Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 66
Offentligt
611081_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 14. november 2008
FVM 603
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 13. november
2008 (FLF alm. del - spørgsmål nr. 64) udbedt sig min besvarelse af følgende:
Spørgsmål 64:
”Vil ministeren redegøre for betydningen af Nordisk Råds anbefaling af 29. oktober
2008, der opfordrer de nordiske regeringer til at arbejde for at EU skal godkende
etablering af gmo-frie zoner?”
Svar:
Nordisk Råds rekommandation af 29. oktober 2008 – der opfordrer de nordiske regerin-
ger til at arbejde for at EU skal godkende etablering af gmo-frie zoner – er rettet til
Nordisk Ministerråd.
Rekommandationen oversendes fra Nordisk Råd til Nordisk Ministerråd, som beslutter
hvorledes rekommandationen skal følges op i Ministerrådets arbejde.
Besvarelsen af rekommandationer rettet til Nordisk Ministerråd koordineres af Minister-
rådets generalsekretær. Er rekommandationen rettet til regeringerne koordineres besva-
relsen af formandskabet.
Ministerrådets generalsekretær foranlediger rekommandationen behandlet i Ministerrå-
dets relevante komiteer (for jordbrug, skovbrug , miljø m v) og forelægger et forslag til
besvarelse af rekommandationen for de nordiske samarbejdsministre, og efter disses
godkendelse oversender generalsekretæren besvarelsen til Nordisk Råd ad dettes session
i 2009.
Såfremt besvarelsen er i overensstemmelse med Nordisk Råds forventninger, vil re-
kommandationen blive afskrevet (dvs. at besvarelsen er blevet godkendt af Nordisk
Råd). Hvis rekommandationen ikke bliver afskrevet, vil den komme op på det følgende
års session i Nordisk Råd med et svar.
Regeringen har noteret sig Nordisk Råds rekommandation, og imødeser behandlingen af
rekommandationen i Ministerrådet.
Eva Kjer Hansen
/Henrik Krøll