Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 304
Offentligt
664388_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 18. marts 2009
kl. 16.00
2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Kim Mortensen (S), Jeppe Kofod (S), Anne Grete Holms-
gaard (SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV),
Per Clausen (EL)
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsmini-
ster Per Stig Møller
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. marts
2009
Det Europæiske Råd 19-20/03-09 – bilag 4 (revideret udkast til
konklusioner)
Det Europæiske Råd 19-20/03-09 – bilag 2 (revideret udkast til
kommenteret dagsorden)
KOM (2009) 0114 – bilag 1 (meddelelse fra Kommissionen om
økonomisk genopretning af 6/3-09)
Statsministeren:
Der er topmøde torsdag og fredag. Jeg venter, at især tre em-
ner vil være i centrum: 1) den økonomiske og finansielle situation 2) energi og
klima og 3) EU’s politik over for de østlige nabolande.
Først med hensyn til økonomien. Det, der vil ske, er, at vi på topmødet vender
tilbage til en række af de spørgsmål, som vi drøftede på det uformelle møde
den 1. marts.
For det første vil vi drøfte, hvordan vi kan styrke den finansielle regulering i
EU. Kommissionen har bebudet, at man i de kommende måneder vil frem-
lægge en række konkrete forslag til styrket regulering og overvågning af den
finansielle sektor. Bl.a. lægges der op til et styrket og koordineret europæisk
finanstilsyn.
For det andet vil vi følge op på den økonomiske genopretningsplan, der blev
besluttet på mødet i Det Europæiske Råd i december. I den forbindelse for-
venter jeg, at der vil være fokus på at sikre, at de nationale hjælpepakker ikke
tilsidesætter de grundlæggende principper, som det indre marked hviler på,
og også sikre, at de offentlige finansers holdbarhed ikke blive sat over styr.
For det tredje vil der være fokus på beskæftigelsessituationen. Det er et em-
ne, som vi vender tilbage til på det ekstraordinære beskæftigelsestopmøde,
som formandskabet har indkaldt til maj.
For det fjerde forventer jeg, at vi på mødet vil drøfte EU’s linje forud for G20-
mødet den 2. april. G20-mødet vil fokusere på reformer af det globale finan-
sielle og økonomiske system i bred forstand, herunder ikke mindst en styrket
regulering af de finansielle markeder.
985
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 304: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-09
28. Europaudvalgsmøde 18/3 2009
Endelig er det muligt, at der vil være en drøftelse af situationen i en række
central- og østeuropæiske lande, som er særligt hårdt ramt af krisen. Jeg for-
venter et positivt signal fra EU om, at vi fortsat er parat til at bistå lande, der
kommer i alvorligt økonomisk uføre. Fra dansk side finder vi det væsentligt, at
EU-landene fortsat håndterer krisen gennem fælles og velkoordineret indsats.
Regeringen støtter en markant styrkelse af den finansielle regulering og over-
vågning. Der er behov for langt mere gennemsigtighed og ansvarlighed, både
i EU og globalt. Udgangspunktet bør være, at alle typer finansielle aktiver og
alle typer finansielle aktører er underlagt regulering. Det ser ud til, at en række
af de forslag, som indgår i det danske udspil om øget åbenhed og ansvarlig-
hed på de finansielle markeder, også præger de initiativer, som er på vej fra
Kommissionen. Det gælder f.eks. spørgsmålet om en stærkere regulering af
kapital- og hedgefonde og en mere hensigtsmæssig aflønningsstuktur i den
finansielle sektor. Det er vi meget tilfredse med.
Regeringen er positiv over for et styrket finansielt tilsyn i EU. Et tilsyn, som er
bedre rustet til at matche grænseoverskridende finansielle aktører. Og vi bak-
ker op om bestræbelserne på at lægge større pres på lande, der reelt funge-
rer som skattely.
Efter regeringens opfattelse udgør den økonomiske genopretningsplan en
god ramme for en koordineret indsats for at skubbe gang i økonomien. Vi
lægger i den forbindelse vægt på, at nationale hjælpepakker bliver gennem-
ført med respekt for de grundlæggende principper for det indre marked. Det er
i det hele taget vigtigt at undgå protektionistiske tendenser, både i EU og glo-
balt. Det er også vigtigt, at vækst- og stabilitetspagten bliver respekteret –
men selvfølgelig på en måde, så den indbyggede fleksibilitet bliver udnyttet
fuldt ud.
Vi må konstatere, at flere EU-lande har oplevet hurtigt stigende offentlige un-
derskud og rentespænd. Derfor bør vi også overveje en fælles EU-strategi for
den efterfølgende konsolidering, så vi ikke sætter de offentlige finansers lang-
sigtede holdbarhed over styr.
Det er også væsentligt, at vi fortsat fokuserer på at fremme Europas langsig-
tede vækst og beskæftigelse igennem Lissabonstrategien. Der er behov for
strukturreformer. Der er behov for øget fokus på forskning og uddannelse, så
Europa også fremover kan begå sig i den globale konkurrence.
Et andet væsentligt emne på topmødet vil være klimapolitikken frem mod kli-
makonferencen i København til december samt energisikkerhed. EU har med
klima- og energipakken fra december sendt et klart signal til resten af verden
om, at vi er klar til at gå forrest, når det gælder reduktion af udledning af driv-
husgasser. EU skal fastholde sit lederskab i de globale klimaforhandlinger.
Derfor er det nødvendigt, at vi også får fastlagt en klar og ambitiøs linje til de
andre spørgsmål, som kommer på bordet. Det gælder bl.a. finansiering af be-
grænsningen af udledningerne og finansiering af tilpasningen til klimaændrin-
ger i de fattigste udviklingslande.
986
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 304: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-09
28. Europaudvalgsmøde 18/3 2009
Samtidig må vi erkende, at de globale klimaforhandlinger i øjeblikket ikke er
så fremskredne, som vi kunne have håbet. Verdens andre store udledere har
endnu ikke meldt ud, hvor store reduktionsforpligtelser de er villige til at påta-
ge sig. Lige nu er udfordringen derfor at sikre, at andre nøglelande kommer
på banen, så vi kan få indledt egentlige realitetsforhandlinger frem mod en
samlet reduktion, der modsvarer EU’s ambitionsniveau på 30 pct. i 2020.
Vi skal hele tiden huske, at EU kun står for en mindre – og endda faldende –
andel af verdens udledninger, så uanset hvad vi gør, får vi ikke håndteret kli-
maproblemerne, medmindre hele verden bidrager. Det gælder også de store
udviklingsøkonomier.
Derfor er der brug for, at vi på dette topmøde sender et klart signal om, at EU
er parat til at påtage sig sin andel af finansieringen af klimaindsatsen i udvik-
lingslandene. Det vil være et offensivt og positivt budskab og tilskynde til at
drive andre på banen.
Fra dansk side arbejder vi derfor for et stærkt budskab fra topmødet om, at
EU er parat til at påtage sig sin fair andel af finansieringen af klimaindsatsen i
udviklingslandene. Det vil være et offensivt og positivt budskab, som tilskyn-
der til, at den konkrete indsats såvel fra udviklingslandene som fra ilandene
kan føre frem mod København.
Med hensyn til energisikkerhed forventer jeg bred opbakning til initiativerne i
Kommissionens såkaldte 2. strategiske energiredegørelse. Fra dansk side
lægger vi stor vægt på at reducere EU’s afhængighed af importeret olie og
gas. Derfor støtter vi en udbygning af de tværnationale energiforbindelser. Vi
støtter en større diversificering af forsyningsruterne. Vi støtter energiliberiali-
sering. Og sidst men ikke mindst støtter vi selvfølgelig energieffektivisering og
udbygning af vedvarende energi.
Det tredje hovedemne på topmødet vil være etablering af et såkaldt østligt
partnerskab med de europæiske nabolande, som støder op til Rusland. Det
drejer sig om Ukraine, Hviderusland, Moldova, Georgien, Armenien og Aser-
bajdsjan. Hovedformålet med partnerskabet er at knytte tættere forbindelser
mellem EU og de seks østlige nabostatslande. Blandt de vigtigste mål for
samarbejdet er at sikre en gradvis integration af landene i EU’s økonomi gen-
nem omfattende frihandelsaftaler med EU. Derudover er det målet at styrke
samarbejdet om energisektoren til fordel for både partnerskabslandene og
EU. Endelig er det målet gradvis at gøre det lettere for borgere fra partner-
skabslandene at få lov at rejse ind i EU – selvfølgelig på den betingelse at de
nødvendige betingelser er opfyldt.
Danmark kan varmt støtte op bag dette initiativ. Der er behov for et ambitiøst
og substantielt partnerskab, som for nabolandene er et attraktivt alternativ til
perspektivet om EU-medlemskab på nuværende tidspunkt.
Samtidig er det efter konflikten mellem Rusland og Georgien afgørende, at
EU sender et klart signal om, at vor interesse i at sikre en positiv udvikling i
regionen er usvækket.
987
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 304: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-09
28. Europaudvalgsmøde 18/3 2009
Vi vil vende tilbage til sagen på det planlagte topmøde mellem EU og partner-
skabslandene.
Jeg forventer, at den irske premierminister Cowen i forbindelse med topmødet
kort vil orientere om opfølgningen på de beslutninger vedrørende Lissabon-
traktaten, som vi vedtog på topmødet i december, men jeg forventer ikke, at
der på dette møde vil være nogen yderligere debat om den sag.
Per Clausen
var ikke i tvivl om, at dette topmøde foregår på et tidspunkt, hvor
situationen er alvorlig, både når vi snakker om den økonomiske udvikling og
om udviklingen i klimaforhandlingerne. Meget tyder på, at den økonomiske
krise er i færd med at blive uddybet snarere end at blive løst. Derfor spurgte
han, om statsministeren har et bud på, om dette topmøde kan spille en rolle i
forhold til at få sat gang i den økonomiske udvikling og i klimaforhandlingerne
– ud fra en erkendelse af, at det, man har gjort indtil nu, ikke er tilstrækkeligt.
Han spurgte, om han skulle forstå statsministeren på den måde, at vi ikke ef-
ter topmødet vil opleve, at FN’s klimachef vil kritisere EU for at være for tilba-
geholdende og for langsom med hensyn til klimaforhandlingerne – som det
skete i dag i Information. Vil EU beslutte sig til, hvilken beløbsramme man
opererer inden for, og har man nogen modeller, som kan bringes i spil?
Per Clausen betegnede det som interessant, hvad der var sket med hensyn til
EU’s regnskab inden for de sidste 24 timer, idet Europa-Parlamentets budget-
kontroludvalg nu anbefaler, at man stemmer nej til regnskabet for 2007, fordi
Kommissionen simpelt hen nægter at besvare spørgsmål fra udvalget. Han
bad statsministeren tage denne sag op på topmødet.
Formanden
sagde, at udvalget ville bede EU-konsulenten om at undersøge
den sidste sag, Per Clausen nævnte.
Anne Grete Holmsgaard
hæftede sig ved, at statsministeren sagde, det er
vigtigt, at EU går foran og fastholder sit lederskab med hensyn til klimafor-
handlingerne, bl.a. vedrørende finansieringen. Men sagde samtidig, om tiden
ikke er så fremskreden, og at man må sikre, at andre nøglelande kommer på
banen. Hun spurgte, om det betyder, at EU ikke skal melde ud, hvordan fi-
nansieringen skal være, før andre nøglelande kommer på banen. I øvrigt ville
hun gerne vide, hvilke ”andre nøglelande” statsministeren sigtede til.
Anne Grete Holmsgaard spurgte, om statsministeren i værtslandet syntes, det
var et godt resultat, at man ikke kunne få det med i topmødedokumenterne,
som miljøministrene havde besluttet den 2 marts, nemlig at finansieringen
skal være ny og additionel. Hun spurgte, om statsministeren synes, det er et
godt signal til kineserne og brasilianerne i klimaforhandlingerne.
Endelig henviste hun til, at statsministeren flere gange havde sagt, at be-
kæmpelsen af den økonomiske krise i EU og bekæmpelsen af global op-
varmning går hånd i hånd, men det står der ikke noget om i udkastet til top-
mødeerklæring.
988
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 304: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-09
28. Europaudvalgsmøde 18/3 2009
Kim Mortensen
spurgte, om statsministeren kunne sætte økonomi på udta-
lelsen om, at det kræver en særlig indsats fra EU-landene at give en ind-
sprøjtning til østlandene og de nye lande.
Ligesom Anne Grete Holmsgaard havde Kim Mortensen meget svært ved at
få øje på det konkrete i udkastet til topmødekonklusionerne, og pegede på, at
det ikke står i udkastet, at EU er villig til at komme med nye penge og ny tek-
nologi i forbindelse med klimaforhandlingerne.
Endelig spurgte han, om statsministeren forventer, at der kommer yderligere
bidrag i forbindelse med den økonomiske krise – udover det, der allerede er
kendt i medlemslandene og EU.
Lone Dybkjær
bad statsministeren elaborere på udtalelsen om skattely, idet
hun henviste til, at ifølge pressen havde England været meget negativ over
for at gøre noget i den forbindelse.
Hun spurgte, i hvilket omfang EU koordinerer sin indsats med USA’s, når det
gælder de forskellige hjælpepakker.
Selvfølgelig skal statsministeren være optimistisk med hensyn til muligheder-
ne for at nå et resultat ved klimatopmødet i København, men hun spurgte, om
statsministeren var tilfreds med kadencen, eller om der faktisk var grund til
bekymring.
Jeppe Kofod
betegnede teksten om klimaet og de fattigste lande som uhyre
ukonkret, idet den kun indeholder en vag forpligtelse for EU. Han var glad for,
at der står, at EU skal påtage sig en fair andel af byrderne for at hjælpe spe-
cielt de mest udsatte ulande, men efterlyste mere konkrete udspil på topmø-
det.
I relation til appendikset med oplægget til G20-mødet betegnede han det som
positivt, at mange af de danske ideer om bedre gennemsigtighed og mere
regulering samt en indsats om skattely er kommet med. Men han mente ikke,
der var nok om viljen til at hjælpe specielt de fattigste udviklingslande i Afrika.
Svend Auken
glædede sig over, at mange af de danske ideer er med i La-
rosière-rapporten, men pegede på, at man også burde tage ideen om, at alle
fonde skal registreres ét sted i EU, med.
I forbindelse med den økonomiske krise var statsministeren meget bekymret
for, at man skulle få protektionisme, men Svend Auken henviste til, at i forbin-
delse med krisen i 1930’erne var noget af det værste de konkurrerende deva-
lueringer, og det er præcis det, vi ser nu i mange af EU-landene, f.eks. i Sve-
rige og Polen. Det ændrer danske virksomheders konkurrencevilkår totalt.
Ligesom Anne Grete Holmsgaard opfordrede Svend Auken til, at man slår to
fluer med ét smæk og anvender grønne investeringer til bekæmpelse af den
økonomiske krise.
I anledning af det, statsministeren havde sagt om, at det var farligt at gå for-
rest, sagde Svend Auken, at det ikke var hans erfaring, og at han tværtimod
troede, det var farligt at vente. Han var skuffet over, at der ikke var antydning
af beløb, når man taler om klimaforhandlingerne, og opfordrede til, at man
989
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 304: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-09
28. Europaudvalgsmøde 18/3 2009
kommer med et udspil – på betingelse af at de andre lande også kommer
med noget. I den forbindelse pegede han på, at man i forbindelse med reduk-
tionsmålene har sagt, at vi vil gå op til 30 pct. – under forudsætning af at an-
dre også gør det.
Statsministeren
svarede generelt på de mange spørgsmål vedrørende kli-
maforhandlingerne, at vi nu er ved at gå ind i en meget afgørende forhand-
lingsfase. Han ville ikke lægge skjul på, at han som det utålmodige menne-
ske, han var, gerne havde set, at man på nuværende tidspunkt var nået læn-
gere i forhandlingerne, end man rent faktisk er, men han mente stadig væk,
der var en fair chance for at få en aftale i København. Hans erfaring fra talrige
forhandlinger både i EU og i Danmark var, at man giver sine indrømmelser,
når der er udsigt til, at man får noget til gengæld. Derfor syntes han, det var
en meget klog strategi på nuværende tidspunkt at sige, at EU vil påtage sig
sin fair andel af finansieringen, bl.a. af tilpasningerne i udviklingslandene, men
han ville ikke spille ud med et bestemt beløb. Han betegnede det som tosse-
godhed og naivitet, som svækker vor forhandlingsposition, hvis man nu giver
store indrømmelser uden at få noget til gengæld. Personligt var statsministe-
ren godt tilfreds med den måde, EU greb forhandlingerne an på, og mente,
det kunne få andre længere frem på banen. I øvrigt pointerede statsministe-
ren, at EU fastholder den berømte 2 graders målsætning og genbekræfter
det, vi har sagt om 30 pct. reduktion af CO
2
-udslip. Der er ikke nogen, som
når EU til sokkeholderne, når det drejer sig om at forpligte sig i klimaforhand-
lingerne.
Statsministeren var ikke enig i det, Per Clausen havde sagt om, at det, EU
havde gjort indtil nu for at bekæmpe den økonomiske krise, ikke havde virket.
Han pegede på, at man har truffet mange beslutninger, hvor vi ikke har set de
fulde virkninger endnu. EU har som helhed faktisk gjort en ganske betydelig
indsats. Der er lande, som har gjort så meget, at de har spændt deres finans-
politik til det alleryderste, så statsministeren syntes heller ikke, det var fair at
kritisere landene for ikke at have gjort nok.
Den sag, Per Clausen nævnte vedrørende EU’s budget, var statsministeren
ikke orienteret om, og bad Per Clausen stille et skriftligt spørgsmål om den.
I anledning af den skuffelse, Anne Grete Holmsgaard havde udtrykt i forbin-
delse med, at man ikke i topmødeerklæringen gentager det, som miljømini-
strene besluttede, henviste statsministeren til, at det var noget, der allerede
blev besluttet på FN-mødet i Bali. Statsministeren lagde stadig væk til grund,
at EU vil leve op til det, vi besluttede i Bali, men han mente ikke, man behø-
vede gentage det i topmødeerklæringen.
I relation til Lone Dybkjærs spørgsmål om skattely pegede statsministeren på
det særlige tillæg til udkastet til topmødeerklæring, som ikke er egentlige kon-
klusioner, men som er nogle retningslinjer, som de lande, der deltager i G20-
mødet, kan anvende som udgangspunkt. Det håbede han, de ville gøre. De
bemærkninger, der var om skattely i punkt 16 i dette særlige tillæg, syntes
han var udmærkede.
990
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 304: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-09
28. Europaudvalgsmøde 18/3 2009
I relation til USA sagde statsministeren, at han mente, at det, vi har gjort i EU
med hensyn til vækstpakkens størrelse, sagtens kan måle sig med, hvad man
har gjort i USA, når man taget hensyn til de forskelle, der er i samfundssyste-
mer.
Statsministeren sagde i anledning af Jeppe Kofods bemærkninger om de al-
lerfattigste lande i Afrika, at vi her igen er ovre i tekster, som de EU-lande, der
deltager i G20-mødet, kan benytte sig af. Statsministeren var faktisk meget
tilfreds med det, der står om Afrika, og syntes, det var meget vigtigt at slå fast,
at vi føler os forpligtet til at leve op til 2015-målene.
Statsministeren var meget enig i de synspunkter, Svend Auken var kommet
med om de konkurrerende devalueringer i 1930’erne, og pegede på, at det er
et stort fremskridt, at man har undgået dette i dag i de lande, som har skabt
en fælles valuta, nemlig euroen. Derved har man stoppet muligheden for den
økonomiske krig, som konkurrerende devalueringer kan betegnes som. Dan-
mark har valgt at knytte sig til euroen, så vi anvender ikke konkurrerende de-
valueringer. Andre lande har valgt en anden strategi. Statsministeren påpe-
gede, at den heller ikke er uden problemer, idet de forspilder deres mulighe-
der for at komme med i euroen, får mere inflation og skal betale mere for de
varer, de køber i udlandet.
Statsministeren var stadig væk tilhænger af at slå to fluer med ét smæk, sag-
de statsministeren til Anne Grete Holmsgaard og Svend Auken, og gik stadig
ind for at skabe grøn vækst og grønne jobs. Det ville han også gentage på
dette topmøde. Derfor er vi også indstillet på varmt at støtte Kommissionens
stimulanspakke, som der er stærke grønne elementer i. Det er ikke bare snak,
men konkret handling.
Anne Grete Holmsgaard
syntes, det var en dårlig forklaring, statsministeren
kom med, når han sagde, at man ikke ville gentage det, der var besluttet i Ba-
li, når statsministeren samtidig sagde, at man gentog det, der var besluttet
med hensyn til 2 graders målsætningen og 30 pct. reduktion.
Hun efterlyste stadig væk, at man sagde noget om niveauet.
Lone Dybkjær
sagde vedrørende USA, at det ikke så meget var niveauet for
hjælpepakkerne, hun interesserede sig for, men samspillet.
Hun var med på det, der står i punkt 16, men er det blot avisskriverier, at
premierminister Brown ikke er optaget af spørgsmålet om skattely?
Svend Auken
spurgte, om statsministeren mente, det ville være let for EU at
tale med én stemme, når der er 8 EU-lande, som deltager i G20-mødet. Men
han var glad for, at man var enedes om et ”agreed language”.
Det kan godt være, statsministeren har ret i sine ”tæppehandlerbetragtninger”
om, hvordan forhandlinger foregår, men problemet er, at man ikke ved, hvilket
spor forhandlingerne foregår i. I den forbindelse nævnte Svend Auken ”major
economies” processen. Han mente, man også i forhandlinger om køb af et
tæppe må antyde, hvilket niveau man bevæger sig på. Svend Auken henviste
til det tyske udtryk ”Mit Speck fengt man Mäuser”. Man kan ikke få en mus til
991
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 304: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-09
28. Europaudvalgsmøde 18/3 2009
at gå i fælden, hvis der ikke ligger noget spæk derinde. Vi må spille ud med
noget, som frister. I den forbindelse henviste Svend Auken til, at klima- og
energiministeren havde sagt, at hun ville kæmpe for, at der kom beløb på
bordet i forbindelse med topmødet i marts. Han mente ikke, at de medlem-
mer, som havde efterlyst et beløb, var tossegode, men de havde nok en an-
den bedømmelse af situationen end statsministeren.
Statsministeren
fastholdt i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at han mente,
det var en postgang for tidligt at spille ud med konkrete beløbsstørrelser og
konstruktioner. I takt med, at forhandlingerne skrider frem, må vi blive mere
præcise. Han var meget opmuntret af de signaler, der var kommet fra ameri-
kansk side, og mente, et stærkt samspil mellem EU, USA og Kina kunne blive
omdrejningspunktet for fremskridt, men der skal også være andre med ved
bordet.
Han var fuldstændig enig med Lone Dybkjær i, at vi skal spille sammen med
amerikanerne, når det gælder stimulanspakker.
Det var hans bestemte indtryk, at også Storbritannien var stærkt optaget af at
få løst spørgsmålet om skattely. Statsministeren havde i øvrigt på det seneste
noteret sig, at der var sket visse fremskridt, idet Schweiz og Liechtenstein var
åbne over for udveksling af visse skatteoplysninger.
Statsministeren præciserede i svaret til Svend Auken, at han ikke havde kaldt
nogen i dette rum tossegode eller naive. Han havde bare ud fra sine egne
erfaringer sagt, at han først ville give indrømmelser, når han var sikker på at
få noget til gengæld, og det var også det, Svend Auken var inde på, når han
sammenlignede med de 30. pct., og når han talte om, at der skulle være en
lokkemad. EU forpligter sig til at tage en fair andel af finansieringen, og der-
ved sender man et signal om, at selvfølgelig skal der penge på bordet. Stats-
ministeren syntes personligt ikke, det ville være særlig klogt at lægge konkre-
te beløb på bordet eller være helt specifik med hensyn til, hvad der kunne bli-
ve tale om. Han var dog temmelig ambitiøs med hensyn til den klimaaftale,
som skal nås i København.
Der forhandles jo i flere spor. FN-sporet bevæger sig i øjeblikket med en
snegls hastighed. Den proces, som kaldes ”major economies”, er sat i gang
på amerikansk initiativ. Vi må have forståelse for, at det taget nogen tid for
den nye amerikanske administration at komme op i omdrejninger. Statsmini-
steren ville bestemt ikke udelukke, at der kunne køre en parallel proces, som
kan føre til et resultat på det G8-topmøde, som skal være i juli måned, eller på
det højniveaumøde, som FN’s generalsekretær har planlagt til september.
Anne Grete Holmsgaard
mente ikke, det diplomatiske udtryk en ”fair” andel
betød ret meget, og havde svært ved at se, at det var et skridt i den rigtige
retning eller kunne opfattes som et positivt signal, når man udelader det helt
centrale budskab om, at der er tale om nye og ekstra penge, sådan som mil-
jøministrene havde vedtaget, og som man vedtog i Bali.
Svend Auken
havde forstået, at såvel miljøministeren som finansministeren
havde kæmpet for, at der blev tale om nye og ekstra penge.
992
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 304: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-09
28. Europaudvalgsmøde 18/3 2009
Statsministeren
syntes ikke, der var nogen grund til at gentage det, som hele
EU havde støttet i Bali, og mente ikke, man kunne gentage alt det, der var
enighed om i FN. Han understregede, at der ikke er nogen ændring i EU’s
position. Han mente ikke, der var nogen grund til at gøre det til et stort pro-
blem, at det ikke indgår i den foreliggende tekst.
993