Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
29. juni 2009
Procesretskontoret
2008-748/21-0370
CTN40204
NOTAT
om
dansk anmodning om at blive omfattet af Kommissionens forhand-
lingsmandat vedrørende en mellemstatslig aftale om anvendelse af
bevisoptagelsesforordningen mellem Fællesskabet og Lugano-
landene
1.
Rådets forordning nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mel-
lem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handels-
retlige område er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og
indre anliggender og finder derfor ikke anvendelse i Danmark.
I forbindelse med Europa-Kommissionens overvejelser om at anmode
Rådet om et forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger med Luga-
no-landene (Island, Norge og Schweiz) om et udkast til en mellemstatslig
aftale mellem Fællesskabet og Lugano-landene om anvendelse af bevis-
optagelsesforordningen, har Kommissionen uformelt opfordret Danmark
til at oplyse, om Danmark ønsker at blive omfattet af Kommissionens
anmodning til Rådet om forhandlingsmandatet.
2.
Bevisoptagelsesforordningen har til formål at gøre det nemmere og
hurtigere for domstolene at gennemføre bevisoptagelser i andre med-
lemsstater til brug for retssager på det civil- og handelsretlige område.
Som eksempel på en sådan bevisoptagelse kan nævnes afhøring af vidner
i en anden medlemsstat eller begæringer om tredjemands udlevering af
dokumenter (edition).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk