Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 356
Offentligt
677654_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 17. april 2009
Kl. 11.00
2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Pia Adelsteen (DF), Kim
Mortensen (S), Bjarne Laustsen (S), Steen Gade (SF),
Lone Dybkjær (RV)
Fødevareminister Eva Kjer Hansen
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2937 (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009
Formanden
bød fødevareministeren velkommen og nævnte, at man samme
morgen havde haft et møde med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Fødevareministeren:
Jeg kan måske benytte lejligheden til at sige, at jeg i går
havde et møde med kandidaterne til Europa-Parlamentet. Jeg havde simpelt hen
indbudt kandidaterne til at få en snak om landbrugspolitikken, hvor vi måske i fæl-
lesskab kunne presse på i forhold til de ambitioner, vi er enige om at have om-
kring landbrugspolitikken. Der har jeg forsøgt at tænke Europa-Parlamentet og
europaparlamentarikere med ind for at få debatten gjort så bred som mulig.
Jeg forelægger ikke nogen sager til forhandlingsoplæg. Der er som i marts igen
tale om en relativ kort rådsmødedagsorden.
1. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
støtte til områder med naturbetingede ulemper
Præsentation og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2937 – bilag 1 (samlenotat side 3)
Fødevareministeren:
Kommissionen forventes inden rådsmødet at fremlægge
en meddelelse om støtte til landbrug i områder med naturbetingede ulemper.
Kommissionen forpligtede sig til at fremlægge meddelelsen tilbage i 2005 i forbin-
delse med vedtagelsen af landdistriktsforordningen.
Jeg vil støtte Kommissionens oplæg om fastlæggelse af klarere kriterier for støtte
til landbrug i områder med naturbetingede ulemper. Generelt mener jeg, der bør
ske en opstramning af kriterierne, og jeg vil foreslå, at der knyttes miljøkrav til ud-
betalingen af støtten.
Der vil alene være tale om en præsentation af meddelelsen på rådsmødet, så jeg
vender tilbage til sagen på et senere tidspunkt.
Pia Adelsteen
spurgte, om ”områder med naturbetingede ulemper” betyder,
at vi giver støtte til hvedemarker på bjergsider i Spanien.
Svend Auken
pegede på, at sagen udspringer af, at Revisionsretten for 6 år
siden sagde, at der var uklare kriterier for, hvad man forstår ved naturbetinge-
de ulemper, og spurgte, hvordan det kan tage 6 år at præcisere kriterierne.
1101
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
Han støttede i øvrigt regeringens synspunkt og var opmærksom på de særlige
problemer for de små øer.
Fødevareministeren
bekræftede i svaret til Pia Adelsteen, at der typisk var
tale om bjergskråninger. Umiddelbart er det geografiske betingelser, der skal
være opfyldt. Da kriterierne ikke kendes endnu, var det vanskeligt for fødeva-
reministeren at være mere konkret, men vi ønsker, at der kommer en klarere
definition af, hvilke områder der kan få støttemidler. I Danmark er det som
nævnt de mindre øer, men det drejer sig ikke om et større beløb, kun omkring
10 mio. kr.
Fødevareministeren forstod godt Svend Aukens frustration over, at det skulle
tage så lang tid. Så vidt hun huskede, havde Kommissionen tidligere fremsat
et forslag, som der ikke havde været politisk vilje til at behandle i Rådet.
Pia Adelsteen
havde nævnt eksemplet med hvedeafgrøder på en spansk
bjergskråning, idet hun havde indtryk af, at man mange steder dyrkede noget,
der ikke gav ret meget, blot fordi man havde en bjergskråning.
Fødevareministeren
sagde, at der i meddelelsen ikke er noget om, hvilke
afgrøder der skal dyrkes, men at ulemperne hænger sammen med jordbunds-
forhold, klimaforhold, topografi o.lign. Hun ville arbejde for, at kriterierne bliver
lidt skarpere.
Bjarne Laustsen
fandt det langt ude, at vi skal støtte de små øer via bjerg-
bondedirektivet, og pegede på, at det, der er behov for, er støtte til færge-
transporten.
Fødevareministeren
noterede sig synspunktet. I Danmark gælder bjergbon-
dedirektivet kun et mindre område, mens det i nogle lande er stort set hele
landet. Derfor må det være en fælles interesse, at vi får klare kriterier.
1102
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”
Udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0128
Rådsmøde 2937 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 305, side 1008 (seneste behandling i
EUU 20/3-09)
Fødevareministeren:
Kommissionen har nu fremlagt sin rapport med forslag til
forenklinger af den fælles landbrugspolitik. Som jeg nævnte i marts, er det meget
vigtigt for mig, at der sker reelle forenklinger. Derfor er det et emne, som jeg også
tager op med mine ministerkollegaer simpelt hen for at lægge pres på Kommissi-
onen.
Helt overordnet mener jeg, at bedre regulering og dermed bedre rammevilkår for
landbrugssektoren er et element i at sikre en bedre konkurrenceevne. Det er vig-
tigt at få fokus på andre tiltag end støtteordninger, der kan være med til at forbed-
re landbrugets konkurrenceevne.
Bjarne Laustsen
gentog, hvad han havde sagt i Fødevareudvalget i går:
”Den største forenkling ville være at afvikle landbrugsstøtten.” Han tilføjede, at
opgaven med at overbevise de andre lande herom er svær.
Pia Adelsteen
bakkede op om Bjarne Laustsens synspunkt.
Fødevareministeren
mindede om, at der blev lavet en aftale i forbindelse
med sundhedstjekket om, at man skulle se nærmere på en forenkling af den
fælles landbrugspolitik, men indrømmede, at Kommissionens rapport herom
desværre ikke var så voldsomt ambitiøs, idet nogle af forslagene kun var en
sammenskrivning af de gældende regler. Hun pointerede, at vi ønsker reelle
forenklinger, og at mange af reglerne er unødvendigt bureaukratiske og om-
stændelige uden at have særlig megen effekt. Konkret havde hun lavet en
liste over 15 forslag, som bl.a. relaterer sig til krydsoverensstemmelseskrave-
ne. Hun havde netop drøftet med kandidaterne til Europa-Parlamentet, hvor-
dan man, fra Parlamentets side, kunne være med til at lægge et pres på
Kommissionen.
1103
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
3. Kommissionens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik
Præsentation
KOM [2009] 0163
Foreligger endnu ikke
Rådsmøde 2937 – bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (08) – bilag 99 (Fødevareministeriets rapport af
3/10-08 om en ny europæisk fiskeripolitik)
Fødevareministeren:
Kommissionen forventes inden rådsmødet at fremlægge
sin grønbog om den fælles fiskeripolitik. Der vil være en første præsentation på
rådsmødet. Jeg regner med, at grønbogen vil komme i offentlig høring frem til
udgangen af 2009.
Det er jo et emne, hvor vi fra dansk side har forsøgt at være med til at sætte
dagsordenen. Danmark har blandt andet fremlagt en rapport med idéer til den
fremtidige fiskeripolitik. Vi havde også en teknisk gennemgang af rapporten i de-
cember 2008.
Jeg vil lægge vægt på, at den fremtidige fiskeripolitik løser problemet med
discard. Jeg mener, det er vigtigt, at vi ser på det nuværende kvotesystem, hvor
vi skal arbejde hen imod, at landingskvoter på sigt kan erstattes af fangstkvoter.
I Danmark har vi i den forbindelse iværksat forsøg med fuld fangstdokumentation
ved brug af kamera. Det er vigtigt, at vi får nogle konkrete erfaringer på dette om-
råde. Det er også vigtigt at understrege betydningen af arbejdet med at øge se-
lektiviteten i fiskeriet.
Helt grundlæggende skal vi også sikre mere enkle og omkostningseffektive reg-
ler.
Grønbogen vil blive drøftet på senere rådsmøder, formentlig allerede på rådsmø-
det i maj, og det vil være en sag, som jeg vender tilbage til. Der vil også blive
oversendt et grundnotat.
Formanden
udtrykte på vegne af samtlige medlemmer anerkendelse af den
præcise fremlæggelse, fødevareministeren havde givet af sagerne på dags-
ordenen.
Bjarne Laustsen
ville gerne have et notat om, hvordan de andre lande har
organiseret deres fiskeri, idet han nævnte, at vi her i landet har givet havets
ressourcer til fiskerne, som har pantsat dem i bankerne.
Han kritiserede, at fødevareministeren havde sænket mindstemålene, altså
givet fiskerne lov til at fange mindre fisk.
Han gav opbakning til fødevareministeren i relation til den sag, der er med
Kommissionen, fordi Danmark sammen med Sverige havde lavet en større
beskyttelse i Kattegat og Østersøen. Han betegnede det som uforståeligt, at
tyske fiskere får lov at fiske på de arter, danske fiskere ikke må fiske, selv om
han erkendte, at det drejede sig om en mindre mængde. Han syntes ikke, det
var rimeligt, at vi forsøger at opbygge en bestand, som tyskerne så fanger.
Steen Gade
spurgte, med hvilken holdning regeringen går til forhandlingerne
om en ny fiskeripolitik, idet han mente, at der stort set ikke foregår bæredyg-
tigt fiskeri i Europas farvande.
1104
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
Han mente, at mange af de ting, fødevareministeren sagde om overvågning
og selektivt fiskeri, er meget fornuftige, men at overvågningen er aldrig blevet
effektiv, og fiskeriet er blevet ringere, fordi vi har overfisket. Fiskerne har med
næb og klør kæmpet mod overvågning. Derfor må landene have lov til at kig-
ge hinanden i kortene. Steen Gade tilføjede, at også Danmark skal kigges i
kortene.
Svend Auken
henviste til en betænkning fra Verdensnaturfonden, som siger,
at 40 pct. af alle de fisk, der fanges, fanges som bifangster. Det taler mildest
talt for fødevareministerens synspunkt om, at vi i højere grad skal bruge se-
lektive redskaber. Han støttede fødevareministeren i, at der må være tale om
fangstkvoter og ikke landingskvoter, idet man ellers ikke kan komme af med
discarden. Og så må det overvåges, om fangstkvoterne overholdes. Alle de
store fiskerier er truet. Klimaforskere taler om, at Østersøen bliver et dødt hav
fiskerimæssigt om 40 år.
Præsident Sarkozy har sagt, at han i princippet er imod TAC-systemet og kvo-
ter og har i det hele taget lovet de franske fiskere ganske meget, og Barnier
vil pludselig give massiv støtte til fiskerne. På den baggrund spurgte Svend
Auken, hvad det er, man har gang i i Frankrig.
NOT
Fødevareministeren
lovede Bjarne Laustsen at oversende et notat om
fiskeriets organisering i de forskellige lande.
Hun gjorde opmærksom på, at hun havde sænket mindstemålene dér, hvor
de var højere end EU’s, for at få bugt med discarden, for jo højere mindste-
målene er, desto mere vil fiskerne smide ud. Hun tilføjede, at hun håbede, vi
kunne nå frem til et system, hvor alt, hvad der blev fanget, blev bragt i land,
så der ikke blev det store ressourcespild.
Sammen med svenskerne havde hun taget initiativ til at gøre en særlig ind-
sats for at beskytte torsken i Kattegat ved at indføre lukkede områder, idet
hun syntes, det var vigtigt at vise, at vi faktisk kerer os om de problemer, der
er. På den måde får vi mulighed for at håndtere det sådan, som vi mener det
er bedst. Det giver større fleksibilitet, end hvis det skulle ind i den fælles fiske-
ripolitik. Det er rigtigt, at der er tyske fiskere i området, men så vidt fødevare-
ministeren vidste, var der kun tale om to fartøjer, som havde en kvote på 6
tons torsk. Vi har præsenteret vores aftale for tyskerne og fået tilsagn om, at
de ville respektere den, men vi mangler den formelle accept.
I svaret til Steen Gade pointerede fødevareministeren, at der faktisk er ek-
sempler på, at fiskeriet går godt, og at nogle genopretningsplaner virker. Det
gælder bl.a. torsk i den østlige del af Østersøen, hvor der har været en ret
gunstig udvikling. Men i øvrigt var fødevareministeren helt med på, at det dre-
jer sig om at få skabt mere bæredygtigt fiskeri. Som det er nu, er det ikke godt
nok, fordi der er for meget discard, og fordi der kræves en voldsom kontrol-
indsats. Det er derfor, vi har lavet et forslag til, hvordan vi kan reformere fiske-
ripolitikken fuldstændig i 2012, således at vi får mere selektivitet og kan gå
over til fangstkvoter samt på et tidspunkt ligefrem indføre et forbud mod
discard. Fødevareministeren tilføjede, at kameraforsøget fungerer rigtigt godt,
og at der er gode tilbagemeldinger fra skipperne på de 6 kuttere, der er med i
forsøget. Fødevareministeren fortalte udvalget, at hun havde taget initiativ til
at drøfte med sine kolleger i landene rundt omkring Østersøen, om man kun-
ne lave et pilotprojekt i Østersøen og indføre et discardforbud allerede til næ-
1105
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
ste år. Hun ville i den forbindelse indkalde til en workshop inden sommerferi-
en. I Østersøen er det hver femte fisk, der bliver smidt ud.
I svaret til Svend Auken sagde fødevareministeren, at der er forskellige tal for
de forskellige havområder og for de forskellige fiskearter, og gjorde opmærk-
som på, at den del, der går til discard, bliver fratrukket kvoten, så hvis man får
indført mere selektivitet, kan man fiske mere.
Bjarne Laustsen
mente ikke, der var fugls føde på rødspætter, som kun var
22 centimeter. Han mindede om, at man i Fødevareudvalget havde bedt om
et notat om discarden, idet fiskerne siger, at det norske discardforbud ikke
overholdes.
Han syntes, det var vanvittigt, at det er bankerne, der har fiskerirettighederne
her i Danmark. Det medfører, at når en skipper går ned, får hans lokale for-
retningsforbindelser ikke deres penge, men banken kan sælge licenserne vi-
dere.
De rammevilkår, som fiskerne har, er forskellige fra land til land. Herhjemme
bruger det offentlige ¼ mia. kr. på at kontrollere 2.000 erhvervsfiskere.
Steen Gade
erkendte, at det kan være svært for en fødevareminister at sige,
at fiskeriet i EU ikke er bæredygtigt, men det er det jo ikke. I den forbindelse
nævnte han, at ministeriet selv skriver, at langt den overvejende del af de be-
stande, som fanges i EU, er overfisket i forhold til princippet om maksimalt
bæredygtigt udbytte, MSY.
NOT
Fødevareministeren
lovede Bjarne Laustsen at sende notatet om, hvilke
erfaringer man har med det norske discardforbud, til Europaudvalget.
Fødevareministeren ville ikke sige det helt så firkantet som Steen Gade, at
fiskeriet ikke var bæredygtigt, for som nævnt går det rigtigt godt med genop-
retningsplanen i den østlige del af Østersøen. Hun mente dog, den fælles fi-
skeripolitik har spillet fallit, fordi der foregår så meget discard. Vi arbejder fak-
tisk allerede i dag med MSY-kravene, men for at nå derhen, hvor vi vil, er det
nødvendigt med en egentlig reform af den fælles fiskeripolitik. Det får vi mu-
lighed for i 2012.
1106
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
4. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om
en EF-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer
Vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0040
Rådsmøde 2937 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Fødevareministeren:
Der vil være en drøftelse af Kommissionens forslag til en
hajhandlingsplan og vedtagelse af rådskonklusioner. Regeringen støtter planen.
Derudover vil jeg henvise til samlenotatet.
5. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om
en strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur
Præsentation
KOM (2009) 0162
Rådsmøde 2937 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 109, side 304 (seneste behandling i
EUU 11/11-08 – ingen omtale)
Fødevareministeren:
Kommissionen vil på rådsmødet præsentere en meddelel-
se om akvakultur. Der vil sandsynligvis først være en drøftelse af sagen på råds-
mødet i juni 2009.
Jeg synes, det er godt, at Kommissionen kommer med et samlet oplæg om
akvakultur. Jeg lægger vægt på, at vi på EU-plan prøver at identificere barrierer
for udvikling af akvakulturproduktion i EU.
Et vigtigt emne er at sikre, at EU opprioriterer midler til udvikling og forskning i
akvakultur. Det skal blandt andet være med det formål at kunne sikre balance
mellem vækst og bæredygtighed i akvakulturproduktionen. Jeg har udarbejdet et
konkret dansk oplæg til, hvordan vi fra dansk side mener, vi bedst kan styrke
akvakulturen i EU.
Det er også en sag, som jeg vender tilbage til.
Bjarne Laustsen
gik ind for akvakultur, hvis den er miljørigtig og bæredygtig,
men mange steder bruger man store mængder medicin og kemikalier. Derfor
slog han til lyd for, at man indfører certificering og stiller krav om bæredygtig-
hed.
Steen Gade
tilsluttede sig Bjarne Laustsens synspunkt.
Svend Auken
erklærede sig fuldstændig enig i det, Bjarne Laustsen sagde,
og pegede på, at skaden bliver stor, hvis vi ikke passer på. I den forbindelse
pegede han på, at man i nogle lande rydder mangroven og bruger masser af
kemikalier, og når man så har fisket, hvad man har brug for, lukker man det
igen og efterlader en stinkende pøl.
Fødevareministeren
erklærede sig enig i det, der var sagt af Bjarne Laust-
sen og Svend Auken. Vi er kommet i en situation, hvor vi åbner op for akva-
kulturer i tredjelande, hvor fiskeriet måske foregår under kritisable forhold.
Netop derfor er det vigtigt, at vi i EU får fastlagt en linje for, hvordan akvakul-
1107
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
tur skal foregå, og hvilke krav vi skal stille. Vi har haft nogle modeldambrug i
Danmark, der viser ganske gode resultater og en minimal miljøbelastning ved
brug af ny teknologi. Vi satser på forskning og udvikling, så vi får en bæredyg-
tig produktion. Medicinforbruget er også et vigtigt element.
6. Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en
fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Republikken Guinea
KOM (2009) 0120
Rådsmøde 2937 – bilag 1 (samlenotat side 18)
og
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevveks-
ling om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fi-
skerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i part-
nerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken
Guinea om fiskeri ud for Guinea for perioden 1. januar 2009 til 31. de-
cember 2012
-
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0119
Rådsmøde 2937 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Fødevareministeren:
Forslaget om en fiskeripartnerskabsaftale med Guinea er
reelt en forlængelse af den aftale, der senest var fra 2004 til og med 2008. Aftalen
med Guinea er en af de mindre fiskeriaftaler i EU.
Generelt lægger vi fra dansk side stor vægt på, at EU’s fiskeripartnerskabsaftaler
indeholder støtte til udvikling af den lokale fiskerisektor. Det er også vigtigt for os,
at landene lever op til deres forpligtelser inden for aftalen i forhold til at skabe ud-
vikling af den lokale fiskerisektor.
Derfor skal den nye regering i Guinea også kunne leve op til betingelserne i afta-
len.
Danmark lægger vægt på, at der kommer en demokratisk udvikling i Guinea. Det
har de meget brug for.
Pia Adelsteen
var bekymret for, om forslaget kommer til at gå ud over de lo-
kale fiskere, idet hun pegede på, at hvis EU-fiskerne får lov til at fange flere
fisk, må det nødvendigvis gå ud over de lokale fiskeres muligheder.
Steen Gade
forstod, at fødevareministeren gerne så, at man fik et demokra-
tisk styre i Guinea, men at det ikke var en betingelse for aftalen. Han ville ger-
ne have sikkerhed for, at styret faktisk brugte pengene til at udvikle det lokale
fiskeri. Derfor mente han, man måtte overvåge det og rapportere, hvordan det
gik – med trusler om, at aftalen kan opsiges undervejs, hvis støtten ikke
kommer fiskerne til gode.
Svend Auken
henviste til, at sørøverne i Somalia siger, at de er nødt til at
kapre skibe, fordi alle deres naturlige fangster er blevet stjålet af de store in-
dustritrawlere, og at meget af den ulovlige indvandring fra Mali har samme
1108
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
årsag. Hvis vi ikke får en løsning, der garanterer nærfiskeriet, sker der det
samme i relation til Guinea. Derfor må vi give nærfiskeriet bedre muligheder.
Det rådede han fødevareministeren til at fremføre i stedet for at støtte de be-
skedne EU-fiskeriinteresser i området.
Fødevareministeren
delte fuldstændig interessen for demokrati og for at
støtte de lokale fiskere. Der er indgået en aftale mellem afrikanske lande og
lande i Stillehavet om, at man skal lægge pres på Guinea for at sikre en de-
mokratisk udvikling. Fiskeriaftalen med Guinea ligner andre fiskeriaftaler og
indeholder en balance mellem en udvikling af det lokale fiskeri og EU-
fiskernes adgang til visse områder. Aftalen tager højde for de lokale fiskeres
kystnære fiskeri, idet det kun bliver muligt for EU-fiskerne at fiske uden for 12
sømilegrænsen. Der er også en egentlig støtte, som går til de lokale fiskere,
og der er et kontrol- og overvågningssystem – bl.a. i form af satellitovervåg-
ning – således at man kan følge op på, om støtten virkelig kommer dem til
gode.
Bjarne Laustsen
spurgte, om man havde erfaringer fra andre fiskeriaftaler,
som viste, at man faktisk havde styrket det lokale fiskeri.
Pia Adelsteen
ville gerne vide, om de lokale fiskere reelt får noget ud af afta-
len.
Steen Gade
var med på, at der er sat penge af til opbygning af det lokale fi-
skeri, men i betragtning af den demokratiske situation i Guinea mente han,
man burde sætte en betingelse ind om, at pengene faktisk kommer fiskerne til
gode, idet der er en kæmpe risiko for, at pengene går til den ledende gruppes
slægtninge, der bor i kystbyerne.
NOT
Fødevareministeren
vidste ikke, om der ligger en rapport som den, Bjarne
Lausten efterlyste, men det ville hun undersøge og vende tilbage til sagen.
Hun ville godt følge Steen Gades idé op og sige, at der skal være særlig fokus
på, om pengene går til de lokale fiskere. Traditionelt har man møder hvert
halve år, hvor man følger op på aftalerne.
1109
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
Punkt 2. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål T om
EU’s braklægningsordning
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål T (vedlagt)
EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 117 (om det videre forløb
i sagen vedrørende tilbagebetaling af 750 mio. kr. i hektarstøtte)
KOM (2007) 0523 – bilag 1 (besvarelse af spørgsmål fra
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedr.
udtagningsforpligtelsen i 2008 af 21/9-07)
KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 1 (af 16/1-08)
KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 2-3 (af 21/11-08)
KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 4 (af 15/12-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 305, side 998 (besvarelse af
samrådsspørgsmål S 20/3-09)
EUU alm. del (08) – bilag 142, side 593 (besvarelse af
samrådsspørgsmål K 12/12-08)
EUU alm. del (08) – bilag 54, side 122 (besvarelse af
samrådspørgsmål D 24/10-08)
EUU alm. del (07) – bilag 7, side 1781 FO (forhandlingsoplæg
forelagt 21/9-07)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes – som lovet i samrådet med udvalget den 20. marts 2009 –
i et kommende samråd redegøre for, hvordan regeringen vil leve op til de løf-
ter, som ministeren har givet i Europaudvalget om at råde bod på de miljø-
mæssigt negative konsekvenser i Danmark af afskaffelsen af EU’s braklæg-
ningsordning – henset til de løfter ministeren afgav i forbindelse med forelæg-
gelsen af forhandlingsoplægget den 21. september 2007 og samrådene i Eu-
ropaudvalget den 24. oktober 2008 og den 12. december 2008.”
Formanden
begrundede samrådsspørgsmålet, som drejer sig om en meget
alvorlig historie. Han mindede om, at fødevareministeren i sin tid fik mandat til
at gå med til en ophævelse af braklægningsordningen, fordi hun lovede fuldt
ud at kompensere de uheldige virkninger på miljø og natur, hvilket løfte hun
havde gentaget flere gange. Europaudvalget havde støttet fødevareministe-
rens indstilling til sundhedstjekket, fordi der blev mulighed for at få penge til
kompensationen. I den forbindelse mindede han om, at udvalget i december
havde fået at vide, at der maksimalt ville være 5 mia. kr. til rådighed frem til
2013, og fødevareministeren sagde, at der ville komme konkrete forslag i ja-
nuar. Da der ikke var kommet noget, holdt udvalget den 20. marts et samråd
med fødevareministeren, hvor hun sagde, at nu var man næsten ved målstre-
gen, og hvor hun ifølge det stenografiske referat tilbød at komme i samråd
den 17. april eller måske før, hvor hun mere præcist kunne redegøre for, hvad
regeringen ville. Nu er vi i slutningen af april, og regeringen har stadig væk
ikke forelagt de konkrete forslag. Formanden tilføjede, at han ikke mente, re-
geringen skulle være ene om at tage stilling til kompensationen, men at man
skulle have en høring, og at Europaudvalget fik mulighed for at tage stilling til,
om kompensationen var tilstrækkelig. Han mente ikke, fødevareministeren
1110
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
skulle opfatte det sådan, at hun var omgivet af en masse fjender, men hun var
omgivet af ekstremt skuffede udvalgsmedlemmer.
På denne baggrund ville han give fødevareministeren mulighed for at fortælle,
hvorfor der ikke er sket noget, og hvornår der sker noget, samt hvorledes Eu-
ropaudvalget vil blive inddraget.
Fødevareministeren:
Desværre er det en korrekt gengivelse af forløbet, som
formanden kunne forelægge. Det er helt rigtigt, at jeg den 20. marts var lidt dristig,
da jeg inviterede mig selv i samråd den 17. april.
Jeg forstår godt skuffelsen. Jeg havde også selv ønsket, at vi havde været klar
tidligere med et udspil, gerne allerede i januar måned, som var den oprindelige
tidsplan. Sagen er, at vi mangler at lægge den sidste hånd på udspillet, inden det
kan præsenteres.
I virkeligheden tror jeg, man kan sammenligne Grøn Vækst projektet med mange
af de store bygge- og anlægsprojekter, som vi kender. Efterhånden som man
arbejder sig igennem tingene, er der lige en detalje mere, der skal tjekkes, der er
et hjørne mere, der skal kigges på. Der er lige nogle ting ekstra, der skal afklares.
Det medfører forsinkelser. Men som regel går det jo sådan, at vi ender med at
blive rigtig godt tilfredse med det endelige resultat. Sådan tror jeg faktisk også, det
går med Grøn Vækst. Det tager lidt længere tid. Til gengæld kommer vi grundige-
re omkring de forskellige udfordringer, der er. Men jeg tror, det ender med et flot
resultat.
Jeg vil sige til formanden, at det i virkeligheden er udtryk for, at vi faktisk tager det
meget alvorligt, at vi lever op til at neutralisere effekten af braklægningsordningen.
Men også at vi tager det meget alvorligt i det hele taget med ambitionerne om-
kring natur og miljø i Danmark samt implementering af vandrammedirektivet –
som også er et af de elementer, der spiller ind. Det er vigtigt, at vi ikke haster det
igennem, men bruger den tid, der skal til for at få et gennemarbejdet udspil.
Når formanden spørger, hvornår det kan foreligge, så er det jo meget risikabelt at
bevæge sig ud i det. Men jeg kan i hvert fald sige, at jeg kunne have ønsket mig
et par uger mere.
Vi er ved at været tæt på at kunne præsentere Grøn Vækst udspillet.
Jeg kan af gode grunde ikke gøre rede for de konkrete elementer i udspillet i dag.
Men jeg vil gerne opsummere udfordringerne, og jeg vil også gerne benytte mu-
ligheden for generelt at komme ind på, hvilke typer initiativer og indsatser regerin-
gen vil arbejde med i udspillet. Jeg vil også gerne love, at Grøn Vækst udspillet vil
blive sendt til udvalget, samtidig med at det bliver præsenteret offentligt.
Jeg synes også, det vil være på sin plads kort at orientere om den aktuelle øko-
nomiske situation i landbrugserhvervet, og hvordan den økonomiske krise er slået
igennem her. For det er klart, at vi bliver nødt til at tænke sammen, hvordan vi kan
løse miljøudfordringerne og samtidig sikre landbrugserhvervets omstilling og ind-
tjeningsgrundlag på lang sigt. Jeg mener, det er vigtigt, at dansk landbrug også i
fremtiden kan forsyne verdensmarkedet med fødevarer af høj kvalitet og hermed
være med til at sikre danske arbejdspladser og store eksportindtægter.
Jeg vil også gerne kort redegøre for situationen i de andre EU-lande i forhold til,
hvor de er henne med deres indsats for natur og miljø som følge af ophævelsen
af brakforpligtelsen.
1111
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
Vi har tidligere været inde på regeringens brakindsatsplan for 2008 i relation til
den midlertidige ophævelse af brakkravet og i relation til kvælstofudvaskning, fos-
fortab, pesticidforbug og naturen. Den indsatsplan er blevet implementeret efter
den fastlagte tidsplan. Kravet om 4 pct. flere efterafgrøder er trådt i kraft, ”randzo-
neordningen” har frist for tilmelding 21. april i år, og der er gennemført en række
informationskampagner i forhold til at reducere pesticidforbruget. Endelig er der
etableret en digital kortlægning af brakarealerne, som nu ligger på miljøportalen,
tilgængelig for alle. Det er et rigtigt godt værktøj for den lokale miljøindsats.
Som det er udvalget bekendt, viste en opgørelse fra juni 2008 over den anmeldte
arealanvendelse i 2008, at der i praksis var taget 83.000 ha tidligere brakjord ind i
dyrkning. Det var noget mere, end vi havde troet. Det håndterer vi også i Grøn
Vækst sammenhæng.
Om nogle måneder – jeg tror, det bliver i juni måned – vil vi vide mere præcist,
hvordan det ser ud med udnyttelsen af den tidligere brakjord. Forskningsinstituti-
onerne har vurderet, at permanent ophævelse af brakken kan forventes at med-
føre, at i alt ca. 120.000 ha tidligere brakjord bliver taget ind i dyrkning igen. Men
som sagt ved vi mere om de eksakte tal om et par måneder.
Det hele skal håndteres i Grøn Vækst. Grøn Vækst udspillet indeholder målsæt-
ninger om bl.a. at reducere udvaskningen med kvælstof og fosfor, reducere mil-
jøeffekterne af landbrugets pesticidforbrug og en indsats for mere natur.
Grøn Vækst vil give natur og miljø et væsentligt løft. Og her taler vi om ”ægte” og
blivende natur – ikke om den slags natur der visse steder og midlertidigt var skabt
i forbindelse med braklægningen. Med indsatsen vil Danmark leve op til forpligtel-
serne i EU’s vandrammedirektiv og Natura2000-direktivet. Ved opgørelsen af
indsatserne i Grøn Vækst er der også taget højde for, at 120.000 ha tidligere
brakjord bliver opdyrket og de effekter, det vil have for udvaskning af kvælstof,
fosfor og pesticider og for natur. Grøn Vækst tager også højde for, at målene i
Vandmiljøplan III ikke ser ud til at blive nået. Mankoen er ligesom effekterne af
brakophøret regnet ind i udfordringerne og vil blive neutraliseret med de virkemid-
ler, som regeringen vil spille ud med.
Da Grøn Vækst udspillet som sagt ikke helt er i mål endnu, kan jeg ikke løfte slø-
ret for, hvordan indsatserne i udspillet vil være skruet sammen, og hvordan de vil
være dimensioneret. Men det er jeg sikker på nok skal blive diskuteret godt og
grundigt, når vi har præsenteret udspillet. Jeg er også sikker på, at diverse ek-
sperter vil komme ind over og give deres besyv med. Men vi vil lægge op til at
anvende en bred vifte af virkemidler. Både obligatoriske, arealmæssige virkemid-
ler, f.eks. krav om ekstensivering af landbrugsdriften på følsomme arealer samt
frivillige miljøtilskudsordninger. I det hele taget vil vi se på rigtig mange forskellige
virkemidler.
Grøn Vækst vil også indeholde regeringens forslag til, hvordan EU’s fælles land-
brugspolitik kan understøtte gennemførelsen af de mange indsatser, der indgår i
Grøn Vækst. Det gælder både i form af tilskudsordninger til miljø- og naturprojek-
ter og i relation til kompensation til landbrugserhvervet på områder, hvor der læg-
ges op til at begrænse eller helt fjerne dyrkningsmulighederne.
Vi vil lægge op til, at de kommende års investeringer i miljø og natur forøges
mærkbart. Bl.a. ved at Danmark udnytter de nye muligheder for EU-finansiering,
der ligger i sundhedstjekket.
1112
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
Nu kan gennemførelsen af et tiltag som Grøn Vækst ikke ske, uden at man tager
hensyn den aktuelle økonomiske situation i landbrugserhvervet. Fødevareøko-
nomisk Institut ved Københavns Universitet tegner i en kun to måneder gammel
analyse et forholdsvist dystert billede af landbrugets økonomiske situation i 2009.
De økonomiske udsigter efter 2009 er vanskelige at forudsige. Men Fødevare-
økonomisk Institut peger i deres vurdering på følgende centrale forhold:
Dansk landbrug har en stor gæld – også væsentligt større end landbruget i
de øvrige EU-lande
Svinebrugenes indtjening forventes at stige fra et meget lavt niveau i 2007 og
et endnu lavere i 2008 til et mere moderat niveau i 2009. Kvæg- og plante-
brugenes indtjening forudses at falde fra moderate niveauer i 2007 og 2008
til henholdsvis et lavt niveau og et særdeles lavt niveau i 2009.
Det likvide resultat forventes at ville ligge på et lavt niveau i 2009. Langt de
fleste heltidsbrug vil kunne sikre den nødvendige likviditet til fortsat drift i
2009 ved – hvis muligheden for yderligere lånoptagning er udtømt – at ud-
skyde samtlige investeringer.
Landbrugets investeringer er konjunkturfølsomme, hvorfor der som følge af
de forholdsvis dystre udsigter for 2009 må forventes en nedgang i investe-
ringerne de kommende år.
Det billede, som Fødevareøkonomisk Institut tegner, viser, at landbrugets situati-
on er meget presset, uden at landbruget dog er ved at gå fallit. Men landbruget
står i en særdeles sårbar situation. En stigning i renten eller at den økonomisk
krise trækker ud kan få meget alvorlige følger.
I Grøn Vækst pakken vil miljøkravene derfor blive kædet tæt sammen med en
række initiativer til innovation og vækst. Det gælder f.eks. initiativer der fremmer
anvendelsen af biogas og anden grøn energi, forsknings- og udviklingsinitiativer,
hurtigere miljøgodkendelser – det er der allerede taget initiativ til – o.lign.
Når vi skal vurdere den danske indsats og tilgang i forhold til at håndtere miljø- og
natureffekterne af ophøret af brakkravet, er det naturligt også at spørge til, hvad
der egentlig sker i de øvrige EU-lande.
Der forligger ikke en specifik oversigt over udnyttelsen af brakarealerne og even-
tuelle kompenserende miljøforanstaltninger i de enkelte lande, men Fødevaremi-
nisteriet har via ambassaderne forhørt sig om status i de andre EU-lande. Det
viser sig, at landene i stor udstrækning tager tidligere brakjord ind i dyrkning igen.
Langt hovedparten af landene har ikke indført – og planlægger ikke at indføre –
særlige miljø- og naturforanstaltninger for at kompensere for effekterne af den
yderligere opdyrkning. Landene henviser til de generelle miljøindsatser, der følger
af EU’s miljødirektiver og af landbrugspolitikkens regler om krydsoverensstem-
melse. Det gælder store landbrugslande som f.eks. Tyskland og Frankrig, men
også Sverige.
Kun 2 ud af 27 lande planlægger en særlig natur- og miljøindsats, ligesom vi gør,
i forbindelse med ophøret med brak. Det gælder England og Finland. I England
overvejes en ordning med frivillige miljøindsatser blandt landmændene kombine-
ret med øget vejledning og tilskyndelse til etablering af randzoner langs søer og
vandløb.
Alt i alt er en særlig brakindsats i de øvrige EU-lande meget beskeden – for ikke
at sige nærmest ikke-eksisterende.
1113
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
Udover en eventuel direkte indsats i forhold til ophøret af brakforpligtelsen er der
næppe tvivl om, at de andre EU-lande – som Danmark – ser på miljø- og natur-
indsatsen i den sammenhæng, der især er i forhold til gennemførelsen af de store
miljø- og naturdirektiver, primært vandrammedirektivet.
EU-Kommissionen har netop afholdt sin årlige konference om status for gennem-
førelsen af vandrammedirektivet i medlemslandene. Konferencen viste primært,
at udfordringerne for at opnå et godt vandmiljø er meget forskellige. I de sydeuro-
pæiske lande er der for eksempel store udfordringer i forhold til at reducere kunst-
vanding, som medfører udtørring af floder og dermed forringer vandmiljøet. I lan-
de med meget vandkraft handler det i høj grad om at sikre fri faunapassage ved
kraftværker og dæmninger. Og så er udfordringerne selvfølgelig meget forskellige
mellem lande med intensivt landbrug som Danmark og lande med ekstensivt
landbrug som for eksempel Grækenland. Det vil med andre ord sige, at det som
udgangspunkt er meget svært at sammenligne indsatsen på tværs af EU-
landene.
Som bekendt er vi ved at nærme os et resultat med hensyn til Grøn Vækst. Når vi
er klar med udspillet, vil regeringen indkalde til politiske forhandlinger om gen-
nemførelsen af udspillet.
Regeringen vil bestræbe sig på at iværksætte initiativerne så hurtigt som muligt –
så hurtigt som det kan lade sig gøre. Jeg forventer derfor, at Folketinget vi få en
travl dagsorden til efteråret, hvor der vil komme en række lovforslag, som skal
behandles – simpelt hen for at udmønte initiativerne i Grøn Vækst udspillet.
Formanden
bad om, at man fik fødevareministerens talepapir til samråds-
spørgsmålet, så man kunne sende det til medlemmerne.
Han betegnede proceduren som utilfredsstillende, idet han fandt det uaccep-
tabelt, at sagen var trukket så længe ud. Han forstod på pressen, at der var
partipolitiske grunde hertil, men det beskæftigede Europaudvalget sig ikke
med. Kendsgerningen er, at nu er vi i slutningen af april måned, og der er sta-
dig ikke kommet den plan fra regeringen, som fødevareministeren har lovet.
Det er udvalget selvfølgelig nødt til at reagere på.
Han bad fødevareministeren give tilsagn om, at Europaudvalget sammen med
Miljøudvalget kunne få en høring i maj måned, hvor man hører uafhængige
eksperter og organisationerne.
Han syntes, fødevareministerens beskrivelse af landbrugets situation var nok
så nedslående. Derfor troede han, mange partier var optaget af, om man
kunne kombinere en plan for grøn vækst med en undsætningsaktion over for
landbruget.
Fødevareministeren
bistod gerne til en høring som den nævnte, idet hun
ikke var i tvivl om, at når planen kom, ville der komme en stor debat.
Formanden
opfordrede til, at regeringen fremlagde planen uden samtidig at
tilkendegive, at der var skabt flertal for den, således at man kunne få en rolig
og fornuftig behandling af den.
Fødevareministeren
ville tage dette ønske fra Europaudvalget med til mini-
sterudvalget, men hun kunne ikke vide, hvordan processen ville blive, når
planen var offentliggjort.
1114
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
Formanden
mente, det ville være belastende for hele EU-forståelsen op til
valget til Europa-Parlamentet, hvis man efter at have ventet så længe fik at
vide, at her var planen, og der var i øvrigt skaffet flertal for den.
Kim Mortensen
støttede formandens kritik af fremgangsmåden.
Han støttede også forslaget om at få talepapiret oversendt.
Han gik ud fra, at planen tager højde for, at det er 120.000 hektar, der bliver
pløjet op.
Når udvalget får planen, samtidig med at den offentliggøres, må udvalget ha-
ve mulighed for at vurdere, om den lever op til det mandat, som fødevaremi-
nisteren fik i Europaudvalget.
For Kim Mortensen lød det mere som en landbrugsredningsplan end som en
naturgenopretningsplan, men det var svært at vurdere, når man ikke kendte
de nærmere enkeltheder.
Han støttede ideen om en høring inden valget til Europa-Parlamentet.
Pia Adelsteen
var overrasket over, hvor meget fødevareministeren egentlig
havde sagt, selv om planen endnu ikke foreligger. Hun var skuffet over, at
Grøn Vækst planen ikke forelå endnu, og pegede på, at den var lovet allerede
til januar.
Hun glædede sig til at se talepapiret.
Steen Gade
betegnede det som helt uacceptabelt, at der endnu ikke forelå en
genopretningsplan, idet der er tale om det største naturtab, vi har oplevet i
nyere tid. Når fødevareministeren siger, at andre lande heller ikke har gjort
noget, understreger det, at man, allerede da man traf beslutningen om at op-
hæve braklægningsordningen, missede en chance for på EU-plan at få ved-
taget noget om naturgenopretning. I Danmark var vi i den specielle situation,
at regeringen lovede at neutralisere naturtabet. Det har den så ikke gjort end-
nu. I den forbindelse understregede Steen Gade, at det jo ikke bliver mindre
undervejs. Nu ser det ud til, at 120.000 hektar bliver pløjet op.
Steen Gade bad om, at det i den plan, der kommer, vil blive præciseret, hvad
der neutraliserer naturtabet, og hvad der har at gøre med vandrammedirekti-
vet og andre ting.
Han støttede ideen om en høring med uafhængige eksperter og vurderinger
fra de forskellige parter – gerne i samarbejde med Miljøudvalget, hvor man
havde haft mange samråd med miljøministeren om dette tema.
I anledning af fødevareministerens bemærkninger om, at planen ikke skulle
hastes igennem, pegede Steen Gade på, at regeringen i hvert fald har haft 3
måneder til at forhandle internt med regeringspartierne, og nu skal forhandlin-
gerne med de øvrige partier klares på 3 uger. Det er vigtigt, at høringen gen-
nemføres i denne periode og ikke først til efteråret eller i august.
Steen Gade nævnte, at Miljøudvalget havde miljøministeren i samråd i sidste
uge, hvor miljøministeren nævnte vandrammedirektivets klare ord om, at lan-
dene var forpligtet til at lægge vandmiljøplaner frem, som skaber en god øko-
logisk tilstand, i 2015. Han opfordrede til, at det bliver i 2015, og at man ikke
bruger mulighederne for at udskyde det til 2027.
Formanden
var klar over, at Grøn Vækst og vandrammedirektivet hører
sammen, men vandrammedirektivet er miljøministerens område, så det vil
1115
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
være en tillægsgevinst, hvis fødevareministeren kan sige noget om dette em-
ne.
Lone Dybkjær
ville gerne have bekræftet, at fødevareministeren havde lovet
fuld neutralisering af de skader, der opstod som følge af ophævelsen af brak-
lægningsordningen, og at der var penge til det.
Bjarne Laustsen
takkede for opremsningen af problemstillingerne og udfor-
dringerne. Landbrugets krise er jo forværret betydeligt siden januar. Han troe-
de ikke på fødevareministeren tilsagn om, at Europaudvalget ville få planen
oversendt, samtidig med at den blev offentliggjort. Han ville godt vædde en af
de små rødspætter på, at Europaudvalget ikke ville være de første, der fik det
at vide, når regeringen kommer med sin plan, for regeringen plejer jo at lade
sådanne planer sive til pressen.
Braklægningsordningen var jo under fødevareministerens ressort, fordi det
oprindeligt var en overproduktionsordning, men Grøn Vækst er under miljømi-
nisterens ressort, og det er vel i miljøministerens regi, forhandlingerne skal
foregå.
Fødevareministeren
tog kritikken af, at det havde taget så lang tid, til sig, og
forstod godt udvalgsmedlemmernes irritation, idet hun tilføjede, at hun også
gerne selv havde set, at regeringen havde været færdig i januar, som det op-
rindeligt var meningen. Der var imidlertid dukket ting op, der skulle belyses
nærmere. Hertil kommer, at landbrugets økonomi er forværret, hvilket er en
udfordring i sig selv. Vi bliver nødt til at tænke igennem, hvordan vi får realise-
ret det, vi vil. Der er midler til forskning og udvikling, men der skal også være
mulighed for, at der bliver investeret i det på de enkelte gårde.
Fødevareministeren lovede Kim Mortensen at stille sig til rådighed for en drøf-
telse af, om regeringen levede op til sine løfter, når planen foreligger.
Fødevareministeren sagde til Steen Gade, at hun faktisk havde fremført
synspunktet om en EU-analyse af miljøkonsekvenserne over for Kommissio-
nen, bl.a. i forbindelse med sundhedstjekket, men det var ikke blevet til noget.
I svaret til Steen Gade lovede hun at få skrevet ind i planen, hvor meget op-
hævelsen af braklægningsordningen betyder for planen.
Med hensyn til vandrammedirektivet henviste fødevareministeren til den be-
svarelse, som miljøministeren gav under samrådet i Miljøudvalget.
Fødevareministeren bekræftede i svaret til Lone Dybkjær, at regeringen fuldt
ud vil neutralisere effekten af den braklagte jord, der nu bliver taget under
dyrkning igen, og at den vil finde de penge, der skal til, for at det kan lade sig
gøre.
Hun lovede Bjarne Laustsen, at hun ville sende udspillet over til Europaudval-
get i samme øjeblik det blev offentliggjort, men hun kunne ikke håndtere, hvad
pressen skrev.
Formanden
mente godt, Europaudvalgets sekretariat sammen med regerin-
gens embedsmænd kunne forberede høringen.
Europaudvalget lægger megen vægt på, at der kommer en miljøkonsekvens-
vurdering, hvilket der slet ikke fandt sted, da den oprindelige beslutning blev
truffet, fordi den franske landbrugsminister under en frokost sagde: ”Var det
ikke en god idé, at vi ophævede braklægningsordningen?”
1116
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17. april 2009
32. Europaudvalgsmøde 17/4-09
Uanset at udvalget stadig væk var meget utilfreds med hele forløbet, sluttede
formanden samrådet med at ønske fødevareministeren en god weekend.
1117