Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 490
Offentligt
707545_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 45. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 24. juni 2009
Kl. 11.30
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-
mand, Bjarne Laustsen (S), Jeppe Kofod (S), Margrethe
Vestager (RV)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 18.-19. juni
2009
Det Europæiske Råd 18-19/06-09 – bilag 7 (formandskabets
konklusioner)
EU-note (08) – E 53 (notat om topmødet af 23/6-09)
Statsministeren:
Der var topmøde i Bruxelles torsdag-fredag. Det var et godt
møde, vil jeg mene. Da jeg var her inden topmødet, trak jeg de fire helt centrale
punkter frem, nemlig 1) Klima, 2) Den økonomiske situation/finansiel regulering,
3) Irland og 4) Kommissionsformanden. I forhold til de fire temaer er det min vur-
dering, at topmødet havde et endog meget tilfredsstillende forløb.
Med hensyn til klima var der enighed om, at EU fortsat skal spille en aktiv og le-
dende rolle i arbejdet for at nå en ambitiøs global klimaaftale i København. EU
har jo allerede taget frontpositionen, kan man sige, ved at formulere meget ambi-
tiøse reduktionsforpligtelser. Opgaven nu er at få fastlagt EU’s position i forhold til
de øvrige spørgsmål, ikke mindst finansiering. Her blev der sendt et klart signal
om, at EU er parat til at påtage sig sin fair andel af finansieringen af klimaindsat-
sen i udviklingslandene. Der er også fremskridt i arbejdet med at fastlægge de
konkrete mekanismer, som skal sikre sammenhængen mellem finansiering og
udledningsreduktioner. Der er også fastsat nogle principper for, hvad der skal
være omdrejningspunktet ved fordelingen af finansieringen, nemlig betalingsevne
og udledningsniveau. Endelig – og det er sådan set det, jeg tillægger størst be-
tydning – en tidsplan, som skal sikre, at EU får truffet de nødvendige beslutninger
frem mod København, idet det nyindkomne formandskab i samspil med Kommis-
sionen nu sætter fuld skrue på at få lavet det beslutningsgrundlag, der skal til, for
at man senest i oktober kan afklare de udestående spørgsmål. Givet præmisser-
ne – nogle af dem diskuterede vi jo sidst – er det klart tilfredsstillende.
Et andet vigtigt tema er spørgsmålet om den økonomiske situation, hvor der både
i regi af EU og på nationalt plan, herunder også i Danmark, er taget en lang ræk-
ke tiltag rettet både mod den finansielle sektor og mod realøkonomien. Der var
enighed om fortsat at følge det tæt. Der var også enighed om behovet for en
markant styrkelse af reguleringen af de finansielle markeder. Et vigtigt konkret
resultat fra topmødet var tilslutning til hovedlinjerne i Kommissionens forslag om
at etablere en ny europæisk tilsynsstruktur. Der er enighed om, at de nye euro-
1479
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 490: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/6-09
45. Europaudvalgsmøde 24/6-09
pæiske tilsynsmyndigheder skal kunne træffe bindende afgørelser, både når det
gælder fortolkningen af de fælles regler og i tilfælde af uenighed mellem nationale
finanstilsyn i spørgsmål, hvor der opstår en konflikt mellem hjemland og værts-
land for en finansiel institution. Samtidig blev det præciseret, at det ikke er menin-
gen, at den nye finanstilsynsstruktur skal gribe direkte ind i medlemsstaternes
budgetansvar, f.eks. i forbindelse med konkrete bankredninger. Retningen er alt-
så ganske klar, og den er der opbakning til. Nu er der så brug for at drøfte og af-
klare en lang række tekniske spørgsmål, når Kommissionen til efteråret frem-
sætter konkrete forslag til retsakter. Men det Europæiske Råd har i hvert fald
sendt et klart signal om retningen. Det synes jeg, vi fra dansk side kan være til-
fredse med. Den finansielle krise – vi har jo diskuteret dette i flere omgange – har
jo afdækket behovet for et styrket finansielt tilsyn også i EU, som bedre kan mat-
che de grænseoverskridende finansielle aktører. Min samlede konklusion på det-
te punkt er, at vi sådan set nåede et pænt stykke vej og fik bygget bro mellem de
uoverensstemmelser, der var. I overensstemmelse med den drøftelse, der var her
sidst, har vi klart trukket i den retning, at der skal være et stærkt grænseoverskri-
dende tilsyn. Vi har også nævnt den særlige danske interesse – som vi heldigvis
ikke har eksklusivt; så hjalp det måske ikke så meget – for også at se på spørgs-
målet om alternative investeringsfonde, hedgefonde m.v.
Så er der Irland og Lissabontraktaten, hvor der blev fundet en god løsning på
spørgsmålet, som tager højde for de bekymringer, som de irske vælgere har ud-
trykt, og som baner vejen for en ny folkeafstemning i Irland. Indholdet af den irske
pakke ser ud som forventet, nemlig 1) en aftale om, at alle medlemslandene med
Lissabontraktaten også fremover vil få ret til at udpege et medlem af Kommissio-
nen, 2) juridiske garantier vedrørende irsk neutralitet, skattepolitik og de såkaldte
socio-etiske spørgsmål, 3) en politisk erklæring om den vægt, som EU tillægger
en række emner, herunder arbejdsmarkedspolitikken. Det springende punkt på
topmødet var jo spørgsmålet om, hvorvidt den folkeretlige aftale, som indeholder
de juridiske garantier, på et senere tidspunkt skulle omdannes til en egentlig EU-
protokol – og i givet fald hvornår. På det punkt blev vi enige om, at de irske garan-
tier i forbindelse med den førstkommende udvidelsestraktat ville blive omdannet
til en protokol. Der er tale om et politisk tilsagn, som er afspejlet i selve konklusio-
nerne fra Det Europæiske Råd. Med det er der udsigt til, at der nu udskrives en
folkeafstemning i Irland. Får den et positivt udfald, så vil Lissabontraktaten kunne
træde i kraft ved udgangen af året. Men man skal selvfølgelig ikke tage udfaldet
af den irske afstemning for givet.
Jeg vil lige føje til, at vi også på topmødet på ny bekræftede, at der skal findes en
overgangsløsning vedrørende spørgsmålet om sammensætningen af Europa-
Parlamentet i den resterende del af valgperioden, fra Lissabontraktaten træder i
kraft og frem til valget i 2014.
Så er der spørgsmålet om kommissionsformanden. Fra begyndelsen af diskussi-
onen, som var hovedemnet på den middag, der var torsdag aften, var der fuld-
stændig og aldeles entydig politisk opbakning til at genopstille den nuværende
kommissionsformand, Barroso, til en ny periode. Det blev også diskuteret her i
Europaudvalget, sidst jeg var her. Positionerne er jo klare. Derfor kan det ikke
1480
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 490: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/6-09
45. Europaudvalgsmøde 24/6-09
overraske udvalget, at jeg synes, der er tale om en god og klog beslutning. Det er
afgørende, at vi sikrer ro og kontinuitet, ikke mindst i en tid der er præget af store
udfordringer. Der er hele det økonomiske område. Der er også en særlig dansk
interesse i forbindelse med forberedelsen af COP15. Jeg vurderer det entydigt
positivt, at spørgsmålet om formandskabet for Kommissionen kan afklares hur-
tigst muligt. Det er en politisk principbeslutning, der her er truffet. Der er stor op-
mærksomhed i Rådet på den rolle, som Europa-Parlamentet spiller og kommer til
at spille. Der er jo forskel på det eksisterende traktatgrundlag og den nye traktat.
Under alle omstændigheder spiller Europa-Parlamentet jo en vigtig rolle, og den
bliver stadig vigtigere. Derfor har vi bedt det afgående og indkommende EU-
formandskab om at konsultere Europa-Parlamentet for at undersøge, om der er
opbakning til Barroso, og om den opbakning i givet fald kan manifesteres ved den
samling, der finder sted medio juli. Det håber jeg selvfølgelig lykkes, for det vil
skabe ro om Kommissionen, og det vil gøre det muligt for Barroso hen over
sommeren at arbejde med spørgsmålet om den kommende Kommissions sam-
mensætning og program.
Så meget om de fire hovedemner. Derudover var der en drøftelse mellem uden-
rigsministrene om situationen i Afghanistan og Pakistan med fokus på forløbet
frem mod valgene i Afghanistan i slutningen af august. Vi vedtog også erklærin-
ger om udviklingen i Iran. Her går udviklingen jo hurtigt. I fredags havde vi fælles
erklæringer. Nordkorea og Burma er også afspejlet ved erklæringer i mødets
konklusionstekst.
Svend Auken
sagde, at hvis han som en af kritikerne på det møde, hvor
statsministeren forelagde topmødet, skulle bedømme det samlede resultat,
ville han sige, at det var et ret godt resultat, der var kommet ud af mødet. Vi
fik ikke den klimaløsning, vi ønskede, man vi fik lagt pres på det kommende
formandskab.
Med hensyn til de finansielle institutioner gik Svend Auken ind for, at bankfolk
skulle være konservative og se på sikkerheden og trygheden. De kreative ty-
per er der mere brug for i erhvervslivet.
Han mente, løsningen for Irlands vedkommende var elegant. Hvis Irland
stemmer ja, er der så problemer i andre lande, f.eks. Tjekkiet?
Med hensyn til kommissionsformanden henviste Svend Auken til, at et flertal i
udvalget stillede spørgsmålstegn ved Barroso. I det nyvalgte Europa-
Parlament har han stærk støtte fra den kristdemokratiske gruppe, mens der er
en bastant modstand mod ham fra socialdemokraterne og vist nok også
blandt de eurokritiske konservative, mens der var delte meninger hos de libe-
rale. Men i øvrigt henviste han til, at man som punkt 2 på Europaudvalgets
dagsorden skal have en diskussion med statsministeren om udpegningen af
den nye kommission. Svend Auken erkendte, at det er regeringen, der be-
stemmer.
Margrethe Vestager
citerede fra indledningen til topmødekonklusionerne:
”En vellykket bekæmpelse af klimaforandringer vil også bidrage til overgan-
1481
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 490: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/6-09
45. Europaudvalgsmøde 24/6-09
gen til en holdbar økonomi og skabe nye job.” Det syntes hun lød vældig godt,
idet hun pegede på, at ingen af de europæiske vækstpakker havde haft klima
som et væsentligt emne. Hun håbede, topmødeerklæringen ville føre til kon-
krete handlinger. Hun spurgte, hvad det danske bidrag havde været til diskus-
sionen om, hvordan man skaffer flere penge til, at ulandene kan modstå kli-
maforandringerne. Mener statsministeren, man er kommet tilstrækkeligt langt
til, at man kan nå et konkret resultat i København til december? Går det hur-
tigt nok?
Når problemet med Irland nu har fundet en konstruktiv løsning, hvilke andre
barrierer ser statsministeren så for en vedtagelse af Lissabontraktaten?
Bjarne Laustsen
henviste til, at statsministeren mange gange har sagt, at vi
hverken kender dybden eller længden af krisen. Er der nogen i EU-systemet,
der ved, om vi har nået bunden? Vi oplever stadig væk, at virksomhederne
har svært ved at få bevilget midler til selv fornuftige projekter. Han mente, ar-
bejdet hermed må koordineres på europæisk plan.
Bjarne Laustsen rejste et problem, som han havde diskuteret både med
justitsministeren, beskæftigelsesministeren og fødevareministeren, nemlig at
reglerne om det indre marked fører til, at 8 millioner grise årligt sendes ud af
landet for at blive slagtet i Tyskland. Det skyldes, at man i Tyskland underbe-
taler de østeuropæiske kolonnearbejdere, der udfører arbejdet. Derfor mente
han, man måtte overveje at indføre en mindsteløn på det område, selv om
han var klar over, at det var en øm tå, idet vi normalt siger, at lønnen er noget,
arbejdsmarkedets parter tager sig af.
Statsministeren
svarede Svend Auken, at der er tre lande, som endnu ikke
har ratificeret Lissabontraktaten, nemlig Irland, Polen og Tjekkiet. Nu skal der
være en folkeafstemning i Irland, hvis resultat man ikke skal tage for givet,
men hvis det bliver et ja, må de andre lande tage stilling til, hvad de vil gøre.
Statsministeren indrømmede, at man kunne se forskelligt på Barroso, men
selv var han ikke i tvivl om, at hvis EU skal finde svar på de udestående
spørgsmål vedrørende klima, er der brug for et udspil fra Kommissionen, og i
den forbindelse er det vigtigt, at man får en arbejdsdygtig kommission, og at
de kommissærer, der sidder i øjeblikket, ikke går fuldstændig i pause. Derfor
håbede han, at Europa-Parlamentet hurtigt ville godkende en genudnævnelse
af kommissionsformanden, således at denne kunne få arbejdsro.
Statsministeren sagde i sine bemærkninger til Margrethe Vestager, at han
mente kun, det ville lykkes at skabe et resultat i København, hvis der skabes
den rigtige alliance mellem EU, USA og Kina. Derfor håbede han, der ville
komme positive signaler fra disse tre landegrupperinger på topmødet i Italien
om 14 dage. Statsministeren pegede på, at koblingen mellem klima og be-
kæmpelse af krisen bl.a. aftegner sig i den plan, hvori det er aftalt, at der skal
allokeres 4 mia. euro til klima. I Den Europæiske Investeringsbank er der og-
så lagt op til, at der skal formidles lån til klimaformål. Også i det langsigtede
arbejde med de nye finansielle perspektiver vil det være naturligt, at klima
kommer ind. Om man er nået tilstrækkeligt langt med hensyn til at finde res-
1482
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 490: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/6-09
45. Europaudvalgsmøde 24/6-09
sourcer, således at vi kan få et positivt resultat i København, kan vi først vide,
når vi ser resultatet i København. Statsministeren mente, at de konklusioner,
man havde draget på topmødet, er så fremadrettede, som det var muligt at
gøre dem i den nuværende situation. I den forbindelse lagde han mest vægt
på, at der nu ligger en meget klar tidsplan.
Statsministeren sagde til Bjarne Laustsen, at heller ikke på topmødet havde
det været muligt at sige, hvornår krisen hørte op. Situationen er fortsat præget
af usikkerhed, og netop af den grund er det vigtigt med en fortsat tæt opfølg-
ning og dialog.
Problemet med slagtning af svin i udlandet blev ikke drøftet på topmødet.
Svend Auken
pegede på, at Danmark har en mæglerrolle ved topmødet i
København til december, og han var enig i, at det afgørende bliver, hvad man
siger i de tre landegrupperinger, statsministeren nævnte.
1483
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 490: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/6-09
45. Europaudvalgsmøde 24/6-09
Punkt 2. Samråd med statsministeren vedr. samrådsspørgsmål X om
udpegningen af den nye Europa-Kommission
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål X (vedlagt)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes – i lyset af de kommende forhandlinger om udpegningen af
den nye Kommission – redegøre for, hvad regeringen har til hensigt at arbej-
de for i forbindelse med udpegningen af den nye Kommission, herunder især
udpegningen af den nye danske kommissær samt den nye formand for Kom-
missionen.”
Svend Auken
begrundede samrådsspørgsmålet, idet han udtrykte glæde
over, at statsministeren havde indvilget i en meningsudveksling om udpegnin-
gen af den danske kommissær, selv om der var enighed om, at dette var et
regeringsprærogativ. Han nævnte, at det ser ud til, at Lissabontraktaten træ-
der i kraft, og at hvert land også i fremtiden vil have en kommissær, hvilket vi
kun kan være tilfredse med. Han pegede på, at den nye kommission ser ud til
at blive uhyre skævt sammensat politisk, idet den tegner til at komme til at
rumme 24 borgerlige kommissærer og 3 socialdemokrater. På den baggrund
foreslog han, at Danmark pegede på Poul Nyrup Rasmussen, som med sin
baggrund som statsminister og som ledende skikkelse i Europa-Parlamentet
givetvis ville få det økonomiske område som sin ressort og blive næstformand
i Kommissionen. Det ville være et signal om, at vi i Danmark satser på at få
den bedste kandidat uanset partifarve. Svend Auken forventede ikke, at
statsministeren ville afsløre sine inderste tanker, men håbede, han ville gøre
sig nogle principielle overvejelser om udpegningen af den danske kommis-
sær.
Statsministeren:
Der er jo to dele i samrådsspørgsmålet. Der bliver spurgt til,
hvad regeringen har til hensigt at arbejde for i forbindelse med udpegningen af
den nye Kommission, herunder især udpegningen af den nye danske kommissær
samt den nye formand for Kommissionen. Det ene leder jo til det andet. Rent pro-
cessuelt er det jo sådan, at spørgsmålet om besættelse af kommissionsposterne
jo sker i dialog med kommissionsformanden, som vi jo først skal vide hvem er.
Her har jeg klart tilkendegivet, hvad vores ræsonnement har været. Det har vi
ikke set helt ens på. Jeg ved også, at der er andre – der var vist kun et navn, der
indgik i det, Svend Auken sagde – der har set anderledes på det. Alt det må vejes
med ind, når vi på et tidspunkt skal konsultere den nye formand. Hvem kan vi
møde med, som kan have et godt samarbejde med vedkommende? Det er i hvert
fald sådan, at af hensyn til kontinuitet m.v. – af de grunde, jeg har angivet – læg-
ger vi vægt på, at det bliver Barroso.
Så er der det andet spørgsmål om det kommende danske medlem af Kommissi-
onen. Det handler selvfølgelig om at få udnævnt den bedst mulige kandidat og
1484
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 490: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/6-09
45. Europaudvalgsmøde 24/6-09
om at sikre denne kandidat den bedst mulige opgaveportefølje. Det er jo en ud-
fordring. Den bliver ikke mindre af, at der bliver flere lande. Det har været en vok-
sende opgave over årene. Der er jo rift om de attraktive porteføljer, større end
nogen sinde før. Nu vil hvert land fortsat have en kommissær. Det er jeg enig i er
en god ting. For at sikre, at vi opnår det bedst mulige resultat, er det centralt for
os, at vi har spillerum og fleksibilitet. Derfor er det jo en regeringsbeslutning, hvem
der nomineres som dansk kommissærkandidat. Jeg forstår, at det ser vi sådan
set ens på. Det er også afgørende, at forhandlingerne kan ske i fuld tillid og fortro-
lighed. Både af hensyn til Kommissionen, men også af hensyn til den eller de
danske kandidater, der måtte bringes i spil. Der er jo tale om en dialogbaseret
proces, hvor vi ikke bare siger: Tag denne person. Vi er interesseret i også at få
en dialog med kommissionsformanden, der mere åbent går på: Hvad er mulighe-
derne, hvis det er den person kontra en anden person? I sidste ende bliver det jo
en afbalancering af personer og porteføljer, som er udslagsgivende for, hvem vi
endegyldigt indstiller. Den proces må nødvendigvis ske i diskretion. Ellers er der
næppe heller ret mange, der har lyst til at lægge navn og rygte til at deltage i den.
Der er derfor grænser for, hvor meget jeg kan sige her i dag. Jeg kan oplyse, at vi
vil give dette spørgsmål energi og opmærksomhed. Jeg vil også gerne sige, at
når det samlede forhandlingsforløb gør det muligt, vil Folketinget naturligvis blive
underrettet om udfaldet.
Med hensyn til tidsplanen vil jeg sige, at det ene jo hænger sammen med det an-
det. Hvad er det for en proces, der kører omkring Barroso? Der er i virkeligheden
to mulige udfald – og så er der sikkert alle mulige mellemveje. Der er ingen tvivl
om, at det, regeringslederne helst ser, er, at den entydige opbakning – på tværs
af landegrænser og partiskel – til Barroso, resulterer i, at der kommer en hurtig
proces, og at Parlamentet ved den første session medio juli genvælger Barroso.
Hvis det sker, så har vi altså en kommissionsformand, som allerede medio juli har
mandatet på plads, og som kan indlede konsultationer, hvad han rimeligvis også
vil gøre. Alternativet er jo, at der kommer en mere langstrakt proces i Parlamen-
tet. Derfor kan jeg ikke sige noget om tidsplanen med sikkerhed.
Jeg beklager meget, men jeg er nok ikke i stand til i dag at komme denne pro-
blemstilling ret meget nærmere.
Margrethe Vestager
havde respekt for, at det i sidste instans er statsministe-
rens beslutning, hvem han vil udpege til dansk kommissær, men hun opfor-
drede statsministeren til på en eller anden måde at inddrage Folketinget i
overvejelserne og derved få en mere demokratisk baggrund for sin beslutning
– også for at gøre de europæiske spørgsmål til en integreret del af den dan-
ske politiske debat. Hun spurgte, hvilke erfaringer man har fra andre lande
med hensyn til inddragelse af parlamenterne.
Svend Auken
var klar over, at der var tale om et kæmpe puslespil, når der
skulle være 27 kommissærer til reelt 10 eller 12 porteføljer. Han gentog sin
opfordring til at udpege Poul Nyrup Rasmussen, som er en af de dygtigste
1485
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 490: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/6-09
45. Europaudvalgsmøde 24/6-09
politikere i Europa, idet man derved ville give kommissionen en politisk bred-
de.
Han forstod, at regeringen pegede på Barroso som formand for Kommissio-
nen, og personligt havde han altid fundet Barroso charmerende, men han vid-
ste, at dem, der arbejdede tæt sammen med ham i Europa-Parlamentet, ikke
var så begejstrede. Det gjaldt socialdemokraterne, men også store dele af
den liberale gruppe. Han forstod, hvis statsministeren ikke ville tilkendegive
nogen holdning, men håbede, han ville lytte til, hvad der var blevet sagt i Eu-
ropaudvalget.
Statsministeren
bekræftede, at han havde hørt, hvad der var blevet sagt.
Med hensyn til den demokratiske indflydelse pegede han på, at den først og
fremmest ville blive udøvet af det nyvalgte Europa-Parlament. Kommissionen
skal sammensættes på en måde, så den bliver arbejdsdygtig. Statsministeren
mente, det for denne regering – og for alle fremtidige regeringer – ville være
vigtigt, at den kunne være fleksibel og forhandle under diskretion.
Svend Auken
sagde, at hvis det ikke kunne blive Poul Nyrup Rasmussen,
mente han, Mariann Fischer Boel ville være et godt bud, idet hendes arbejde
hidtil i Bruxelles stod til et 13-tal efter den gamle karakterskala. Det mente de
folk, der havde samarbejdet med hende, bl.a. Dan Jørgensen. Også over for
oppositionen i Europaudvalget og Folketinget havde hun altid været meget
åben og meget imødekommende. Derfor ville hun være at foretrække frem for
en eller anden i europæisk sammenhæng ukendt dansk minister, som nok
ville få en mindre betydningsfuld portefølje.
Margrethe Vestager
mente også, Mariann Fischer Boel havde udført et ud-
mærket stykke arbejde, og at overvejelserne om kontinuitet også talte til fordel
for hende.
Hun gentog sit spørgsmål, om statsministeren ville inddrage Folketinget i sine
overvejelser, kunne man eventuelt forestille sig en høring i Folketinget af den
nye kommissær, og vidste statsministeren noget om, hvordan man gjorde i
andre lande?
Formanden
sagde, at man ville tage en dialog med Statsministeriet om Fol-
ketingets eventuelle inddragelse. Det mente han ikke, man var klædt på til at
tage stilling til i dag. Udvalget ville undersøge, hvilke procedurer man anvend-
te i de andre EU-lande.
Bjarne Laustsen
spurgte, om statsministeren havde en helt tredje kandidat i
tankerne, siden han ikke ville forholde sig til de to foreslåede, velkvalificerede
kandidater.
Statsministeren
havde også selv iagttaget den respekt, der stod om Mariann
Fischer Boel, men ville i øvrigt ikke gå ind i diskussionen om de to nævnte.
Statsministeriet bidrog gerne med at skaffe oplysninger om, hvilke procedurer
man anvendte i de andre EU-lande. Så vidt han vidste, var der kun ét land,
hvor udpegningen af kommissær ikke var et regeringsprærogativ.
1486
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 490: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 24/6-09
45. Europaudvalgsmøde 24/6-09
Formanden
takkede for den gode dialog. Han pegede på, at Europa-
Parlamentet først kommer ind med sin udspørgen af kommissærerne og sin
godkendelse, når den nye kommissionsformand har drøftet navnene med
statsministrene og har foretaget sin foreløbige udpegning, og at det meget
sjældent er sket, at Parlamentet har forkastet et emne.
1487