EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 316
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 27. marts 2009

kl. 10.40

2-133

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael

Aastrup Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstformand,

Morten Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Helle

Sjelle (KF), Bendt Bendtsen (KF), Kim Mortensen (S),

Yildiz Akdogan (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Hanne

Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL),

Høgni Hoydal (TF)

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, beskæftigelses-

minister Claus Hjort Frederiksen, videnskabsminister

Helge Sander, transportminister Lars Barfoed

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 19.-20.

marts 2009

Det Europæiske Råd 19-20/03-09 – bilag 7 (formandskabets

konklusioner)

Det Europæiske Råd 19-20/03-09 – bilag 8 (formandskabets

kompromisforslag vedr. finansiering af infrastrukturprojekter som

led i genopretningsplanen)

EU-note (08) – E 41 (notat af 24/3-09 om topmødet)

Formanden

sagde, at det var på hans initiativ, man havde flyttet afrapporteringen

fra onsdag aften til fredag formiddag, hvilket han var glad for, at statsministeren

havde imødekommet.

Statsministeren:

Der var topmøde i sidste uge i Bruxelles. Set med danske øjne

var det et rigtigt godt møde. Jeg vil her nævne de vigtigste resultater.

For det første drøftede vi EU’s strategi frem mod klimakonferencen i København

til december. Der var enighed om, at EU vil påtage sig sin fair andel af finansie-

ringen af en global klimaaftale. Dermed har vi sendt et klart signal om, at EU vil

bistå udviklingslandene, både når det gælder nedbringelse af udledninger og fi-

nansiering af den nødvendige tilpasning til klimaforandringerne. I den forbindelse

blev vi enige om en køreplan, som skal sikre, at EU i god tid inden klimakonferen-

cen får truffet de nødvendige beslutninger vedrørende tre spørgsmål. For det før-

ste EU’s holdning til de forskellige finansieringsmodeller, som er under overvejel-

se. For det andet EU’s specifikke finansieringsbidrag. Og for det tredje principper-

ne for EU’s interne byrdefordeling. Der var enighed om, at de beslutninger skal

træffes på grundlag af konkrete forslag fra Kommissionen. Det Europæiske Råd

vil vende tilbage til finansieringsspørgsmålet på sit møde i juni.

1019

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Det er meget tilfredsstillende, at EU nu har sendt et klart signal om, at vi er parat

til at bidrage med vores del af finansieringen. Det vil sikre, at EU fortsat kan ud-

øve lederskab i de globale klimaforhandlinger. Samtidig er det helt rigtigt, at EU

ikke allerede nu spiller ud med et konkret beløb. Det ville bestemt ikke være no-

gen klog forhandlingstaktik. Vi skal sikre os, at de penge, vi lægger på bordet,

rent faktisk blive modsvaret af reelle reduktioner til gavn for klimaet. Vi må konsta-

tere, at verdens andre store udledere endnu ikke har meldt ud, hvor store reduk-

tionsforpligtelser de er villige til at påtage sig. Ved mødet i sidste uge har EU

sendt et klart og offensivt budskab om, at vi går forrest, ikke bare når det gælder

reduktioner, men også når det gælder finansieringen. Nu må de andre nøgle-

lande – herunder de store udviklingsøkonomier – komme på banen, så vi kan få

indledt realitetsforhandlinger.

For de andet var der bred opbakning til en styrkelse af EU’s energisikkerhed, så

vi bliver mindre afhængige af importeret olie og gas. Det skal bl.a. ske gennem

udbygning af energiinfrastruktur og energiforbindelser, en større diversificering af

forsyningsruterne og sidst men ikke mindst energieffektivisering og udbygning af

den vedvarende energi. Det er i den forbindelse meget positivt, at der på topmø-

det blev indgået en aftale om at afsætte ekstra 5 mia. euro på EU’s budget pri-

mært til energi- og klimaprojekter. Der er tale om en bred vifte af projekter i hele

Europa. Det er projekter, som vil styrke energisikkerheden og fremme omstillin-

gen til grøn energiforsyning. Vi kan med danske øjne glæde os over, at Danmark

med denne pakke får direkte andel i EU-midler til tre konkrete projekter. Det drejer

sig om Kriegers Flak, som er et havvindmølleprojekt i Østersøen. Det drejer sig

om det projekt, der hedder North Sea Grid, som er et sammenhængende elnet i

Nordsøen, der vil understøtte udbygningen af havvindmøller. Og endelig det pro-

jekt, der hedder Scanled, som er en off-shore gasledning fra Norge via Sverige til

Danmark og videre til Polen.

Samtidig er det positivt, at der med pakken er sikret EU-finansiering til en udbyg-

ning af energiforbindelserne i Østersøområdet inden for den såkaldte Baltic Inter-

connection Plan. Det understøtter regeringens ønske om at opprioritere Østersø-

samarbejdet ikke mindst på energiområdet. Der er behov for at udbygge energi-

forbindelserne til særligt de baltiske lande, som jo i dag har status af det, vi godt

kunne kalde energiøer.

For det tredje drøftede vi den finansielle og økonomiske situation. Der var enig-

hed om, at EU-landene fortsat vil tage de nødvendige skridt. Og der var også

enighed om, at vi vil koordinere vore tiltag for at opnå størst mulig effekt. Der var i

den forbindelse enighed om, at de grundlæggende spilleregler inden for det indre

marked skal overholdes. Det samme gælder de grundlæggende regler inden for

stabilitets- og vækstpagten. Der var også enighed om, at EU fortsat skal udvise

solidaritet med de medlemslande, som er særligt hårdt ramt af krisen. Det kom til

udtryk i en konkret beslutning om at fordoble den såkaldte betalingsbalancefacili-

tet, sådan at der fremover vil være 50 mia. euro til rådighed.

Vi blev enige om, at der skal ske en markant styrkelse af reguleringen af de fi-

nansielle markeder. Kommissionen har lovet, at den i den nærmeste fremtid vil

1020

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

fremsætte et konkret forslag om et styrket finansielt tilsyn. Der vil også komme

forslag om en styrket regulering af kapital- og hedgefonde og bedre aflønnings-

strukturer i den finansielle sektor. Det vil sige, at der faktisk er medvind til en ræk-

ke af de forslag, som indgår i det danske udspil om øget åbenhed og ansvarlig-

hed på de finansielle markeder.

Vi blev desuden enige om en fælles EU-linje forud for G20-mødet den 2. april. EU

vil arbejde for styrket gennemsigtighed og ansvarlighed på de finansielle marke-

der, idet udgangspunktet bør være, at alle finansielle aktiver og alle finansielle

aktører, som udgør det, man kalder en systemisk risiko, bliver underlagt passen-

de regulering og passende tilsyn.

EU vil også arbejde for en væsentlig styrkelse af Valutafondens (IMF) rolle. Både

når det gælder finansiel regulering og i håndteringen af konkrete kriser. I den for-

bindelse blev vi enige om, at EU-landene er parat til at bidrage med 75 mia. euro

til en forøgelse af IMF’s lånekapital.

Der var også enighed om, at EU vil bekæmpe enhver form for protektionisme, og

at EU vil fremme udviklingsdagsordenen.

For det fjerde var der på topmødet bred tilslutning til etableringen af et nyt østligt

partnerskab med de af EU’s nabolande, der støder op til Rusland. Det betyder, at

vi styrker forbindelserne til de europæiske naboskabslande med fokus på konkre-

te samarbejdsområder som øget frihandel og energisamarbejde. På selve top-

mødet blev der desuden opnået enighed om finansieringen af den overordnede

ramme for projektet. Det betyder, at der afsættes 600 mio. euro specifikt til gen-

nemførelse af Østpartnerskabet i de kommende år. Det er fortsat hensigten, at

Østpartnerskabet officielt skal lanceres i forbindelse med et topmøde mellem de

27 EU-lande og de 6 partnerskabslande. Det topmøde vil finde sted den 7. maj i

Prag.

Jeg kan i øvrigt afslutningsvis nævne, at udenrigsministrene under deres middag

primært drøftede EU's rolle i Afghanistan og Pakistan.

Per Clausen

forstod, at statsministeren syntes, det var en meget klog beslutning,

at EU undlader at lægge sig fast på, hvilke beløb man under givne omstændig-

heder vil give til at støtte klimaprojekter i udviklingslandene. Her er der en åben-

bar uenighed mellem klima- og energiministeren og statsministeren. Per Clausen

ville gerne have statsministeren til at forklare, hvorfor det var en klog beslutning,

da man sagde, at man ville reducere CO

-udledningerne med 20 pct., men med

30 pct., hvis det blev som led i en global løsning, mens det i det foreliggende til-

fælde ville uklogt at træffe en tilsvarende beslutning.

Han måtte konstatere, at EU nu havde haft et topmøde, hvor man havde diskute-

ret den økonomiske krise, men at der ikke var kommet noget nyt frem, og at der

ikke var taget konkrete initiativer.

Han spurgte, om statsministeren syntes, det var acceptabelt, at man med hensyn

til Rådets budget for 2007 er kommet i den situation, at budgetkontroludvalget i

1021

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Europa-Parlamentet indstiller, at Parlamentet udsætter godkendelsen, indtil ud-

valget har fået de relevante informationer.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at klima- og energiministeren i onsdags

sagde, at man på topmødet direkte refererede til de beslutninger, som miljømini-

strene traf den 2. marts. Hun kunne ikke genfinde det i papirerne, men hvis det er

rigtigt, betyder det så, at Det Europæiske Råd også har tilsluttet sig den nødven-

dige finansiering, som fremgår af miljøministrenes rådsmøde?

Når statsministeren siger, at han syntes, EU havde sendt et meget tilfredsstillen-

de signal i klimaforhandlingerne, og at Det Europæiske Råd vil beslutte sig i god

tid inden klimakonferencen i København, betyder ”i god tid” så, at det kan ske

efter junitopmødet?

Når statsministeren siger, at regeringen ønsker at opprioritere Østersøen, betyder

det så, at regeringen er villig til at træffe en beslutning om, at der rent faktisk skal

bygges havvindmøller på Kriegers Flak inden for de nærmeste par år?

Kim Mortensen

sad tilbage med det indtryk, at EU i klimaspørgsmålet står i

stampe, mens den nye administration i USA har fuld fart på. Han betegnede det

som skuffende, at der ikke blev givet tilsagn om noget, der ligner et beløb, og at

der ikke blev givet tilsagn om nye penge til udviklingslandene.

Hvad vil de yderligere 50 mia. kr., som statsministeren nævnte, der var afsat til

betalingsbalancefaciliteten, betyde i penge på det danske statsbudget?

Kim Mortensen kunne næsten ikke forestille sig, at det var rigtigt, hvad Per Clau-

sen sagde om, at man kan iagttage, at arbejdsløsheden stiger i stort set alle eu-

ropæiske lande, uden at man på topmødet har vedtaget en offensiv vækststrategi

og forpligtet de enkelte lande til at være med. Han spurgte, om de diskussioner,

der har været på topmødet, giver anledning til, at Danmark vil yde et yderligere

bidrag til vækst og beskæftigelse.

Morten Messerschmidt

kvitterede for, at man i afsnittet om finanskrisen og kapi-

talbevægelser havde taget nogle af de initiativer op, som i sin tid blev foreslået af

Europaudvalget. Han mente, det var et område, hvor Europaudvalget kunne sæt-

te et flueben, og var glad for, at statsministeren også støttede initiativet.

Med hensyn til klima taler statsministeren om en toleddet indsats, idet man dels

vil nedbringe udledningerne, dels vil hjælpe de lande, som vil blive særligt ramt af

den menneskeskabte CO

-udledning. Hvilke overvejelser gør statsministeren sig

om den økonomiske balance mellem disse to ting? Morten Messerschmidt nævn-

te, at den indsats, som EU har bundet sig til, vil koste 150 mia. dollars om året, og

spurgte, om pengene ikke ville blive bedre udnyttet ved at sende dem til Afrika.

Han opfordrede altså statsministeren til at foretage en cost-benefit-analyse. Des-

uden spurgte han, hvad statsministeren har gjort for at sikre sig, at det ikke igen

bliver Danmark, som skal levere en alt for voldsom del.

I punkt 18 i topmødekonklusionerne omtales WTO’s Dohaudviklingsdagsorden. I

den forbindelse spurgte Morten Messerschmidt, hvad det er for forhandlinger, der

er i gang i øjeblikket. Han var en varm tilhænger af, at man fortsætter ad det bila-

terale spor, nu da Doharunden tilsyneladende ligger i koma.

1022

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Med hensyn til de østlige partnerskaber betegnede Morten Messerschmidt det

som positivt, at man rækker hånden ud til Aserbadsjan, Ukraine og Georgien,

men i Moskva vil man betragte det som en rød klud. Hvilke overvejelser har man

gjort sig om at undgå en dårlig stemning mellem Bruxelles og Moskva?

I relation til punkt 32 i topmødekonklusionerne, hvor man taler om Barcelonapro-

cessen, henviste Morten Messerschmidt til, Venstres egen ordfører havde sagt,

at den parlamentariske forsamling i forbindelse med Middelhavet mere eller min-

dre fungerer som en klub, hvor man fra arabisk side hetzer imod Israel og imod

ytringsfriheden.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at hun ikke var enig med statsministeren i

forhandlingsstrategien vedrørende klima.

Med hensyn til regulering af hedgefonde lød statsministeren vældig optimistisk.

Derfor spurgte Lone Dybkjær, om der slet ikke er nogen hår i suppen, idet hun

refererede til, at hun rygtevis havde hørt, at Kommissionen måske ikke var så

positiv.

Hun spurgte, om der var noget af det, som statsministeren oplevede på topmø-

det, som gav statsministeren anledning til at blive yderligere foruroliget over

dansk økonomi, idet hun specielt henviste til udviklingen i Tyskland.

Svend Auken

nævnte først de positive ting fra topmødet. Han delte helt vurde-

ringen af Larosièrerapporten, som indeholdt meget af det samme som fra det

danske oplæg, som det var vigtigt at holde fast i. Det er jo en pragmatisk løsning,

der er lagt op til.

Han syntes, det var positivt, at man havde styrket betalingsbalancefaciliteten og

givet flere lånemuligheder for IMF. Også de 5 mia. kr. var positive – hvis de vel at

mærke var vedtaget, hvilket der fra tysk side blev stillet spørgsmålstegn ved.

Det østlige partnerskab er et forsøg på et fornuftigt samarbejde, som vi også prø-

ver at etablere med Rusland.

Det negative på topmødet, fandt Svend Auken, var med hensyn til klimaet, hvor

statsministeren ved forelæggelsen havde betegnet dem, der mente, EU skulle

spille ud med et beløb allerede nu, som naive. Problemet er, at hele omverdenen

har læst topmødekonklusionerne sådan, at luften er gået ud af EU’s ballon. Der er

store problemer i USA, hvor administrationen presser på, men hvor der er stor

modstand i kongressen. Når statsministeren har haft lejlighed til at vurdere reakti-

onerne, mener statsministeren så virkelig, at EU har sendt et overbevisende sig-

nal?

Synes statsministeren, det er tilfredsstillende, at vi kun vil stimulere efterspørgslen

med 1�½ pct. i EU, når der er udsigt til 25 millioner arbejdsløse til næste år, og der

er udsigt til et fald i den økonomiske aktivitet i år på 3�½ pct.? Svend Auken tilføje-

de, at når Kommissionen taler om 4 pct., er det fordi man medregner, at når ar-

bejdsløsheden stiger, giver man flere penge ud i arbejdsløshedsunderstøttelse.

Spørgsmålet er, om EU’s ledere ikke udviser manglende lederskab over for det,

der måske er den største udfordring, eller er det simpelt hen umuligt at gøre mere

1023

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

end det, man allerede gør? Spørgsmålet er, om man skal være proaktiv, eller om

man blot skal tilpasse sig det, der desværre er mere end en finanskrise.

Statsministeren

mente i modsætning til Per Clausen, at der var truffet mange

konkrete beslutninger på topmødet, herunder øgede beløb for betalingsbalance-

faciliteten til EU-lande, der er kommet i vanskeligheder, beslutningen om større

kapitalindskud i Valutafonden og 5 mia. kr. til stimulanspakken.

Han var klar over, at Søren Søndergaard interesserede sig meget for sagen om

Rådets regnskab, men statsministeren betegnede den som en stort set ikke eksi-

sterende sag. Det var i hvert fald ikke en sag, han kunne drømme om at rejse på

et topmøde. Efter hvad statsministeren havde fået at vide, har Europa-

Parlamentet ikke fået noget svar, fordi der er en aftale mellem institutionerne om,

at de ikke blander sig i hinandens regnskaber.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard sagde statsministeren, at der nu går en pro-

cedure i gang vedrørende Kriegers Flak. De bagvedliggende retsakter skal ved-

tages sammen med Europa-Parlamentet, og det forventede statsministeren ville

ske i maj. Herefter vil regeringen tage de nødvendige initiativer, herunder selvføl-

gelig drøfte sagen med partierne bag energiforliget. Derudover er der også for-

handlinger med samarbejdslandenes regeringer om at indgå en politisk aftale.

Statsministeren understregede, at hvis vi vil have del i pengene, skal vi skynde

os.

Statsministeren erklærede sig uenig med Kim Mortensen, som var skuffet over

beslutningerne på klimaområdet. Statsministeren synes, EU sender det rigtige

signal på det rigtige tidspunkt. Han mente, vi nu går ind i en afgørende fase i for-

handlingerne, men en forudsætning for, at vi lægger penge på bordet, er altså, at

vi må have klar viden om, hvad man er parat til at yde fra anden side. Hvis vi skal

levere pengene, vil vi have klima for pengene.

Statsministeren havde ikke tal for, hvad 50 mia. kr. i betalingsbalancefaciliteten vil

betyde for Danmarks vedkommende. Pengene kommer jo først til udbetaling, når

den udnyttes af lande, der er kommet i vanskeligheder. Kommissionen optager

lån på EU’s vegne, og landene garanterer for disse lån. Hvis garantierne skal ind-

fries, benytter man EU’s almindelige fordelingsnøgle, hvor det normalt er sådan,

at Danmarks andel er 2 pct.

I relation til vækstpakkens størrelse sagde statsministeren til Kim Mortensen, at vi

hele tiden skal være påpasselige med, at vi gør, hvad der skal til, og på de rigtige

tidspunkter. Han tilføjede, at det meget vel kan være, at der på et tidspunkt bliver

behov for at gøre mere. Han mente, Europa udmærket kunne være sig sin

vækstpakke bekendt.

I anledning af Morten Messerschmidts tale om cost-benefit-analyser sagde

statsministeren, at han syntes, det var en udmærket idé hele tiden at sikre sig, at

vi får mest muligt ud af pengene. Det koster noget at gøre en klimaindsats, men

det koster også noget ikke at gøre en klimaindsats. Der er videnskabelig strid om,

hvor store omkostningerne ved ikke at gøre noget er, men statsministeren ville

holde sig til FN’s klimapanel, hvis tal viser, at omkostningerne ved ikke at gøre

noget er nogenlunde af samme størrelsesorden som ved at gøre noget, så derfor

1024

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

var hans snusfornuftige husholdningssynspunkt, at så kunne man lige så godt

gøre noget. Han tilføjede, at selvfølgelig skal klimaindsatsen tilrettelægges sådan,

at vi gør indsatsen dér, hvor vi får mest klima og miljø for pengene. Derfor var han

også tilhænger af markedsorienterede instrumenter. Når der kommer en klimaaf-

tale, skal man fordele opgaverne og omkostningerne internt i EU. Vi har på top-

mødet fastlagt en tidsplan, som ikke vil spærre for, at EU kan operere på klima-

topmødet.

De bilaterale handelsforhandlinger, der tænkes på i punkt 18 i topmødekonklusi-

onerne, er de handelsforhandlinger, EU har med lande og regioner rundt om i

verden, f.eks. med Sydkorea. Statsministeren så meget gerne, at der kom et

gennembrud i de globale forhandlinger inden for WTO, men ellers må man jo gå

andre veje.

Med hensyn til Barcelonaprocessen mente statsministeren, det var godt at have

et forum, hvor EU og naboerne i de arabiske lande kunne have en dialog. Den

kan også omfatte dialog om emner, som man ikke er enige om. I juli sidste år traf

man beslutning om etablering af en EU-Middelhavsunion, som er en videreudvik-

ling af Barcelonaprocessen.

Statsministeren kunne ikke bekræfte det, Lone Dybkjær havde hørt om, at Kom-

missionen skulle være negativ over for en regulering af kapitalfonde. Han havde

tværtimod hørt Barroso sige positive ting herom på topmødet. Derfor forventede

han, at Kommissionen ville komme med et udspil.

På topmødet var der hele vejen rundt kommet nedslående tal om verdensøko-

nomien. Der er på nuværende tidspunkt ikke mange lyspunkter i de tal, vi får ind.

Det påvirker selvfølgelig også dansk økonomi i negativ retning. Problemet er,

hvordan vi undgår en for kraftig stigning i ledigheden uden på lang sigt at fjerne

grundlaget for, at eksportsektoren kan bide sig fast, når opsvinget kommer igen.

Vækstpakken skal være indrettet på at forbedre vores konkurrenceevne og på at

fremme strukturændringer, der kan give Danmark et endnu stærkere udgangs-

punkt, når opsvinget kommer.

Statsministeren svarede Svend Auken, at der var truffet beslutning om de 5 mia.

kr., men at den bagefter skal igennem de traditionelle rådsprocedurer.

I svaret til Svend Auken pointerede statsministeren, at hvis man tager alt det med,

som er med til at stimulere økonomien, kommer man op på et sted mellem 3 og 4

pct. I Europa har vi en anden måde at gøre det på end i USA, idet vi har indbyg-

get nogle automatiske økonomiske stabilisatorer, som statsministeren mente,

man burde regne virkningen heraf med, idet vi netop på forhånd har truffet politisk

beslutning om disse automatiske stabilisatorer. USA skal træffe beslutning nu om

at pumpe nogle flere penge ud, fordi man ikke i samme omfang har truffet beslut-

ning om automatiske stabilisatorer.

Statsministeren var enig med Svend Auken i, at det er vigtigt at være proaktiv.

Det er grunden til, at regeringen ikke har villet brænde det hele af i én stor vækst-

pakke. Det er ikke sikkert, vi har set den sidste vækstpakke. Tværtimod mente

statsministeren, der kan være behov for mere hen ad vejen.

1025

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Per Clausen

forstod, at statsministeren gik ind for, at EU skulle forholde sig af-

ventende i forhold til de stigende arbejdsløshedsproblemer, og det svarer jo gan-

ske godt til den danske regerings politik.

Han forstod, at når Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg med 27 stemmer

mod 2 anbefaler Parlamentet ikke at godkende Rådets regnskab for 2007, så

mener statsministeren ikke, det er nogen sag. Måske mener statsministeren, at

der er en lokumsaftale om, at institutionerne ikke blander sig i hinandens budget-

ter, men det mener Parlamentet åbenbart ikke. Per Clausen ville vende tilbage til

sagen, eventuelt i Folketinget.

I Miljøudvalget havde Per Clausen hørt klima- og energiministeren sige meget

klart, at det, at man ikke på topmødet var kommet med et konkret beløb, er udtryk

for, at det var umuligt at komme igennem med det i EU, men nu siger statsmini-

steren, at det er godt, for nu skal de andre yde noget. De andre vil ikke lægge

noget på bordet, før EU kommer med noget.

Formanden

sagde, at der forelå en gentlemanaftale mellem institutionerne om

ikke at blande sig i hinandens budgetter.

Anne Grete Holmsgaard

gentog sine to spørgsmål om klima. Når klimaministe-

ren tolker det sådan, at topmødekonklusionerne refererer til miljøministrenes ved-

tagelse, gælder det så også beløbsniveauet? Kan ”i god tid” være efter Det Euro-

pæiske Råds møde i juni?

Når statsministeren siger, det er udmærket, at der ikke er kommet nogen penge

på bordet endnu, for der er ikke ydet noget fra anden side, måtte Anne Grete

Holmsgaard gøre opmærksom på, at kineserne og Brasilien faktisk har bevæget

sig.

Morten Messerschmidt

mente ikke, der var belæg for at sige, at omkostninger-

ne ved ikke at gøre noget for klimaet var større end omkostningerne ved at gøre

noget, så det ville han gerne have et skriftligt notat om. Ganske vist har Nicholas

Sterne og Al Gore gjort sig nogle betragtninger i den retning, men de er efterføl-

gende blevet fuldstændig modbevist. Kan man sige, hvor meget man forhindrer

ørkenspredning og stigende vandstand ved at reducere CO

-udslippet, i forhold til

hvor langt man kan komme ved at bygge dæmninger og udbrede teknologien til

ulandenes landbrugssektorer?

Han spurgte, om statsministeren kunne sige, hvor meget en fuld implementering

af Kyotoprotokollen ville reducere temperaturstigningen ved udgangen af dette

århundrede.

Han indrømmede, at Sydkorea selvfølgelig er spændende, men ville vide, om der

var nogle større områder, hvor det var realistisk at få bilaterale frihandelsaftaler,

f.eks. med USA og med Mercosur.

Han mente ikke, han og statsministeren så ens på Barcelonaprocessen, og ville

opfordre statsministeren til snakke med Venstres ordfører, som havde deltaget i

møder i den parlamentariske forsamling.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at han ikke havde sammenlignet med

Amerika – hvor man skal indregne de økonomiske stabilisatorer – og det er godt

1026

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

at have økonomiske stabilisatorer, ligesom det er godt at have et velfærdssam-

fund, men i den almindelige økonomiske teori indregner man altså ikke automati-

ske stabilisatorer, når man taler om efterspørgselsstimulerende politik. Vi ser må-

ske ikke forpjuskede ud i forhold til amerikanerne, men vi ser forpjuskede ud i

forhold til udfordringen fra den økonomiske krise. Derfor rejste han spørgsmålet,

om man ikke bør gøre noget ved eksportkreditordningerne, hvor vindmølleindu-

strien f.eks. har masser af ordrer, men ikke kan få den fornødne finansiering på

grund af finanskrisen.

Statsministeren

måtte totalt afvise Per Clausens påstand om, at der mellem kli-

ma- og energiministeren og ham skulle være nogen uenighed. Han var orienteret

om, hvad klima- og energiministeren rent faktisk havde sagt, og det ligger fuld-

stændig på linje med det, statsministeren havde sagt. Regeringen vil selvfølgelig

arbejde for, at EU kommer med et så konkret udspil som overhovedet muligt.

Hvornår det præcis skal være, er noget af det, man skal vurdere i lyset af for-

handlingssituationen.

Han ville ikke i et åbent møde svare præcist på Anne Grete Holmsgaards

spørgsmål om, hvornår ”i god tid” var, for vi er inde i meget afgørende forhandlin-

ger. Han tilføjede, at der nu er taget et amerikansk initiativ til at igangsætte eller

genoptage en proces blandt de største økonomier og udledere. Det er en proces,

der forhåbentlig kan lede frem til et særligt topmøde i juli i forbindelse med Kyoto-

topmødet i Italien. Sådan som han vurderede den samlede forhandlingssituation,

er det meget vigtigt, at EU presser på. Men på den anden side skal vi ikke kom-

me med konkrete beløbsstørrelser og mekanismer, før vi er klar over, hvad vi kan

få andre med til. Han mindede igen om, at EU ikke alene kan løfte den opgave, vi

står med, da vi kun står for ca. 14 pct. af de samlede globale udledninger. Vi skal

have amerikanerne og kineserne og andre af de mere udviklede udviklingsøko-

nomier med. I øvrigt opfattede han signalerne fra USA som positive.

I konklusionernes punkt 25 er der en reference til tidligere trufne beslutninger,

som Det Europæiske Råd har taget til efterretning, og her nævnes de talstørrel-

ser, som Kommissionen har redegjort for. Men der er ikke truffet nogen politisk

beslutning om, hvilke beløb der skal lægges på bordet.

Statsministeren sagde til Morten Messerschmidt, at han ikke refererede til Sterne-

rapporten – i så fald ville konklusionen have været en helt anden, nemlig at om-

kostningerne ved ikke at gøre noget var meget større – men alene lagde de be-

regninger til grund, som man kan udlede af FN’s klimapanels tal.

Statsministeren anså en aftale med Sydkorea for at være tæt på. Der er forhand-

linger med Indien og Asean-landene, men her troede han ikke, løsningen lå tæt

på. Mercosur-forhandlingerne ligger desværre i øjeblikket stille. Svaret på krisen

er ikke at indføre handelsrestriktioner, men at få mere frihandel.

I anledning af Svend Aukens bekymring for, om regeringen gør for lidt i forhold til

udfordringerne, gentog statsministeren, at han hele tiden var parat til at vurdere,

om der er behov for noget mere, og er opfattelsen, at vi skal gøre mere, var han

indstillet på at gøre mere. Gennem koordineret indsats i EU får vi større udbytte,

end hvis hvert land kører sit eget løb. Regeringen har valgt at komme med tinge-

1027

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

ne hen ad vejen, og statsministeren mente, den havde valgt den rigtige dosering

indtil nu. Han var i øvrigt enig med Svend Auken i, at eksportkreditter er en vigtig

ting. Det er grunden til, at vi i to omgange har udvidet og forbedret eksportkredit-

ordningen.

1028

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Punkt 2. Samråd med statsministeren om samrådsspørgsmål P og G

vedr. euroen og EU’s økonomiske politik og folkeafstemning om

euroforbeholdet

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål P (vedlagt)

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål G (vedlagt)

Samrådsspørgsmålene under dagsordenens punkt 1 og 2 blev besvaret un-

der ét.

Samrådsspørgsmål P havde følgende ordlyd:

”Statsministeren bedes redegøre for, hvilke ønsker regeringen har til foran-

dringer i grundlaget for euroen og EU’s økonomiske politik.”

Samrådsspørgsmål G havde følgende ordlyd:

”I lyset af de seneste udmeldinger angående euroen bedes statsministeren

redegøre for, hvornår han forventer, at der afholdes en folkeafstemning om

afskaffelse af Danmarks euroforbehold.”

Statsministeren:

Samrådsspørgsmålene drejer sig om euroen. Jeg er blevet

spurgt om, hvornår jeg forventer at der vil blive afholdt folkeafstemning om

afskaffelse af euroforbeholdet. Jeg er i øvrigt også blevet bedt om at redegøre

for, hvilke ønsker regeringen måtte have til forandringer i grundlaget for euro-

en og EU’s økonomiske politik.

Jeg vil gerne sige – det kommer næppe som en chokerende oplysning – at

det er regeringens klare opfattelse, at EU-undtagelserne er skadelige for

Danmark. Derfor ønsker vi, at befolkningen i løbet af denne valgperiode skal

have lejlighed til at tage stilling til euroen – og i øvrigt de øvrige danske EU-

undtagelser – ved folkeafstemning.

Det er samtidig vores opfattelse, at der er behov for større klarhed om EU’s

institutionelle rammer, før en folkeafstemning kan komme på tale. Det er i øv-

rigt et synspunkt, der er bred opbakning til i Folketinget. I forlængelse af fore-

spørgselsdebatten den 10. marts vedtog et bredt flertal i Folketinget følgende

vedtagelse:

”Folketinget finder, at en endelig stillingtagen til forbeholdets fremtid ved fol-

keafstemning bedst finder sted, når der er skabt større afklaring om EU’s trak-

tatgrundlag.”

Det er også regeringens position.

Med hensyn til euroundtagelsen er regeringens holdning uændret. Den sene-

ste tids finansielle krise har tydeliggjort omkostningerne for Danmark ved at

stå uden for eurosamarbejdet. Det gælder både de politiske og de økonomi-

ske omkostninger. Jeg vil godt sige, at den største omkostning er tabet af poli-

1029

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

tisk indflydelse. Danmark har i dag ikke samme adgang til at øve indflydelse

på væsentlige politisk-økonomiske beslutninger i EU, som hvis vi deltog i eu-

rosamarbejdet. Og det er helt tydeligt, at udviklingen går i retning af, at euro-

gruppen i stigende grad reelt træffer beslutninger, som kommer til at gælde

for hele EU. Det er helt tydeligt, at den økonomiske og finansielle krise for-

stærker den udvikling. Det så vi et meget konkret eksempel på tilbage i okto-

ber. Her holdt eurogruppen for første gang nogen sinde et topmøde på stats-

og regeringschefniveau om den finansielle krise. På det møde fastlagde man

reelt håndteringen af bankkrisen i hele EU – også selv om det kun var euro-

landene, der deltog i selve mødet.

Det er også sådan, at eurogruppen drøfter spørgsmål af interesse for alle EU-

lande, herunder beskæftigelse, finansielle markeder osv. På længere sigt er

det muligt, at også emner som f.eks. handelspolitik, udviklingssamarbejde og

sågar klimapolitik vil blive drøftet i eurogruppen. Vi ser også, at eurogruppen i

stigende grad spiller en selvstændig rolle på den internationale scene.

Vi kan selvfølgelig ikke i dag forudsige præcist, hvordan og hvor hurtigt euro-

gruppen udvikler sig i fremtiden, men vi kan konstatere, at finanskrisen har

forstærket en udvikling, som allerede var i gang. Og vi må erkende, at en ikke

ubetydelig del af de videre drøftelser om finanskrisen må forventes at foregå i

eurogruppen.

Regeringen ønsker, at vi fra dansk side aktivt arbejder for at påvirke arbejdet

med at reformere det globale finansielle system. Der er behov for styrket re-

gulering og bedre tilsyn med de finansielle finansmarkeder, så en lignende

krise ikke gentager sig i fremtiden. Det er derfor, vi i fællesskab har spillet ud

fra dansk side med nogle forslag. Det er simpelt hen linjen i det danske udspil

om øget åbenhed og ansvarlighed, som vi kom med i november. Så er det lidt

ærgerligt ikke at være så centralt inde i drøftelserne om det. Vi kan glæde os

over, at der i øjeblikket er medvind til denne linje. Både i EU og globalt. Men

der er ingen tvivl om, at vores adgang til at påvirke EU med vores ønske om

styrket regulering alt andet lige ville være større, hvis vi deltog fuldt og helt i

eurosamarbejdet.

Jeg vil godt sige, at regeringen støtter de grundlæggende rammer for euro-

samarbejdet, som gælder. Det er jo rammer, der understøtter vækst og be-

skæftigelse. Præcis som i det danske system bygger euroen på en stærk og

politisk uafhængig centralbank. En centralbank, der skal sikre gode rammevil-

kår for vækst og beskæftigelse – ikke mindst gennem stabile priser. Det er

den samme ramme som andre, moderne centralbanker bruger, også uden for

euroområdet.

Jeg vil godt understrege, at der er overhovedet ikke noget modsætningsfor-

hold mellem høj beskæftigelse og lav inflation, tværtimod. Med den rette øko-

nomiske politik er det muligt at fastholde høj beskæftigelse og samtidig have

en lav inflation. Det er jo lige præcis, hvad vi igennem mange år under skif-

tende regeringer har gjort i Danmark. Hvis inflationen derimod får lov til at lø-

be løbsk, vil det kunne true beskæftigelsen, fordi det så kan blive nødvendigt

1030

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

at foretage indgreb for at bringe inflationen og de typisk højere renter, der så

kommer, under kontrol. Jeg vil også sige, at lav inflation er afgørende for at

sikre forbrugernes købekraft. Derfor er det i alles fælles interesse, at den eu-

ropæiske centralbank ifølge traktaten har som sit primære mål at sikre pris-

stabilitet. Danmark har i kraft af fastkurspolitikken præcis det samme mål.

Det betyder selvfølgelig ikke, at den europæiske centralbank så ignorerer be-

skæftigelseshensyn. Målet er at holde inflationen på cirka 2 pct. Hvis der er

tegn på, at inflationen falder under det niveau, så giver den europæiske cen-

tralbank sit bidrag til at understøtte beskæftigelsen ved at lempe penge-

politikken. Det er præcis det, banken har gjort i de seneste måneder, hvor

renten i eurozonen er reduceret til et historisk lavt niveau.

Jeg vil også godt understrege, at alle EU-lande – altså ikke kun eurolandene

– er omfattet af fælles regler for finanspolitikken. Navnlig må offentlige under-

skud ifølge traktaten som udgangspunkt ikke overskride 3 pct. af bruttonatio-

nalproduktet. Stabilitets- og vækstpagten opstiller regler for, hvordan man op-

når det mål i praksis. Det er regler, som skal sikre, at landene ikke har så sto-

re underskud, at det får negative konsekvenser for nabolandene. Til det vil jeg

føje, at de regler under alle omstændigheder er fornuftige, fordi erfaringen

viser, at sunde offentlige finanser og høj beskæftigelse går hånd i hånd. De

EU-lande, som følger den sundeste finanspolitik, har typisk også den højeste

beskæftigelse. Det viser det danske eksempel bedre end noget andet.

Det er klart, at ekspansiv finanspolitik skal kunne bruges til at stimulere be-

skæftigelsen under en lavkonjunktur som den, vi oplever i øjeblikket. Netop af

den grund er jo et af hovedformålene med stabilitets- og vækstpagten at sikre,

at landene under normale forhold undgår store underskud på de offentlige

finanser. Man kan sige det på en meget enkel måde: Hele regelsættet går ud

på, at i gode tider sparer man op, og man konsoliderer sig – der lægger man

pengene til side – sådan at der er noget at tære på i de mere magre tider.

Derfor er det, der ligger i stabilitets- og vækstpagten, bare udtryk for sund for-

nuft, som man i øvrigt også ville følge i almindelige, private husholdninger.

Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at reglerne i stabilitets- og

vækstpagten er fleksible. I dårlige tider med lav beskæftigelse og når under-

skuddene overskrider 3 pct. af bruttonationalproduktet, er der en række und-

tagelser fra pagtens normale krav. F.eks. vil et land have lempeligere vilkår,

hvis væksten er negativ eller meget lav i en længere periode.

Jeg vil sige som konklusion på det, at EU’s regler giver vide muligheder for at

imødegå økonomiske kriser. Det understreges også af EU’s økonomiske

genopretningsplan, som skal stimulere økonomien og fastholde vækst og be-

skæftigelse. Det viser netop, at stabilitets- og vækstpagten på ingen som helst

måde står i modsætning til en fælles og koordineret indsats for at modgå en

økonomisk lavkonjunktur.

For Danmarks vedkommende er situationen altså den, at vi skal leve op til

nøjagtig de samme finanspolitiske regler som eurolandene. Ja, man kan sige,

at reelt er kravene til os endnu skrappere, fordi vi står uden for euroen. Vi er i

1031

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

højere grad end eurolandene nødt til at bevise, at vi fører en troværdig og an-

svarlig finanspolitik, så der ikke opstår tvivl om den danske fastkurspolitik.

Samlet vil jeg sige: Den finansielle krise har altså tydeliggjort både de politiske

og de økonomiske omkostninger ved at stå uden for euroen. Danmark fører

nøjagtig samme pengepolitik som euroområdet og står over for mindst lige så

stramme krav til finanspolitikken som eurolandene, men vi høster ikke gevin-

sterne i form af fuld politisk indflydelse og større økonomisk sikkerhed. Det er

derfor, Danmark bør være med i euroen. Det er ganske enkelt i vores egen

bedste – politiske og økonomiske – interesse.

Formanden

sagde tak til statsministeren. Han gik ud fra, at man kunne få

talepapiret over, så man havde det som bilag i udvalgets videre arbejde.

Per Clausen

glædede sig over statsministerens besvarelse, som gjorde det helt

indlysende, at vi ikke kan få en folkeafstemning om euroforbeholdet foreløbig, idet

statsministeren sagde, at forudsætningen for, at vi får en afstemning, er, at SF

støtter et ja. SF har stillet nogle krav til, hvordan euroen skal forandres, og stats-

ministeren er ikke indstillet på at arbejde for et eneste af de krav

Morten Messerschmidt

hæftede sig ved, at statsministeren sagde, de institutio-

nelle ændringer skulle være på plads, og gik ud fra, at han sigtede til Lissabon-

traktatens endelige ikrafttrædelse.

Han kunne godt tænke sig at spørge ind til nogle af de overvejelser, statsministe-

ren gjorde sig om al den indflydelse, han manglede, og spurgte, om statsministe-

ren kunne pege på en konkret beslutning, som var blevet truffet i eurogruppen,

hvor hans egen eller hans finansministers deltagelse kunne have gjort den store

forskel.

Han var fuldstændig enig i, at den økonomiske ramme, der er lagt op til i vækst-

og stabilitetspagten, er ganske fornuftig, så der er ikke noget i vejen med spille-

reglerne. Men er der ikke noget i vejen med spillerne, idet en lang række af de

store lande jo ikke overholder kravene? Er det ikke uheldigt for de lande, der fører

en hæderlig og fornuftig økonomisk politik?

Høgni Hoydal

anlagde en Nordatlantisk vinkel på sagen og mindede om, at Fæ-

røerne og Grønland står uden for EU. Derfor spurgte han, om der også vil blive

en folkeafstemning på Færøerne og Grønland om euroen, hvis der kommer en

euroafstemning. Hvis der bliver holdt en folkeafstemning på Færøerne og Grøn-

land, og Færøerne og Grønland siger nej, mens man siger ja i det sydlige Dan-

mark, skal den danske nationalbank så opretholde en dansk valuta, som kun

gælder for Færøerne og Grønland, altså for 90.000 indbyggere?

Svend Auken

erklærede sig enig i alt det, statsministeren sagde, og rejste det

spørgsmål, om det ikke ville være rigtigt, at de partier, som ønskede et stærkere

europæisk samarbejde, på et tidspunkt satte sig sammen og i lyset af de erfarin-

ger, man nu har, diskuterede, hvordan vi forvalter de regler og de principper, vi

har, så vi bliver bedre spillere inden for disse regler. Han mente ikke, det var et

1032

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

enten-eller, men at der var behov for at tage den slags drøftelser løbende – navn-

lig når vi er midt i en så voldsom økonomisk krise som den, vi har i øjeblikket.

Statsministeren

ville lade Per Clausens analyser og konklusioner stå helt for Per

Clausens egen regning.

Over for Morten Messerschmidt bekræftede han, at det, han tænkte på, var, at vi

behøvede en afklaring af, om Lissabontraktaten træder i kraft, før man kan tage

endelig stilling til spørgsmålet om tidspunktet og formen for afholdelse af en

dansk folkeafstemning. I den forbindelse pegede statsministeren på, at i den pro-

tokol, der vedrører det retlige samarbejde, som Danmark har forhandlet på plads,

og som regeringen ønsker til folkeafstemning på et passende tidspunkt, er knyttet

til Lissabontraktaten.

Når statsministeren talte om indflydelse, tænkte han på, at man har større mulig-

hed for indflydelse, når man er med til et møde, end når man ikke er med.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt hovedproblemet ikke er spillerne, syntes

statsministeren, det var for tidligt at konkludere, at man ikke overholder reglerne.

Det er klart, at der er mange lande, der nu er spændt til det yderste på grund af

finanskrisen og skal sælge statsobligationer, hvilket får renten op. Det er lande,

der ikke i opgangstiderne fik konsolideret sig tilstrækkeligt til, at de har det manøv-

rerum, som vi andre er så heldige at have. Statsministeren pointerede, at spille-

reglerne har indbygget en fleksibilitet, så Morten Messerschmidt kan ikke uden

videre sige, at de lande, der ikke overholder 3 pct. kravet, ikke overholder spille-

reglerne. Personligt ville statsministeren være blandt dem, der advarede imod at

svække reglerne om, at man i gode tider skal sørge for at konsolidere sig, for for-

udsætningen for, at man kan give et ordentligt spark til økonomien i nedgangsti-

der, er, at man sørger for at lægge til side i opgangstider.

I anledning af Høgni Hoydals spørgsmål sagde statsministeren, at da Grønland

og Færøerne ikke er med i EU, ville det ikke give mening at afholde en folkeaf-

stemning om euroen på Grønland og Færøerne. Skulle vi komme i den situation,

at Danmark tilslutter sig euroen, skal der selvfølgelig i en forhandling med Fær-

øerne og Grønland træffes bestemmelse om, hvad man skal gøre i Grønland og

på Færøerne med hensyn til valutaen. Men statsministeren mente, det er et

spørgsmål, som vil være til at håndtere. Statsministeren tilføjede, at rent faktisk er

kronen i dag bundet til euroen på en sådan måde, at vi de facto fører europolitik.

Det er Færøerne også en del af, fordi Nationalbanken står for pengepolitikken på

Færøerne i forståelse med det færøske landsstyre. Det er til syvende og sidst et

færøsk anliggende, om euroen skal bruges på Færøerne.

I tilslutning til det, Svend Auken var inde på, sagde statsministeren, at han ville

finde det ganske naturligt, at der blandt de partier, som er positivt indstillet til EU,

bliver en drøftelse af de regelsæt, der gælder. Der er jo rejst forskellige aspekter,

bl.a. spørgsmålet om reguleringen af de internationale kapitalmarkeder, hvor han

mente, udviklingen i EU og også den globale udvikling går i den retning, vi har

ønsket.

Morten Messerschmidt

takkede for bekræftelsen af, at der ikke kommer folkeaf-

stemning på denne side af Lissabontraktaten. Så må vi sætte vor lid til irerne.

1033

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Han ville gerne have statsministeren til at sige fuldstændigt klart, at han katego-

risk afviser Villy Søvndals idé om, at vi skal ændre betingelserne for vækst- og

stabilitetspagten.

I anledning af statsministerens udtalelser om Færøerne og Grønland gjorde Mor-

ten Messerschmidt opmærksom på, at grundloven også gælder for Færøerne og

Grønland, og den siger, at det er regeringens prærogativ at slå mønt. Det er altså

regeringen, der bestemmer, hvilken pengepolitik der skal føres – også på Færø-

erne og Grønland. Så hvis vi går med i euroen, må det også gælde for Færøerne

og Grønland.

Han advarede imod at tro, at de sydeuropæiske landes problemer med at over-

holde kravene alene skyldes finanskrisen.

Høgni Hoydal

sagde, at det ikke havde været hans mening at åbne op for en

polemik eller for en diskussion om Dansk Folkepartis imperiale synspunkter, men

blot at pege på en demokratisk problemstilling. Selv ville han finde det fint, hvis

man brugte euroen på Færøerne, men der kunne være partier på Færøerne, som

af følelsesmæssige grunde ønskede at bevare dronning Margrethe på mønterne.

Han mente ikke, det var et reelt valg for Færøerne og Grønland at bevare kronen,

hvis Danmark gik over til euroen.

Statsministeren

ville i svaret til Morten Messerschmidt ikke afvise, at en kreds af

partier på et tidspunkt kunne sætte sig sammen og diskutere, hvordan vi forvalter

de regler, der gælder i vækst- og stabilitetspagten, i en dansk politisk sammen-

hæng.

I relation til Færøerne og Grønland mindede statsministeren om, at man tidligere

havde haft den diskussion om euroen. Han mente stadig, man kunne finde en

løsning i et godt samarbejde mellem Færøerne og Grønland og Syddanmark.

Færøerne og Grønland vil selvfølgelig blive påvirket af en sådan pengepolitisk

beslutning, men Færøerne og Grønland har jo besluttet at være uden for EU, og

det respekterer regeringen selvfølgelig fuldt ud.

1034

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2935 (transport, telekommunikation og energi –

transport, søfart, telekommunikation og beskæftigelsesdelen) den 30.-

31. marts 2009

Beskæftigelsesministeren forelagde punkt 6, som hører under Beskæftigelsesmi-

nisteriets ressort.

Videnskabsministeren forelagde punkt 1 og 2, som hører under Videnskabsmini-

steriets ressort.

Transportministeren forelagde punkterne 3-5, som hører under Økonomi- og Er-

hvervsministeriets ressort, på vegne af økonomi- og erhvervsministeren, og punk-

terne 7-15, som hører under Transportministeriets ressort.

Formanden

nævnte, at transportministeren ville forelægge dagsordenens punk-

ter 3-6 på vegne af økonomi- og erhvervsministeren, idet denne på grund af klud-

der i kommunikationen ikke kan komme i Europaudvalget i dag. Man var ikke

vrede på transportministeren, som kom og forelagde sagerne, men man ville be-

nytte lejligheden til at indskærpe, at ministrene burde forelægge deres egne sa-

ger, medmindre de var forhindret af udlandsrejser eller sygdom.

Teledelen

Videnskabsministeren:

Der er to punkter på dagsorden for rådsmødet den 31.

marts vedrørende telekommunikation. Det drejer sig om:

1. Kommissionens meddelelse om ”Et lettilgængeligt informationssamfund”.

2. Følgerne af den økonomiske afmatning for IKT, og hvordan IKT kan sætte

gang i EU's økonomi.

Jeg forelægger begge punkter for udvalget til orientering.

1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

”Et lettilgængeligt informationssamfund”

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2008) 0804

Rådsmøde 2935 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0804 - bilag 2 (supplerende grundnotat af 3/3-09)

Videnskabsministeren:

Det første punkt på dagsordenen er vedtagelse af råds-

konklusioner om Kommissionens meddelelse om ”Et lettilgængeligt informations-

samfund”.

Jeg forelægger som nævnt dette punkt til orientering.

1035

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

I 2006 opstillede de europæiske it- og teleministre på en konference i Riga en

række mål, der skulle føre til væsentlige fremskridt for it-tilgængelighed inden

2010.

Kommissionens meddelelse er en opfølgning på denne erklæring.

I meddelelsen opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at bidrage til innova-

tion og til at indføre nye handicapvenlige produkter og tjenesteydelser.

På grund af internettets stadigt voksende betydning i samfundet i dag understre-

ger Kommissionen værdien af handicaptilgængelige hjemmesider.

Endelig opfordres medlemsstaterne til at optrappe indsatsen for at sikre især of-

fentlige hjemmesiders tilgængelighed.

Det er i Danmark, som i resten af EU, vanskeligt at nå målsætningen om 100

procent tilgængelighed på alle offentlige hjemmesider inden 2010. Dette på trods

af en stor opmærksomhed om området.

Regeringen tillægger tilgængeligheden af de offentlige hjemmesider stor betyd-

ning og har iværksat en række initiativer for at forbedre tilgængeligheden.

Det er min vurdering, at vi i Danmark har fundet den rette balance mellem på den

ene side at sikre fuld tilgængelighed og på den anden side at tage hensyn til de

store investeringer i eksisterende hjemmesider, der allerede er foretaget, men

hvor tilgængeligheden løbende må forbedres.

Jeg anser ikke fælleseuropæiske lovkrav for at være formålstjenlige. De enkelte

lande er bedst til at vurdere, hvordan tilgængelighed bedst sikres i de enkelte

medlemsstater.

Jeg støtter derimod, at Kommissionen indsamler data og deler erfaringerne med

medlemslandene.

Regeringen finder, at en koordineret fælleseuropæisk tilgang til området er hen-

sigtsmæssig for at fastholde fokus.

På rådsmødet vil jeg derfor støtte forslaget til rådskonklusioner, som bakker op

om Kommissionens tiltag, og som understreger medlemsstaternes forpligtelse til

at arbejde for øget it-tilgængelighed.

Hanne Agersnap

forstod, at regeringen ville lave en slagkraftig strategi for at

sikre tilgængeligheden for handicappede, og mente, der så måtte være et trin

mellem europæiske lovkrav og indsamling af data.

Lone Dybkjær

anerkendte, at vi var kommet langt på IKT-området, men mente,

det var for slapt, at vi ikke var kommet længere med hensyn til de handicappedes

adgang til IKT. Derfor spurgte hun, hvornår vi kan være sikre på, at de handicap-

pede kan bruge alle de offentlige hjemmesider. Hun mente ikke, videnskabsmini-

steren helt havde forståelse for problemets omfang.

Pia Adelsteen

savnede et overblik over, hvor langt man var kommet med at rea-

lisere Riga-målene fra 2006.

Videnskabsministeren

sagde i svaret til Hanne Agersnap, at han havde forestå-

et på det notat, han havde fået, at det ville være meget vanskeligt at fastsætte

1036

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

europæiske krav, fordi der er så store forskelligheder landene imellem. For os

ville det nok ikke betyde det helt store. Dataindsamlingen er i fuld gang, og han

gik ud fra som en selvfølgelighed, at resultaterne omgående bliver taget i anven-

delse, for vi har stadig væk en målsætning, der hedder 2010. Formandskabet har

sagt, at det er svært at nå de ambitiøse mål, men videnskabsministeren mente

ikke, det gjorde noget, at overliggeren var sat højt.

Videnskabsministeren mente ligesom Lone Dybkjær, vi er kommet langt på IKT-

området, og vi ligger også pænt med hensyn til de handicappede, men selvfølge-

lig kan det blive bedre. Det er imidlertid ikke så let at standardisere det hele i alle

Danmarks 98 kommuner, fordi man i kommunerne har haft forskellige systemer.

Men man forfølger sagen tæt over for KL og Danske Regioner.

Videnskabsministeren svarede Pia Adelsteen, at udgangspunktet er vedtagelser-

ne fra Riga i 2006, men de var nok meget ambitiøse. Han mente, vi i Danmark

har gjort hvad vi kunne, ikke bare på det statslige område, men også hos kom-

muner og regioner. Som han havde fået det refereret, er vi det land, der er tættest

på at nå målsætningerne. Han var ikke indstillet på at udskyde det hele til 2012

og pegede på, at man i EU arbejder med forskellige standardiseringsforslag.

Formanden

nævnte, at Folketingets hjemmeside endnu ikke var fuldt handicap-

tilgængelig, men man regnede med, at den ville være det ved det nye folketings-

års begyndelse.

1037

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

2. Følgerne af den økonomiske afmatning for IKT, og hvordan IKT kan

sætte gang i EU's økonomi

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2935 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Videnskabsministeren:

Det andet punkt på rådsmødets dagsorden er udveks-

ling af synspunkter om informations- og kommunikationsteknologier, også kaldet

IKT, og den rolle, som IKT spiller for økonomien i Europa.

Også dette punkt forelægger jeg til orientering.

For det første er IKT-sektoren ligesom resten af samfundet ramt af den generelle

nedgang for økonomien.

For det andet kan IKT også spille en rolle for at hjælpe økonomien i gang igen.

Det tjekkiske EU-formandskab har lagt op til åben drøftelse mellem teleministrene

om disse spørgsmål, og der lægges særlig vægt på bredbåndsområdet.

Kommissionen har foreslået en genopretningsplan, som inkluderer EU-midler til

bredbånd. Der kan i alt blive tale om op til cirka 30 millioner kroner til projekter i

Danmark.

Midlerne uddeles via det såkaldte landdistriktsprogram, som administreres i Fø-

devareministeriet.

En moderne kommunikationsinfrastruktur er helt afgørende for vækst og beskæf-

tigelse, og det gælder naturligvis også i landdistrikterne.

Danmark er blandt de få lande i EU, som allerede i dag har næsten fuld tilgænge-

lighed til bredbånd – herunder også i landdistrikterne.

Regeringen byder dette initiativ fra Kommissionen velkommen.

På dette grundlag vil jeg indgå i en åben drøftelse på rådsmødet.

1038

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Søfartsdelen

Transportministeren:

På søfartsområdet har jeg tre sager med. Et forord-

ningsforslag om skibspassagerers rettigheder, som er til forhandlingsoplæg,

og to meddelelser, som jeg nævner til orientering.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og

om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem

nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen

om forbrugerbeskyttelse

–

Fremskridtsrapport

–

Politisk debat

KOM (2008) 0816

Rådsmøde 2935 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0816 - bilag 3 (revideret grundnotat af 27/2-09)

Transportministeren:

Forslaget kan ses i forlængelse af lignende regler for

fly- og jernbanepassagerer. Desuden er der samtidigt med dette forslag frem-

lagt et forslag om buspassagerers rettigheder. Det vil jeg tage, når jeg kom-

mer til min egen del af rådsmødet.

En del af forslaget handler om bevægelseshæmmedes rettigheder og den

assistance, de kan stille krav om i havnen og på skibet. Udgangspunktet er, at

bevægelseshæmmede har samme adgang til transport med skib som alle

andre passagerer.

Resten af forslaget gælder for alle passagerer og handler om information, for-

plejning, alternativ transport og økonomisk kompensation i tilfælde af forsin-

kelser.

Endelig foreslås der regler om håndtering af klager og oprettelse af et natio-

nalt håndhævelsesorgan.

Regeringen støtter formålet med forslaget, men der er nogle svagheder, som

vi arbejder på at få rettet op.

Man har med forslaget i for vid udstrækning blot kopieret de eksisterende reg-

ler fra luftfart og jernbane uden at tage hensyn til de særlige forhold, der gæl-

der på søfartsområdet. Det gælder især bestemmelserne om rettigheder og

pligter ved forsinkelse. Som de er nu, er de for ubalancerede og for restriktive.

På grund af vejret er det for eksempel almindeligt, at der kan være forsinkel-

ser, når man sejler med skib. Men grænserne for, hvor lang en forsinkelse der

er acceptabel, er sat meget lavt – helt ned til en time.

Der bør også være en bedre balance mellem den ydelse, man betaler for, og

transportørens forpligtelser. Der er forskel på, om man har betalt 20 kr. for en

5 minutters overfart ved Limfjorden eller 1.500 kr. fra Esbjerg til Harwich for

1039

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

en 17 timers tur med overnatning. Men forslaget lægger op til, at transportø-

rens forpligtelse er den samme.

Og som altid arbejder regeringen for at undgå administrative byrder, der ikke

tilfører nogen reel merværdi. Det gælder ikke mindst nogle af kravene til de

mindre operatører.

På det kommende rådsmøde skal forordningens anvendelsesområde og et

antal spørgsmål til medlemsstaterne drøftes.

Regeringen støtter en øget forbrugerbeskyttelse ved skibstransport. Vi lægger

fra dansk side derfor vægt på, at forordningen får et så bredt anvendelsesom-

råde som muligt.

Det vil sige, at forordningen også skal omfatte f.eks. transporter på floder, me-

re turistprægede ture og transporter til tredjelande i det omfang, det er juridisk

muligt. Og kravene skal gælde, uanset hvilket flag skibene sejler under.

Men der er behov for visse tilpasninger af teksten i forslaget. Der skal tages

højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for søfart, f.eks. søfart på

indre vandveje, lokal færgefart og ø-færger.

Kim Mortensen

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

var ikke uenig i det, der står i samlenotatet om, at der skal være

en balance mellem de handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder og

transportørernes forpligtelser, men hvis forslaget ikke bliver ændret, vil vi så sige

ja alligevel?

Hanne Agersnap

kunne støtte forhandlingsoplægget, men undrede sig over be-

mærkningen om, at skibsfarten var særligt påvirket af vejret, idet hun mente, det

samme gjaldt luftfarten. I hvert fald havde hun tit været ude for forsinkelser, fordi

man på grund af vejrsituationen ikke kunne lande i en bestemt lufthavn.

Transportministeren

svarede Pia Adelsteen, at Danmark kan støtte forslaget,

selv om vi ikke får vores synspunkter igennem. Men det var dog hans indtryk, at

vi får vores synspunkter igennem i vid udstrækning, idet flere andre lande har

samme synspunkter.

Han sagde til Hanne Agersnap, at der ikke er repressalier, hvis et fly bliver forsin-

ket på grund af vejret. Derfor er det meget logisk, at vi siger, det samme må gæl-

de for skibsfarten.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1040

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

4. Kommissionens meddelelse om EU’s maritime transportpolitik frem

mod 2018 - strategiske mål og anbefalinger

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2009) 0008

Rådsmøde 2935 – bilag 3 (samlenotat side 11)

KOM (2009) 0008 - bilag 1 (grundnotat af 17/2-09)

Transportministeren:

På rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner om

emnet.

Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskonklusioner handler om, at vi

fortsat skal sikre stabile økonomiske rammebetingelser for skibsfarten, og vi

skal blive bedre til at fastholde og udvikle de menneskelige ressourcer på det

maritime område. Samtidig må vi fortsat arbejde for forbedringer af miljøet og

sikkerheden til søs. Fra dansk side støtter vi disse mål.

Meddelelsen indeholder mange gode initiativer. Fra dansk side vil vi ikke tage

endelig stilling til initiativerne, før der foreligger konkrete forslag. Først og

fremmest er det vores prioritet at sikre en effektiv gennemførelse og håndhæ-

velse af den regulering, der allerede eksisterer.

Danmark ser også helst, at nye initiativer gennemføres i FN’s Søfartsorgani-

sation, IMO.

Heldigvis anerkender både medlemslandene og Kommissionen det syns-

punkt, at skibsfartens internationale karakter kalder på global regulering af

området, og Kommissionens forslag om egentligt EU-medlemskab af IMO er

ikke kommet med i rådskonklusionerne.

I øvrigt forventer vi ikke problemer med vedtagelsen af rådskonklusioner på

rådsmødet.

Svend Auken

pegede på, at Danmark normalt tilstræber, at EU har en fælles

optræden udadtil. Det gælder f.eks. på luftfartsområdet. Men netop på søfartsom-

råder er det anderledes – måske inspireret af en stor rederivirksomhed på Espla-

naden – og ministeren modsætter sig, at Kommissionen kommer til at sidde med

ved bordet i IMO. På søfartsområdet er vi en stormagt, og vi optræder her som en

både egoistisk og selvisk stormagt. Det mente han, man måtte have en principiel

drøftelse med økonomi- og erhvervsministeren om på et tidspunkt. Det ville han

bede transportministeren meddele økonomi- og erhvervsministeren. Svend Au-

ken tilføjede dog, at linjen ikke var ny, og at også tidligere regeringer havde anlagt

den linje.

Hanne Agersnap

støttede Svend Aukens synspunkt om, at Danmark bør gå ind

for, at Kommissionen bliver repræsenteret i IMO.

Kim Mortensen

undrede sig også over, at Danmark ikke mente, EU skulle have

en central placering i IMO. Han var ked af, at man ikke kunne komme til at disku-

1041

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

tere dette spørgsmål med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, og støt-

tede derfor formandens kritik heraf.

Transportministeren

lovede at sørge for at viderebringe Svend Aukens syns-

punkt til økonomi- og erhvervsministeren. Han gjorde dog opmærksom på, at vi

ikke modsætter os en koordinering af de europæiske synspunkter, men tværti-

mod finder det nyttigt, at vi kan fremføre fælles synspunkter, idet det også styrker

den danske position. Men vi vil ikke forpligte os til, at det er Kommissionen eller

det til enhver tid siddende formandskab, der skal repræsentere samtlige med-

lemslande, således at vi ikke har mulighed for fra dansk side at markere en selv-

stændig dansk position. Transportministeren tilføjede, at dette synspunkt måske

nok var påvirket af, at vi havde en stærk dansk position, men regeringen må også

tænke på, hvordan den bedst varetager de nationale interesser.

Lone Dybkjær

opfordrede til, at man venter med denne mere principielle diskus-

sion, til man kan føre den med økonomi- og erhvervsministeren.

Svend Auken

takkede for, at transportministeren ville viderebringe synspunktet til

økonomi- og erhvervsministeren. Han tilføjede, at det var fuldstændig naturligt at

tage spørgsmålet op, idet der i samlenotatet står, at vi modsætter os, at Kommis-

sionen får sæde i IMO.

1042

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

5. Meddelelse og handlingsplan fra Kommissionen til Rådet, Europa-

Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget om etablering af et europæisk søtransportområde

uden barrierer

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2009) 0010

Rådsmøde 2935 – bilag 3 (samlenotat side 17)

Transportministeren:

Også her forventes der vedtaget rådskonklusioner på

rådsmødet.

Idéen bag et søtransportområde uden barrierer er, at det indre marked også

skal udstrækkes til søtransport. I dag bliver søtransport fra én medlemsstat til

en anden medlemsstat altid betragtet som international, selv når lasten består

af varer, der er i fri omsætning på det indre marked.

Det betyder, at transport af varer med skib er underlagt et komplekst sæt af

administrative procedurer, der gør søtransport mindre attraktiv i forhold til an-

dre transportformer.

Der nævnes en række tiltag i handlingsplanen, f.eks. om toldhåndtering og

koordinering ved kontroller og øget brug af it. Ingen af tiltagene lægger op til

en forringelse af sikkerhedsniveauet.

Fra regeringens side støtter vi varmt Kommissionens arbejde. Modtagelsen

hos de øvrige medlemsstater har også været meget positiv.

Et enkelt punkt har kort været oppe at vende under forhandlingerne: Et par

medlemsstater har foreslået, at der laves ét fælles transportdokument, som

kan dække forskellige transportformer.

Det afviser vi fra dansk side. Der er allerede lavet globale regler, der i til-

strækkelig grad varetager behovet – så er der ingen merværdi i at lave regio-

nale løsninger i EU. Et sådant fælles transportdokument er da heller ikke

nævnt i de seneste udkast til rådskonklusioner.

Jeg imødeser derfor ingen problemer i forhold til vedtagelsen af rådskonklusi-

oner på rådsmødet.

1043

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Beskæftigelsesdelen

6. Forslag Rådet og Europa-Parlamentets direktiv til ændring af direktiv

2002/15 om tilrettelæggelse af arbejdstiden for personer, der udfører

mobile vejtransportaktiviteter

–

Generel indstilling

KOM (2008) 0650

Rådsmøde 2935 – bilag 2 (samlenotat side 1)

KOM (2008) 0650 - bilag 2 (grundnotat af 1/12-08)

KOM (2008) 0650 - bilag 3 (Henvendelse fra Dansk Transport og

Logistik om arbejdstid af 12/2-09)

Beskæftigelsesministeren:

På transportministrenes rådsmøde den 30. marts

2009 behandles et forslag om ændring af direktiv 2002/15 om tilrettelæggelse af

arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Direktivet er i

Danmark implementeret ved lov nr. 395 af 1. juni 2005 – lov om arbejdstid for

mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.

Ændringsdirektivforslaget er sat på rådsmødets dagsorden til generel indstilling,

og efter drøftelser i transportarbejdsgruppen i løbet af de sidste måneder lader

det til, at der vil samle sig bred opbakning til det kompromisforslag, som nu er på

bordet. Det er derfor også meget sandsynligt, at Rådet forholdsvis snart vil få fo-

relagt et ændringsdirektivforslag til vedtagelse.

Derfor forelægger jeg sagen med henblik på forhandlingsoplæg.

Inden jeg kommer nærmere ind på, hvad ændringsdirektivforslaget indeholder, vil

jeg knytte nogle bemærkninger til processen og til baggrunden for forslaget.

Reguleringen af arbejdstiden for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsek-

toren har både et trafiksikkerhedsmæssigt og et arbejdsmiljømæssigt sigte. Det

grundlæggende regelsæt i forhold til trafiksikkerhed er køre- og hviletidsforordnin-

gen, der hører under Justitsministeriets ressort, og som gælder for både lønmod-

tagere og selvstændige, mens arbejdstidsreglerne kan ses som et supplement til

forordningen og i øvrigt som beskyttelseslovgivning for de pågældende lønmod-

tagere.

At både trafiksikkerhed og lønmodtagerbeskyttelse er bærende hensyn bag direk-

tivet ses blandt andet af, at såvel det gældende direktiv som ændringsdirektivfor-

slaget har hjemmel i Traktatens artikel 137, stk. 2, vedrørende social- og ar-

bejdsmarkedspolitik og i artikel 71 vedrørende foranstaltninger på transportområ-

det.

I EU er forhandlingerne om direktivet foregået i regi af Rådet for transport, tele-

kommunikation og energi, men da det er arbejdstid – og ikke køretid – der regule-

res i direktivet, hører direktivet under Beskæftigelsesministeriets ressort. Derfor er

det mig, der sidder her i dag, mens det på rådsmødet den 30. marts vil være

transportministeren, der repræsenterer Danmark ved drøftelsen af det foreliggen-

de forslag.

1044

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Umiddelbart var vi fra regeringens side temmelig skeptiske i forhold til Kommissi-

onens oprindelige forslag til ændringsdirektiv. Vi var således ikke glade for, at

forslaget indeholdt en uklar definition af det, man kalder ”falske selvstændige”, og

en bestemmelse om håndhævelse, der forekom problematisk i forhold til den

danske arbejdsmarkedsmodel.

Indtil for ganske nylig har det også været uklart, om der i transportarbejdsgruppen

kunne opnås enighed om at anbefale ændringerne til direktivet, og hvori disse

ændringer konkret ville bestå.

Formålet med ændringen af direktivet er at styrke håndhævelsen. I ændringsdi-

rektivet lægges der således op til, at de enkelte EU-lande til Kommissionen skal

indberette, hvordan direktivet vil blive håndhævet.

Endvidere lægges der op til, at de såkaldte falske selvstændige skal omfattes af

direktivet. Derimod er der ikke lagt op til, at reelt selvstændige skal omfattes. Det

begrunder Kommissionen med, at man har foretaget en analyse, der når frem til,

at det ikke giver mening at håndhæve direktivets regler over for selvstændige.

Et stort flertal af lande har taget Kommissionens vurdering til efterretning, men

lægger samtidig vægt på, at såkaldte falske selvstændige – altså personer, der

reelt er lønmodtagere, men som foregiver at være selvstændige – bliver omfattet

af direktivet. Yderligere giver direktivet mulighed for, at de lande, som vil gå videre

i forhold til de selvstændige, kan gøre det.

I forhold til de oprindeligt problematiske elementer kan jeg sige, at regeringen i

overensstemmelse med det udarbejdede grundnotat i sagen har forsøgt at påvir-

ke direktivet indholdsmæssigt, så det i højere grad blev bragt i overensstemmelse

med traditionerne på det danske arbejdsmarked.

Med hensyn til definitionen af ”falske selvstændige” er det regeringens principielle

opfattelse, at spørgsmålet om pro forma selvstændige bedst kan løses på natio-

nalt plan. Konkret er den foreslåede definition i det seneste kompromisforslag fra

formandskabet imidlertid ikke afvigende fra, hvad der allerede i dag er dansk

praksis.

I forhold til håndhævelsen er det på dansk initiativ lykkedes at få en betragtning

ind i direktivet, der henviser til parternes mulighed for at håndhæve lønmodtager-

nes rettigheder. Det vil fortsat være op til myndighederne at føre tilsyn med, om

der sker den fornødne registrering af arbejdstiden, og om oplysninger opbevares

efter forskrifterne, men vi er fra regeringens side tilfredse med, at de skærpede

krav til håndhævelse i medlemsstaterne kan gennemføres, uden at parternes

rolle i denne henseende svækkes.

Forslaget indeholder endelig visse tekniske ændringer og en ændret definition af

natarbejde, som giver mulighed for en lidt mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Disse elementer i forslaget kan regeringen uden videre støtte.

På den baggrund mener regeringen ud fra en samlet vurdering, at Danmark kan

støtte forslaget til ændring af direktivet, som det nu foreligger i formandskabets

kompromisforslag. Der er tale om en generel opstramning i kravene til håndhæ-

1045

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

velse. Og det understreges, at også såkaldte ”falske selvstændige” er omfattet af

direktivet.

Diskussionen om, hvorvidt reelt selvstændige skal være omfattet af direktivet, er

indtil videre løst ved, at de lande, der vil gå videre, kan gøre det. Det er også fore-

slået, at Kommissionen på et senere tidspunkt skal tage spørgsmålet om selv-

stændige op igen. Det er værd at bemærke, at det på baggrund af Kommissio-

nens analyse kun er et meget lille antal lande, der har givet udtryk for, at selv-

stændige skal være omfattet, og disse lande er ikke afvisende over for forslaget,

som det ligger nu.

Samlet set finder regeringen således, at det foreliggende forslag er et fornuftigt

kompromis, og regeringen vil i forhandlingerne arbejde for:

At fastholde de forslåede opstramninger vedrørende håndhævelsen af

direktivet.

At fastholde mulighederne for, at det enkelte medlemsland kan lade selv-

stændige være omfattet af direktivet.

At sikre, at en definition af ”falske selvstændige” er forenelig med den

nugældende danske praksis.

At arbejdsmarkedets parter vil kunne håndhæve lønmodtagernes

rettigheder i henhold til direktivet i samme omfang, som de hidtil har

kunnet.

På den baggrund mener regeringen altså, at det foreliggende kompromisforslag

kan støttes fra dansk side.

Pia Adelsteen

var ikke uenig i, at det kompromis, der foreligger, er fornuftigt. Så

vidt hun havde forstået, ville de selvstændige chauffører være omfattet af direkti-

vet, hvis det ikke skete den foreslåede ændring. Derfor er det vigtigt, at der sker

en ændring. Hun spurgte, hvad der sker, hvis Rådet når til enighed om ændrings-

direktivet, men Parlamentet ikke ønsker at støtte det. Hvad vil regeringen gøre,

hvis de selvstændige chauffører bliver omfattet?

Kim Mortensen

havde de samme betænkeligheder, som beskæftigelsesministe-

ren havde givet udtryk for, men nåede ikke frem til den samme konklusion. Han

mente, der var tre problemer i direktivforslaget. For det første fritages de selv-

stændige vognmænd, hvilket vil fratage dem den beskyttelse, lønmodtagerne har,

og underminere arbejdsmiljøet og færdselssikkerheden. For det andet vil det antal

timer, der køres om natten, blive forøget, hvilket også forringer færdselssikkerhe-

den. For det tredje vil det blive vanskeligt at håndhæve den adskillelse, der er

mellem selvstændige og ”falske selvstændige”. Han mente, resultatet af direktiv-

forslaget ville blive, at der bliver oprettet et stort antal enkeltmandsfirmaer, der

begynder at køre som selvstændige.

Hvis direktivet bliver vedtaget, vil regeringen så fritage selvstændige vognmænd i

Danmark?

Per Clausen

spurgte, om beskæftigelsesministeren ikke er enig i, at bestemmel-

serne i det almindelige arbejdstidsdirektiv og arbejdstiden for chauffører også kan

1046

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

have færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser, og at hvis man forringer ar-

bejdstidsreglerne for chauffører, vil det sandsynligvis også føre til en forringelse af

færdselssikkerheden.

Når beskæftigelsesministeren kender til forholdene i dag på det danske lastbils-

marked, hvor det ikke går ret godt med at få skabt ordnede forhold, synes han så,

det er en god idé at åbne op for en række fortolkninger af, hvorvidt chaufførerne

er selvstændige eller ej? Per Clausen mente, det hul ville blive udnyttet meget

effektivt, og at en række firmaer ville få chaufførerne omdøbt til at være selvstæn-

dige. Er det ikke rigtigt, at opmærksomheden under natarbejde er begrænset i

forhold til dagarbejde?

Hanne Agersnap

syntes ikke, der var noget galt i, at en selvstændig laver sit

regnskab om natten, men problemet er, når han kører om natten. Det går ud over

arbejdsmiljøet og færdselssikkerheden. Derfor syntes hun, det var et uskønt

kompromis, man var nået frem til. Hun forstod ikke helt beskæftigelsesministe-

rens argument for, at de selvstændige ikke skulle være omfattet, og nævnte, at

også selvstændige busvognmænd er omfattet at køre- og hviletidsbestemmelser-

ne.

Lone Dybkjær

bad beskæftigelsesministeren redegøre for, hvad ændringsdirek-

tivet betyder i Danmark helt konkret. Desuden ville hun gerne have forklaret for-

holdet mellem dette direktiv og køre- og hviletidsbestemmelserne.

Personligt havde hun ikke noget imod, at lastbilerne kørte om natten, hvilket er ret

sikkert, fordi der ikke er så megen trafik. Men problemet opstår, hvis chaufførerne

også kører hele dagen. Hvordan ser virkeligheden ud på det område?

Hun spurgte, om beskæftigelsesministeren har tiltro til, at der vil ske en kontrol i

alle lande i Europa.

Beskæftigelsesministeren

svarede først generelt, at de lønmodtagere, der er

omfattet af dette direktiv, er personer, der deltager i transporter, som er omfattet

af køre- og hviletidsforordningen, som blev revideret i 2006. Anvendelsesområdet

er derfor først og fremmest langturschaufførerne i busser og lastbiler. Lønmodta-

gere, der ikke er omfattet af køre- og hviletidsforordningen, er heller ikke omfattet

af direktivets arbejdstidsregler. Det gælder f.eks. buskørsel på ruter under 50 ki-

lometer. Bybuschauffører er ikke omfattet af direktivet, men de er omfattet af det

generelle arbejdstidsdirektiv, som dog fastsætter, at visse bestemmelser ikke

gælder for mobile lønmodtagere. Beskæftigelsesministeren indrømmede, at det

ikke er let at overskue de forskellige regelsæt, men ændringsdirektivet omfatter

de arbejdstidsregler, som bygger på køre- og hviletidsbestemmelserne, og angår

chauffører, som kører lastbiler over 3,5 tons, og som kører lange strækninger.

Kontrollen hører under Justitsministeriets ressort, og tilsynet med, at køre- og hvi-

letidsforordningens bestemmelser overholdes, ligger hos Rigspolitiet. Kontrollen

med, at køretiden ikke overtrædes, finder i høj grad sted ude på vejene ved politi-

ets foranstaltning.

Direktivet indeholder bestemmelser om registrering af lønmodtagernes arbejdstid

og om, hvordan man skal opbevare de oplysninger. Sigtet med disse bestemmel-

1047

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

ser er først og fremmest trafiksikkerheden, og det er politiet, der står for håndhæ-

velsen af disse bestemmelser.

Beskæftigelsesministeren sagde til Pia Adelsteen, at det var korrekt opfattet, at

hvis man ikke foretager nogen ændringer, er selvstændige omfattet. Men samti-

dig må man sige, at der vil være umådeligt store praktiske vanskeligheder med at

kontrollere selvstændiges arbejdstid. Faktisk skulle man lave en 24 timers over-

vågning alle årets dage, idet man også skal sikre, at chaufføren f.eks. ikke om

natten udarbejder planer for kørslen i stedet for at skrive breve til familiemedlem-

mer. Beskæftigelsesministeren mente, det ville blive alt for ressourcekrævende.

Han fremhævede, at køre- og hviletidsbestemmelserne også gælder for selv-

stændige chauffører.

Beskæftigelsesudvalget i Parlamentet har tidligere på måneden forkastet Kom-

missionens oprindelige forslag, idet det navnlig var imod, at selvstændige bliver

undtaget fra direktivet. Sagen skal drøftes i plenarforsamlingen i maj måned, men

vi kender endnu ikke Parlamentets stilling til det kompromisforslag, vi drøfter i

dag.

Problemet med ”falske selvstændige” kender vi også inden for andre områder, og

det har vi en rimelig fast praksis for i Danmark. Ved afgørelsen af, om de reelt er

selvstændige, ser man bl.a. på, om hvervgiveren har almindelig adgang til at fast-

sætte generelle og konkrete instrukser, om vederlaget udbetales periodevis, om

hvervgiveren afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, om den

pågældende selv kan lede og fordele arbejdet, og om han har lov til at udføre

arbejde for andre.

Med hensyn til natarbejde er det bestemt, at Kommissionen senest i 2009 skal

evaluere natarbejdsbestemmelsen i forhold til trafiksikkerheden, konkurrencefor-

hold, erhvervets struktur og sociale forhold. Natarbejdsbestemmelsen har været

omstridt i en række medlemsstater, idet fordelen ved at køre om natten forsvin-

der, hvis der indføres begrænsninger i natarbejdet. Efter det nuværende direktiv

er alt arbejde, der udføres i natteperioden, natarbejde, også hvis man kun kører 5

minutter efter at natten er begyndt. Derfor bliver der nu indført en 2 timers regel,

således at op til 2 timer af kørslen godt kan udføres i natteperioden.

I svaret til Per Clausen sagde beskæftigelsesministeren, at der også i det almin-

delige direktiv er en bestemmelse om, at noget af arbejdet godt kan ligge om nat-

ten. Her er grænsen 3 timer. Beskæftigelsesministeren mente, Kommissionens

ændringsforslag på dette punkt afspejler en fornuftig balance.

Beskæftigelsesministeren sagde i svaret til Lone Dybkjær, at alle lande, inklusive

Danmark, skal indrapportere til Kommissionen, hvad de gør for at kontrollere reg-

lerne. Det giver måske ikke de store ændringer i Danmark, men der er andre lan-

de, hvor kontrollen i dag ikke fungerer optimalt.

Pia Adelsteen

kunne godt gå med til regeringens forhandlingsoplæg, men spurg-

te, hvad regeringen vil gøre, hvis Parlamentet siger nej, og de selvstændige bliver

omfattet af direktivet, hvilket hun mente ville være et stort problem.

1048

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Kim Mortensen

syntes, det fremgik tydeligt af beskæftigelsesministerens svar, at

man vil kunne bruge selvstændige vognmænd til at underminere lønmodtagerbe-

skyttelsen og dermed forvrænge konkurrencen og forringe færdselssikkerheden.

Man kan altid opregne en række vanskeligheder ved at kontrollere, men på en

række områder har vi nogle regler, som vi går ud fra at borgerne overholder, og

så kontrollerer myndighederne, om det sker. Umiddelbart kunne Socialdemokra-

terne ikke støtte forhandlingsoplægget og mente, Danmark skal tale for at opret-

holde det nuværende direktiv.

Lone Dybkjær

spurgte, hvad den reelle forskel i Danmark bliver for en lønmod-

tager, der kører en bil, som vejer over 3,5 tons, og en selvstændig, som kører

samme slags bil.

Hanne Agersnap

nærede bekymring for, at hvis vi får mange selvstændige

vognmænd, vil det presse arbejdsforholdene også for chauffører, som er lønmod-

tagere, idet det giver ulige konkurrence. Derfor kan SF ikke støtte forhandlingsop-

lægget.

Beskæftigelsesministeren

afviste, at der sker nogen forringelse i forhold til de

gældende regler, og pegede på, at der tværtimod sker en række opstramninger

ved, at landene nu skal indrapportere til Kommissionen, hvordan de kontrollerer,

at reglerne overholdes. Han pointerede, at køre- og hviletidsbestemmelserne og-

så gælder for selvstændige.

For lønmodtagere gælder udover køre- og hviletidsbestemmelserne også direkti-

vets regler om arbejdstid. Han mente, de ændringer, der vil ske i Danmark, vil

være på marginalerne, men en af ændringerne vil være den ændrede definition af

natarbejde, hvor reglerne blive mere fleksible.

For så vidt angår de selvstændige har Kommissionen klart sagt, at man ikke kan

kontrollere, om reglerne overholdes, når det gælder selvstændige.

I Danmark forventer vi ikke, at ændringen får den helt store betydning, men den

vil have betydning i andre medlemslande.

Lone Dybkjær

gentog sig spørgsmål om, hvordan en chaufførs arbejdsmulighe-

der ændres, hvis han går over fra at være lønmodtager til at blive selvstændig.

Kan han så f.eks. stå op kl. 3 om natten?

NOT

Beskæftigelsesministeren

pointerede igen, at køre- og hviletidsbestemmelser-

ne også gælder for selvstændige, men arbejdstidsreglerne gælder ikke for selv-

stændige. Derefter gennemgik beskæftigelsesministeren arbejdstidsreglerne de-

taljeret og nævnte, at hovedreglen er, at arbejdstiden ikke må overstige 48 timer i

gennemsnit over en 4 måneders periode. Desuden gennemgik han detaljeret

køre og hviletidsbestemmelserne. Da såvel Lone Dybkjær som formanden bad

om at få udpeget de væsentligste forskelle, lovede beskæftigelsesministeren at

fremsende et notat, som gav svaret på Lone Dybkjærs spørgsmål.

Formanden

takkede herfor og tilføjede, at man ikke behøvede tage alle detaljer

med, og at man godt måtte skrive det på dansk, så almindelige mennesker kan

forstå det.

1049

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Anne Grete Holmsgaard

forstod svaret sådan, at der for en selvstændig ikke er

nogen begrænsning på den ugentlige arbejdstid, men kun på den daglige køretid.

Pia Adelsteen

forstod, at alle skulle overholde køre- og hviletidsbestemmelserne,

og det er dem, der har betydning for færdselssikkerheden. Hun fandt det meget

naturligt, at man ikke fastsatte en maksimal ugentlig arbejdstid for en selvstændig,

idet man ikke kan banke en virksomhed op, hvis man ikke må arbejde mere end

48 timer om ugen.

Lone Dybkjær

spurgte, om man kunne parallelisere det med, at en lærer godt

måtte have et bijob, så arbejdstiden kom over 48 timer.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at for ansatte chauffører er det udtrykkelig

fastsat, at arbejdstiden for en anden arbejdsgiver regnes med.

Lone Dybkjær

var ikke blevet overbevist af beskæftigelsesministerens svar om,

at trafiksikkerheden ville være i orden, og kunne derfor ikke støtte forhandlingsop-

lægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-

dikale Venstre og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1050

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Transportdelen

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorde-

nen for rådsmødet den 30. marts 2009.

Jeg vil først forelægge de fem sager, som er på rådsmødedagsordenen. De er

alle til udvalgets orientering. Der er enten tale om sager, som jeg har forelagt for

udvalget før, eller sager af begrænset rækkevidde. Ét af punkterne er et eventu-

eltpunkt, men det er et nyt forslag og derfor ønsker jeg at orientere udvalget om

det.

Afslutningsvis vil jeg forelægge yderligere fire forslag, som alle er til forhandlings-

oplæg. Det er kun ét af dem, der er på dagsordenen for rådsmødet, og det er

som et eventueltpunkt. De andre er forslag, som Kommissionen har fremsat siden

det forrige rådsmøde den 9. december sidste år, og som der nu er påbegyndt

forhandlinger om.

Først vil jeg forelægge dagsordenpunkterne for rådsmødet den 30. marts.

7. Revision af Eurovignette-direktivet om afgifter på tunge

godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0436

Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 139, side 525 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/12-08)

Transportministeren:

Dagsordenspunkt 7 vedrører forslag til ændring af direktiv

om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Det kal-

des også Eurovignet-direktivet.

Jeg har redegjort for dette direktivforslag i udvalget tidligere. Forslaget er et led i

en grøn transportpakke og skal gøre det muligt for de medlemslande, der ønsker

det, at opkræve afgifter svarende til de såkaldte eksterne omkostninger i form af

luftforurening, støj og trængsel.

Forslaget blev ikke vedtaget på rådsmødet i december, og der er stadig flere

udeståender i forhandlingerne. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet til

politisk drøftelse og forventes heller ikke denne gang at blive vedtaget.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i to temaer, som er sendt til medlemslandene.

Dels indførelsen af en trængselsafgift og dels spørgsmålet om øremærkning af

afgiftsprovenuet, som er de to væsentligste udeståender.

Jeg vil fremføre de danske synspunkter i tråd med det forhandlingsmandat jeg fik

her i udvalget i december.

1051

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

For så vidt angår en indførelse af en trængselsafgift, så støtter Danmark dette,

men arbejder for, at en indførelse også omfatter en lignende trængselsafgift for

andre vejbrugere.

For så vidt angår en øremærkning af afgiftsprovenuet, så er Danmark principielt

imod dette.

1052

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

8. Marco Polo-program for EF-tilskud til forbedring af

godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo II-

programmet)

–

Orientering

KOM (2008) 0847

Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 14)

KOM (2008) 0847 – bilag 2 (grundnotat af 29/1-09)

Transportministeren:

Jeg vil nu gå videre til dagsordenpunkt 8, som er et æn-

dringsforslag til Marco Polo-støtteprogrammet, som har til formål at give midlerti-

dig støtte til projekter, der overflytter godstransport fra vej til bane, sø eller indre

vandveje.

Forslaget indebærer nogle mindre tiltag, der har til formål at gøre støtteprogram-

met mere effektivt.

Baggrunden er, at Kommissionens analyser viser, at Marco Polo II-programmet

sandsynligvis ikke vil opnå det fastlagte mål i relation til skifte af transportform fra

vejtransport til jernbanetransport, søtransport eller indre vandvejstransport målt i

tonkilometer.

Kommissionen vil forbedre programmets effektivitet gennem en række mindre

tiltag, der bl.a. skal gøre det lettere for mindre virksomheder at søge om støtte, og

at tærskelen målt i tonkilometer for deltagelse i programmet sænkes. Kommissio-

nen vil desuden forhøje støttebeløbet til det enkelte projekt. Endelig vil de admini-

strative procedurer for deltagelse i programmet blive forenklet.

Det er regeringens generelle holdning, at man bør begrænse tilskud til erhvervsli-

vet og i stedet skabe bedre rammebetingelser. Det er dog samtidig regeringens

holdning, at der er behov for at skabe en bedre sammenhæng mellem de forskel-

lige transportformer for dermed at gøre det europæiske transportsystem mere

sammenhængende, effektivt og bæredygtigt.

Regeringen støtter derfor hensigten med Kommissionens forslag om at effektivi-

sere Marco Polo-programmet.

Kim Mortensen

syntes, regeringens holdning var rigtigt, men havde forståelse

for Danske Havnes synspunkt om, at det ikke er rigtigt at fastsætte, at hjælpein-

frastruktur kun må udgøre 10 pct. af et projekts samlede omkostninger.

1053

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

9. Handlingsplan for udbygning af intelligente transportsystemer i

Europa

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2008) 0886

Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 19)

KOM (2008) 0886 – bilag 1 (grundnotat af 18/2-09)

Transportministeren:

Dagsordenspunkt 9 vedrører Kommissionens meddelelse

om en handlingsplan for en synkroniseret udbygning af intelligente transportsy-

stemer – det såkaldte ITS – inden for EU's vejtransport. Handlingsplanen har til

formål at fremskynde, harmonisere og koordinere udbygningen af ITS på vejom-

rådet og etablere kontaktflader til ITS anvendt inden for andre transportformer.

Det er Kommissionens vurdering, at ITS vil kunne bidrage til at løse en række af

transportsystemets udfordringer, men at ITS i dag tages i brug for ukoordineret og

uden klar harmonisering på tværs af medlemsstaterne.

Der er fremlagt et udkast til rådskonklusioner om meddelelsen, hvori der lægges

op til, at Rådet vil støtte målsætningen i meddelelsen og anerkende behovet for at

fjerne de barrierer, der forhindrer en EU-dækkende ibrugtagning af ITS, herunder

en lovgivnings- og/eller en standardiseringsindsats dér, hvor der er behov for det.

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for målsætningen i Kommissi-

onens meddelelse, idet harmoniserings- og innovationstiltag, som medfører en

mere effektiv, trafiksikker og bæredygtig udnyttelse af transportinfrastrukturerne,

generelt hilses velkommen.

Regeringen har dog nogle generelle betragtninger i forhold til rådskonklusionerne.

Det er vigtigt, at værdien af de investeringer, der allerede er gjort i medlemssta-

terne på ITS-området i form af trafikinformation og trafiksikkerhed, sikres.

Det bør desuden fremgå af rådskonklusionerne, at omkostningseffektivitet skal

være styrende for ibrugtagningen af ITS. Det vil sige, at alle tiltag skal gøres til

genstand for en grundig analyse og vurdering.

Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet.

1054

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

10. Masterplan for lufttrafikstyring (ATM Master plan)

–

Vedtagelse af rådsbeslutning og rådsresolution

KOM (2008) 0750

Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 29)

KOM (2008) 0750 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 16/1-09)

KOM (2008) 0750 – bilag 1 (grundnotat af 22/12-08)

Transportministeren:

Dagsordenspunkt 10 handler om Kommissionens medde-

lelse om en masterplan for lufttrafikstyring. Masterplanen skal tegne udviklingen

og implementeringen af den samlede luftfartspakke, der består af forordningerne

om EASA og SES II, som jeg forelagde for udvalget i december sidste år.

Masterplanen medfører et skifte fra luftrumsbaserede operationer til operationer

baseret på kortest mulig flyvevej.

Der vil desuden være en samordnet planlægning, så alle parter, der berøres af

afviklingen af flytrafikken fra afgangsgate til ankomstgate, kan planlægge deres

aktiviteter på grundlag af resultater, som systemet vil frembringe.

Masterplanen vil dertil medføre nye teknologier, der vil gøre navigationen under

flyvningen mere præcis og dermed kan udnytte kapaciteten i luftrummet og luft-

havne maksimalt.

Regeringen er generelt positiv over for masterplanen og mener, at denne vil være

et godt udgangspunkt for gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.

Der foreligger et udkast til en rådsbeslutning, hvori Rådet godkender ATM-

masterplanen, samt et udkast til rådsresolution vedrørende godkendelse af ma-

sterplanen. Regeringen agter at tilslutte sig dette.

1055

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

11. Relationer med tredjelande: En civil luftfartsaftale med Canada

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0062

Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 35)

Transportministeren:

Dagsordenspunkt 11 drejer sig om Kommissionens for-

slag om at indgå en luftfartsaftale med Canada. Rådet bemyndigede i 2007

Kommissionen til at indlede forhandlinger med Canada, og der foreligger nu et

udkast til en aftale.

Aftalen skal afløse medlemslandenes – herunder Danmarks – bilaterale luftfarts-

aftaler med Canada.

Regeringen støtter den igangværende proces mod større liberalisering i internati-

onal civil luftfart og støtter den foreliggende aftale.

1056

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

12. Fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i

Fællesskabets lufthavne

–

Orientering

KOM (2009) 0121

Rådsmøde 2935 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

Transportministeren:

Det drejer sig om et forslag, som Kommissionen netop har

fremsat, og som den ønsker at få behandlet på dette rådsmøde. Det er et even-

tueltpunkt, men Kommissionen ønsker sagen hastebehandlet, hvorfor jeg fore-

lægger det til forhandlingsoplæg for udvalget nu.

Forslaget er en revision af en gældende forordning om tildeling af ankomst- og

afgangstidspunkter – de såkaldte slots – i Fællesskabets lufthavne. Den nuvæ-

rende forordning giver luftfartsselskaberne ret til at videreføre slots fra fartplans-

sæson til fartplanssæson, hvis de har udnyttet mindst 80 pct. af de tildelte slots.

Denne regel kaldes også ”use it or lose it”-reglen.

I den nuværende økonomiske krise er det for mange selskaber nødvendigt at

reducere trafikbetjeningen, men for ikke at miste slots vil de være nødt til at op-

retholde en ulønsom beflyvning.

Kommissionen foreslår, at kravet om udnyttelse af mindst 80 pct. af de tildelte

slots suspenderes midlertidigt for sommersæsonen 2010 målt i forhold til som-

mersæsonen 2009.

I forslaget ligger en afvejning mellem hensynet til kontinuitet, forsyningssikkerhed

og forretningsmæssig sikkerhed på den ene side og ønsket om dynamik og stør-

re konkurrence på den anden side.

Regeringens holdning er, at i der i stedet for en fuldstændig suspension af ”use it

or lose it”-reglen eksempelvis kan stilles krav om udnyttelse af en mindre procent

af de tildelte slots end de normalt gældende 80 pct. Derved vil det ikke blive mu-

ligt for et luftfartsselskab at ophøre helt med anvendelsen af en række slots og

samtidig bevare retten til de pågældende slots, men det vil være nødvendigt for

selskabet at opretholde en vis anvendelse.

Ifølge høringssvaret fra Airport Coordination Denmark, der koordinerer tildelingen

af slots i Danmark, vil en sådan metode i øvrigt være langt lettere at håndtere for

koordinatorerne rent praktisk.

Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund:



At man fra dansk side arbejder for en vedtagelse af forslaget, men såle-

des at der ikke gives mulighed for luftfartsselskaber til at ophøre helt med

anvendelsen af slots uden at miste de pågældende slots.

Men at man fra dansk side i sidste instans vil kunne tilslutte sig forslaget,

idet der lægges vægt på den klare tidsafgrænsning i suspensionen af

reglerne.



1057

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Lone Dybkjær

kunne godt se, at det kunne være rimeligt midlertidigt at ophæve

reglen om, at slots skal leveres tilbage, hvis de ikke benyttes, men hun syntes

også, det var fint, at man ikke kunne gå ned til nul og bevare sine slots. Hun rejste

imidlertid spørgsmålet, hvad det betyder for passagererne, idet hun ikke mente,

uudnyttede slots var til gavn for passagererne.

Kim Mortensen

syntes, regeringens linje lød fornuftig. Han spurgte, om man vid-

ste noget om, hvorvidt faldet i lufttrafik medførte en overførsel fra rutetrafik til tu-

risttrafik.

Transportministeren

sagde, at vi må forvente, at Kommissionen ret hurtigt vil

bringe forslaget frem til en afgørelse – også fordi sommersæsonen starter den 29.

marts. Derfor vil forslaget formentlig komme på som et A-punkt på et andet råds-

møde. På den baggrund må regeringen have et mandat nu.

På Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvad forslaget betyder for passagererne, sva-

rede transportministeren, at der bliver færre afgange og ankomster, idet luftfarts-

selskaberne så ikke behøver udnytte deres slots eller ikke behøver udnytte dem

så meget. Det betyder, at flyene vil blive fyldt mere op, hvilket giver en bedre

økonomi, og også ud fra en energimæssig og klimamæssig vinkel vil det være

fornuftigt. Men samtidig begrænser det konkurrencen, idet det begrænser mulig-

hederne for andre selskaber, som måske ville kunne flyve billigere. Så sagen er

ikke sort/hvid. I sidste ende kan vi gå med til forslaget, fordi vi er i en særlig dårlig

konjunktursituation, men transportministeren ville arbejde for, at hvis man slet ikke

udnytter sine slots, mister man dem. Vi går ind for, at man sænker procenten, så

man kun behøver udnytte slotsene 50 pct. eller 60 pct. Forslaget vil under alle

omstændigheder være til fordel for de store luftfartsselskaber.

I relation til Kim Mortensens spørgsmål, om det vil få betydning for forholdet mel-

lem almindelige luftfartsselskaber og lavprisselskaber, sagde transportministeren,

at ham bekendt var der ikke problemer med slots i Københavns Lufthavn i øje-

blikket, fordi der ikke var så mange afgange og ankomster, så for Københavns

Lufthavn vil konkurrencebegrænsningen ikke være så udtalt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1058

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

13. Buspassagerers rettigheder

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0817

Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 40)

KOM (2008) 0817 – bilag 1 (grundnotat af 27/1-09)

Transportministeren:

Dette forslag og de følgende, er som nævnt ikke på dags-

ordenen. Jeg forelægger dem, fordi det er både min og udvalgets holdning – for-

manden og jeg har jo tidligere diskuteret det – at det er vigtigt at fremlægge sa-

gerne tidligt. Det giver mulighed for, at vi har et mandat, når vi behandlet forsla-

gene i arbejdsgrupperne på et tidligt tidspunkt. Det er en fordel både for ministe-

ren og også for Europaudvalget, der dermed får lejlighed til at gå ind i sagerne på

et tidligt tidspunkt og præge dem.

Dette forslag handler om buspassagerers rettigheder.

Forslaget har til formål at sikre tilstrækkelig beskyttelse af buspassagerers ret-

tigheder, herunder handicappede og bevægelseshæmmede passagerer.

Forslaget er blevet behandlet én gang i Rådets arbejdsgruppe.

Forslaget indeholder regler på fem overordnede områder:

1. Forordningen skal sikre beskyttelsesniveau og harmoniserede regler om bus-

selskabers erstatningsansvar.

2. Der fastsættes regler, der forhindrer diskrimination på baggrund af handicap

eller nedsat mobilitet i forbindelse med bestilling af en busrejse eller ombordstig-

ning.

3. Der fastsættes regler, der forpligter busselskaberne i tilfælde af rejseafbrydel-

ser, aflysninger eller forsinkelser.

4. Der fastsættes regler, der skal sikre en tilstrækkelig informering af passagerer

samt behandling af klager.

5. Medlemsstaterne skal desuden udpege et organ, der har ansvaret for at hånd-

hæve forordningen.

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for alle tiltagene i forordningen

med undtagelse af det, der drejer sig om rettigheder for handikappede og bevæ-

gelseshæmmede passagerer.

Regeringen er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt, at handicappede og bevægel-

seshæmmede får mulighed for at benytte offentlig servicetrafik i videst muligt om-

fang, og at kollektive transportmidler i videst muligt omfang indrettes handicap-

venligt.

Regeringen vurderer dog, at den gældende danske ordning med individuel han-

dicapkørsel for svært bevægelseshæmmede giver mulighed for en særlig tilpas-

set dør-til-dør transport for bevægelseshæmmede, som er betydelig mere attrak-

tiv end de krav til handicappede og bevægelseshæmmedes adgang til bustrans-

port, som Kommissionen foreslår.

1059

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Det er desuden forbundet med store omkostninger at gøre busser og busstatio-

ner handicapvenlige, og det er derfor vurderingen, at midlerne kan bruges bedre

ved i stedet at bibeholde den danske særordning med individuel handicapkørsel.

Det er regeringens holdning, at der bør indføjes lignende fritagelses- og dispensa-

tionsmuligheder som de muligheder, der er i forordningen om jernbanepassage-

rers rettigheder og forpligtelser. Disse dispensations- og fritagelsesmuligheder

indebærer, at indenlandsk personbefordring med jernbane kan fritages fra forord-

ningen i 5 år med mulighed for yderligere fritagelse i yderligere fem år to gange.

Samt at der er mulighed for permanent at fritage personbefordring i byer, forstæ-

der og regioner fra forordningens anvendelsesområde.

Regeringen noterer sig, at kravene om kompensation ved forsinkelser på busrej-

ser af en varighed over 3 timer, i en dansk kontekst stort set alene er relevant for

fjernbusruter. Disse drives kommercielt som et frit erhverv, og regeringen vil der-

for udtrykke bekymring over at introducere en ny – og potentielt omkostningsfor-

øgende – regulering af erhvervet.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund at regeringen:

• Støtter princippet i, at handicappede og bevægelseshæmmede får mulighed for

at benytte offentlig service og bustrafik i videst muligt omfang, og at kollektive

transportmidler i videst muligt omfang indrettes handicapvenligt.

• Lægger afgørende vægt på, at medlemslandene får mulighed for at opretholde

eller justere nationale regler for befordring af bevægelseshæmmede, hvis disse

regler tilgodeser bevægelseshæmmedes rettigheder og muligheder for befordring

bedre end de af Fællesskabet foreslåede regler på busområdet.

• Lægger vægt på, at der åbnes for en mulighed for permanent at fritage busbe-

fordring i byer, forstæder og regioner fra forordningens anvendelsesområde.

• Lægger vægt på at minimere de omkostningsforøgende tiltag for fjernbuser-

hvervet, da der er tale om et frit erhverv.

Lone Dybkjær

pegede på, at handicapkørslen ligger i et helt andet regi, som

transportministeren ikke har noget at gøre med. Derfor mente hun ikke, der var

nogen sikkerhed for, at den blev opretholdt. I øvrigt pegede hun på, at man fortol-

ker reglerne meget forskelligt i de forskellige kommuner.

I øvrigt pegede hun på, at man ikke kun skal tænke på de handicappede, men

også på de mange ældre, som ikke går så godt.

Pia Adelsteen

kunne til dels godt forstå det, der blev sagt om, at den handicap-

kørsel, vi kender herhjemme, er bedre end det, der foreslås af Kommissionen,

men i øjeblikket har de handicappede ret til befordring en gang om ugen. Derfor

ville det være godt, hvis stationer o.lign. blev sådan indrettet, at de kunne komme

ud flere gange om ugen. Hun var godt klar over, at det blev meget dyrt, hvis vi

skulle lave alle vore stationer om til at kunne håndtere handicappede, men det var

værd at tænke over, når det drejer sig om fremtidige byggerier.

Transportministeren

bekræftede i svaret til Lone Dybkjær, at handicapkørslen i

vid udstrækning ligger i et andet regi, men der er jo regler om handicapkørsel i lov

1060

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

om trafikselskaber, som er i Transportministeriets regi. Loven fastsætter visse

minimumsregler om den service, trafikselskaberne skal sikre de svært bevægel-

seshæmmede. Transportministeren mente, vi skulle lægge op til, at i det omfang

der er en forpligtelse til handicapkørsel, kan disse regler træde i stedet for et fæl-

les europæisk regelsæt, men det skal ikke gælde, hvis der blot er tale om en

handicapkørsel, som på mere eller mindre frivillig basis finder sted i nogle kom-

muner.

Han var godt klar over, at forslaget ikke kun er interessant for handicappede og

bevægelseshæmmede, men også for ældre.

Transportministeren var enig med Pia Adelsteen i, at vi skal tænke handicapven-

lighed ind alle mulige steder, ikke mindst i forbindelse med terminaler. I den for-

bindelse pegede han på, at et bredt flertal i Folketinget netop havde vedtaget en

infrastrukturpakke på transportområdet, hvor vi i høj grad fokuserer på bedre ad-

gang.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1061

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

14. Konkurrencebaseret godstransport

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0852

Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 51)

KOM (2008) 0852 – bilag 1(grundnotat af 28/1-09)

Transportministeren:

Det tredje forslag, der forelægges, er et forordningsforslag

om konkurrencebaseret godstransport. Det er et forslag, der har til formål at for-

bedre afviklingen af den grænseoverskridende godstransport i EU.

Forslaget er blevet behandlet tre gange i Rådets landtransportarbejdsgruppe.

Forslaget indebærer bl.a., at medlemslandene skal etablere såkaldte godskorri-

dorer, som skal omfatte særlige jernbanestrækninger gennem medlemsstaterne,

samt ”strategiske terminaler”, som skal være placeret ved godskorridorerne.

Godskorridorerne skal skabe et sammenhængende grænseoverskridende trans-

portnet i EU.

Forvaltningen af en godskorridor varetages af et styreorgan, som etableres som

en uafhængig retlig enhed – eventuelt som en europæisk økonomisk firmagrup-

pe.

Forslaget indeholder også begrebet ”prioriteret gods”, som er særligt tidsfølsomt

gods, der bør drage fordel af en hurtig og præcis transporttid. Indførelsen af ”prio-

riteret gods” betyder bl.a., at godskorridorens styreorgan skal reservere den nød-

vendige kapacitet på banenettet til dette ”prioriterede gods”.

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ønske om at forbedre

jernbanegodstrafikkens konkurrenceevne. Ved at flytte en større andel af gods-

transporten til jernbane kan man opnå betydelige miljømæssige forbedringer, li-

gesom det vil have en positiv effekt på trængselsproblemer på vejnettet.

Det er dog samtidig regeringens opfattelse, at dette forslag indeholder nogle me-

get vidtrækkende tiltag, herunder tiltag som regeringen må stille sig afvisende

over for.

Det er for regeringen vigtigt at slå fast, at disponeringen af det statsejede og

-finansierede banenet er en national opgave, og at det derfor er uacceptabelt, at

det foreslåede nye styreorgan får status af en økonomisk firmagruppe – med de

retlige konsekvenser det indebærer.

Det er desuden regeringens holdning, at en indførelse af ”prioriteret gods” vil på-

virke afviklingen af den nationale passagertransport i markant negativ retning. Der

er allerede med samme formål oprettet et tæt og smidigt samarbejde mellem in-

frastrukturforvalterne i nabolandene om køreplanlægningen og trafikafviklingen i

de internationale korridorer på tværs af grænserne.

Regeringen er dog positiv over for, at der skabes transparens i den service, der

udføres på de foreslåede godskorridorer, via arbejdsgrupper mellem infrastruktur-

forvaltere og ejere af ”strategiske terminaler”. Regeringen er ligeledes positiv

overfor, at der skabes transparens for brugere af infrastrukturen i form af forbed-

1062

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

rede netvejledninger, forretningsbetingelser for brug af terminaler og etablering af

tilgængelige kvalitetsindikatorer.

Mit forslag til forhandlingsoplæg er derfor,

at man fra dansk side lægger afgørende vægt på:



At disponeringen af det statsejede og -finansierede banenet forbliver en

national opgave.

At det foreslåede styreorgan ikke får status som ”en europæisk økono-

misk firmagruppe” med de retlige konsekvenser, der udspringer heraf.

At forslagets del, der omhandler ”prioriteret gods”, hvorefter godstrans-

port under visse forhold skal gives fortrinsret i forhold til passagertrans-

port, udgår eller ændres markant.

At skabe transparens i den service, der udføres på de foreslåede gods-

korridorer via arbejdsgrupper mellem infrastrukturforvaltere og ejere af

”strategiske terminaler”.

At skabe transparens for brugere af infrastrukturen i form af forbedrede

netvejledninger, forretningsbetingelser for brug af terminaler og etable-

ring af tilgængelige kvalitetsindikatorer.

At styrke det allerede eksisterende samarbejde mellem infrastrukturfor-

valtere i nabolandene om køreplanlægning og trafikafvikling i de interna-

tionale korridorer på tværs af grænserne.

at man fra dansk side i øvrigt vil arbejde for:



Lone Dybkjær

syntes, Danmark holdning var rigtig.

Kim Mortensen

pegede på, at der kunne være en fare for, at man ved etablering

af særlige europæiske godskorridorer kunne sætte havnene ud af spil, idet de

normalt ligger langt fra hovedkorridorerne.

Hanne Agersnap

syntes, det var fint, at transportministeren kom med nogle tidli-

ge forelæggelser, men pegede på, at nogle gange kunne det give det problem, at

forhandlingsoplæggene blev meget åbne. Hun rejste det spørgsmål, om man kan

lægge en tidsbegrænsning på tidlige mandater.

Med hensyn til godskorridorerne syntes hun, forhandlingsoplægget var lidt skizo-

frent, idet transportministeren startede med at sige, at Danmark generelt var posi-

tiv – alle er jo enige om, at vi skal have mere gods over til jernbanerne – men når

vi kommer til de konkrete forslag, ser regeringen en række problemer. I samleno-

tatet står der i afsnittet om generelle forventninger til andre landes holdninger, at

landene er opdelt i to grupper, der er henholdsvis generelt positive og generelt

negative over for forslaget, og at Danmark tilhører den sidstnævnte gruppe. Der-

for spurgte hun, om Danmark generelt er positiv eller generelt er negativ.

Der står i samlenotatet, at styreorganet skal etableres som en uafhængig retlig

enhed, og så står der ”eventuelt som en europæisk økonomisk firmagruppe”. I

afsnittet om regeringens foreløbige generelle holdning står der, at regeringen ikke

1063

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

finder det acceptabelt, at det foreslåede styreorgan får status som en europæisk

økonomisk firmagruppe med de retlige konsekvenser, der udspringer heraf. Hun

syntes, det ville være en god idé, at regeringen arbejder for, at vi får en uafhæn-

gig retlig enhed.

Regeringen skriver, at der allerede er oprettet et tæt og smidigt samarbejde mel-

lem infrastrukturforvalterne i nabolandene. I den forbindelse spurgte Hanne Ager-

snap, om transportministeren vurderer dette som et succesfuldt samarbejde i re-

lation til at nå målet. Hun mente ikke, dette samarbejde er nok.

Formanden

syntes, transportministeren havde gjort det helt rigtige, når han fore-

lagde tidlige mandater. Problemet er, at når forslagene bliver fremlagt, går de i

arbejdsgruppen, og på basis af drøftelserne i arbejdsgruppen forhandler man

med Parlamentet, og så laver man en førstebehandlingsaftale, før sagen overho-

vedet er kommet i Rådet. Det vil sige, at den eneste mulighed, Europaudvalget

har for at få indflydelse på, hvad Danmark siger i forhandlingerne, er nu. Der er i

øjeblikket oven i købet et stærkt tidspres på for at få lavet førstebehandlingsafta-

ler inden valget til Europa-Parlamentet. Derfor mente formanden ikke, det var så

interessant med en tidsbegrænsning på tidlige mandater. Han ville foreslå, at man

på et tidspunkt, når man får lidt flere erfaringer, drøfter disse med Udenrigsmini-

steriet for at se, om man kan gøre endnu mere.

Transportministeren

var personligt meget enig med Kim Mortensen i, at vi skal

være meget opmærksomme på, at havnene ikke bliver sat ud af spillet i forbin-

delse med, at der satses på de europæiske godskorridorer. Det er også en pro-

blemstilling, vi adresserer i regeringens infrastrukturplan på transportområdet. I

den forbindelse nævnte han – hvad Kim Mortensen sikkert var opmærksom på –

at man vil udbygge vejen frem til Esbjerg havn.

I svaret til Hanne Agersnap pointerede transportministeren, at der ikke er nogen

begrænsninger på at føre godstog igennem Danmark, men han mente, det ville

være principielt betænkeligt, hvis et overnationalt organ skulle kunne disponere

over kapaciteten på de nationale baner. Men man samarbejder mellem infrastruk-

turforvalterne, så det gods, der skal igennem, kommer igennem. Men vi bestem-

mer selv, hvornår det kan køre igennem.

I relation til drøftelsen af de tidlige mandater mente transportministeren, det ville

være vanskeligt at sætte en tidsgrænse på de tidlige mandater, men det var rig-

tigt, at jo tidligere regeringen søgte et mandat, jo mindre konkret kunne det blive.

Derfor kunne det godt være, at ministeren kom igen og bad om at få korrigeret

mandatet på et senere tidspunkt, hvis situationen udviklede sig derhen, at der var

opstået nye problemstillinger, eller man var nødt til at revidere de danske positio-

ner. Transportministeren tilføjede, at han mente, at det for ham som minister og

for hans embedsmænd var en fordel, at man forhandlede på basis af et mandat

fra Europaudvalget, for så kunne man roligt sige: ”Den danske position er sådan

og sådan.”

Hanne Agersnap

sagde, at umiddelbart kunne SF ikke støtte regeringens for-

handlingsoplæg. Hun var glad for, at regeringen forelægger forhandlingsoplæg så

tidligt, at udvalget får mulighed for at præge den danske holdning, men da hun

1064

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

vurderede denne som generelt negativ, kunne hun ikke støtte dette forhandlings-

oplæg. Hun tilføjede, at det vel ikke er den fulde kapacitet, det uafhængige styre-

organ vil råde over, og det bliver vel kun på visse strækninger og i bestemte tids-

rum.

Transportministeren

henviste til, at han i sin indledning havde sagt, at regerin-

gen generelt var positiv over for Kommissionens ønske om at bedre jernbane-

godstrafikkens konkurrenceevne, og at vi er enige i formålet med forslaget, men

lige præcis det forhold, at det overnationale styreorgan skal kunne ”overrule” dan-

ske myndigheders disponering over kapaciteten på vore egne jernbaner, går vi

imod, og at det samme gælder den del af forslaget, der drejer sig om prioriteret

gods. Men vi er enige i alt det med mere transparens, og vi er også positive over

for, at man laver prioriterede godskorridorer og har strategisk udpegede godster-

minaler.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det.

1065

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

15. ITS-direktiv

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0887

Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 64)

KOM (2008) 0887 – bilag 2 (grundnotat af 18/2-09)

Transportministeren:

Det fjerde og sidste forslag, som jeg vil forelægge udval-

get til forhandlingsoplæg, er Kommissionens forslag til direktiv om rammerne for

ibrugtagningen af ITS i medlemsstaterne.

Jeg har tidligere i dag forelagt Kommissionens forslag til en ITS-handlingsplan, og

formålet med de to forslag er det samme. Direktivet er endnu ikke blevet behand-

let i Rådets arbejdsgruppe.

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for målsætningen i Kommissio-

nens forslag, idet harmoniserings- og innovationstiltag, som medfører en mere

effektiv, trafiksikker og bæredygtig udnyttelse af transportinfrastrukturerne, gene-

relt hilses velkomment.

På en række punkter synes der dog fortsat at være behov for en præcisering af

forslaget. Det bør f.eks. gøres klart, hvilke typer af vejdata medlemsstaterne skal

stille til rådighed for ITS-brugere og ITS-tjenesteudbydere, og hvorvidt f.eks. et

digitalt vejnet forudsættes etableret af medlemsstaterne.

Regeringen er generelt positiv over for etableringen af eCall, der gør det muligt for

trafikanter, der vil betale ekstra for sikkerhed, at købe et køretøj med eCall. Rege-

ringen kan dog ikke støtte obligatorisk indførelse af eCall. Regeringen finder, at

det som udgangspunkt bør være op til den enkelte medlemsstat, om man ønsker

at facilitere systemet, og op til den enkelte borger at tage stilling til, om eCall-

systemet ønskes installeret.

Mit forhandlingsoplæg er derfor, at regeringen vil:

• Arbejde for en præcisering af behovet for at klargøre, hvilke typer af vejdata

medlemsstaterne skal stille til rådighed for ITS-brugere og ITS-tjenesteudbydere,

og hvorvidt f.eks. et digitalt vejnet forudsættes etableret af medlemsstaterne.

• Arbejde for, at der ikke foretages unødig registrering og overvågning f.eks. i

forbindelse med kørselsafgiftssystemer.

• Arbejde for, at det præciseres i direktivet, om det er medlemsstaterne alene

eller Kommissionen, der skal vurdere behovet for ibrugtagning af ITS.

• Tilkendegive vigtigheden af, at værdien af de investeringer, der allerede er gjort

i medlemsstaterne på ITS-området i form af trafikinformation og trafiksikkerhed,

sikres.

• Tilkendegive, at man støtter indførsel af eCall, men at indførelsen i de enkelte

medlemslande skal være frivillig.

1066

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09

30. Europaudvalgsmøde 27/3-09

Lone Dybkjær

spurgte, om det ikke ville være en fordel at gøre eCall-ordningen

obligatorisk, for så fik man automatisk alle bilerne til at have den.

Transportministeren

pegede på, at ITS er mange ting, og derfor kan man nok

ikke gøre det obligatorisk som sådan. Landene må selv bestemme, om de vil ak-

tivere ordningen. Vi skal indføre nogle standarder, men overlade det til landene

selv, om de vil bruge systemet. Han ville dog tro, at det ville brede sig meget hur-

tigt alle steder, efterhånden som vi får det i bilerne.

1067