Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 381
Offentligt
Samrådsspørgsmål R: ”Ministeren bedes oplyse, hvilken linje regeringen følger i de
igangværende drøftelser om udformningen af en EU-strategi for Østersøregionen, og
navnlig gøre rede for regeringens holdning til at inddrage Rusland og Norge allerede i
forbindelse med udarbejdelsen af strategien samt, hvorledes man sikrer en effektiv
implementering af strategien”.
Arbejdet med EU’s Østersøstrategi bliver en hovedprioritet for det svenske
formandskab. Vi har endnu ikke et formelt forslag fra Kommissionen. Det
forventes fremlagt den 10. juni. Men jeg er glad for her i dag at kunne redegøre
for hovedlinjerne i sagen, som de tegner sig på nuværende tidspunkt; og
samtidig orientere om, hvordan jeg ser mulighederne for, at vi fra dansk side
kan medvirke til ikke blot en vedtagelse af en sådan strategi for
Østersøregionen, men også bidrage til en effektiv gennemførelse af strategien.
Her 5 år efter vi udvidede EU, kan vi konstatere at utrolig meget er nået, men at
der samtidig fortsat er betydelige forskelle i den økonomiske og
samfundsmæssige udvikling mellem øst og vest, også i vores egen
Østersøregion. Samtidig står vi over for store opgaver med hensyn til at sikre en
infrastrukturudvikling i regionen både på transport og energiområdet, der tager
højde for fremtiden. Og endelig er der en lang række opgaver på fx det
havmiljømæssige område, der kræver, at vi løfter i flok rundt om Østersøen.
Der er derfor stadig udfordringer, vi skal overkomme, for at kunne udnytte det
fulde økonomiske, miljømæssige og politiske potentiale af østudvidelsen samt
af det faktum, at 8 af Østersøens 9 lande nu er medlemmer af EU.
På denne baggrund opfordrede Det Europæiske Råd i december 2007
Kommissionen til senest i juni i år at fremlægge et forslag til en EU-strategi for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Østersøregionen. Det var en beslutning vi støttede fra dansk side, og det er et
arbejde, vi ønsker at bidrage aktivt til.
- 0 -
Formålet med en EU strategi for regionen er at styrke samarbejdet omkring
Østersøen for at forbedre beskyttelsen af miljøet, styrke landenes økonomiske
vækst, øge regionens tiltrækningskraft og tilgængelighed, samt forbedre
samarbejdet omkring vores fælles sikkerhed, herunder ikke mindst den
maritime sikkerhed, hvor Østersøen som bekendt er et af de mest trafikerede
havområder i verden.
Sigtet med strategien er i vid udstrækning at sikre sammenhæng i det regionale
samarbejde og mellem de regionale tiltag og den overordnede EU-politik. Og
samtidig skabe en struktur, hvor vi i fællesskab og i samarbejde med
Kommissionen, hjælper og tilskynder hinanden med at levere på de fælles mål,
vi sætter os.
Målet skal ikke nås ved at opbygge nye institutioner, men ved at udnytte den
mangfoldighed af forskellige regionale initiativer, projekter og fora, der allerede
kendetegner vores region.
Vi skal heller ikke etablere ny regulering for at oprette fx et nyt regionalt indre
marked. Men vi kan med fordel styrke samarbejdet omkring implementeringen
af det eksisterede indre marked for at lette vilkårene for de virksomheder, der
handler på tværs af landegrænserne i regionen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Kommissionen har derfor også allerede fra starten tilkendegivet, at regionens
eksisterende samarbejdsstrukturer og betydelige ekspertise vil udgøre
grundstenen for strategien. Såvel udarbejdelsen af strategien som dens
fremtidige implementering er derfor baseret på den bredest mulige inddragelse
af regionens mange aktører – statslige som ikke-statslige. I tråd med dette har
Kommissionen det seneste år gennemført en intensiv høringsproces med to
større konferencer samt 4 mindre debatmøder i regionen, herunder i København
i december 2008.
- 0 -
Danmark er gået aktivt ind i arbejdet for en Østersøstrategi. Vi vil derfor også i
den kommende tid arbejde tæt sammen med det svenske EU formandskab for at
sikre vedtagelsen af strategien. Og efterfølgende engagerer os i en effektiv
gennemførelse af de enkelte elementer i strategien.
Fra regeringens side lægger vi vægt på, at Østersøstrategien bliver så konkret
som muligt. Det er derfor positivt, at det centrale element i strategien bliver en
handlingsplan med mange og klart definerede prioritetsområder og konkrete
projekter. Det støtter vi, og det vil vi arbejde for at fastholde.
For at sikre medlemsstaternes aktive engagement og en effektiv implementering
ønsker Kommissionen, at landene i regionen påtager sig et ansvar som
koordinatorer for de enkelte initiativer i den kommende handlingsplan. Her vil
vi fra dansk side selvsagt også bidrage, ikke mindst på baggrund af vores
særlige ekspertise indenfor fx områder som klima, energi og maritim sikkerhed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Kommissionen arbejder med i alt 15 prioritetsområder i handlingsplanen. Og
jeg er glad for at kunne oplyse, at vi fra dansk side har været i stand til at give
Kommissionen et tilsagn om, at vi er rede til at påtage os en selvstændig
koordinatorrolle på 4 af disse områder og indgå i en delt koordinatorfunktion på
yderligere to. Det er et væsentligt og stærkt engagement, som er udtryk for den
betydning, vi tillægger dette arbejde.
Vi har fra dansk side meddelt Kommissionen, at vi vil kunne påtage os en
selvstændig eller delt koordinatorrolle for prioritetsområderne vedr.: clean
shipping, tilpasning til klimaforandringerne, fremme af entreprenørskab,
forbedring af energimarkederne og større energieffektivitet, maritim sikkerhed
samt beskyttelse mod større katastrofer på hav og til lands.
Den endelige fordeling af opgaverne er ikke på plads endnu, men fra dansk side
er vi altså rede til at påtage os en meget betydelig rolle
Herhjemme vil vi forankre arbejdet med handlingsplanen i et kontaktudvalg
med deltagelse af såvel statslige som ikke-statslige aktører. De hidtidige
erfaringer har været positive. Der er stor interesse og engagement hos mange
aktører fra civilsamfundet – erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og
de regionale og kommunale organisationer. Det er noget, vi vil arbejde for at
fastholde og udvikle.
Det er tanken, at strategien på europæisk plan politisk skal forankres i det
Generelle Råd, og at vi årligt skal drøfte status for strategiens implementering
samt regelmæssigt tilpasse handlingsplanen med evt. nye projekter. Det er en
tilgang vi støtter fra regeringens side, idet vi finder, at det er vigtigt at sikre, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
handlingsplanen bliver en åben og dynamisk proces, som løbende kan udvikles
i lyset af indhøstede erfaringer og nye udfordringer.
- 0 -
Det er vigtigt at understrege, at Østersøstrategien er en intern EU strategi. Den
vedrører en lang række spørgsmål, som er interne EU anliggender - som fx det
indre marked. Men vi løser ikke Østersøregionens udfordringer uden også at
inddrage regionens ikke-EU-lande, navnlig Rusland. Derfor er det vigtigt, at
disse lande i så stort omfang som muligt inddrages i såvel udformningen som
implementeringen af strategien.
Den overordnede inddragelse af de eksterne partnere vil ske gennem EU’s
såkaldte Nordlige Dimension. Det blev slået fast allerede i DER konklusionerne
fra 2007. Den Nordlige Dimension er som bekendt en ramme for samarbejdet
mellem EU, Island, Norge og Rusland på en række områder. Kommissionen har
allerede ved møderne i Den Nordlige Dimensions styregruppe holdt de tre lande
orienteret om planerne med Østersøstrategien og vil fortsætte med dette i takt
med arbejdet med strategien. Herudover har Rusland og Norge taget imod
opfordringen om at afgive skriftlige bidrag til Kommissionens arbejde med
strategien.
Samtidig vil de eksterne partnere blive inddraget i implementeringen af
strategien
via
en
række
af
de
allerede
eksisterende
regionale
samarbejdsorganisationer som fx HELCOM, Østersørådet og Nordisk
Ministerråd, der alle vil blive involveret i en række af de konkrete initiativer og
projekter i handlingsplanen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
- 0 -
Omkring den videre proces kan jeg oplyse, at vi forventer, at Kommissionen nu
vil færdiggøre sit forslag til strategien med henblik på at kunne sende det til Det
Europæiske Råd i juni.
Kommissionen ventes at offentliggøre forslaget den 10. juni. Det vil blive
markeret ved møder i både Bruxelles og i hovedstæderne i de 8 lande i
regionen. Her i København vil Kommissionens repræsentationskontor være
vært og jeg forstår, at I vil blive indbudt til at deltage.
Kommissionens forslag vil udgøre udgangspunktet for de egentlige
forhandlinger i Rådet under ledelse af det svenske EU-formandskab, der ventes
påbegyndt med en første drøftelse blandt udenrigsministrene i juli.
Fra svensk side er ambitionen, at vi kan forhandle strategien på plads i det
tidlige efterår således, at den kan vedtages af EU’s stats- og regeringschefer på
Det Europæiske Råd i oktober 2009. Det støtter vi fra dansk side.
Med hensyn til rammerne for det videre arbejde med strategien herhjemme, kan
jeg oplyse, at I vil modtage kopi af strategien og handlingsplanen, så snart den
foreligger for Kommissionen. Og dernæst vil den blive genstand for en helt
almindelig behandling i den danske beslutningsprocedure med henblik på at
sikre det bedst mulige grundlag for dansk deltagelse i de kommende
forhandlinger i Rådet.