Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 516
Offentligt
709101_0001.png
Afdelingen for videregående
uddannelser og internationalt
samarbejde
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K.
Tlf. 3392 5600
Fax 3395 541
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Forventninger til det svenske EU-formandskab 2. halvår 2009 på
uddannelses- og ungdomsområdet
1) Uddannelsesområdet:
Det svenske EU-formandskab har defineret tre prioritetsområder for 2.
halvår på uddannelsesområdet:
1. Migration og uddannelse
2. Lærerfaget og skoleledelse
3. Videntrekanten
Migration og uddannelse
Høringen af Europa-Kommissionens grønbog ”Migration og mobilitet:
Udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU” danner
baggrund for dette punkt på dagsordenen under det svenske EU-
formandskab. Forhandlingsudspillet er stadig ukendt. Dog forventes det
på baggrund af den indledende diskussion i arbejdsgruppen den 1. juli, at
udspillet vil initiere en diskussion først og fremmest med fokus på mo-
dersmålsundervisnings, direktiv 77/486/EEC samt inkluderende uddan-
nelse. Det forventes, at diskussionen vil føre til vedtagelse af rådskonklu-
sioner på rådsmødet i november.
Lærerfaget og skoleledelse
Lærerfaget er sat på dagsordenen for at diskutere, hvorledes fagets image
forbedres med henblik på at tiltrække flere kvalificerede ansøgere til læ-
reruddannelsen. Det er endnu ukendt, hvilke aspekter det svenske EU-
formandskab vil fokusere på i forhandlingsudspillet vedrørende lærerfa-
get og skoleledelse. Det forventes, at diskussionen vil føre til vedtagelse
af rådskonklusioner på rådsmødet i november. Det svenske EU-
formandskab har desuden oplyst, at lærerfaget og skoleledelse vil være
hovedtemaerne for det uformelle ministermøde i Göteborg den 23. – 24.
september 2009.
Videntrekanten
Det svenske EU-formandskab vil sætte fokus på undervisningselementet
i videntrekanten, der udover det nævnte element består af et innovati-
onselement og et forskningselement. Det svenske EU-formandskab har
lagt op til diskussion om, hvorledes undervisningselementet styrkes med
22. juli 2009
Sags nr.:
036.42D.021
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
henblik på at understøtte de to andre elementer i videntrekanten. Det
forventes, at diskussionen vil føre til vedtagelse af rådskonklusioner på
rådsmødet i november. Det svenske EU-formandskab afholder desuden
en konference om videntrekanten i Göteborg den 31. august – 2. sep-
tember.
2) Ungdomsområdet:
På ungdomsområdet er hovedprioriteten at få fastlagt en ny ramme for
det europæiske samarbejde efter 2010. På rådsmødet, jf. nedenfor, for-
ventes vedtaget en rådsresolution om emnet, som primært tager ud-
gangspunkt i Europa-Kommissionens meddelelse af 28. april 2009: ”En
EU-strategi for unge – investering og mobilisering.”
Rådsmøde
Der afholdes et enkelt rådsmøde (uddannelse og ungdom) under det
svenske EU-formandskab. Rådsmødet finder sted i Bruxelles den 26. –
27. november 2009.