Afgivelse af skriftligt indlæg i dansk præjudiciel sag, C-499/08 Ingeniørfor-

eningen i Danmark for Ole Andersen mod Region Syddanmark.

1. Indledning

Vestre Landsret har i en sag anlagt af Ingeniørforeningen i Danmark for Ole An-dersen mod Region Syddanmark forelagt EF-Domstolen et præjudicielt spørgsmål.Sagen handler om, hvorvidt Ole Andersen, på trods af at han kan få udbetalt al-derspension, som arbejdsgiveren har bidraget til, har krav på fratrædelsesgodtgø-relse efter funktionærloven. Funktionærlovens § 2 a, stk. 3 fastsætter, at retten tilfratrædelsesgodtgørelse bortfalder, hvis funktionæren kan få udbetalt alderspensi-on, som arbejdsgiveren har bidraget til.Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt forbuddet mod aldersdiskrimination i Rådetsdirektiv af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehand-ling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF) er til hinder for, atDanmark opretholder en retstilstand, der indebærer at funktionærer, der kan få ud-betalt alderspension på fratrædelsestidspunkt, mister retten til fratrædelsesgodtgø-relse efter funktionærloven.

2. Sagens baggrund

Sagsøger i sagen Ole Andersen blev i januar 2006 opsagt af Region Syddanmark tilfratræden med udgangen af august måned 2006. Ole Andersen var på fratrædelses-tidspunktet 63 år og havde været i uafbrudt ansættelse hos samme arbejdsgiver imere end 18 år, og var dermed som udgangspunkt berettiget til fratrædelsesgodtgø-relse svarende til 3 måneders løn i henhold til funktionærlovens § 2 a, stk. 1. OleAndersen var som led i ansættelsesforholdet omfattet af en pensionsordning, somarbejdsgiveren havde indbetalt bidrag til siden 1989. I henhold til pensionsordnin-gen kunne alderspensionen komme til udbetaling fra det fyldte 60. år. Det følger affunktionærlovens § 2 a, stk. 3, at retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfalder, hvisfunktionæren vil oppebære alderspension fra arbejdsgiveren ved fratrædelsen. Detfølger af retspraksis, at det afgørende er, om funktionæren kan oppebære alders-pension, og ikke om funktionæren rent faktisk ønsker at påbegynde udbetalingen afalderspensionen. Region Syddanmark afviste derfor i henhold til funktionærlovens§ 2 a, stk. 3, at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til Ole Andersen.Ingeniørforeningen har herefter som mandatar for Ole Andersen anlagt sag modRegion Syddanmark med påstand om betaling af 3 måneders fratrædelsesgodtgø-relse efter funktionærlovens § 2 a, stk. 1, idet det gøres gældende, at det stridermod EU’s beskæftigelsesdirektiv og udtryk for direkte forskelsbehandling på grundaf alder, at Region Syddanmark under henvisning til funktionærlovens § 2 a, stk. 3har nægtet at betale fratrædelsesgodtgørelse.

Region Syddanmark har påstået frifindelse og gør gældende, at funktionærlovens §2 a er udtryk for positiv særbehandling af en særlig gruppe ældre funktionærer, ogbestrider, at det kan betegnes som diskriminerende, at der med reglerne om bortfaldaf fratrædelsesgodtgørelse, når der ved fratrædelsen kan oppebæres pension, erfastsat en grænse for, hvor langt denne positive særbehandling rækker.Vestre Landsret besluttede den 14. november 2008 efter forhandlinger med parter-ne at stille et præjudicielt spørgsmål til EF-Domstolen.

3. Sagens betydning for Danmark

Sagen har principiel betydning for Danmark, idet der er tale om, at en nugældendelovbestemmelse anfægtes som stridende mod EU-retten.Funktionærlovens § 2 a, der giver funktionærer med henholdsvis 12, 15 og 18 årsanciennitet ret til henholdsvis 1, 2 og 3 måneders løn i opsigelsessituationen, blevindsat i funktionærloven ved lov nr. 224 af 19. maj 1971. Det fremgår af lovforsla-get, at baggrunden for forslaget var at milde ældre funktionærers overgang til an-den beskæftigelse. Samtidig blev det fastsat, at retten til fratrædelsesgodtgørelseikke skulle gælde, hvis funktionæren kunne oppebære alderspension fra arbejdsgi-veren eller folkepension. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at dissesituationer normalt indebærer, at den pågældende udtræder af arbejdsmarkedet.I forbindelse med gennemførelsen af forbuddet mod forskelsbehandling på grundaf alder i EU’s beskæftigelsesdirektiv overvejede man forholdet til anden lovgiv-ning, herunder forholdet til funktionærlovens § 2 a.Følgende fremgår bl.a. af bemærkningerne til L 92 om forslag til ændring af lovom forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (jf. FT 04/05, tillæg A2686):”Efter funktionærlovens § 2 a har en funktionær, der har været uafbrudt beskæfti-get i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ret til fratrædelsesgodtgørelse svaren-de til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, hvis funktionæren opsiges af arbejds-giveren. Det overordnede formål med bestemmelsen er at yde en godtgørelse tilfunktionærer efter længere tids ansættelse "for at mildne overgangen til anden be-skæftigelse for ældre funktionærer" (jf. FT 70/71, tillæg A, spalte 1334)....Bestemmelsen indeholder dermed et beskyttelsesformål i forhold til ældres mulig-heder for at få ny beskæftigelse – i form af løn i længere tid. Bestemmelsen er eteksempel på indirekte forskelsbehandling af yngre funktionærer og vil derfor skullevurderes ud fra direktivets artikel 2, stk. 2, litra b. Herefter kan en indirekte for-skelsbehandling tillades, hvis den pågældende bestemmelse (her retten til fratræ-delsesgodtgørelse betinget af anciennitet) er objektivt begrundet i et legitimt for-mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Da formåletmed funktionærlovens § 2a er at beskytte ældre funktionærer og lette deres over-gang til anden beskæftigelse, vil bestemmelsen kunne opretholdes som saglig indi-rekte forskelsbehandling, jf. kravene i direktivets artikel 2, stk. 2, litra b. Der fore-slås derfor ingen ændringer til funktionærlovens § 2 a.”Det fremgår således af lovbemærkningerne til gennemførelseslovgivningen, atfunktionærlovens § 2 a, stk. 1, er en lovbestemmelse, der er udtryk for indirekte

forskelsbehandling på grund af alder, idet kun funktionærer, der opfylder bestemteanciennitetskrav har mulighed for at få fratrædelsesgodtgørelse.Sagen rejser dermed det spørgsmål, om en ordning/særforanstaltning, der i sig selver udtryk for indirekte forskelsbehandling med henblik på fremme af visse grup-pers beskæftigelse, lovligt kan afgrænses, så den kun relaterer sig til de situationer,hvor den beskyttede gruppe møder de beskæftigelsesmæssige vanskeligheder pågrund af alder.I forhold til beskæftigelsesdirektivets forbud mod aldersdiskrimination har lovgivervurderet, at det legitime formål om hensynet til overgangen til anden beskæftigelseikke længere synes at være til stede i de situationer, hvor funktionæren kan få ud-betalt en alderspension, som arbejdsgiveren har bidraget til. Når det legitime for-mål således ikke længere er til stede, ville der ikke kunne argumenteres for ordnin-gens opretholdelse i forhold til yngre funktionærer, der ikke opfylder anciennitets-kravet.Hvis en ældre funktionær både kunne få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse og al-derspension, ville der ikke længere være tale om, at overgangen til anden beskæfti-gelse lettes. Derved fortabes formålet med § 2 a, stk. 1, og bestemmelsen ville der-ved vanskeligt kunne opretholdes.Regeringen har på den baggrund afgivet indlæg i sagen. Regeringen har i indlæggetgjort gældende, at EU-retten ikke er til hinder for at funktionærlovens § 2 a, stk. 3,opretholdes, og at en ordning den omhandlede, der i sit udgangspunkt giver en be-stemt gruppe en fortrinsstilling, kan afgrænses under respekt det oprindelige legi-time formål, dvs. at lette overgangen til anden beskæftigelse.