EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

10. oktober 2008

Kl. 11.15

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-

mand, Erling Bonnesen (V), Morten Messerschmidt (DF),

Pia Adelsteen (DF), Jeppe Kofod (S), Kim Mortensen (S),

Yildiz Akdogan (S), Karina Lorentzen (SF), Hanne Ager-

snap (SF), Steen Gade (SF), Lone Dybkjær (RV), Per

Clausen (EL), Juliane Henningsen (NA).

Udenrigsminister Per Stig Møller bistået af kontorchef

Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, og miljøminister

Troels Lund Poulsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2896+2897 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 13.-14. oktober 2008

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi

selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008

–

Konklusioner

Rådsmøde 2896+2897 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 15-16/10-08 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1264 (senest behandlet i

EUU 12/9-08)

Udenrigsministeren:

Under punktet ”Forberedelse af Det Europæiske Råd” på

det kommende rådsmøde vil formandskabet på mødet på mandag præsentere sit

første udkast til konklusioner.

Fra dansk side hilser vi formandskabets udkast til konklusioner velkommen. Vi

støtter bestræbelserne på korte og målrettede konklusioner om de aktuelt vigtig-

ste europæiske problemstillinger.

Hovedemnet på Det Europæiske Råd bliver selvfølgelig – som alle kan forudse –

den aktuelle finansielle og økonomiske situation. Det er vigtigt, at Det Europæiske

Råd forholder sig til den meget alvorlige og komplekse situation, som vi befinder

os i, og medvirker til at genskabe stabilitet på de finansielle markeder og tillid til

det finansielle system. Den ambition deler vi alle.

Den økonomiske og finansielle situation er for øjeblikket flydende, og vi skyder

mod bevægeligt mål. Det vil sige, vi ved ikke, hvor målet er præcist, når vi holder

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

rådsmødet, men vi vil vide mere, efterhånden som dagene går. Det betyder også,

at det er svært at udtale sig om, hvad Det Europæiske Råd vil skulle forholde sig

til i næste uge. Sandsynligheden taler imidlertid for, at drøftelserne i Det Europæi-

ske Råd vil ligge inden for den nyttige ramme, som der opnåedes enighed om på

økofinmødet den 7. oktober, og som jeg håber, vi bekræfter på mødet på mandag

– medmindre en masse uforudsigelige ting skulle ske.

Det stærke fokus på den finansielle situation vil – afhængig af den konkrete situa-

tion i næste uge – kunne optage det meste af opmærksomheden på mødet. Det

må man forvente. Der er dog trods alt andre emner til behandling på topmødet.

Energi, herunder klima- og energipakken, er også på dagsordenen. Fra dansk

side lægger vi særlig vægt på, at konklusionsteksten – som det nu er tilfældet –

bekræfter enigheden fra Det Europæiske Råd i juni om, at der skal opnås politisk

enighed om en ambitiøs klima- og energiaftale inden årets udgang, idet det fortsat

er afgørende for os, at vi kan få en global klimaaftale i København i 2009.

Relateret til klima- og energipakken er også energisikkerhed. Situationen i Geor-

gien og Rusland har accentueret betydningen af energisikkerhed. Formandska-

bets primære budskaber om ansvar, solidaritet samt behovet for at øge energi-

sikkerheden ved hjælp af både interne og eksterne virkemidler støtter vi fra dansk

side. I den forbindelse vil klima- og energipakken med sit fokus på bl.a. CO

reduktion, vedvarende energi og energieffektivitet yde et vigtigt bidrag på det lan-

ge sigt.

Vi vil også skulle vende tilbage Lissabontraktaten, naturligvis. Det blev besluttet

på Det Europæiske Råd i juni, at vi skulle høre den irske regerings overvejelser

om den videre vej frem efter det irske nej til traktaten. Disse overvejelser vil Irland

fremlægge på topmødet.

Endelig ventes topmødet også at vedtage indvandrings- og asylpagten.

Regeringen hilser det også velkommen, at EU følger op på det ekstraordinære

Europæiske Råd den 1. september 2008 vedrørende krisen i Georgien og EU’s

forhold til Rusland.

Alt i alt altså en skitse til et oktobertopmøde, som vi med baggrund i den alvorlige

finansielle situation fra dansk side kan støtte.

Statsministeren og jeg kommer her den 14. oktober og forelægger topmødet.

Per Clausen

mente, udenrigsministeren havde ret, når han sagde, at det var

svært at vide, hvor man skulle skyde hen. Der er heller ikke meget, der tyder på,

at de skud, man har afgivet, har ramt. Han spurgte, om der også i EU-regi foregår

en debat om, hvorvidt det, vi er ude i nu, handler om at lave nogle nødplaner,

som kan genetablere den normale tilstand på markedet, eller om der måske kun-

ne være nogle grundlæggende problemer i den omfattende liberalisering af pen-

gestrømmene.

For det andet spurgte han, om man kan beskytte de realøkonomiske aktiviteter

mod at blive totalt smadret af, at et spekulationssystem bryder sammen.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Morten Messerschmidt

var en lille smule betænkelig ved den sidste sætning i

punkt 15 i udkastet til konklusioner, som lød: ”This common policy most be

founded on proper management of migratory flows, in the interests not only of the

host countries but also of the countries of origin and of the migrants themselves”.

Han spurgte, hvordan den formulering skal forstås, og hvordan regeringen ser på

den. Han tilføjede, at hvis man skal til at tilrettelægge indvandringspolitikken efter

de lande, folk udvandrer fra, er der noget, der er fuldstændig galt.

Desuden nævnte Morten Messerschmidt to emner, som ikke var på dagsorde-

nen, men som måtte komme op: Hvordan ser man fra EU’s side på den bevæ-

gelse, der foregår inden for partierne i Serbien, hvor nogle ønsker at anlægge en

mere provestlig linje? Er der en idé om, at man vil foretage en fælles EU-aktion

mod den ret groteske opfattelse af ytringsfriheden, som præger forberedelserne til

Durban II - konferencen?

Steen Gade

ville gerne understrege det, udenrigsministeren sagde om energi-

pakken, idet vi ikke har nogen chance for at levere varen i København, hvis EU

ikke får energipakken på plads.

Forventes det, at Irland kommer med en melding vedrørende Lissabontraktaten

på topmødet?

I relation til den finansielle krise har EU jo nu besluttet, at alle lande skal lave nati-

onale ordninger. Var det ikke relevant i EU at lave en overvågningsmekanisme af,

hvordan de forskellige nationale ordninger indvirker på hinanden, så man kan

lære af det for fremtiden?

Forventes G8 mødet at tage nogen beslutninger på det finansielle område, som

for alvor påvirker kapitalbevægelserne på tværs af landegrænserne?

Svend Auken

spurgte i anledning af Morten Messerschmidts bemærkninger om

indvandring og asyl, om udenrigsministeren ikke er enig i, at når der står i konklu-

sionerne, at man skal tage hensyn til oprindelseslandene, så tager det først og

fremmest sigt på alle de positive foranstaltninger, EU laver i lande som Mali for at

forhindre den store udstrømning – altså det modsatte af det, Morten Messer-

schmidt frygtede.

Han pegede på, at man i Sverige kædede Lavaldommen og strejkeretten sam-

men med ratifikationen af Lissabontraktaten. Hvis spørgsmålet kommer op, men-

te han, vi skulle støtte Sverige.

Med hensyn til Lissabontraktaten var det hans indtryk, at man ikke kan nøjes med

en irsk løsning, men er nødt til at finde en eller anden europæisk løsning – uden

at genåbne hele Lissabontraktaten.

Svend Auken erklærede sig enig med Steen Gade og udenrigsministeren med

hensyn til klima- og energipakken.

Med hensyn til den finansielle krise har det været en stor skuffelse, at EU ikke har

kunnet levere noget, og det var også skuffende, at den danske regering var den

første til at gå ud og advare imod en fælles EU-optræden. Det gjorde økonomi-

og erhvervsministeren umiddelbart efter Europaudvalgets møde sidste fredag.

Svend Auken mente, der er en række ting, vi kan gøre for at forhindre gentagel-

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

ser: sikre gennemsigtige regler, sikre indskydergarantier, forhindre fantasifulde

projekter og perverse aflønningssystemer osv. Men det går selvfølgelig imod den

afreguleringstendens, der har været.

Lone Dybkjær

spurgte, om der var en deadline for, hvornår man skal have en

løsning for så vidt angår Lissabontraktaten.

Udenrigsministeren

beskæftigede sig først med den aktuelle finansielle krise. Vi

kan se i dag, hvordan kurserne er styrtdykket på mange af de store børser. Der er

ikke rigtig noget, der hænger sammen i forhold til lærebøgerne. Det er et nationalt

anliggende at tilrettelægge økonomien i et land. Der findes ikke systemer, hvoref-

ter Den Europæiske Centralbank kan gå ind og diktere. Vi kan se, hvad forbehol-

det betyder for Danmark. Vi skal selvfølgelig diskutere, hvordan vi undgår at smi-

de aben rundt – uden at ødelægge kapitalens frie bevægelighed. Det er finans-

ministrene i gang med. Problemet kan ikke løses på et topmøde, da det er natio-

nal kompetence, men topmødet kan sætte et arbejde i gang. Vi skal sikre den

reelle økonomiske aktivitet. Derfor har vi vedtaget finanspakken i Folketinget i

dag, hvilket udenrigsministeren betegnede som en klog beslutning. Udenrigsmini-

steren var enig i det, der var sagt om den finansielle situation, men selvfølgelig

skal man ikke bruge denne situation til at få gennemført socialisme ad bagvejen,

sagde udenrigsministeren til Per Clausen.

I relation til Morten Messerschmidts spørgsmål sagde udenrigsministeren, at

Svend Auken præcis havde forklaret, hvad meningen er med den pågældende

konklusionstekst. Arbejdet går ud på at sikre, at de lande, hvorfra flygtninge-

strømmen kommer, har en interesse i at samarbejde med os, så der ikke kommer

den strøm. Til gengæld skal vi være åbne for legal indvandring.

Serbien kommer ikke op på mødet, og det gør Durban II heller ikke. EU har lagt

en linje frem under forberedelsesmøderne. Vi vil ikke give køb på ytringsfriheden.

Inden Durban II skal være i april, må vi selvfølgelig se på, om det bliver helt tyde-

ligt, at man vil bruge mødet til at begrænse ytringsfriheden, idet vi i så fald må

overveje meget nøje, om vi skal blive væk. Men den beslutning skal først træffes,

når vi nærmer os konferencen. Vi skal kæmpe for ytringsfriheden til det sidste i

stedet for bare at smide håndklædet i ringen.

Udenrigsministeren erklærede sig enig med Steen Gade og Svend Auken og til-

føjede, at også det franske formandskab delte opfattelsen af klima- og energipak-

kens betydning.

Med hensyn til Irland troede udenrigsministeren ikke, vi skulle forvente nogen ny

melding. Det er for tidligt for Rådet at komme med løsninger for Irland, og Irland

vil gerne selv komme med dem.

Udenrigsministeren vidste ikke, hvad der kom op på G8 mødet, men vi ved, at

man prøver at finde tværgående løsninger.

Udenrigsministeren svarede Svend Auken, at hvis Sverige rejser spørgsmålet om

Lavaldommen, vi vil støtte Sverige.

Udenrigsministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål, at der er to

deadlines. Den ene drejer sig om valget til Europa-Parlamentet. Den anden drejer

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

sig om valget af ny Kommission. Det sidste kan man ikke klare uden videre, for

hvis vi fortsætter med den nuværende Kommission, kan Domstolen ophæve alle

de beslutninger, den træffer, fordi det vil være en ulovlig Kommission. Så deadli-

nen er det sene forår eller sommeren.

Per Clausen

var på mange områder enig med udenrigsministeren og pegede på,

at en liberalistisk markedsøkonomi kræver langt mere bureaukrati end en sociali-

stisk økonomi.

I anledning af udenrigsministerens bemærkninger om, at vi har lavet en vedtagel-

se i Folketinget i dag, som har reddet det realøkonomiske, sagde Per Clausen, at

det, man har gjort, er at give statsmidler til hele den finansielle sektor, og så håber

man på, at de realøkonomiske aktiviteter også bliver bedre. Derfor gentog han sit

spørgsmål, om det ikke giver regeringen anledning til en overvejelse af, hvorvidt

sammenblandingen mellem spekulation og den realøkonomiske aktivitet godt kan

være et problem. Han var i øvrigt helt uenig med udenrigsministeren i, at det, der

sker nu, strider mod de økonomiske lærebøger, det kom bare an på, hvilke lære-

bøger man læste.

Med hensyn til indvandringspolitikken syntes Per Clausen ikke, det kom til at lyde

så pænt, hvad udenrigsministeren sagde. Det lød, som om det handlede om at

holde alle dem ude, vi ikke vil have ind, men få dem ind, vi gerne vil have ind, og

så går vi ud fra, at de uddanner dem, vi gerne vil have.

Morten Messerschmidt

syntes umiddelbart, det lød besnærende, når udenrigs-

ministeren og Svend Auken forklarede, hvad det er for en form for indvandring, vi

godt kunne tænke os, men hvordan hænger det sammen med, at vi har ønsket at

fastholde vor egen udlændingepolitik? Nu er det åbenbart EU, der skal definere,

hvilken form for arbejdskraft vi vil have. Morten Messerschmidt tilføjede, at der er

stor forskel på, hvilken form for arbejdskraft de enkelte lande mangler.

Steen Gade

spurgte igen, om det ikke var en idé, at man lavede en eller anden

form for overvågning af, hvordan de forskellige ordninger i relation til finanskrisen

virkede på hinanden.

Han kom med den kommentar til EU’s aftaler med andre lande, at da Udenrigs-

udvalget var i Mali, lagde den ansvarlige minister meget vægt på, at det var vig-

tigt, at der blev sat stop for den illegale indvandring til Europa, men det var også

meget vigtigt for ham at se den legale indvandring som et udviklingspotentiale for

fattige lande, således at der kunne komme folk fra hans land til os under ordentli-

ge vilkår og arbejde på fornuftig vis uden at blive udnyttet, hvorefter de kunne

komme tilbage.

Udenrigsministeren

sagde i svaret til Per Clausen, at det er klart, at der vil

komme en drøftelse af, hvorledes man på sigt kan undgå de dramatiske konse-

kvenser, som den finansielle krise har haft, og hvordan man kan skærpe kontrol-

len med de store grænseoverskridende finansielle virksomheder. I den forbindel-

se pegede udenrigsministeren på, at det også er konservativ filosofi, at vi skal

have et frit marked under regulering. Derfor er det vigtigt at fortsætte det enorme

arbejde, der er sat i gang i EU for at sikre en fleksibel og holdbar økonomi.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Med hensyn til tilstrømningen erkendte udenrigsministeren, at han havde udtrykt

sig uklart. Meningen er, at når det drejer sig om de lande, hvorfra der kommer en

kolossal masse indvandring, som udgør et problem både for dem og for modta-

gerlandet, skal man gå i samarbejde med afsenderlandene og se, hvordan man

kan hjælpe dem med deres udvikling. Man skal gå i dialog med dem i stedet for

bare at spærre grænserne. I den forbindelse nævnte udenrigsministeren, at man

f.eks. kunne hjælpe dem med at forfine landbrugsproduktionen.

Udenrigsministeren sagde til Morten Messerschmidt, at det, der står, ikke betyder,

at EU kommer til at definere vort arbejdskraftbehov. Det gør landene selv. Det

kommer heller ikke til at svække den danske model.

Det er rigtigt, som Steen Gade foreslår, at man skal overvåge, at der ikke sker

”abekastning”. Det er Kommissionen, der skal overvåge det. I den forbindelse

nævnte udenrigsministeren, at den hollandske kommissær havde udtrykt tilfreds-

hed med den danske løsning. Han pointerede også, at man i Økofin har en tæt

kontakt mellem landene.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

2. Georgien – forholdet til Rusland

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2896+2897 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1272 (senest behandlet i

EUU 12/9-08)

Udenrigsministeren:

Lad mig her starte med at konstatere, at det er en betyde-

lig bedrift, at det på så kort tid lykkedes EU at få udsendt en civil ESDP-observa-

tørmission til Georgien. Det gik hurtigere, end man havde turdet håbe på. EU

havde som bekendt givet tilsagn om, at der ville være mindst 200 observatører på

plads den 1. oktober. Der var faktisk i alt 294 i Georgien på skæringsdagen, heraf

10 danske observatører. EU har hermed ydet et vigtigt bidrag til stabiliteten i regi-

onen.

De to hidtidige observatørmissioner – FN’s UNOMIG i Abkhasien og OSCE’s ob-

servatørmission i Sydossetien – har stadig deres eksisterende mandater, og dis-

se dækker principielt begge sider af de facto grænserne. UNOMIG opererer fort-

sat inde i Abkhasien. OSCE-missionen har haft adgang til bufferzonen uden for

Sydossetien, men gives i øjeblikket ikke adgang til selve Sydossetien. Der arbej-

des på, at OSCE-observatørerne igen gives adgang hertil. EU-observatørerne

har adgang til de georgisk kontrollerede områder og bufferzonerne uden for Ab-

khasien og Sydossetien. Der arbejdes på, at EU-observatørerne også får adgang

til selve udbryderområderne.

I henhold til Moskvaaftalen skal Rusland senest i morgen – den 11. oktober –

have trukket sine tropper tilbage fra de såkaldte bufferzoner syd for Abkhasien og

Sydossetien. Rusland har erklæret, at tropperne er trukket tilbage, og vi afventer

nu, at de internationale observatører kan verificere dette. Ifølge medierne er det

sket i går, men nu skal vi lige have det bekræftet.

Med den russiske tilbagetrækning og deployeringen af EU-observatørerne kan

det siges, at vi går fra en fase, hvor opgaven primært var at få skilt parterne ad,

og til den næste fase, hvor vi kan begynde at rette opmærksomheden mod de

mellemlange mål. Her kommer særligt samtalerne i Genève om fred og stabilitet i

regionen og den kommende donorkonference i Bruxelles ind i billedet. Genève-

samtalerne ventes primært at berøre forholdene mellem Georgien og udbryder-

områderne – altså Abkhasien og Sydossetien – men vil formentlig også inddrage

Georgiens forhold til Rusland. Samtalerne planlægges indledt på embedsmands-

niveau den 15. oktober og tilrettelægges af EU’s særlige repræsentant, den fran-

ske diplomat Pierre Morel. Det er håbet, at disse samtaler kan åbne en proces,

der med tiden kan føre til egentlige forhandlinger om en langsigtet, fredelig løs-

ning på konflikten.

Donorkonferencen vil blive afholdt den 22. oktober. Kommissionen har stillet op til

500 millioner euro over tre år i udsigt til genopbygning og økonomisk støtte til Ge-

orgien. Også fra dansk side vil vi – som tidligere omtalt – være rede til at yde vo-

res bidrag til genopbygningen og den økonomiske udvikling i Georgien. Vi vil over

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

naboskabsprogrammet tilrettelægge et nyt stort program for økonomisk udvikling i

Georgien i størrelsesordenen 50 mio. kr. over 3 år, og vi vil op til donorkonferen-

cen i Bruxelles overveje, om vi skal stille yderligere midler til rådighed.

Lad mig slutte med at slå fast her, at Rusland selvsagt må leve op til de indgåede

aftaler. Det er nødvendigt, at Rusland bliver en del af løsningen på konflikten.

Hvis ikke Rusland bliver en del af løsningen, vil Rusland fastholde problemet.

EU’s forhold til Rusland må vurderes løbende med henblik på at fastholde et gen-

sidigt forpligtende samarbejde, og i den forbindelse er det positivt, at Rusland

som lovet ser ud til nu at trække sig ud af bufferzonerne. Som nævnt tidligere vil

Georgien og forholdet til Rusland også blive drøftet på Det Europæiske Råd i

næste uge, og det vil det også blive på EU-Rusland topmødet den 14. november

2008. Som besluttet på Det Europæiske Råd den 1. september vil drøftelsen af

EU’s forhold til Rusland i perioden frem til næste EU-Rusland topmøde bl.a. ske

på grundlag af forventede rapporter fra rådssekretariatet og Kommissionen om

EU-Rusland relationerne.

Jeppe Kofod

var glad for, at regeringen havde den holdning, den havde i forhold

til Georgien, nemlig at der skal findes en konstruktiv løsning, sådan at man kan

sikre, at fredsaftalen bliver implementeret. Han syntes, det var et problem, at ob-

servatørerne kun havde adgang til konfliktzonen, men ikke til selve Sydossetien,

hvilket er nødvendigt, hvis der skal være en uafhængig overvågning.

Når Rusland har anerkendt både Sydossetien og Abkhasien som selvstændige

lande, hvordan skal de så være repræsenteret ved Genèvekonferencen?

Han gik ud fra, at så længe problemerne ikke var løst, ville man ikke forny ram-

meaftalen med Rusland.

Udenrigsministeren

erkendte, at der er problemer med våbenhvilen, idet rus-

serne ikke helt har efterlevet våbenhvileaftalen og beholder flere styrker, end vi

har aftalt. De siger, at oprindelig var de to områder en del af Georgien, men nu er

det to selvstændige stater, som har kaldt på russerne.

Abkhasien og Sydossetien kan ifølge Georgien ikke deltage i Genèvekonferen-

cen, men han kunne ikke vide, om de kunne smutte med som en del af den rus-

siske delegation.

Udenrigsministeren var enig med Jeppe Kofod i, at Georgien må indgå i hele pro-

blematikken omkring Rusland.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

3. Zimbabwe

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2896+2897 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi drøfte situationen i Zimbabwe efter

underskrivelsen af magtdelingsaftalen den 15. september 2008.

Fra dansk side har vi sammen med vores EU-partnere hilst aftalen velkommen.

Det er klart, at aftalen har sine svagheder og uklarheder. Det afgørende bliver at

følge, hvorledes aftalen gennemføres i praksis.

Der må ske hurtige og substantielle forbedringer for befolkningen. Det er i den

forbindelse glædeligt, at det ifølge de seneste meldinger fra EU-Kommissionen

nu er muligt – i modsætning til tidligere – for de humanitære organisationer at

operere frit og uhindret i Zimbabwe.

På rådsmødet forventes der udtrykt bekymring over, at der endnu ikke er dannet

en regering i Zimbabwe – for det er der ikke. Præsident Mugabe ser ud til at stå

stejlt på sit krav om at besætte alle centrale ministerposter, hvilket selvfølgelig er

uacceptabelt for Tsvangirai.

Jeg forventer herudover en stærk opfordring til et fortsat regionalt engagement i

forhold til Zimbabwe og magtdelingsaftalens gennemførelse. SADC, men altså

også i højere grad AU, må ikke nu læne sig tilbage og tro, at det hele er klaret.

Det er det ikke. Der er brug for en aktiv indsats i de kommende uger og måneder.

Derfor finder EU ikke, at det på nuværende tidspunkt er relevant at drøfte en lem-

pelse af sanktionerne over for Mugabe og hans regime. Der er i høj grad brug for

at opretholde presset.

Jeppe Kofod

syntes overordnet, det var en helt fornuftig holdning, regeringen

havde, men var bekymret for den kaotiske økonomiske situation i landet. Han

tvivlede på, at det var nok, at de humanitære organisationer havde adgang til

Zimbabwe. Hvis det lykkes at lave en ny regering, er man fra EU’s side så parat til

at rykke hurtigt ind for at skabe stabilitet i landet?

Udenrigsministeren

bekræftede, at EU vil rykke hurtigt ind, hvis der kommer en

regeringsaftale. Det skylder vi Tsvangirai. Han tilføjede, at vi også er parat til at

rykke ind fra dansk side.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

4. Belarus

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2896+2897 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1279 (senest behandlet i

EUU 12/9-08)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes der en drøftelse af situationen i

Belarus, herunder en drøftelse af spørgsmålet om eventuel tidsbegrænset su-

spension af EU’s visumsanktioner i forhold til Belarus. I august i år løslod det be-

larussiske styre de sidste politiske fanger, der var på EU’s liste. Håbet er selvføl-

gelig, at flere forbedringer på demokrati- og menneskerettighedsområdet i Bela-

rus vil følge.

Danmark er derfor klar til at tilslutte sig en tidsbegrænset suspension af de visum-

restriktioner, som er indført over for en række belarussiske politikere og embeds-

mænd, herunder Lukasjenko. Det gør vi, fordi en direkte dialog mellem EU og

centrale personer i Belarus øger EU's mulighed for at kommunikere EU's positive

og negative budskaber direkte og mere effektivt til ledelsen. Over tid håber vi

gennem en dialog at kunne påvirke det belarussiske styre til at gennemføre en

række yderligere positive tiltag. Lykkes det ikke, kan vi altid genindføre sanktio-

nerne.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at EU samtidig styrker dialogen med oppositi-

onen. Det er helt afgørende i en situation, hvor oppositionen ikke har mulighed for

at komme til orde i parlamentet. Det er dybt beklageligt, at parlamentsvalget gik

som det gik – på trods af den åbning, der har været.

Lad mig minde om, at vi fra dansk side støtter civilsamfundet i Belarus gennem et

civilsamfundsprogram, et regionalt medieprogram samt et regionalt antitrafficking-

program. Skabes der for alvor en ny dynamik i forholdet mellem EU og Belarus,

vil vi parallelt med de officielle kontakter opprioritere vores indsatser i forhold til

civilsamfundet og oppositionen.

Jeppe Kofod

fandt det klart, at Belarus står i et grundlæggende dilemma mellem

isolation og engagement. Valget forløb ikke tilfredsstilende set ud fra et demokra-

tisk synspunkt, men vi er på en eller anden måde nødt til at finde en vej. Belarus

har løsladt de sidste politiske fanger, som står på EU’s liste. Han gik ud fra, at

hvis man får en dialog med dem, der repræsenterer Belarus, har man en klar

strategi for, hvordan man kan stille nogle krav til dem, bl.a. om at de skal behand-

le deres opposition bedre, og at man får frie medier.

Hanne Agersnap

rejste spørgsmålet, hvilken reaktion EU skal have over for sta-

ter, der ikke respekterer menneskerettigheder og demokratiske principper. Hun

forstod, at de visumrestriktioner, der havde været over for Belarus, havde været

over for bestemte personer, og ikke generelle. Hun forstod, at vi har haft gode

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

erfaringer med en suspension af sanktioner, som har ført til en dialog, der har

gjort, at vi kunne lægge pres på det pågældende land.

Hun spurgte, om man har nogen resultater vedrørende det regionale antitraffick-

ing-program og samarbejdet med NGO’er.

Udenrigsministeren

svarede Jeppe Kofod, at det er klart, der må stilles mod-

krav. Vi skal styrke de frie medier og styrke demokratiet.

Han svarede Hanne Agersnap, at vi hjælper via NGO’er. I den forbindelse gen-

nemgik udenrigsministeren de tre danske programmer. Vi har en strategi vedrø-

rende dialogen, og vi har haft gode erfaringer med ophævelse af sanktioner. Vi

prøver med ”smart sanctions”, som straffer regimet og ikke rammer befolkningen.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

5. (Evt.) Usbekistan

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2896+2897 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Moldova

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0259

Rådsmøde 2896+2897 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2899 (retlige og indre anliggender) den 24.

oktober 2008

Formanden

sagde, at punktet ville blive forelagt af udenrigsministeren, idet

den nyudnævnte justitsminister havde planlagt sin ferie, inden han blev ud-

nævnt til justitsminister, hvilket Europaudvalget havde accepteret.

Udenrigsministeren:

Jeg skal hilse fra Brian Mikkelsen og takke for forståelsen.

Om to uger er der rådsmøde om retlige og indre anliggender i Luxembourg, og

udvalget har modtaget et samlenotat om dagsordenens væsentligste sager.

Som udvalget sikkert har konstateret, er der ikke tale om en tung dagsorden, og

alle sager forelægges til orientering.

Jeg vil i det følgende fokusere på de væsentligste af sagerne, men udvalget er

naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.

1. Cyberkriminalitet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2899 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

var klar over, at man i Europa-Parlamentets udvalg om

retspolitik behandler spørgsmålet om, hvordan man bekæmper terrorisme og in-

ternational kriminalitet på internettet, hvilket på alle måder er fornuftigt. Der er

imidlertid en hårfin grænse mellem den enkeltes frihed og statens sikkerhed. En

af de ting, der har vundet flertal i Europa-Parlamentet, er, at man skal registrere

bloggere og overvåge dem meget mere. Det er kernen i ”Future Groups” rapport.

Han spurgte, hvad regeringens position er i forhold til nogle af de meget intensive

overvågninger på internettet, som der er lagt op til.

Hanne Agersnap

havde et problem med at forstå, hvad der menes med cyber-

kriminalitet. Det eneste, der konkret står i notatet, er noget om børnepornografi og

internetsider med ulovligt indhold. Hun kunne forestille sig identitetstyveri og ind-

brud i bankkonti og økonomisk kriminalitet. Derfor spurgte hun, hvad der er omfat-

tet af begrebet. Problemet med overvågning er, at man måske skyder gråspurve

med kanoner. Der skal laves et samarbejde mellem mange parter, bl.a. private

udbydere. Hvilken rolle har de forskellige parter?

Hanne Agersnap henviste til, at der i samlenotatet står, at sagen havde været

forelagt Europaudvalget tidligere forud for mødet i november 2007. Hun mente,

sagen på det tidspunkt blev taget af dagsordenen.

Per Clausen

mente, sagen om cyberkriminalitet godt kunne trænge til en grundig

behandling. Han pegede på, at der også skal tages hensyn til borgernes mulig-

hed for at færdes på nettet uden at være konstant overvågede.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Udenrigsministeren

sagde til Morten Messerschmidt, at rapporten fra ”Future

Group” ikke var på dagsordenen. Derfor henviste han til justitsministerens svar på

den række af spørgsmål, som Europaudvalget havde stillet herom.

Udenrigsministeren svarede Hanne Agersnap, at det kunne dreje sig om hjem-

mesider med porno eller hjemmesider, som opfordrede til terror. I øvrigt opfordre-

de han hende til at stille et skriftligt spørgsmål, hvis hun ønskede en uddybning.

Med hensyn til cyberkriminalitet generelt sagde udenrigsministeren, at det, for-

mandskabet ønsker, er at få vedtaget en rådskonklusion, der har til formål at for-

bedre samarbejdet om internetsider med ulovligt indhold. Det er i hvert fald ulov-

ligt at udbrede børneporno, og det er også ulovligt at opfordre til terror. Men han

gav de ordførere, som havde været inde på det, ret i, at der skal finde en af-

grænsning sted, så vi ikke ender i kinesiske tilstande. Medlemslande, der ikke i

forvejen har det, skal oprette en national platform, som skal registrere internetsi-

der med ulovligt indhold. Derudover skal der laves en europæisk platform, som

arbejder på baggrund af de indberetninger, der kommer fra de nationale platfor-

me. Danmark støtter generelt initiativer, der kan styrke bekæmpelse af internatio-

nal kriminalitet, og vi har en central enhed, nemlig rigspolitiet, der samler oplys-

ningerne ind. Derfor agter vi at tilslutte os rådskonklusionerne. Det forventer vi

også, at de andre lande gør.

Det er et meget relevant spørgsmål, hvilke retsgarantier der skal gælde, men det

er nok bedst at stille et skriftligt spørgsmål herom.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

2. Konvergensprincippet og arkitekturen for EU’s indsats i forhold til

den indre sikkerhed

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2899 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren:

Dagsordenspunkt 2 handler om vedtagelse af rådskonklu-

sioner vedrørende dels et konvergensprincip, dels en såkaldt arkitektur for EU’s

arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af trusler mod den interne sikkerhed.

Når det gælder den del, som drejer sig om arkitekturen for EU’s indsats i forhold

til den interne sikkerhed, vil jeg blot henvise til samlenotatet. Jeg vil derimod ger-

ne knytte et par bemærkninger til den anden del om konvergensprincippet.

Det er en høj prioritet for det franske formandskab at skabe fokus på det, de be-

tegner som konvergensprincippet. Princippet går ud på at bringe medlemslande-

nes personale, materiel, praksis – og efter omstændighederne regler – tættere

sammen for at lette det operationelle samarbejde mellem medlemslandene.

Den grundlæggende tanke bag princippet er, at det fremtidige EU-samarbejde

bør være mere fokuseret på initiativer, der kan forbedre det praktiske samarbejde

mellem medlemslandene, snarere end på at udarbejde nye, fælles regler.

Hovedindholdet i udkastet til rådskonklusioner er på den baggrund en opfordring

til medlemslandene om at tage initiativer til at forbedre det operationelle samar-

bejde mellem deres retshåndhævende myndigheder.

I udkastet er der – som nærmere beskrevet i samlenotatet – opregnet nogle ek-

sempler på initiativer, som medlemslandene på et frivilligt grundlag kan vælge at

iværksætte, og som efter formandskabets opfattelse vil udmønte konvergensprin-

cippet.

Fra dansk side er vi grundlæggende positive over for tanken i rådskonklusionerne

om at fokusere fremtidige EU-initiativer på mere praktiske aspekter af det operati-

onelle samarbejde mellem medlemslandene.

Samtidig har vi under drøftelserne gjort det klart, at den nævnte frivillighed er en

forudsætning for dansk tilslutning til rådskonklusionerne. Der skal ikke være tvivl

om, at Danmark f.eks. frit kan vælge, om vi ønsker at udsende politipersonale til

eller modtage politipersonale fra andre lande.

Alt i alt må der forventes opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Morten Messerschmidt

henviste til samlenotatet side 7, hvoraf det fremgår, at

der er fire indsatsområder, hvoraf særlig det fjerde har interesse, idet det drejer

sig om, at der skal sikres en passende evaluering af den samlede trusselsvurde-

ring. Det er sikkert meget godt, men når det f.eks. drejer sig om terrorlisterne,

kunne det være rart at vide, hvilke overvejelser man har gjort sig. Morten Messer-

schmidt tilføjede, at han tænkte på sagen om PMOI, hvor EF-Domstolen flere

gange har sagt, at det, man har besluttet, simpelt hen har været ulovligt.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Formanden

sagde i anledning af Morten Messerschmidts mange spørgsmål, at

den fungerende justitsminister, hvis han ønskede det, kunne henvise en besva-

relse til de tilstedeværende embedsmænd. Med hensyn til PMOI gjorde han op-

mærksom på, at udvalget har indkaldt til et samråd med udenrigsministeren her-

om, så han ville foreslå, at man ventede med at diskutere dette.

Karina Lorentzen

var ikke i tvivl om, at det vil være en styrke, at man får det ope-

rationelle samarbejde, EU-landene imellem, på plads i forhold til organiseret kri-

minalitet, grænseoverskridende kriminalitet osv., men hun savnede en redegørel-

se for, hvad det er for nogle retlige rammer, man arbejder på at samordne. Hun

forstod, at det skulle være en frivillig ordning, men spurgte, om det på noget tids-

punkt har været på tale, at det kunne gå hen og være en ordning, som ikke er

frivillig.

Udenrigsministeren

svarede Karina Lorentzen, at der f.eks. kunne være tale om

krænkelse af børn og narkotikaforbrydelser.

Han svarede Morten Messerschmidt, at hele ideen med konvergensprincippet er,

at der ikke er tale om bindende retsakter, men om frivillige tiltag.

Udenrigsministeren undrede sig over, at Europaudvalget ville have endnu et sam-

råd om PMOI.

Formanden

sagde, at udvalget gerne ville høre, hvilke fremskridt der var sket.

Karina Lorentzen

syntes ikke, hun helt havde fået svar på, hvad det er for nogle

retlige rammer, som bliver omfattet af denne aftale.

Udenrigsministeren

svarede Karina Lorentzen, at de retlige rammer er uændre-

de.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

3. Styrkelse af de retshåndhævende myndigheders bekæmpelse af

smugling af narkotika fra Vest Afrika

–

Orienterende drøftelse

Rådsmøde 2899 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Rådets rammeafgørelse om anvendelsen af passagerlister (PNR-

oplysninger) med henblik på retshåndhævelse

–

Statusorientering

KOM (2007) 0654

Rådsmøde 2899 – bilag 1 (samlenotat side 12)

KOM (2007) 0654 – bilag 2 (grundnotat af 17/1-08)

Rådsmøde 2887 – bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

RIA 24-25/7-08)

Udenrigsministeren:

Formandskabet vil på rådsmødet orientere om status for

forhandlingerne.

Arbejdet med forslaget skrider fremad, og formandskabets plan er, at der på

rådsmødet i november skal fastlægges en enighed blandt medlemslandene om

ordningens grundlæggende elementer.

Bedømt ud fra de hidtidige drøftelser tegner der sig ikke en ordning, der adskiller

sig væsentligt fra det oprindelige forslag, som er omtalt i samlenotatet.

Der tegner sig fortsat en model med en decentral ordning, der bygger på, at hvert

medlemsland opretter deres eget PNR-system med teknisk mulighed for at ud-

veksle oplysninger med de andre landes systemer. Ordningen vil givetvis ikke

blive udvidet til andre transportmidler end fly.

På et centralt punkt er medlemslandene dog ved at samle sig om en ændring, og

det gælder afgrænsningen af, hvilke kriminalitetsformer systemet skal kunne bru-

ges til. Det oprindelige forslag omfattede terrorisme og organiseret kriminalitet,

men det tyder på, at der i november vil være enighed om at udvide anvendelses-

området til også at gælde ”anden alvorlig kriminalitet”.

Fra dansk side er vi jo grundlæggende meget positive over for etableringen af

fælles EU-regler på området, da det er vores opfattelse, at systematisk anvendel-

se af PNR-oplysninger vil kunne udgøre et effektivt bidrag til forebyggelse og be-

kæmpelse af kriminalitet. Danmark vil derfor også være positiv over for en even-

tuel udvidelse af forslaget, så det også dækker ”anden alvorlig kriminalitet”.

Men på rådsmødet i oktober bliver der altså i første omgang kun tale om en sta-

tusorientering, som vi fra dansk side forventer at kunne tage til efterretning.

Morten Messerschmidt

pegede på de indvendinger, som Advokatrådet kommer

med på side 30 i samlenotatet. Han spurgte, om den danske regering har gjort sig

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

nogle overvejelser om, hvorvidt det er rimeligt at indføre en særregel, som mulig-

gør, at de oplysninger, som man forpligtes til at udlevere i forbindelse med PNR-

oplysninger, ikke må anvendes i forbindelse med eksempelvis straffesager i de

27 medlemsstater. Hvilke retsgarantier har man, hvis man skal overdrage sådan-

ne oplysninger til stater, som man ved har en korrupt administration?

Karina Lorentzen

henviste til, at SF tidligere ikke havde givet mandat til at vide-

regive PNR-oplysninger til Australien og USA. SF mener, det er vigtigt, at vi be-

kæmper terror, men partiet er betænkelig ved, at området bliver udvidet mere og

mere. Nu udvider man også til ”anden alvorlig kriminalitet”. Det er et meget bredt

begreb. Det må defineres noget snævrere. SF er også meget betænkelig ved, at

oplysningerne skal opbevares i 13 år. Karina Lorentzen henviste i den forbindelse

til, at den danske lovgivning giver mulighed for at opbevare dem i et år, når det

drejer sig om oplysninger, vi selv registrerer. SF er også meget bekymrede med

hensyn til kontrollen med videregivelse til tredjelande. Hvem skal kontroller det,

og hvordan sikrer vi os, at oplysningerne ikke bliver videregivet til lande, som vi

ikke ønsker at videregive dem til? Hun mente, et overstatsligt organ skulle kontrol-

lere videregivelsen.

Per Clausen

hæftede sig ved, at man nu udvidede forslaget til at omfatte ”andre

forbrydelser”, og ville gerne have en oversigt over, hvad det konkret vil betyde.

Altså om der er ”elastik” i det.

Har regeringen en kommentar til de indvendinger, der er kommet om, at man skal

opbevare oplysningerne i 13 år?

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at Det Radikale Venstre ikke havde givet

mandat til videregivelse af PNR-oplysninger, som hun fandt betænkelig.

Udenrigsministeren

opfordrede Per Clausen til at stille et skriftligt spørgsmål

om, hvorfor oplysningerne skal opbevares i 13 år i stedet for i et år som efter

dansk ret.

Jens-Christian Bülow,

kontorchef i Justitsministeriet, svarede på Morten Mes-

serschmidts spørgsmål om, hvorvidt vi kan få lavet en særregel, som betyder, at

danske myndigheder ikke skal bidrage med oplysninger til de andre medlemssta-

ter, at et af hovedformålene med den pågældende rammeafgørelse netop er at

skabe mulighed for at udveksle oplysninger mellem medlemslandene.

Han svarede på Per Clausens spørgsmål om en nærmere definition af ”anden

kriminalitet”, at der på oktobermødet alene vil være en orientering om status for

drøftelserne, men det tyder på, at der vil blive en udvidelse, sådan at også anden

kriminalitet er dækket. Tanken er, at det begreb skal fastlægges ud fra den posi-

tivliste, der findes i forbindelse med den europæiske arrestordre.

Karina Lorentzen

syntes, der var tale om ret omfattende oplysninger, som skal

opbevares i forholdsvis mange år. Hun spurgte, hvad værdien af et indsamle de

oplysninger er. Desuden ville hun gerne have en oversigt over, hvad indsamlin-

gen af oplysningerne havde ført til af domme.

Morten Messerschmidt

syntes ikke, svaret var helt tilstrækkeligt. Han spurgte,

om det ikke er et problem, hvis man i forbindelse med en straffeproces kan an-

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

vende disse oplysninger fuldstændig ukritisk, og spurgte ligeledes, om der er et

krav om dobbelt strafbarhed – altså om der skal være tale om forhold, som både i

afsenderstaten og i modtagerstaten er kriminelle – eller baserer det sig alene på

gensidig anerkendelse?

Udenrigsministeren

svarede Karina Lorentzen, at efter Justitsministeriets opfat-

telse har PNR-oplysningerne en væsentlig politimæssig værdi.

Jens-Christian Bülow,

kontorchef i Justitsministeriet, svarede Morten Messer-

schmidt, at formelt set er der ikke tale om dobbelt strafbarhed, men der ligger en

begrænsning i rammeafgørelsens anvendelsesområde, som betyder, at der i

langt de fleste tilfælde er tale om strafbare forhold i begge lande.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

5. Rådets afgørelse om indførelse af det europæiske

informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til

artikel 11 i rammeafgørelse 2008/XX/RIA

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0332

Rådsmøde 2899 – bilag 2 (samlenotat side 7)

KOM (2008) 0332 – bilag 2 (grundnotat af 2/7-08)

KOM (2008) 0332 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0332 – svar på spørgsmål 2

KOM (2008) 0332 – svar på spørgsmål 3

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 2887 – bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

RIA 24-25/7-08)

Udenrigsministeren:

Punkt 5 drejer sig om et forslag til rådsafgørelse om det

såkaldte ECRIS-system om udveksling af oplysninger fra de nationale strafferegi-

stre. Formandskabet ønsker på rådsmødet at fastlægge politisk enighed om for-

slaget.

Der er tale om et rent teknisk forslag, der skal gennemføre den ordning for ud-

veksling af oplysninger mellem medlemslandenes strafferegistre, som der allere-

de er opnået politisk enighed om.

Forslaget til rådsafgørelse fastsætter således blot bestemmelser om, hvordan

den udveksling af oplysninger, som allerede er fastlagt i den bagvedliggende

rammeafgørelse, skal finde sted.

Der er bred enighed blandt medlemslandene om forslaget, og fra dansk side ag-

ter vi også at tilslutte os politisk enighed om forslaget.

Morten Messerschmidt

henviste til side 13 i det supplerende samlenotat, hvor

Retspolitisk Forening peger på, at artikel 6 og 7 i forslaget til rådsafgørelse giver

Kommissionen og Rådet visse beføjelser, som foreningen mener, der er proble-

mer med i relation til subsidiaritetsprincippet. Endnu mere relevant er det, at Data-

tilsynet i sit høringssvar anfører, at det ikke står tilsynet klart, hvilke oplysninger

Kommissionen vil få adgang til i forbindelse med forvaltningen/overvågningen og

udviklingen af den fælles kommunikationsstruktur. Han ville gerne vide, om rege-

ringen ikke finder det stærkt betænkeligt.

Udenrigsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at der er tale om en tek-

nisk udmøntning, der er ikke tale om nye beføjelser, og så vidt udenrigsministeren

forstod, gik EU ikke ud over de beføjelser, det allerede har.

Jens-Christian Bülow,

kontorchef i Justitsministeriet, svarede på opfordring fra

udenrigsministeren og med tilladelse fra Europaudvalget på Morten Messer-

schmidts spørgsmål vedrørende Retspolitisk Forenings høringssvar, at der ikke

var nogen problemer i forhold til subsidiaritetsprincippet. Retspolitisk Forening

pegede på to bestemmelser i afgørelsen, som betød, at der skulle følges en ko-

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

mitologiprocedure, men de er nu ændret, så det nu er Rådet, der træffer beslut-

ningerne. Datatilsynets høringssvar skal forstås på den måde, at hvis Kommissi-

onen var tiltænkt en rolle som databehandler, så kunne der være et problem, men

problemet er nu løst, idet det entydigt er slået fast, at det skal Kommissionen ikke

være. Derfor opstår problemet i forhold til persondataloven ikke.

Formanden

gjorde endnu engang opmærksom på, at det kunne være hensigts-

mæssigt, at regeringen i samlenotaterne redegjorde for, på hvilke punkter man

havde imødekommet de relevante bekymringer, der var givet udtryk for i hørings-

svar, som refererede sig til en tidligere udgave af forslagene.

Morten Messerschmidt

ville betegne det som fremragende, hvis man gjorde det,

formanden bad om.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

6. Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence,

gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejdet

vedrørende underholdspligt *)

–

Politisk enighed

KOM (2005) 0649

Rådsmøde 2899 – bilag 2 (samlenotat side16)

KOM (2005) 0649 – bilag 2 (grundnotat af 7/3-06)

*) Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

finder derfor anvendelse.

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

var ikke helt klar over, om der kun er tale om lovvalgs-

regler, eller om der også er tale om materiel regulering. Han ville gerne vide, om

det er de samme lovvalgsregler, som gjaldt ifølge Luganokonventionen, eller det

er nye regler. Hvis det ikke er nye regler, hvorfor skal de så opløftes til EU-

lovgivning?

Lone Dybkjær

var klar over, at bestemmelsen om inddrivelse af underholdsbi-

drag relaterer til en artikel, som vi ikke er med i, men hun undrede sig over, at

man skrev, at hvis vi valgte at gå med, ville det ikke koste noget.

Udenrigsministeren

svarede Lone Dybkjær, at det er fuldstændig rigtigt, at vi på

grund af vores forbehold ikke er med. Vi har jo en parallelaftale. Hvis vi synes, det

er fornuftigt, hvad de andre laver, kan vi søge om at få en ny parallelaftale, men

udenrigsministeren troede nu ikke, vil ville kunne få en sådan. Han mente, der var

tale om en god sag. Man kan få underholdsbidrag, selv om den bidragspligtige

bor i et andet land.

Jens-Christian Bülow,

kontorchef i Justitsministeriet, svarede Lone Dybkjær, at

når der står, forslaget ikke koster noget, skyldes det, at vi allerede i dag samar-

bejder med de andre medlemsstater. Så der er ikke tale om en ny aktivitet. Der

skal bare gælde nogle andre regler.

Morten Messerschmidt

efterlyste et svar på sit spørgsmål om Luganokonventi-

onen. Han var enig i, at det er godt, at man kan inddrive underholdsbidrag over

grænserne, men spurgte, om man ikke havde kunnet det de sidste 20 år på bag-

grund af Luganokonventionen. Hvad er det for ændringer i retstilstanden, der vil

føre til, at EF-Domstolen nu får en fortolkningskompetence, som tidligere lå ved

de nationale domstole?

Jens-Christian Bülow,

kontorchef i Justitsministeriet, svarede Morten Messer-

schmidt, at der i forordningen ikke er nogen materielle regler, men nogle lovvalgs-

regler, og der sker faktisk en henvisning til Haagerkonventionen. Luganokonven-

tionen indeholder ikke lovvalgsregler. Den nye forordning vil stramme op på de

spørgsmål, der ikke er reguleret ved Luganokonventionen.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

7. Sårbare voksne og juridisk beskyttelse af dem på tværs af

grænserne *)

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2899 – bilag 2 (samlenotat side 44)

*) Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

finder derfor anvendelse.

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

henviste til, at der i samlenotatet står, at Danmark ikke har taget

stilling til, om vi vil være med eller ej. Med henvisning til side 48 i det supplerende

samlenotat spurgte hun, hvornår man vil overveje, hvorvidt vi skal ratificere Ha-

gerkonventionen.

Udenrigsministeren

gjorde opmærksom på, at Haagerkonventionen er en udlø-

ber af en Europarådskonvention, som man i øjeblikket sidder og reviderer, så det

er nok lidt for tidligt at tage stilling til, om vi skal ratificere Haagerkonventionen.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

8. Udkast til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for

medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om uddannelse af

dommere samt andet personale i retsvæsenet i Den Europæiske

Union

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2899 – bilag 2 (samlenotat side 49)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

betegnede det som betændt, at EU nu vil til at uddanne

vore dommere og jurister og anklagere. Han ville gerne have regeringen til at ud-

dybe sin holdning til det. Han mente, det drejede sig om at indprente i dommerne,

at enhver kritisk kommentar til det, som Domstolen foretager sig, er uønskelig.

Lone Dybkjær

havde den modsatte opfattelse, idet hun syntes, det var fornuftigt,

at danske dommere også bliver gjort opmærksom på, at der er noget, der hedder

EU-ret. Ikke for at indoktrinere dem, men for at sikre, at danske borgere får den

retsstilling, som EU-retten giver dem. Det undrede hende, at man skrev, det ikke

ville koste en krone.

Udenrigsministeren

erklærede sig uenig med Morten Messerschmidt, men enig

med Lone Dybkjær. Det er ikke fordi vores dommere skal hjernevaskes, at få no-

get at vide er ikke det samme som at blive hjernevasket.

Han svarede Lone Dybkjær, at det kun ville koste småbeløb, og derfor var det

ikke nævnt.

Morten Messerschmidt

spurgte, om udenrigsministerens svar skulle forstås så-

dan, at udenrigsministeren troede, at den jurauddannelse, man får på universite-

terne i dag, slet ikke giver noget kendskab til EU-retten. Han gjorde i øvrigt op-

mærksom på, at jura ikke er en eksakt videnskab, og fandt det fortsat problema-

tisk, hvis man vil spore juristerne i en bestemt retning.

Udenrigsministeren

sagde til Morten Messerschmidt, at der på rådsmødet ude-

lukkende vil bliver givet en orientering om status for drøftelserne, der vil ikke

komme nogen substansdrøftelse, så der er masser af muligheder for at stille op-

klarende spørgsmål til justitsministeren.

Han havde ikke nogen idé om at spore juristerne i en bestemt retning, men derfor

kunne man godt holde nogle kurser i de 27 medlemslande, hvor man satte juri-

sterne ind i de andres nationale problemstillinger.

Jens-Christian Bülow,

kontorchef i Justitsministeriet, svarede Morten Messer-

schmidt, at hovedelementerne i det, man er optaget af, er, at udbrede kendskabet

til EU-retten som sådan, procedurer omkring præjudiciel forelæggelse og en op-

fordring til at forbedre dommernes sprogkundskaber. Vi har også nogle tanker om

i en eller anden grad at udbrede kendskabet til andre landes retssystemer.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

9. SIS II og kommunikationsnetværket: Status og udkast til retsakter

om overgangen fra SIS 1+ til SIS II *)

–

Statusorientering og vedtagelse

KOM(2008) 0196, KOM (2008) 0197

Rådsmøde 2899 – bilag 1 (samlenotat side 45)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 504 (behandlet i EUU 22/2-08)

*) Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

finder derfor anvendelse.

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

10. Forebyggelse og bekæmpelse af videresalg af stjålne genstande

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2899 – bilag 1 (samlenotat side 52)

Sagen var taget af dagsordenen for rådsmødet.

11. Eventuelt – Den europæiske kontrolordre

Udenrigsministeren:

Til slut er jeg blevet bedt om et forberede udvalget på – det

er en servicemeddelelse – at der på rådsmødet i slutningen af november med

stor sandsynlighed kommer en sag på dagsordenen, som udvalget ikke har hørt

om i et stykke tid.

Det drejer sig om forslaget til rammeafgørelse om den såkaldte europæiske kon-

trolordre. Udvalget hørte senest om sagen under portugisisk formandskab.

Sagen har ligget stille under det slovenske formandskab, men Frankrig har valgt

at prioritere sagen højt, og formandskabet arbejder hårdt på at opnå politisk enig-

hed om forslaget i november. Til den tid kan I spørge til den.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2898 (miljø) den 20. oktober 2008

Punkt 1-3 og 5-7 hører under Miljøministeriets ressort.

Punkt 4 hører under Udenrigsministeriets ressort.

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til de samlenotater om rådsmødet for miljøom-

rådet den 20. oktober, som blev sendt til udvalget den 3., den 7. og den 9. okto-

ber. Vi har sendt noget over også den 9. oktober angående GMO. Det er fordi vi

har fået det meget sent. Det er ikke helt tilfredsstillende, men det er også de be-

tingelser, vi har haft at arbejde under.

Ud over klimapunkterne - som klima- og energiministeren allerede har forelagt for

udvalget – er der 7 punkter på dagsordenen, hvoraf to forelægges til forhand-

lingsoplæg.

Udg.

1. Emissioner fra industrien (IPPC)

–

Politisk drøftelse

KOM (2007) 0844

Rådsmøde 2898 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Punktet er udgået, fordi formandskabet har taget forslaget af

dagsorden.

2. Handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion

–

Politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2008) 0397, KOM (2008) 0397, KOM (2008) 0400, KOM (2008)

401 samt KOM (2008) 0402

Rådsmøde 2898 – bilag 3 (samlenotat side 23)

KOM (2008) 0397 – bilag 1 (grundnotat af 1/9-08)

KOM (2008) 0400 – bilag 1 (grundnotat af 1/9-08)

KOM (2008) 0401 – bilag 3 (revideret grundnotat af 1/9-08)

KOM (2008) 0402 – bilag 3 (revideret grundnotat af 1/9-08)

KOM (2008) 0401 – bilag 4 (henvendelse af 9/10-08 fra

Forbrugerrådet)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om handlingsplanen

for bæredygtig produktion og forbrug, som jeg kan støtte.

Jeg er enig i behovet for at sammentænke Lissabonstrategiens målsætninger om

vækst og beskæftigelse med målsætningerne om bæredygtig udvikling, således

at økonomisk vækst afkobles fra miljømæssig belastning.

Jeg er også enig i at sætte fokus på de tre foreslåede indsatsområder:

1. Dynamiske politiske rammer for klogere forbrug og bedre varer.

2. En mere effektiv og miljøvenlig produktion.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

3. Et marked for bæredygtige produkter på verdensplan.

Jeg støtter også, at man i 2012 vurderer en udvidelse af Ecodesigndirektivets

dækningsområde, så miljøet tilgodeses ud fra en livscyklustankegang. Danmark

støtter endvidere den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet fra alene

energiforbrugende til energirelateret produktion.

Jeg lægger vægt på at fremme anvendelsen af miljørigtige offentlige indkøb. Re-

geringen støtter fastsættelsen af et fælles mål for grønne offentlige indkøb. Kom-

missionen har foreslået, at senest i år 2010 skal 50 pct. af alle offentlige indkøb

være miljøvenlige.

Kommissionen er lige nu i gang med en undersøgelse af offentlige grønne indkøb

i syv udvalgte lande, herunder Danmark. Regeringen mener, at den foreslåede

50 pct. målsætning skal vurderes i lyset af den undersøgelse. Den skal give et

bedre billede af, hvilken målsætning der er realistisk hvornår. Ikke kun for Dan-

mark, men også for de andre medlemslande.

Det er vigtigt at fastsætte ambitiøse mål, men det er også vigtigt at fokusere på,

hvad det er realistisk for landene at opnå.

Jeg ser også positivt på handlingsplanens sigte om at fremme udvikling og opta-

gelse af miljøteknologi i produktionen samt muligheden for afsætning af miljøtek-

nologiske produkter på det europæiske marked og verdensmarkedet.

Vi vil senere her i udvalget få rig lejlighed til at behandle disse forslag, når de sæt-

tes på rådsmødets dagsorden.

Per Clausen

forstod, at forslaget først og fremmest drejer sig om at miljømærke

fødevarer. Han henviste til, at Forbrugerrådet og Økologisk Landsforening betrag-

ter det som dybt problematisk, hvis man indfører tre kategorier. Når det handler

om fødevarer, har vi sådan set en udmærket miljømærkning – forstået på den

måde, at vi har økologi på den ende side og det andet på den anden side. Derfor

spurgte Per Clausen, om regeringen er indstillet på at arbejde imod det forslag,

der ligger om, at forarbejdede fødevarer også kommer med under blomsten.

Steen Gade

syntes egentlig ikke, regeringen skulle udtrykke skepsis, idet sand-

heden er, at der ikke er noget til hinder for at nå 50 pct., hvis man bruger binden-

de regler. Han spurgte, om regeringen fortsat vil arbejde imod bindende regler

nationalt.

Svend Auken

erklærede sig enig med Steen Gade med hensyn til de 50 pct.

Hovedspørgsmålet er vel, hvad vi gør nu i EU for at integrere bæredygtighedskri-

terierne stærkere i EU’s egne politikker. Noget af det væsentlige i Lissabonstrate-

gien var bæredygtig udvikling, men det er ligesom blevet nedtonet.

Miljøministeren

svarede Steen Gade, at vi med hensyn til de 50 pct. lægger op

til, at det skal være en frivillig model, og at vi skal afvente den undersøgelse, som

Kommissionen har igangsat, inden man lægger sig fast på den bestemte procent,

men vi kæmper for en så høj procent som overhovedet muligt. Han gentog, at

man ville vende tilbage til sagen i udvalget.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Miljøministeren sagde i svaret til Svend Auken, at man i EU arbejder på at lave en

strategi og en handlingsplan for bæredygtig produktion og forbrug, så vi har fuld

opbakning til at fokusere på det område.

Steen Gade

måtte konstatere, at han og miljøministeren ikke var enige om, hvil-

ken linje regeringen skulle følge med hensyn til bæredygtigt forbrug.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

3. GMO’er

–

Politisk drøftelse

Bilag kommer senere

Miljøministeren:

Dette punkt forelægges til orientering.

Formandskabet har netop fremsendt et papir, som jeg har sendt videre. Jeg for-

venter, at der vil være en politisk drøftelse af tre GMO-spørgsmål på rådsmødet:

Et spørgsmål om risikovurderingen, et om socioøkonomiske kriterier og et om

beskyttelse af følsomme områder.

Regeringen er åben over for en sådan drøftelse.

Regeringen er positiv over for en harmonisering og præcisering af kriterier og me-

toder til risikovurdering, herunder inddragelse af medlemsstaterne og inddragelse

af langtidseffekter og sideeffekter i de miljømæssige risikovurderinger.

Regeringen er også positiv over for inddragelse af socioøkonomiske kriterier i

vurderingen af GMO-ansøgninger.

Endelig er regeringen også positiv over for en drøftelse af, hvordan beskyttelse af

særligt følsomme områder samt hensyn til særlige landbrugssystemer kan indgå i

godkendelsen.

Formandskabet har lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner på decemberråds-

mødet, og ved den lejlighed vil vi her i udvalget få mulighed for en mere konkreti-

seret behandling, når vi kender udkastet til rådskonklusioner.

Steen Gade

ville gerne vide, hvad franskmændene egentlig er ude på. Man si-

ger, man vil inddrage socioøkonomiske overvejelser, men det skal ikke være et

kriterium for, om man skal bruge GMO’er.

Lone Dybkjær

pegede på, at det er fødevareministeren, som behandler de kon-

krete GMO-sager. Hun spurgte, hvordan man har tænkt sig at spille sammen

med Folketinget i disse sager. Hun fandt, at det foreliggende forslag kunne være

en udmærket anledning til at tage en mere principiel drøftelse, hvor man inddrog

Folketingets partier.

Svend Auken

troede, franskmændene tog GMO’er op, fordi det er en ekstremt

hed sag i Frankrig. Mange har sagt, at de er med på GMO’er, hvor de rigtigt bety-

der noget, f.eks. for tropiske lande, men nu er der gået fire år, og vi har stadig

væk ikke set nogen overbevisende eksempler. Vanskeligheden er, at udviklingen

ligger i kommercielle selskaber, som ingen interesse har i at udarbejde forsk-

ningsstrategier for fattige markeder.

Miljøministeren

fortalte at, på det uformelle møde i juli måned kom det frem, at

det af forskellige årsager er en debat, der har fyldt meget i Frankrig.

I svaret til Lone Dybkjær bekræftede han, at sagerne er delt mellem fødevaremi-

nisteren og miljøministeren.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Den drøftelse, som har fundet sted, har taget afsæt i: Hvad kan vi gøre for at se

på en mere fremadrettet proces? Det rejser det mere principielle spørgsmål, som

både Svend Auken og Lone Dybkjær er inde på. Den drøftelse ville han gerne

give tilsagn om at man får. Fødevareudvalget har haft en principiel drøftelse, hvor

man har diskuteret det i relation til fødevarer, men det kan være relevant, at Mil-

jøministeriet toger initiativ til en større drøftelse.

Per Clausen

syntes, det var et rigtigt godt initiativ, miljøministeren lagde op til.

Der er i Folketinget enighed om, at nytteværdien er et meget interessant tema.

Desværre har Fødevareministeriet svaret, at det nok er alt for indviklet og svært.

Derfor anbefalede han, at man inddrog Miljøministeriet i de overvejelser.

Miljøministeren

sagde, at han ikke havde fulgt, hvad man havde diskuteret i Fø-

devareudvalget, men alle de bemærkninger, der var faldet, ville man selvfølgelig

tage med i det arbejde, vi nu står over for.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

4. Handel med sælprodukter

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0469

Rådsmøde 2898 – bilag 6 (samlenotat)

Rådsmøde 2898 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

KOM (2008) 0469 – bilag 1 (grundnotat af 23/9-08)

Miljøministeren:

Dette punkt forelægges til orientering.

Formandskabet har sat forslaget om handel med sælprodukter på dagsorden

henblik på en første generel drøftelse. Udvalget vil derfor på et senere tidspunkt

få lejlighed til en mere konkretiseret behandling af forslaget.

Det er vigtigt for Danmark og ikke mindst for Grønland at sikre, at inuitundtagel-

sen fastholdes for at støtte Grønlands fortsatte muligheder for handel med sæl-

produkter i EU.

Morten Messerschmidt

var tilfreds med, at regeringen har fået forhandlet en

undtagelsesbestemmelse på plads, sådan at man ikke skader Grønlands øko-

nomi, men ville gerne vide, hvor stor en del af Grønlands økonomi der egentlig

udgøres af sælfangst. Han var ikke helt beroliget over det, der foreligger, under

henvisning til at det er nationale regler i henholdsvis Holland og Belgien, som lig-

ger til grund. Så vidt han forstod, har man dér valgt at lave et fuldstændigt forbud

mod handel med sælprodukter – også produkter der er produceret på fuldstændig

humane og fair vilkår.

Per Clausen

syntes, det kunne være interessant, hvis forslaget vedrørende sæ-

ler skulle danne skole for, hvordan vi fremover skal behandle produkter, der

stammer fra dyr – nemlig at de bliver forbudt, medmindre der er dokumentation

for, at det er foregået på human måde. Han mente, innuitundtagelsen skaber et

meget dårligt udgangspunkt for Grønlands muligheder for fortsat at sælge sæl-

skind. Det var hans klare opfattelse, at der på det område ikke findes dyrevel-

færdsmæssige problemer, så han syntes, forslaget var urimeligt. Han syntes, det,

regeringen skrev i det oprindelige papir, nemlig at vi var imod forslaget, var bedre.

En undtagelse er selvfølgelig bedre end ingenting, men forslaget er ikke godt.

Steen Gade

kunne støtte miljøministerens oplæg.

Henrik Høegh

støttede den model, hvorefter de oprindelige folk får mulighed for

at fange sæler, men var meget optaget af, at vi ikke får lavet en innuitundtagelse,

som gør, at Grønland bliver en slags museum. Vi må have bæredygtighedsregler,

så Grønland får mulighed for at udvikle sin sælfangst.

Juliane Henningsen

pegede på, at al fangeraktivitet i Grønland er reguleret af

EU, og at fangerne har en forpligtelse til at tage hensyn til de biologiske og bære-

dygtighedsmæssige aspekter. Fra grønlandsk side mener man, at det foreslåede

direktiv skal bortfalde. Man mener ikke, der er nogen legitime argumenter for, at

der skal være importforbud. Juliane Henningsen understregede, at hvis et EU-

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

forbud bliver en realitet, vil der være en alvorlig risiko for den grønlandske eksport

og dermed den grønlandske økonomi.

Hun spurgte miljøministeren, om et forbud af den slags, som nævnes, vil være i

konflikt med WTO’s betingelser.

I relation til innuitundtagelsen har man stillet en række spørgsmål til Kommissio-

nen, som denne ikke har svaret på. Hvordan definerer man f.eks. ”innuitsam-

fund”, ”innuitvilkår”, ”innuitjagt” og ”innuittraditioner”? Fra grønlandsk side kan

man ikke acceptere, at man definerer disse ting, uden at de berørte parter bliver

involveret.

Det er foreslået fra grønlandsk side, at beslutningstagerne fra EU skal tage på en

fact finding mission til Grønland. Juliane Henningsen håbede, at man fra rigsfæl-

lesskabets side ville støtte op om denne idé.

Kim Mortensen

syntes, regeringens tilgang til sagen om sæler er rigtig. Ligesom

Henrik Høegh mente han, det er vigtigt, at vi forfægter det synspunkt, at sæl-

fangst er et helt legitimt erhverv i Grønland. Vi vil gerne sørge for, at det bliver

bæredygtigt. Det har en stor betydning, at Grønland mærker, at der er en opbak-

ning fra Danmark og fra regeringen.

NOT

Miljøministeren

lovede Morten Messerschmidt og Juliane Henningsen, at han

ville sende et notat, som oplyser om de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Overordnet set ligger Danmark jo på den linje – i klar respekt af rigsfællesskabet

men også i respekt af den lovgivning, der findes på Grønland – at vi kæmper for

den innuitundtagelse, der er og skal være. Det var svært for miljøministeren at gå

ind i den helt konkrete diskussion, som man måtte vende tilbage til, når man ser

den eksakte ordlyd. Han lovede, at han ville holde kontakt til det grønlandske

hjemmestyre, idet han fuldt ud respekterede, at det er noget, der er vigtigt for

Grønland. Han skyldte at sige, at der er mange forskellige holdninger, og at det er

en politisk drøftelse, der lægges op til.

NOT

Miljøministeren havde ikke den fornødne viden til at kunne svare Juliane

Henningsen på spørgsmålet om WTO, men det ville han sende et notat om.

Per Clausen

erkendte, at det godt kunne være, en ny innuitundtagelse er den

realistiske mulighed, men han syntes stadig, det er helt fantastisk, at man i EU,

hvor man ikke er i stand til at gøre noget som helst ved dyretransporter, er i stand

til at lave et forbud mod sælfangst. Det betegnede han som smagløst.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

5. Euro VI for lastbiler

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2007) 0851

Rådsmøde 2898 – bilag 3 (samlenotat side 39)

KOM (2007) 0851 – bilag 1 (grundnotat af 31/1-08)

Miljøministeren:

Forslaget om emissionsnormer for tunge erhvervskøretøjer,

EURO VI, forelægges til forhandlingsoplæg.

Formandskabet søger at opnå førstebehandlingsenighed med Europa-

Parlamentet om forslaget.

Jeg kan støtte hovedelementerne i forslaget, der indeholder skærpede krav til

udstødningsgasser og partikler fra tunge køretøjer, som skal træde i kraft i 2013.

Jeg finder det afgørende, at grænseværdierne for partikler skærpes så meget

som muligt, således at det i praksis vil medføre krav om anvendelse af partikel-

filtre og SCR-katalysatorer.

Anvendelsen af partikelfiltre er af stor betydning for nedbringelse af partikelforu-

reningen, der har stor betydning for luftkvaliteten og dermed sundheden i Dan-

mark.

Jeg lægger også vægt på, at der hurtigst muligt fastsættes en grænseværdi for

partikelantal. En grænseværdi for partikelantal vil sikre anvendelse af særligt ef-

fektive partikelfiltre, der også tilbageholder ultrafine partikler, der vurderes at være

særligt sundhedsskadelige. Vi må dog erkende, at vi endnu ikke er i stand til at

fastsætte en grænseværdi for partikelantal. Der bør derfor indsættes en forpligtel-

se til at indføre en grænseværdi, så snart der foreligger en tilstrækkelig afprøv-

ning af testmetoden.

Jeg vil også arbejde for, at direktivet træder i kraft så hurtigt som muligt – og ger-

ne før 2013, som ellers foreslået af Kommissionen.

Morten Messerschmidt

syntes, forhandlingsoplægget overordnet så fornuftigt

ud, og kunne derfor støtte det.

Steen Gade

mente, det afgørende var de ultrafine partikler, der er de absolut

farligste. Han forstod, at man her ikke kunne fastsætte grænseværdier endnu.

Derfor mente han, en komitéprocedure ville være det mest effektive, man kan

gøre på nuværende tidspunkt. Ellers må man markere meget tydeligt under be-

slutningsprocessen, hvad vi mener om de ultrafine partikler, og få nogle klare tids-

frister.

Svend Auken

havde den generelle holdning til forhandlingsoplæggene, at rege-

ringen skal læne sig så tæt op ad de ændringsforslag, der kommer fra Europa-

Parlamentet, som muligt. Han spurgte, hvorfor man ikke stiller et krav om partikel-

filtre og så stiller nogle kvalitetskrav til dem. Hvorfor stiller man ikke også krav til

de ultrafine partikler?

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Miljøministeren

sagde i svaret til Steen Gade vedrørende grænsen for antallet af

ultrafine partikler, at vi er meget åbne over for sagen, men vi har i dag ikke den

helt eksakte viden, så vi kan fastsætte en sådan grænse. Vi arbejder for at få en

krog, sådan at vi kan trække processen fremad, når vi får den eksakte viden. Hvis

det ikke går, ville miljøministeren forfølge sagen i forhold til Kommissionen og det

formandskabsland, der måtte være på det tidspunkt.

Steen Gade

sagde, at hvis vi ikke får den krog, miljøministeren talte om, ville han

hellere vente lidt – på trods af at det haster. Vi har nogle eurokrav, som faktisk

ikke matcher virkeligheden i forhold til forureningsrisikoen.

Svend Auken

pegede på, at man i dag kan lave partikelfiltre, der også kan klare

de ultrafine partikler. Hvorfor er det så ikke det, man stiller krav om? Det ville væ-

re en meget enklere måde. Vi ved, at hvis de bliver installeret i nye biler og i de

store lastbiler, betyder det næsten ikke noget for prisen. Vi ved også, at de funge-

rer godt.

Miljøministeren

svarede Svend Auken, at EU altid har reguleret emissioner, og

at det næppe ville være muligt at ændre den fremgangsmåde ved at indføre et

krav om partikelfiltre.

Steen Gade

syntes, man skulle prøve Svend Aukens forslag om at kortslutte be-

slutningsprocessen og sige: ”Så stiller vi krav om partikelfiltre i 2013.” Der kunne

sikkert ikke blive enighed om det, men miljøministeren har jo selv talt om en krog.

Steen Gade ville gøre sin tilslutning til mandatet betinget af, at regeringen går i

gang med i det mindste at få ind i beslutningen, at man stiller krav om, at der se-

nere skal blive mulighed for at kræve partikelfiltre.

Lone Dybkjær

støttede det, Steen Gade havde sagt.

Svend Auken

mindede om, at EU tidligere har stillet krav om katalysatorer på

biler. Det gjorde man netop, fordi det var svært at regulere udslippet ved normale

emissionsgrænser. Der står i notatet, at opfyldelsen af disse emissionsnormer i

realiteten betyder, at man skal indføre katalysatorer. Så får man sikkerhed for, at

man også får de finere partikler med. Svend Auken understregede, at vi ikke taler

om en teoretisk miljørisiko, men om en af de alvorligste sundhedsrisici i Europa.

Det kan godt være, det bryder med systematikken i autopakken, men den har nu

ikke været det mest glorværdige kapitel i EU’s historie. Derfor opfordrede Svend

Auken miljøministeren til alligevel at gå ind for partikelfiltre.

Formandens konklusion

vedrørende forhandlingsoplægget er refereret neden-

for under dagsordenens punkt 6.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

6. Forslag om ændring af brændstofkvalitetsdirektivet

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2007) 0018

Rådsmøde 2898 – bilag 3 (samlenotat side 51)

KOM (2007) 0018 – bilag 3 (revideret grundnotat af 18/6-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (071) – bilag 43, side 128 (seneste behandling i

EUU 26/10-07)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

Formandskabet håber på at kunne opnå enighed med Europa-Parlamentet om

forslaget allerede under første behandling. Det er årsagen til, at jeg forelægger

sagen til forhandlingsoplæg, selv om punktet ikke er på dagsordenen for rådsmø-

det den 20. oktober.

Om bæredygtighedskriterierne er det regeringens opfattelse, at disse med

formandskabets fremlagte kompromisforslag har fundet en tilfredsstillende form.

For så vidt angår direktivets mere tekniske tilpasninger støttes disse af regerin-

gen, herunder ikke mindst forslaget om alene at tillade markedsføring af svovlfri

dieselolie fra 1. januar 2009. Der ligger heri et væsentligt bidrag til begrænsning

af sundhedsskadelig partikelforurening.

Derimod kan regeringen ikke støtte forslaget om, at oliebranchen hvert år fra

2010 til 2020 skal tilvejebringe en årlig reduktion af CO

-udledningen fra produkti-

on og forbrug af transportbrændstoffer på 1 procent – altså en samlet CO

reduktion på 10 pct. i 2020.

Det er regeringens vurdering, at dette forslag om, at oliebranchen skal reducere

-udledningen med 10 pct., kun kan opfyldes ved at tilsætte biobrændstoffer i

benzinen i størrelsesordenen 15-20 pct.

Danmark lægger afgørende vægt på, at en regulering af oliebranchens CO

udledninger i brændstofkvalitetsdirektivet ikke indebærer en tilsætning af bio-

brændstoffer, der går ud over målet fra DER i 2007 om 10 pct. biobrændstoffer i

2020.

Det er regeringens vurdering, at CO

-reduktionspotentialet i transportsektoren på

sigt er langt større ved anvendelse af VE-el – f.eks. el-biler, der baserer sig på

vedvarende energi – end ved anvendelse af biobrændstoffer.

Regeringen lægger derfor vægt på, at CO

-reduktionskravet til oliebranchen fast-

sættes således, at det indebærer anvendelse af biobrændstoffer i en størrelses-

orden under 10 pct., og at medlemslandene således for at opfylde 10 pct. kravet i

VE-direktivet efterlades et rum og en tilskyndelse til udvikling og anvendelse af

VE-el i transportsektoren.

Morten Messerschmidt

syntes, forhandlingsoplægget overordnet så fornuftigt

ud, og kunne derfor støtte det.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Per Clausen

syntes, der var ting i forslaget, som var gode, der var ting, som ikke

var helt så gode, og så var der måske også noget, der var skidt. Han var i grun-

den ikke uenig med regeringen i, at fokuseringen på biobrændstof er forkert, men

problemet er, at når man indtager den holdning, at på kort sigt er det nok det bed-

ste, men på længere sigt er det ikke ret godt, så betyder det, at man igangsætter

en proces med iblanding af biobrændstof, som i stigende grad gør det til løsnin-

gen. Derfor vil det være bedre, om regeringen indtager det meget klare stand-

punkt, at den slags procentmæssige blandingsmål ikke er den vej, vi skal gå, men

at man i stedet for skal tage en række andre initiativer, hvoraf et af de vigtigste er

at fokusere på udviklingen af køretøjer, som kører på el. Derfor var han meget

skeptisk over for regeringens forhandlingsoplæg

Steen Gade

mente, man var nødt til at arbejde inden for den beslutningsramme,

der findes, men han mente, det var rigtigt, at regeringen satser på at få mulighed

for at få det konverteret til elbiler i Danmark. Han ville bede miljøministeren præci-

sere, at vi modsætter os, at oliebranchen bliver så hårdt forpligtet til at anvende

biobrændstof.

Han forstod, at Danmark støtter en negativ afgrænsning af de arealer, der ikke

må benyttes til dyrkning af biobrændstof, men er vi sikker på, at der kommer en

sådan negativ afgrænsning?

Er det rigtigt, at der bliver nogle muligheder for, at vi får lavere krav til udledning af

VOC? Steen Gade tilføjede, at han ikke syntes, vi skal acceptere lavere krav på

VOC-området.

Henrik Høegh

erklærede sig helt enig med miljøministeren i at, i starten bliver der

nok tale om iblanding af biobrændstof, men fra 2010 til 2020 kommer den helt

store udvikling inden for elbiler. Han pegede på, at vi også laver biobrændstof af

animalsk fedt, som fjerner et overskudsprodukt i fødevaresektoren, og som har

en fortrængning omkring 90 pct.

Miljøministeren

henviste i svaret til Per Clausen til, at der ligger en vedtagelse

fra Det Europæiske Råd. Han henviste til, at der med hensyn til CO

-udslip er lagt

op til 35 pct. i 2010 og 50 pct. i 2020. Der skal simpelt hen være en udvikling.

I svaret til Steen Gade sagde miljøministeren, at det er helt uundgåeligt med en

højere VOC, hvis man bruger biobrændstof i benzin. Det kan man ikke komme

udenom.

Det er rigtigt, som Henrik Høegh siger, at der allerede i dag findes produkter, som

har en meget høj CO

-fortrængning, og som baserer sig på affald.

Steen Gade

sagde i anledning af det, miljøministeren sagde om, at vi må starte

med 35 pct., at han havde forstået, at man kunne starte betydeligt højere. Han

var faktisk uenig i, at vi skal starte så lavt. Vi er enige om, at vi ikke ønsker mas-

ser af biobrændstof i Danmark, men de 35 pct. skal forhøjes.

Miljøministeren

erkendte, at man selvfølgelig kan have et forskelligt ambitionsni-

veau, men det, han gik ind for, var det, det var muligt at nå frem til. Han ville

kæmpe for, at der skal være et meget voldsomt spring frem mod 50 pct. i 2017.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Svend Auken

henviste til, at Socialdemokraterne har kæmpet for, at vi skulle

begynde med 50 pct., hvilket også er det, Europa-Parlamentet har arbejdet for.

Derfor spurgte han, om der ikke var en mulighed for, at miljøministeren kunne slå

et slag for det. Han tilføjede, at det kunne godt være, man ikke kunne komme

igennem med det.

Kim Mortensen

spurgte, om det ikke præcis var den aftale, man lavede med

klima- og energiministeren, sidst hun var på besøg.

Miljøministeren

sagde, at han ikke havde nogen ambitioner om ikke at gøre det,

som klima- og energiministeren har lovet. Han ville slås for så høj en CO

fortrængning som overhovedet mulig. Men vi har i dag en beslutning, der siger 50

pct. i 2017. Det er noget, der gør, at vi får ny teknologi udviklet. Han var helt enig i

de betænkeligheder, der er ved første generations biobrændstof.

De emissionsnormer, der lægges op til, vil medføre partikelfiltre.

Med hensyn til de ultrafine partikler har vi ikke den eksakte viden. Det er muligt, at

vi kan få det, og derfor vil vi have en krog, så vi kan vende tilbage til sagen, så

snart vi har den eksakte viden.

Steen Gade

sagde, at så vidt han forstod, kunne man udvikle nogle tekniske løs-

ninger, som fjerner VOC, men det er svært. Han argumenterede for, at det bør

være en del af beslutningen, at man vil arbejde for at finde tekniske muligheder

for at få VOC ned. Hvis vi skal acceptere de forringelser, så går det ikke, uden at

vi har den krog.

Han havde forstået, at Europa-Parlamentet arbejder på at få de 10 pct. delt op,

således at man siger, at mindst 4 pct. skal være anden generations biobrændstof

eller anden vedvarende energi.

Han havde forstået, at miljøministeren var lidt skeptisk med hensyn til elbiler og

ikke mente, de var realistiske. Steen Gade mente, det virkelig var en dansk inte-

resse.

NOT

Miljøministeren

erkendte, at man med hensyn til VOC var nede i noget, som han

ikke kunne svare på, på stående fod, men han lovede at fremsende et notat om

problematikken.

Miljøministeren var ikke bagstræberisk med hensyn til VE og el i transportsekto-

ren og mente også, han havde sagt, at det er noget af det, som vi gerne vil arbej-

de for. Så her mente han, han var enig med Steen Gade.

Per Clausen

sagde, at det, der gjorde, at han ikke kunne støtte regeringens for-

handlingsoplæg, er, at det, man sætter i værk, vil øge anvendelsen af biobrænd-

stof – på trods af at man godt ved, det ikke er løsningen. Så hjælper det ikke no-

get at snakke om bæredygtighedskriterier, når man ved, de er utilstrækkelige. Der

sker det, at man skubber de landmænd, der oprindeligt dyrkede andre afgrøder,

ind i regnskovsområderne.

Steen Gade

forstod, at miljøministeren ikke ville eller kunne gøre noget i dag. På

den baggrund havde han faktisk ikke lyst til at støtte mandatet. Alle i Europaud-

valget er enige om, at det ikke skal have for meget biobrændstof, men de ved

også, at der er en politisk forpligtelse.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

På dette tidspunkt i forhandlingerne foreslog

formanden,

at man holdt 10 minut-

ters pause. Da forhandlingerne blev genoptaget, sagde

formanden,

at man nu

var fremme ved mandatgivningen på de to punkter, hvor regeringen havde fore-

lagt forhandlingsoplæg. Som han hørte det, var der ikke konstateret et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet Dansk Folkeparti havde støttet det. Men han

mente alligevel, det var vigtigt at få konstateret, om det var et snævert mandat

eller et bredere mandat.

Kim Mortensen

opfordrede regeringen til at gå efter et bredt mandat. Der er to

problemstillinger: partikelfiltre og biobrændstof. Her bliver der efterlyst en aktiv

forhandlingslinje fra regeringen, bl.a. med hensyn til de 50 pct. Kim Mortensen

henviste til, at den diskussion havde man også, da klima- og energiministeren var

i Europaudvalget, og dengang blev man enige om, at hun skulle føre en aktiv for-

handlingslinje og så komme tilbage og få et fornyet mandat, når man kendte re-

sultatet. Hvis man kunne få det samme tilsagn fra miljøministeren med hensyn til

partikelfiltre og biobrændstof, så kunne Socialdemokraterne godt give de ønske-

de mandater.

Henrik Høegh

sagde, at som han huskede det, var det 44 eller 45 pct., klima- og

energiministeren lovede at kæmpe for – i modsætning til de oprindelige 35 pct.

Formanden

bekræftede dette.

Steen Gade

støttede det, der var sagt fra Socialdemokraterne, idet han tilføjede,

at spørgsmålet er, om miljøministeren vil følge den hårde linje i denne fase og så

tage den endelige afgørelse senere.

Svend Auken

henviste til, at man i situationen med klima- og energiministeren

ikke havde nægtet støtte til forhandlingsoplægget, altså ikke havde nægtet rege-

ringen mulighed for at udvise fleksibilitet. Men dengang var situationen lidt ander-

ledes, idet Dansk Folkeparti var gået imod. Han tilføjede, at hvis regeringen vil

føre den hårde linje og ikke kan komme igennem med den, er Europaudvalget

parat til med kort varsel at behandle sagen igen. Det gør det selvfølgelig lidt van-

skeligt, at der er tale om en førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentet.

Spørgsmålet er meget enkelt: Miljøministeren har et flertal for sin linje sammen

med Dansk Folkeparti, men han har en mulighed for at få et bredere mandat, hvis

han vil lytte til det mindretal, som altså er det parlamentariske grundlag for hele

energi- og klimapakken, og så vende tilbage til udvalget.

Miljøministeren

sagde, at det, han havde fremlagt i dag, var det, han søgte

mandat til, men han ville selvfølgelig komme tilbage til udvalget, hvis der opstod

en ny situation, der nødvendiggjorde et nyt mandat.

Formanden

forstod dette sådan, at det var det oprindelige forhandlingsoplæg,

miljøministeren fastholdt.

Miljøministeren

fandt det lidt vanskeligt at svare helt præcist herpå, men det er jo

et forhandlingsoplæg, der tager afsæt i 35 pct. i 2013 og 50 pct. i 2017. Han var

helt enig i, at vi skal føre en aktiv politik – som klima- og energiministeren også er

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

gået ind for, når hun taler om 44 eller 45 pct., som Henrik Høegh nævner – men

mandatet går altså på 35 pct. og 50 pct.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 5 og 6, idet dog Socialdemokra-

terne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten havde tilken-

degivet, at de gik imod forhandlingsoplæggene.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

7. (Evt.) Jordrammedirektivet

–

Fremskridtsrapport

KOM (2006) 0232

Rådsmøde 2898 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

KOM (2006) 0232 – bilag 2 (grundnotat af 22/12-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 78, side 226 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 14/12-07)

(06) side 860 (behandlet i EUU 9/2-07)

Miljøministeren:

Forslaget forelægges til orientering.

Formandskabet vil give en fremskridtsrapport om forslaget.

Der er ikke sket noget i sagen siden sidste gang, sagen blev forelagt i udvalget til

forhandlingsoplæg i december 2007. Jeg vil fortsat basere mig på det indhentede

forhandlingsoplæg.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2902 (konkurrenceevne - miljødelen) den 6.

november 2008

Alle punkterne hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotatet om rådsmøde om konkurren-

ceevne, miljødelen, som blev oversendt til udvalget den 3. oktober.

De to forslag – begrænsning af anvendelse af dichlormethan og kosmetik – fore-

lægges til forhandlingsoplæg allerede nu, da formandskabet har meddelt, at man

søger at opnå enighed med Europa-Parlamentet i første behandling i løbet af ef-

teråret.

1. Forslag om begrænsning af anvendelse af dichlormethan

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0080

Rådsmøde 2902 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0080 – bilag 1 (grundnotat af 8/10-08)

KOM (2008) 0080 – bilag 2 (revideret 8 /10-08)

Miljøministeren:

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.

Jeg støtter forslaget, der indfører et generelt forbud mod dichlormethan i maling-

fjernere.

Det er afgørende for regeringen, at der indføres et forbud mod brug af dichlor-

methanholdige malingfjernere til private. Dichlormethan har været udfaset i for-

brugerprodukterne i Danmark i mange år, og der er gode alternativer på marke-

det.

Jeg kan også støtte, at der indføres en dispensationsadgang for så vidt angår

den industrielle brug af dichlormethan. Vi må erkende, at der er enkelte industriel-

le processer, som vil være vanskelige at løse uden dichlormethanholdige produk-

ter.

Når det drejer sig om den professionelle brug, er jeg skeptisk over for dispensati-

onsmuligheden og kan støtte Europa-Parlamentets forslag om at fjerne dispensa-

tionsadgangen for professionelle brugere.

En dispensationsadgang må i hvert fald kombineres med krav om instruktion om

sikker håndtering samt specifikke krav til ventilation, opbevaringstanke og person-

lige værnemidler.

Kim Mortensen

erklærede sig som tilhænger af regeringens tilgang til sagen,

men ville godt have det gjort lysende klart, at også de mennesker, der arbejdede

professionelt med de pågældende stoffer – altså hvor der er mennesker involve-

ret – var omfattet af forbuddet, således at det kun er de processer, der kan foregå

rent maskinelt, man kan få dispensation for.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Hanne Agersnap

syntes, det var fint, at man lagde op til et generelt forbud. Hun

ville være sikker på, at man kun åbnede for dispensationsmuligheder, hvor det

drejede sig om professionel brug. Hun ville gerne vide, hvordan man forestillede

sig dispensationsmuligheden udformet. Vil man f.eks. kun tillade store emballa-

ger?

Svend Auken

pegede på, at vi ikke har en særlig effektiv arbejdsmiljøbeskyttel-

se, når det gælder professionel brug af malingfjernere.

Miljøministeren

sagde i svaret til Kim Mortensen, at regeringen er meget skep-

tisk over for de professionelles brug af malingfjernere, og at vi støtter Europa-

Parlamentets forslag om at fjerne denne dispensationsadgang. Men hvis det ikke

lykkes at fjerne den, synes vi, det skal kombineres med krav om instruktion om

sikker håndtering samt specifikke krav til ventilation, opbevaringstanke og person-

lige værnemidler. Netop for at sikre, at man gør det optimalt, og for at få et så

godt arbejdsmiljø som muligt.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, om almindelige malere, der arbejder i åben luft,

kan få dispensation.

Miljøministeren

sagde, at almindelige malere vil kunne få dispensation, hvis man

ikke fjerner denne mulighed – men i Danmark vil de ikke få dispensation.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

2. Forslag om Kosmetiske produkter

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0049

Rådsmøde 2902 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2008) 0049 – bilag 2 (grundnotat af 8/10-08)

KOM (2008) 0049 – bilag 3 (henvendelse af 9/10-08 fra

Forbrugerrådet)

Miljøministeren:

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.

Jeg er enig i, at der er behov for at revidere kosmetikreguleringen i EU. Den eksi-

sterende regulering er efterhånden blevet uoverskuelig med sine 55 ændringer.

Jeg kan fuldt ud støtte, at man fastholder det generelle forbud mod brugen af de

kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsgiftige CMR-stoffer i kategori 1 og

2 i kosmetik.

Men jeg er også enig i, at vi har et problem med det generelle forbud. Vi står over

for, at alkohol kan blive klassificeret som kræftfremkaldende og reproduktionsgif-

tigt på grund af den velkendte risiko, der er ved, at gravide drikker alkohol under

graviditeten. Det vil betyde, at en lang række kosmetiske produkter skal forbydes

og fjernes fra hylderne på grund af alkoholindholdet. Det vil være vanskeligt at

forklare, at man gerne må få alkohol ind i kroppen ved at drikke det, men man må

ikke smøre det på huden med f.eks. en deodorant.

Hvis vi vil undgå denne absurde situation, må regeringen enten forbyde alkohol i

drikkevarer eller justere det generelle forbud i kosmetikreguleringen.

Jeg kan derfor støtte, at man justerer forbuddet i kosmetikreguleringen, således

at enkelte CMR-stoffer må anvendes, men det er en afgørende forudsætning, at

der opsættes en række skrappe kriterier for, hvornår et CMR-stof kan godkendes

til brug i kosmetik. Der skal foreligge dokumentation for, at anvendelsen kan ske

sikkert, og at der er tale om en nødvendig ingrediens, og at der ikke findes alter-

nativer til stoffet, så der også fremover vil være et højt beskyttelsesniveau for for-

brugerne.

Foruden CMR-stofferne er der to punkter, som Danmark har lagt særlig vægt på.

Det drejer sig om de allergifremkaldende hårfarver, hvor Danmark har foreslået,

at de mest allergifremkaldende skal forbydes inden for en årrække.

Det drejer sig for det andet om de hormonforstyrrende stoffer. Der er fremsat et

forslag, som i sin mekanisme minder om det, der foreslås for CMR-stofferne: Stof-

fer, der har hormonforstyrrende effekter, skal vurderes sikre at anvende, før de

kan godkendes til brug i kosmetik.

Jeg må desværre konstatere, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig

opbakning blandt EU-landene til at ændre kosmetikreguleringen på disse punkter.

Vi må da også erkende, at der mangler kriterier for, hvordan vi skal identificere de

hormonforstyrrende stoffer, og vi har desværre endnu ikke tilstrækkelige data til at

kunne lave den positivliste over hårfarver, som vi gerne vil have.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

Men vi vil fortsætte med at presse på for at komme igennem med vores krav om,

at disse stoffer skal reguleres. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at der indføres en ny

bestemmelse i direktivet, som sikrer, at vi får mulighed for at regulere disse stoffer

i fremtiden. Alternativt vil vi prøve at få Kommissionen til at forpligte sig til, at den

vil fremkomme med en regulering af stofferne på et senere tidspunkt, når vi har

tilstrækkelig viden.

Kim Mortensen

erklærede sig som tilhænger af regeringens tilgang til sagen,

men bad om en præcisering af, om der var tale om en ren undtagelse for alkohol,

eller om den også skulle gælde for andre af de såkaldte CMR-stoffer. Kan vi risi-

kere, at det bliver betragtet som en åbning, så der kommer flere stoffer med i pro-

cessen? Hvorfor laver vi ikke kun en dispensation for alkohol?

Hanne Agersnap

henviste til, at Forbrugerrådet har skrevet, at de synes, CMR-

stoffer i kategori 3 skal være omfattet af forbuddet. Hun ville gerne vide, hvilke

stoffer der skulle gives dispensation for, og hvem der skulle have tilladelserne.

Svend Auken

støttede det, Kim Mortensen sagde om kun at lave en dispensati-

on for alkohol. Han spurgte, om miljøministeren også ville kæmpe for at få forbudt

professionel brug af kosmetik, ligesom han ville gøre det for malingfjernere. Her

tænkte Svend Auken på de ansatte i frisørsaloner og de store belastninger, de

blev udsat for.

Miljøministeren

svarede Kim Mortensen, at dispensationen ikke kun gælder al-

kohol, men produkter, der er godkendt i fødevarer, og som det er sikkert at an-

vende til kosmetik. Han havde fået oplyst, at det næppe var juridisk holdbart kun

at indføre en dispensation for alkohol.

Han svarede på Hanne Agersnaps spørgsmål vedrørende Forbrugerrådets hø-

ringssvar, at kategori 3 stoffer ikke er forbudt i dag, og at der ikke skønnes at væ-

re belæg for at forbyde kategori 3 stoffer.

Miljøministeren henviste i svaret til Svend Auken til det, han havde læst op om, at

vi stadig væk mangler tilstrækkelige data til at kunne lave en positivliste for kos-

metik.

Lone Dybkjær

bad miljøministeren give et par eksempler på andre stoffer end

alkohol, som vil få dispensation i relation til kosmetik.

Hanne Agersnap

ville gerne vide, hvad miljøministeren mente, når han sagde, at

kategori 3 stoffer ikke skønnes at være farlige. Hvem skønner det?

Hun spurgte, om man ikke kunne præcisere, hvilke stoffer der kunne gives dis-

pensation for, f.eks. stoffer der anvendes i fødevarer.

Svend Auken

forstod ikke helt, hvorfor man juridisk ikke kunne skrive alkohol.

Han spurgte, om man kunne begrænse dispensationsadgangen til stoffer, der

kan anvendes i fødevarer.

Miljøministeren

gav Lone Dybkjær eksemplet med vitamin D.

Han svarede Hanne Agersnap, at det er EU’s teknikere, der skønner, at kategori

3 stoffer ikke er farlige.

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10-10-08

2. Europaudvalgsmøde 10/10-08

NOT

I relation til spørgsmålene om, hvorfor det ikke var juridisk holdbart blot at skrive

alkohol, lovede miljøministeren at oversende et notat hurtigst muligt.

Lone Dybkjær

pegede på, at der i samlenotatet vedrørende kosmetik står: ”For-

målet med forordningen er hovedsageligt at forenkle og sikre en ensartet anven-

delse af den allerede gældende lovgivning, bl.a. for herigennem at mindske regu-

leringens administrative byrder.” Hun ville gerne vide, om forordningen forbedrer

eller forringer den gældende lovgivning.

Miljøministeren

svarede, at man vurderer, at ændringerne er neutrale eller for-

bedringer.

Steen Gade

sagde, at SF ikke er imod regeringens forhandlingsoplæg, men han

følte sig ikke særlig godt oplyst. Men nu må man læse de svar, som udvalget er

blevet lovet skriftligt, og så må man kalde miljøministeren i samråd, hvis de ikke

er tilfredsstillende.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.