Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 72
Offentligt
611651_0001.png
DEN EUROPÆISKE
REVISIONSRET
ÅRSBERETNING
EU-BUDGETTET FOR 2007
Samt oplysninger om
årsberetningen om
De Europæiske Udviklingsfonde
MEDDELELSE
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0003.png
INDLEDNING
Den Europæiske Revisionsret er den eksterne revisor af EU-budgettet. Hvert år reviderer vi
regnskaberne samt EU's indtægter og de udgiftsprogrammer, hvorfra der afholdes betalinger til
millioner af modtagere i og uden for Unionen. I vores årsberetning forelægger vi resultaterne af
dette revisionsarbejde for EU's politiske myndigheder, Parlamentet og Rådet.
Ud over at forelægge resultaterne af revisionen for politikerne bestræber vi os også på at informere
Unionens borgere om den finansielle forvaltning af EU-midlerne. Denne meddelelse gengiver
årsberetningens hovedkonklusioner og indeholder baggrundsoplysninger og forklaringer. De kan
finde flere oplysninger i selve årsberetningen.
Meddelelsen indledes med et hurtigt overblik over årsberetningens nøglebudskaber og et
trafiklysskema, som viser situationen på EU's forskellige indtægts- og udgiftsområder. Resten af
meddelelsen består af fem sektioner:
o
Om Revisionsretten og EU-budgettet
Denne sektion indeholder generelle oplysninger om Retten og det budget, vi reviderer.
o
Revisionserklæringen for 2007 - EU-budgettet
Denne sektion indeholder oplysninger om vores erklæringer om EU-budgettet om
regnskabets rigtighed samt om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed.
o
Situationen på specifikke områder
Denne sektion indeholder yderligere oplysninger, især om de områder, hvor udgifterne er
størst, og de områder, hvor overvågnings- og kontrolsystemerne kan forbedres mest.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0004.png
o
Vejen frem: forbedret overvågning og kontrol
Kommissionen er ansvarlig for forvaltningen af EU-midlerne. Den træffer adskillige
foranstaltninger med henblik på at forbedre denne forvaltning. Vi rapporterer om
Kommissionens foranstaltninger, sætter eventuelle problemer ind i den rette sammenhæng
og giver forslag til yderligere forbedringer fremover.
o
Revisionserklæringen for 2007 - EUF
Her gives der oplysninger om vores erklæringer om De Europæiske Udviklingsfonde (EUF)
om regnskabets rigtighed samt om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed.
Jeg håber, at De vil finde denne meddelelse nyttig. De er velkommen til at kontakte os, hvis De har
kommentarer til vores arbejde eller forslag til forbedring af vores beretninger. Hvis De vil vide mere
om forvaltningen af EU's midler, kan jeg anbefale Dem at læse vores særberetninger, hvor vi
undersøger, om EU-midlerne anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt. Alle vores
publikationer er tilgængelige på vores websted:
www.eca.europa.eu
Vítor Manuel da Silva Caldeira
Formand for Den Europæiske Revisionsret
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0005.png
NØGLEBUDSKABER
R
EVISIONSERKLÆRINGEN FOR
2007 - EU-
BUDGETTET
o
Rettens erklæringer om EU's regnskaber og de transaktioner, der ligger til grund for disse
regnskaber, adskiller sig ikke meget fra de foregående års erklæringer. Med hensyn til
nogle udgifter, især dem der tidligere faldt ind under interne politikker og foranstaltninger
udadtil, er den anslåede fejlforekomst faldet men ikke nok til, at det påvirker det samlede
billede.
Regnskabet giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle stilling og
resultater. De forbehold, Retten sidste år fremsatte i årsberetningen om 2006-regnskabet,
er ikke nødvendige i forbindelse med 2007-regnskabet, da der er sket forbedringer.
Med hensyn til nogle områder, f.eks. EU's administrationsudgifter, afgiver Retten
erklæringer uden forbehold (blanke erklæringer) om transaktionernes lovlighed og formelle
rigtighed. For de fleste udgiftsområder kan Retten imidlertid ikke give en blank erklæring.
Selv om hovedparten af de betalinger, Retten har undersøgt, er afholdt i overensstemmelse
med reglerne, er fejlforekomsten stadig for høj i betalingerne til endelige støttemodtagere
såsom landbrugere og ledere af EU-finansierede projekter. Når man ser bort fra
samhørighedspolitikkerne, ligger fejlforekomsten i disse grupper af politikområder på
mellem 2 % og 5 %.
Dette er ikke ensbetydende med, at de konstaterede tilfælde af manglende
regeloverholdelse skyldes svig, eller at størstedelen af transaktionerne på disse områder er
ulovlige og/eller regelstridige.
o
o
o
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0006.png
S
ITUATIONEN PÅ SPECIFIKKE OMRÅDER
o
Rettens kontrol af repræsentative stikprøver af transaktioner viser, at den anslåede
fejlforekomst er lav på tre områder: administrationsudgifter og andre udgifter, økonomiske
og finansielle anliggender samt indtægter.
På EU's største udgiftsområde landbrug og naturressourcer er den samlede anslåede
fejlforekomst stadig væsentlig. En uforholdsmæssig stor del af denne fejlforekomst vedrører
udvikling af landdistrikter, hvor reglerne ofte er komplekse. Retten anslår, at værdien af
fejlforekomsten i udgifterne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)
ligger lidt under væsentlighedstærsklen.
Samhørighedspolitikkerne tegner sig for mere end en tredjedel af budgettet, og ligesom
tidligere år er det dette område, der er mest behæftet med fejl. På baggrund af sin stikprøve
anslår Retten, at mindst 11 % af det samlede beløb til godtgørelse af anmeldte
omkostninger ikke skulle have været udbetalt. De foranstaltninger, der er truffet med
henblik på at reducere fejlforekomsten på dette område, har ikke haft tid til at virke endnu.
o
o
N
ÆSTE SKRIDT
:
FORBEDRET OVERVÅGNING OG KONTROL
o
Den høje fejlforekomst på områder som samhørighed skyldes til dels den iboende risiko
ved, at så mange støttemodtagere søger om EU-midler efter komplekse regler og
forordninger. Svagheder i de anvendte systemers udformning og funktion bidrager også til
de konstaterede problemer.
I de fleste EU-finansierede programmer er det fastsat, at der på flerårig basis kan træffes
korrigerende foranstaltninger for at inddrive beløb vedrørende påviste fejl. Der mangler
imidlertid oplysninger om disse foranstaltningers effekt. Det betyder, at man ikke kan
konkludere, om de effektivt reducerer omfanget af ulovlige og/eller regelstridige udgifter.
Siden 2000 har Kommissionen arbejdet på et reformprogram, som skal forbedre
forvaltningen af EU-budgettet, og i den sammenhæng vedtog den en handlingsplan i 2006.
Ved udgangen af 2007 havde Kommissionen gennemført to tredjedele af handlingsplanens
underaktioner. Det er dog for tidligt at vurdere effekten af disse foranstaltninger.
Forbedret kontrol på højt niveau såsom Kommissionens tilsyn med medlemsstaternes
kontrol kan ikke kompensere for utilstrækkelig kontrol på lavere niveauer, f.eks. kontroller
på stedet. De fordele, der kan opnås ved at øge antallet af sådanne kontroller, skal
imidlertid afvejes mod omkostningerne. Retten anbefaler, at Unionens politiske
myndigheder definerer, hvor stor en fejlrisiko der vil kunne accepteres.
Retten anbefaler, at man for at reducere fejlforekomsten i EU-betalingerne forenkler de
gældende regler og forordninger, gør ordningerne for intern kontrol mere strømlinede og
sikrer bedre overvågning og rapportering.
o
o
o
o
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0007.png
R
EVISIONSERKLÆRINGEN FOR
2007 - EUF
o
Regnskaberne for De Europæiske Udviklingsfonde (EUF) giver i alt væsentligt et retvisende
billede af EUF's finansielle stilling og resultater. I erklæringen om EUF-transaktionernes
lovlighed og formelle rigtighed tages der forbehold med hensyn til betalingerne.
Tekstboks 1 - Revisionserklæringer - definition
Revisorer kan give følgende typer erklæring:
-
en erklæring uden forbehold (en "blank" erklæring), når der foreligger bevis for, at regnskabet er
retvisende, eller at de underliggende transaktioner, dvs. betalingerne, er lovlige og formelt rigtige på alle
væsentlige punkter
en afkræftende eller negativ erklæring (adverse opinion), når forekomsten af fejl i de underliggende
transaktioner er væsentlig og gennemgribende, eller regnskabet ikke er retvisende
en meddelelse om, at der ikke kan afgives erklæring,
hvis revisor ikke kan opnå tilstrækkeligt og egnet
revisionsbevis at basere sin erklæring på, og den mulige indvirkning er både væsentlig og
gennemgribende
en erklæring med forbehold,
når der ikke kan afgives en erklæring uden forbehold, men virkningen af en
eventuel uenighed eller begrænsning i omfanget af revisionen ikke er så væsentlig og gennemgribende,
at det er nødvendigt med en afkræftende erklæring eller en meddelelse om, at der ikke kan afgives
erklæring.
-
-
-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0008.png
E
T BLANDET BILLEDE
1
Vurdering af
systemerne
Samhørighed:
42 milliarder euro
Fejlforekomst
Landbrug og naturressourcer:
51 milliarder euro
Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse:
6 milliarder
euro
Forskning, energi og transport:
4,5 milliarder euro
Uddannelse og medborgerskab:
1,5 milliarder euro
Administrationsudgifter og andre udgifter:
8 milliarder euro
Økonomiske og finansielle anliggender:
0,5 milliarder euro
Indtægter
2
4
4
3
4
Vurdering af overvågnings- og
kontrolsystemerne
Intervaller for
fejlforekomst (FF)
Ikke effektive
Delvis effektive
Effektive
FF > 5 %
2 %< FF < 5 %
FF < 2 %
(under væsentlig-
hedstærsklen)
1
2
3
4
Tabellen er en oversigt over Rettens samlede vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne, som den gengives i
de forskellige kapitler i årsberetningen for 2007, og viser de generelle resultater af Rettens kontrol af repræsentative
stikprøver af transaktioner. Flere oplysninger om Rettens metode findes i afsnittet "Hvordan udfører Retten sine
revisioner?".
I sektionen "landbrug og naturressourcer" gives en vurdering af den fortsatte effektivitet af det integrerede
forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som omfatter de fleste af udgifterne.
Udvikling af landdistrikter tegner sig for en uforholdsmæssig stor del af den samlede fejlforekomst. I udgifterne under
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) - som udgør størsteparten af udgifterne - ligger fejlforekomsten
på lidt under 2 %.
Visse svagheder er beskrevet i de forskellige sektioner.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0009.png
OM REVISIONSRETTEN OG EU-
BUDGETTET
D
EN EKSTERNE REVISOR AF
EU-
BUDGETTET
1
Revisionsretten
Den Europæiske Revisionsret har hjemsted i Luxembourg og er Den Europæiske Unions
uafhængige eksterne revisionsinstitution. Gennem sit arbejde søger den at medvirke til at forbedre
den finansielle forvaltning. Rettens tre vigtigste output er dens årsberetninger, som indeholder
resultaterne af dens finansielle revisioner og overensstemmelsesrevisioner vedrørende et bestemt
regnskabsår, dens særberetninger, som offentliggøres løbende og indeholder resultaterne af dens
øvrige revisioner - hovedsagelig forvaltningsrevisioner med fokus på vurdering af
sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forbindelse med EU's udgifter - og dens udtalelser
om forslag til lovgivning med indvirkning på den finansielle forvaltning.
Hvad er Rettens DAS-erklæring?
Rettens årsberetninger om henholdsvis EU-budgettet og De Europæiske Udviklingsfonde (EUF)
indeholder årlige revisionserklæringer, de såkaldte DAS-erklæringer. Det er fastsat i EF-traktaten,
at Revisionsretten skal afgive en sådan erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende
transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Denne erklæring kaldes normalt DAS, som er en
forkortelse af dens franske navn (Déclaration d'Assurance). Hovedformålet med DAS-erklæringen
er at give især Europa-Parlamentet og Rådet, men også alle EU's almindelige borgere, en
revisionserklæring med Rettens vurdering af, om EU's indtægter og udgifter er registreret korrekt
og med det fulde beløb i regnskabet, og om de er henholdsvis modtaget og afholdt i
1
Flere oplysninger om Revisionsretten findes i den årlige aktivitetsrapport for 2007.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0010.png
overensstemmelse med alle kontraktmæssige og juridiske forpligtelser. Retten giver en samlet
vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for
budgetudgifterne som helhed. Den giver også vurderinger, som dækker specifikke dele af
budgettet inddelt i hensigtsmæssige grupper af politikområder (jf. tekstboks 3). Konklusionerne af
disse vurderinger udgør Rettens DAS-erklæring.
Hvordan udfører Retten sine revisioner?
1
Rettens revision med hensyn til EU-regnskabernes rigtighed udføres i overensstemmelse med
internationale revisionsstandarder. Sådanne internationale standarder omhandler ikke specifikt den
form for revision vedrørende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, som Retten udfører, og
de anvendes derfor analogt.
Når Retten skal skaffe sig sikkerhed for, at betalingerne overholder de gældende love og
administrative bestemmelser, trækker den på resultaterne af sin gennemgang af både
overvågnings- og kontrolsystemerne og en stikprøve af transaktionerne (betalingerne) (jf.
tekstboks 2). I de fleste tilfælde reviderer Retten de udvalgte transaktioner helt ned til den endelige
støttemodtager og aflægger revisionsbesøg på stedet. Hvis det konstateres, at systemerne er
pålidelige, behøver Retten ikke at revidere så mange transaktioner for at komme frem til en gyldig
konklusion om disses lovlighed og formelle rigtighed. Der anvendes også andre kilder til støtte for
Rettens konklusioner, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og arbejde udført af andre revisorer.
Hvordan definerer Retten en fejl med hensyn til lovlighed og/eller formel rigtighed?
En fejl er en afvigelse fra kravene i de gældende forordninger, som revisor konstaterer. Nogle fejl
er kvantificerbare, dvs. de har en direkte og målelig finansiel effekt på det beløb, der udbetales fra
EU-budgettet. Det kan være anmeldelser af for store arealer eller for mange dyr, eller det kan være
støttemodtagere, der søger om EU-tilskud til udgifter, som ikke er støtteberettigede. Andre fejl har
en ikke kvantificerbar effekt på betalingerne, f.eks. hvis en bankgaranti mangler.
Retten sammenholder den anslåede fejlforekomst med det fejlniveau, som anses for at være
tolerabelt - væsentlighedstærsklen - og afgør på denne baggrund, hvilken type erklæring den kan
afgive. Da der ikke er truffet en politisk beslutning om, hvilket fejlniveau der skal betragtes som
tolerabelt - dvs. i hvilken udstrækning ulovlighed og/eller regelstridighed kan accepteres - anvender
Retten en grænse på to procent af den reviderede population. Retten medtager kun kvantificerbare
fejl ved beregningen af fejlforekomsten (jf. tekstboks 2). Den anslåede fejlforekomst giver således
en indikation af, hvor mange procent af midlerne, der ikke skulle have været udbetalt. Retten
oplyser desuden den kombinerede frekvens af kvantificerbare og ikke kvantificerbare fejl i de
kontrollerede stikprøver af transaktioner.
Fejl kan opstå, fordi de ofte komplekse regler vedrørende EU's udgiftsordninger bliver anvendt
forkert eller misforstået. Der er kun tale om svig, hvis der med forsæt er søgt om EU-midler på et
forkert grundlag. Hvis Retten har en begrundet mistanke om svig, meddeler den dette til OLAF,
Unionens kontor for bekæmpelse af svig, som har ansvaret for eventuelle yderligere
undersøgelser. I de sidste fire år har Retten i gennemsnit indberettet 3,5 sager om året på
baggrund af sine revisioner.
1
Flere oplysninger om DAS-metoden findes i brochuren om dette emne, som er tilgængelig på vores websted.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0011.png
Tekstboks 2 - Rettens kontrol af en stikprøve af transaktioner fra EU-budgettet
Retten har ikke ressourcer nok til, at den i detaljer kan kontrollere
alle
de transaktioner, der er foretaget over
EU-budgettet. Den anvender derfor statistiske stikprøveteknikker for at få et resultat, som er repræsentativt
for de pågældende populationer. Det betyder, at der skal udtages en tilfældig og repræsentativ stikprøve af
underliggende transaktioner fra f.eks. landbrug til detaljeret kontrol. Retten sporer disse transaktioner ned til
de endelige støttemodtagere, f.eks. en landbruger i Danmark. Dernæst foretager Retten
kontrolundersøgelser - ofte på stedet - for at forvisse sig om, at udgiftsanmeldelsen svarer til de faktiske
forhold (f.eks. måling af landbrugsarealets størrelse).
Eftersom Rettens stikprøve er repræsentativ, kan resultaterne ekstrapoleres til hele den pågældende
population, dvs. et specifikt indtægts- eller udgiftsområde, og sammen med oplysningerne fra vurderingen af
systemerne anvendes som grundlag for Rettens bedømmelse.
EU’s landbrugsudgifter: ca. 50 milliarder euro
Tilfældig udtagning af en
repræsentativ stikprøve
€ €
€ €
€ €
Betaling til et landbrug
i Danmark
Den samlede population af landbrugsbetalinger
Her illustreres det, hvordan Retten udvælger transaktioner til detaljeret kontrol.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0012.png
EU-
BUDGETTET
1
I 2007 beløb EU's betalinger sig til i alt 114 milliarder euro, svarende til ca. 1 % af Unionens BNI. Til
sammenligning kan det nævnes, at medlemsstaternes offentlige budgetter ofte udgør ca. halvdelen
af BNI.
Hvor kommer pengene fra?
EU's almindelige budget - som det er Rettens hovedopgave at revidere - består af indtægter og
udgifter. Den Europæiske Unions indtægter udgøres hovedsagelig af bidrag fra medlemsstaterne,
som beregnes på grundlag af deres bruttonationalindkomst (BNI: 63 %) og den moms, de har
opkrævet (moms: 17 %). Told og landbrugsafgifter (de såkaldte traditionelle egne indtægter: 14 %)
udgør også en væsentlig del af indtægterne.
Andre indtægter 6,5 %
Traditionelle egne
indtægter 14,1 %
Momsindtægter 16,5 %
BNI-indtægter 62,9 %
1
Flere finansielle oplysninger om det almindelige budget findes i bilag I til beretningen. Resultaterne af revisionen
vedrørende gennemførelsen af EU-budgettet og Kommissionens rapportering om gennemførelsen er beskrevet i
beretningens kapitel 3.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0013.png
Hvad bruges pengene på?
Den Europæiske Unions største udgiftspost er landbrug og udvikling af landdistrikter, som tegner
sig for næsten halvdelen af budgettet, og hvor midlerne primært udbetales til landbrugere. En
anden stor udgiftspost er samhørighed - regional og social udvikling - som omfatter samfinansiering
af en bred vifte af projekter fra vejbyggeri i Rumænien til kurser for arbejdsløse i Det Forenede
Kongerige. Samhørighed tegner sig for ca. en tredjedel af budgettet.
Uddannelse og
medborgerskab 1,3 %
Bistand til tredjelande,
udvikling og udvidelse 5,5 %
Økonomiske og finansielle
anliggender 0,4 %
Administrations-
udgifter 7,2 %
Landbrug og natur-
ressourcer 44,8 %
Forskning, energi og
transport 3,9 %
Samhørighed 36,9 %
Betalinger i alt 2007:
114 milliarder euro
Hvordan forvaltes budgettet?
Rådet og Europa-Parlamentet vedtager budgettet for et år ad gangen inden for de syvårige
finansielle rammer. Kommissionen er ansvarlig for, at midlerne anvendes korrekt. Med hensyn til
ca. 80 % af udgifterne - samhørighed og landbrug - deler den ansvaret for budgetgennemførelsen
med Unionens 27 medlemsstater. Afhængigt af udgiftsordningerne kan de nationale myndigheder
være ansvarlige for at fastlægge udgiftsstrategier, udvælge støttemodtagere og projekter, afholde
betalinger og kontrollere udgifterne. Uanset omstændighederne bevarer Kommissionen dog det
samlede ansvar for gennemførelsen af budgettet, og den står til regnskab herfor over for Europa-
Parlamentet og Rådet.
Fra Den Europæiske Unions budget foretages der betalinger til millioner af endelige
støttemodtagere. Betalingerne gennemføres under forudsætning af, at de endelige
støttemodtagere opfylder de lov- eller forskriftsmæssige betingelser, samt at de underliggende
aktiviteter og/eller omkostninger nøjagtigt svarer til projektplanen og faktisk er blevet afholdt.
Betalingerne er lovlige og formelt rigtige, når disse betingelser er opfyldt, og de rigtige
støttemodtagere får de rigtige beløb på det rigtige tidspunkt.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0014.png
Den interne kontrol - i form af overvågnings- og kontrolsystemer - er de procedurer og processer
(f.eks. kontroller), som Unionen anvender til at administrere og forvalte sine budgetter og til at sikre,
at midlerne inkasseres og udbetales korrekt og i overensstemmelse med reglerne.
Kontroller på det
primære niveau,
hvor det undersøges, om støttemodtagerne opfylder de forskriftsmæssige
forpligtelser
Kontroller på det
sekundære niveau,
hvor effektiviteten af kontrollerne på det primære niveau undersøges
Kommissionens
samlede overvågning,
som skal sikre, at medlemsstaterne og/eller Kommissionens
generaldirektorater overholder deres forpligtelser og opfylder deres ansvar
Flere faktorer har betydning for, om der opstår fejl i transaktionerne, og om fejlene senere påvises
og korrigeres af kontrolsystemerne. Blandt disse faktorer kan nævnes:
o
o
o
o
o
kompleksiteten af de støtteregler og betingelser, som støttemodtagerne skal overholde, og
støttemodtagernes fortrolighed med dem
proceduren for indsendelse og behandling af betalingsanmodninger
antallet og omfanget af de udførte kontroller
omfanget af sanktioner over for støttemodtagere, som anmelder for store udgifter, når der
påvises fejl
kontrolprocedurernes synlighed og dermed forbundne afskrækkende effekt.
Hvordan rapporteres der om budgetforvaltningen?
Siden 2000 har Kommissionen arbejdet på et reformprogram, som skal forbedre forvaltningen af
EU-budgettet, primært med fokus på Kommissionens eget ansvar. Et vigtigt punkt i dette
reformprogram har været, at rapporteringen skulle forbedres, f.eks. med indførelsen af årlige
aktivitetsrapporter fra Kommissionens afdelinger - generaldirektoraterne - som ledsages af
erklæringer fra generaldirektørerne. De årlige aktivitetsrapporter og generaldirektørernes
erklæringer samles i en sammenfatning, der underskrives af Kommissionen som helhed.
Desuden er regnskaberne vedrørende EU's almindelige budget blevet moderniseret.
Årsregnskabet for 2007 er det tredje regnskab, der er opstillet efter regnskabsregler, som bygger
på periodiseringsprincippet. Ved periodiseret regnskab registreres indtægter og udgifter i det år,
som de vedrører, og ikke - som ved det mere traditionelle kasseregnskab - når der modtages eller
udbetales kontanter.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0015.png
Regnskabet består af årsregnskabet og beretningerne om budgetgennemførelsen. Årsregnskabet
omfatter balancen, der viser aktiverne og passiverne ved regnskabsårets udgang, en
resultatopgørelse, der viser årets indtægter og udgifter, en pengestrømsopgørelse og en opgørelse
over bevægelser på egenkapitalen. Beretningerne om budgetgennemførelsen viser årets indtægter
og udgifter efter et (modificeret) kasseregnskabsprincip.
Kommissionens regnskabsfører opstiller årsregnskabet og konsoliderer de forskellige EU-
institutioners og -organers resultater. Til Retten afgiver han/hun en forvaltningserklæring om, at det
endelige årsregnskab (med visse begrænsninger) er fuldstændigt og pålideligt. Tilsvarende
forvaltningserklæringer afgives af regnskabsførerne i de pågældende institutioner og organer.
Tekstboks 3 - Hvordan EU-budgettet er organiseret, og hvordan Retten beretter om
budgetgennemførelsen
Hovedparten af det almindelige budget er opdelt i 31 politikområder, som dækker forskellige politiske mål
eller administrative spørgsmål. Politikområderne danner rammen for planlægning og registrering af Unionens
aktiviteter, og de, der er ansvarlige for de forskellige områder, stilles til regnskab og holdes ansvarlige for
deres forvaltning af EU-midlerne.
EU-udgifterne planlægges også i cykler på syv år, de såkaldte finansielle rammer, hvor der arbejdes med et
andet sæt af udgiftsområder. De fleste politikområder vedrører ét af disse udgiftsområder, men nogle falder
ind under flere af dem. I årsberetningen for 2007 har Retten for første gang opdelt budgettet i grupper af
politikområder. Disse grupper svarer i høj grad, men ikke helt, til udgiftsområderne i de finansielle rammer for
2007-2013. Medmindre andet er angivet, vedrører oplysningerne i denne meddelelse de grupper af
politikområder, som Retten har defineret. På indersiden af omslaget på denne meddelelse er der flere
oplysninger om, hvilke politikområder der indgår i Rettens grupper af politikområder, og hvordan disse
grupper svarer til de finansielle rammer.
De største ændringer i forhold til Rettens beretninger fra tidligere år er, at der er kommet to nye specifikke
vurderinger til, den ene vedrørende gruppen uddannelse og medborgerskab og den anden vedrørende
gruppen økonomiske og finansielle anliggender (tidligere omfattet af interne politikker), samt at to tidligere
vurderinger (førtiltrædelsesstøtte og foranstaltninger udadtil) er lagt sammen til én vedrørende gruppen
bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0017.png
REVISIONSERKLÆRINGEN FOR
2007 - EU-BUDGETTET
R
EGNSKABET I
2007 -
BLANK ERKLÆRING
1
Erklæring uden forbehold om regnskabets rigtighed
Retten konkluderer, at De Europæiske Fællesskabers årsregnskab for 2007 i alt væsentligt giver et
retvisende billede af De Europæiske Fællesskabers finansielle stilling og af resultaterne af deres
transaktioner og pengestrømme.
Uden at drage denne erklæring i tvivl bemærker Retten, at der stadig er svagheder i
regnskabssystemerne i nogle af Kommissionens generaldirektorater og nogle af de decentrale
organer, hvis regnskaber skal konsolideres - navnlig med hensyn til anlægsaktiverne i
tilsynsmyndigheden for det europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS-
Tilsynsmyndigheden) - som skaber usikkerhed om kvaliteten af de finansielle oplysninger. Dette
skyldes delvis den komplekse retlige og finansielle ramme.
Fremskridt
vedrørende
periodiseringsprincippet
overgangen
til
regnskabsføring
efter
Kommissionen har truffet adskillige foranstaltninger med det formål at forbedre regnskabernes
kvalitet. Blandt andet skal regnskabsførerne nu afgive forvaltningserklæringer, så der på
ledelsesniveau gives udtryk for, at regnskaberne er tilstrækkelige og relevante. Der er også gjort
fremskridt vedrørende overgangen til regnskabsføring udelukkende efter periodiseringsprincippet.
1
Revisionserklæringens nøjagtige ordlyd og de fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i
beretningens kapitel 1.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0018.png
L
OVLIGHED OG FORMEL RIGTIGHED I
2007 -
AFKRÆFTENDE
ELLER NEGATIVE ERKLÆRINGER
(
ADVERSE OPINIONS
)
OM
DE FLESTE UDGIFTER
1
Erklæringen for 2007 er Rettens 14. erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de
transaktioner, der ligger til grund for regnskabet vedrørende EU-budgettet. Hidtil har forekomsten af
ulovlige og regelstridige transaktioner på de fleste budgetområder været så høj, at Retten har
afgivet en afkræftende eller negativ erklæring (adverse opinion).
Erklæringer uden forbehold om nogle områder
For 2007 afgiver Retten erklæringer uden forbehold om indtægterne samt forpligtelserne og
betalingerne vedrørende gruppen administrationsudgifter og andre udgifter og gruppen
økonomiske og finansielle anliggender. Retten konkluderer, at transaktionerne på disse områder er
uden væsentlig fejlforekomst. Overvågnings- og kontrolsystemerne er implementeret på en sådan
måde, at de sikrer en tilstrækkelig styring af risikoen for, at transaktionerne ikke er lovlige og
formelt rigtige.
Behov for yderligere forbedringer på andre områder
Retten afgiver afkræftende eller negative erklæringer (adverse opinions) om gruppen landbrug og
naturressourcer, gruppen samhørighed, gruppen forskning, energi og transport, gruppen bistand til
tredjelande, udvikling og udvidelse og gruppen uddannelse og medborgerskab. Retten konkluderer,
at der på disse områder stadig er fejl, som indvirker væsentligt på betalingerne, om end i forskelligt
omfang. Overvågnings- og kontrolsystemerne på disse områder anses kun for at være delvis
effektive. Kommissionen og medlemsstaterne og de andre modtagerlande bør bestræbe sig
yderligere på at forbedre risikostyringen.
Næsten som de foregående år, men der er sket forbedringer
2007-erklæringerne om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til
grund for regnskabet vedrørende EU-budgettet, adskiller sig ikke meget fra de foregående års
erklæringer.
Med hensyn til gruppen forskning, energi og transport bemærker Retten, at overvågnings- og
kontrolsystemerne er blevet bedre. Det samme er tilfældet på kommissionsniveau med hensyn til
de overvågnings- og kontrolsystemer, der dækker bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse. I
begge tilfælde er ændringerne dog ikke væsentlige nok til, at Retten kan give andet end
afkræftende eller negative erklæringer.
Tekstboks 4 - Revisionserklæringer i særskilte beretninger
EU's organer varetager en bred vifte af opgaver, som udføres mange forskellige steder i Unionen. De
27 organer, hvis regnskaber for 2007 Retten reviderede, havde et samlet budget på 1,2 milliarder euro. Hvert
organ har et specifikt mandat og forvalter sit eget budget. Retten redegør for revisionen af Den Europæiske
Unions decentrale organer i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt. Retten afgav erklæringer
uden forbehold om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed for alle organerne undtagen Det Europæiske Politiakademi og tilsynsmyndigheden for det
europæiske globale satellitnavigationssystem (GNSS-Tilsynsmyndigheden).
1
Revisionserklæringens nøjagtige ordlyd findes i beretningens kapitel 1.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0019.png
SITUATIONEN PÅ
SPECIFIKKE
UDGIFTSOMRÅDER
S
AMHØRIGHED
:
DET OMRÅDE
,
DER ER BEHÆFTET MED FLEST
FEJL
1
Fonde, som skal fremme økonomisk og social samhørighed - 42 milliarder euro
EU’s udgifter til samhørighed planlægges i flerårige "programmeringsperioder". Betalingerne til
hver programmeringsperiode fortsætter i mindst to år efter periodens afslutning. Rettens
revisionsresultater i 2007 vedrører betalinger afholdt i relation til perioden 2000-2006, da der i 2007
kun er afholdt betalinger til perioden 2007-2013 i form af forskud. De to største strukturfonde i
perioden 2000-2006 er Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som f. eks. finansierer
infrastruktur og aktiviteter i små og mellemstore virksomheder, og Den Europæiske Socialfond
(ESF), hvor projekterne typisk vedrører arbejdsløshed og integration på arbejdsmarkedet. Der er
også en samhørighedsfond, som støtter forbedringer af miljøet og transportinfrastruktur i mindre
udviklede medlemsstater.
EU’s støtte til samhørighed ydes i form af medfinansiering, hvor medlemsstaterne betaler en del af
midlerne. Den enhed, der finansieres under samhørighedspolitikkerne, er et projekt, og
godtgørelserne er baseret på en omkostningsanmeldelse fra projektlederen. Medlemsstaterne skal
etablere kontrolsystemer, som er udformet, så de kan forebygge eller opdage og korrigere forkert
udbetalte godtgørelser af projektomkostninger og andre uregelmæssigheder. De opretter indbyrdes
adskilte ansvarlige organer: forvaltningsmyndighederne, som tager sig af den daglige kontrol af
projektoperationerne, betalingsorganerne, som attesterer projektudgifterne, revisionsorganerne,
som sikrer sig, at systemerne fungerer effektivt, og afslutningsorganerne, som validerer den
endelige anmeldelse af projektudgifter.
1
De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i beretningens kapitel 6.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0020.png
Konklusion: en væsentlig fejlforekomst
Retten konkluderer, at der er en væsentlig fejlforekomst med hensyn til lovlighed og formel
rigtighed i godtgørelserne af udgifter til samhørighedsprojekter. Den konstaterede, at de fleste af
overvågnings- og kontrolsystemerne, såvel i Kommissionen som i medlemsstaterne, kun delvist er i
stand til at sikre, at udgiftsgodtgørelserne er lovlige og formelt rigtige.
Omkostninger, som ikke er støtteberettigede, alvorlige fejl vedrørende indkøb og
problemer med indirekte omkostninger og personaleomkostninger
På grundlag af et stikprøveskøn konkluderer Retten, at mindst 11 % af det samlede godtgjorte
beløb, ikke skulle have været godtgjort. I de sager, som indgik i årets revision, vedrørte de
hyppigste tilfælde af ukorrekt udbetalte godtgørelser fra strukturfondene medtagelse af
omkostninger, som ikke var støtteberettigede, for højt ansatte beløb i udgiftsanmeldelserne og
manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb.
Tekstboks 5 - indkøb: et eksempel på en fejl vedrørende Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling
Ejerne af en ferielandsby havde ikke afholdt et offentligt udbud i forbindelse med en renovering, hvortil de
modtog støtte svarende til 63 % af omkostningerne, herunder et tilskud på 25 % fra EFRU. EU’s regler for
indgåelse af offentlige aftaler gælder for private firmaers projekter, når disse finansieres med over 50 %
offentlige midler, og bruddet på denne regel betyder derfor, at projektet ikke var berettiget til støtte fra EU.
Svagheder i medlemsstaternes systemer, Kommissionens tilsyn kun delvist effektivt
Retten konstaterede adskillige svagheder i medlemsstaternes kontrolsystemer. De største
svagheder hos forvaltningsmyndighederne var utilstrækkelig daglig kontrol af, om omkostningerne
reelt var afholdt, manglende identifikation af udgiftsanmeldelser, som ikke var underbygget med
passende dokumentation, og manglende identifikation af svagheder i udbudsprocedurerne.
Nøgleproblemet hos betalingsmyndighederne var, at de ikke identificerede de tilfælde, hvor
forvaltningsmyndighederne ikke havde udført den fornødne daglige kontrol. Den centrale svaghed i
revisionsorganerne var, at der ikke var opnået tilstrækkelig sikkerhed for, at kontrolsystemerne
fungerede effektivt, fordi der ikke var udført tilstrækkelig kontrol.
De fleste af de af Kommissionens revisioner, som Retten gennemgik, var planlagt og udført
hensigtsmæssigt, men for mere end en tredjedels vedkommende var der først sent truffet
passende korrigerende foranstaltninger, eller revisionsdokumentationen gjorde det vanskeligt at
foretage en vurdering. Kommissionens tilsyn skal sikre, at medlemsstaterne har indført
kontrolsystemer, som fungerer, som de skal, og skal mindske risikoen for kontrolsvigt i
medlemsstaterne. Rettens revisionsresultater viser, at dette ikke fuldt ud var tilfældet.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0021.png
Anbefalinger
Retten anbefaler
o
en række foranstaltninger, som skal styrke forebyggelsen af fejl i de tidlige faser af projektet
gennem samarbejde med projektlederne; f.eks. bør forvaltningsmyndighederne/de
formidlende organer på et tidligt tidspunkt tage kontakt til projektlederne for at gøre dem
fortrolige med reglerne
at Kommissionen anvender de forenklinger, der er fastsat i forordninger og regler, når det er
muligt, og uden at det går ud over effektiviteten
at Kommissionen med henblik på perioden 2007-2013 gør mest mulig brug af det arbejde,
som revisionsorganerne i medlemsstaterne udfører, samtidig med at den overvåger dette
arbejde, så det sikres, at det er af den fornødne standard
at Kommissionen bruger de eksisterende korrektionsmekanismer som suspension af
betalinger, finansielle korrektioner og inddrivelser effektivt.
o
o
o
Retten er bekendt med, at en imødekommelse af disse anbefalinger kan få betydelige
ressourcemæssige konsekvenser.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0022.png
L
ANDBRUG OG NATURRESSOURCER
:
STADIG EN VÆSENTLIG
FEJLFOREKOMST
1
Midler til støtte af landbrugere, udvikling af landdistrikter og markedsinterventioner -
51 milliarder euro
Som led i Unionens fælles landbrugspolitik støtter EU landbrugere og intervenerer på
landbrugsmarkeder. De fleste af udgifterne til den fælles landbrugspolitik finansieres over Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), men en stigende del af midlerne kommer fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og går til foranstaltninger,
som også omfatter ordninger for miljøvenligt landbrug, infrastrukturer i landområder og
udligningsbeløb til landbrugere i ugunstigt stillede områder.
Der ydes stadig produktionsstøtte til landbrugere, som dyrker bestemte fødevarer, f.eks. ris
(såkaldte direkte koblede betalinger), men størsteparten af midlerne til landbrug og naturressourcer
(56 %) anvendes nu til betalinger baseret på antal hektarer støtteberettiget jord i god landbrugs- og
miljømæssig stand ("afkobling" af støtten fra produktionen). Den vigtigste ordning kaldes
enkeltbetalingsordningen. For at kunne anmode om støtte skal landbrugeren have
betalingsrettigheder (én pr. hektar). Disse rettigheder tildeles af medlemsstaterne på basis af
forskellige modeller og registreres i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS). IFKS
omfatter også databaser over landbrugsparceller og dyr, og ud fra disse kontrolleres det, om
landbrugernes betalingsanmodninger er støtteberettigede.
Så godt som alle betalinger til landbrug og naturressourcer udbetales af nationale eller regionale
betalingsorganer. Disse udfører også administrativ kontrol af alle betalingsanmodninger og en
række stedlige kontroller af en stikprøve af anmodninger. Betalingsorganerne udarbejder
årsregnskaber, som skal attesteres af et godkendelsesorgan, før de danner grundlag for
Kommissionens godkendelse af udgifterne – i teknisk forstand regnskabsafslutningen. Under
denne procedure, der både omfatter en årlig finansiel regnskabsafslutning og en mere omfattende
efterprøvende regnskabsafslutning, som vedrører flere år, foretages der korrektioner baseret på
konstaterede uregelmæssigheder i tidligere udbetalinger. Regnskabsafslutningen har til formål at
fastlægge de beløb, der definitivt skal betales over EU-budgettet.
Konklusion: en væsentlig fejlforekomst
Retten konkluderede, at der er en væsentlig fejlforekomst med hensyn til lovlighed og formel
rigtighed i de transaktioner taget under ét, som ligger til grund for de anmeldte udgifter under denne
gruppe af politikområder. Rettens vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne er, at de er
delvis effektive.
Der er størst tendens til fejl på området udvikling af landdistrikter, men der er også
problemer på andre områder
Retten anslår, at den samlede fejlforekomst vedrørende gruppen af politikområder landbrug og
naturressourcer ikke er væsentligt forskellig fra den, som Retten konstaterede sidste år, men heri
er der ikke taget hensyn til visse alvorlige fejl, som ikke kunne kvantificeres.
1
De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i beretningens kapitel 5. I dette kapitel findes også
bemærkningerne om EU’s udgifter til miljø, fiskeri, maritime anliggender samt sundhed og forbrugerbeskyttelse.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0023.png
Udvikling af landdistrikter – 20 % af de samlede udgifter – tegner sig for en uforholdsmæssig stor
andel af den samlede fejlprocent. Retten konstaterede fejl i relation til landbrugere, som ikke
overholdt kriterierne for støtteberettigelse under landbrugsmiljøordningerne. Der var også fejl
vedrørende rentegodtgørelser (billigere lån, der skal fremme udvikling af landdistrikterne), som var
opstået på grund af uhensigtsmæssige procedurer til sikring af, at betalingen af EU-tilskud til de
endelige modtagere kunne efterprøves.
For så vidt angår EGFL’s udgifter anslår Retten, at værdien af den konstaterede fejlforekomst
ligger lige under 2%. Retten konstaterede her fejl som f.eks., at dataene om olivenolieproduktion
ikke var pålidelige, hvilket førte til overbetalinger. I mange tilfælde skyldes fejl i
enkeltbetalingsordningen generelt overanmeldelser fra landbrugere og/eller forkert beregnede
betalingsrettigheder. For så vidt angår de direkte koblede betalinger konstaterede Retten også fejl,
som skyldtes, at landbrugere havde anmeldt for mange udgifter eller ansat antallet af hektarer eller
dyr for højt. I andre EGFL-ordninger, som ikke er omfattet af IFKS, konstaterede Retten fejl som
f.eks., at medlemsstaterne ikke havde opkrævet renter af gæld, svagheder i kontrollerne
vedrørende eksportrestitutioner, dvs. godtgørelser, som landbrugerne får udbetalt til dækning af
forskellen mellem priserne på EU’s indre marked og priserne på verdensmarkedet, og mankoer af
ris fra offentlige lagre.
IFKS – et effektivt system på visse betingelser
IFKS er fortsat effektivt med hensyn til at begrænse risikoen for uregelmæssige udgifter, når
systemet anvendes korrekt, og hvis de data om betalingsrettigheder, der indføres, er nøjagtige og
pålidelige. Den nylige indførelse i enkeltbetalingsordningen af støtteordninger som dem, der er
knyttet til olivenolie, er en positiv udvikling, selv om det på kort sigt vil kunne medføre en højere
fejlfrekvens. En forudsætning for, at der kan foretages korrekte betalinger i det første år og i alle
efterfølgende år, er, at betalingsrettighederne beregnes og tildeles korrekt. Retten mener imidlertid,
at systemerne til beregning af betalingsrettigheder kun var delvis effektive, og at de endnu ikke
giver rimelig sikkerhed for, at de årlige betalinger under enkeltbetalingsordningen er korrekte.
For så vidt angår produktionsstøtte i form af direkte koblede betalinger konstaterede Retten en
række systemsvagheder både i den administrative kontrol og i kontrollen på stedet af støtte til
afgrøder mv., hvorimod IFKS var pålideligt med hensyn til støtte for dyr.
Retten konstaterede også svagheder i medlemsstaternes databaser (som er en del af IFKS), hvor
alle landbrugsområder er registreret. Endvidere havde godkendelsesorganerne ikke valideret
statistikkerne om betalingsorganernes kontrolresultater vedrørende lovlighed og formel rigtighed på
støttemodtagerniveau, og Kommissionen har heller ikke undersøgt, om statistikkerne er pålidelige.
Retten konstaterede, at de udførte kontroller, der skulle sikre, at landbrugerne overholdt de
relevante bestemmelser med hensyn til udvikling af landdistrikterne, var mangelfulde. En af
årsagerne hertil var, at de nationale definitioner af støtteberettigelse var upræcise, og at reglerne
var komplekse, særlig reglerne om landbrugsmiljøforanstaltninger.
Med hensyn til samtlige landbrugsudgifter - såvel inden for som uden for IFKS - konstaterer Retten,
at Kommissionens årlige beslutninger om finansiel regnskabsafslutning kun sikrer, at
betalingsorganernes regnskaber er fuldstændige og nøjagtige. Betalingernes lovlighed og formelle
rigtighed behandles kun i overensstemmelsesbeslutninger, som dækker flere år. Beslutningerne
om finansiel regnskabsafslutning betyder derfor ikke, at de "afsluttede" udgifter ikke omfatter
uregelmæssige betalinger. Under sin revision af overensstemmelsesbeslutningerne i 2007
konstaterede Retten, at der var udgifter, som ikke burde have været godkendt af Kommissionen,
og at nogle af overensstemmelsesrevisionerne ikke var udført på så tidligt et tidspunkt, at det var
muligt at inddrive det fulde beløb for de mulige uregelmæssigheder, der var konstateret.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0024.png
For nogle betalingers vedkommende, f.eks. eksportrestitutioner og en del af udgifterne til udvikling
af landdistrikter, skal medlemsstaterne udføre kontrol af forretningspapirer efter udbetalingen af
støtten, og Kommissionen har her en overvågnings- og koordineringsfunktion. Denne kontrol
udføres i højere grad rettidigt, men nogle af kontrollerne fra så langt tilbage som 2000/2001 var
endnu ikke afsluttet og vil derfor måske ikke kunne udføres ordentligt.
Tekstboks 6 – Betalingsrettigheder under enkeltbetalingsordningen: eksempler på
systemsvagheder i EGFL
Retten konstaterede, at en række af de kontrollerede betalingsrettigheder var beregnet forkert, enten fordi
der ikke var taget hensyn til ændringer af parceller, eller fordi arealer, som ikke var støtteberettigede, ikke var
trukket fra. Der var endvidere foretaget udbetalinger til landbrugere, som ikke havde betalingsrettigheder, og
der blev konstateret forskellige eksempler på ukorrekt anvendelse af den nationale reserve, som kun må
bruges til at tildele betalingsrettigheder til nye landbrugere og til landbrugere, som befinder sig i en særlig
situation, eller som er berørt af omstrukturerings- eller udviklingsprogrammer.
Anbefalinger
Retten anbefaler, at de systemsvagheder, som resulterer i fejl, afhjælpes. Der er således behov for
en yderligere og betydelig indsats for at sikre, at modtagerne opfylder deres forpligtelser på
området udvikling af landdistrikter. For så vidt angår enkeltbetalingsordningen er de mest
presserende spørgsmål, der skal behandles, følgende:
o
o
o
identificeringen, registreringen og forvaltningen af betalingsrettigheder skal forbedres
områder og modtagere, der ikke er støtteberettigede, skal elimineres fra databasen, og det
skal sikres, at dataene om parceller er opdaterede
de regler, der ligger til grund for foranstaltningerne, skal præciseres og forenkles.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0025.png
B
ISTAND TIL TREDJELANDE
,
UDVIKLING OG UDVIDELSE
:
PROBLEMER MED AT FOREBYGGE SVAGHEDER PÅ
1
PROJEKTNIVEAU
Midler til udvikling, samarbejde og humanitær bistand samt udvidelse – 6 milliarder
euro
Udgifterne til eksterne forbindelser og udvikling, som tegner sig for ca. to tredjedele af udgifterne
under denne gruppe, omfatter bistand til og samarbejde med andre lande generelt samt specifikke
programmer som f.eks. fødevaresikkerhed og Det Europæiske Instrument for Demokrati og
Menneskerettigheder. Resten af udgifterne går til udvidelse (27 %), dvs. overgangsbistand og
bistand til institutionsopbygning samt til humanitær bistand. Hovedparten af udgifterne forvaltes af
et af følgende tre generaldirektorater i Kommissionen: GD for Humanitær Bistand (ECHO),
EuropeAid (projekter vedrørende eksterne forbindelser og udvikling) og GD for Udvidelse. Ud over
de udgifter, denne sektion omhandler, afholdes der også betydelige udgifter over De Europæiske
Udviklingsfonde (jf. sektionen Revisionserklæring 2007 - EUF).
En stor del af udgifterne forvaltes af Kommissionens delegationer i de lande, hvor EU finansierer
projekter. Projekterne gennemføres af organisationer, der kan være internationale organisationer,
lokale såvel som internationale ngo'er og statslige institutioner. Hvis en række betingelser er
opfyldt, ydes en del af udviklingsbistanden som budgetstøtte, hvor midlerne indgår i partnerlandets
budget.
Konklusion: en væsentlig fejlforekomst
Retten konkluderer, at der er en væsentlig fejlforekomst med hensyn til lovlighed og/eller formel
rigtighed i de transaktioner, der ligger til grund for udgifterne i gruppen bistand til tredjelande,
udvikling og udvidelse. Dens vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne er, at de kun delvist
er effektive.
Støtteberettigelsesfejl og fejl med hensyn til manglende dokumentation
Retten konstaterede støtteberettigelsesfejl, som at procedurerne for indførelse af kontrakter ikke
var blevet anvendt, som de skulle, og at der var medtaget udgifter, der var påløbet uden for den
specificerede projektgennemførelsesperiode, eller som ikke hørte til de definerede
omkostningskategorier. I andre tilfælde var betalingerne ikke underbygget med den nødvendige
dokumentation (f.eks. fakturaer, kvitteringer og bankudtog).
1
De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i beretningens kapitel 8.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0026.png
Delegationerne kan stadig ikke forebygge svagheder på projektniveau
Kommissionens system til kontrol af dens egne betalinger og kontrakter var generelt effektivt. Men i
Bulgarien var de nationale systemer dog behæftet med betydelige svagheder. Kommissionen har
udviklet specifikke retningslinjer for budgetstøtte, efter hvilke betalingerne er betinget af, at der
gøres tilfredsstillende fremskridt. De resultatindikatorer, der blev brugt, var imidlertid ikke
tidsbundne, klare, utvetydige og realistiske i alle de undersøgte tilfælde.
Fejl i gennemførelsesorganisationerne skyldes ofte svagheder i deres finansielle procedurer. De
største svagheder vedrører regnskabssystemerne og dokumentationsprocedurerne.
Retten konstaterede, at EuropeAid's system for projektrevision var blevet bedre, men at
revisionernes kvalitet stadig ikke altid er tilfredsstillende. Procedurerne skal udvikles yderligere, så
de supplerende revisioner af projekter, som udvælges på grundlag af en risikoanalyse, kan
udnyttes fuldt ud. For så vidt angår de udgifter, der kanaliseres via FN-organisationer, kunne
Retten ikke vurdere den samlede nytte af Kommissionens kontrolbesøg, eftersom kun fire besøg
var mundet ud i en endelig rapport, da Rettens revision fandt sted. Retten konstaterede, at
opfølgningen på afslutningsrevisioner på politikområdet udvidelse var noget forsinket. For GD
ECHO's vedkommende var hovedparten af revisionerne vedrørende udgifter, der kanaliseres via
ngo'er, udelukkende foretaget i ngo'ernes hovedsæde, hvor det ikke er muligt at kontrollere alle
aspekter.
Anbefalinger
Retten anbefaler, at:
o
EuropeAid overvåger projekternes regnskabspersonale mere aktivt og uddanner og støtter
det bedre samt forbedrer planlægningen, gennemførelsen og udnyttelsen af revisionerne.
Desuden bør GD ECHO forbedre sine revisioner og bl.a. sikre en bedre dækning af
gennemførelsesorganisationerne
Kommissionen forbedrer sin forvaltning af budgetstøtteprogrammer for så vidt angår
resultatindikatorer, dokumenterer disse indikatorer bedre og sikrer en klarere
sammenkædning mellem finansieringen og resultaterne
der straks træffes yderligere foranstaltninger til at rette op på svaghederne i forvaltningen af
EU-midler i Bulgarien.
o
o
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0027.png
F
ORSKNING
, E
NERGI
&
TRANSPORT
:
BEHOV FOR FORENKLING
1
Midler til at øge konkurrencedygtigheden gennem forskning og teknologi -
4,5 milliarder euro
Forskning, Energi og Transport dækker en lang række aktiviteter, der har til formål at øge
konkurrencedygtigheden og væksten. Størsteparten af udgifterne går til forskning og teknologisk
udvikling.
Forskning finansieres gennem flerårige rammeprogrammer, der har mange forskellige
støtteordninger for de forskellige projekttyper. Forskningsprojekter gennemføres af institutter og
universiteter, men det kan også være fysiske personer, selskaber eller offentlige myndigheder. De
involverer normalt adskillige forskningspartnere fra flere EU-medlemsstater og associerede lande.
Hver enkelt forskningspartner undertegner en tilskudsaftale med Kommissionen, men en partner
udnævnes til koordinator, som tager sig af de finansielle og administrative aspekter og varetager
kontakten til Kommissionen. EU-støtten til de enkelte projekter varierer fra nogle få hundrede euro
og op til et tocifret millionbeløb i euro. Udgifterne til de transeuropæiske netværk (TEN) energi- og
transportprogrammet går til store energi- og transportprojekter med et gennemsnitligt tilskud på
over 2 millioner euro. Modtagerne er normalt myndighederne i medlemsstaterne.
Konklusion: en væsentlig fejlfrekvens
Retten konkluderer, at fejlfrekvensen med hensyn til lovlighed og/eller formel rigtighed er væsentlig
for så vidt angår betalingerne afholdt i 2007 under gruppen af politikområderne "Forskning" og
"Energi og Transport". Rettens vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne for gruppen
"Forskning" og "Energi og Transport" er, at de er delvist effektive.
Fejl, som fortrinsvis skyldes, at personaleomkostninger og indirekte omkostninger
er anmeldt for højt
De fleste fejl opstår, fordi Kommissionen godtgør støtteberettigede omkostninger, som modtagerne
har angivet for højt i deres omkostningsanmeldelser. Fejlene vedrører navnlig indirekte
omkostninger (generalomkostninger), der er angivet for højt, og personaleomkostninger, for
eksempel den tid, en forsker har brugt på et støttet projekt. En af årsagerne til dette er det
komplekse retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier, herunder krav om, at modtagerne
beviser, at omkostningerne er reelle, støtteberettigede omkostninger, der er nødvendige for
gennemførelsen af projektet.
Rettens stikprøve af betalinger omfattede adskillige store modtagere, der alle deltager i en lang
række EU-projekter. Finansieringsreglerne gør det muligt for disse modtagere at anvende samme
beregningsmetode med gennemsnitsomkostninger på alle deres omkostningsanmeldelser. Fejl i de
reviderede betalinger til sådanne modtagere – f.eks. overanmeldelse af støtteberettigede
omkostninger på omkring 10 % - kan dermed være systematiske. Det betyder, at der også er risiko
for uregelmæssige godtgørelser i forbindelse med disse modtageres andre projekter – i alt et
væsentligt beløb i potentielt uregelmæssige udgifter.
1
De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i beretningens kapitel 7.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0028.png
Revisionspåtegning har ikke løst problemerne, og der anvendes ikke sanktioner
Modtagernes omkostningsanmeldelser påtegnes af en uafhængig revisor, inden de forelægges for
Kommissionen. Men i halvdelen af de tilfælde, Retten reviderede, var der afgivet en erklæring uden
forbehold, hvorimod Retten fandt alvorlige fejl i omkostningsanmeldelsen. Der er også visse
svagheder ved den skrivebordskontrol, Kommissionen foretager af disse omkostningsanmeldelser
inden godtgørelsen.
Selv om dækningen af de finansielle revisioner, Kommissionen gennemfører, er blevet større, bør
der endvidere stadig gøres en indsats for at forbedre dem, f.eks. ved at inddrive udestående beløb,
der skyldes overanmeldelser, uden alt for store forsinkelser. Retten konstaterer også, at
Kommissionen ikke har benyttet sig af muligheden for at iværksætte finansielle sanktioner i
forbindelse med det vigtigste igangværende forskningsprogram (sjette rammeprogram), selv om
det nærmer sig sin afslutning.
Anbefalinger
Retten anbefaler, at:
o
reglerne for modtagernes beregning og anmeldelse af omkostninger forenkles og gøres
klarere, om muligt ved at der anvendes et resultatorienteret frem for et inputbaseret
finansieringssystem
der træffes en række foranstaltninger inden for de nuværende rammer med godtgørelse af
udgifter baseret på modtagernes anmeldelse af omkostninger, f.eks. at Kommissionen
anvender sine sanktionsinstrumenter og fortsætter sin indsats for at forbedre
revisionspåtegningsprocessen.
o
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0029.png
E
T VÆSENTLIGT FEJLNIVEAU I UDGIFTERNE UNDER
UDDANNELSE OG MEDBORGERSKAB
1
Midler til uddannelse og medborgerskab samt kommunikation - 1,5 milliarder euro
Kommissionen forvalter hovedparten af udgifterne under uddannelse og medborgerskab ved
indirekte central forvaltning eller ved delt forvaltning. EU-støtten på disse områder er kendetegnet
ved, at der er mange ordninger for finansiering af forskellige tematiske områder og projekttyper,
f.eks. tilskud til foranstaltninger til fremme af medborgerskab eller af mobilitet i uddannelses- og
erhvervsuddannelsessektorerne. Projekterne gennemføres ikke kun af uddannelsesinstitutioner,
men også af private firmaer og offentlige forvaltninger. Endelige modtagere er fysiske personer, for
det meste EU-borgere.
Konklusion: et væsentligt fejlniveau
Retten konkluderer, at de betalinger, der ligger til grund for gruppen uddannelse og medborgerskab
er behæftet med et væsentligt fejlniveau med hensyn til lovlighed og formel rigtighed. Den vurderer,
at overvågnings- og kontrolsystemerne for gruppen som helhed kun er delvis effektive.
Anbefalinger
Retten anbefaler, at:
o
o
Kommissionen effektiviserer sin foreløbige vurdering af de systemer, medlemsstaterne har
oprettet med henblik på programmet for livslang læring og Den Europæiske Flygtningefond
at kvaliteten af de forudgående kontroller af udgifterne under kommunikation højnes.
1
De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i beretningens kapitel 9.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0030.png
I
NDTÆGTER OG TO UDGIFTSOMRÅDER UDEN VÆSENTLIGE FEJL
Administrationsudgifter og andre udgifter - 8 milliarder euro
1
Administrationsudgifter omfatter lønninger, godtgørelser og pensioner samt leje, køb og diverse
udgifter i Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Domstolen, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse samt Revisionsretten selv.
Retten konkluderer, at transaktionerne på dette område ikke er behæftet med væsentlige fejl, og at
overvågnings- og kontrolsystemerne er i overensstemmelse med kravene i finansforordningen.
Retten anbefaler dog, at institutionerne begynder at fortolke og implementere bestemmelserne
vedrørende visse aspekter i tilknytning til fastsættelsen af EU-ansattes lønninger på samme måde
for at sikre, at de ansatte behandles ens.
Økonomiske og finansielle anliggender - 0,5 milliarder euro
2
Dette område dækker i alt næsten 40 investerings- og bistandsprogrammer af forskellig størrelse
og art inden for erhvervspolitik og økonomiske og finansielle anliggender, f.eks. sikkerheds- og
rumforskning og Garantifonden for Aktioner i Forhold til Tredjelande. En del af udgifterne vedrører
de samme rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling, som er omhandlet i kapitlet
"Forskning, Energi & Transport".
Retten konkluderer, at gruppen af politikområder inden for økonomiske og finansielle anliggender
ikke er behæftet med væsentlige fejl, men henleder dog opmærksomheden på visse fejl.
Overvågnings- og kontrolsystemerne vurderes som effektive, selv om Retten peger på visse
svagheder. Retten anbefaler, at Kommissionen for så vidt angår betalinger til forskningskontrakter
træffer de nødvendige foranstaltninger for bl.a. at implementere forenklede finansielle regler for
støtteberettigede omkostninger.
Indtægter - mest direkte bidrag fra medlemsstaterne
3
De nationale myndigheder – navnlig toldmyndighederne – opkræver de traditionelle egne indtægter
i medlemsstaterne på Unionens vegne, og registrerer dem i deres nationale regnskabssystem
("A-regnskabet") og overdrager derefter midlerne til Fællesskaberne. Hvis der ikke er blevet betalt
told eller afgifter, og der ikke er stillet nogen sikkerhed, eller hvis der er stillet sikkerhed, men
beløbene er blevet anfægtet, kan medlemsstaterne udsætte overdragelsen af midlerne ved at
opføre dem på en særskilt konto ("B-regnskabet"). Endvidere giver suspensionsproceduren
toldoplag mulighed for opbevaring af ikke-fællesskabsvarer, uden at disse pålægges importafgifter
eller handelspolitiske foranstaltninger, mens de er oplagret på lagre eller under et lagersystem, der
er godkendt som et toldoplag.
1
2
3
De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i beretningens kapitel 11.
De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i beretningens kapitel 10.
De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater findes i beretningens kapitel 4.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0031.png
Moms- og BNI-indtægter kommer fra direkte bidrag fra medlemsstaterne. I begge tilfælde er
Kommissionen nødt til at anvende medlemsstaternes opgørelser som grundlag for de skyldige
indtægter. Opgørelserne er dog åbne for korrektioner i fire år. Hvis Kommissionen – eller
medlemsstaterne – finder elementer, som der er tvivl om i opgørelserne, kan den tage forbehold,
og derved gøre det muligt at foretage korrektioner i længere tid.
Retten konkluderer (jf. begrænsningerne af revisionens omfang), at transaktionerne på området
indtægter ikke er behæftet med væsentlige fejl. De dermed forbundne overvågnings- og
kontrolsystemer vurderes som effektive, selv om Retten henleder opmærksomheden på visse
svagheder. Retten anbefaler, at medlemsstaterne styrker de underliggende kontroller af
toldoplagsproceduren, og at Kommissionen fortsætter sin indsats for at sikre, at B-regnskabet
anvendes korrekt. Den bør også undersøge nærmere, hvilke foranstaltninger den kan træffe til at
lægge pres på de medlemsstater, hvor der er forbehold vedrørende momsindtægter, der blev
truffet for meget lang tid siden, og forbedre sin kontrol ved sine besøg på stedet med henblik på
kontrol af oversigterne, således at den kan få et bedre overblik over medlemsstaternes BNI-datas
sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed.
!
Begrænsningerne af revisionens omfang
I denne sammenhæng dækker revisionen af
indtægter medlemsstaternes angivelser og betalinger af traditionelle egne indtægter,
Kommissionens beregning af medlemsstaternes bidrag på grundlag af de moms- og BNI-
data, den har modtaget fra medlemsstaterne, og andre former for indtægter. For så vidt angår
traditionelle egne indtægter kan revisionen ikke omfatte indførsler, der er sluppet uden om
toldkontrollen. Hvad angår moms- og BNI-indtægterne reviderer Retten ikke direkte de data,
som de makroøkonomiske aggregater og statistikker bygger på.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0033.png
VEJEN FREM: FORBEDRET
OVERVÅGNING OG KONTROL
H
ØJ IBOENDE RISIKO OG SVAGHEDER I SYSTEMERNES
UDFORMNING OG FUNKTION
Millioner af omkostningsanmeldelser bygger på modtagernes egne opgivelser
I årenes løb har Rettens revision vist, at for så vidt angår EU-midler under delt forvaltning er mange
af udgifterne behæftet med uregelmæssigheder. Store fejlforekomster på områder som
samhørighed kan delvis forklares med, at EU-midlerne udbetales til millioner af støttemodtagere i
hele Unionen på grundlag af deres egne opgivelser. Den største risiko - og hovedparten af de
konstaterede fejl - findes på dette niveau.
Komplekse regler og forordninger
Fejl opstår generelt, fordi de endelige støttemodtagere anmelder for store omkostninger, uden at
det bliver opdaget på det nationale eller europæiske forvaltningsniveau, hvor de anmeldte
omkostninger godtgøres. Det kan være forsætligt, når endelige støttemodtagere anmelder udgifter,
som de ikke har afholdt, som ikke er støtteberettigede, eller som er beregnet forkert. Men mange
fejl opstår, fordi støttemodtagerne misforstår de komplekse regler og forordninger, der gælder for
EU-midlerne, eller anvender reglerne forkert. Kompleksiteten kan også føre til, at de, der skal
udbetale midlerne, begår fejl.
Med hensyn til 2007 viser Rettens revision af gruppen landbrug og naturressourcer, gruppen
samhørighed, gruppen forskning, energi og transport og gruppen uddannelse og medborgerskab,
at en sådan kompleksitet har stor betydning for betalingernes lovlighed og formelle rigtighed.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0034.png
De fleste fejl kan kun påvises ved kontrol på stedet
1
Der er flere lag af overvågning og kontrol i forbindelse med EU-midlerne (jf. sektionen Hvordan
forvaltes budgettet?). Eftersom de fleste fejl forekommer hos de endelige støttemodtagere, kan de
imidlertid ofte kun påvises med sikkerhed ved kontroller på det primære niveau - kontroller på
stedet. Kontroller på stedet dækker ofte kun en lille del af anmeldelserne, først og fremmest fordi
kontrol på stedet er omkostningskrævende. Retten har konstateret, at der i kontrollerne vedrørende
landbrug og samhørighedspolitikkerne er svagheder, som svarer til svagheder i medlemsstaternes
forvaltning. Der blev også fundet tilfælde, hvor de primære kontroller var af dårlig kvalitet i
forbindelse med direkte forvaltning, herunder tilfælde, hvor Kommissionens kontrol af godtgørelser
til modtagere af forskningsstøtte ikke fungerede tilfredsstillende, og tilfælde, hvor den revision af
omkostningsanmeldelser, der udføres af uafhængige revisorer, var af dårlig kvalitet.
Man kan ikke direkte kompensere for dårligt udførte kontroller på det primære niveau med
kontroller på det sekundære niveau. De sekundære kontrollers effektivitet skal derfor mere
bedømmes på, om de fremmer tilstrækkelige kontrolordninger på det primære niveau, end på, om
de er i stand til at påvise og korrigere konkrete fejl. Under sit revisionsarbejde vedrørende
regnskabsåret 2007 konstaterede Retten igen, at hverken medlemsstaternes sekundære kontroller
eller Kommissionens overvågning er så effektive, som de burde være. For eksempel fandt Retten
svagheder i forbindelse med Kommissionens efterprøvende regnskabsafslutning på
landbrugsområdet (hvor der foretages korrektioner på grundlag af de tidligere udgifters lovlighed og
formelle rigtighed) samt i forbindelse med revisionerne af samhørighedsudgifter og de
efterfølgende finansielle revisioner vedrørende gruppen forskning, energi og transport.
Kommissionens overvågning kan ikke kompensere for svage primære og sekundære kontroller.
Overvågningen skal sikre, at der findes tilstrækkelige ordninger for primær og sekundær kontrol, og
at de fungerer effektivt. Svagheder på de lavere niveauer skal påvises (f.eks. i årlige
aktivitetsrapporter), og der skal træffes foranstaltninger til at afhjælpe dem.
Inddrivelsesmekanismerne er ikke tilstrækkelige, og de har andre formål end at
afskrække
2
På mange budgetområder findes der mekanismer, som gør det muligt at inddrive forkerte
betalinger fra støttemodtagerne eller at "udelukke" udgifter fra finansiering over EU-budgettet, når
det er medlemsstaterne, der har forvaltet udgiftsordningerne forkert. Kommissionen har somme
tider fremført, at disse korrigerende tiltag over tid retter op på eller kompenserer for de fejl i
betalingerne, som Retten påviser.
Rettens revision har vist, at der i høj grad mangler oplysninger om disse korrigerende
foranstaltningers effekt. Kommissionen har endnu ikke fyldestgørende og/eller fuldstændig
pålidelige oplysninger om konsekvenserne for modtagerne af EU-midler, EU-budgettet og de
nationale budgetter. Oplysningerne om de korrektionsmekanismer, der anvendes på
medlemsstatsniveau, er ufuldstændige og upålidelige. Hvad angår landbrug tvivler Retten på, at de
indsendte oplysninger er pålidelige. Fordi der mangler dokumentation for de korrigerende
foranstaltningers effekt, konkluderer Retten, at de endnu ikke kan anses for effektivt at mindske
forekomsten af fejl med hensyn til lovlighed og/eller formel rigtighed. Desuden sker der ofte det, når
udgifter udelukkes fra finansiering over EU-budgettet, at byrden bare lægges over på de nationale
skatteydere.
1
En mere detaljeret redegørelse for de forskellige niveauer af overvågnings- og kontrolsystemer, de svagheder,
som Retten konstaterer i dem, og disse svagheders indvirkning på fejlforekomsten findes i beretningens kapitel 1.
Revisionsresultater vedrørende flerårighed og inddrivelse af midler findes hovedsagelig i beretningens kapitel 3
(om budgetforvaltning), men også i kapitel 2 (i relation til Kommissionens handlingsplan for forbedring af den
interne kontrol) og i kapitlerne om de forskellige udgiftsområder.
2
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0035.png
D
ER BLIVER TRUFFET FORANSTALTNINGER
1
Kommissionen har gjort en betydelig indsats siden 2000
Kommissionen har gjort sig store bestræbelser for at afhjælpe de eksisterende svagheder i
overvågningen og kontrollen. Siden 2000 har Kommissionen arbejdet på et reformprogram, som
skal forbedre forvaltningen af EU-budgettet, primært med fokus på Kommissionens eget ansvar.
Retten følger denne proces og har i sine seneste årsberetninger også haft et særligt kapitel om de
fremskridt, der gøres. I begyndelsen af 2006 lancerede Kommissionen en handlingsplan, som
yderligere skulle forbedre Unionens overvågnings- og kontrolsystemer.
Positive udviklinger i 2007
Retten har konstateret, at Kommissionen i 2007 gjorde fremskridt med hensyn til overvågnings- og
kontrolsystemerne, især vedrørende rapportering.
For 2007 skulle medlemsstaterne for første gang fremlægge en årlig oversigt over de foreliggende
revisioner og erklæringer. Kommissionen overvågede i tilstrækkelig grad processen, men bl.a. fordi
de årlige oversigter var udformet meget forskelligt, giver de endnu ikke en pålidelig vurdering af,
hvordan kontrolsystemerne fungerer, og hvor effektive de er.
For så vidt angår rapporterne fra Kommissionens generaldirektorater, stemmer de fleste årlige
aktivitetsrapporter og erklæringer - herunder de, der vedrører samhørighed og landbrug - nu mere
overens med Rettens egne vurderinger. Den finansielle effekt af forbeholdene er større end
tidligere. Omfanget og rækkevidden af nogle forbehold forekommer dog stadig at afspejle en
undervurdering af problemerne. Kun med hensyn til administrationsudgifterne og de økonomiske
og finansielle anliggender vurderer Retten, at de årlige aktivitetsrapporter giver klart og utvetydigt
bevis for dens DAS-konklusioner.
I sin sammenfatning erkender Kommissionen, at der er brug for en ekstra indsats til at afhjælpe en
række svagheder i de interne kontrolsystemer - ikke kun de svagheder, der fremhæves af
generaldirektørerne, men også andre, der vedrører budgetområder, hvor Revisionsretten ikke fandt
gennemførelsen tilfredsstillende.
Forbedret overvågning og rapportering på kommissionsniveau har endnu ikke haft
en dokumenteret effekt på fejlforekomsten
Kommissionen og Retten vurderer ikke Kommissionens fremskridt ens, og det skyldes først og
fremmest, at Retten fokuserer mere på foranstaltningernes effektivitet end på det forhold, at de
bliver truffet. Selv om Kommissionen har kunnet dokumentere, at implementeringsgraden siden
2004 konsekvent har været høj med hensyn til de interne kontrolstandarder, mener Retten - i
modsætning til Kommissionen - ikke, at målet er nået, da en række overvågnings- og
kontrolsystemers effektivitet endnu ikke kan dokumenteres.
Hvad angår Kommissionens handlingsplan fra 2006 er Retten ikke helt enig i den vurdering af dens
virkning, som Kommissionen offentliggjorde i begyndelsen af 2008. Ved udgangen af 2007 havde
Kommissionen gennemført to tredjedele af handlingsplanens underaktioner. Men Retten anfører, at
det endnu er for tidligt at vurdere dens virkning.
1
Denne sektion beskriver, hvilke fremskridt Kommissionen gjorde i 2007 med hensyn til at forbedre effektiviteten af
overvågnings- og kontrolsystemerne i sine generaldirektorater. De fuldstændige og detaljerede revisionsresultater
findes i beretningens kapitel 2. Flere oplysninger om Rettens holdning til årlige oversigter findes i udtalelse
nr. 6/2007.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0036.png
A
NBEFALINGER
1
En politisk beslutning om et tolerabelt risikoniveau
Forbedret overvågning og rapportering på højt niveau har stor betydning, men som nævnt i det
foregående kan disse tiltag ikke kompensere for utilstrækkelige kontroller på lavere niveauer. De
fordele, der kan opnås ved at øge antallet af kontroller på stedet, skal imidlertid afvejes mod
omkostningerne. Det kræver, at alle deltagerne i budgetprocessen erkender følgende:
o
Ikke alle endelige støttemodtagere kan kontrolleres på stedet, og der vil derfor altid være en
vis restrisiko. Det væsentlige er, at denne risiko fastsættes til et passende (tolerabelt)
niveau
Omkostningerne forbundet med kontrollen er et vigtigt spørgsmål, både for EU-budgettet og
for
medlemsstaterne
eller
modtagerstaterne.
Det
samme
er
de
administrationsomkostninger, som EU-støttens endelige modtagere skal bære
Balancen mellem omkostningerne og restrisikoen på de enkelte udgiftsområder har så stor
betydning, at den bør godkendes på det politiske niveau (dvs. af
budget-decharge-myndigheden) på vegne af Unionens borgere
Hvis en ordning ikke kan gennemføres på tilfredsstillende vis inden for et acceptabelt
omkostningsniveau og en tolerabel risiko, bør den tages op til fornyet overvejelse.
o
o
o
Strømlinede ordninger for intern kontrol
Etableringen af en struktur for intern kontrol baseret på disse principper vil gøre det muligt at give
en definition af kontrolsystemerne, som beskriver, hvad de skal opnå (outputmål), og omfatter
aftalte kriterier, som deres effektivitet skal bedømmes på, og som kan anvendes som
udgangspunkt for en revision. Retten opfordrer Kommissionen til at færdiggøre sin analyse af
kontrolomkostningerne og de iboende risici på de forskellige udgiftsområder. En realistisk,
gennemsigtig, rationel og omkostningseffektiv tilgang til risikostyring ville efter Rettens mening
være til gavn for både skatteborgerne og støttemodtagerne.
Bedre overvågning og rapportering
Retten anbefaler, at Kommissionen fortsat arbejder på at forbedre sin overvågning og rapportering.
Kommissionen bør sikre, at de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer giver en sammenhængende
vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne, som er i overensstemmelse med forbeholdene.
Den bør også samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre oplysningerne i de årlige
oversigter og dokumentere, hvordan disse oplysninger bruges til at opnå øget sikkerhed eller
merværdi i de årlige aktivitetsrapporter. Desuden bør den gennemføre en passende opfølgning af
de relevante aktioner i handlingsplanen, herunder aktionen vedrørende inddrivelsessystemer.
Retten giver også en række andre anbefalinger, ikke mindst om forbedring af oplysningerne om de
flerårige korrektioner og deres effekt.
1
En mere detaljeret redegørelse for Rettens anbefalinger findes hovedsagelig i beretningens kapitel 1.
Anbefalinger om overvågning og rapportering findes primært i kapitel 2, undtagen anbefalinger om flerårige
korrektioner, som behandles i et særskilt afsnit i kapitel 3. Flere af anbefalingerne ovenfor blev oprindelig givet
- mere udførligt - i Rettens udtalelse om indførelse af "én enkelt revisionsmodel" (udtalelse nr. 2/2004).
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0037.png
Forenklede regler og forordninger
Retten opfordrer endvidere til forenkling. Veludformede regler og bestemmelser, som er utvetydige
og enkle at anvende, mindsker risikoen for fejl, gør de nødvendige kontroller mere strømlinede og
reducerer dermed deres omkostninger. På områder såsom udvikling af landdistrikter og forskning
har Retten konsekvent rådet de politiske myndigheder til at overveje at forenkle lovgivningen.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0039.png
REVISIONSERKLÆRING 2007 -
EUF
1
3 milliarder euro til udviklingsbistand uden for EU's almindelige budget
Retsgrundlaget for De Europæiske Udviklingsfonde (EUF) er de internationale konventioner og
aftaler, som Fællesskabet og dets medlemsstater har indgået med en række stater i Afrika,
Vestindien og Stillehavet (AVS), samt Rådets afgørelser om associering af oversøiske lande og
territorier (OLT). Kommissionen forvalter hovedparten af udgifterne sammen med AVS-landene,
dels via EuropeAid (jf. gruppen af politikområder bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse),
dels via delegationerne i modtagerlandene. EUF's investeringsfacilitet forvaltes af Den Europæiske
Investeringsbank (EIB) og er ikke omfattet af Rettens revisionsmandat.
I 2007 tegnede sektoren for social infrastruktur inklusive uddannelse, sundhed, vand og basal
kloakering sig for ca. en tredjedel af udgifterne. Transport-, kommunikations- og energisektoren
tegnede sig for en lignende andel. Råvare- og fødevarehjælp samt generel programbistand
tegnede sig også for en væsentlig del af udgifterne, for det meste i form af
budgetstøtteprogrammer. Betingelserne for at yde budgetstøtte er opstillet i den såkaldte
Cotonouaftale, hvori det er fastsat, at der ydes budgetstøtte, såfremt forvaltningen af de offentlige
udgifter er tilstrækkelig gennemsigtig, ansvarlig og effektiv. Ca. en tiendedel af alle
bistandsbetalingerne i 2007 blev gennemført i tæt samarbejde med FN-organisationer og
Verdensbanken.
1
Disse midler er ikke en del af Unionens budget, og Retten afgiver derfor en særskilt revisionserklæring (DAS) om
dem. For fuldstændige og detaljerede revisionsresultater samt revisionserklæringens nøjagtige ordlyd henvises
læseren til årsberetningen om De Europæiske Udviklingsfonde.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0040.png
Erklæring uden forbehold om regnskabernes rigtighed, men en række svagheder
Retten konkluderer, at EUF's årsregnskab for 2007 i alt væsentligt giver et retvisende billede af
EUF's finansielle stilling. Uden at det ændrer ved erklæringen, gør Retten opmærksom på en
række svagheder. Garantibeløbet er ansat ca. 4 % for højt. Hovedparten af passiverne (83 %) er
baseret på statistiske skøn, hvis validitet ikke er dokumenteret, hvad der kan medføre, at de
påløbne udgifter ansættes for lavt.
Erklæring med forbehold om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed
Retten konkluderer, at EUF's transaktioner, bortset fra dem, der ligger til grund for betalingerne, er
uden væsentlige fejl. Den vurderer, at EUF's overvågnings- og kontrolsystemer er delvis effektive.
Retten konkluderer, at de transaktioner, der ligger til grund for EUF's indtægter og forpligtelser, er
uden væsentlige fejl, når der ses bort fra effekten af en række fejl i projektforpligtelser og af en
række ufuldstændige eller uklare bestemmelser i finansieringsaftalerne om budgetstøtte. Retten
gør også opmærksom på den store risiko (fiduciary risk), som er forbundet med
budgetstøtteprogrammer, der iværksættes i lande, der ikke allerede opfylder
minimumsstandarderne for en troværdig forvaltning af de offentlige finanser.
Anbefalinger
Retten giver en række anbefalinger til forbedring af udformningen og/eller implementeringen af
EuropeAids kontrolsystemer, herunder videreudvikling af kontrolstrategien, forbedring af
behandlingen af oplysninger om revisioner og forbedring af støtten til
gennemførelsesorganisationernes forvaltning. Der bør også gennemføres en undersøgelse af, om
EuropeAids centrale tjenestegrene og delegationerne har de fornødne menneskelige ressourcer
med de kvalifikationer, der skal til for at sikre kontrollernes kvalitet. For så vidt angår budgetstøtte,
anbefaler Retten, at overensstemmelsen med Cotonouaftalen benchmarkes mod basale krav, der
skal være opfyldt, før der ydes budgetstøtte, f.eks., at der i rette tid foreligger offentliggjorte og
reviderede regnskaber. Herudover giver Retten en række anbefalinger med hensyn til
resultatindikatorer, velstrukturerede konklusioner, klare og fuldstændige vurderinger og
finansieringsaftaler af høj kvalitet.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0041.png
RETTENS GRUPPER
AF POLITIKOMRÅDER
GRUPPER AF POLITIKOMRÅDER
LISTE OVER TILSVARENDE SEKTIONER (BS)
OG AFSNIT (BA) I BUDGETTET FOR 2007
LANDBRUG OG NATURRESSOURCER
BA 05
- Landbrug og udvikling af landdistrikter
BA 07
- Miljø
BA 11
- Fiskeri og maritime anliggender
BA 17
- Sundhed og forbrugerbeskyttelse
SAMhøRIGhED
DEN FINANSIELLE RAMME FOR 2007-2013
DER SVARER NÆRMEST TIL GRUPPEN
2 Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer
1 Bæredygtig vækst
BA 04
- Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold
BA 13
- Regionalpolitik
Desuden en del af politikområde
BA05
og
BA11
FORSKNING, ENERGI OG TRANSPORT
BA 08
- Forskning
BA 06
- Energi og transport
BA 09
- Informationssamfundet og Medier
BA 10
- Direkte Forskning
BISTAND TIL TREDjELANDE, UDVIKLING OG UDVIDELSE
BA 19
- Eksterne forbindelser
BA 21
- Udvikling og forbindelser med AVS lande
BA 22
- Udvidelse
BA 23
- humanitær bistand
UDDANNELSE OG MEDBORGERSKAB
BA 15
- Uddannelse og kultur
BA 16
- Kommunikation
BA 18
- Frihed, sikkerhed og retfærdighed
øKONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER
BA 01
- økonomiske og Finansielle Anliggender
BA 02
- Erhvervspolitik
BA 03
- Konkurrence
BA 12
- Det Indre Marked
BA 20
- handel
ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER
BSI
-
BSII
-
BSIII
-
BSIV
-
BSV
-
Parlamentet
Rådet
Kommissionen
Domstolen
Revisionsretten
5 Administration
6 Kompensation
1 Bæredygtig vækst
3 EU borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed
3 EU borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed
4 EU som global partner
1 Bæredygtig vækst
BSVI
- Det Europæiske økonomiske og Sociale Udvalg
BSVII
- Regionsudvalget
BSVIII
- Den Europæiske Ombudsmand
BSIX
- Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
Politikområde 14 (Beskatning og toldunion) omhandles under gruppen "Indtægter".
For yderligere oplysninger om det nøjagtige indhold af Administrationsudgifter og andre udgifter henvises til beretningens
kapitel 11.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
611651_0042.png
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET ER EU'S
UAFhÆNGIGE EKSTERNE REVISIONSINSTITU-
TION
hvert år afgiver Retten i sin årsberetning en erklæring revisionserklæringen om regnskabernes
rigtighed og lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund
for EU budgettet. Denne meddelelse er ment som et supplement til årsberetningen med en
forklaring på de væsentligste konklusioner, supplerende baggrundsoplysninger og forklarende
oplysninger. For yderligere oplysninger henvises læserne til årsberetningens fulde ordlyd - samt
til institutionernes svar.
FOR FLERE OPLYSNINGER KONTAKT
Den Europæiske Revisionsret
12, Rue Alcide De Gasperi
L-1615 Luxembourg
e-mail: [email protected]
www.eca.europa.eu