Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 491
Offentligt
707604_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 46. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 26. juni 2009
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Pia Adelsteen (DF), Jeppe Kofod (S), Yildiz Akdogan (S),
Anne Grete Holmsgaard (SF) (fungerede som formand
under dagordenens punkt 2 og 3), Margrethe Vestager
(RV)
Finansminister Claus Hjorth Frederiksen bistået af Kaare
Barslev, Finansministeriet
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2954 (økonomi og finans) den 7. juli 2009
Dagsordenspunkt 5 henhører under Skatteministeriets ressort og blev forelagt
af finansministeren på skatteministerens vegne.
De øvrige punkter henhører under Finansministeriets ressort og blev forelagt
af finansministeren.
Finansministeren:
Sagerne forelægges Europaudvalget til orientering.
Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
1. Præsentation af formandskabets arbejdsprogram
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2954 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Finansministeren:
På rådsmødet vil det svenske formandskab fremlægge sit
arbejdsprogram på det økonomiske og finansielle område for det kommende hal-
ve år.
Jeg forventer, at det svenske formandskab primært vil have fokus på udfordrin-
gerne i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise – herunder udfordrin-
gerne for medlemslandenes offentlige finanser – samt at sikre, at der på EU ni-
veau fortsat leveres offensive svar på, hvordan vi imødegår og dæmper konse-
kvenserne af krisen. Formandskabet forventes også at igangsætte arbejdet med
at forberede oplæg til Lissabonstrategien efter 2010.
Derudover forventes tilsynet med og regulering af den finansielle sektor at være
højt prioriteret, og arbejdet ventes centreret om at udmønte tankerne i de Larosi-
èrerapporten i konkrete forslag for den fremtidige europæiske finansielle tilsyns-
struktur.
Endelig forventes klimaændringer og forberedelser af COP 15 i København til
december at være en af de større udfordringer for det svenske formandskab,
herunder spørgsmålet om finansieringen af en international klimaaftale.
1494
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
Jeg støtter generelt formandskabsprogrammet. De enkelte sager og regeringens
holdning hertil vil som sædvanlig blive forelagt Europaudvalget, når de kommer
på dagsordenen for Økofin.
2. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde den 18. og 19. juni 2009
Rådsmøde 2954 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 18-19/6-09 – bilag 7 (formandskabets
konklusioner)
EU-note (08) – E 53 (notat af 23/6-09 om topmødet)
Finansministeren:
Som bekendt drog det Europæiske Råd den 18. og 19. juni
rådskonklusioner om bl.a. den fremtidige europæiske tilsynsstruktur og finansie-
ring af en international klimaaftale.
Jeg forventer, at formandskabet kort vil redegøre for sine planer for tilrettelæggel-
sen af det videre arbejde med opfølgningen på de Larosièrerapporten. Forvent-
ningen er, at Kommissionen vil fremsætte konkrete initiativer om en ny finansiel
tilsynsstruktur først på efteråret. Derudover forventer jeg, at formandskabet rede-
gør for sine tanker med hensyn til EU’s forberedelser frem mod klimatopmødet i
december, herunder de kommende forslag fra Kommissionen om finansiering af
den internationale klimaindsats.
Jeg forventer ikke en diskussion af substansen om disse to emner på det kom-
mende møde. Begge sager vil vi selvfølgelig skulle vende tilbage til senere her i
udvalget.
Formanden
syntes, finansministerens forelæggelse af dagsordenens punkter
nærmest var ideel.
Svend Auken
spurgte, hvordan finansministeren i forbindelse med drøftelsen
af de Larosièrerapporten ville slå et slag for det særlige danske initiativ angå-
ende kapital- og hedgefonde.
Han pegede på, at den svenske finansminister i Sverige havde slået sig op på
krav om fuldstændig afregulering af de finansielle markeder, så det ville nok
være klogt at sige til det svenske formandskab, at i det næste halve år er det
Europas interesser, der skal varetages.
Finansministeren
henviste til, at der i konklusionerne fra Det Europæiske
Råd nævnes behovet for fremskridt med hensyn til regulering af alternative
investeringsfonde. Han mente, Kommissionens forslag fra 30. april havde sto-
re ligheder med det danske indspil og overordnet forfølger samme formål. Der
er imidlertid også forskelle, bl.a. foreslår Kommissionen at regulere fondenes
administrationsselskaber, mens vi foreslår, at man skal regulere selve fonde-
ne. Forhandlingerne om forslaget er først lige begyndt på embedsmandsplan.
Vi arbejder fortsat for, at direktivforslaget kommer til at afspejle det danske
indspil så meget som muligt. Som udgangspunkt er planen, at forslaget skal
forhandles og om muligt vedtages inden udgangen af i år. Finansministeren
nævnte, at de Larosièrerapporten, som omhandler finansielle tilsyn, opstiller
1495
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
31 overordnede anbefalinger, hvoraf en præciserer, at passende reguleringer
skal udbredes til at omfatte alle systemisk vigtige aktører. Larosièregruppen
konkretiserer ikke, hvordan det konkrete initiativ i forhold til kapital- og hedge-
fonde skal se ud. Det er klart, at det er et af de emner, som vi vil forfølge i de
forhandlinger, vi står over for.
Svend Auken
gjorde opmærksom på, at den vurdering af direktivforslaget,
finansministeren kom med, svarede til den vurdering, økonomi- og erhvervs-
ministeren havde anlagt, men den havde mødt massiv modstand i Europaud-
valget, hvor de fleste mente, direktivforslaget lå meget langt fra det danske
indspil. I den forbindelse redegjorde han for de synspunkter, der var frem-
kommet ved drøftelsen med økonomi- og erhvervsministeren, som han bad
finansministeren være opmærksom på. Svend Auken var klar over, at det kun
er et hjørne af krisen, men udvalget er meget optaget af problemstillingen.
Pia Adelsteen
bakkede Svend Auken op.
Finansministeren
tog det, der var sagt om kapital- og hedgefonde, til efter-
retning. Vi tilslutter os de initiativer, der foreslås, og arbejder aktivt for, at vi får
en regulering af disse fonde.
3. Forberedelse af G20 møde
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2954 – bilag 2 (samlenotat side 2)
EU-note (08) – E 43 (note af 3/4-09 om G20-topmødet)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 302, side 863 (seneste behandling i
EUU 27/2-09)
EUU alm. del (08) - bilag 57, side 174 (behandlet i EUU 31/10-
08)
Finansministeren:
Der afholdes G20 topmøde den 24.-25. september i Pitts-
burgh, USA. Det er forventningen, at man på mødet især vil følge op på imple-
menteringen af de initiativer, man nåede til enighed om på mødet i London den 2.
april.
På det kommende Økofin-møde forventer jeg en indledende drøftelse af EU’s
fælles input til G20 mødet, og jeg forventer, at EU’s input vil fokusere på følgende
overordnede budskaber:
1. Fortsat implementering af finanspolitiske lempelser under hensyntagen til
finanspolitisk holdbarhed og fokus på udarbejdelse af troværdige exitstra-
tegier.
2. Fortsat implementering af initiativer til reetablering af normalt fungerende
finansielle markeder.
3. Bedre overvågning og identifikation af globale ubalancer og makrofinan-
sielle risici.
1496
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
4. Bekæmpelse af protektionisme.
5. Mere transparent global finansiel regulering og fokus på fælles globale
regnskabsstandarder.
6. Styrkelse af samarbejdet mellem myndigheder med ansvar for finansiel
regulering, og forholdsregler over for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner,
herunder skattely.
7. Styrkelse af de internationale finansielle institutioners rolle i den globale
finansielle arkitektur og sikring af disse institutioners kapacitet til at hjæl-
pe lande i lyset af krisen, herunder vækstøkonomier og udviklingslande.
8. Sikring af en ambitiøs klimaaftale i København til december.
EU-landene vil på G20 topmødet være repræsenteret ved det svenske formand-
skab og kommissionsformanden.
Regeringen støtter generelt øget international koordination af tiltagene i lyset af
krisen, og jeg forventer, at regeringen generelt kan støtte de budskaber, som EU
forventes at sende på G20 mødet.
Jeppe Kofod
pegede på, at Øst- og Centraleuropa og ulandene bliver vold-
somt ramt af krisen, og spurgte på den baggrund, om finansministeren mente,
der på G20 mødet ville blive gjort tilstrækkeligt fra EU’s side for at imødegå
krisen i udviklingslandene.
Svend Auken
sagde, at man aldrig ville få et globalt system med FN-regler til
at virke, så det gjaldt om at få et godt samarbejde mellem EU og USA, så sy-
stemerne i de to søjler korresponderede. Han mente, det kunne være et nyt-
tigt input fra dansk side, at vi opfordrer til, at man tager kontakt til amerikaner-
ne, sådan at de to systemer kan tale med hinanden.
Finansministeren
pegede i svaret til Jeppe Kofod på, at Det Europæiske
Råd havde givet tilsagn om at stille 100 mia. dollars til rådighed for Den Inter-
nationale Valutafond. G20 landene anbefalede på mødet i april, at IMF fik til-
ført ressourcer på op mod 500 mia. dollars på længere sigt, hvoraf de 250
mia. dollars skulle tilføres hurtigst muligt. Der er kommet tilsagn fra Japan,
USA og Kina m.fl., som alt i alt beløber sig til 400 mia. dollars. Så man er ved
at nærme sig det, G20 landene anbefaler. Finansministeren tilføjede dog, at
man endnu ikke har set noget tilsagn fra de store olieproducerende lande,
hvilket han betegnede som for dårligt.
Finansministeren havde noteret sig Svend Aukens synspunkter om nødven-
digheden af et samarbejde mellem EU og USA.
1497
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
4. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Litauen,
Malta, Polen, Rumænien og Ungarn
Rådshenstillinger
Rådsmøde 2954 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 302, side 853 FO (seneste behandling i
EUU 27/2-09)
Finansministeren:
De offentlige finanser i EU-landene er væsentligt forværret i
lyset af den økonomiske og finansielle krise. På basis af Kommissionens forårs-
prognose fra maj i år vurderes 11 medlemslande i 2008 at have overskredet trak-
tatens referenceværdi for den offentlige budgetsaldo på 3 pct. af BNP, og op mod
21 lande ventes at overstige referenceværdien i 2009.
Økofin igangsatte i april i år proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for
5 lande, som man på det tidspunkt skønnede ville overskride referenceværdien i
2008. På det kommende rådsmøde skal vi drøfte igangsættelsen af proceduren
og de dertilhørende rådshenstillinger for Litauen, Malta, Polen og Rumænien.
Rådshenstillinger for de medlemslande, der vurderes at overstige referencevær-
dien i 2009, ventes at blive drøftet sidst på året.
På rådsmødet skal vi desuden vedtage en ny rådshenstilling til Ungarn, der bl.a. i
lyset af den finansielle og økonomiske krise forventes at stå over for større udfor-
dringer for de offentlige finanser end tidligere vurderet og næppe kan bringe det
offentlige underskud under 3 pct. af BNP i år som oprindeligt anbefalet.
I lighed med størstedelen af den gruppe af lande, der blev igangsat i proceduren i
april i år, vurderer Kommissionen for disse lande – på nær for Malta – at den fi-
nansielle og økonomiske krise udgør særlige omstændigheder, som kan begrun-
de længere frister end 1 år. Der er desuden dannet præcedens for et hovedprin-
cip om, at relativt store underskud leder til relativt lange tidsfrister, men med rela-
tivt ambitiøse krav til årlige strukturelle budgetforbedringer.
Blandt de 5 lande skønnes Polen at have det største budgetunderskud på godt
6�½ pct. af BNP i 2009, og Kommissionen anbefaler en henstilling til Polen om at
bringe situationen med uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2012
og strukturelt forbedre budgettet årligt med 1¼-1�½ pct. fra og med 2010.
Litauen og Rumænien vurderes at have underskud på godt 5 pct. af BNP i 2009
og ventes at få frist til at bringe situationen med uforholdsmæssigt store under-
skud til ophør senest i 2011 med en anbefalet årlig strukturel budgetforbedring på
1�½ pct. af BNP. Malta vurderes at have et underskud på godt 3�½ pct. af BNP i
2009 og ventes at få en henstilling om, at budgetunderskuddet være under 3 pct.
af BNP senest i 2010.
Kommissionen vurderer også, at der foreligger særlige omstændigheder for Un-
garn, selv om budgetunderskuddet i 2009, der skønnes til 3,4 pct. af BNP, kun
1498
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
indebærer en lille overskridelse af 3-pct. grænsen. Det skyldes, at Ungarn er i
meget store økonomiske vanskeligheder og både får støtte fra IMF og EU for at
komme på fode igen. Kommissionen vurderer, at et strammere konsoliderings-
krav ud over den indsats, Ungarn allerede gør, kan risikere at sætte en negativ
spiral i gang, der kan forlænge recessionen. Kommissionen anbefaler derfor en
henstilling til Ungarn om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort un-
derskud til ophør senest i 2011 og strukturelt forbedre budgettet årligt med �½ pct.
af BNP.
Regeringen kan støtte Kommissionens anbefalinger til rådshenstillinger til de 5
lande, om at de korrigerer deres uforholdsmæssigt store underskud i overens-
stemmelse med de nævnte tidsfrister og strukturelle budgetforbedringer.
b) Opdaterede Stabilitets- og Konvergensprogrammer for Slovenien,
Slovakiet, Østrig, Belgien og Rumænien
Rådsudtalelser
Rådsmøde 2954 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 4)
Finansministeren:
På mødet skal vi behandle stabilitets- og konvergenspro-
grammer for Belgien, Østrig, Slovenien, Slovakiet og Rumænien. I forhold til den
sædvanlige proces er disse landes programmer blev forsinket bl.a. på grund af
parlamentsvalg og forhandlinger om regeringsdannelser.
Ligesom for de øvrige EU-lande gælder også for disse fem lande, at de offentlige
finanser er blevet forværret i 2008, og underskuddene forventes generelt at blive
forholdsvis store i 2009 og 2010.
Landene har overordnet tilrettelagt finanspolitikken i overensstemmelse med de-
res råderum, så de lande med størst råderum, f.eks. Østrig, lemper mest, mens
Rumænien, der er i forholdsvis store økonomiske vanskeligheder, strammer fi-
nanspolitikken i 2009.
Ingen af landene forventes at overholde deres mellemfristede mål i programperi-
oden. Bortset fra Rumænien venter jeg, at rådsudtalelserne anbefaler, at landene
implementerer de finanspolitiske lempelser i overensstemmelse med den øko-
nomiske genopretningsplan, men snarest derefter begynder den finanspolitiske
konsolidering. Udtalelserne anbefaler også generelt, at landene gennemfører
strukturelle reformer og styrker holdbarheden af de offentlige finanser. Det er mu-
ligt, at rådsudtalelsen om det belgiske program også vil indeholde en opfordring til
Belgien om senest den 20. september at udarbejde et nyt program, der klarere
specificerer Belgiens mellemfristede finanspolitiske strategi.
Udtalelsen for det rumænske program forventer jeg primært vil afspejle, at Ru-
mænien har forholdsvis store finanspolitiske vanskeligheder, og at det derfor dre-
jer sig om at planlægge og implementere en finanspolitisk konsolidering, der tro-
værdigt og holdbart bringer underskuddet ned igen. Rumænien planlægger derfor
at konsolidere de offentlige finanser fra i år.
1499
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
Jeg forventer, at Økofin vedtager en udtalelse om hvert enkelt lands program på
baggrund af de vurderinger, Kommissionen har foretaget, og på baggrund af drøf-
telserne i den økonomiske og finansielle komité.
Regeringen støtter udkastene til disse udtalelser og støtter endvidere, at landene
tilrettelægger konsolideringsplaner med henblik på tilbagevenden til holdbare of-
fentlige finanser.
c) Mellemfristede mål for de offentlige finanser
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2954 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren:
En del af aftalen om reformen af stabilitets- og vækstpagten i
2005 var, at landenes mellemfristede mål for de offentlige finanser skulle afspejle
landenes holdbarhedsudfordringer, så snart det tekniske grundlag herfor var på
plads.
Siden har Kommissionen og en arbejdsgruppe arbejdet med at tilvejebringe dette
grundlag. Det er nu lykkedes, og Kommissionen har på den baggrund udarbejdet
et forslag til implementering af aftalen, der indebærer, at de mellemfristede mål
både tager højde for aktuel offentlig gæld og en del af de fremadrettede demogra-
fisk betingede udgiftsstigninger.
Lande med gældsniveauer over 60 pct. af BNP bør desuden sigte mod et mel-
lemfristet mål, der er højere – afhængigt af hvor stor overskridelsen af 60 pct.-
grænsen er.
Beregninger på baggrund af Kommissionens model viser generelt, at niveauerne
for de nye mellemfristede mål ligger på niveau med de aktuelle mellemfristede
mål, men at enkelte lande med både meget høje aktuelle gældsniveauer og store
uadresserede holdbarhedsproblemer vil stå over for et mellemfristet mål, som er
noget højere end de aktuelle mål.
Det gælder fortsat, at de af Kommissionen beregnede mål er vejledende, og at
landene selv bestemmer deres mellemfristede mål. Jeg forventer ikke, at det mel-
lemfristede mål for Danmark vil ændre sig i forhold til det aktuelle niveau, dvs. et
underskud på højst 0,5 pct. af BNP. Danmarks budgetmål i 2015-planen er såle-
des fortsat mere ambitiøst end minimumskravene i stabilitets- og vækstpagten.
Regeringen støtter den nye metode, idet det er vigtigt, at de aldersbetingede ud-
fordringer for de offentlige udgifter afspejles i landenes mellemfristede mål for at
styrke forudsætningerne for at tilrettelægge en holdbar finanspolitik.
Margrethe Vestager
ville gerne høre finansministerens politiske vurdering af
den situation, der vil opstå, når op til 21 lande forventes at overskride referen-
cerammen på 3 pct. af BNP i 2009, idet stabilitets- og vækstpakken så kom-
mer til at sætte meget væsentlige rammer for, hvad det enkelte land kan gøre
for at bekæmpe krisen. Hun pegede på, at det vil have indenrigspolitiske kon-
sekvenser, hvis Danmark får en henstilling om, at vi skal vende tilbage til spo-
1500
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
ret og betale gælden. Hun spurgte, hvordan Danmark forventes at komme til
at ligge i forhold til referencerammen.
Jeppe Kofod
pegede på, at det væsentligste problem er den voldsomt sti-
gende arbejdsløshed. Han mente, det er vigtigt at se på, hvordan underskud-
dene er fremkommet, om landene f.eks. vil investere mere i uddannelse og
infrastruktur og på den måde undgå, at krisen bliver værre, end den er nu.
Pia Adelsteen
var bekymret over, at selv inden krisen var der nogle EU-
lande, som ikke formåede at overholde vækst- og stabilitetspagten. I anled-
ning af at finansministeren havde sagt, at de af Kommissionen beregnede
mellemfristede mål kun er vejledende, spurgte hun, om det overhovedet ikke
har nogen konsekvenser, hvis man ikke overholder vækst- og stabilitetspag-
ten.
Svend Auken
syntes, modellen med den gensidige eksamen var fantastisk
god. På den ene side skal man have stabilitet. På den anden side skal man
sørge for at bevare landenes handlefrihed, når det drejer sig om finanspolitik-
ken. Han pegede på, at Danmark var det første land, der røg ind i recessio-
nen, nemlig allerede i sidste kvartal af 2007, og at OECD-prognosen siger, at
vi vil være et af de sidste lande, der kommer ud af recessionen. Han spurgte,
om dette ikke giver finansministeren anledning til nogle overvejelser.
Finansministeren
sagde generelt, at de fleste lande har reageret på den fi-
nansielle og økonomiske krise og taget en lang række forskellige initiativer,
spændende fra infrastrukturprojekter over uddannelse til lempelser af finans-
politikken. Det er et meget varieret billede, der tegner sig. Landene gør, hvad
de kan, for at borgerne kommer så skånsomt igennem krisen som overhove-
det muligt. Men de forskellige landes forudsætninger er forskellige. Nogle lan-
de, som har en OK økonomi – herunder Danmark – kan gøre noget både i år
og til næste år. En anden gruppe af lande – herunder England og Frankrig –
har annonceret, at de vil lempe finanspolitikken i år, men er nødt til at stamme
den til næste år. En tredje gruppe af lande – herunder Irland og de baltiske
lande samt visse sydeuropæiske lande – har en økonomi, der gør, at de trods
hede politiske ønsker om at gøre noget er nødt til at stramme op for at sikre,
at renterne ikke løber løbsk.
Finansministeren mente, det var vigtigt, at vi har en procedure, der træder i
kraft, når det ser ud til, at et land ikke kan overholde referencerammen. EU
går ind og ser på de mellemfristede mål i de enkelte lande, og så kommer
man med sine anbefalinger, hvilket får en politisk betydning.
I svaret til Margrethe Vestager ville finansministeren ikke udelukke, at vi i
2010 kommer over referencerammen, idet underskuddet måske vil blive i stør-
relsesordenen 3,3 pct. af BNP. Han tilføjede, at det ikke nødvendigvis vil føre
til, at Danmark bliver omfattet af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt
store underskud, idet mange af de danske initiativer til at bekæmpe krisen er
af midlertidig karakter.
1501
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
Pia Adelsteen
pegede på, at Maltas underskud ikke var meget større end de
3,3 pct., og alligevel var EU kommet med en anbefaling. Men Maltas initiativer
var måske ikke midlertidige.
Hun mente stadig, der må være nogle konsekvenser, hvis man ikke overhol-
der vækst- og stabilitetspagten.
Jeppe Kofod
forstod, at Danmark på grund af nogle særlige regler måske
alligevel ikke ville blive omfattet af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt
store underskud, selv om vort underskud kommer op over 3 pct. af BNP, men
spurgte, om vækst- og stabilitetspagten vil forhindre os i at gøre noget ved, at
OECD-prognosen forudser, at Danmark vil blive et lavvækstland, og at ar-
bejdsløsheden vil komme op på 220.000.
Margrethe Vestager
mente ikke, det politisk ville gå stille af, hvis Rådet ved-
tager anbefalinger rettet til Danmark. Hun spurgte, hvordan den politiske at-
mosfære er i Rådet i anledning af udsigten til, at 21 lande ikke vil kunne over-
holde referencerammen.
Anne Grete Holmsgaard
ville gerne høre lidt om situationen i Ungarn, Litau-
en og Polen.
Hun pegede på, at stabilitets- og vækstpagten blev justeret i 2005, og spurg-
te, om vi nu er i en situation, hvor den skal justeres igen.
Finansministeren
svarede Pia Adelsteen. at det ikke er midlertidige proble-
mer, Malta står overfor.
Vedrørende sanktioner sagde han, at et euroland kan få et pålæg, hvis det
sidder adskillige henstillinger overhørig. Over for ikke-eurolande vil man
komme med skarpere og skarpere henstillinger, og det vil politisk gøre et ind-
tryk i det pågældende land. Det vil også betyde noget for landets kreditvær-
dighed.
Finansministeren svarede Margrethe Vestager, at mens finansministrene i
begyndelsen af krisen var meget optaget af at sætte initiativer i gang for at
afbøde krisen, var der nu ved at brede sig en eftertænksomhed, og at man nu
fokuserede på, at det ikke drejede sig om at iværksætte flere vækstpakker,
men at få tilrettelagt exitstrategien på den rigtige måde, når man om forhå-
bentlig ikke alt for mange år kommer ud af krisen igen. Finansministrene er
også optaget af, at man ikke får indført statsstøtteordninger, som vil føre til
konkurrenceforvridninger.
Stemningen er, at der ikke skal foretages justeringer i stabilitets- og vækst-
pagten, sagde finansministeren til Anne Grete Holmsgaard.
Formanden
mente, man på et tidspunkt, hvor finansministeren havde haft tid
til at forberede sig på det, måtte diskutere de meget dystre prognoser, der var
kommet fra OECD, idet synsvinklen er, at et flertal i udvalget mener, at ar-
bejdsløsheden er det største problem, krisen skaber.
1502
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
707604_0010.png
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
5. (Evt.) Anti-svigsaftale med tredjelande
a) Liechtenstein
Enighed om anti-svigsaftale
b) Andre tredjelande
Enighed om forhandlingsmandat
Rådsmøde 2954 – bilag 1 (samlenotat side 30)
Anti-svigsaftale
EUU alm. del (08) – bilag 57, side 184 (seneste behandling i
EUU 31/10-08)
Punktet var på dagsordenen for EUU-mødet 6/2-09 men udgik af
rådsmødedagsordenen.
God regeringsførelse
Udvalgsmødereferat:
Behandlet i EUU 4/6-09 – referat foreligger ikke endnu
EUU alm. del (08) – bilag 370, side 1160 (behandlet i EUU 30/4-
09)
EUU alm. del (072) – bilag 289, side 799 (behandlet i EUU 9/5-
08)
Finansministeren:
Dagsordenpunkt 5a og 5b om antisvigsaftaler med tredjelan-
de er taget af Økofindagsordenen.
6. Procyclicalitet
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2954 – bilag 1 (samlenotat side 33)
Finansministeren:
Økofin besluttede i september 2008 at nedsætte en arbejds-
gruppe til at undersøge muligheder for at begrænse tendensen til konjunkturfor-
stærkende adfærd og regler i den finansielle sektor. Med konjunkturforstærkende
forstås – i denne sammenhæng – at høj- og lavkonjunkturer forstærkes som følge
af aktiviteterne i den finansielle sektor. Det sker f.eks. gennem de regler, som
sektoren er reguleret efter. Der er tegn på, at de konjunkturforstærkende tenden-
ser i den nuværende krise har bidraget til finansiel ustabilitet og har vanskeliggjort
virksomhedernes kreditadgang. Arbejdsgruppen har nu færdiggjort sin rapport, og
jeg forventer, at der på det kommende Økofin-møde vil blive vedtaget rådskon-
klusioner herom.
Rådskonklusionerne ventes bl.a. at fokusere på både tiltag baseret på vurderin-
ger af udviklingen i den finansielle sektor og automatiske regler, der effektivt kan
reducere de konjunkturforstærkende tendenser. Diskretionære tiltag vil bl.a. være
1503
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
nødvendige for at adressere risici, der ikke fanges op af de automatiske regler,
som f.eks. risici relateret til nye finansielle produkter. Det ventes at ”European
Systemic Risk Board”, som det for nyligt er besluttet at oprette, vil få en central
rolle i overvågningen af sådanne risici.
De automatiske stabilisatorer ventes skabt ad to veje: 1) gennem såkaldt dynami-
ske hensættelser og 2) gennem aktivitetsdæmpende kapitalstødpuder.
Hensættelser anvendes til at nedjustere værdien af et udlån, når en kunde ikke vil
kunne tilbagebetale sit lån. Efter gældende regler kan der i dag først hensættes
efter at en konkret begivenhed, der nedsætter betalingsevnen, har fundet sted.
Dermed vil mange hensættelser finde sted, når konjunkturerne er vendt, hvilket er
konjunkturforstærkende.
Med dynamiske hensættelser vil der derimod kunne hensættes til tab, der forven-
tes – herunder konjunkturtab. Det betyder, at der i gode tider vil kunne hensættes
til tab, der først materialiserer sig i dårlige tider, hvilket er konjunkturdæmpende.
En anvendelse af dynamiske hensættelser kræver en ændring i regnskabsstan-
darderne, og det forventes, at rådskonklusionerne vil opfordre standardsætterne
hertil.
Der ventes også støtte til at forsætte det igangværende arbejde med at konstrue-
re passende aktivitetsdæmpende kapitalstødpuder, der bl.a. skal sikre kapital til
dækning af tab i andre finansielle aktiver end udlån.
Samlet betyder dette, at virksomhederne i større udstrækning vil opbygge reser-
ver i de gode tider, så de har noget at stå imod med i de dårlige tider.
Herudover ventes også støtte til to andre elementer, der – udover de ovenfor
nævnte tiltag – vil kunne reducere konjunkturforstærkende tendenser fremover.
Det gælder IASB’s grundlæggende revision af regnskabsstandarden for finansiel-
le instrumenter og Kommissionens anbefalinger i forhold til aflønning i den finan-
sielle sektor.
Regeringen støtter rapporten. Den yder et godt bidrag til at identificere og til at
kunne ændre nogle af de væsentlige uhensigtsmæssigheder, som den finansielle
krise har afdækket. Regeringen støtter rådskonklusioner på linje med de budska-
ber, jeg har redegjort for.
Michael Aastrup Jensen
sagde, at rapporten kan få stor betydning for det
danske realkreditsystem, fordi det er så unikt. Det er vigtigt, at vi forsvarer det
danske realkreditsystem. Han spurgte, hvordan vi vil gøre det. Spørgsmålet
er, hvor meget man kan harmonisere på det finansielle område, fordi der er så
vidt forskellige betingelser i de forskellige lande.
Pia Adelsteen
syntes, de dynamiske hensættelser var en god måde at hånd-
tere problemet på, men hun pegede på, at hensættelserne giver et skattefra-
drag, og derved kommer landene til at mangle skatteindtægter i nogle år.
Svend Auken
sagde, at ideen med procyclicalitet er udmærket, man han
brød sig ikke om ordet dynamisk i forbindelse med finanssektoren, idet han
1504
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
mente, vi har dårlige erfaringer hermed. Vi skal ”back to boring banking”, hvor
man ser på sikkerheden.
Finansministeren
havde noteret sig Michael Aastrup Jensens bemærkninger
om det danske realkreditsystem og ville vende tilbage til sagen, når vi ser de
enkelte elementer i rapporten.
Finansministeren indrømmede i svaret til Pia Adelsteen, at når man foretager
dynamiske hensættelser, går skatten ned, men det vil udligne sig over tid, idet
der bliver tale om større skatteindtægter på et senere tidspunkt.
8. Siden sidst:
a) Aflønningspolitik for ledelsesmedlemmer i børsnoterede
selskaber og i den finansielle sektor
KOM (2009) 0211
EUU alm. del (08) – bilag 386 (grundnotat af 20/5-09)
Finansministeren:
Jeg vil kort redegøre for to henstillinger. som Kommissionen
har vedtaget, der vedrører aflønningspolitik i den finansielle sektor og aflønnings-
politik for ledelsen i børsnoterede selskaber.
Henstillingerne lægger op til, at finansielle virksomheder skal indføre en lønpolitik,
der er i overensstemmelse med en sund og effektiv risikostyring, og at der skal
være balance mellem kortsigtede og langsigtede bonusudbetalinger.
Kommissionen vil følge op på henstillingerne med et direktivforslag, der forventes
fremsat primo juli. Jeg vil derfor vende tilbage til sagen, når det videre forløb er
fastlagt, og når forslaget tages op på Økofin.
1505
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2955 (økonomi og finans - budget) den 10. juli
2009
Finansministeren:
Jeg vil indledningsvis sige, at jeg kun vil tale om dagsor-
denspunkt 1 – medmindre der er spørgsmål til samlenotatet vedrørende dags-
ordenspunkt 2 om Kommissionens ændringsforslag til EU’s budget for 2009.
FO
1. Rådets 1. behandling EU’s budget for 2010
1. behandling
SEK (2009) 0610
Rådsmøde 2955 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (08) – bilag 447 (note af 25/6-09 vedr. teknisk
gennemgang af EU's budget)
EUU alm. del (08) – bilag 449 (Finansudvalgets indstilling af
25/6-09 til Europaudvalget vedrørende EU-budgettet for 2010
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 370, side 1161 (seneste behandling i
EUU 30/4-09)
EUU alm. del (08) – bilag 302, side 874 (behandlet i EUU 27/2-
09)
Finansministeren:
Jeg nævner dette punkt vedrørende EU-budgettet for 2010 til
forhandlingsoplæg.
Økofin gennemfører den 10. juli Rådets 1. behandling af budgetforslaget og ved-
tager i den forbindelse et revideret forslag. Dette forslag bliver sendt til Europa-
Parlamentet, som i oktober foretager sin 1. behandling. Herefter følger Rådets 2.
behandling i november, hvor vi håber på og regner med, at der kan indgås en
aftale med Parlamentet. Denne aftale vil herefter danne grundlag for Europa-
Parlamentets endelige vedtagelse af budgettet i december.
De samlede udgiftsrammer for EU i perioden 2007-2013 er fastlagt i de finansielle
perspektiver i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Forpligtelsesbevillin-
gen kan sammenlignes med en tilsagnsramme, mens betalingsbevillingen ud-
trykker de faktiske betalinger.
I de finansielle perspektiver er de maksimale forpligtelsesbevillinger i 2010 fast-
lagt til 139,5 mia. euro. Kommissionens budgetforslag for 2010 udnytter 138,6
mia. euro, hvilket er en stigning på 1,5 pct. i løbende priser i forhold til 2009.
Hvad angår betalingsbevillingerne er loftet i de finansielle perspektiver på 122,3
mia. euro i 2010, mens Kommissionens forslag indebærer betalinger på 116,2
mia. euro. Dette er en stigning på 5,3 pct. i løbende priser i forhold til 2009.
Samlet set er budgetforslaget inden for udgiftsrammerne i de finansielle perspek-
tiver.
FO
Fra dansk side arbejder vi ud fra nogle grundlæggende principper i forhandlinger-
ne om EU’s budget for 2010:
1506
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
For det første vil vi lægge afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder at der
sikres tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.
For det andet skal budgettet være retvisende og realistisk, så det undgås, at der
henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.
I forhold til de enkelte udgiftskategorier vil regeringen lægge vægt på følgende:
I kategori 1a, der vedrører konkurrenceevne og beskæftigelse, vil regeringen prio-
ritere uddannelse og forskning højt. Regeringen vil støtte den væsentlige stigning
til forskningsbevillingerne i Kommissionens budgetforslag på godt 12 pct. fra 2009
til 2010. Det er således væsentligt for regeringen, at der sker en udmøntning af
den 75 pct. stigning i forskningsbevillingerne fra 2007 til 2013, som der blev op-
nået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af de finansielle perspektiver.
For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen lægge vægt
på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger. Erfaringsmæssigt er det van-
skeligt at implementere strukturfondsindsatserne så hurtigt, som Kommissionen
lægger op til, og regeringen vil derfor kunne støtte en vis reduktion i betalingsbe-
villingerne.
Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri, som kan
sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske finanslovsproces. Her er det
vigtigt at sikre en så retvisende budgettering som muligt, så det undgås, at der
henstår uforbrugte midler ved årets udgang. Erfaringsmæssigt er Kommissionens
budgetforslag meget ”forsigtigt”, og regeringen vil derfor kunne støtte en væsent-
lig reduktion af betalingsbevillingerne.
Den mere præcise budgettering af kategori 2 sker dog typisk først i efteråret, når
Kommissionen kommer med sin ændringsskrivelse.
For kategori 3, som primært vedrører retlige og indre anliggender, kultur og for-
brugerpolitik, lægges der fra regeringens side vægt på, at der tilvejebringes et
større råderum til uforudsete udgifter.
Med dette in mente vil regeringen prioritere retlige og indre anliggender, der bl.a.
dækker EU’s politisamarbejde og samarbejdet på asyl- og flygtningeområdet,
samt forbrugerpolitik.
For så vidt angår kategori 4, EU som global partner, lægger regeringen særlig
vægt på, at der sikres et tilstrækkeligt råderum til de uforudsete udgifter, som ofte
forekommer på det eksterne område.
Inden for denne overordnede prioritet vil jeg fremhæve følgende prioriteter for
regeringen:
For det første bør genopbygningen af Irak og Afghanistan forblive af høj prioritet
for EU.
For det andet bør støtten til stabilisering og demokrati i Pakistan gives høj prioritet
for EU.
For det tredje støtter vi, at der afsættes midler til den fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik, som følger den betydelige stigning forudsat i aftalen om de finansielle
perspektiver.
1507
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
Endelig for det fjerde vil vi arbejde for, at EU fortsat yder et markant bidrag til be-
kæmpelse af den globale fattigdom og opfyldelsen af FN’s 2015-mål.
For kategori 5, administration, anlægger vi traditionelt en meget stram og budget-
ansvarlig holdning. Vi vil derfor arbejde for:
at der i forhold til budgetforslaget tilvejebringes effektiviseringsgevinster i
institutionerne, bl.a. som følge af ny IT-teknologi og øget samarbejde
mellem institutionerne,
samt at der bliver set kritisk på udgiftsstigninger udover den almindelige
inflationsudvikling.
I forhold til 2010-budgettet er det dog værd at bemærke, at Kommissionens bud-
getforslag slet ikke indbudgetterer effekterne af den europæiske økonomiske
genopretningsplan for 2010. Dette vil først ske i efteråret, når Kommissionen har
et klarere overblik over, hvor store uforbrugte midler der er på kategori 2 – altså
landbrugspolitikken. Jeg vil derfor også forvente, at de afsluttende budgetforhand-
linger til efteråret primært kommer til at vedrøre dette emne.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Kommissionens budgetforslag vurderes at ville
medføre et dansk EU-bidrag på 18,8 mia. kr. i 2010.
Til sammenligning medførte Kommissionens budgetforslag i 2009 et dansk EU-
bidrag på 18,4 mia. kr. Efterfølgende vedtagelse af ændringsbudgetter i 2009 –
inklusive ændringsbudget nr. 6 – har dog medført, at det danske EU-bidrag i 2009
er opjusteret til 19,8 mia. kr.
Margrethe Vestager
oplyste, at Det Radikale Venstre støtter regeringens
forhandlingsoplæg. Hun syntes, opdelingen i det budgettekniske og det sub-
stantielle var udmærket, og at det er vigtigt at få en mere retvisende budgette-
ring og at have en god budgetdisciplin.
Med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ser Det Radikale
Venstre frem til, at EU får en samlet og mere offensiv udenrigs- og sikker-
hedspolitik. Hun ville gerne have lidt mere at vide om det indholdsmæssige i
budgettet på dette felt.
Hun syntes, det var en rigtig prioritering at give flere penge til bekæmpelse af
global fattigdom og opfyldelse af 2015-målene, idet det er med til at give den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik mere vægt.
Pia Adelsteen
sagde, at når EU engang bliver god til at lave retvisende bud-
getter og får orden på sit regnskab, kunne Dansk Folkeparti måske være med
til at støtte budgettet, men indtil da går Dansk Folkeparti imod regeringens
forhandlingsoplæg. Hun blev lidt irriteret, når finansministeren nævnte, at det
var væsentligt, at der var luft til uforudsete udgifter, idet hendes erfaring fra
det kommunalpolitiske var, at der ikke var penge til uforudsete udgifter. I øv-
rigt mente hun, EU bør reducere sine administrative omkostninger.
Kontorchef Kaare Barslev,
Finansministeriet, sagde, at udgifterne på bud-
gettet til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bl.a. går til missionerne i
Kosovo og i Georgien.
1508
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 491: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/6-09
46. Europaudvalgsmøde 26/6-09
Margrethe Vestager
gjorde opmærksom på, at Danmark på grund af for-
svarsforbeholdet ikke deltager i disse aktioner, og spurgte, om de finansieres
uden for EU’s budget. Hun tilføjede, at Det Radikale Venstre meget gerne ville
give midler til at opbygge den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Kontorchef Kaare Barslev,
Finansministeriet, sagde, at når Lissabontrakta-
ten var trådt i kraft, skulle der bevilges yderligere midler til at opbygge den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Disse beløb er ikke indregnet i det fore-
liggende budget, som er baseret på den nugældende traktat.
De udgifter, som knytter sig til de operationer, Danmark på grund af forsvars-
forbeholdet ikke deltager i, finansieres uden for det egentlige EU-budget af de
lande, som deltager.
Finansministeren
svarede Pia Adelsteen, at regeringens guideline også er,
at budgettet skal være retvisende og realistisk.
Den fungerende formand, Anne Grete Holmsgaard,
konkluderede, at der
ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog
Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det. Hun tilføjede, at hun gik ud fra, at
Enhedslisten, som har udtalt sig imod budgettet i indstillingen fra Finans-
udvalget, også gik imod regeringens forhandlingsoplæg, men dette bad hun
sekretariatet om at undersøge.
2. Kommissionens ændringsforslag nr. 6 til EU’s budget for 2009
KOM (2009) 0288
Rådsmøde 2955 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren
nævnte ikke dette punkt.
1509