1. Indledning

Court of Appeal (Civil Division) i Storbritannien har forelagt EF-domstolen fire præjudiciellespørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 12 i forordning (EF) nr. 1612/68 (forordning1612/68) om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet samt om fortolknin-gen af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdesog opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet).Sagsøgte i sagen er en i Storbritannien bosiddende somalisk frasepareret kvinde, der harfire børn, der er danske statsborgere.Det centrale spørgsmål i sagen er, om sagsøgte kan gøre en opholdsret gældende i medføraf artikel 12 i forordning 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed under henvisning til,at hendes børn er under uddannelse, eller om det alene er reglerne i opholdsdirektivet, derfinder anvendelse på en situation som den foreliggende.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Sagsøgte i sagen er en somalisk kvinde, der blev familiesammenført til Storbritannien i 2003med henvisning til ægteskab med en dansk statsborger (hovedpersonen), som hun blev se-pareret fra i 2004. Parret har fire fællesbørn, som er danske statsborgere. Fællesbørnene ermindreårige og under uddannelse i Storbritannien. Sagsøgte har ikke på noget tidspunkt væ-ret selvforsørgende og har ingen sygeforsikring. Hovedpersonen var arbejdstager i Storbri-tannien i cirka 7 måneder og modtog i cirka 1 år støtte som følge af uarbejdsdygtighed. Hangenoptog ikke arbejdet og var i en periode udrejst af Storbritannien. Efter tilbagekomsten harhan ikke været i beskæftigelse.Det første og andet præjudicielle spørgsmål i sagen er, om sagsøgte og fællesbørnene ale-ne har opholdsret, hvis de opfylder betingelserne for opholdsret i opholdsdirektivet, eller omartikel 12 i forordning (EF) nr. 1612/68 selvstændigt kan påberåbes til støtte for en opholds-ret uden iagttagelse af betingelserne i opholdsdirektivet.

Det søges således afklaret, om reglerne i opholdsdirektivet udtømmende regulerer adgan-gen til fortsat ophold for en hovedpersons ægtefælle og børn i en situation som den forelig-gende, eller om bestemmelsen i artikel 12 i forordning 1612/68 om opholdsret for børn af ar-bejdstagere kan påberåbes særskilt til støtte for en opholdsret. I tilfælde af EF-domstolensbekræftende svar på, at artikel 12 i forordning 1612/68 kan påberåbes selvstændigt til støttefor en opholdsret for hovedpersonens ægtefælle og børn under uddannelse, søges samtidigafklaret, om denne opholdsret kan betinges af, at hovedpersonens familiemedlemmer råderover tilstrækkelige midler og er omfattet af en sygeforsikring.EF-domstolen har i tidligere domme fastslået, at der af artikel 12 i forordning 1612/68 kanudledes en opholdsret for en EU-borgers børn, der har taget bopæl i en medlemsstat på ettidspunkt, hvor en af deres forældre udøvede sin opholdsret som vandrende arbejdstager,med henblik på at gennemføre almindelig skolegang dér samt for den af forældrene, somfaktisk passer børnene. Denne opholdsret gælder uanset forældrenes nationalitet og uansetom forældrene i mellemtiden er blevet skilt, eller den forælder, der er EU-borger, ikke længe-re er vandrende arbejdstager i værtsmedlemsstaten, jf. herved dom af 17. september 2002 isag C-413/99, Baumbast. Domstolen tog imidlertid ikke udtrykkeligt stilling til, om medlems-staterne kan stille krav om selvforsørgelse til forældre, der passer børn omfattet af artikel 12i forordning 1612/68.

3. Dansk praksis

Sagen er interessant, da den vedrører fortolkningen af EU-retsgrundlaget for så vidt angårretten til ophold for familiemedlemmer, herunder en ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger,når denne er separeret fra hovedpersonen og ikke er selvforsørgende samt unionsborgerensbørn, der er tilmeldt en uddannelsesinstitution.EU-opholdsbekendtgørelsens § 14 gennemfører opholdsdirektivets regler i dansk ret om fa-miliemedlemmers ret til at blive boende efter hovedpersonens død eller udrejse. Efter de fo-religgende oplysninger fra udlændingemyndighederne ses der ikke at være truffet afgørelservedrørende anvendelsen af hverken bestemmelsen i EU-opholdsbekendtgørelsens § 14 el-ler artikel 12 i forordning 1612/68

4. De forelagte spørgsmål og regeringens stillingtagen

Efter regeringens opfattelse er der en række grunde til, at artikel 12 i forordning 1612/68 ikkelængere omfatter børns og forældres opholdsret. I den forbindelse bemærkes navnlig, atbaggrunden for, at man har valgt at bevare artikel 12 i forordning 1612/68, efter regeringensopfattelse er, at bestemmelsen angår en særlig ret for børn til ligebehandling for så vidt an-går skolegang i værtsmedlemsstaten. En sådan ret til skolegang er således ikke selvstæn-digt reguleret i opholdsdirektivet.Det er regeringens opfattelse, at spørgsmål om opholdsret for både børn og deres forældre iforbindelse med skolegang nu er reguleret i opholdsdirektivet. Dette understøttes navnlig afopholdsdirektivets artikel 12, stk. 3, hvorefter en unionsborgers børn eller den person, somSide 2

har den faktiske forældremyndighed, uanset nationalitet, bevarer retten til ophold i forbindel-se med en uddannelse, hvis disse børn opholder sig i værtsmedlemsstaten og er tilmeldt enuddannelsesinstitution, i tilfælde hvor unionsborgeren udrejser eller afgår ved døden. Dennebestemmelse ville være overflødig, hvis der kunne udledes en selvstændig opholdsret af ar-tikel 12 i forordningen.Regeringen finder på denne baggrund, at artikel 12 i forordning 1612/68 som denne er for-tolket bl.a. i Baumbast-dommen ikke efter opholdsdirektivets ikrafttræden kan påberåbes tilstøtte for en opholdsret i den foreliggende situation, idet reglerne i opholdsdirektivet, somkodificerer opholdsretten for EU-borgere og deres familiemedlemmer i én samlet retsakt,herunder for arbejdstageres familiemedlemmer, udtømmende regulerer adgangen til ophold,jf. opholdsdirektivets 4. indledende betragtning.Såfremt EF-domstolen finder, at forordningens artikel 12 selvstændigt hjemler adgang tilfortsat ophold for unionsborgerens ægtefælle og børn, bør kravet om selvforsørgelse og sy-geforsikring til forældre af børn omfattet af artikel 12 efter regeringens opfattelse være engrundlæggende betingelse, idet det inden for rammerne af EU-retten er legitimt at kræve, atfamiliemedlemmerne ikke bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstaternes sociale sy-stem.Da sagen har nær sammenhæng med den præjudicielle sag C-480/08, Teixeria, hvor Dan-mark afgav skriftligt indlæg den 23. februar 2009, anmodede Danmark EF-domstolen om, ioverensstemmelse med den forelæggende ret i Teixeria-sagen, at sagerne sammenlægges.EF-domstolen har besluttet ikke at sammenlægge sagerne, men der afholdes mundtlig for-handling i begge sager den 2. september 2009.Den danske regering skal på den baggrund afgive mundtligt indlæg i sagen og argumenterefor:at der ikke kan støttes ret på artikel 12 i forordning 1612/68 i den foreliggende situa-tion, idet opholdsdirektivet udtømmende regulerer spørgsmål vedrørende ret til op-hold og bevarelse af opholdsret for unionsborgere og deres familiemedlemmer efterdirektivets gennemførelse i national ret, ogat opholdsretten betinges af – for det tilfælde, at EF-domstolen skulle finde, at artikel12 i forordning 1612/68 hjemler adgang for fortsat ophold for hovedpersonens fami-liemedlemmer – at unionsborgerens familiemedlemmer er selvforsørgende og om-fattet af en sygeforsikring.

Notat til Europaudvalget

om

afgivelse af indlæg i EF-Domstolens præjudicielle sag C-310/08, Nimco Hassan Ibra-

him

1. Indledning

2. Sagens faktiske omstændigheder

3. Dansk praksis

4. De forelagte spørgsmål og regeringens stillingtagen