Europaudvalget
REFERAT
AF 33. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 24. april 2009
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Erling Bonnesen (V), Pia
Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),
Anne Grete Holmsgaard (SF), Per Clausen (EL).
Udenrigsminister Per Stig Møller
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2938+2939 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 27.-28. april 2009
Formanden
nævnte, at han netop havde været i Washington, og takkede
ambassaden for et fint program, hvor han havde fået en masse kontakter med
amerikanske politikere, som kunne være til gavn for udvalgets tur til septem-
ber.
Udenrigsministeren:
We are glad to be of service.
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som jeg vur-
derer af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig
drøfte, hvis I ønsker det. Jeg kan berolige jer med, at denne gang er alle punkter
til orientering.
1. Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien – status
–
Politisk drøftelse
SEK (2008) 2694
Rådsmøde 2938+2939 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet skal vi have en drøftelse af, hvordan vi kan
komme videre i forhandlingerne med Kroatien, der har været præget af en bilate-
ral grænsestrid mellem Slovenien og Kroatien.
Vi lægger vægt på, at der findes en løsning, der er tilfredsstillende for begge par-
ter. Vi støtter tiltag, der kan være med til at etablere en løsningsproces – herunder
fra Kommissionen, som er i gang med at udstikke nogle løsningsforslag.
Spørgsmålet om fuldt samarbejde med ICTY er desværre stadig relevant. Fra
dansk side lægger vi vægt på, at Kroatien håndterer alle udeståender. Det gælder
også samarbejdet med ICTY. Det skal være fuldt og helt.
Pia Adelsteen
henviste til den snak, man for et par dage siden havde haft
med en delegation fra Kroatien, og spurgte, hvem det er der blokerer for, at
sagen om grænsestridighederne kan komme for domstolen i Haag, idet hun
1124