Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
6. kontor
Sagsnr.: 2006-20-24-02487
Dep. sagsnr. 14890
Den 7. april 2009
FVM 648
N
OTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122xNK603
under Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1829/2003 (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Kommissionen har fremlagt udkast til forslag til beslutning om tilladelse til markedsføring af
genetisk modificeret majs 59122xNK603 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og foder
(GMO-forordningen).
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed den 20. april 2009.
I august 2005 indsendte Pioneer Hi-Bred International, Inc. en ansøgning om godkendelse af
majs 59122xNK603 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-
forordningen. Majs 59122xNK603 er fremstillet ved at krydse de to genmodificerede majsor-
ter 59122 og NK603. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået resistens over for både
visse billelarver, glufosinat og glyfosat. Ansøger angiver, at majs 59122xNK603 har bedre
dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs 59122xNK603 indeholder ikke antibioti-
karesistens-markørgener.
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af pro-
dukter, der indeholder eller er fremstillet af majs 59122xNK603. Godkendelsen omfatter også
tilladelse til industriel forarbejdning, men ikke til dyrkning af majsen i EU.
EFSA har konkluderet, at majsen er lige så sikker at anvende som konventionelle majs. Der er
ifølge EFSA ikke noget, der tyder på, at majs 59122xNK603 har negative konsekvenser for
menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser. En vedtagelse af
forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen agter på dette grundlag at stemme for forslaget.