EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 476: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/6-09

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2947 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed ogforbrugerbeskyttelse - beskæftigelsesdelen) den 8.-9. juni 2009Beskæftigelsesministeren forelagde dagsordenens punkt 1a, 1b, 1d, 1f, 2, 3,4, 6 og 8, som hører under Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets res-sort, under dette punkt på Europaudvalgets møde.De øvrige punkter blev forelagt under punkt 4 på Europaudvalgets møde.1. Forberedelse af juni-mødet i Det Europæiske Råd–Politisk debata) Hovedbudskaber fra Beskæftigelsestopmødetb) Kommissionens meddelelse til juni-mødet i Det Europæiske Råd:Fælles principper for bæredygtig genopretning mod flere ogbedre jobsKOM (2009) 0257d) Flexicurity i en krisetid–Vedtagelse af rådskonklusionerKOM (2008) 0868f) Kompetencer og mobilitet–Godkendelse af udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO)Rådsmøde 2947 – bilag 1 (samlenotat side 3)Beskæftigelsesministeren:Det første punkt på dagsordenen for rådsmødeter opfølgningen på beskæftigelsestopmødet den 7. maj i Prag og forberedel-

sen af Det Europæiske Råd i juni. Under dette punkt skal Rådet også god-kende en række dokumenter.Punktet er delt mellem mig og indenrigs- og socialministeren, og jeg fremlæg-ger det til orientering.Drøftelsen er EPSCO’s input til Det Europæiske Råds behandling af den fi-nansielle og økonomiske krise. EPSCO’s drøftelse vil have fokus på de be-skæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser, der følger af krisen.Under punktet er der også en række dokumenter til vedtagelse, som er be-skrevet i samlenotatet. Set fra dansk side er det glædeligt, at der i dokumen-terne lægges vægt på at fastholde flexicuritymålsætningerne og behovet forinddragelse af arbejdsmarkedets parter.Regeringen kan støtte vedtagelsen af de foreslåede udtalelser, konklusionerog meddelelser under dette punkt.Kim Mortensenhæftede sig ved det, der stod i samlenotatet om den berømteflexicuritymodel, som Danmark rejser rundt og er vældigt stolte af, og kunnegodt tænke sig at høre, hvad beskæftigelsesministeren havde tænkt sig atsige herom, idet han pegede på, at understøttelsen i Danmark nærmer sig 50pct. af normallønnen på arbejdsmarkedet, og at mange, specielt unge, ikkehar nogen forsikring. Han havde svært ved at se, hvilke initiativer regeringentager her i landet, men noterede sig, at vi skærer voldsomt ned på det, derburde være det tredje ben i flexicuritymodellen, nemlig uddannelsesdelen ogaktiveringsdelen, altså at man bruger en arbejdsløshedssituation til at opkvali-ficere arbejdskraften. Han spurgte, hvad regeringens indspil er på europæiskplan, idet arbejdsløsheden i EU ventes at stige til 10 pct. og resultere i, at 3½million arbejdstagere mister deres job.Han ville gerne høre beskæftigelsesministerens kommentarer til den jobplan,Kommissionen netop har fremlagt, og spurgte, om det er noget, Europaudval-get får mulighed for at diskutere, inden beskæftigelsesministeren diskutererden i EU-sammenhæng.Svend Aukengjorde opmærksom på, at i Danmark forsvinder der dobbelt såmange jobs, som der bliver arbejdsløse, idet folk trækker sig ud af arbejds-markedet. Derfor er der forsvundet over 50.000 danske arbejdspladser i 1.kvartal af i år. Han ville gerne vide, om det er et mønster, man genfinder i an-dre lande i Europa, og spurgte, om det forhold, at det er let at fyre folk i Dan-mark, gør os ekstra sårbare, idet de multinationale selskaber først fyrer folk ide lande, hvor det er let.Beskæftigelsesministerensvarede Kim Mortensen, at hun om flexicurity-modellen ville sige, at det er vigtigt at gøre en indsats over for de unge, som vier i gang med det herhjemme. Hun tilføjede, at man i øjeblikket er i gang medat indsamle viden om de unge, idet det naturligvis er vigtigt, at vi ikke misteren hele genration, som ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. Hun ville ogsåsige, at vi støtter omstilling fra det at være i ét job til det næste, idet man skal

gøre en tidlig og aktiv indsats. Også her ville hun oprulle nogle af de ting, vigør herhjemme.Beskæftigelsesministeren havde ikke set så meget på Kommissionens nyejobplan endnu, men hun lovede, at det var noget, udvalget ville høre mereom, inden den kom til diskussion.Beskæftigelsesministeren nævnte i anledning af Svend Aukens bemærknin-ger, at meget kort efter at hun var blevet minister havde hun mødtes med DI’ssøsterorganisations formand og fortalte om ledigheden i Danmark, hvortil hanhavde sagt, at ledigheden i Spanien var på 17 pct., og at man forventede, atden ville stige til 20 pct. Hun ville få lejlighed til at drøfte det, Svend Aukenspurgte om, med sine kolleger i forbindelse med rådsmødet.Kim Mortensensyntes, det lød positivt, at der sættes en analyse i gang i for-hold til de unge, for det er et kæmpe problem. Han mente, vi med hensyn tilflexicurity i Danmark er på vej i den forkerte retning, idet der er færre, der erforsikrede, der er færre midler, og der er mindre aktivering. Han mente, manandetsteds måtte tage op, om vi i virkeligheden er ved at ødelægge det dan-ske arbejdsmarkedssystem, når der efterhånden er så få unge, der er medlemaf en arbejdsløshedskasse.Svend Aukenbad beskæftigelsesministeren oversende Kommissionens job-plan med sine kommentarer, herunder hvad den kommer til at betyde for Eu-ropa, og hvordan vi vil implementere den i Danmark.Han spurgte, om der er andre lande i Europa, hvor man i situationen medstærkt stigende arbejdsløshed har kommunaliseret arbejdsformidlingen.Beskæftigelsesministerenmente, de spørgsmål, Kim Mortensen rejste, hør-te til i Arbejdsmarkedsudvalget.Beskæftigelsesministeren lovede Svend Auken at oversende Kommissionensjobplan med sine kommentarer.I nogle af de andre EU-lande har man en model, der minder om den enstren-gede danske model, men man kan ikke sige, at det er en model, der er ud-bredt i hele Europa. Hun syntes, det var den rigtige måde at gøre det på.Formandensagde, at drøftelserne i Europaudvalget ofte overlapper drøftel-serne i fagudvalgene, og at ministrene derfor ikke kan klare sig med at henvi-se til fagudvalgene. I Europaudvalget prøver man at se tingene i en europæ-isk sammenhæng. Han mente, ministrene og embedsmændene skulle læggesig på sinde, at Danmark deltager i en lovgivning i Europa, hvor det ikke barehandler om at bevare det, vi har i Danmark.

2. Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternesbeskæftigelsespolitikker, 2009–Politisk enighedKOM (2008) 0869Rådsmøde 2947 – bilag 1 (samlenotat side 9)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (08) – bilag 302, side 929 (seneste behandling iEUU 27/2-09)Beskæftigelsesministeren:Punkt 2 på dagsordenen er forslag til en rådsbe-slutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for2009.Jeg forelægger punktet til orientering.Kommissionen foreslår at videreføre retningslinjerne uændret.På det sidste møde den 9. marts vedtog EPSCO en fælles holdning, der tilsi-ger, at der ikke ændres i beskæftigelsesretningslinjerne. I den forbindelse fo-relagde min forgænger retningslinjerne for udvalget.Når sagen kommer op igen, er det, fordi den endelige vedtagelse af forslagetafventede Europa-Parlamentets udtalelse, og nu har Europa-Parlamentetgodkendt Kommissionens forslag.Regeringen kan støtte forslaget om beskæftigelsesretningslinjer for 2009.

3. Forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i EF –forordning 883/2004 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikkeallerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund afderes nationalitet–Politisk enighedKOM (2007) 0439Rådsmøde 2947 – bilag 1 (samlenotat side 11)Beskæftigelsesministeren:Punkt 3 på dagsordenen er forslag til en forord-ning om udvidelse af bestemmelserne i forordning 883 om koordinering af desociale sikringsordninger til at omfatte tredjelandsstatsborgere.Jeg forelægger også dette punkt til orientering.Forslaget er omfattet af Danmarks retlige forbehold. Danmark deltager derforikke i vedtagelsen af forordningen, og den finder ikke anvendelse i Danmark.Forslaget er en konsekvens af, at den oprindelige forordning 1408 er blevetopdateret og erstattet af forordning 883.Forslaget betyder, at tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i etmedlemsland og tager arbejde på en anden medlemsstats område, bliver om-fattet af optjeningsreglerne i forordning 883.

Afgørende i denne sag er i øvrigt, at forslaget ikke vil ændre på de opholdsret-lige regler i EU-medlemslandene. Forordningen dækker kun tredjelandsstats-borgere, der efter gældende regler har lovligt ophold i et medlemsland.Pia Adelsteenspurgte, om det var rigtigt forstået, at forslaget f.eks. omfatteren amerikaner, som tager arbejde i Frankrig og dermed er sikret alle de socia-le ydelser, man har i Frankrig, og hvis han så på et eller andet tidspunkt flyttertil et andet EU-land, er han sikret på lige fod med EU-borgere, uanset hvorlænge han har været i Europa.Beskæftigelsesministerensvarede, at det i store træk er det, der ligger iforordningen.

4. Direktiv fra Europa-Parlamentets og Rådets ændring af Rådetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet forarbejdstagere, der har født eller som ammer–FremskridtsrapportKOM (2008) 0637Rådsmøde 2947 – bilag 1 (samlenotat side 14)KOM (2008) 0637 – bilag 1 (grundnotat af 16/1-09)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (08) – bilag 393, side 1184 (samråd medbeskæftigelsesministeren om graviditetsdirektivet den 14/5-09)EUU alm. del (08) – bilag 302, side 936 (behandlet i EUU 27/2-09)Beskæftigelsesministeren:Punkt 4 på dagsordenen er forslaget om æn-dring af graviditetsdirektivet, som her forelægges udvalget for tredje gang.Jeg forelægger punktet til orientering.Vi har før haft lejlighed til at drøfte sagen, og som lovet har jeg sendt supple-rende materiale efter samrådet den 14. maj.Som jeg har sagt tidligere, har vi fra dansk side været forbeholdne over forforslaget. Forslaget, som det blev fremlagt af Kommissionen, trak i den forker-te retning på flere områder.Graviditetsdirektivet er et beskyttelsesdirektiv for mødre, og fædre har ingenrettigheder efter direktivet.Under forhandlingerne om direktivet har vi fastholdt det uhensigtsmæssige i atforlænge den obligatoriske periode fra 2 til 6 uger efter fødslen. Det er fint, atmødre har ret til 6 ugers orlov efter fødslen, men hvis vi gør det til en pligt, gårdet ud over fleksibiliteten, kvindernes valgmuligheder og ligestillingen mellemkønnene.

Danmark har også været blandt de medlemsstater, der ikke har støttet, atman på EU-niveau skulle fastlægge, hvilken løn man skal have under barsel-orloven.Vi ønsker at respektere arbejdsmarkedets parters ønsker om at kunne indgåaftaler om forhold vedrørende barselorlov, herunder muligheden for at aftalelønkompensation som en del af overenskomsterne.De seneste ændringsforslag fra formandskabet har langt hen ad vejen imøde-kommet de danske synspunkter på det her område.I vores videre arbejde med direktivudkastet, som kommer på rådsmødet den8. juni som statusrapport, vil vi fortsat arbejde for:1. At direktivet ikke står i vejen for ligestilling mellem kønnene.2. At mødrene har fleksible muligheder for at vende tilbage til job efter orlov.3. At lønreguleringen overlades til arbejdsmarkedets parter.Pia Adelsteenspurgte, hvordan beskæftigelsesministeren vurderede, at detville komme til at gå med graviditetsdirektivet.Lone Dybkjærhenviste til, at beskæftigelsesministeren sagde, hun havdesendt et supplerende materiale, som Lone Dybkjær havde bedt om, over tilEuropaudvalget forud for dagens møde, men det var ikke kommet. Det skulledreje sig om en sammenligning mellem det eksisterende direktiv og direktiv-forslaget – og helst også om forholdet til de danske regler.Anne Grete Holmsgaardundrede sig over, at beskæftigelsesministeren sag-de, hun var imod den obligatoriske bestemmelse om 6 ugers orlov, idet dersidste gang var mange, der sagde, at man skulle arbejde for, at der blev lige-stilling mellem kvinder og mænd. Det sagde beskæftigelsesministeren ikkenoget om.Hun hæftede sig desuden ved, at beskæftigelsesministeren talte om, at løn-nen skal fastsættes gennem overenskomster, idet hun pegede på, at direkti-vet går ud på, at man går efter niveauet for sygedagpenge, hvilket er fastsatved lov i Danmark. Derfor kunne hun ikke forstå, at beskæftigelsesministerenkæder det sammen med overenskomsterne.Beskæftigelsesministerensvarede Pia Adelsteen, at hun forventede, detsvenske formandskab ville arbejde videre med graviditetsdirektivet, men somnævnt er der stadig væk store udeståender. Vi står ikke helt alene i den sag.Beskæftigelsesministeren ønskede størst mulig fleksibilitet, idet hun mente, vihar nogle meget gode regler for barsel i Danmark.Beskæftigelsesministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs kritik, at hun ihvert fald forrige tirsdag, altså i maj, havde skrevet under på et brev med svarpå det pågældende spørgsmål 2, og at svaret var sendt over til Folketinget.Hun kunne selvfølgelig ikke vide, om det lå og svømmede et eller andet sted isystemet. Hun kunne kun beklage, hvis svaret ikke var kommet frem. I svaretvar der en skematisk oversigt over det eksisterende graviditetsdirektiv sam-menholdt med Kommissionens ændringsforslag. Beskæftigelsesministerensvarede Anne Grete Holmsgaard, at hun mente, at hvis kvinderne tvinges ind

i en ufleksibel ordning, kunne det gå ud over ligestillingen. Derfor ville rege-ringen fortsat slås for, at der var fleksibilitet i det endelige direktiv.Formandengjorde i anledning af beskæftigelsesministerens svar til LoneDybkjær opmærksom på, at Udenrigsministeriet heller ikke havde modtagetsvaret. Hvis svaret skal have nogen mening, må det foreligge før mødet i Eu-ropaudvalget. Han gik ud fra, at beskæftigelsesministeren ville erkende, at dervar tale om en fejl.Beskæftigelsesministerenlovede at tjekke op på, hvor svaret lå, så snarthun kom tilbage til ministeriet. Hun ville selvfølgelig beklage, at det ikke varkommet, men sagde, at det bestemt ikke var hensigten.Lone Dybkjærsyntes, det var meget vanskeligt at diskutere barsel, når hunikke havde fået de oplysninger, hun havde bedt om. Hun var ikke modstanderaf fleksibilitet, men det måtte ikke være på bekostning af hensynet til kvinder-ne. Lone Dybkjær præciserede, at hun ikke alene interesserede sig for dedanske kvinders situation, men for situationen for kvinderne i hele Europa.Det har også en interesse for os, idet der er tale om konkurrencevilkårene.Hvis vi har eksorbitant gode barselsvilkår sammenlignet med andre lande,står vi svagere i konkurrencen. I den forbindelse pegede Lone Dybkjær på, atnår vi fik ligelønnen, var det fordi man havde ligeløn i Frankrig. Hun tilføjede,at beskæftigelsesministeren formentlig havde et mandat fra Dansk Folkepartiangående graviditetsdirektivet.Anne Grete Holmsgaardsyntes også, det var træls, at udvalget ikke havdede nævnte svar. Hun var meget usikker på, hvad Danmark vil gå efter pårådsmødet, og nævnte tre ting:For det første fandt hun det dybt problematisk, at de 6 ugers barselorlov kun-ne flyttes til før fødslen, idet det ville lægge et pres på kvinder, der var i fysiskbelastede job.For det andet fandt hun det problematisk, at man blandede overenskomsterneind i billedet, når niveauet for den økonomiske kompensation lå på sygedag-pengeniveauet. Hun kunne ikke forstå, at Danmark kunne være imod, at kvin-derne i Europa får den beskyttelse, som de i forvejen har i Danmark.For det tredje mente hun, det var en forældet betragtning, at man ikke kan fåfædres rettigheder ind, fordi det drejer sig om en beskyttelse af kvinderne, idetdet også er en beskyttelse af kvinden, at manden kan tage en del af orloven.Svend Aukenkunne ikke forestille sig, at der var nogen i udvalget, der kunnehave noget imod, at man sikrede de gravide europæiske kvinder en under-støttelse, som lå på niveauet for sygedagpenge, som vi har haft det i Dan-mark i mange år, og spurgte, hvorfor Danmark var imod det.Lone Dybkjærmindede om, at hun under det sidste samråd, hvor man ikkehavde fået nogen gode svar, specifikt havde nævnt, at man havde begrundetde 2 ugers obligatorisk barselorlov for kvinder efter fødslen med EU-regler,hvorfor hun var blevet forbløffet over at læse, at ifølge EU-direktivet kunne de2 ugers barsel godt tages før fødslen, hvad de ikke kan i Danmark.

Pia Adelsteenhavde ikke noget imod, at kvinder i Europa som minimum fåren understøttelse, som er på sygedagpengeniveau, men hun mente, det varet nationalt anliggende, hvor man lægger grænsen, og derfor mente hun fak-tisk ikke, den skulle stå i et EU-direktiv.I anledning af Lone Dybkjær bemærkninger gjorde Pia Adelsteen opmærksompå, at hun endnu manglede en masse oplysninger, så Dansk Folkeparti kanikke tage stilling til graviditetsdirektivet på nuværende tidspunkt.Beskæftigelsesministerenbeklagede endnu engang over for Lone Dybkjær,at svaret på spørgsmål 2 ikke var kommet frem, men slog fast, at det ikke pånogen måde skyldtes ond vilje.I anledning af Anne Grete Holmsgaard bemærkninger sagde beskæftigelses-ministeren, at vi ikke ønsker, at de 6 obligatoriske uger efter fødslen skal væ-re et krav, men et tilbud. Også i andre lande er man optaget af at beholde denationale ordninger, hvilket kan gøre det svært at finde et kompromis. Vi gårikke ind for, at man kan holde store dele af barselorloven inden fødslen.Hun var sådan set enig med Lone Dybkjær og Anne Grete Holmsgaard i, atdet er godt, hvis vi får fælles regler, som kan løfte niveauet i andre lande, mendet må bare ikke gå ud over fleksibiliteten. Vi kan acceptere en understøttelsepå sygedagpengeniveau, men vil bare sikre, at man også kan forhandle disseting igennem overenskomsterne.Beskæftigelsesministeren mente, det ville blive meget svært at få fastlagtfædres rettigheder i graviditetsdirektivet. Det har man forældreorlovsdirektivettil.Ole Bondo Christensen,Beskæftigelsesministeriet, svarede Lone Dybkjær,at det er korrekt, at man efter direktivet kan holde de nu obligatoriske 2 ugersbarsel før eller efter fødslen, men i Danmark har vi valgt at sige, at de skalholdes efter fødslen.Lone Dybkjæropfordrede til, at man generelt på europæisk plan går ind for,at kvinderne skal tage en del af barselorloven efter fødslen af hensyn til dereshelbred.Beskæftigelsesministerensagde, at hun ikke var uenig i, at de 2 ugers obli-gatorisk barsel efter fødslen var et rimeligt niveau, så hun kunne godt gå medtil, at de 2 uge skal holdes efter fødslen, men i øvrigt mente hun, barselorlo-ven bør være fleksibel og kunne aftales ved overenskomsterne. Beskæftigel-sesministeren tilføjede efter yderligere meningsudveksling om sagen, at hungerne ville give tilsagn om at arbejde for 2 ugers obligatorisk barsel efter føds-len.Lone Dybkjærville gerne have en sundhedsfaglig vurdering af, hvor lang denobligatoriske barselorlov efter fødslen skal være.Anne Grete Holmsgaardville sikre sig, at beskæftigelsesministeren kom til-bage og forelagde et egentligt forhandlingsoplæg.Beskæftigelsesministerenbekræftede dette. Hun mødte med glæde opigen, og inden da ville man have fået svar på spørgsmål 2.

6. Lige muligheder for kvinder og mænd: aktiv og værdig alderdom–Vedtagelse af rådskonklusionerRådsmøde 2947 – bilag 1 (samlenotat side 56)Beskæftigelsesministeren:Punkt 6 på dagsordenen er en rådskonklusionom kvinders og mænds aktive og værdige aldring.Jeg forelægger punktet til orientering.Rådskonklusionen er et led i EU’s løbende indsats for at vurdere implemente-ringen af handlingsplanen fra FN’s 4. verdenskvindekonference i Beijing.I rådskonklusionen opfordres medlemslandene og Kommissionen til at bidra-ge til at sikre, at der tages højde for ældre kvinders og mænds forskellige livs-og arbejdssituation og deres forskellige behov.I rådskonklusionen er der megen fokus på særligt kvindernes muligheder ogproblemer, og det er et fokus, som vi kan bakke op om fra dansk side. Det ervigtigt at støtte en aktiv og værdig aldring for kvinder.Men vi ved også, at ældre mænd kan have større problemer end kvinder medat skabe et aktivt socialt pensionsliv, og at mænd oftere end kvinder får pro-blemer i forbindelse med f.eks. genoptræning. Det ved vi blandt andet fra enstørre dansk undersøgelse om ”En aktiv og ligestillet alderdom”.Derfor er det ikke alene en udfordring at sikre kvinder en god aldring, menogså at sørge for at skabe tilbud, der appellerer til mænd og deres behov. Detperspektiv har vi fra dansk side lagt vægt på i arbejdet med rådskonklusionen.Fra dansk side støtter vi generelt den løbende gennemgang af landenes ind-sats for at leve op til målene i Beijing handlingsplanen. Det er godt, at ligestil-lingsperspektivet drøftes på rådsmøderne, og at situationen i landene beskri-ves.Derfor agter jeg at støtte vedtagelsen af rådskonklusionen.

Formålet med Kommissionens forslag er at give øget ligebehandling til barselog social sikring for mænd og kvinder i selvstændige erhverv og deres med-arbejdende ægtefæller.Derfor foreslås det for det første at give kvinder i selvstændige erhverv ogderes medarbejdende ægtefæller adgang til barselorlov på lige fod med an-satte.For det andet foreslås det at give medarbejdende ægtefæller adgang til socialsikring på et minimum svarende til det, som selvstændige erhvervsdrivendehar adgang til.I Danmark har selvstændige og medarbejdende ægtefæller allerede adgangtil barsel og social sikring, og det er vurderingen, at forslaget ikke vil skabebehov for ændring af de danske regler.Regeringen er som udgangspunkt positiv over for forslaget om at skabe godevilkår for selvstændige og medarbejdende ægtefæller.Det skal dog tilføjes, at der endnu er mange vigtige udeståender i forhandlin-gerne, der afspejler, at landenes systemer på det her område er meget for-skellige.Jeg vender tilbage til denne sag, når vi er nået længere i forhandlingerne.

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2948 (økonomi og finans) den 9. juni 2009Finansministeren:Sagerne forelægges Europaudvalget til orientering.Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.Jeg gør opmærksom på, at dagsordenspunkt 3a vedrørende ”adfærdskodeks forerhvervsbeskatning” er taget af Økofindagsordenen, og at dagsordenspunkt 3com ”ændring af momsdirektivet vedrørende momssvig i forbindelse med import”samt dagsordenspunkt 3d vedrørende ”tekniske ændringer af momsdirektivet”forventes behandlet som A-punkter.1.Økonomisk og finansiel udviklinga) Ajourføring vedrørende den aktuelle situation–Udveksling af synspunkterRådsmøde 2948 – bilag 2 (side 1)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (08) – bilag 370, side 1154 (seneste behandling iEUU 30/4-09)Finansministeren:På rådsmødet skal vi drøfte den økonomiske og finansielleudvikling med udgangspunkt i EU-Kommissionens forårsprognose for den globaleøkonomi, der blev offentliggjort den 4. maj.Kommissionen forventer på verdensplan et fald i den samlede økonomiske aktivi-tet på omkring 1½ pct. i 2009, hvoraf det især er de industrialiserede lande, derrammes hårdest. I USA ventes en negativ vækst på 3 pct. i 2009, og i gennemsnitfor EU-landene skønnes bruttonationalproduktet at falde med 4 pct. i 2009, her-under et fald på godt 3 pct. i Danmark. I 2010 ventes en vækst i verdensøkono-mien på 2 pct., herunder en vækst på knap 1 pct. i USA. I EU skønnes vækstenat blive svagt negativ.Vækstudsigterne for verdensøkonomien i 2009 indebærer bl.a., at Kommissionenskønner, at ledigheden i EU og USA vil stige til omkring 9 pct. i 2009 og over 10pct. i 2010. For så vidt angår den offentlige saldo vurderer Kommissionen, at un-derskuddet i EU-landene samlet set vil stige til 6 pct. af BNP i 2009, mens under-skuddet i USA ventes at overstige 12 pct. af BNP i 2009.Kommissionens prognose ligger i store træk på linje med andre internationaleorganisationer, f.eks. OECD’s, vurderinger. Kommissionen noterer, at selv omprognosen peger på en markant recession i år, har der de seneste måneder glo-balt været indikatorer, der viser tegn på bedring af økonomien, blandt andet haraktiemarkederne udviklet sig positivt de sidste par måneder.Jeg forventer en drøftelse af den økonomiske situation, og at der vil være bredenighed blandt EU-landene om at undgå yderligere forringelser af de offentligebudgetter, og at det i det fremadrettede arbejde er vigtigt at stabilisere forvent-

ningsdannelsen hos forbrugere og virksomheder og udgå svigtende tillid til fi-nanspolitikken.b) Internationale regnskabsstandarder–Udveksling af synspunkterRådsmøde 2948 – bilag 2 (side 6)Finansministeren:De internationale regnskabsstandarder, der anvendes i EU,udarbejdes af IASB, som er en privat og uafhængig organisation. Standarderneskal – efter godkendelse i EU – anvendes af alle børsnoterede virksomheder i EUved udarbejdelse af deres koncernregnskab. Udover EU-landene anvendes deinternationale regnskabsstander i over 70 andre lande.Regnskabsstandarderne udarbejdes i meget stor udstrækning i samarbejde medden amerikanske udsteder af regnskabsregler. Målet er at opnå globale regn-skabsstandarder, der understøtter transparens og derigennem en mere hen-sigtsmæssig allokering af kapital samt begrænser administrative byrder i virk-somhederne.Den finansielle krise har afdækket et behov for ændringer i regnskabsreglerne forfinansielle instrumenter.Den amerikanske udsteder af regnskabsregler har på den baggrund i april 2009justeret sine regler. Ændringerne går kort fortalt ud på, at de værdiforringelser afaktiver, f.eks. et lån, der ikke skyldes at låntager har svært ved at betale, menderimod at markedet for den type aktiver er blevet illikvidt, ikke skal fremgå af re-sultatopgørelsen, men fradrages direkte i egenkapitalen.Formandenbad finansministeren forklare dette.Finansministeren:De amerikanske regler blev ændret i foråret 2009 og bevirker,at tab på visse værdipapirer som følge af fald i markedernes likviditet ikke påvir-ker resultatopgørelsen. Efter ændringen vil nedskrivning i disse aktiver opdelesefter, om det er a) et kredittab, som indregnes som et tab i resultatopgørelsen,eller b) andre tab, f.eks. likviditetstab og tab forårsaget af et generelt fald i mar-kedsprisen på de pågældende værdipapirer, som så fradrages direkte i egenkapi-talen. Forskellen mellem behandlingen af de to tab begrundes med, at likviditets-tab og tab som følge af generelle fald i markedspriserne i højre grad kan forven-tes genindvundet, når markedet vender. Problemstillingen har været særlig aktueli det seneste år, hvor dagsværdierne af visse værdipapirer blev reduceret, somfølge af at den finansielle krise har bevirket, at der ikke var købere i markedet.Efter de internationale regnskabsstandarder har virksomhederne i sådanne tilfæl-de skulle indregne tabet på værdipapirer, herunder likviditetstab, i resultatopgø-relsen, selv om virksomhederne beholdt de pågældende papirer og ikke havdesalg for øje.Formandensagde, at nu var det forståeligt. Formanden tilføjede, at som det blevforklaret, var det et meget fornuftigt kontracyklisk forslag.

Finansministeren:Hvis jeg lige må fortsætte lidt med forklaringen. For finansielleinstitutioner, f.eks. banker, kan prisfald på aktiver reducere værdierne betydeligt.Dertil kommer, at bankerne er underlagt kapitalkrav for at beskytte indskydere,aktionærer m.v. Når risici stiger, øges kravet til kapital i banken, og hvis bankenikke kan rejse ny kapital, må den i stedet nedbringe sine balancer for at overholdedet lovpligtige solenskrav. Resultatet heraf kan være, at bankerne må sælge akti-ver i et faldende marked. Det reducerer priserne og dermed værdien af aktivernepå balancerne yderligere. Kombinationen af anvendelsen af dagsværdier og kapi-talkrav kan på denne måde skabe nedadgående prisspiraler i dårlige tider og op-adgående prisspiraler i gode tider.Regeringen bakker op om, at IASB snarest ændrer de internationale regnskabs-standarder analogt med den ændring, der er gennemført i de amerikanske regler.Regeringen støtter også den grundlæggende revision for at forbedre regnskabs-reglerne for finansielle instrumenter. Vi støtter, at der arbejdes frem mod globaleregnskabsstandarder af høj kvalitet, herunder at standarderne muliggør retvisen-de regnskaber der ikke virker konjunkturforstærkende.På det kommende Økofin forventer jeg, at IASB vil redegøre for sine holdninger tilmulige ændringer i regnskabsreglerne, samt at der vil være en udveksling afsynspunkter herom.

Per Clausenforstod på finansministeren, at det, der er på dagsordenen i EU,er konsolidering og sikring af de offentlige finansers holdbarhed på længeresigt. Han spurgte, om finansministeren efter de tal, der var kommet dagen førom faldet i beskæftigelsen, virkelig var enig heri. Han syntes, situationen kald-te på andre handlinger.Svend Aukenbad finansministeren være mere realistisk og lade være med attale om, at vi har nået bunden og er på vej op. Han mente, man ikke kunnenøjes med at se på aktiekurserne, men også burde tage hensyn til de menne-sker, der mister deres job, og til de unge, som ikke kan få noget job.Han mindede om, at der er gået 57.000 arbejdspladser tabt i Danmark i 1.kvartal i år, og at der forsvinder dobbelt så mange jobs, som der bliver ar-bejdsløse. Man må desværre forvente en forværring af situationen i Europa i2009 og 2010. Svend Auken mente, det var vigtigt, at man ikke over for be-folkningen lader som om ”her går det godt, fru kammerherreinde”.Finansministerensagde i svaret til Per Clausen, at der er tre grupper af lan-de i EU: En gruppe af lande – herunder Danmark, Sverige, Finland og Tysk-land – som lemper finanspolitikken i 2009 og 2010, fordi de har økonomiskmulighed for det. En anden gruppe af lande – bl.a. Frankrig og England – harannonceret, at de er nødt til at stamme finanserne i 2010. Den tredje gruppeaf lande – f.eks. Irland og nogle af de baltiske lande – har brug for at lempefinanspolitikken, men er i en klemme og er derfor nødt til at stamme til næsteår. Bekymringen hos de lande, der er nødt til at stamme, er, at rentespændetkan blive for stort og derfor vil modvirke en tilbagevenden til en fremadskri-dende økonomi. For så vidt angår Danmark foretager vi løbende vurderinger

af, hvad der er mulighed for og behov for. Vi har gennemført en lang rækkelempelser af finanspolitikken, og vi er i øjeblikket i gang med kommunefor-handlinger, hvor vi skal drøfte kommunernes økonomi for 2010. Regeringenskal til efteråret fremlægge et finanslovsforslag, så vi vil løbende overveje si-tuationen. Mens en række lande i Europa har begrænsede muligheder, er viprivilegeret ved, at vores økonomiske muligheder tillader os at lempe finans-politikken.I anledning af Svend Auken bemærkninger sagde finansministeren, at han varenig i, at vi ikke skal tegne et rosenrødt billede af situationen. Vi skal værerealistiske i vore forudsigelser. Vi får det reelle problem, at selv efter at krisener fladet ud, vil der være et stort efterslæb for så vidt angår ledigheden, somførst vil begynde at vise en nedadgående tendens et godt stykke tid efter atøkonomien er kommet i gang igen. I den økonomiske redegørelse, som komfor et par uger siden, stilles et scenarie op, hvor arbejdsløsheden når op på 5pct. Også her er vi begunstigede af, at vi har et godt udgangspunkt. I Sverigetaler man om en ledighed på 12 pct., mens den i Spanien er på 17-18 pct., ogungdomsledigheden er på 30 pct. Derfor ville finansministeren ikke på nogenmåde forfalde til at bagatellisere den krise, Europa står i. Der er stadig væk enrisiko i den internationale økonomi, og hvis en stor bank et eller andet sted gikkonkurs, ville det hurtigt sprede sig til en lang række lande. Vi skal ikke men-talt indstille os på, at krisen er overstået, for det er den langtfra.Det er da stærkt bekymrende, hvad Svend Auken refererer om, at vi misterdobbelt så mange arbejdspladser som stigningen i ledigheden viser, for hvisfolk i stigende omfang går på efterløn eller forlader arbejdsmarkedet, sidder vimed et problem, når krisen er overstået. Nu drejer det sig om at komme såskånsomt igennem krisen som muligt. Når krisen så er overstået, må vi tagefat på de problemer, det nævnte fænomen rejser. Vi har lempet finanspolitik-ken fra et overskud på 60 mia. kr. i 2008 til et underskud på 60 mia. kr. i år,men hvis krisen trækker ud, vil vi sidde med et strukturelt problem. Skattere-formen dækker 40 pct. af de indgreb, vi har foretaget, mens de øvrige indgreb– som renoveringspulje og fremskyndede offentlige investeringer – er midler-tidige. Finansministeren ville ikke foregøgle nogen, at det er nogen nem situa-tion, for det er det ikke. Det er noget, vi må kæmpe med i den kommende tid.Per Clausenforstod, at EU’s finansministre nu skulle mødes og konstatere,at en række EU-lande i hvert fald i 2010 vil føre en økonomisk politik, der viløge arbejdsløsheden, og spurgte, hvor EU’s aktive indsats for at modvirkekrisen bliver af.Finansministerensagde, at grunden til, at nogle af landene var nødt til atstramme finanserne, er, at hvis rentespændet bliver for stort, går det ud overbeskæftigelsen, og så får vi mange år fremover en stor ledighed. Han mente,de fleste finansministre i Europa gerne ville kunne skrive en check – og så varkrisen løst.

2. Forberedelse af Det Europæiske Rådsmøde den 18. og 19. juni 2009a) Europæisk finansiel tilsynsramme – opfølgning på De Larosière-rapporten–RådskonklusionerKOM (2009) 0252Rådsmøde 2948 – bilag 2 (side 11)Finansministeren:Kommissionen fremlagde forud for DER i marts en plan foren lang række initiativer om reform af finansiel regulering og tilsyn, bl.a. baseretpå de Larosièrerapportens anbefalinger fra februar.Et væsentligt initiativ i de Larosièrerapporten er en reform af den europæiske fi-nansielle tilsynsstruktur, og Kommissionen har den 27. maj fremlagt en meddelel-se med et sådant udspil, ligeledes baseret på rapportens anbefaling.Der er to hovedelementer i forslaget. Det ene er oprettelsen af et overordnetovervågningsorgan, som på baggrund af den overordnede økonomiske udviklingskal overvåge og advare om mulige risici for det finansielle system på tværs afEU. Det andet er etableringen af et europæisk tilsynssystem, baseret på tre nyeEU-tilsynsmyndigheder, der får visse styrkede beføjelser i forhold til det, vi kenderi dag.Jeg forventer, at der på Økofin især vil være en drøftelse af de nærmere beføjel-ser for de foreslåede tilsynsmyndigheder og de juridiske rammer for forslaget. Påden ene side er der behov for at styrke tilsynssamarbejdet i EU. På den andenside skal der sikres tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til nationale forskelle, så så-danne hensyn ikke risikerer at mindske den finansielle stabilitet. Desuden skal detsikres, at tilsynsmæssige beslutninger, der har statsfinansielle konsekvenser iforbindelse med eventuelle indgreb over for konkrete finansielle institutioner, fort-sat er forankret nationalt.På baggrund af drøftelsen forventer jeg, at Økofin drager rådskonklusioner om deoverordnede rammer for de to hovedelementer i forslaget og den videre procesfor de konkrete forslag.

Finansministerensagde i svaret til Lone Dybkjær, at vi fra dansk side i Øko-finsammenhæng vil arbejde for en mere omfattende regulering af den finan-sielle sektor, herunder ikke mindst kapital- og hedgefonde, og det har vi gjort ialle sammenhænge.Finansministeren svarede Svend Auken, at vi tager det alvorligt, at nogle afde nye finansielle redskaber har vist sig at forstærke krisen.Lone Dybkjærpræciserede, at hun helt konkret havde spurgt til, hvordan deforslag, der ligger i det danske indspil vedrørende tilsynsmyndigheder, forhol-der sig til Larosièrerapporten.Finansministerenmente, at Larosièrerapporten lå på linje med det danskeindspil.Formandensagde, at det er vigtigt, at Danmark i forhandlingerne om Larosiè-rerapporten arbejder for at få nye regler, så virksomheder får mulighed forsunde investeringer, i stedet for at nogle kreative typer sidder og finder påsmarte instrumenter og skattefiduser. Finansministeren ville have opbakning iEuropaudvalget, hvis Danmark går aktivt ind for tilsyn med de finansielle mar-keder.Finansministerenerklærede sig enig i formandens synspunkter.

b) Status for implementering af den europæisk økonomiskegenopretningsplan (EERP)–Rapport til det Europæiske RådKOM (2008) 0800Rådsmøde 2948 – bilag 1 (samlenotat side 3)c) Status for implementering af bankpakker–Rapport til det Europæiske RådRådsmøde 2948 – bilag 1 (samlenotat side 3)Finansministeren:Økofin skal aflægge rapport til Det Europæiske Råd om gen-nemførelsen af den økonomiske genopretningsplan. Planen blev vedtaget i de-cember sidste år og evalueret i forbindelse med forårstopmødet, hvor vi konklude-rede, at der var gjort tilfredsstillende fremskridt med gennemførelsen af planen,herunder aftalen om en finanspolitisk ekspansion på 1,5 pct. af EU’s BNP, herun-der 1,2 pct. af BNP i landene.Hvad angår den samlede finanspolitiske stimulans af økonomien er vurderingennu, at den bliver væsentligt større end lagt til grund i planen. De offentlige finanserventes således forringet med omkring 5 pct. af BNP samlet i 2009 og 2010. Detskyldes dels de automatiske udgiftsstigninger og indtægtsfald, dels væsentligeaktive finanspolitiske lempelser.EU-landenes aktive lempelser udgør i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP alene i 2009.Der er dog store forskelle på tværs af landene, som afspejler deres respektive

råderum og udfordringer. Nogle lande fører en tilbageholdende finanspolitik ogkonsoliderer næste år eller allerede i år i lyset af kraftigt svækkede finanser oghøje rentespænd.Danmark lemper finanspolitikken med ca. 1½ pct. af BNP i 2009 – målt ved desåkaldte provenuvirkninger – og skønnes at lempe med yderligere 1 pct. i 2010på baggrund af de beslutninger, der er taget. Danmark er dermed – sammen medf.eks. Sverige, Finland og Tyskland – blandt de lande, der aktuelt har planlagt destørste aktive lempelser i 2009 og 2010. Dertil kommer en meget stor stabiliseringaf aktiviteten gennem de automatiske stabilisatorer. Vores offentlige saldo ventessvækket med ca. 7 pct. af BNP i alt i 2009 og 2010.Økofins rapport til Det Europæiske Råd ventes på den baggrund at konkludere, atEU-landene fuldt ud har levet op til de finanspolitiske aftaler i genopretningspla-nen. Den fælles vurdering er – som jeg nævnte før – at der ikke er grundlag foryderligere aktive finanspolitiske lempelser, og at fokus bør skifte til konsolidering.EU-landene vil således – i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten –sikre implementering af en samlet strategi med en balance mellem dels behovetfor at stabilisere økonomien og dels målet om at sikre offentlige finanser, som erstrukturelt sunde og holdbare på lang sigt.Rapporten gennemgår derfor også den strukturpolitiske profil af landenes krisetil-tag. Selv om det er for tidligt at vurdere varigheden og effekterne af landenes til-tag endeligt, er konklusionen i rapporten, at tiltagene indtil videre generelt har un-derstøttet de enkelte landes langsigtede reformdagsorden i de nationale reform-programmer og ikke svækker landenes strukturelle økonomiske rammer.Det gælder f.eks. det danske fokus på at sænke marginalskatten for arbejdsind-komst, der både stimulerer økonomien på kort sigt og stimulerer arbejdsudbuddetpå længere sigt i overensstemmelse med det danske nationale reformprogram.Økofin vil også få forelagt en status på de finansielle redningspakker, som de fle-ste lande har iværksat. Der er ingen tvivl om, at de finansielle hjælpepakker harværet afgørende for at undgå et sammenbrud i den finansielle sektor, og at der eren gradvis forbedring af det finansielle klima undervejs, uden at forholdene dog ernormaliserede endnu.Nogle lande har erfaret, at de finansielle institutioner generelt har afholdt sig fra atbenytte bankpakkerne bl.a. på grund af prissætningen af dem. Det er muligt, atder vil være en drøftelse af muligheden for en marginal justering af Kommissio-nens og ECB’s retningslinjer herfor.

dret vilkårene. Han spurgte, hvilke lande det drejer sig om, og om Danmark ermed blandt disse lande.Finansministerennævnte, at forligskredsen bag bankpakke 2 skulle mødessamme eftermiddag for at evaluere de spørgsmål, der var. Vi kan se, at bank-pakkerne har stabiliseret de finansielle systemer, men vi hører alle sammenom, at sunde virksomheder ikke kan få finansieret kreditter, og der er ogsåvanskeligheder ved at opnå eksportkreditstøtte.Han svarede Kim Mortensen, at det specielt er i Sverige og Italien, der kon-kret har problemer med at få bankerne til at benytte mulighederne i bankpak-kerne. I den rapport, som nu bliver fremlagt for Økofinrådet, bliver der pegetpå nogle konkrete uhensigsmæssigheder i ECB’s retningslinjer, og man anbe-faler en ændret prissætning af statsgarantierne for gælden og en ordning,som ikke giver så store incitamenter til kortsigtet finansiering.Per Clausenså frem til, at der kommer et udspil fra forligsparterne bag bank-pakken på et eller andet tidspunkt, hvor man vil prøve at få den til at virke.

d) Finansiering inden for en global klimaaftale–RådskonklusionerKOM (2009) 0039Rådsmøde 2948 – bilag 3 (samlenotat side 2)KOM (2009) 0039 – bilag 1 (grundnotat af 24/2-09)KOM (2009) 0039 – svar på spørgsmål 1 (omfinansieringsmekanismer)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (08) – bilag 302, side 868 (seneste behandling iEUU 27/2-09)Finansministeren:Der ventes vedtaget et sæt rådskonklusioner om internationalfinansiering i en global klimaaftale. Konklusionsudkastet fokuserer primært på,hvordan international finansiering til reduktionsindsatser anvendes effektivt ogderved fører til mærkbar nedbringelse af udledninger i udviklingslandene.Konklusionerne lægger op til, at den internationale finansiering skal skaleres opover tid i takt med ambitionerne i udviklingslandenes reduktionsindsatser. Finan-sieringen til udviklingslandenes reduktionsindsatser skal forankres i bredt dæk-kende low-carbon udviklingsstrategier med etablering af en passende internatio-nal mekanisme til at gennemgå, vurdere og verificere disse strategier. En betyde-lig gearing af international finansiering i form af selvstændige indsatser i udvik-lingslandene er essentiel.Reduktionsindsatser bør registreres, og der er behov for et system til at måle,rapportere og verificere reduktionsindsatser såvel som international finansieringhertil.

Den eksisterende projektbaserede CDM-mekanisme bør reformeres for at sikremiljømæssig integritet og bør i stigende grad forbeholdes de fattigste lande. Mereavancerede udviklingslande bør gradvist overgå til nye sektorbaserede mekanis-mer, der giver mulighed for et eget bidrag i reduktionsindsatsen samtidig medstøtte via international karbonhandel.Videre fremgår, at international finansiering til klimatilpasning bør målrettes fattigeog sårbare lande og overvejende må forventes at komme fra offentlige midler.Implementeringen af international klimafinansiering bør i videst muligt omfangbygge på eksisterende og reformerede institutionelle strukturer.Der lægges op til, at alle lande bortset fra de fattigste bør bidrage til den internati-onale finansiering, hvor de primære principper for finansieringsbidragene bør væ-re betalingsevne og udledningsniveau. EU bekræfter, at man er klar til at bidragemed sin rimelige andel af international finansiering.Der synes overordnet at være enighed om langt de fleste elementer i konklusi-onsudkastet, som er et godt afsæt for konkretisering af EU’s holdning til klimafi-nansiering. Men der er et væsentligt udestående vedrørende principper for byrde-fordeling, hvor ét medlemsland ikke indtil videre har ønsket at tilslutte sig et prin-cip om, at byrdefordelingen bør basere sig på en kombination af betalingsevne –repræsenteret ved BNP pr. indbygger – og ansvar – CO2-udledninger pr. indbyg-ger.Fra dansk side lægges stor vægt på, at Økofin kan vedtage konklusioner om kli-mafinansiering forud for Det Europæiske Råd.Fra dansk side støttes udkastet til rådskonklusioner inklusiv de nævnte principperfor byrdefordeling.

Per Clausenforstod, at man på rådsmødet ville koncentrere sig om at sikre,at midlerne anvendes effektivt i udviklingslandene, og fastlægge nogle prin-cipper for tilvejebringelse af midlerne. Han mente, man i stedet for burde bru-ge tiden på, hvordan man skulle fremskaffe pengene. Det er vigtigt, idet klima-og energiministeren i forbindelse med et NGO-møde i København udtalte, atdet var meget vigtigt, at der kom klare tilsagn fra de rige lande om konkretebeløb. Man taler om, at EU vil yde sin rimelige andel af finansieringen af kli-maindsatsen i udviklingslandene. På den baggrund spurgte Per Clausen,hvornår finansministeren troede, EU ville være klar til at komme med et budpå, hvad man betragter som en rimelig andel, idet han gik ud fra, at det skulleske inden december.Anne Grete Holmsgaardbemærkede, at der i udkastet til konklusioner hver-ken stod, at det skulle være nye og additionelle midler, eller at det skulle væreforudsigelig finansiering, således som der stod i det dokument, EU-landenehavde underskrevet på Bali i december 2007. På den baggrund spurgte hun,hvad Danmark har gjort for, at det kom til at stå i konklusionerne.Der står heller ikke en bønne om beløbets størrelse. Der står end ikke, at detbør være en betydelig finansiel bistand. Har Danmark arbejdet for, at det kom

til at stå der, og har vi internt arbejdet for, at der rent faktisk blev sat tal på nu?Hun pointerede, at klimaaftalen ikke bliver til noget i den virkelige verden, hvisder ikke kommer et klart signal fra EU om, at man er villig til at smide pengepå bordet.Anne Grete Holmsgaard mente, der var ved at ske et interessant og lidt ilde-varslende skred i positionerne, idet man nu taler om, at alle bortset fra de al-lerfattigste ulande skal bidrage. Hun pegede endvidere på, at det tilsynela-dende kun er ulandene, der skal lave low carbon strategier, og spurgte, omDanmark er enig i, at det ikke også skal gælde ilandene.Næsten alle lande – bortset fra Polen – er enige om, at det skal være en fi-nansiering, der baserer sig på BNP og omfanget af udslip. Det syntes hun varrigtigt positivt.Kim Mortensenmindede om, at den daværende statsminister forud for top-mødet sagde noget af det, som Anne Grete Holmsgaard pegede på, nemlig atder skulle være tale om nye og additionelle midler, således som man var eni-ge om på miljørådsmødet, men det er ikke repeteret i det foreliggende udkasttil rådskonklusioner. Derfor spurgte han, hvorfor Danmark ikke har sørget for,at det kom med her. Som minimum vil det være afgørende for Socialdemokra-terne, at finansministeren giver tilsagn om, at man vil gøre det til en betingelsefor, at Danmark kan være med til konklusionerne.Lone Dybkjærvar dækket ind af det, Anne Grete Holmsgaard og Kim Mor-tensen havde sagt.Svend Aukenbetegnede det som en spand koldt vand at læse udkastet tilrådskonklusioner, hvor man bare siger, at hvis man i øvrigt i verden kan bliveenige om at skaffe flere penge, vil vi betale vores del. Han mindede om, atden daværende statsministers og klima- og energiministerens holdning var, atdet var på junitopmødet, man skulle lægge ud med konkrete beløb og vise etlederskab, men med dette oplæg fra økofinrådsmødet sker det formentlig ikkenu. De nye meldinger går ud på, at det ikke bare er de industrialiserede lande,men også udviklingslande som Kina og Indien, der skal bidrage. Svend Aukennævnte, at Kina har foreslået, at vi skal sætte ½ procent af BNP af til at ned-bringe udslippet af CO2. Han mente ikke, der kommer noget resultat af klima-topmødet i København, hvis ikke EU spiller ud med et nogenlunde dristigt ud-spil.Det er tilfredsstillende, hvis man kan få alle lande til at gå med til fælles kon-klusioner. Svend Auken mindede om, at et af amerikanernes kritikpunkternetop er, at EU ikke har lagt penge på bordet. I øjeblikket sidder man og for-handler i Bonn om et papir vedrørende klima, hvor finansiering spiller en me-get stor rolle. På denne baggrund vil Socialdemokraternes råd være, at fi-nansministeren skal sige, at dette åbenbart er, hvad man kan blive enige ompå nuværende tidspunkt, men det er bestemt ikke tilfredsstillende.Finansministerenfremhævede, at da Danmark har værtskabet for klimakon-ferencen, er vores rolle at være forhandlingsleder, idet det er os, der skalskabe rammerne for, at vi kan opnå enighed i København senere på året.

Derfor skal vi træde varsomt og ikke lægge os i vejen for, at mødet i Køben-havn kan slutte med et tilfredsstillende resultat. Vi skal derfor ikke fremlæggeforslag, som kun støttes af et begrænset mindretal, hvis det har den konse-kvens, at det støder andre fra os. Når Økofin mødes på tirsdag, er det ikke forat udskrive en check, for det finder de fleste EU-lande taktisk uklogt. Vi måikke adskille finansieringen fra effekten. Finansministrene er også repræsen-tanter for skatteyderne. Det var derfor finansministerens overordnede indstil-ling, at vi skal prøve at skabe rammerne for, at vi kan opnå enighed. Det gørvi bedst ved at være formidler og ved at søge at samle trådene både for såvidt angår finansieringen og for så vidt angår det, vi gerne vil opnå. Penge,der ikke anvendes effektivt, vil ikke bidrage til det endelige mål, nemlig atimødegå klimaforandringer. Derfor skal der være en mekanisme, der sikrer, atpengene anvendes effektivt og fører til en markant nedbringelse af udlednin-gen.Der er nogen usikkerhed om, hvad der egentlig forstås ved additionelle mid-ler. Vi har den rolle, at Danmark skal formidle et resultat. Der er jo et loft overudledningerne fra de industrialiserede lande. Der er derfor, vi interesserer osfor, hvilke strategier der skal være for udviklingslandene.Formandenforeslog, at man i det følgende nøjedes med at markere partier-nes synspunkter på klimaet og vender tilbage til temaet på et senere tids-punkt, eventuelt ved at fælles samråd med finansministeren og klima- ogenergiministeren. Han syntes, der var betydelig afstand mellem finansministe-rens synspunkter og det, som en lang række partier, som hidtil har bakket opom regeringen klimapolitik, føler. Han kunne forstå, at finansministeren men-te, det var en taktisk brøler, at klima- og energiministeren fik det med nye ogadditionelle midler ind i beslutningen i marts.Per Clausenforstod finansministeren sådan, at det er slut med, at Danmarkpresser på for at få et godt resultat; nu presser vi kun på for at få et resultat,fordi det skal se pænt ud, når der tages billeder. Regeringen har også opgivetat gå foran og ønsker af taktiske grunde ikke, at vi kommer med konkrete be-løb. Han var helt enig i, at man også skal se på, hvordan pengene bruges, såde giver effekt, men spurgte, hvordan regeringen forestiller sig, at EU’s nuvæ-rende taktik skulle gavne mulighederne for at få et resultat, og hvordan detmed at opgive de additionelle midler skulle gavne forhandlingerne med f.eks.de store udviklingslande.Anne Grete Holmsgaardsyntes, den nye finansminister havde droslet ambi-tionsniveauet ned og endda talte om, at nye og additionelle midler var etuklart begreb. Hun mente ikke, det var en pind uklart, men betød supplerendemidler udover ulandsbistanden. Hun mente i øvrigt ikke, at finansministrene årfor år skulle kunne beslutte, om der nu var råd til disse midler. Hun forstod, atDanmark ikke har gjort noget for at få disse formuleringer med i teksten. Hunforstod ligeledes, at Danmark heller ikke har kæmpet for, at der skulle synligepenge af betydelig størrelse på bordet, og at Danmark rolle nu er formidle-rens. Det er der ikke meget lederskab i.

Kim Mortensenville gerne have et tilsagn om, at regeringen – uanset denstaktiske overvejelser – ikke havde ændret sin klimapolitik.Finansministerensagde, at når han lyttede til Anne Grete Holmsgaard, løddet, som om det var ulandsbistand, man diskuterede. Han havde forstået detpå den måde, at det drejede sig om at forbedre klimaet. Han ville ikke skjule,at der var betydelig uenighed mellem EU-landene, og mente, at hvis man fårvedtaget de nævnte retningslinjer, vil det være et kæmpe fremskridt. EU ar-bejder klart på verdensplan for at være i spidsen af processen. Vi arbejdernaturligvis fra dansk side på, at aftalen bliver så god som mulig, men vi haraltså også den rolle, at vi skal sikre et resultat. Finansministeren ville betragtedet som en ulykke, hvis vi stod med de rigtige meninger, men uden resultat iKøbenhavn.Han sagde, at hans spidskompetence var at være finansminister, og at handerfor havde det hensyn at tage til skatteyderne, at pengene fremmer detformål, vi har i klimapolitikken. Han mente, man tog fejl, hvis man troede, atbare man skrev en check, ville aftalen i København være i hus. Vi skal natur-ligvis bidrage med økonomiske midler.Formandengentog, at han ville prøve at etablere et samråd med klima- ogenergiministeren og finansministeren på et senere tidspunkt, hvor man villeprøve at skabe konsensus, idet det er klart, at der er tale om en afvejning mel-lem at få et godt resultat og at indtage den formidlerrolle, finansministerenbeskriver.

Rådskonklusionerne ventes at fremhæve betydningen af øget gennemsigtighed,informationsudveksling og fair skattekonkurrence og omfatte tiltag både inden forEU og i forhold til EU’s aftaler med tredjelande.Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på øget international opbakning til atfremme administrativt samarbejde og gensidig bistand, således at et land ikkelængere – med den begrundelse, at oplysningerne skal indhentes i et finansieltinstitut, altså er underlagt bankhemmelighed, eller at landet ikke selv har brug foroplysningerne til egne beskatningsformål – kan afvise at sende oplysninger til etandet land efter anmodning.Økofin ventes desuden at anmode Kommissionen om hurtigt at færdiggøre for-handlingerne med Liechtenstein om en antisvigsaftale.Økofin ventes herudover at støtte Kommissionens opfordring om at fremskyndearbejdet med tre direktivforslag om administrativt samarbejde og informationsud-veksling inden for EU. Det drejer sig om bistandsdirektivet, inddrivelsesdirektivetog rentebeskatningsdirektivet.Rådskonklusionerne forventes endvidere at opfordre Kommissionen til at indledekonsultationer med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino medhenblik på at forbedre deres rentebeskatningsaftaler med EU.Der ventes ligeledes en omtale af spørgsmålet om en afvikling af rentebeskat-ningsdirektivets overgangsregler, som indebærer, at Østrig, Luxembourg og Bel-gien skal skifte fra kildeskat til automatisk informationsudveksling. En forudsæt-ning for ophør af overgangsperioden er, at EU har indgået aftaler med de femførnævnte tredjelande om informationsudveksling på anmodning.Regeringen støtter de ventede rådskonklusioner og intensivering af arbejdet for atbekæmpe skattesvig, som er et vigtigt skridt i den rigtige retning.Regeringen lægger vægt på, at arbejdet med revision af rentebeskatningsdirekti-vet, som bl.a. indebærer en udvidelse af direktivets anvendelsesområde, frem-skyndes.Regeringen lægger desuden vægt på, at tiden er inde til at bringe rentebeskat-ningsdirektivets overgangsperiode til ophør, så alle medlemslande går over tilautomatisk udveksling af oplysninger.Det er i den forbindelse vigtigt, at spørgsmålet om overgangsperiodens ophørikke knyttes til revision af rentebeskatningsdirektivet, idet overgangsperioden kanbringes til ophør uden ændring af direktivet. Indgåelse af antisvigsaftaler medLiechtenstein, Schweiz, Andorra, Monaco og San Marino, som indebærer infor-mationsudveksling på anmodning, er en tilstrækkelig forudsætning for, at over-gangsperioden ophører.

5. Siden sidst:–Direktivforslag vedrørende alternative investeringsfondeKOM (2009) 0207KOM (2009) 0207 – bilag 1 (Poul Nyrup’s brev til Barroso vedr.direktivforslaget)KOM (2009) 0207 – bilag 3 (skema vedr. kapital og hedgefonde)KOM (2009) 0207 – bilag 4 (grundnotat af 29/5-09)KOM (2009) 0207 – spørgsmål 1 (af 25/5-09 om denamerikanske regerings initiativer)KOM (2009) 0207 – spørgsmål 2 (af 25/5-09 om ministerenskommentater til brev fra Poul Nyrup til Barroso)KOM (2009) 0207 – samrådsspørgsmål A (om det danske indspili forhold til Kommissionens forslag)EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 42 (om fremsendelse afdet danske indspil til EU)EU-note (08) – E 49 (notat af 19/5-09)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (08) – bilag 370, side 1165 (behandling i EUU30/4-09)Udvalgsmødereferatet fra samrådet med økonomi- ogerhvervsministeren den 20. maj 2009 foreligger endnu ikke.Finansministeren:Jeg vil kort orientere om et grundnotat oversendt til ud-valget den 29. maj om Kommissionens direktivforslag vedrørende regulering

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2949 (transport, telekommunikation og energi)den 11.-12. juni 2009Dagsordenspunkt 1-8 hører under Transportministeriets ressort og blev fore-lagt af transportministeren.Dagsordenspunkt 9 hører under Videnskabsministeriets ressort og blev fore-lagt af videnskabsministeren, som også forelagde et punkt under dagsorde-nens punkt 14, eventuelt.Dagsordenspunkt 10-13 hører under Klima- og Energiministeriets ressort ogblev forelagt af transportministeren.TransportdelenTransportministeren:Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorde-nen for rådsmødet den 11. juni 2009.Jeg vil i alt forelægge syv sager for udvalget, hvoraf én sag er til forhandlingsop-læg. Nogle kunne måske mene, at der var 8 sager i alt, men sagen om en trans-portaftale med Vestbalkan er netop udgået af dagsordenen. Det er en beslutningtruffet i Coreper, fordi man alligevel ikke mente, at sagen var klar nu.Med hensyn til punktet ”eksterne relationer” på energiområdet er der alene taleom et informationspunkt. Fokus er fortsat på energisikkerhedsdiskussionen, her-under direkte og indirekte relationer til Rusland.1. Revision af forordning om forvaltningsstrukturen for de europæiskeprogrammer for satellitbaseret radionavigation (EGNOS og Galileo)–FremskridtsrapportKOM (2009) 0139Rådsmøde 2949 – bilag 1 (samlenotat side 2)KOM (2009) 0139 – bilag 1 (grundnotat af 23/4-09)Transportministeren:Galileoprogrammet er som bekendt det fælles europæi-ske satellitnavigationssystem, der er under udvikling, og som skal indeholde 30satellitter og et antal jordstationer.Forordningen om forvaltningsstrukturerne for EGNOS- og Galileoprogrammerneer fra 2004.Med revisionen sker der en tilpasning af forordningen til de nye strukturer, der erfastlagt i den seneste forordning om programmet fra 2008, hvor Kommissionenovertog den forpligtelse, som det tidligere var tænkt at private investorer skullehave haft.Det drejer sig altså om, at vi skal bringe forordningen fra 2004 i overensstemmel-se med forordningen fra 2008, som drejer sig om finansieringssiden. Styringsmo-dellen blev fastlagt i 2004, og nu skal styringen afspejle den nye finansierings-struktur. Med andre ord: Dem, der betaler, skal også bestemme.

2. Direktiv om fastlæggelse af rammerne for ibrugtagning af intelligentetransportsystemer (ITS) på vejområdet–Generel indstilling/FremskridtsrapportKOM (2008) 0887Rådsmøde 2949 – bilag 1 (samlenotat side 6)KOM (2008) 0887 – bilag 2 (grundnotat af 18/2-09)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (08) – bilag 316, side 1066 FO (forhandlingsoplægforelagt EUU 27/3-09)Transportministeren:Jeg har redegjort for dette direktivforslag i udvalget tidlige-re og fik i marts 2009 forhandlingsmandat til forslaget.Kort sagt er formålet med direktivet at fremskynde og koordinere anvendelsen afintelligente transportsystemer, altså ITS, inden for vejtransport, herunder vej-transportens grænseflader til andre transportformer.Målet er via ITS at skabe en mere effektiv, mere miljøvenlig, mere sikker og bedresikret mobilitet for gods og passagerer.Forslaget har været drøftet flere gange i Rådets landtransportarbejdsgruppe ogvar desuden genstand for drøftelse på det uformelle ministermøde i Tjekkiet iapril. Det fremgik bl.a. af mødet, at flere medlemslande, herunder Danmark, øn-sker mere fokus på det økonomiske aspekt, herunder hvad omkostningerne afITS-direktivforslaget bliver.For så vidt angår direktivets målsætning om at harmonisere og øge udbredelsenaf ITS er holdningen generelt positiv i medlemsstaterne.

En række lande mener, at forslaget er et fornuftigt udgangspunkt, men adskilligeaf de større lande er fortsat skeptiske over for den regulering, teksten lægger optil.Desuden har en række lande givet udtryk for et dilemma mellem på den side atregulere for meget på ITS-området, hvilket kan føre til at den teknologiske udvik-ling på området holdes tilbage, og på den anden side for lidt regulering, hvilketkan medføre et ITS system, der er ubrugeligt på fællesskabsniveau, fordi manikke er harmoniseret og koordineret standarder og andet.Der er således lang vej igen for forslaget, der på rådsmødet er sat på dagsorde-nen til fremskridtsrapport. Det er i høj grad vejsiden, man fokuserer på her. Jegsynes, det er vigtigt – det er også noget, vi instruerer om – at vi i vores arbejdemed det sætter fokus på at sikre mobilitet på tværs af transportformer også i EU.Det er for mig at se dér, perspektivet ligger i ITS også på nationalt niveau. Detkan bidrage til en højere grad af samordning mellem transportformer – altså tog,bus og bil. Man kan skabe mere sammenkobling, hvis ITS-systemerne understøt-ter det. Derfor er det vigtigt, at man også tænker på tværs og sikrer mobilitet idenne sammenhæng. Det har jeg instrueret vore forhandlere om, at de skal væreopmærksomme på. De skal prøve at trække det i den retning.Pia Adelsteenundrede sig over, at man i samlenotatet om nærhedsprincip-pet skriver: “Regeringen finder således, forudsat at der sikres medlemsstater-ne tilstrækkelig indflydelse på forslagets rækkevidde og tidsplan og dermedfinansielle konsekvenser, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet”, idet hun mente, at enten var nærhedsprincippet overholdt, ellerogså var det ikke; det kunne ikke være afhængig af de finansielle konsekven-ser.På side 12 i samlenotatet står der, at Danmark har nogle generelle betænke-ligheder ved, om der overhovedet er behov for et direktiv. Hvis regeringenikke mener, der er behov for det, mente Pia Adelsteen det heller ikke.Hun kunne være lidt bekymret for, at hvis man laver en fælles ITS-løsning, viludviklingen på området gå i stå.Hanne Agersnapkunne se, at Danmark finder, det er vigtigt, at eksisterendeinvesteringer sikres, og spurgte, om der er noget konkret, man her tænker på.Hun gav transportministeren ret i, at det er vigtigt, at man ikke skal igennemen alt for lang proces, før vi får fastsat nogle standarder, og spurgte, om vi iDanmark har noget i klemme.Benny Engelbrechtmente, dette arbejde var kolossalt vigtigt – ikke mindstpå grund af den flaskehals, der findes i Tyskland.Transportministerenerkendte, at der stod i samlenotatet, at vi var i tvivl om,hvorvidt der var behov for et direktivforslag, men det var hans position, at deter fornuftigt med et direktiv, fordi det vil kunne sikre nogle fælles standarder.Det skal imidlertid være åbne standarder, sådan at alle kan udvikle ITS i taktmed at man får ressourcer til det, og så man kan anvende forskellige teknik-ker.

Han svarede Hanne Agersnap, at vi ikke har noget i klemme, sådan som detser ud nu.Pia Adelsteenblev bekymret over transportministerens svar om, at der erbehov for et direktiv på området, men det må ikke blive for detaljeret, idet hunpegede på, at så går EF-Domstolen ind og fortolker direktivet. Derfor ville hunfaktisk foretrække et meget præcist direktiv.Transportministerensagde, at der altid er tale om en balance med hensyntil, hvor præcis man skulle gøre reglerne, men pegede på, at man godt kangøre reglerne præcise, uden at de bliver meget detaljerede. Han var enig i, aterfaringen har lært os, at man som lovgiver på europæisk plan skal sørge for,at reglerne står lysende klart, sådan at der ikke er rum for fortolkning.

3. Grønbog: TEN-T: En gennemgang af politikken–Vedtagelse af RådskonklusionerKOM (2009) 0044Rådsmøde 2949 – bilag 1 (samlenotat side 15)KOM (2009) 0044 – bilag 1 (grundnotat af 26/3-09)KOM (2009) 0044 – bilag 3 (notat af 5/5-09)EU-note (08) – E 38 (notat af 26/2-09)Transportministeren:I grønbogen gennemgås den hidtidige politik på området”transeuropæiske transportnet”, altså TEN-T, og der gives en vurdering af dennepolitiks stærke og svage sider. Desuden formuleres tre forskellige optioner forden videre udvikling af TEN-T.Ud fra en samlet betragtning vurderes det at være i dansk interesse at pege påKommissionens udviklingsmodel nr. 3, der består af to lag: a) et primært net og b)et prioriteret net med udgangspunkt i de nuværende prioritetsprojekter.Udkastet til rådskonklusioner har været behandlet i Rådets transportarbejdsgrup-pe, hvor en række lande, herunder Danmark, har udtrykt generel tilfredshed medformandskabets udkast. Et flertal har desuden tilkendegivet sympati for option 3,som også er den model, vi foretrækker.På den baggrund støtter jeg udkastet til rådskonklusioner, der ventes vedtaget pårådsmødet.

4. Forordning om buspassagerers rettigheder og om ændring afforordning om samarbejde mellem nationale myndigheder medansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse–Fremskridtsrapport/politisk drøftelseKOM (2008) 0817Rådsmøde 2949 – bilag 1 (samlenotat side 28)KOM (2008) 0817 – bilag 1 (grundnotat af 27/1-09)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (08) – bilag 316, side 1059 FO (forhandlingsoplæg fo-relagt EUU 27/3-09)Transportministeren:Udvalget gav mig i marts 2009 et forhandlingsmandat tilforslaget.Af de forhandlinger, som har været om forslaget indtil videre, fremgår det, at allelande i princippet er positive over for vedtagelse af EU-regler om buspassagerersrettigheder, men landene er også enige om, at forslaget skal justeres på en delområder.Hovedproblemstillingen i forslaget er anvendelsesområdet, hvor mange lande –herunder Danmark – finder, at anvendelsesområdet bør begrænses til national oginternational bustrafik, således at lokal og regional bustrafik undtages.Formandskabets intention er at fremlægge en fremdriftsrapport på rådsmødet, ogman skal på dette møde diskutere anvendelsesområdet for forordningsforslaget.Jeg vil her fremføre, at Danmark finder, at anvendelsesområdet bør begrænses tilnational og international bustrafik, således at lokal og regional bustrafik undtages.

Pia Adelsteenhæftede sig ved, at der i samlenotatet stod, at man skulle ud-pege busterminaler, hvor handicappede kan ringe og rekvirere hjælp, idet hunpegede på, at vi har en anden form for handicapkørsel i Danmark. Hun spurg-te, om den danske handicapkørsel også er tilgængelig for handicappede turi-ster, der kommer til Danmark. Kan de ringe til kommunen og sige, at de harbehov for handicapkørsel, og hvem skal så betale for den? Tilsvarende villehun gerne vide, om danske turister, der tager til udlandet, kan bruge andrelandes tilbud på handicapområdet.Hanne Agersnapnævnte, at Danske Handicaporganisationer i deres hø-ringssvar var inde på, at det er for dårligt, at medlemsstaterne får mulighed forat tillade afvigelser fra forordningen med henvisning til andre regler, idet dedanske regler på området ikke er gode nok. De kritiserer bl.a., at de handi-cappede skal melde deres behov 48 timer før.Benny Engelbrechtspurgte, om det ikke ville blive frygtelig svært at afgræn-se mellem international og national bustrafik, idet en del af transporten kanforegå med et regionalt selskab, mens en anden del sker med et internationaltselskab.

Lone Dybkjærvar ligesom alle andre tilhænger af, at handicappede bliverintegreret i det danske samfund på alle mulige måder, men hun syntes, manbør drøfte, på hvilken måde man gør det mest rationelt. Hun var ikke overbe-vist om, at det nødvendigvis var til fordel for de handicappede, at alle bus-stoppesteder indrettes til brug for handicappede, men mente, man måskekunne bruge pengene på en bedre måde. Måske er de handicappede bedretjent med en individuel transport.Transportministerensvarede Pia Adelsteen, at han ikke mente, udenland-ske turister, som var handicappede eller bevægelseshæmmede, var omfattetaf reglerne, idet der er tale om en social ordning.Transportministeren sagde, at det er regeringens vurdering, at de regler, vihar i Danmark, er en fordel for de handicappede. Hvis man skulle implemen-tere direktivet på en anden måde, ville det formentlig betyde, at vi skulle lavealting om. Vi synes, det er rigtigt, at man respekterer, at landene har forskelli-ge måder at gribe det an på. Handicaporganisationerne mener, at den ord-ning, vi har i Danmark, kunne være bedre, men det koster penge, som et fler-tal i Folketinget må bestemme, om vi skal bruge på det område.Transportministeren svarede Benny Engelbrecht, at den bustransportør, somforetager den lokale transport, vil være underlagt danske regler, mens denbustransportør, der foretager den internationale transport, vil være underlagtEU-reglerne.Benny Engelbrechtpegede på, at direktivet i høj grad handler om erstat-ningsansvar, og derfor må der gælde samme regler for alle bustransporter,uafhængig af hvor busselskabets ruter går.Lone Dybkjærville kun beskæftige sig med de handicappedes situation ogforstod, at handicaporganisationerne ville have alle busstoppesteder gjorthandicapvenlige. Hun mente, handicapsituationen i Danmark er dårligere endi de lande, som har haft mange krigsveteraner.Transportministerensagde i anledning af Benny Engelbrechts bemærknin-ger, at der er en række bestemmelser om passagerrettigheder, der gælderalle europæiske operatører, uanset om de er lokale eller internationale.I svaret til Lone Dybkjær pegede transportministeren på, at der sker fremskridthele tiden, og vi investerer løbende i f.eks. at gøre vores stationer mere han-dicapvenlige. Men der er bestemt rum for forbedringer. I Transportministerietplanlægger man at fremlægge en samlet strategi i forhold til handicappede ogbevægelseshæmmede, og denne strategi vil man selvfølgelig diskutere medhandicaporganisationerne.

5. Forordning om et europæisk banenet med henblik påkonkurrencebaseret godstransport–Politisk aftaleKOM (2008) 0852Rådsmøde 2949 – bilag 1 (samlenotat side 40)KOM (2008) 0852 – bilag 1 (grundnotat af 28/1-09)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (08) – bilag 316, side 1062 FO (forhandlingsoplægforelagt EUU 27/3-09)Transportministeren:Denne sag forelagde jeg også for udvalget i marts i år.Det er et forslag, der har til formål at forbedre afviklingen af den grænseoverskri-dende godstransport i EU.Regeringen er generelt positiv over for initiativer til at løse udfordringerne omkringinternational jernbanegodstrafik. Men det har i denne sag været vigtigt for rege-ringen at slå fast, at disponeringen af det statsejede og -finansierede banenet eren national opgave.Siden jeg forelagde forslaget for udvalget sidst, er der sket en række fremskridt iforhandlingerne. Det går i den retning, vi gerne vil have.I spørgsmålet om styringsorganerne for godskorridorer er der tæt på at væreenighed om bestemmelserne, således at det sikres, at disse organer ikke fårovernationale beføjelser. Det er ligeledes slået fast i de seneste tekster, at med-lemslandene fortsat har den fulde kompetence til at træffe beslutninger om inve-steringer i jernbaneinfrastruktur mv. Dette er vigtige forhold for Danmark, somaltså er faldet på plads, sådan som tingene ser ud nu.Derimod er det stadig uafklaret, hvordan processerne omkring oprettelse af gods-korridorer skal være.Der forhandles stadig væk om denne del af forslaget. For Danmark er det vigtigt,at de bestemmelser, der omhandler reservekapacitet og prioritet for godstog, gi-ver mulighed for fortsat hensigtsmæssig afvikling af den danske offentlige ser-vicetrafik og en optimal udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. På rådsmø-det vil jeg arbejde for, at dette sikres.På rådsmødet har formandskabet sat forslaget på dagsorden til politisk enighed.

7. Direktiv om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andrevigtige parametre–FremskridtsrapportKOM (2008) 0779Rådsmøde 2949 – bilag 1 (samlenotat side 56)KOM (2008) 0779 – bilag 2 (grundnotat af 17/3-09)Transportministeren:Sagen til forhandlingsoplæg er dagsordenspunkt nr. 7 ommærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre.Sagen er ikke på dagsordenen for transportministrene, men behandles den 12.juni af energiministrene. I Danmark hører sager om dæk under mit ansvarsområ-de. Derfor forelægger jeg den her.Målet med forslaget er at fremme markedet for brændstofbesparende dæk.Dette skal ske ved at producenterne kommer med standardiserede oplysningerom:Dækkets brændstofeffektivitet.Dets vejgreb i vådt føre.Dets afgivelse af rullestøj til omgivelserne.

Med dette forslag giver vi altså forbrugerne et redskab, så de kan foretage et kva-lificeret valg.På rådsmødet er forslaget sat på dagsordenen til fremskridtsrapport. Forslagethar kun været behandlet ganske få gange i Rådets energiarbejdsgruppe, men erblevet positivt modtaget. Forhandlingerne vil derfor godt kunne gå meget stærkt.Generelt er Europa-Parlamentet også enige i Kommissionens forslag, men harbl.a. ønsket at forslaget fremsættes som en forordning i stedet for et direktiv.Kommissionen har meddelt, at forslaget vil blive fremsat som et forordningsfor-slag. Kommissionen regner med, at forordningen fremsættes senest i juli måned.Danmark kan tilslutte sig, at forslaget ændres til et forordningsforslag.FOMit forhandlingsoplæg er på den baggrund:At man fra dansk side arbejder for, at forslaget træder i kraft så hurtigtsom praktisk muligt.At man fra dansk side vil arbejde for, at kravene med betydning for trafik-sikkerheden – vådgreb – for varebils- og lastbilsdæk indføres hurtigstmuligt. Herunder at vådgreb hurtigst muligt indføres i mærkningen af va-rebils- og lastbilsdæk.At man fra dansk side arbejder for at maksimere nytten af forbrugerop-lysningen, ved at støjmåling indgår på den mest hensigtsmæssige måde.At man fra dansk side arbejder for, at forslaget hjemles i traktatens artikel175, som er en miljøartikel.At man fra dansk side arbejder for, at de administrative byrder som følgeaf forslaget bliver begrænset.At man fra dansk side i arbejdet i internationale fora vil støtte bedre defi-nitioner af vinterdæk.

Pia Adelsteensyntes, det var rigtigt dejligt, at direktivet bliver lavet om til enforordning. Hun syntes, det var en rigtig god ting med energimærkning afdækkene, men spurgte, om det, der var nævnt om vådgreb, kun gjaldt varebi-ler og lastbiler, men ikke personbiler.Det er rigtigt, at jo mindre modstand, der er, jo længere kører man pr. liter,men der er vel også et spørgsmål om sikkerhed, idet de dæk, der kørerlængst pr. liter, ikke er dem, der vinder i en sikkerhedstest. Man skal passepå, at man ikke laver en forordning, der sætter sikkerheden over styr.Hanne Agersnapkunne sagtens gå med til forhandlingsoplægget, menspurgte, om de forskellige parametre – altså trafiksikkerhed, lavt energiforbrugog støj – trækker i samme retning.Lone Dybkjærspurgte, hvad det betyder de facto, at man går fra et direktiv tilen forordning, og hvor meget man vil tage med af Parlamentets forslag.Hun spurgte, om man også diskuterer asfaltens betydning.

Transportministerensvarede Pia Adelsteen, at bestemmelserne om våd-greb også gælder for personbiler.Han svarede Hanne Agersnap, at de tre parametre ikke altid trækker i sammeretning. Det drejer sig om at udvikle deklarationerne, sådan at forbrugernekan se, hvor dækkene har deres stærke side.Han svarede Lone Dybkjær, at fordelen ved en forordning er, at markedet bli-ver bundet af den straks, uden at man skal igennem en implementeringspro-ces i de enkelte lande.Selvfølgelig betyder asfalten noget, men man kan godt isoleret set måle dæk-kenes energieffektivitet.Ulrik Lopdrup,Færdselsstyrelsen, tilføjede, at vejbelægningen også har storbetydning, men i det foreliggende direktiv ser man alene på dækkenes betyd-ning, og man kan sagtens med fornuft optimere dækkene alene.Lone Dybkjærsagde, at om en forordning sikrer en hurtigere implemente-ring, vel afhænger af, hvornår den træder i kraft.Transportministerensvarede Lone Dybkjær, at vi ikke kender ikrafttrædel-sestidspunktet for forordningen, idet Kommissionen endnu ikke har fremsatforslaget til forordning. Lone Dybkjær har naturligvis ret i, at meget afhængeraf tidspunktet for ikrafttrædelsen. Transportministeren lovede at arbejde for, atden træder i kraft så hurtigt som muligt.Næstformandenkonkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-geringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Teledelen9. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ombeskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur: Beskyttelse modstorstilede cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhedog robusthed–Udveksling af synspunkterKOM (2009) 0149Rådsmøde 2949 – bilag 2 (samlenotat side 2)KOM (2009) 0149 – bilag 1 (grundnotat af 6/5-09)Formandensagde, at på grund af de mange sager på dagsordenen havde hanaftalt med videnskabsministeren, at denne skulle fatte sig i korthed.Videnskabsministeren:Der er ét it- og telepunkt på dagsordenen for rådsmødetden 11. juni 2009, som jeg forelægger for udvalget til orientering.Det tjekkiske EU-formandskab har desuden meddelt, at der i randen af mødetogså bliver afholdt en uformel drøftelse mellem ministrene vedrørende teledirek-tivpakkens fremtid. Det vil jeg nævne under eventuelt.På rådsmødet vil der være en udveksling af synspunkter om Det EuropæiskeAgentur for Net- og Informationssikkerhed og beskyttelse af kritiske informations-infrastruktur.Jeg forelægger som sagt dette punkt til orientering.Kritisk informationsinfrastruktur er en fælles betegnelse for de net og tjenester,som samfundet er afhængig af. Det er eksempelvis internettet.Udgangspunktet for drøftelserne er en erkendelse af, at samfundets økonomiske,sociale og politiske velbefindende er afhængig af, at informationsinfrastrukturen ersikker og robust.Net og tjenester er i dag forbundet på tværs af landegrænser. En medlemsstatskritiske informationsinfrastruktur er derfor også afhængig af, hvor godt andremedlemsstater sikrer deres informationsinfrastruktur.Derfor vedtog Europa-Parlamentet og Rådet i 2004 en forordning om oprettelseaf Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed – det vi i daglig talekalder ENISA.ENISA arbejder for sikringen af et højt it-sikkerhedsniveau i EU og for at udvikleen sikkerhedskultur i EU.Kommissionens meddelelse sætter fokus på Europas robusthed og modstands-kraft over for elektroniske angreb og udfald af elektroniske tjenester.Vores samfund består af mange offentlige og private tjenester og net, som ergensidigt afhængige. Og afhængigheden rækker udover landegrænserne.

Hanne Agersnapforstod, at man vil opfordre medlemslandene til at etablereet fælleseuropæisk partnerskab til beskyttelse af kritisk informationsinfrastruk-tur, men spurgte, om man kunne tænke sig at gå videre og fastsætte en tids-frist for, hvornår det skulle ske.Svend Aukenpegede på, at informationsinfrastrukturen indgår i det internati-onale våbenkapløb, hvorfor nettet risikerer at blive lammet af fjendtlige an-greb. Derfor opfordrede han til, at man tænker sagen igennem i sammen-hæng med sikkerhedspolitikken og måske prøver at få internettet med i deinternationale våbenaftaler.Videnskabsministerenville gerne være med til at fastsætte en tidsfrist, ogen sådan var faktisk foreslået, nemlig inden udgangen af 2010.Han var opmærksom på faren for fjendtlige angreb og nævnte, at man ogsåhar drøftet sagen i NATO.EnergidelenFO10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forpligtelsefor medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolieog/eller mineralolieprodukter–Politisk enighedKOM (2008) 0775Rådsmøde 2949 – bilag 3 (samlenotat side 2)KOM (2008) 0775 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-09)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (08) – bilag 262, side 750 (senest behandlet i EUU17/2-09)Transportministeren:Jeg forelægger dette direktiv med henblik på forhand-lingsoplæg, idet formandskabet lægger op til politisk enighedForslaget har til hensigt at styrke EU’s forsyningssikkerhed for olie bl.a. gennemen tilnærmelse til det Internationale Energi Agenturs – IEA’s – regelsæt for med-lemsstaters lagringspligt, en øget transparens samt en styrket kontrol med lagre-ne. Overordnet støtter regeringen formålet med forslaget. Men i lighed med flereandre lande ønsker regeringen samtidig en række justeringer af forslaget fraKommissionen.

Regeringen har således arbejdet for, at forslaget generelt tydeliggøres, og at derindsættes mere klare definitioner.Derudover lægger regeringen vægt på:At forslaget i større omfang bevarer velfungerende dele af det eksiste-rende direktiv.At forslaget får en udformning, som i videst muligt omfang indebærer entilnærmelse af EU’s regelsæt til det tilsvarende IEA-regelsæt uden indfø-relse af nye særordninger.At forslaget generelt udformes, så det ikke medfører unødige administra-tive byrder og øgede omkostninger, herunder at forslagets bestemmelserikke er unødigt komplicerede i forhold til de nuværende regler.At forslaget bevarer national kompetence til at fastsætte regler for lag-ringspligt og tilsyn og kontrol.

Endelig lægger regeringen vægt på, at forslaget ikke medfører væsentlige statsfi-nansielle eller samfundsøkonomiske omkostninger, uden at det modsvares af entilsvarende forbedret forsyningssikkerhed.Direktivforslaget er meget teknisk og har på en række punkter været temmeliguklart og upræcist. Derfor har det også været svært at vurdere konsekvenserne afde enkelte bestemmelser. Gennem forhandlingerne er der dog på nuværendetidspunkt gennemført så store ændringer i forslaget, at vi kan støtte forslagetsvedtagelse.Der stilles f.eks. ikke længere krav om større lagerdækning, end vi har i dag. Derstilles heller ikke krav om ugentlige rapporteringer til EU, som det lå i Kommissio-nens oprindelige forslag. Endelig er det ikke længere obligatorisk for alle med-lemsstater at opsætte centrale lagerenheder.FORegeringen agter derfor at stemme for forslaget.

Svend Aukenadvarede imod, at det blev oliebranchen, der bestemte dendanske energipolitik, og så forslaget som led i en europæisk energisolidaritet,så man kunne hjælpe lande, der blev udsat for et pres f.eks. fra Rusland. Der-for kunne man godt forestille sig, at der var behov for større beredskabslagreend det, der ligger i regelsættet vedrørende det internationale energiagentur.Det er svært at være imod forhandlingsoplægget, når transportministeren si-ger, vi ikke vil have for meget bureaukrati, men han var bekymret for den un-dertone, der var om, at Danmark ville være blandt de lande, der ville sikre sig,at der ikke skete mere.Transportministerengav Svend Auken ret i, at vi skal sikre, at der er solida-ritet landene imellem.Formandenkonkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

11. Energieffektiviteta) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelseaf energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug vedhjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger(omarbejdet) (energimærkningsdirektivet)KOM (2008) 0778Rådsmøde 2949 – bilag 3 (samlenotat side 12)KOM (2008) 0778 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-09)Rådsmøde 2949 – bilag 6 (henvendelse fra Forbrugerrådet af3/6-09)b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne(omarbejdning) (bygningsdirektivet)–Formandskabets fremlæggelse af fremskridtsrapportKOM (2008) 0780Rådsmøde 2949 – bilag 3 (samlenotat side 19)KOM (2008) 0780 – bilag 2 (grundnotat af 25/2-09)Transportministeren:Det andet punkt på dagsordenen drejer sig om en oriente-rende politisk drøftelse på baggrund af en statusrapport for tre forslag inden forenergieffektivisering, nemlig forslag til omarbejdning af energimærkningsdirekti-vet, forslag til omarbejdning af bygningsdirektivet og forslag til direktiv om mærk-ning af dæk mht. brændstofeffektivitet mv.Som man forhåbentlig har bemærket, har jeg gennemgået dækmærkningsdirekti-vet, så det vil jeg undlade i denne sammenhæng. Jeg gjorde det, fordi det natio-nalt er mit ansvar.For de to første forslags vedkommende er man først lige startet på forhandlinger-ne med præsentation i arbejdsgruppen og fremlæggelse af generelle overordne-de synspunkter fra medlemslandene. Begge forslag har fået en generel positivmodtagelse.For så vidt angår det reviderede energimærkningsdirektiv er regeringen – i lighedmed øvrige medlemslande – generelt set positivt indstillet over for forslaget. For-slaget indebærer en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatteenergirelaterede produkter, som ikke i sig selv er energiforbrugende, men somhar en væsentlig betydning for energiforbruget. Dette kunne f.eks. være vinduer.Desuden indeholder forslaget skærpede bestemmelser vedrørende kontrol oghåndhævelse.Forslaget er i god overensstemmelse med dansk energipolitik og med de syns-punkter om EU’s energipolitik, som regeringen – med bred opbakning fra Folke-tingets partier – fremsatte over for Kommissionen i oktober 2006.Når det gælder det reviderede eller omarbejdede bygningsdirektiv, støtter rege-ringen også overordnet set forslaget. Forslaget indebærer bl.a. en udvidelse af

direktivets anvendelsesområde, f.eks. anførsel af energimærkets indikatortal ienhver annoncering i forbindelse med salg og leje af bygninger og krav til denenergimæssige ydeevne i forbindelse med større renoveringer af også mindrebygninger samt en sænkning af grænsen for, hvornår offentlige bygninger skal22energimærkes, fra 1000 m til 250 m .Forslaget indebærer også en styrkelse af nogle af dets bestemmelser, så de fårstørre virkning, f.eks. vedrørende udformningen af energimærkningerne medstørre fokus på anvendeligheden af anbefalinger.Kommissionens forslag er i vidt omfang allerede gennemført i dansk lovgivningeller i overensstemmelse med regeringens aktuelle udspil til energibesparelser ibygninger.Regeringen kan som nævnt generelt støtte forslaget, men der er dog blandt andetbehov for, at de hidtidige erfaringer med gennemførelse af eftersyn af kedel- ogvarmeanlæg analyseres nærmere, før der træffes beslutning om kvantitative ud-videlser af ordningerne, så vi er sikre på, at indsatsen reelt står mål med resulta-terne.

Anne Grete Holmsgaardhenviste til, at hun gennem Energiudvalget havdefået svar på nogle spørgsmål, som hun gerne ville have en uddybning af. Hunforstod, at man også kunne stille skrappere komponentkrav, når der var taleom et renovere bygninger, og ville gerne vide, om dette ville blive fastholdt,samt hvor stor opbakning der var til dette krav, som hun mente var meget vig-tigt.Hun pegede på, at energimærket er en ordning, som er skabt i Danmark ogeksporteret til andre lande i EU, og at det er vigtigt med uafhængige konsu-lenter, men der er faktisk nogle store almene boligselskaber og kommuner,som godt selv kan lave energimærkning af deres egne bygninger. Derforspurgte hun, om Danmark arbejder for, at vi kan fastholde dette.Som energimærket er i dag, opererer man med beregnet energiforbrug ellermed faktisk energiforbrug, og der er valgfrihed. Hun spurgte, om man vil be-vare denne valgfrihed, så landene kan undgå at bruge tid og penge på at fin-de frem til det beregnede energiforbrug.Pia Adelsteensagde, at man skulle passe på med at lade de nye, skrapperekrav gælde også ved renovering, idet renoveringen så kan blive så dyr, at folkvælger ikke at foretage sig noget. F.eks. behøver man ikke ved udskiftning afvinduer at bruge dyrt trelags termoglas.Svend Aukensagde som en af dem, der var med til at eksportere energi-mærket, at han delte Anne Grete Holmsgaards skeptiske bemærkninger ogvar enig i, at det er meget vigtigt, at det bliver gjort på den rigtige måde.Transportministerensvarede Anne Grete Holmsgaard med hensyn til kom-ponentkrav, når man renoverer, at der er tale om et minimumsdirektiv, så vikan godt fastsætte skrappere regler.

12. Frokostdrøftelse: Hovedsæde for agenturet for samarbejde mellemenergitilsynsmyndigheder (ACER - Agency for Co-operation ofEnergy Regulators)Rådsmøde 2949 – bilag 4 (samlenotat side 1)KOM (2007) 0530 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (08) – bilag 25, side 1406 (seneste behandling iEUU 30/9-08)EUU alm. del (072) – bilag 315, side 981 (senest behandlet iEUU 30/5-08)EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplægforelagt EUU 22/2-08)Transportministeren:Der vil være en drøftelse under frokosten af den fremtidi-ge placering af Agenturet for samarbejde mellem energitilsynsmyndigheder –ACER – som er blevet etableret i forbindelse med den 3. energiliberaliserings-pakke.Danmark lægger generelt vægt på:1) At nye EU-agenturer primært placeres i de nye EU-medlemslande.2) At landet selv er en drivkraft i forhold til det indre marked for el og gas,specielt for så vidt angår holdningen til ejermæssig adskillelse.3) Tilgængelighed til byen fra andre dele af Europa og mulighederne for atfå etableret et effektivt agentur med kompetente medarbejdere.

13. Forslag til konklusioner fra Rådet og fra repræsentanter framedlemsstaternes regeringer i Rådet om officiel fremlæggelse afforslag til ændring af Kyoto-protokollen–Sagen er ikke på rådsmøde (transport, telekommunikation og energi)den 11.-12. juni 2009, men forventes vedtaget på rådsmødet (beskæf-tigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8.-9. juni2009–VedtagelseRådsmøde 2949 – bilag 7 (tillæg til samlenotat)Transportministeren:Jeg skal også informere om, at Rådet vedtager råds-konklusioner om ændring af Kyotoprotokollen som et A-punkt på et af de først-kommende rådsmøder. Formålet er at give mandat til formandskabet og Kom-missionen om at fremlægge ændringsforslag til Kyotoprotokollen senest 6 måne-der før mødet i København og dermed sikre, at der i København kan vedtages enjuridisk bindende ændring af Kyotoprotokollen. Det forslag, der fremlægges, erikke endeligt udformet. Forslaget præjudicerer ikke EU's holdning senere i for-handlingerne og er således en ren formalitet, som skyldes, at der er denne 6 må-neders frist.

14. Eventuelt – teledirektivpakkenVidenskabsministeren:Som jeg også indledningsvist nævnte, vil der ved råds-mødet også være en uformel drøftelse om teledirektivpakken.Jeg har tidligere skriftligt orienteret udvalget om Europa-Parlamentets afstemningden 6. maj 2009. Det var ved den lejlighed, at Europa-Parlamentets plenarfor-samling vedtog ændringsforslag nr. 138. Ændringsforslaget var ikke var en del afkompromisaftalen med Rådet, som blev indgået den 29. april i år. Derved blevden samlede kompromisaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet ikke vedta-get. Ændringsforslag nr. 138 var forårsaget af den franske idé om ”Three strikesand you are out”, hvorved man kunne forbyde folks adgang til internettet udendomstolskendelse.Der forventes ikke at være flertal i ministerrådet for den tekst, som Europa-Parlamentet vedtog den 6. maj 2009.Jeg forventer dog først, at Rådet tager endelig stilling til den videre proces omteledirektivpakken til september.Det ser derfor ud til, at teledirektivpakken vil blive behandlet i forligsudvalget tilefteråret, når det nye Europa-Parlament er trådt til.På det grundlag vil Danmark ved den uformelle drøftelse på det kommenderådsmøde have en åben tilgang til det videre forløb, idet det er en prioritet at sikreen aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Danmark vil naturligvis fortsatgive udtryk for sin støtte til ændringsforslag nr. 138. Det er helt i forlængelse af

Hanne Agersnapforstod, at det tidligere givne mandat gælder, altså at Dan-mark støtter ændringsforslag nr. 138 om, at man ikke kan fratage folk deresinternetadgang uden en dommerkendelse. Hun ville være sikker på, at der ividenskabsministerens udtalelse om, at han ville have en mere åben tilgang tildet videre forløb, ikke lå, at man ville opgive dette.Benny Engelbrechtvar glad for, at videnskabsministeren ville deltage aktivt idrøftelserne af telepakken, men understregede ligeledes vigtigheden af, atvidenskabsministeren holdt fast i vor støtte til ændringsforslag nr. 138 oggjorde det meget markant.Videnskabsministerensagde, at han var meget opmærksom på sagen, ogat man ikke kun ved rådsmøderne, men også på embedsmandsniveau og iCoreper fremfører vort synspunkt på ændringsforslag nr. 138 igen og igen.Det, han mente med sin tale om en åben tilgang, var, at teledirektivpakken joer en kæmpestor pakke, og derfor ville det være ærgerligt, om de hele skullefalde. Måske kunne man overveje at trække nogle ting ud, som man var enigeom. Vi vil prøve at få et resultat, når der er valgt et nyt Europa-Parlament.Formandenrefererede nogle avisartikler, som tydede på, at der i Frankrig varen stærk opposition mod i Frankrig at gennemføre indskrænkning i folks ad-gang til internettet uden dommerkendelse.Videnskabsministerensagde, at ifølge hans oplysninger havde det franskeparlament vedtaget det franske forslag den 12. maj, men han ville undersøgesagen. Han vidste, at der stadig foregår en debat i Frankrig, men så vidt hanhavde forstået, var det en debat om at finde en løsning i Europa.

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2947 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed ogforbrugerbeskyttelse – social og sundhedsdelen) den 8.-9. juni 2009Punkterne 1c, 1e, 1g, 5 og 7 hører under Indenrigs- og Socialministeriets res-sort og blev forelagt af indenrigs- og socialministeren.Punkterne 9-13 hører under Sundhedsministeriets ressort og blev forelagt afsundhedsministeren.De øvrige punkter på rådsmødets dagsorden blev forelagt under punkt 1 påEuropaudvalgets dagsorden.Formandenbød den nye indenrigs- og socialminister velkommen og bekla-gede, at hun havde måttet vente, og at der på det sene tidspunkt ikke var såmange af ordførerne til stede.Indenrigs- og socialministeren:Jeg siger tak for den positive modtagelse.Selv om det er ved at tynde ud i rækkerne, er jeg glad for, at der er godt medører til stede, som vil lytte til, hvad jeg har at sige.Sundhedsministeren:Jeg skal forelægge sundhedssagerne på rådsmødet iLuxembourg den 9. juni. Der er fire sager på dagsordenen – en henstilling omsjældne sygdomme, en henstilling om patientsikkerhed, direktivforslaget om pati-entrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og læ-gemiddelpakken. Alle sagerne forelægges til udvalgets orientering.Jeg vil koncentrere mit indlæg om direktivforslaget vedrørende patientrettigheder iforbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og om lægemiddelpak-ken. Og jeg vil derudover orientere om en sag vedrørende tilsætningsstoffer i to-baksvarer, som Danmark vil rejse på rådsmødet under eventuelt. Hvis der erspørgsmål til de øvrige sager på dagsordenen, besvarer jeg selvfølgelig ogsågerne dem.1. Forberedelse af junimødet i Det Europæiske Råd– Politisk debat

c) Kommissionens meddelelse om det aldrende samfund og dendemografiske udfordringKOM (2009) 0180Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (08) – bilag 370, side 1156 (seneste behandling iEUU 30/4-09)e) Sociale tjenesteydelser som et redskab til aktiv inklusion, styrkelseaf den sociale samhørighed og et område medbeskæftigelsesmuligheder–Vedtagelse af rådskonklusionerg) Social overvågning af krisen: opdateret vurdering fra SPC ogKommissionen om de sociale implikationer af krisenIndenrigs- og socialministeren:Under det første punkt på dagsordenen forrådsmødet skal der være en debat, hvor der bl.a. skal gives indspil til mødet iDet Europæiske Råd senere på måneden vedrørende de sociale og beskæf-tigelsesmæssige virkninger af den økonomiske krise.På mit område foreligger der et baggrundsdokument fra Kommissionen omdet aldrende samfund og den demografiske udfordring, hvori Kommissionenredegør for de konsekvenser, den ændrede demografiske sammensætning afbefolkningen vil have på de offentlige udgifter, sundhedssystemerne, langva-rig pleje, den sociale beskyttelse m.v.Herudover skal Rådet vedtage et sæt konklusioner om sociale tjenesteydelsersom et redskab til aktiv inklusion, styrkelse af den sociale samhørighed og etområde med beskæftigelsesmuligheder. I konklusionerne fastslås bl.a., atsocial service spiller en stor rolle med hensyn til at sikre social, økonomisk ogterritorial sammenhæng i EU ved at bidrage til større beskæftigelse og socialinklusion.I forhold til punkt g kan jeg nævne, at komiteen for social beskyttelse harsendt en opdateret beskrivelse til Rådet af nogle af de foranstaltninger, der ergennemført i medlemsstaterne med henblik på håndtering af den økonomiskekrise.

5. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet omligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder ellerseksuel orientering–FremskridtsrapportKOM (2008) 0426Rådsmøde 2947 – bilag 1 (samlenotat side 20)KOM (2008) 0426 – bilag 4 (grundnotat af 8/9-08)KOM (2008) 0426 – bilag 7 (Europaudvalgets udtalelse)KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar påEuropaudvalgets udtalelse)KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 2KOM (2008) 0426 – bilag 3 (henvendelse fra DanskArbejdsgiverforening af 28/8-08)EU-note (072) – E 61 (notat af 18/9-08 omsubsidiaritetsprincippet)EU-note (072) – E 59 (notat af 3/9-08 om subsidiaritetstjek)EU-note (072) – E 48 (note af 8/7-08 om ny social dagsorden)Udvalgsmødereferater:EUU alm. del (08) – bilag 142, side 580 (seneste behandling iEUU 12/12-08)(072) Side 1281 (fortroligt referat af behandling på EUU-mødet19/9-08 vedr. subsidiaritetstjek)EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1383 (behandlet i EUU26/9-08)Indenrigs- og socialministeren:Mit næste punkt er punkt 5, som vedrørerforslag til direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alleuanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,Tidligere velfærdsminister Karen Jespersen orienterede udvalget grundigt omdette forslag forud for rådsmødet den 2. oktober 2008. Under det tjekkiskeformandskab har der alene været afholdt to halvdagsmøder i Rådets arbejds-gruppe om sagen, hvor der ikke er sket nævneværdige fremskridt.Forslaget er fortsat karakteriseret ved, at det på en række områder indeholdernogle vage og elastiske begreber, som gør det vanskeligt at overskue direkti-vets rækkevidde.Dette er selvfølgeligt et problem, når vi fra regeringens side skal afdække for-slagets juridiske, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.Hertil kommer, hvad der er mindst lige så væsentligt, at det så bliver overladttil EF-Domstolen at udlægge teksten.Vi kan konstatere, at behovet for opklaring er stort hos alle medlemsstaterne.Vi kan også konstatere, at nogle medlemsstater er meget kritiske, og at deroven i købet er en tendens til, at graden af skepsis forøges.

Forslaget er alene på dagsordenen til fremskridtsrapport, og det er min vurde-ring, at den i traktatens art. 13 krævede enstemmighed ikke opnås lige meddet samme.Pia Adelsteenkunne godt forstå, at graden af skepsis var steget i de forskel-lige EU-lande, og henviste til, at Dansk Folkeparti ikke mente, nærhedsprin-cippet var overholdt. Hun syntes, hele direktivet bærer præg af, at det er me-get, meget vagt formuleret. Som et eksempel nævnte hun, at ganske vist eradoption undtaget fra direktivet, men betyder det, der står nederst på side 23 isamlenotatet, at hvis man indfører og anerkender retligt registrerede partner-skaber, som vi har det i Danmark, så kan vi ikke selv bestemme, om homo-seksuelle må adoptere, for så er det diskrimination?Lone Dybkjærspurgte, hvad regeringens generelle holdning er til forslaget,idet hun mente, det var et meget vigtigt direktiv, selv om det ikke er perfekt.Hun spurgte også, om der ikke er ting i direktivet, som regeringen findersmaddervigtige. Hun nævnte, at der var masser af betænkeligheder i forbin-delse med handicapkonventionen, men da det kom til stykket, fik man en me-get generel implementering, som alle stemte for.Svend Aukenhuskede Karen Jespersens forelæggelse af sagen i sin tid sommeget negativ og syntes, den nye indenrigs- og socialministers forelæggelsevar mere åben. Han ville være ked af, hvis kongeriget stod som et af de lan-de, der ikke ville bekæmpe diskrimination af folk med en anderledes tro ellerfolk, som er homoseksuelle. Til gengæld var han hundrede procent enig i, atdet skal være præcist, for ellers vil der komme masser af sager, som EF-Domstolen skal tage stilling til. Han nævnte, at problemet med romaerne iRumænien og Slovakiet var et uhyggelig stort problem, og at antallet af for-brydelser mod homoseksuelle også er stigende i Danmark. Nogle menneskerkan ikke lide muslimer, men de er jo mennesker, og undersøgelser i EU viser,at en tredjedel af alle muslimer føler sig udsat for alvorlig diskrimination pågrund af deres tro. Derfor må det være vigtigt, at man får nogle præcise in-strumenter, der garanterer folk de grundlæggende rettigheder. Svend Aukenville være ked af, hvis vort land ikke havde dette som et helt overordnet prin-cip, og tilføjede, at på det punkt havde han været fuldstændig enig med mini-sterens far. På denne baggrund ville han være glad, om indenrigs- og social-ministeren ville tilkendegive en grundlæggende positiv holdning.Indenrigs- og socialministerensvarede på Pia Adelsteens spørgsmål omadoption og registrerede partnerskaber, at det var et af de punkter, hvor derpå nuværende tidspunkt var uklarhed, så det var svært for indenrigs- og soci-alministeren at give en fortolkning, før formuleringerne bliver mere præcise.Indenrigs- og socialministeren erklærede sig enig i det, Lone Dybkjær ogSvend Auken sagde. Vi må naturligvis gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe dis-krimination og sørge for, at f.eks. mennesker med handicap skal have rettig-heder. Derfor er vi også ved at lægge sidste hånd på en ratifikation af FN’shandicapkonvention. Men det er klart, at hun som indenrigs- og socialminister

Flemming Møller Mortensenhenviste til den debat, der havde været i Folke-tingssalen om beslutningsforslaget om nationale standarder for hygiejne ogrengøring på sygehusene, og bad sundhedsministeren læse det, der blev sagtved den lejlighed, idet det er relevant for rådshenstillingen, som bl.a. drejer sigom forebyggelse og bekæmpelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.Sundhedsministerenerindrede godt debatten i Folketingssalen. Han tilføje-de, at der var taget nationale initiativer i forbindelse med den danske kvali-tetsmodel, som træder i kraft i 2010.Flemming Møller Mortensenhenviste til, at den danske kvalitetsmodel drejersig om de organisatoriske rammer. Det, han tænkte på, var mere de fagligestandarder.Lone Dybkjærpegede på, at med hensyn til hygiejne er der tale om nogleenkle forholdsregler, f.eks. at man skal vaske hænder, og det kan vi godt kla-re på nationalt plan.Svend Aukenpegede på, at der er stor forskel på hygiejnen på de danskesygehuse, men mente, det var noget, man måtte klare lokalt.

10. Forslag til Rådets henstilling om et europæisk tiltag vedrørendesjældne sygdommeKOM (2008) 0726Rådsmøde 2947 – bilag 2 (samlenotat side 3)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (08) – bilag 139, side 539 (seneste behandling iEUU 5/12-08- ingen omtale)Sundhedsministerennævnte ikke dette punkt.Lone Dybkjærbetegnede samarbejdet om sjældne sygdomme som utroligtvigtigt og ville gerne på et tidspunkt have en status over, hvad der sker påområdet, hvis man har noget materiale om det, idet hun pegede på, at etsamarbejde også kunne være relevant for sygdomme, som ikke var så sjæld-ne, at mindre end 2500 personer havde dem, men som alligevel var retsjældne.

11. Direktivforslag om patientrettigheder i forbindelse med grænse-overskridende sundhedsydelserKOM (2008) 0414Rådsmøde 2947 – bilag 2 (samlenotat side 6)KOM (2008) 0414 – bilag 3 (grundnotat af 6/10-08)KOM (2008) 0414 – bilag 2 (henvendelse og høringssvar af 19/8-08 fra foreningen af Danske Patienter)KOM (2008) 0414 – bilag 4 (henvendelse af 27/11-08 fra DanskeRegioner)KOM (2008) 0414 – bilag 7 (henvendelse af 17/4-09 fra DanskeRegioner)EU-note (08) – E 17 (notat af 4/12-08 om patientrettigheder)EU-note (08) – E 16 (notat af 2/12-08 om patientrettigheder)EU-note (072) – E 48 (notat af 8/7-08)EU-note (06) – E 69 (notat af 3/7-07 om social sikring)Udvalgsmødereferat:EUU alm. del (08) – bilag 139, side 533 (seneste behandling iEUU 5/12-08)

Sundhedsministeren:I forbindelse med forelæggelsen af sundhedsminister-rådsmødet i december sidste år og den tekniske gennemgang for FolketingetsEuropaudvalg og Sundhedsudvalget i februar i år gik jeg ganske meget i detaljerangående indholdet af direktivforslaget om patientrettigheder i forbindelse medgrænseoverskridende sundhedsydelser. Jeg vil derfor i dag alene fokusere påudviklingen siden sidst.Der er sket væsentlige fremskridt i forhandlingerne under tjekkisk formandskab.Også for så vidt angår flere af de spørgsmål, som vi fra dansk side er særligt op-mærksomme på.Der er dog stadig en række udeståender, og sagen er endnu ikke moden til poli-tisk stillingtagen på rådsmødet i næste uge. Det forventer vi tidligst vil være tilfæl-det på rådsmødet i december. På rådsmødet i næste uge vil vi derfor alene haveen drøftelse af forslagets status og give nogle politiske indikationer for de fortsatteforhandlinger.Formandskabet har forud for rådsmødet fremlagt en revideret kompromistekst,som fortsat vil skulle forhandles.Kompromisforslaget forsøger blandt andet at specificere medlemsstaternes ret tilat kræve forhåndsgodkendelse i forbindelse med hospitalsbehandling og højtspecialiseret ambulant behandling i en anden medlemsstat.Det er ligeledes blevet søgt præciseret, at medlemsstaterne kan afslå at give for-håndsgodkendelse, hvis den pågældende behandling kan leveres rettidigt i detnationale sundhedsvæsen, også kendt som princippet om ”undue delay”.Vi er også kommet et stykke videre med at sikre, at offentlige danske sygehuseom nødvendigt kan afvise at modtage udenlandske patienter til planlagt behand-ling for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til de danske patienter.På disse for Danmark vigtige punkter er der altså sket gode fremskridt, selv omder fortsat er behov for yderligere afklaringer.Som beskrevet i samlenotatet fandt vi fra dansk side, at der kunne stilles spørgs-målstegn ved, om bestemmelserne om kvalitet og sikkerhed samt klage og er-statningsmuligheder i artikel 5 i Kommissionens oprindelige forslag kunne siges atvære i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 152, stk. 5. Af den traktatbe-stemmelse fremgår det, at Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet fuldtud skal respektere medlemsstaternes ansvar for organisering og levering afsundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling.I formandskabets kompromisforslag er artikel 5 blødt væsentligt op. For så vidtangår kvalitet og sikkerhed er der nu alene tale om informationskrav. Der læggesheller ikke længere op til, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterneskal udarbejde fælles retningslinjer. Men bestemmelsen indeholder fortsat vissekrav til medlemsstaterne vedrørende klageadgang og mulighed for at søge er-statning.Blandt andet på foranledning af de danske bekymringer har Rådets juridiske tje-neste udtalt sig om direktivforslagets hjemmelsgrundlag og har i den forbindelse

vurderet, at artikel 5 i den foreliggende form ligger inden for rammerne af Fælles-skabets beføjelser i henhold til traktaten.Som sagt er der fortsat en række udeståender. Fra dansk side arbejder vi fortsatfor at få afklaret muligheden for at fastholde den danske sikringsmodel med grup-peinddeling, hvor tilskud til almen lægehjælp er betinget af, at den gruppe 1 sikre-de søger sin valgte praktiserende læge.Af andre udeståender kan jeg nævne:Forslagets hjemmel og anvendelsesområde.Muligheden for at få tilskud til medicin købt i udlandet og tilskud til medi-cin ved indløsning af udenlandsk recept i hjemlandet.Indhold og rækkevidde af forslagets kapitel IV om samarbejde mellem denationale sundhedssystemer.

På alle disse punkter er der fortsat et stykke vej igen, før vi er i mål.Som sagt forventer vi tidligst, at forslaget er modent til politisk stillingtagen i Rådetpå rådsmødet i december. Inden en politisk stillingtagen vender jeg naturligvistilbage og søger udvalgets tilslutning til regeringens forhandlingsoplæg.Endelig vil jeg nævne, at Parlamentet har afsluttet sin første læsning …Formandengjorde opmærksom på, at det hedder behandling.Sundhedsministeren:... behandling af Kommissionens forslag. Parlamentet hari den forbindelse vedtaget over 100 ændringsforslag. Jeg skal ikke gå i detaljermed ændringsforslagene her, men blot konstatere, at en række af disse synes atgå i samme retning som forhandlingerne i Rådet, mens en del efter en umiddel-bar vurdering nok må siges at gå i en noget anden retning. Rådet har endnu ikkedrøftet Parlamentets ændringsforslag.

Formandenanerkendte, at der ikke var et overflødigt ord i den lange fore-læggelse af de vigtige sager.Flemming Møller Mortensenhæftede sig ved sundhedsministerens ord omde forbedringer og væsentlige fremskridt, som det tjekkiske formandskabhavde været mellemmand for, og spurgte, om de imødekommer den kritik,som Danske Regioner har givet udtryk for i deres høringssvar.Svend Aukenadvarede sundhedsministeren mod først at komme med for-handlingsoplæg i december måned, idet Europaudvalgets nye retningslinjerindebærer, at forhandlingsoplæg skal forelægges, før Danmark går til binden-de forhandlinger, som jo nu ofte forgår i arbejdsgrupperne.Lone Dybkjærspurgte, hvad regeringen egentlig går efter, når det drejer sigom patientrettigheder. Hun var enig i, at der er brug for en række præciserin-ger, men pointerede, at det er patienterne, der skal være i fokus, og ikke sy-stemet. Hun spurgte, om man er ved at finde en ordning, så patienterne ikkeskal lægge pengene ud.Endelig spurgte hun, hvordan regeringen forholder sig til Europa-Parla-mentets forslag vedrørende støtte til oprettelse af en patientombudsmand.

Sundhedsministerenbekræftede i svaret til Flemming Møller Mortensen, atde ændringer, det tjekkiske formandskab har foreslået, imødekommer det,som er sagt fra Danske Regioner.Sundhedsministeren lovede Svend Auken, at han nok skulle forelægge for-handlingsoplæg i god tid. Han havde blot nævnt, at sagen først ville blive be-handlet af Rådet i december.Han sagde til Lone Dybkjær, at vi må tage stilling til patientrettighederne ogafregningen, når vi kender det endelige indhold af direktivet, men det er vigtigtfor os, at det er noget, medlemsstaterne selv tager stilling til, altså at det afgø-res i Folketinget.Europa-Parlamentet har foreslået, at Kommissionen senest 18 måneder efterdirektivets vedtagelse skal fremsætte forslag om etablering af en europæiskpatientombudsmand. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvad en så-dan ombudsmand skal beskæftige sig med, men også her mener vi, det måvære medlemsstaternes ansvar.Lone Dybkjærville gerne have en orientering om sagen i god tid inden råds-mødet i december.Sundhedsministeren lovede dette.

12. Lægemiddelpakkena) Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidtangår forhindring af, at lægemidler, som er forfalskede medhensyn til identitet, historie eller oprindelse, kommer ind i denlovlige forsynings kædeKOM (2008) 0668Rådsmøde 2947 – bilag 2 (samlenotat side 33)KOM (2008) 0668 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)b) Forslag til forordning om ændring af forordning nr. 726/2004 forså vidt angår overvågning af humanmedicinske lægemidlerKOM (2008) 0664 ogRådsmøde 2947 – bilag 2 (samlenotat side 42)KOM (2008) 0664 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidtangår lægemiddelovervågningKOM (2008) 0665Rådsmøde 2947 – bilag 2 (samlenotat side 42)KOM (2008) 0665 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)c) Forslag til forordning om ændring af forordning nr. 726/2004 forså vidt angår information til offentligheden om receptpligtigehumanmedicinske lægemidler ogKOM (2008) 0662Rådsmøde 2947 – bilag 2 (samlenotat side 54)KOM (2008) 0662 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)KOM (2008) 0662 – bilag 3 (henvendelse af 29/5-09 fraForbrugerrådet)Forslag til direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF for så vidtangår oplysninger til offentligheden om receptpligtige lægemidlerKOM (2008) 0663Rådsmøde 2947 – bilag 2 (samlenotat side 54)KOM (2008) 0663 – bilag 2 (grundnotat af 6/5-09)KOM (2008) 0663 – bilag 4 (henvendelse af 29/5-09 fraForbrugerrådet)Sundhedsministeren:Jeg vil nu gå over til at tale om den anden store sag pådagsordenen for rådsmødet: Den såkaldte lægemiddelpakke.Lægemiddelpakken indeholder 3 lovgivningsforslag om henholdsvis lægemiddel-overvågning, forfalskede lægemidler og patientinformation. På rådsmødet den 9.juni skal vi drøfte fremskridtsrapporter om alle forslag.

Lad mig starte med patientinformationsforslaget – som består af en ændring afbåde en forordning og et direktiv.For at forstå baggrunden for forslaget om information til offentligheden om re-ceptpligtige lægemidler – det, som vi populært kalder ”patientinformations-forslaget” – er det vigtigt at huske, at det i dag er forbudt for lægemiddelvirksom-heder at reklamere for receptpligtige lægemidler direkte over for offentligheden,dvs. direkte over for borgerne.Det ændrer forslaget ikke ved.Men forslaget har til formål at ændre på den situation, at man i de forskellige lan-de i EU har en meget forskellig opfattelse af, hvad det vil sige at ”reklamere”. Inogle lande er al information at betragte som reklame.Med forslaget forsøger Kommissionen derfor at introducere en regel, der giverlægemiddelvirksomheder ret til at ”informere” – men altså ikke reklamere – omreceptpligtige lægemidler direkte over for borgerne.Det foreslås bl.a., at denne information skal opfylde en række kvalitetskrav, og atden kun må distribueres ad bestemte distributionskanaler, bl.a. via internettet ogsundhedsrelaterede publikationer, men ikke via tv og radio. Det foreslås derud-over at indføre forskellige overvågnings- og håndhævelsesforanstaltninger for atsikre, at det nye regelsæt bliver overholdt.Jeg kan oplyse, at langt hovedparten af medlemsstaterne har mødt Kommissio-nens forslag med meget stor skepsis. Man synes ikke godt om ideen om at tilladelægemiddelvirksomheder at udsende information om receptpligtige lægemidlerdirekte til offentligheden. Det er den udbredte opfattelse, at det i praksis vil bliveyderst vanskeligt at skelne mellem – på den ene side – lovlig information og – påden anden side – ulovlig reklame.Der er ingen lande – heller ikke Danmark – som er interesseret i at ophæve for-buddet mod reklame for receptpligtige lægemidler.Derudover er man over en bred kam enige om, at forslaget er meget ressource-tungt. Der vil være store økonomiske udgifter og – ikke mindst – administrativebyrder forbundet med implementering af forslaget på grund af de store overvåg-nings- og håndhævelsesforanstaltninger. Og man har på den anden side sværtved at se den store merværdi for patienterne.Et meget stort antal lande mener derfor slet ikke, at Kommissionens forslag børudgøre grundlaget for videre forhandlinger.Alle disse – og flere – holdninger er beskrevet i den fremskridtsrapport, som skaldrøftes på rådsmødet den 9. juni.Jeg kan oplyse, at vi fra regeringens side deler opfattelse med flertallet af de øvri-ge medlemsstater. Jeg vil derfor på rådsmødet gøre det klart, at Danmark ikkekan støtte Kommissionens forslag, som det ligger nu. Vi er nemlig ikke overbevi-ste om, at de foreslåede regler vil kunne administreres i praksis, og vi er derforsikre på, at forbuddet mod reklame vil kunne omgås af lægemiddelvirksomheder-ne.

Men vi bestemt ikke modstandere af, at der – på en mere hensigtsmæssig måde– laves en fælleseuropæisk strategi i forhold til at sikre patienter god, objektiv,pålidelig og reklamefri information om receptpligtige lægemidler.Som det også blev oplyst i det grundnotat om forslaget, som jeg oversendte tiludvalget i starten af maj, indeholder forslaget i øvrigt også en bestemmelse, somikke er forenelig med den danske grundlovs § 77 om ytringsfrihed og forbud modcensur.Det drejer sig om en bestemmelse, der vedrører de lægemidler, som har en cen-tralt godkendt markedsføringstilladelse, dvs. en tilladelse der er udstedt af Kom-missionens Lægemiddelagentur, og som gælder i hele EU.Bestemmelsen kræver, at Lægemiddelagenturet – før en lægemiddelvirksomhedudbreder en bestemt type information – skal kontrollere, om denne informationopfylder direktivets kvalitetskrav. Først når agenturet har godkendt, at det er til-fældet, må informationen udbredes i offentligheden.Justitsministeriet har vurderet, at denne bestemmelse ikke er forenelig medgrundlovens § 77.Regeringen lægger selvfølgelig afgørende vægt på at få dette grundlovsproblemløst. Jeg nævnte det allerede på rådsmødet i december sidste år – få dage efterfremsættelsen af lægemiddelpakken – og vi taler også med både formandskabetog Kommissionen om problemstillingen.Jeg ved, at et par af de andre medlemsstater har samme problem i forhold til de-res forfatninger, så jeg er sikker på, at problemet nok skal blive løst.Til forslaget om lægemiddelovervågning kan jeg oplyse, at det omfatter ændrin-ger af både forordning og direktiv om lægemidler til mennesker. Hovedformåletmed de to ændringsforslag er yderligere at styrke overvågningen – og dermedpatientsikkerheden. Samtidig indebærer forslagene en forenkling af regelsættet,som vil give administrative lettelser for industri og myndigheder.Et væsentligt element i forslagene er en ny strategi for lægemiddelovervågningen,hvor overvågningen i højere grad tilpasses kendte og mulige risici. Der foreslåsbl.a. etableret et proportionalt risikostyringssystem for de enkelte lægemidler ogfærre rutinemæssige overvågningskrav for mindre risikofyldte lægemidler.Desuden er der forslag om oprettelse af et nyt videnskabeligt overvågningsudvalgunder Det Europæiske Lægemiddelagentur – som skal rådgive andre udvalg un-der agenturet i spørgsmål om lægemiddelsikkerhed. Endelig foreslås en ny udvi-det definition af bivirkninger, der bl.a. inddrager medicineringsfejl i bivirkningsbe-grebet.Generelt stiller medlemslandene – også Danmark – sig positivt til Kommissionensforslag. Alle er enige i hovedtrækkene om at skabe et forbedret og mere effektivtfælles overvågningssystem.Fra regeringens side er den overordnede indstilling, at der skal ske en nøje afvej-ning af de sundhedsmæssige fordele ved de enkelte tiltag i forhold til udgifter ogressourcer, ligesom det er vigtigt, at medlemsstaternes nationale ansvar for over-vågningen ikke svækkes.

På en række punkter har regeringen forbehold. F.eks. vil vi arbejde for, at allemedlemslande repræsenteres i det nye overvågningsudvalg – og at der bliver enklar afgrænsning mellem bivirkninger ved selve lægemidlet og skader som følgeaf fejl mv. ved brugen af lægemidlet.Til forslaget om forfalskede lægemidler kan oplyses, at målsætningen her er –ved ændringer i direktivet om lægemidler til mennesker – at sikre, at der ikkekommer forfalskede lægemidler ind i den legale forsyningskæde frem til apotekerog andre godkendte salgssteder.Med forslaget skal styrkes en række svage led, som Kommissionen har fastslået idistributionskæden fra producent til patient. Blandt de vigtigste forslag kan jegnævne sikring af de aktive råvarestoffer, herunder indførelse af skærpede krav tilimport af aktive lægemiddelstoffer fra tredjelande. Der foreslås også krav om ensærlig sikkerhedsmærkning på den ydre emballage af hovedparten af receptplig-tige lægemidler, således at et lægemidlets ægthed kan kontrolleres. Desudenomfatter forslaget skærpede regler for inspektioner af aktørerne på lægemiddel-markedet.Også til forslaget om forfalskninger er der generelt en positiv indstilling hos med-lemslandene. Regeringen finder, at forslaget kan støttes fra dansk side, da pro-duktion og distribution af forfalskede lægemidler udgør en stor risiko for patient-sikkerheden. Selv om der heldigvis endnu ikke er konstateret forfalskede læge-midler i den legale distributionskæde herhjemme, er det yderst vigtigt at forebyg-ge en sådan forekomst.Til de enkelte forslag vil jeg især fremhæve den foreslåede mulighed for, at der –på visse betingelser – kan indføres undtagelser fra kravet om sikkerhedsforan-staltninger ved den ydre emballage. Regeringen vil under forhandlingerne læggeafgørende vægt på muligheden for sådanne undtagelser, således at adgangen tilparallelimport af lægemidler bibeholdes.

Pia Adelsteenhæftede sig ved det, sundhedsministeren havde sagt om, at viikke har forfalskede lægemidler i det danske system, og spurgte, om det erfordi vi simpelt hen er så gode til at forhindre det, eller at vi indtil nu har væretheldige.Hun var glad for det, sundhedsministeren sagde om reklamer for lægemidler,idet hun ville betragte det som en katastrofe, hvis industrien fik lov til at rekla-mere for receptpligtige lægemidler over for forbrugerne. Når det gælder re-ceptpligtig medicin, bør informationen gå til læger og apotekere, som kan vej-lede forbrugerne.Flemming Møller Mortensensyntes, det var glædeligt, at sundhedsministe-ren meldte så tydeligt ud, hvad der var regeringens holdning, idet det er me-get vanskeligt at skelne mellem, hvad der er reel information, og hvad der ermarkedsføring. Vi skal forbedre patientsikkerheden også på det område.Svend Aukenadvarede mod at give medicinalindustrilobbyen vind i sejlene,idet han ikke mente, der var noget som helst fornuftigt formål i, at den får lovtil at informere patienterne om receptpligtige lægemidler. Derfor var han be-

kymret for, at man talte om at være åben over for en nøgtern, objektiv infor-mation. Erfaringerne i USA er kun negative.Han mente kun, det var jurister, som kunne finde på, at der var tale om enovertrædelse af grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed, hvis Lægemid-delagenturet skal kontrollere, om informationen opfylder direktivets kvalitets-krav.Lone Dybkjærbad om at få det notat, der er produceret i Justitsministerietom grundlovens § 77.Hun havde indtryk af, at når forfalskede lægemidler ikke var så stort et pro-blem i Danmark, var det fordi vi fangede dem på et tidligt tidspunkt.Hun spurgte, hvordan regeringen forholder sig til alt det, der dukker op på in-ternettet om slankemidler og potensmidler.Sundhedsministerenbekræftede, at problemet med forfalsket medicin ikke erså stort i Danmark.Han bekræftede også, at regeringen er lodret imod reklame for receptpligtigmedicin, så her er der ingen uoverensstemmelse mellem regeringen og Soci-aldemokraterne. Han gjorde opmærksom på, at det, han sagde om åbenhed,var et referat af Kommissionens synspunkt, som ikke svarer til den danskeregerings holdning. Vi ønsker, at information om lægemidler kommer fra læ-ger eller farmaceuter på apoteker og ikke fra nogen, som har en direkte inte-resse i at forøge salget.Han lovede Lone Dybkjær at sende notatet fra Justitsministeriet. Justitsmini-steriet mener, at forslaget strider mod grundlovens forbud mod forudgående kon-trol.Vedrørende forfalskede lægemidler sagde han til Lone Dybkjær, at de dansketoldmyndigheder har nedsat en task force, som foretager stikprøvekontrol ilufthavne, og de har fundet nogle forfalskede lægemidler, men ikke mange.Det, han havde sagt om internettet, var også et referat af Kommissionens for-slag, ikke den danske regerings synspunkt.Kirstine F. Hindsberger,Sundhedsministeriet, tilføjede, at der allerede i dagfindes rigtig megen information om receptpligtig medicin, der er offentlig til-gængelig, bl.a. i indlægssedlerne. Som nævnt af sundhedsministeren er vimeget skeptiske over for forslaget om, at lægemiddelindustrien skal have lovat gå ud og informere borgerne direkte. Men vi går ind for, at man laver enstrategi, som forbedrer den information, der allerede gives i form af indlægs-sedler og produktresumeer.Flemming Møller Mortensenvar ikke i tvivl om, at hvis vi skal have kvalifice-ret dette område, skal der foregå et meget tæt samarbejde mellem producen-terne i farmaindustrien og de statslige styrelser, altså Lægemiddelstyrelsen ogSundhedsstyrelsen, men det er styrelserne, der skal formidle informationen tillægerne og apotekerne. Det skal vi kæmpe for også bliver reglen i EU.

14. Eventuelt – tilsætningsstoffer i tobaksvarer – tobaksafgifter –influenza ASundhedsministeren:Endelig vil jeg også gerne nævne sagen omregulering af tilsætningsstoffer i tobaksvarer. Det er en sag, som efterhåndenhar optrådt på den politiske dagsorden i en rum tid.Jeg tror, vi alle er enige om, at den bedste løsning vil være, at der kommer eninternational regulering af tilsætningsstofferne.Tilsætningsstoffer i tobaksvarer er jo en meget kompliceret sag – såvel juridisk,teknisk som videnskabeligt. Derfor synes jeg heller ikke, at vi her i dag skal gå indi detaljerede drøftelser af indholdet i sagen.Vi har drøftet sagen med Kommissionen hen over foråret, og efter anmodning fradansk side er sagen sat på dagsordenen for rådsmødet her i juni. Formålet her-med er først og fremmest at få tilsætningsstofsagen højt op på den politiskedagsorden i EU.Kommissionen er ved at forberede et forslag til ændring af tobaksvaredirektivet.Dette vil formentlig blive fremlagt i løbet af 2010. På det kommende rådsmøde viljeg derfor anmode Kommissionen om at overveje følgende tre forslag i forbindel-se med den kommende revision af tobaksvaredirektivet:1) Etablering af en mekanisme med henblik på at tobaksindustrien finansie-rer uafhængig forskning i tilsætningsstoffer.2) En fælles europæisk liste over stoffer, som det vil være forbudt at tilsættetobaksvarer.3) EU-regulering af de såkaldte slikcigaretter – dvs. cigaretter, vandpibeto-bak og lignende, hvor der tilsættes store mængder af sukker eller vanilje,der lokker unge til at ryge.I forlængelse af anbefalingerne fra Forebyggelseskommissionen og med henblikpå at højne folkesundheden vil jeg på rådsmødet herudover kraftigt opfordre minekolleger til, at vi i fællesskab gør en indsats for generelt at få hævet minimumsaf-

gifterne på tobak i EU i forbindelse med forhandlingerne om Kommissionens for-slag.Hvis alle sundhedsministre tager hjem fra rådsmødet og lægger pres på deresrespektive skatteministre, tror jeg på, at det vil være muligt at få hævet tobaksaf-gifterne i EU. Al erfaring siger, at dette vil føre til en nedgang i antallet af rygere.Til allersidst vil jeg oplyse, at influenza A – altså H1N1 – vil blive gjort til genstandfor en drøftelse under rådsmødets frokost, og at Kommissionen til det brug netophar udsendt en note, som vedrører vacciner og vaccination. Kommissionens papirer kommet i allersidste øjeblik. Det er vores klare opfattelse, at papiret vil skulledrøftes af medlemsstaternes eksperter, før der kan blive tale om en politisk stil-lingtagen. Der vil altså ikke blive truffet beslutninger om denne sag på rådsmødeti næste uge.Pia Adelsteensyntes, det var rigtigt, hvis vi kunne få lavet en liste over stof-fer, der skal forbydes i cigaretter. Hun mente nu ikke, det var tilsætning afsukkerstoffer og vanilje, som lokkede unge til at ryge, men troede mere, detvar fordi det var spændende og en lille smule forbudt.Flemming Møller Mortensenanerkendte, at Danmark tager spørgsmålet omtilsætningsstoffer i tobaksvarer op i EU-regi. Rent forebyggelsesmæssigt harvi en lang vej at gå, og her er tobak en særlig skadelig faktor. Den skaber og-så problemer for grænsehandelen.Svend Aukenhenviste til, at det forlød, at der var ved at ske et gennembrud,således at man nærmede sig at kunne producere vaccine mod influenza A,hvilket ville være meget lykkeligt.Lone Dybkjærkvitterede for sundhedsministerens initiativ vedrørende to-baksdirektivet, og bad om at få en tilbagemelding om reaktionerne.Sundhedsministerenville gerne komme med en skriftlig tilbagemelding efterrådsmødet, men det ville nok være naivt at tro, at sagen kunne klares så hur-tigt. Det er noget, vi skal arbejde med i mange år.Lone Dybkjærgik ud fra, at det var tobaksafgifterne, det ville tage mange årat få harmoniseret – ikke bestemmelserne om tilsætningsstoffer.Sundhedsministerenbekræftede dette. Med hensyn til tilsætningsstoffer ersigtet at få en liste over forbudte stoffer med i det nye forslag, som ventes fo-relagt i første halvdel af 2011.