Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 63
Offentligt
NotatJ.nr. 2008-630-0001
14. November 2008
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skat-teudvalg om Kommissionens åbningsskrivelse om dan-ske fondsbeskatningsreglerDen danske regering har modtaget Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2008/2167SG-Greffe(2008)D/205725 af 23. september 2008 om beskatning af gaver fra dan-ske fonde.I åbningsskrivelsen anfører Kommissionen, at danske fondsbeskatningsregler vedrø-rende danske fondes fradrag for uddelinger til ikke-velgørende formål til personer,der er skattepligtige i Danmark, er i strid med Traktatens artikel 56 i det, at der ikketilsvarende er fradrag for uddelinger til ikke-velgørende formål til personer, der ikkeer skattepligtige i Danmark, hvilket efter Kommissionens opfattelse er en begræns-ning af den frie bevægelighed for kapital.Skatteministeriet erkender, at den omhandlede danske lovbestemmelse er en restrik-tion, men at den kan begrundes ud fra tvingende almene hensyn, og derved ikke ube-rettiget eller uforenelig med fællesskabsretten.Skatteministeriet henviser til Domstolens afgørelse i Oy AA (C-231/05). Domstolentog her stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et indenlandsk aktieselskab (modersel-skab), der ejede mindst ni tiendedele af aktiekapitalen i et andet indenlandsk selskab(datterselskab), kunne fradrage et koncernbidrag, som var ydet til datterselskabet, isin skattepligtige erhvervsindkomst. Domstolen mente ikke, at det var uforeneligtmed fællesskabsretten, uanset det var en forudsætning for fradrag for koncernbidra-get, at begge selskaber var indenlandske.Skatteministeriet mener, der er en direkte parallel mellem Oy AA (C-231/05) og denher omhandlende danske lovbestemmelse.Domstolen lagde til grund, at hvis man anerkendte et grænseoverskridende koncern-bidrag som det, der var tvist om Oy AA (C-231/05), ville det medføre, at koncernerfrit vil kunne vælge den medlemsstat, hvori overskud i datterselskabet skulle beskat-tes. Dette ville bringe fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemssta-terne i fare, fordi alt efter hvilket valg, koncernen foretager, vil datterselskabets med-lemsstat være tvunget til at give afkald på som hjemstat for datterselskabet at beskat-te dettes indkomst eventuelt til fordel for den medlemsstat, hvor moderselskabet harsit hjemsted.
Side 1 af 2
Endvidere lagde Domstolen til grund, at angående forebyggelse af skatteunddragel-se, måtte det erkendes, at muligheden for at overføre skattepligtige indkomster fra etdatterselskab til et moderselskab, hvis hjemsted var i en anden medlemsstat, indebarrisiko for, at der ved hjælp af rent kunstige arrangementer ville foretages overførsleraf indkomst inden for en koncern i retning mod selskaber, hvis hjemsted befinder sigi de medlemsstater, der anvender de laveste skattesatser, eller i de medlemsstater,hvor denne indkomst ikke beskattes.Domstolen konkluderede derved, at nødvendigheden af, at sikre en afbalanceret for-deling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne og nødvendigheden af,at forebygge skatteunddragelse som helhed, forfølger legitime mål, der er foreneligmed Traktaten, og som vedrører tvingende almene hensyn, der er egnet til at sikregennemførelsen af disse mål.Skatteministeriet gør opmærksom på, at hvis der generelt var fradrag for uddelingeruden hensyn til, om modtageren er skattepligtig til Danmark eller ej, ville udenland-ske investorer kunne drive virksomhed i Danmark gennem en dertil oprettet fond,der fuldt ud kunne uddele hele sit overskud til navngivne personer, familie til dissepersoner eller bestemte koncernselskaber. I så fald ville virksomhedens overskud sletikke kunne beskattes i Danmark.Skatteministeriet fastholder derved, at den omhandlede danske lovbestemmelse ved-rørende uddelinger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almen-velgørende eller på anden måde almennyttige, udgør en begrænsning af den frie ka-pitalbevægelighed, men kan begrundes ud fra tvingende almene hensyn, og dermedikke er i strid med Traktatens rettigheder om fri kapital bevægelighed eller de tilsva-rende regler i EØS-aftalen.
Side 2 af 2