Afgivelse af indlæg i forenede præjudicielle sager, C-165/09 – C-

167/09, om fortolkning af Rådets direktiv 2001/81/EF om nationale

emissionslofter for visse forurenende stoffer (NEC-direktivet) og rå-

dets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af

forurening (IPPC-direktivet)

BaggrundEn hollandsk domstol (Raad Van State, Afdeling Bestuursrechtspraak) harforelagt Domstolen seks spørgsmål med henblik på blandt andet at få afkla-ret, om der ved afgørelse om miljøgodkendelse af anlæg efter IPPC-direktivet skal tages fuldt ud hensyn til det nationale emissionsloft for visseforurenende stoffer i NEC-direktivet. Herudover er der spørgsmål vedrøren-de denne forpligtelses rækkevidde ifald Domstolen skulle besvare ovenstå-ende spørgsmål bekræftende. Slutteligt er der også stillet spørgsmål omdirekte virkning af NEC-direktivet.NEC-direktivet vedrører de samlede nationale udledninger fra alle kilder,herunder de virksomheder, der er omfattet af IPPC. NEC-direktivet fastsæt-ter nationale emissionslofter for SO2, NOx, VOC og NH3(ammoniak), somskal være opfyldt med udgangen af 2010. Inden da skal medlemsstaternelave programmer m.v. med henblik på opfyldelse af emissionsloftet til tiden.IPPC-direktivet vedrører regulering af miljøgodkendelse af en bestemtgruppe af (særligt forurenende) virksomheder. Der er ikke i IPPC-reglerneen udtrykkelig pligt til at tage højde for det emissionsloft, der er fastsat iNEC-direktivet, ved myndighedernes udstedelse af den konkrete afgørelseom godkendelse i henhold til IPPC.Domstolen har fået forelagt tre sager. Sagerne omhandler tre forskelligevirksomheder, som udleder henholdsvis SO2og/eller NOx, der af de hol-landske myndigheder er blevet miljøgodkendt efter reglerne til gennemfør-sel af IPPC-direktivet. Greenpeace og andre grønne organisationer har vedprøvelse af disse godkendelser ved den hollandske domstol anført, at der eren formodning for, at Holland ikke kommer til at overholde det nationaleemissionsloft fastsat i NEC-direktivet, hvorfor myndighederne burde havenægtet miljøgodkendelse eller givet miljøgodkendelse på strengere vilkår.Den danske interesse i sagenNEC-direktivet foreskriver ikke, hvordan medlemsstaterne skal opnå over-holdelse af de nationale emissionslofter. Der kan træffes mange forskellige

foranstaltninger med henblik på overholdelse af de nationale emissionslof-ter. Der er således mange andre kilder, som det samfundsøkonomisk ogmiljøeffektivt kan være bedre at regulere end en enkelt punktkilde somf.eks. en konkret virksomhed. Ud over andre konkrete virksomheder er ek-sempler på sådanne kilder trafikken, skibsfarten og brændeovne. En enkeltkonkret virksomhed vil i virkelighedens verden aldrig være afgørende for,om loftet overholdes, idet der altid vil være mulighed for at reducere andresteder, også selv om man tillader en ny virksomhed med en ikke ubetydeligudledning. Man kan således heller ikke på baggrund af NEC-direktivet afgø-re, hvor meget en konkret virksomhed kan tillades at udlede.Der kan desuden være andre virkemidler end regler, vilkår m.v., som ermere hensigtsmæssige at anvende for at opnå den nødvendige reduktion,f.eks. frivillige aftaler eller afgifter. Dette gælder også, hvis det er emissio-nen fra IPPC-virksomheder, man ønsker at gribe ind overfor. Danmark harsåledes – i overensstemmelse med sit program - anvendt begge dele for atopnå overholdelse af loftet for NOxog har ikke inddraget godkendelsesord-ningen for at overholde emissionslofterne i NEC-direktivet.Hvis direktiverne fortolkes, som sagsøgerne i den hollandske sag ønsker,begrænses medlemsstaternes muligheder for at selv at vælge, hvilke kilderder skal reducere deres emission, og hvilke virkemidler der skal tages i brugfor at opnå dette. I yderste konsekvens kan medlemsstaterne blive pålagten pligt til at nægte miljøgodkendelse af nye virksomheder/udvidelser, hvisder ikke er garanti for, at de ikke bidrager til en overskridelse af loftet – ellerendda blot til enrisikofor overskridelse. Også selv om dette ikke er denmest samfundsøkonomisk rentable måde at bringe emissionen ned underloftet på.Sagen rejser derfor nogle principielle spørgsmål om fortolkningen af NEC-direktivet i forhold til IPPC-direktivet, herunder om fortolkningen af med-lemsstaternes skønsmargin i forhold til NEC-direktivet samt om sammen-hængen mellem konkrete afgørelser om miljøgodkendelser og generelleforpligtelser. Afklaringen heraf vurderes at have betydning for Danmarksstrategi på dette område, specielt valget af egnede virkemidler til nedbrin-gelse af evt. overskridelse af emissionslofter eller risikoen herfor.Det er Danmarks holdning, at det ligger inden for medlemsstaternes skøn atvurdere, hvilke passende foranstaltninger der skal træffes for at overholdedet nationale emissionsloft i NEC-direktivet, og at hverken NEC-direktiveteller IPPC-direktivet skal fortolkes således, at der er pligt til at lade hensynettil emissionsloftet indgå i miljøgodkendelser efter IPPC-direktivet. Dettegælder både før og efter ikrafttrædelsen af loftet – også selvom en med-lemsstat ikke overholder loftet fra og med 2010 eller der er risiko herfor.Regeringen har derfor i overensstemmelse med den politiske aftale af 21.februar 2008 mellem regeringen og ”ja-partierne” om dansk europapolitik ien globaliseret verden besluttet at afgive indlæg i sagen og vil gøre oven-stående synspunkter gældende, idet der særlig argumenteres for,