Europaudvalget
REFERAT
AF 49. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 2. september 2009
Kl. 8.00
Vær. 2-133
Anne Marie Meldgaard (S) formand, Erling Bonnesen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Michael Aastrup Jensen
(V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen
(S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV),
Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL).
Fødevareminister Eva Kjer Hansen
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2959 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009
Fødevareministeren:
Tusind tak for, at det kunne lade sig gøre at forelægge
rådsmødet nu. I hvert fald for mit vedkommende er dagsordenen blevet endnu
kortere, idet jeg ikke forelægger 3 punkter til orientering, men kun to punkter. Det
er så absolut diskussionen om markedssituationen for mælk, som bliver det cen-
trale på rådsmødet.
1. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om markedssituationen for
mælk og mejeriprodukter i 2009
–
Forelæggelse ved Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0385
Rådsmøde 2959 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2009) 0385 – bilag 1 (grundnotat af 26/8-09)
EUU alm. del (08) – bilag 499 (grundnotat om komitésag om
skolemælksordningen af 16/7-09)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 522, side 1528 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 10/7-09)
Fødevareministeren:
Udvalget er bekendt med, at markedssituationen for mælk
er noget, vi har drøftet løbende hele året igennem. Jeg vil nævne, at det også var
et emne, som blev drøftet på Det Europæiske Råd i juni 2009, hvor Kommissio-
nen blev anmodet om at fremlægge en rapport om markedssituationen.
Sagen er, at Kommissionen allerede har iværksat en række tiltag for at afhjælpe
situationen med anvendelse af eksportstøtte, intervention, privat oplagring, pro-
motion og tidligere udbetaling af den direkte støtte. Medlemslandene har også
mulighed for at prioritere mælkesektoren under landdistriktspolitikken.
Kommissionens rapport kom sidst i juli 2009 og indeholder udover beskrivelsen af
markedssituationen og Kommissionens tiltag en gennemgang af mulige nye tiltag.
Jeg må sige, at heldigvis afviser Kommissionen allerede i sin rapport en række af
det, jeg vil kalde de mere problematiske tiltag. Det, der er helt afgørende set fra et
1580