EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 577: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/9-09

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EF-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger iretssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og Domstolens domme offentliggøres på Domstolens hjemmeside(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EF-Domstolens retslister, og atDomstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.T-111/07Titel og kortsagsresuméAgrofert Holding mod KommissionenVed dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation i henholdtil artikel 230 EF, af såvel Kommissionens beslutning af 2. august 2006(herefter "beslutning I"), som Kommissionens efterfølgende bekræftendebeslutning af 13. februar 2007 (herefter "beslutning II") vedrørendeanmodning om aktindsigt i alle ikke-offentliggjorte dokumenter angåendeanmeldelses- og føranmeldelsesfaser i forbindelse med den omhandledefusion.Kommissionen mod Sverige (PFOS)Påstand: Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til EF-traktatens artikel 10 og artikel 300, stk. 1, idet det ensidigt harforeslået, at et stof, PFOS (perfluoroktansulfonat), skal tilføjes i bilag A tilStockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte.Kongeriget Sverige har ensidigt foreslået, at et stof, PFOS(perfluoroktansulfonat), skal tilføjes i bilag A til Stockholmkonventionen ompersistente organiske miljøgifte.Kommissionen påstår, at Sveriges ensidigt fremsatte forslag om PFOSindebar, at Fællesskabets internationale repræsentation blev splittet. Hvadangår PFOS handlede Sverige ensidigt på trods af, at det vidste, atFællesskaberne var i færd med at udarbejde lovgivning, der omfattede dettestof. Sveriges adfærd indebar, at Fællesskaberne og medlemsstaterne ikke ifællesskab kunne fremsætte forslag om tillæg til Stockholm-konventionen.Sverige har således tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatensartikel 10 og artikel 300, stk. 1.ProcesskridtMundtligforhandlingDato23.09.09

ASBL (API) mod KommissionenPåstand: Dom afsagt den 12. september 2007 af De EuropæiskeFællesskabers Ret i Første Instans i sag T-36/04, API mod Kommissionen,ophæves, for så vidt som Retten i Første Instans har anerkendtKommissionens ret til ikke at udlevere Kommissionens indlæg i sager, hvorder endnu ikke er afholdt retsmøde. — Ophævelse af de dele afKommissionens beslutning D(2003) 30621 af 20. november 2003, som ikketidligere er blevet ophævet af Retten i Første Instans i sag T-36/04, ellersubsidiært hjemvisning af sagen til Retten med henblik på ny behandling ioverensstemmelse med Domstolens dom.Appellanten har gjort gældende, at den anfægtede dom skal ophæves affølgende grunde: 1. Retten har for det første fejlfortolket forordningensartikel 4, stk. 2, andet led, (undtagelsen vedrørende retslige procedurer) ved atfastslå, at Kommissionen ikke har pligt til at foretage en konkret bedømmelseaf, hvorvidt der skal gives aktindsigt i dens skriftlige indlæg før retsmødet.Denne fortolkning i) er i strid med anerkendte principper for fortolkning afundtagelsen vedrørende retslige procedurer, som anvendes andre steder idommen, ii) støttes på en ikke-eksisterende ret for Kommissionen til atvaretage sine interesser »uden at være udsat for indflydelse udefra«, iii) erbaseret på åbenbart urigtige retlige argumenter, idet »princippet omprocessuel ligestilling« påberåbes, iv) tilsidesætter fejlagtigt betydningen afandre retsinstansers afgørelser om at give aktindsigt i indlæg før retsmødet ogv) støttes fejlagtigt på behovet for at beskytte den effektive virkning af sagerfor Fællesskabernes retsinstanse , hvor retsmødet er afholdt for lukkede døre.2. Retten har for det andet fejlfortolket udtrykket »tungtvejende offentliginteresse« i forordningens artikel 4, stk. 2 in fine, ved at fastslå, at når detdrejer sig om skriftlige indlæg, som indgives til en retsinstans, kan dengenerelle offentlige interesse i indholdet af sagerne for Fællesskabetsretsinstanser ikke gå forud for interesser som beskyttes af undtagelsenvedrørende retslige procedurer.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.De forenedesagerC-175/08C-176/08C-178/08C-179/08Titel og kortsagsresuméAbdulla, Hasan m.fl. mod TysklandSagen vedrører tilbagekaldelse af sagsøgernes flygtningestatus. Der spørgesbl.a.: Skal art. 11, stk.1, litra e) i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004fortolkes således, at - med forbehold af art. 1C, nr.5, andet punktum iGenèvekonventionen - flygtningestatus ophører allerede, når flygtningensvelbegrundede frygt for forfølgelse, jf. direktivets art. 2, litra c), som dannedegrundlag for anerkendelse som flygtning, er ophørt, og flygtningen heller ikkeaf andre grunde må frygte forfølgelse, jf. direktivets art. 2, litra c)?Milan Kyrian mod Celní úrad TáborSagen vedrører: Skal artikel 12, stk. 3 i direktiv 76/308/EØF om gensidigbistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter,skatter og andre foranstaltninger fortolkes således, at såfremteksekutionsforanstaltningerne er blevet anfægtet ved en ret i denmedlemsstat, hvor den myndighed, som anmodes om bistand, befinder sig, erdenne ret forpligtet til i overensstemmelse med retsforskrifterne i dennemedlemsstat at prøve, hvorvidt det dokument, der hjemler ret til eksekution,er eksigibelt, og hvorvidt det er blevet forskriftsmæssigt forkyndt forProcesskridtGADato15.09.09

skyldneren? Endvidere, følger det af almindelige fællesskabsretlige principper,navnlig princippet om en retfærdig rettergang, princippet om en godforvaltningsskik og retsstatsprincippet, at forkyndelsen for skyldneren af detdokument, der hjemler ret til eksekution, på et sprog, som han ikke forstår,og som desuden ikke er et officielt sprog i den stat, hvori dokumentetforkyndes for skyldneren, udgør en fejl, som gør det muligt at afvikleinddrivelse på grundlag det dokument, der hjemler ret til eksekution?Pigasos Alieftiki Naftiki Etairia mod Rådet og KommissionenPåstand: Det fastslås, at Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionenfor De Europæiske Fællesskaber ved en række retsstridige handlinger ogundladelser har tilsidesat grundlæggende fællesskabsretlige principper om rettil frie varebevægelser,økonomisk frihed, princippet om proportionalitet, ombeskyttelse af den berettigede forventning og princippet om effektivretsbeskyttelse i forbindelse med fiskeriaktiviteter i en fiskerizone, som støderop til et tredje land (Tunis) og transport under toldkontrol af fiskerifangstertil Fællesskabets toldområde gennem nævnte tredjelands område, hvilket lander associeret med Fællesskabet (under transit).— Fællesskabets institutioner pålægges at betale det sagsøgende selskab 23608 551 dinarer og et beløb på (EUR 188 583,18 + 10 806 323,44 + 1 000000 = EUR 11 994 906,62 i erstatning i henhold til artikel 235 EF og artikel288, stk. 2, EF.Sagsøgeren har anført, at det har lidt økonomisk tab, fordi det ikke tilFællesskabets toldområde kunne indføre varer af fællesskabsoprindelse iforbindelse med dets erhvervsvirksomhed, fordi Fællesskabets institutionerhar begået en række retsstridige akter og udvist retsstridig adfærd. Dissefællesskabsinstitutioner er følgende:a) EF-Kommissionen, fordi den udstedte forordning (EØF) nr. 2454/93 (1),som kræver fremlæggelse af fællesskabstolddokumentet T2M, fuldt udfyldt,som eneste bevis på fællesskabsfiskerifangster, der kan godtgøre retten til frievarebevægelser.b) EF-Kommissionen, som på Fællesskabets vegne førte forhandlingernemed Tunis med henblik på oprettelse af associeringsaftalen, og Rådet for DenEuropæiske Union, som ratificerede aftalen, fordi begge institutioner ikke trafde nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fangster affællesskabsoprindelse, som strammede fra fællesskabsfiskeriaktiviteterTelefonica 02 Europe plc, T-mobile International AG, Orange PersonalCommunications Limited, Vodafone Limited mod Secretary of Statefor Business, Enterprise and Regulatory ReformSagen vedrører: Er forordning (EF) nr. 717/2007 om roaming på offentligemobiltelefonnet i Fællesskabet helt eller delvis ugyldig grundet detutilstrækkelige retsgrundlag i artikel 95 EF? Er artikel 4 i forordning (EF) nr.717/2007 (sammenholdt med art. 2, litra a), og artikel 6, stk.3, for så vidt somde henviser til eurotarif og forpligtelser, der vedrører eurotariffen, ugyldig,fordi fastsættelsen af et prisloft med hensyn til taksterne for detailroamingtilsidesætter proportionalitetsprincippet og/eller subsidaritetsprincippet?T. Sahin mod Minister voor Vreemdelingenzaken en IntegratieSagen vedrører bl.a.: Skal art. 13 i afgørelse nr. 1/80 om udvikling afassocieringen, i lyset af præmis 81 og 84 i Domstolens dom af 21. oktober2003 i forenede sager C-317/01 og C-369/01, Abatay og Sahin, fortolkessåledes, at en udlænding, der er tyrkisk statsborger, og som har overholdtreglerne vedr. den første tilladelse og vedr. ophold i landet og fra den 14.

december 2000 til den 2. oktober 2002 lovligt har udført lønnet arbejde forforskellige arbejdsgivere, men ikke rettidigt har ansøgt om forlængelse afgyldigheden af den af ham meddelte opholdstilladelse, hvorfor han eftertilladelsens udløb og indtil tidspunktet for ansøgningen om forlængelsenheraf efter national ret ikke havde retmæssigt ophold og heller ikke havdetilladelse til at udføre arbejde her i landet, kan påberåbe sig bestemmelsen?Pontina Ambiente S.R.L mod Regione LazioSagen vedrører: afgifter for deponering af fast affald. Der spørges om art. 3,nr.26 og 31 i lov nr. 549 af 28. december 1995, således som denne fortolkesaf Amministrazione finanziaria – og i øvrigt i overensstemmelse med dennesuomtvistelige ordlyd – kan være i strid med EØF-traktatens art.1, 14, 43 og46, med artikel 10 i direktiv 1999/31/EF og med betragtning 7, 10, 16 0g 19til direktiv 35/2000/EF?Vorarlberger Gebietskrankenkasse mod WGV-SchwäbischeAllgemeine Versicherungs AGSagen vedrører: Skal henvisningen i art. 11, stk.2, i Rådets forordning (EF) nr.44/2001 om retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område til denne forordnings art.9, stk.1, litra b), fortolkes således, at en socialsikringsinstitution, som erindtrådt i en direkte skadelidt persons erstatningskrav i henhold til lov (§332 iAllgemeines Sozialversicherungsgesetz (østrigsk lov om socialforsikring,herefter ”ASVG”), kan anlægge sag direkte mod forsikringsgiveren ved rettenpå det sted i en medlemsstat, hvor socialsikrings-institutionen har sithjemsted, såfremt der er hjemmel for et sådant direkte sagsanlæg, ogforsikringsgiveren har sin bopæl på en medlemsstats område? Hvis dettebesvares bekræftende: Har retten kompetence, selv om den direkte skadelidtepå tidspunktet for sagsanlægget, hverken har bopæl eller sædvanligtopholdssted i den medlemsstat, hvor den sociale sikringsinstitution har sithjemsted?Google France (Frankrig) og Google INC (USA) mod Louis VuittonMalletier m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Skal artikel 5, stk. 1, litra a) og litra b) i direktiv89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omvaremærker fortolkes således, at udbyderen af en søge- og annonceringsydelsemod betaling, som stiller søgeord, der gengiver eller efterlignerindregistrerede varemærker, til annoncørernes rådighed, og som i henhold tilkontrakten om denne ydelse tilrettelægger en særlig målrettet reklamering vedhjælp af disse søgeord med data om salgsfremmende links til websteder,hvorfra der udbydes varer af samme eller lignende art som dem, detregistrerede varemærke betegner, gør brug af disse varemærker på en måde,som indehaveren er berettiget til at forbyde? Endvidere indeholder sagenandre fortolkningsspørgsmål til direktivets artikel 5 samt til direktiv 2000/31(”Direktivet om elektronisk handel”) og forordning 40/94 (om EF-varemærker).Spanien mod KommissionenPåstand: Annullation af angivelsen af Ceuta og Melilla i kategori L 01 i bilagettil Kommissionens forordning (EF) nr. 909/2005 af 16. juni 2005 omfastsættelse af eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter.Med den foreliggende sag anfægtes Kommissionens forordning (EF) nr.909/2005 af 16. juni 2005 om fastsættelse af eksportrestitutioner for mælk ogmejeriprodukter (1), for så vidt som Ceuta og Melilla generelt udelukkes fra

de bestemmelsessteder, der kan komme i betragtning med hensyn tileksportrestitution for mælk og mejeriprodukter. Denne udelukkelse tjener detformål at bringe bestemte ulovlige handelsaktiviteter til ophør, der består i atudføre bestemte produkter til de to nævnte områder for at modtage dentilsvarende restitution, hvorefter produkterne efter forarbejdning atterindføres til Fællesskabets område uden betaling af nogen form for told.Polen mod KommissionenSagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutningK (2007) 1295 af 26. marts 2007 om den nationale plan for tildeling afdrivhusgasemissionskvoter, som Polen har fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (1), hvorved Kommissionenbesluttede, at visse aspekter i den polske Nationale Plan for Tildeling afDrivhusgasemissionskvoter for 2008-2012, som blev meddelt Kommissionenden 30. juni 2006, var uforenelig med artikel 9, stk. 1, artikel 9, stk. 3, artikel10, artikel 13, stk. 2, og kriterierne i bilag III til direktiv 2003/87/EF. I denanfægtede beslutning er den gennemsnitlige årlige kvote for emission i Polenfor 2008-2012 fastsat til ækvivalensen af 208,5 mio. ton kuldioxid. Dermedreduceres den grænse for kuldioxidemissioner på 284,6 mio. ton for 2008-2012, som Polen har foreslået i den til Kommissionen meddelte nationaleplan for tildeling af emissionskvoter, med 26,7 %. Til støtte for sit søgsmålhar sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat artikel 9, stk. 3, idirektiv 2003/87/EF, idet Kommissionen vedtog beslutning efter udløbet afden frist på tre måneder, Kommissionen havde til at afvise den af Polenforelagte nationale tildelingsplan i sin helhed eller en del heraf. Sagsøgerenforeholder ligeledes Kommissionen at have tilsidesat væsentligeformforskrifter og overskredet sine beføjelser.Estland mod KommissionenPåstand: Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 4.maj 2007 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter,som Estland har fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/87/EF (1), annulleres. Kommissionens beslutning af 4. maj2007 om den nationale plan for tildeling af drivhusgasemissionskvoter, somEstland har fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF, annulleres.ASBL (API) mod KommissionenPåstand: Dom afsagt den 12. september 2007 af De EuropæiskeFællesskabers Ret i Første Instans i sag T-36/04, API mod Kommissionen,ophæves, for så vidt som Retten i Første Instans har anerkendtKommissionens ret til ikke at udlevere Kommissionens indlæg i sager, hvorder endnu ikke er afholdt retsmøde. — Ophævelse af de dele afKommissionens beslutning D(2003) 30621 af 20. november 2003, som ikketidligere er blevet ophævet af Retten i Første Instans i sag T-36/04, ellersubsidiært hjemvisning af sagen til Retten med henblik på ny behandling ioverensstemmelse med Domstolens dom.Appellanten har gjort gældende, at den anfægtede dom skal ophæves affølgende grunde: 1. Retten har for det første fejlfortolket forordningensartikel 4, stk. 2, andet led, (undtagelsen vedrørende retslige procedurer) ved atfastslå, at Kommissionen ikke har pligt til at foretage en konkret bedømmelseaf, hvorvidt der skal gives aktindsigt i dens skriftlige indlæg før retsmødet.Denne fortolkning i) er i strid med anerkendte principper for fortolkning afundtagelsen vedrørende retslige procedurer, som anvendes andre steder i

dommen, ii) støttes på en ikke-eksisterende ret for Kommissionen til atvaretage sine interesser »uden at være udsat for indflydelse udefra«, iii) erbaseret på åbenbart urigtige retlige argumenter, idet »princippet omprocessuel ligestilling« påberåbes, iv) tilsidesætter fejlagtigt betydningen afandre retsinstansers afgørelser om at give aktindsigt i indlæg før retsmødet ogv) støttes fejlagtigt på behovet for at beskytte den effektive virkning af sagerfor Fællesskabernes retsinstanse , hvor retsmødet er afholdt for lukkede døre.2. Retten har for det andet fejlfortolket udtrykket »tungtvejende offentliginteresse« i forordningens artikel 4, stk. 2 in fine, ved at fastslå, at når detdrejer sig om skriftlige indlæg, som indgives til en retsinstans, kan dengenerelle offentlige interesse i indholdet af sagerne for Fællesskabetsretsinstanser ikke gå forud for interesser som beskyttes af undtagelsenvedrørende retslige procedurer.Ketty Leyman mod Institut national d’assurance maladie – invalidité(I.N.A.M.I.)Sagen vedrører bl.a.: Er artikel 40, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1408/71 ogartikel 93 i lovbekendtgørelse af 14. Juli 1994 om syge- og invalideforsikring istrid med EF-traktatens artikel 18, for så vidt som disse bestemmelser i ettilfælde, hvor en arbejdstager, som bor og arbejderi et A-type land (Belgien),tager bopæl i et B-type land (Luxembourg), ikke tillader, at der under detførste års uarbejdsdygtighed tildeles ydelser, som fastsættes under hensyn tilarbejds- og bidragsperiodens længde i A-type landet (Belgien)?Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware Co. Ltd mod RådetDet første anbringende er, at Retten ikke tog stilling til appellantens førsteanbringende til støtte for at annullere forordningen, men forkastede det pågrundlag af en konstatering, som var klart i modstrid med sagens akter,nemlig, at drøftelserne vedrørende fortolkningen af grund-forordningensartikel 2, stk. 7, litra c) (2) og præmis 44 i Rettens dom af 14. november 2006i sag T-138/02, Nanjing Metalink mod Rådet (Sml. II, s. 4347) var irrelevante.Retten baserede derfor sine betragtninger på fejlagtige konstateringer samtidigmed, at den undlod at udtale sig om fortolkningen af grund-forordningensartikel 2, stk. 7, litra c), og om, hvorvidt Kommissionen ifølge denne artikelunder sagen kan ændre sin oprindelige opfattelse vedrørende spørgsmålet omden pågældende virksomhed har status som virksomhed, der opererer undermarkedsøkonomiske vilkår, eller ej. Appellantens andet anbringende er, atRetten fejlagtigt har antaget, at tilsidesættelsen af retten til forsvar ikke kanmedføre en annullation af den anfægtede forordning, uanset at Retten harerkendt og fastslået denne tilsidesættelse, med den begrundelse, at denadministrative procedure ikke kunne føre til noget andet resultat.