REVIDERETNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Kommissionens forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 1924/2006 for så vidt angår listen over ernæringsanprisningerKOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af notat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2009. Ændringerer markeret i marginen.Kommissionen har fremsat et udkast til forslag til forordning om ændring af forordning1924/2006/EF (anprisningsforordningen) for så vidt angår listen over ernæringsanprisninger (an-prisningsforordningens bilag).Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-sundhed (SCoFCAH) den 1. oktober 2009. Et tidligere forslag blev fremlagt på mødet i Den Ståen-de Komite for Fødevarekæden og Dyresundhed den 15. juli 2009, men kom ikke til afstemning.Formålet med forslaget er at opdatere anprisningsforordningens bilag med følgende 5 ernæringsan-prisninger: kilde til omega-3 fedtsyrer, højt indhold af omega-3 fedtsyrer, højt indhold af mono-umættet fedt, højt indhold af flerumættet fedt og højt indhold af umættet fedt. De pågældende an-prisninger nåede ikke at blive medtaget i anprisningsforordningen inden vedtagelse i 2006, idet be-tingelser for anvendelse ikke var tilstrækkeligt afklaret.Kommissionen har indhentet udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)vedrørende de pågældende ernæringsanprisninger samt deres betingelse for anvendelse. EFSA kon-kluderer, at de pågældende næringsstoffer har en ernæringsmæssig betydning, og de pågældendeanprisninger er således skønnet at være relevante for forbrugeren til at kunne foretage et sunderevalg.En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Fødevarestyrel-sen finder det dog problematisk, hvis kosttilskud kan anprises med formuleringen ”højt indhold afomega-3 fedtsyrer”.

Det er regeringens generelle holdning, at en udvidelse af listen af ernæringsanprisninger skal byggepå et solidt videnskabeligt ernæringsfagligt grundlag, og at det er væsentligt at holde fast ved, at deumættede fedtsyrers gavnlige rolle i kosten er betinget af, at de træder i stedet for indtag af mættetfedt, herunder at anprisningerne ikke fører til, at det totale fedtindhold i kosten forøges.Regeringen agter på den baggrund at forholde sig positivt til forslaget, idet regeringen dog læggerafgørende vægt på, at henvisningen til kriterier for kosttilskud udgår. Regeringen lægger i øvrigtstor vægt på, at der i forbindelse med udformningen af ernæringsprofilerne sættes restriktive græn-ser for anpriste fødevarers indhold af mættet fedt.

REVIDERETGRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Kommissionens forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 1924/2006 for så vidt angår listen over ernæringsanprisningerKOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2009. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat et udkast til forslag til forordning om ændring af forordning1924/2006/EF (anprisningsforordningen) for så vidt angår listen over ernæringsanprisninger (an-prisningsforordningens bilag). Forslaget omfatter fastsættelse af kriterier for 5 anprisninger (kildetil omega 3- fedtsyrer, højt indhold af omega-3 fedtsyrer, højt indhold af monoumættet fedt, højtindhold af flerumættet fedt og højt indhold af umættet fedt), der foreslås tilføjet anprisningsforord-ningens bilag. Forslaget er fremsat i henhold til anprisningsforordningens artikel 8, stk. 2.En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Fødevarestyrel-sen finder det dog problematisk, hvis kosttilskud kan anprises med formuleringen ”højt indhold afomega-3 fedtsyrer”.BaggrundKommissionen har fremsendt forslag til forordning om ændring af forordning 1924/2006/EF (an-prisningsforordningen) for så vidt angår listen over ernæringsanprisninger (anprisningsforordnin-gens bilag). Det foreslås at tilføje 5 ernæringsanprisninger til bilaget.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 8, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (an-prisningsforordningen).Forslaget behandles efter en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fødevare-kæden og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen for-ordningen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut3

flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.Opnås der ikke kvalificeret flertal i Komitéen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Euro-pa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder.Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget ellerikke har udtalt sig inden for tidsfristen.Et tidligere forslag blev fremlagt på mødet i Den Stående Komite for Fødevarekæden og Dyresund-hed den 15. juli 2009, men kom ikke til afstemning.Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-sundhed (SCoFCAH) den 1. oktober 2009.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdFormålet med forslaget er at opdatere anprisningsforordningens bilag med følgende 5 ernæringsan-prisninger: kilde til omega-3 fedtsyrer, højt indhold af omega-3 fedtsyrer, højt indhold af mono-umættet fedt, højt indhold af flerumættet fedt og højt indhold af umættet fedt.De pågældende anprisninger nåede ikke at blive medtaget i anprisningsforordningen inden vedta-gelse i 2006, idet betingelser for anvendelse ikke var tilstrækkeligt afklaret.Kommissionen har indhentet udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)vedrørende de pågældende ernæringsanprisninger samt deres betingelse for anvendelse. EFSA kon-kluderer, at de pågældende næringsstoffer har en ernæringsmæssig betydning, idet indtaget af ome-ga-3 fedtsyrer i nogle tilfælde er lavere end anbefalingerne tilsiger, samt at monoumættet -, fler-umættet - og umættet fedt spiller en vigtig ernæringsmæssig rolle i kosten i form af en reduktion iindtaget af mættet fedt. De pågældende anprisninger er således skønnet at være relevante for for-brugeren til at kunne foretage et sundere valg.De fastsatte betingelser for anprisningerne tager udgangspunkt i, at der skal være en betydeligmængde i fødevaren. Kriterierne for indhold af omega-3 fedtsyrer tager derudover højde for, at derer to typer af omega-3 fedtsyrer (henholdsvis alfa-linolensyre og de langkædede omega-3 fedtsyrer(EPA og DHA) med forskellige fysiologiske betydninger og forskellige niveauer for indtag. For attage højde for yderligere potentielle uhensigtsmæssigheder i forhold til, hvad der udgør et betydeligtindhold, er det skønnet nødvendigt at stille krav om, at et indhold af omega-3 fedtsyrer skal vurde-res på basis af både pr. 100 g og pr. 100 kcal af fødevaren.4

For anprisning af omega-3 fedtsyrer foreslås fastsat særlige kriterier for kosttilskud både pr. 100 gog pr. 100 kcal og pr. daglig dosis. Det bemærkes, at særlige kriterier for kosttilskud ikke var med idet oprindelige forslag, og desuden ikke har været drøftet på ekspertniveau. Efterfølgende er det afKommissionen blevet oplyst, at forslaget alene stiller krav om pr. daglig dosis for kosttilskud.UdtalelserEuropa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kontrol.Gældende dansk retEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings-og sundhedsanprisninger af fødevarer er direkte gældende i Danmark og de øvrige medlemsstater.KonsekvenserKommissionens forslag tager hensyn til EFSA’s videnskabelige vurdering.Forslagene vurderes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.Endvidere skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Fødevarestyrelsen fin-der det dog problematisk, hvis kosttilskud kan anprises med formuleringen ”højt indhold af omega-3 fedtsyrer”, idet kosttilskud i sig selv er produkter med en koncentreret mængde af næringsstofferog ikke kan sammenlignes med almindelige fødevarer.HøringEt tidligere forslag har været i offentlig høring på høringsportalen (den 2. juli 2009), og i skriftlighøring i Det Rådgivende Fødevareudvalg (EU-underudvalget). Der er indkommet følgende be-mærkninger:DI Fødevarer og Mejeriforeningen er tilfredse med forslaget, men mener, at der i kriterier for ome-ga-3 fedtsyrer ikke skal stilles krav om indhold både pr. 100 g og pr. 100 kcal, men hellere pr. 100 geller pr. 100 kcal. Derudover peger begge organisationer på, at der er en række andre ernæringsan-prisninger, der bør ændres/tilføjes anprisningsforordningens bilag.Kræftens Bekæmpelse (KB) finder, at de foreslåede ernæringsanprisninger i princippet er relevantei et folkesundhedsperspektiv, hvor det totale fedtindtag i kombination med et højt indtag af mættetfedt har stor betydning for udviklingen af en lang række kostrelaterede sygdomme. KB kan imidler-tid ikke anbefale de foreslåede kriterier, idet de virker fastlagt på et tilfældigt og ikke gennemtænktgrundlag. KB udtrykker tvivl om, hvorvidt de foreslåede anprisninger vil have en gunstig effekt påfolkesundheden, hvis det øgede fokus på fedtkvaliteten overskygger det vigtigste mål, nemlig at be-grænse det totale indtag af fedt. KB mener, at forslaget i værste fald vil kunne komme til at bidragetil et øget indtag af fedt. KB henviser til, at kravet om, at fedttypen skal udgøre mindst 10 % afenergien styrker deres bekymring, idet dette vil kunne anspore forbrugere til at vælge federe pro-dukter med anprisningerne. KB anbefaler derfor, at man endnu engang gennemgår kriterierne indenden endelige vedtagelse.5

Forbrugerrådet kan ikke støtte at udvide listen over ernæringsanprisninger med de foreslåede fedt-anprisninger, idet de mener, at dette vil øge befolkningens forvirring om, hvad der er sund og hen-sigtsmæssig mad ved at sende et signal om at spise mere af det ”sunde” fedt, frem for at begrænsedet totale indtag af fedt. Forbrugerrådet peger på, at de fastsatte kriterier netop fremhæver de fedeprodukter, som mayonnaise, margariner, olier og andre fedtstoffer, idet fedttypen skal udgøremindst 10 % af energien.Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at det bliver muligt at anvende yderligere ernæringsanpris-ninger. Det har blandt andet været et ønske fra Dansk Akvakultur at kunne anvende ernæringsan-prisninger om indholdet af omega-3 fedtsyrer i fisk. Landbrug & Fødevarer ser dog gerne, at betin-gelsen for at anvende ernæringsanprisninger om omega-3 fedtsyrer ændres, således at vurderingensker på basis af 100 gELLERpr. 100 kcal af fødevaren.Det reviderede forslag har været i fornyet offentlig høring på høringsportalen (den 17. september2009), og i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg (EU-underudvalget). Der er indkom-met følgende bemærkninger:Dansk Erhverv og DI Fødevarer peger på, at kravene til kosttilskud synes uforståelige, og mener, atder kun skal tages udgangspunkt i pr. daglig dosis. (Det skal bemærkes, at Kommissionen efter ud-sendelse af forslaget i høring har meddelt, at der for kosttilskud alene skal henvises til pr. daglig do-sis).Virksomheden Axellus finder det glædeligt, at der stilles forslag om særskilte referenceværdier forkosttilskud, men finder det beklageligt, at værdierne ikke adskiller sig markant fra fødevarer. Pegerpå, at værdierne skal være højere.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at en udvidelse af listen af ernæringsanprisninger skal byggepå et solidt videnskabeligt ernæringsfagligt grundlag. Med henvisning til EFSA’s udtalelse vurderesdet, at de pågældende anprisninger kan være relevante for forbrugeren til at kunne foretage et sun-dere valg. Det er dog væsentligt at holde fast ved, at de umættede fedtsyrers gavnlige rolle i kostener betinget af, at de træder i stedet for indtag af mættet fedt, herunder at anprisningerne ikke førertil, at det totale fedtindhold i kosten forøges.Regeringen finder det vigtigt, at betingelserne for anvendelse af de pågældende anprisninger gene-relt sikrer, at det kun er de fødevarer, som bidrager med en betydelig mængde af næringsstoffet, derkan anprises. De fastsatte kriterier for anvendelse, der har været drøftet på ekspertniveau, forsøgerat tage højde for en række praktiske uhensigtsmæssigheder, som EFSA peger på i sin udtalelse.Dette betyder eksempelvis, at for anprisning af omega-3 fedtsyrer er det nødvendigt at stille kravom, at indhold af omega-3 fedtsyrer skal vurderes både ud fra indhold pr. 100 g (vægt) og pr. 100kcal (energi). Det vil føre til store uhensigtsmæssigheder, hvis man skulle acceptere et krav om en-6

ten pr. 100 g eller pr. 100 kcal, som DI Fødevarer, Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarerfremfører. Dette ville eksempelvis betyde, at produkter med et meget lavt fedtindhold som grøntsa-ger, mager fisk, m.v. kan anprises som en god kilde til omega-3 desuagtet, at de ikke indeholder enbetydelig mængde af fedtsyren.Med hensyn til Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådets bemærkning om, at det er uhensigtsmæs-sigt at stille krav om, at fedtsyrerne skal udgøre mindst 10 % af energien, idet dette vil medføre, atdet er de fede produkter, der kan anprises, skal regeringen bemærke, at denne grænse netop er fast-sat for at undgå anprisninger på produkter, hvor det ikke er relevant, fordi de i sig selv har et lavtfedtindhold.Formålet med disse anprisninger er at kunne orientere forbrugeren om en gavnlig fedtkvalitet. Deter således vigtigt, at der er tale om en betydelig mængde af den pågældende fedttype i forhold til dettotale fedt, og at der i det hele taget er tale om en betydelig mængde i det samlede produkt. Detteindebærer implicit, at de produkter, som det er relevant at fremhæve på grund af en gavnligfedtsyreprofil, er de fedtholdige produkter som olier, nødder m.v. Regeringen kan acceptere det fo-reslåede niveau på minimum 20 % af energien, og mener i øvrigt, at det er vigtigt at sikre sig, at deter de relevante produkter, der anprises.I henhold til EFSA’s vurdering, så er de umættede fedtsyrers gavnlige rolle i kosten betinget af, atde træder i stedet for indtag af mættet fedt.Det er regeringens opfattelse, at det problem generelt søges løst ved, at begrænsninger for anvendel-se af anprisninger på grund af indhold af mættet fedt i fødevarer sker via fastsættelse af ernærings-profilerne, jf. anprisningsforordningens artikel 4, stk. 1. Ernæringsprofilerne skulle have været etab-leret senest i januar i år, men vedtagelsen heraf er blevet forsinket.Regeringen lægger stor vægt på, at der i forbindelse med udformningen af ernæringsprofilerne sæt-tes restriktive grænser for indholdet af mættet fedt i fødevarer, således at det ved anprisning af fø-devarer undgås, at forbrugeren bliver vildledt.For så vidt angår kosttilskud er der tale om en produktgruppe, som er karakteriseret ved at indehol-de en koncentreret mængde af næringsstoffer, og denne produktgruppe kan ikke sammenlignes medalmindelige fødevarer i denne sammenhæng. De foreslåede kriterier for ”højt indhold af omega-3fedtsyrer” i kosttilskud vil medføre, at eventuelle produkter med et meget lavere indhold af omega-3 fedtsyrer, end der er i de typiske produkter på markedet, vil kunne benytte anprisningen ”højt ind-hold”. De foreslåede kriterier for ”højt indhold” i kosttilskud, svarer således til et omega-3 indhold,der er ca. 70 % lavere (eller mere), end hvad der er i de typiske kosttilskud på markedet (fiskeolie-kapsler). En sådan anprisning vil derfor ikke give forbrugeren en retvisende information om kosttil-skuds indhold af omega-3 fedtsyrer sammenlignet med øvrige kosttilskud.Eventuelle særlige kriterier for anprisning af næringsstofindhold i kosttilskud bør drøftes nærmerepå ekspertniveau inden en vedtagelse.7