Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 305
Offentligt
664588_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 20. marts 2009
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt
(DF), Martin Henriksen (DF), Helle Sjelle (KF), Jeppe Ko-
fod (S), Erling Bonnesen (S), Anne Grete Holmsgaard
(SF), Ida Auken (SF), Lone Dybkjær (RV)
Fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål S om
EU's braklægning
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål S (vedlagt)
KOM (2007) 0523 – bilag 1 (besvarelse af spørgsmål fra
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedr.
udtagningsforpligtelsen i 2008 af 21/9-07)
KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 1 (af 16/1-08)
KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 2-3 (af 21/11-08)
KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 4 (af 15/12-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 142, side 593 (besvarelse af
samrådsspørgsmål K 12/12-08)
EUU alm. del (08) – bilag 54, side 122 (besvarelse af
samrådspørgsmål D 24/10-08)
EUU alm. del (07) – bilag 7, side 1781 FO (forhandlingsoplæg
forelagt 21/9-07)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil leve op til de løfter,
som ministeren har givet i Europaudvalget om at råde bod på de miljømæs-
sigt negative konsekvenser i Danmark af afskaffelsen af EU’s braklægnings-
ordning – henset til de løfter ministeren afgav i forbindelse med forelæggelsen
af forhandlingsoplægget den 21. september 2007 og samrådet i Europaud-
valget den 24. oktober 2008.”
Formanden
begrundede samrådsspørgsmålet. Han nævnte, at man havde
haft nogle kvaler med hensyn til at få besvaret samrådsspørgsmålet i indevæ-
rende møde. Han mente, det var meget rimeligt, at udvalget fik mulighed for
at få en opdatering af, hvordan det gik, idet tidsplanen var skredet. Når udval-
get er utålmodigt, er det fordi regeringen i sin tid fik sit forhandlingsoplæg ved-
rørende sundhedstjekket igennem, fordi man lovede Dansk Folkeparti, at der
ville ske en neutralisering af det tab, en permanent ophævelse af braklæg-
ningsordningen ville forvolde på natur og miljø. Han henviste i øvrigt til, at re-
998
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
geringen så sent som lige før jul oplyste, at der ville komme et udspil fra rege-
ringens side om grøn vækst i januar måned, og nu har vi den 20. marts.
I øvrigt nævnte han, at der var dukket en retssag op, idet regeringen fornuftig-
vis har valgt at føre sag om et krav på helt op til 750 mio. kr., som Kommissi-
onen mener, Danmark skal tilbagebetale til EU, fordi vi ikke har implementeret
braklægningsreglerne korrekt. Den sag kunne fødevareministeren også få
lejlighed til at kommentere. Svend Auken tilføjede, at hvis fødevareministeren
havde kvaler med sine kolleger eller erhvervet, var det godt at have Euro-
paudvalget til at bide sig haserne.
Fødevareministeren:
Jeg takker for holdningen om gerne at ville hjælpe mig,
ifald jeg måtte have kvaler. På nuværende tidspunkt synes jeg dog, tingene
går sådan som de skal.
Jeg vil gerne starte indledningsvis med at sige, at jeg forstår udmærket udval-
get utålmodighed. Jeg har det faktisk lidt på samme måde. Jeg ville også ger-
ne, at vi blev færdige med udspillet til grøn vækst. Vi har været midt i en pro-
ces i en meget lang periode. Den proces har vist sig at være vanskeligere end
som så. Der er simpelt hen tale om meget komplekse problemstillinger. Derfor
har vi haft brug for noget mere tid til at arbejde med tingene.
Hr. formand, egentlig vil jeg godt starte med at spørge, om jeg ikke godt snart
igen må komme i samråd i Europaudvalget. Om nogle uger kan vi få en me-
get bedre drøftelse. Så vil jeg være derhenne, hvor jeg kan skitsere mere
præcist, hvad vi har tænkt os fra regeringens side. Når jeg måske var lidt tø-
vende over for at afvikle samrådet i dag, var det for ikke at spilde hinandens
tid. Meget af det, jeg kan sige i dag, vil være gentagelser. Men jeg kan selv-
følgelig lige give den opdatering, formanden efterlyste, i forhold til, hvordan
tidsplanen egentlig tegner sig. Det er, hvad jeg kan sige i dag.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige noget om underkendelsessa-
gen. Det havde jeg sådan set forberedt, at jeg ville gøre under punktet ”siden
sidst” i forbindelse med rådsmødet, for det er absolut relevant, at udvalgets
medlemmer er fuldt ud informeret om, hvad det er for en sag der kører. Det er
en sag, som jeg finder er fuldstændig absurd i forhold til vores administration
af de gældende EU-regler på det tidspunkt. Det vil jeg gerne vende tilbage til.
Jeg har ved tidligere samråd haft mulighed for at redegøre for, hvilke initiativer
regeringen allerede har iværksat for at kompensere for effekterne på natur og
miljø af ophævelsen af EU’s braklægningsordning. Vi havde et samråd den
24. oktober – i øvrigt sammen med miljøministeren.
Det er jo sådan, at vi i forhold til den midlertidige ophævelse iværksatte en
brakindsatsplan, der var sammensat med henblik på at neutralisere effekterne
af det midlertidige ophør af brakkravet på op til 50.000 ha i forhold til kvæl-
stofudvaskning, fosfortab, pesticidforbrug og naturen. Den var baseret på
forskningsinstitutionernes vurderinger af konsekvenser for miljø og natur.
999
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
Indsatsplanen er blevet implementeret efter den fastlagte tidsplan. Der er ud-
stedt bekendtgørelse og udsendt vejledninger, og der er offentliggjort informa-
tions- og vejledningsmateriale i landbrugsrelaterede medier forud for dyrk-
ningssæsonen.
En opgørelse fra Fødevareerhverv i juni 2008 over den anmeldte arealanven-
delse viste som bekendt, at der var ca. 83.000 ha, der var taget ind i drift igen.
Det var noget mere end det, vi umiddelbart havde forudsat. Det er alt sammen
kendt stof for udvalgets medlemmer.
Vi er nu derhenne, at i juni i år vil Fødevareerhverv på basis af den anmeldte
arealanvendelse i 2009 kunne opgøre, hvorvidt der i indeværende dyrknings-
sæson er taget mere brakjord ind i dyrkning. Vi tror, der er en effekt af, at nu
er ophævelsen af braklægningsordningen permanent, og det betyder, at der
samlet set vil være flere arealer, der er taget med ind i drift. Plantedirektoratet
vil samtidig kunne opgøre, hvor mange hektar udyrkede og usprøjtede rand-
zoner der er er langs vandløb og søer, som er etableret som følge af regerin-
gens indsatsplan.
Om nogle måneder vil vi have nye data om udnyttelsen af den tidligere brak-
jord og de foreløbige effekter af indsatsplanen.
Som vi jo har meldt ud, vil de yderligere effekter af den midlertidige ophævel-
se i 2008 og effekterne af den permanente ophævelse blive håndteret i for-
bindelse med regeringens strategi for grøn vækst.
Grøn vækst vil indeholde målsætninger om at reducere udvaskningen med
kvælstof og fosfor, reducere miljøeffekterne af landbrugets pesticidforbrug og
en indsats for mere natur.
Grøn vækst vil også indeholde et udspil til, hvordan EU’s fælles landbrugspoli-
tik kan understøtte regeringens vision om et højt niveau for miljø of miljø- og
naturbeskyttelse – hvordan det kan forenes med en moderne og konkurren-
cedygtig landbrugsproduktion.
Som nævnt har arbejdet med grøn vækst vist sig at være mere komplekst,
end vi umiddelbart forudså. Derfor har vi haft brug for længere tid. Jeg synes
også, det er vigtigt, når vi kommer med et udspil, at det er ordentligt gennem-
arbejdet. Alene det, at jeg ved, jeg skal stå til ansvar for det i Europaudvalget,
indebærer, at jeg gerne vil have, at det er ordentligt gennemarbejdet, og at jeg
kan argumentere for de forskellige elementer. Der vil både være målsætnin-
ger for natur og miljø, men der vil også være håndteringen i forhold til det, vi
har brugt en del tid på, nemlig: Hvad kan vi hente hjem via landdistriktsmid-
ler? Hvad er de nye muligheder i sundhedstjekket? Vi har jo drøftet beløbene.
Der er også mulighed for frivillig modulation, men den har vi jo været omkring
mange gange, hvor vi har været inde på beløbsstørrelser. Alt det vil jeg, hr.
formand, meget gerne vende tilbage til og gennemgå.
Vi er blevet forsinket, men processen er nu speedet op, og jeg regner som
sagt med, at i løbet af et par uger har jeg mulighed for at vende tilbage til Eu-
ropaudvalget og give en ordentlig gennemgang af, hvordan vi har tænkt os at
indfri de løfter, vi har givet.
1000
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
Formanden:
Det vil sige, at i hvert fald til udvalgsmødet den 17. april, hvor du
jo kommer og forelægger næste rådsmøde, får vi en redegørelse. Det kan
godt være før, men i hvert fald senest til næste rådsmøde.
Fødevareministeren:
Det kan vi godt sige.
Jeg vil gerne nu tilføje noget om underkendelsessagen. Som bekendt har
Kommissionen nu truffet beslutning om at kræve 750 mio. kr. tilbagebetalt af
hektarstøtten. Der ligger et svar på et spørgsmål fra januar måned, som gen-
nemgår denne sag.
Jeg kan slet ikke følge Kommissionen i denne sag. Vi har i Danmark haft sær-
lig fokus på at få mest mulig miljøeffekt ud af de braklagte marker, og det har
vi altså gjort i fuld overensstemmelse med de regler, der var gældende. Jeg
mener virkelig, at vi til punkt og prikke har levet op til, hvad der gjorde sig
gældende på området. Vi har sørget for at tænke det ind i en miljøsammen-
hæng. Det mener jeg i virkeligheden, at Kommissionen burde rose os for at
have gjort, idet vi har fået noget ekstra ud af det på den måde.
Jeg synes især, det er absurd, at Kommissionens hovedargument er, at vi har
fået brakstøtte til jord, der efter Kommissionens opfattelse var givet tilbage til
naturen, og som ikke længere kunne karakteriseres som landbrugsjord. Sa-
gen er, at al den jord, der har været søgt om brakstøtte til, er jord, der blev
taget ud af driften og braklagt. Erfaringen er også, at nu ved ophævelsen af
braklægningsordningen er det meste af det kommet tilbage igen. Der er in-
gen, der stiller spørgsmålstegn ved, at den jord, der er braklagt, var i drift.
Som sagt er store del af det nu kommet tilbage i drift. Det gør det yderligere
absurd. Jeg er simpelt hen ikke i tvivl om, at denne sag skal håndteres af EF-
Domstolen. Om noget har vi en klar sag.
Der har været noget snak frem og tilbage om, hvad det egentlig er, Kommis-
sionen har observeret, da de var her. De var her i en meget våd periode. Det
var en efterårsperiode, hvor det havde regnet ekstra meget. Derfor lå der må-
ske noget mere vand end ellers. Det har de så brugt i deres omregninger. Vi
mener, vi har en klokkeklar sag, og at det er helt uforståeligt, at Kommissio-
nen vil køre denne sag mod Danmark. Så den ryger videre til Domstolen.
Formanden
syntes, de var rigtigt at føre sag ved EF-Domstolen. Han undrede
sig over, at vi får en sådan sag, når vi har en dansk landbrugskommissær,
som må vide, at vi overholder reglerne.
Ida Auken
sagde, at efter hendes mening var der ud af de fire virkemidler i
brakindsatsplanen kun ét, nemlig ekstraafgrøderne, som virkede. Derfor
spurgte hun, om fødevareministeren virkelig ville holde fast på, at brakind-
satsplanen virkede. Desuden henviste hun til, at miljøministeren havde givet
udtryk for, at frivillige aftaler med landbruget ikke virker. Når brakindsatspla-
nen ikke virker over for de 83.000 hektar, vil man så forfølge den blåøjede
strategi og sige, at hvis der inddrages 120.000 hektar, så vil den nok virke?
1001
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
Morten Messerschmidt
troede, alle i udvalget delte formandens ønske om,
at der snart skete noget. Tidsplanen er skredet, og derfor ville han gerne have
at vide, hvad regeringen vil gøre for at kompensere for det tab, naturen lider i
den mellemliggende periode, indtil grøn vækst planen kommer.
Anne Grete Holmsgaard
forstod, at brakindsatsplanen var ”kompleks”, hvil-
ket hun oversatte til, at man internt i regeringen var uenig om den. Derfor
fandt hun det vigtigt, at fødevareministeren nu bekræftede de løfter om fuld
genopretning, hun havde givet. Hun spurgte, hvornår regeringen regner med,
at planen for grøn vækst kan fremlægges, idet hun tilføjede, at det jo kunne
være, at udvalget ikke syntes, den levede op til løfterne, og så måtte udvalget
ikke være skubbet ud på et sidespor.
I forbindelse med, at fødevareministeren sagde, der var penge nok, pegede
hun på, at det var afgørende, at der snart kommer en plan, idet vi inden sep-
tember skal søge om andel i de EU-midler, der stilles til rådighed.
Med hensyn til den retssag, som fødevareministeren kom ind på, syntes hun,
det var rigtigt at føre sagen ved EF-Domstolen. Men hvis vi taber sagen,
hvem skal så betale? Det er i hvert fald fuldstændig uacceptabelt, hvis pen-
gene tages fra de penge, vi nu med møje og besvær har fået til genopretning
af klima og natur.
Bjarne Laustsen
kom indledningsvis med den drillende bemærkning, at nu
kunne man godt lægge planen for grøn vækst frem, for i dag var dansk land-
brug kommet med sit udspil. Han henviste til, at miljøministeren havde talt om
83.000 hektar, og spurgte, hvad der er det rigtige tal.
Han troede, tallet godt kunne være større, og at problemet er større i Dan-
mark end i andre lande, idet vi i Danmark har indført fjernbrak, altså at man
kunne leje dårlig jord et andet sted og braklægge det, samtidig med at man
bevarede sin egen produktion.
Han spurgte, hvordan det kan blive skatteborgernes problem, hvis der er sket
overtrædelser af braklægningsreglerne. Han mente, fødevareministeren bliver
nødt til at føre en retssag, for ellers accepterer man, at man giver sig til at op-
dyrke arealer, der er givet tilbage til naturen.
Svend Auken
citerede følgende fra mødet i Europaudvalget den 12. decem-
ber 2008: ”Afslutningsvist vil jeg sammendrage de forskellige EU-finansie-
ringsmuligheder, der er: Danmark har i det ordinære landdistriktsprogram i alt
knap 1,1 mia. kr. til rådighed fra EU til udbetaling i årene 2010-2013. Hertil
kommer de godt 880 mio. kr., der tilføres i nye modulerede EU-midler i perio-
den 2010-2013. Herudover vil der være mulighed for at anvende midler under
artikel 68. Et beløb som i årene 2010-2013 kan udgøre op til 750 mio. kr. om
året. Sammenlagt svarer det faktisk til en potentiel EU-finansiering fra 2010-
2013 på 5 mia. kr. Jeg kan bare gentage, at der er betydelige midler til rådig-
hed, og at de midler skulle gøre det muligt at indfri vores ambition i forhold til
beskyttelse af natur og miljø.”
Han mente, det eneste gode ved, at det trækker ud med at få præsenteret
planen for grøn vækst, er, at jorden er til at købe – navnlig dårlig jord.
1002
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
Fødevareministeren
ville gerne komme i samråd den 17. april eller måske
før, hvor hun mere præcist kunne redegøre for, hvad regeringen vil gøre.
Hun var enig med Ida Auken i, at efterafgrøderne har vist sig at være et godt
redskab.
Indsatsplanen kører nu, og fødevareministeren havde bestemt forventninger
om, at den havde en effekt, sagde hun til Morten Messerschmidt, men vi ved
mere om det til juni, når vi får de præcise tal.
Fødevareministeren sagde til Bjarne Laustsen, at hun også havde nævnt tal-
let 83.000 hektar, så de to ministre havde de samme tal. Hun regnede med, at
man måske ville komme op på 120.000 hektar i år.
Man havde aldrig registreret, hvor meget brak der var fjernbrak, men fødeva-
reministeren mente ikke, fjernbrak havde haft et større omfang.
I svaret til Anne Grete Holmsgaard gentog fødevareministeren sit løfte om, at
regeringen ville sikre fuld kompensation for virkningen på natur og miljø af, at
man tog tidligere braklagte arealer ind i driften igen. Hun tilføjede, at regerin-
gen faktisk var ret ambitiøs i forhold til beskyttelse af natur og miljø.
Det er rigtigt, at det er i august måned hvert år, man skal melde ind med hen-
syn til, hvilke midler vi vil bruge fra artikel 68. Man kan anvende op til 10 pct.
af den direkte støtte til andre og nye udfordringer inden for erhvervet.
Fødevareministeren havde en meget simpel tilgang til retssagen, idet hun
mente, Danmark har overholdt de gældende regler. Derfor vurderede hun, at
vi havde en klokkeklar sag. Der er tale om arealer, som har været i drift tidli-
gere, og nu, hvor braklægningen er ophævet, bliver mange af arealerne taget
i brug igen. Hvis vi ikke vinder sagen, må statskassen betale, idet myndighe-
derne i Danmark har godkendt det, landmændene har gjort. Man kan ikke an-
vende nye modullerede midler til at betale, hvis vi bliver dømt i retssagen.
Fødevareministeren havde tidligere redegjort for, hvilke midler der var til rå-
dighed, som Svend Auken havde oplæst. Vi er i en proces nu, hvor man i EU
er ved at finde ud af, på hvilke betingelser midlerne kan anvendes. I den for-
bindelse nævnte fødevareministeren, at den tyske minister mener, man skal
genåbne sundhedstjekket, idet hun er utilfreds med hævelsen af loftet for
mælkekvoter, men det blive blankt afvist af alle andre lande.
NOT
Fødevareministeren henviste til, at hun i januar havde besvaret et spørgsmål
om braklægningen, og hun mente også, hun havde oversendt det brev, hun
havde skrevet til landbrugskommissæren, men ellers ville hun gøre det nu.
Hun ville også lave et notat om, hvad det er Kommissionen påstår i forbin-
delse med retssagen.
Svend Auken
sagde i relation til, hvem der skal betale, hvis vi taber sagen, at
Kommissionen jo ikke har udpeget specifikke landmænd, som ikke har over-
holdt braklægningsreglerne, men blot skønnet, at det nok drejede sig om 5
pct. Regeringen kunne selvfølgelig sende regningen til Axelborg, men det ville
i så fald være helt uden fortilfælde.
NOT
1003
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
Ida Auken
var ikke tilfreds med fødevareministerens svar og gentog sit syns-
punkt.
Bjarne Laustsen
henviste til, at dansk landbrug gik stærkt ind for fjernbrak,
og mente, det havde haft et betydeligt omfang. Derfor ville han stille et skrift-
ligt spørgsmål om, hvor meget fjernbrak der har været.
Fødevareministeren
var simpelt hen ikke enig med Ida Auken og mente, Ida
Auken burde vente med at kritisere regeringen, til hun fik tallene.
Over for Bjarne Laustsen gentog hun, at vi simpelt hen ikke har registreret,
hvor meget fjernbrak der har været.
Formanden
sagde, at Europaudvalget ville vende tilbage til sagen, i hvert fald
til april.
1004
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2934 (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009
Fødevareministeren:
Jeg forelægger ikke nogen sager til forhandlingsoplæg.
Der er tale om en relativt kort rådsmødedagsorden.
Udg.
1. Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af
Kommissionen til at indlede og gennemføre forhandlinger med Den
Internationale Vinorganisation (OIV) om betingelser og vilkår for Det
Europæiske Fællesskabs tiltrædelse
Orienterende debat
KOM (2008) 0577
Rådsmøde 2934 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 181, side 660 (senest behandlet i EUU
14/1-09)
Fødevareministeren:
Forslaget om EU-medlemskab af den internationale vinor-
ganisation er taget af dagsordenen.
1005
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
2. Situationen på mælkemarkedet
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2934 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Fødevareministeren:
Der har på det seneste været et stort fald i mælkepriserne.
Det skal selvfølgelig ses i forhold til, at der har været meget høje priser i 2008.
Mælk er en vigtig landbrugssektor i mange medlemsstater, og dermed har det
også en stor politisk bevågenhed. Som nævnt under dagsordenens punkt 1 har
Tyskland blandt andet foreslået at udskyde dele af beslutningen om mælkekvo-
terne i sundhedstjekket fra november 2008 samt anvendelse af en række mar-
kedsunderstøttende instrumenter.
Der er også fokus på instrumenterne under markedsordningen. Kommissionen
har i januar 2009 genindført eksportstøtte til mælk, hvilket Danmark stemte imod i
forvaltningskomiteen.
Jeg mener ikke, at det var fornuftigt at genindføre eksportstøtte til mælk. Både ud
fra vores principielle danske holdning, i forhold til timingen, men også i forhold til
vores handelspartnere er det et forkert signal.
Jeg regner bestemt ikke med, at der vil være opbakning til det tyske forslag i Rå-
det om at genåbne sundhedstjekket. Fra dansk side kan vi ikke støtte at fravige
eller udskyde dele af det politiske kompromis fra november 2008. Kommissionen
har også været helt afvisende over for det tyske forslag.
Jeg synes, det afgørende er at undgå usikkerhed om de langsigtede rammer for
mælkesektoren i EU. Altså at vi simpelt hen sørger for at fastholde strategien om
afvikling af mælkekvoterne i 2015.
Bjarne Laustsen
syntes, det var helt OK, at man ikke skulle genåbne sund-
hedstjekket. Det er helt i overensstemmelse med vores hidtidige politik, at vi
stemte imod eksportstøtte til mælk. Der har været en diskussion om, hvorvidt
man skulle genoptage eksportrestitutionerne til svinekød, men så vidt han
forstod, havde Kommissionen endnu ikke taget initiativ hertil. Han forstod og-
så, at der ikke var taget initiativ hertil fra dansk side. I den forbindelse fandt
han det interessant at kigge på de rammevilkår, de enkelte sektorer i landbru-
get har, og pegede på, at i Danmark betaler svineproducenterne selv for kon-
trollen, men den i visse af de andre lande betales af statskassen. Det giver en
unfair konkurrence. Bjarne Laustsen tilføjede, at han godt vidste, at den dan-
ske statskasse betaler for fiskerikontrollen, så vi får nok ikke noget ud af at
rejse sagen i EU.
Fødevareministeren
sagde, at spørgsmålet om restitutioner jo kommer op
med jævne mellemrum, og havde hørt, at franskmændene nok ville rejse
spørgsmålet under eventuelt på dagsordenen. Men Kommissionen er helt
afvisende.
1006
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
I relation til Bjarne Laustsens bemærkninger om den unfair konkurrence hen-
viste fødevareministeren til, at i nogle lande betaler statskassen det hele, i
andre lande deler man udgiften med erhvervet, men herhjemme har vi en lang
tradition for, at det er sektoren selv, der afholder udgifterne til en uafhængig
kontrol. I øvrigt pegede hun på, at landmændene i de forskellige lande har
meget forskellige vilkår. Danske landmænd har vanskeligt ved at konkurrere,
fordi vi har nogle skrappe dyrevelfærdsmæssige regler, men det har der væ-
ret et politisk ønske om.
Bjarne Laustsen
sagde, at når de danske svineproducenter skulle betale for
kontrollen, måtte svineproducenterne også gøre det i andre lande, for ellers
bliver der unfair konkurrence.
Fødevareministeren
forstod Bjarne Laustsens synspunkt vedrørende kon-
trollen, men pegede på, at det var et finanslovsspørgsmål, hvis staten skal
betale for kontrollen af svinekød.
1007
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
3. Kommissionens situationsrapport ”En forenklet fælles
landbrugspolitik for Europa - en succes for alle”
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0128
Rådsmøde 2934 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Fødevareministeren:
Kommissionen vil præsentere en fremskridtsrapport om
forenkling af den fælles landbrugspolitik. Jeg forventer ikke de store initiativer fra
Kommissionen.
Der er sket ophævelse og sammenskrivning af lovgivning. Men grundlæggende
mener jeg, at der også bør tages fat på reelle forenklingstiltag. Det prøver jeg at
danne alliancer om i et samarbejde med andre medlemsstater, der deler de dan-
ske synspunkter.
Krydsoverensstemmelse er et område, der ofte bliver fremhævet – senest af Re-
visionsretten, der påpeger behovet for klare og målbare krav. Jeg vil også gerne
have, at man kan anvende sektorkontrol i stedet for specifik kontrol med kryds-
overensstemmelse. Vi kan se, at vi i Danmark opdager langt de fleste overtræ-
delser i forbindelse med sektorkontrollen.
Rapporten er fremlagt af Kommissionen i denne uge, og der vil være yderligere
drøftelser af rapporten på de kommende rådsmøder.
1008
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
4. (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet
om bedre adgang til moderne informations- og
kommunikationsteknologi i landdistrikterne
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0103
Rådsmøde 2934 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Fødevareministeren:
Rapporten om IT i landdistrikterne er opfølgning på en
anmodning fra Rådet tilbage fra 2007. Kommissionen har som planlagt fremlagt
rapporten nu. Der er allerede i den gældende landdistriktsforordning mulighed for
at give støtte til bredbånds- og IT-projekter på lokalt niveau.
I mellemtiden er rapporten blevet overhalet indenom af det forslag, Kommissio-
nen fremsatte i overensstemmelse med beslutningen fra Det Europæiske Råd
om at tilpasse landdistriktsforordningen, så der kan anvendes midler til større
bredbåndsprojekter i landdistrikterne udover lokalt niveau.
Landdistriktsforslaget var, som nævnt, en opfølgning på konklusionerne fra Det
Europæiske Råd i december 2008 om at anvende 5 milliarder euro på projekter
vedrørende klima, energi og bredbånd. Det lader til, at der er fundet en løsning på
Det Europæiske Råd i går aftes.
Rapporten fremlægger ikke meget nyt i forhold til landdistriktsforslaget. Men det
er værd at notere sig, at der særligt i de nye medlemsstater er en relativt dårlig
bredbåndsdækning i landdistrikterne. Derfor er det selvfølgelig mere relevant at
prioritere bredbånd i disse medlemsstaters landdistriktsprogrammer.
1009
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
5.
Eventuelt – plukning af gæs – blåfinnet tun
Fødevareministeren:
Der vil under eventuelt på rådsmødet efter svensk anmod-
ning være en drøftelse af sagen om plukning af levende gæs i Ungarn. Justitsmi-
nisteren var i samråd om sagen i sidste uge i Fødevareudvalget, og vi vil fra
dansk side klart give udtryk for vores holdning til sagen. Vi vil gå aktivt og støtte
det svenske forslag.
Bjarne Laustsen
mente, ungarerne tidligere havde lovet, at det foregik på en
nænsom måde, når de plukkede gæs, hvorfor Kommissionen var gået med til
det. Hvis det er tilladt at plukke gæs, må der i hvert fald være en mærknings-
ordning.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, hvad Danmark har gjort for at få stoppet
plukningen af gæs.
Hun havde hørt, at der var et A-punkt på dagsordenen, som drejede sig om
revision af en indsatsplan for den blåfinnede tun, som var ved at uddø. Hun
ville gerne vide, hvad status er, og hvad Danmarks holdning er.
Fødevareministeren
sagde, at det er forbudt at plukke levende gæs. Vi må
se nærmere på, om dette forbud bliver overholdt. Ungarerne siger, at de så-
dan set bare tager fjerene, når gæssene alligevel fælder, så det gør ikke ondt
på gæssene. De skynder sig åbenbart at tage fjerene, inden de rammer jor-
den. Vi støtter det svenske ønske om, at der bliver foretaget en analyse.
NOT
Fødevareministeren kunne ikke på stående fod huske sagen om den blå
finnede tun, men hun mente, det var en revision, som vi godt kunne støtte.
Hun ville sende et notat om sagen.
Bjarne Laustsen
henviste til det samråd, man havde haft med justitsministe-
ren i Fødevareudvalget om plukning af gæs, hvor man havde fået at vide, at
det var en gammel tradition i Ungarn. Han troede ikke på, at man kunne pluk-
ke gæssene, uden at det forvoldte dem smerte, og gik derfor ind for et forbud
– eller som minimum en mærkningsordning.
Martin Henriksen
syntes, det virkede lidt vagt, at man kun ville have en ana-
lyse, og mente, at hvis plukning af gæs var forbudt, måtte man sørge for at få
forbuddet overholdt.
Fødevareministeren
sagde, at sagen drejer sig om, hvordan man definerer
”plukning”. Man sondrer mellem ”plukning”, som er forbudt, og ”høst af modne
fjer”, som er tilladt. Det skal nu afklares, om man kan sondre på den måde. Vi
støtter det svenske forslag herom.
1010
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09
29. Europaudvalgsmøde 20/3-09
6.
Siden sidst:
Fødevareministeren:
Jeg har allerede nævnt underkendelsessagen.
Underkendelsessagen blev drøftet under dagsordenens punkt 1.
1011