Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 303
Offentligt
664248_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 10. marts 2009
Kl. 9.45
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Pia Adelsteen (DF), Kim
Mortensen (S), Jeppe Kofod (S), Anne Grete Holmsgaard
(SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV)
Udenrigsminister Per Stig Møller
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2932+2933 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 16.-17. marts 2009
Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort, bortset fra
punkt 2 som hører under henholdsvis Finansministeriets ressort for så vidt
angår finansiering, Klima- og Energiministeriets ressort for så vidt angår ener-
giprojekter og Fødevareministeriets ressort for så vidt angår udvikling af land-
distrikterne.
Formanden
sagde, at mødet var flyttet til tirsdag, fordi udenrigsministeren
skulle have et møde i Washington med sin amerikanske kollega fredag.
Udenrigsministeren:
Tak for forståelsen med hensyn til at flytte mødetidspunk-
tet.
Jeg vil som sædvanlig kun gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet,
som jeg mener er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi
selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det. Denne gang er alle punkter til orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009
Formandskabets udkast til konklusioner
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 19-20/3-09 – bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Under punktet ”Forberedelse af Det Europæiske Råd” på
mandagens rådsmøde vil formandskabet præsentere sit udkast til konklusioner
fra topmødet. Eftersom dette møde ligger lidt tidligt i processen, har vi endnu ikke
set formandskabets udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råd. Men på
baggrund af formandskabets tidligere fordelte kommenterede dagsorden og drøf-
967
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
telserne i Coreper ventes topmødet fokuseret på de aktuelt vigtigste europapoliti-
ske problemstillinger. Topmødet skal i øvrigt ses i forlængelse af det ekstraordi-
nære uformelle møde i Det Europæiske Råd, der blev afholdt den 1. marts i Bru-
xelles.
Hovedemnet på Det Europæiske Råd bliver derfor igen den aktuelle finansielle og
økonomiske situation. Den fortsat uløste finanskrise og opbremsningen i realøko-
nomierne med recession og stigende arbejdsløshed i mange lande dominerer
naturligvis både den globale og den europæiske dagsorden.
Det er vigtigt, at Det Europæiske Råd bliver ved med at forholde sig til den alvorli-
ge situation og medvirker til at forhindre en ond cirkel, hvor kreditkrise og økono-
misk krise gensidigt forstærker hinanden. Det skal vi prøve at undgå at tale op. Vi
skal også undgå at gøre det værre. I stedet skal vi prøve at genskabe tilliden til
det finansielle system og normale udlånsvilkår som et nødvendigt grundlag for
økonomisk genopretning.
På Det Europæiske Råd ventes således en drøftelse af yderligere tiltag for at sik-
re den finansielle stabilitet i EU, herunder med sigte på de internationale forhand-
linger, bl.a. i G20-regi, som jo følger efter.
Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse ”Driving
European Recovery”, som kom den 4. marts, der bl.a. beskriver vejen frem for
arbejdet med finansiel stabilitet. Baggrunden for meddelelsen er især det ek-
spertarbejde om en kommende tilsynsstruktur i EU, der er udarbejdet efter be-
slutning på Det Europæiske Råd i oktober. Det er den rapport, der kaldes Larosi-
èrerapporten.
Det er væsentligt, at krisen ikke medfører en tilsidesættelse af EU’s grundlæg-
gende spilleregler på det økonomiske område. De grundlæggende principper i
stabilitets- og vækstpagten og det indre marked må respekteres. De midlertidige
undtagelser fra EU’s konkurrence- og statsstøtteregler bør begrænses mest mu-
ligt – både hvad angår omfang og varighed. Ellers går det hele jo i opløsning. Det
er i det hele taget vigtigt at undgå protektionistiske tendenser – både i EU og glo-
balt. Det er også på længere sigt den motor, der skal trække os ud af krisen.
Dernæst forudses også en opfølgende drøftelse af Kommissionens økonomiske
genopretningsplan fra december 2008.
Lissabonstrategien ventes traditionen tro også drøftet på forårstopmødet. Man vil
bl.a. skulle se på implementeringen af strategien – ikke mindst på beskæftigel-
sesområdet – og her skal man vedtage de senest offentliggjorte landespecifikke
anbefalinger.
Klima og energiforandringer, herunder energisikkerhed, er også fortsat på dags-
ordenen. En fælles EU-strategi om energisikkerhed skal fokusere på både den
interne og den eksterne dimension. Internt skal vi bl.a. fokusere på øget energief-
fektivitet og investeringer i vedvarende energi. Eksternt skal vi stræbe efter en
diversificering af vores energiimport, så vi bliver mindre afhængige af enkelte le-
verandører. Øget anvendelse af vedvarende energi og energieffektivisering gør
os mindre afhængige af importeret olie og gas. Et velfungerende indre marked for
energi vil også styrke energisikkerheden i Europa.
968
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
Forårstopmødet vil endvidere være en vigtig milepæl i EU’s forberedelser til
COP15. Som opfølgning på Kommissionens meddelelse fra januar om ”vejen
mod København” skal Det Europæiske Råd vedtage konklusioner, som skal sæt-
te de overordnede rammer for EU’s deltagelse i forhandlingerne om COP15, pri-
mært hvad angår finansiering. Der er stort behov for, at EU fastholder sit globale
lederskab frem mod klimakonferencen i december og går forrest i spørgsmålet
om finansiering til klimaindsatser i udviklingslandene.
EU’s miljøministre vedtog et sæt konklusioner vedrørende EU’s forhandlingslinje
frem mod COP15 på det møde, de havde den 2. marts, og EU’s finansministre
forventes at vedtage et sæt konklusioner på deres møde i dag.
Formandskabet har endvidere fremsat forslag til rådskonklusioner om udvikling
og klima, hvor der lægges vægt på sammenhængende, effektive og koordinerede
udviklings- og klimaindsatser samt behovet for tilpasningsindsatser i særligt de
fattigste udviklingslande. Fra dansk side kan vi godkende disse konklusioner, der
forventes vedtaget uden drøftelse i Rådet.
Disse tre sæt rådskonklusioner vil være input til konklusioner fra Det Europæiske
Råd i marts.
Efter regeringens opfattelse er der ingen modsætning mellem økonomisk vækst
og en ambitiøs energi- og klimapolitik. Faktisk kan disse politikker meget vel
medvirke til at revitalisere de europæiske økonomier og nedbringe vores af-
hængighed af importeret olie og gas.
Derudover ventes topmødet også at gøre status for Middelhavsunionen og god-
kende initiativet om Østpartnerskabet, som vil blive lanceret på et topmøde mel-
lem EU-landene og de 6 partnerlande i begyndelsen af maj i Prag. Altså endnu et
topmøde. Vi kan ikke få nok af dem for tiden.
Østpartnerskabet vil betyde en mere strategisk tilgang til EU's østlige naboer. Der
vil dels blive tale om en fortsat udbygning af de bilaterale forbindelser, herunder
med tilbud om såkaldte dybe frihandelsaftaler. Dels vil der som noget nyt blive
etableret en multilateral ramme for EU's forbindelser med alle seks østlige nabo-
er, som altså er Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien, Azerbaijan og Hviderus-
land. Der er endnu ikke, skal jeg sige, fuld opbakning til at inkludere Hviderusland
i partnerskabet, men det forventes, at der i sidste ende vil kunne findes en løs-
ning. Jeg skal dog sige, at hvad angår finansieringen er de sydlige EU-lande
skeptiske over for forslaget om væsentligt flere midler til de østlige nabolande,
sådan som vi ønsker det. Vægtningen mellem de sydlige naboer og de østlige
naboer giver traditionelt anledning til en del debat i EU, som I ved. Det er nok
grunden til, at formandskabet har valgt at udskyde dette spørgsmål og i første
omgang ønsker at sikre principiel tilslutning til østlige partnerskaber. Så må dis-
kussionen om finansieringen finde sted på det næste møde. Derfor er der faktisk
ikke lagt op til konkrete beslutninger om finansieringen af de østlige partnerskaber
på nuværende tidspunkt. Tiden synes altså ikke moden nok til det.
Endelig ventes den irske premierminister at redegøre for status i de irske overve-
jelser vedrørende Lissabontraktaten i opfølgning på topmødet i december 2008.
969
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
Der er altså lagt op til et vigtigt forårstopmøde, hvis hovedemner vi med baggrund
i den alvorlige finansielle krise fra dansk side kan støtte. Vi kan også høre på de
positioner, der er, at de rimer ganske godt med det, der normalt er de danske
positioner.
Anne Grete Holmsgaard
syntes, finansieringen var det vigtigste spørgsmål i
forbindelse med optakten til COP15. Udenrigsministeren siger, at EU skal
fastholde sin lederrolle, men problemet er, at EU intet har sagt om finansierin-
gen. Det handler ikke kun om Afrika, men også om teknologioverførsel og
teknologisamarbejde, så man i realiteternes verden kan bevæge sig ind i lav-
emissionssamfundet. Derfor efterlyste hun et dansk udspil med hensyn til fi-
nansieringen. Ellers mente hun, vi kunne risikere at komme for sent ligesom
ved Rio-konferencen, hvor EU lovede nogle penge, som ikke kom alle sam-
men.
Svend Auken
betegnede Larosière-rapporten som et fantastisk spændende
dokument, som er opløftende for Europaudvalget, som har interesseret sig
meget for problematikken med kapital- og venturefonde. I den forbindelse
nævnte han ideen om, at alle kapitalfonde skal registreres ét sted.
I forlængelse af Anne Grete Holmsgaards indlæg om forberedelserne til
COP15 sagde Svend Auken, at han syntes, at det, der ligger på bordet, er
meget, meget ringe, idet finansministrene ikke vil lægge flere penge på bor-
det. Desuden er de betingelser, EU stiller op, meget dårligt formuleret. Svend
Auken anerkendte, at klimaministeren havde sagt, hun ville arbejde for, at der
kom penge på bordet.
Udenrigsministeren
gav Anne Grete Holmsgaard og Svend Auken fuld-
stændig ret i deres betragtninger om finansieringens betydning for COP15,
teknologioverførsel osv. Får vi ikke gang i teknologioverførslen, kan COP15
ikke blive en succes, for så vil de afrikanske lande ikke acceptere det. I den
forbindelse nævnte han, at han de to følgende dage havde besøg af de afri-
kanske udenrigsministre, og dette var et af emnerne. Det er, som om verden
overser Afrika. Der må flere penge på bordet, men de kommer ikke nu. Uden-
rigsministeren pegede på, at formandskabet prøver at balancere mellem de
lande, som ikke vil give en krone, og de lande, som er langt mere ambitiøse. I
øvrigt gjorde udenrigsministeren opmærksom på, at i forbindelse med Rio-
konferencen var Danmark faktisk imod EU’s politik, fordi den var for svag.
Med hensyn til la Rogière-rapporten om kapitalfonde sagde udenrigsministe-
ren til Svend Auken, at de synspunkter, Europaudvalget havde fremført, nu er
afspejlet i teksten.
Anne Grete Holmsgaard
betegnede det som meget nedslående, at der ikke
kommer et gennembrud nu på topmødet i marts med hensyn til finansierin-
gen, men opfordrede regeringen til at sætte sig et mål for, hvor meget vi skal
bidrage med.
Udenrigsministeren
sagde, at regeringen ikke har lagt sig fast på et bestemt
tal med hensyn til finansieringen, men den arbejder for at få så stor en finan-
970
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
siering som mulig. I første omgang drejer det sig om at få statscheferne til at
erklære, at dette er temaet for drøftelserne mellem finansministrene, miljømi-
nistrene og udenrigsministrene.
Svend Auken
rejste spørgsmålet, om EU kunne komme til at optræde samlet
på Durban II.
Udenrigsministeren
svarede, at Durban II ikke er på dagsordenen for det
kommende møde, men mange EU-lande er meget aktive.
Svend Auken
mindede om, at man havde rettet en meget kraftig opfordring til
finansministeren til at få rejst spørgsmålet om finansiering, men betegnede
rådsmødekonklusionerne som forfærdelig læsning. Udenrigsministeren taler
om, at EU skal vise lederskab, at der skal penge på bordet, og at amerikaner-
ne skal få styr på sig selv, hvilket Europaudvalget er enig i, så udenrigsmini-
steren skal opfatte interessen som positiv.
Udenrigsministeren
sagde, at det gjorde han også. Han mente heller ikke,
der var nogen større uenighed. Skal mødet til december i København være
en succes, skal vi sætte ind præcis på de punkter, Svend Auken nævner,
samt give støtte til Afrika. Men det drøner klimaministeren også rundt i verden
og argumenterer for.
971
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
2. Den europæiske genopretningsplan
Politisk drøftelse
KOM (2008) 0800, KOM (2009) 0035, KOM (2009) 0038
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 1 (samlenotat side 4)
EU-note (08) – E 21 (notat om mødet i Det Europæiske Råd 11.-
12/12-08)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/2-09 (referat foreligger endnu ikke)
Behandlet i EUU 17/2-09 (referat foreligger endnu ikke)
EUU alm. del (08) – bilag 138, side 428 (behandlet i EUU 28/11-
08)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
972
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
3. Det vestlige Balkan
Konklusioner/Politisk drøftelse
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/2-09 (referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren:
Der forventes en drøftelse af situationen i det vestlige Bal-
kan på rådsmødet. Fokus ventes at være på situationen i Bosnien-Hercegovina
og på EU’s fremtidige engagement dér. Dayton-fredsimplementeringsrådet vil på
et møde i slutningen af marts drøfte, om Bosnien-Hercegovina opfylder betingel-
serne for lukning af den høje repræsentants kontor. Det betyder, at EU vil skulle
overtage i takt med lukning af den høje repræsentants kontor. Vi skal derfor for-
berede et styrket EU-engagement i Bosnien. Der ventes derfor en drøftelse af,
hvordan vi kan styrke EU’s særlige repræsentant i landet. Det overvejes blandt
andet at lade den fremtidige særlige repræsentant for EU blive dobbelthattet, så-
dan at han både vil repræsentere Rådet og Kommissionen, hvad der vil være ret
praktisk. Dette vil øge EU’s evne til at tale med én stemme og vil give EU en stør-
re gennemslagskraft i området. Det skal gennemføres i takt med en fremtidig luk-
ning af den høje repræsentants kontor.
Svend Auken
nævnte, at han med Folketingets Præsidium havde været i
Boznien-Herzegovina, hvor regeringssystemet var fuldstændig lammet. Det
virkede, som om den høje repræsentant, som man nu vil fjerne, var den ene-
ste, der var nogen fremdrift i.
Udenrigsministeren
erklærede sig enig med Svend Auken og sagde, at
spørgsmålet var, om man kunne ændre systemet nu, hvor de tre regeringsen-
heder stritter i hver sin retning. Hvis EU skal gribe ind, skal man på forhånd
tænke sig virkelig godt om, så det ikke går som i Afghanistan, hvor man love-
de 400 politifolk, men kun sendte halvdelen.
973
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
4. (Evt.) Hviderusland
Konklusioner/Politisk drøftelse
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 41, side 36 (senest behandlet i EUU
10/10-08)
EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1279 (behandlet i EUU
12/9-08)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet forventes en drøftelse af situationen i Hvide-
rusland samt af EU’s fremtidige forbindelser til landet efter de positive skridt, der
faktisk er taget fra hviderussisk side. Fokus vil være på, hvorvidt EU fortsat skal
suspendere visumsanktionerne – de er jo suspenderet – over for en række le-
dende hviderussiske politikere og embedsmænd, eventuelt i revideret form.
Fra dansk side støtter vi en forlængelse af suspensionen af visumsanktionerne i
yderligere seks måneder. Det er vigtigt, at vi har mulighed for at føre en direkte
dialog med de centrale personer i Hviderusland, og at EU udvikler forbindelserne i
takt med positive hviderussiske tiltag på demokrati- og menneskerettighedsområ-
det.
Men selvfølgelig er dialogen med Minsk stadig væk vanskelig. Vi havde vores
menneskerettighedsambassadør derovre for nylig, og indtrykket er, at Hviderus-
land har taget en række indledende skridt, men at der stadig er langt igen.
Hanne Agersnap
syntes, det var spændende, hvad der var foregået i Hvide-
rusland, og efterlyste flere ideer til at berede vejen for en dialog. Hun pegede
på, at man kunne suspendere sanktionerne og styrke de diplomatiske forbin-
delser eller samarbejdet med NGO’erne. I den forbindelse nævnte hun, at hun
næste uge skulle med en delegation fra Nordisk Råd til et dialogmøde med
parlamentarikere fra Hviderusland, som foregik i Vilnius.
Svend Auken
pegede på, at Hviderusland er et land, der ligger tæt på Dan-
mark, hvorfor det er vigtigt, at vi får et fornuftigt forhold til Minsk. Derfor håbe-
de han, udenrigsministeren ville tage vel imod de fremskridt, der er sket.
Udenrigsministeren
svarede Hanne Agersnap, at Danmark hele tiden har
støttet et universitet og samarbejdet med NGO’erne, og at Hviderusland nyder
godt af den regionale støtte, vi giver til bl.a. anti-trafficking.
Han var enig med Hanne Agersnap og Svend Auken i, at Hviderusland har
opført sig meget fornuftigt og faktisk har tilnærmet sig Europa.
974
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
Udg.
5. Moldova
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/2-09 (referat foreligger endnu ikke)
975
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
6. (Evt.) Sudan/Darfur
Konklusioner/Politisk drøftelse
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/2-09 (referat foreligger endnu ikke)
EUU alm. del (072) – bilag 321, side 1096 (behandlet i EUU
13/6-08 (ikke omtalt)
Udenrigsministeren:
Den 4. marts udstedte ICC arrestordre mod Sudans præ-
sident Bashir for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Arrest-
ordren blev udstedt på baggrund af chefanklager Ocampos anklageskrift af 14.
juli 2008.
EU og Danmark har i forbindelse med offentliggørelsen udsendt erklæringer, der
understreger støtten til ICC og stiller krav om, at Sudan samarbejder med dom-
stolen.
Vi har fra dansk side konsekvent fastholdt, at de, der står bag de massive og
vedvarende overgreb mod civile i Darfur, bør stilles til ansvar. Danmark var som
medlem af Sikkerhedsrådet i 2005 med til at henvise situationen i Darfur til Den
Internationale Straffedomstol. Sikkerhedsrådets bindende resolution fastslår, at
Sudan er forpligtet til at samarbejde med ICC, selv om Sudan altså ikke har un-
derskrevet ICC.
I kølvandet på arrestordren har der været demonstrationer i Khartoum til støtte for
præsident Bashir, og regeringen har reageret ved at udvise en række internatio-
nale NGO’er, primært engelske, franske og amerikanske. Det er tilsyneladende et
begrænset træk, som dog potentielt kan få omfattende konsekvenser, da mange
af de store NGO’er faktisk er betydelige partnere for FN-organisationerne, men
også fordi man således søger at give ICC og vesten ”skylden” for en forværring af
befolkningens situation. Det er jo det, Bashir gør. Jeg så ham tale for nylig, hvor
han sagde, det var udtryk for nykolonialisme.
Jeg vil i den sammenhæng understrege, at det er vigtigt at sikre, at fredsproces-
serne i Sudan fortsætter. Det vil navnlig sige implementering af nord-syd fredsaf-
talen – som vi jo har brugt mange penge og tid på – samt fornyede forsøg på at
opnå en Darfur-fredsaftale under ledelse af chefforhandler Bassolé, der er ud-
sendt af FN og Den Afrikanske Union.
Jeppe Kofod
erklærede sig enig i det, udenrigsministeren sagde om præsi-
dent Bashir, og spurgte, om man vil anmode de lande, hvortil Bashir rejser,
om at arrestere ham.
Udenrigsministeren
sagde, at selv om Sudan ikke er medlem af IIC, kan
Bashir arresteres, hvis han kommer til Europa, men i Afrika er man meget
vrede over beslutningen og opfatter den som kolonialisme. I mange afrikan-
ske lande har Bashir megen sympati, så dér kan han godt rejse rundt.
976
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
7. Mongoliet
Vedtagelse
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. Udvikling og klima i COP15 forberedelsen
Konklusioner
KOM (2009) 0039
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 1 (samlenotat side 20)
KOM (2009) 0039 – bilag 1 (grundnotat af 24/2-09)
KOM (2009) 0039 – spørgsmål 1 (spørgsmål af 4/3-09)
Rådsmøde 2928 – bilag 3 (udtalelse fra MPU af 26/2-09 vedr.
rådsmøde miljø 2/3-09)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 27/2-09 (referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt, men kom ind på forberedelsen
til COP15 under dagsordenens punkt 1.
977
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
9. Afghanistan
Konklusioner
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/2-09 (referat foreligger endnu ikke)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Jeppe Kofod
hæftede sig ved, at udenrigsministeren offentligt havde kritise-
ret, at politimissionen i Afghanistan ikke havde været tilstrækkelig godt forbe-
redt, hvilket han var enig i.
Han spurgte, om den danske regering ville gøre noget for at styrke EU’s en-
gagement i Pakistan, og ville gerne have uddybet det, der står i samlenotatet
herom.
Udenrigsministeren
erklærede sig fuldstændig enig med Jeppe Kofod med
hensyn til Pakistan og nævnte, at han det sidste årstid havde arbejdet på at
øge EU’s engagement i Pakistan. Det regionale er kommet ind i teksten.
978
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
10. Transatlantiske relationer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2932+2933 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
979
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
11. Eventuelt – Mellemøsten
Udenrigsministeren:
Til slut skal jeg orientere udvalget om, at der muligvis
også vil være en kort drøftelse af Mellemøsten i forbindelse med rådsmødet.
Formandskabet og Solana forventes at orientere om deres kontakter med par-
terne i regionen i de seneste uger, men der forventes ikke en indgående drøf-
telse af situationen på nuværende tidspunkt. Vi har jo lige alle sammen været
samlet i Sharm el Sheikh. Der er ikke nogen regering, hverken i Israel eller i
Palæstina. Så det går jo godt.
Formanden
takkede for den hjælp, udvalget havde haft fra ambassaderne i
forbindelse med udvalgets nylige rejse til Israel og de palæstinensiske områ-
der.
Anne Grete Holmsgaard
sagde også tak for bistanden til en meget vellykket
tur. Hun bad udenrigsministeren uddybe bemærkningen om Sharm el Sheikh
mødet.
Hun ville gerne høre, om det var rigtigt, at EU umiddelbart efter krigen i Gaza
havde genoptaget forhandlingerne om en opgradering af aftalen med Israel.
Det mente hun var et dårligt signal at sende, idet tostatsløsningen var ved at
blive kvalt af de mange bosættelser. Hun påpegede, at hvis vi skal støtte det
demokratiske Israel og dem, der kæmper for en tostatsløsning, så er det nu.
Jeppe Kofod
spurgte, om man i EU-kredsen havde tænkt sig at følge op på
de ødelæggelser, der havde været også af EU-støttede projekter i Gaza.
Hvem er erstatningspligtige, hvis det viser sig, at der uberettiget er blevet
ødelagt hospitaler eller klinikker, som er støttet af EU eller Danmark?
Henrik Høegh
takkede ligeledes begge ambassaderne og Udenrigsministeri-
et for den store støtte til Mellemøstenturen. Han havde oplevet, at begge par-
ter godt vidste, at skal det ende med noget positivt, må tostatsløsningen ind i
billedet, men i øjeblikket er der ingen af parterne, der har politisk mod til at
tage skridt hertil, hvorfor der ikke for alvor kan komme gang i fredsforhandlin-
gerne. Han mente, vi ville hjælpe begge parter, hvis vi opstillede nogle stren-
ge krav sammen med USA. Han spurgte, hvad udenrigsministerens indtryk
var af den nye Obama-administrations tilgang til Mellemøstenspørgsmålet.
Svend Auken
havde forstået på alle de humanitære organisationer, at situa-
tionen i Gaza nu var katastrofal. F.eks. kunne man ikke indføre glas, så man
kunne få erstattet alle de smadrede ruder. Det er uhyre vigtigt at få åbnet
grænsen, hvilket EU må argumentere kraftigt for.
Udenrigsministeren
betegnede i svaret til Anne Grete Holmsgaard mødet i
Sharm el Sheikh som et godt møde, fordi det bragte en masse parter sammen
og også gav mulighed for nogle meget interessante bilaterale samtaler. Der
blev lovet mange penge, men betingelsen er, at pengene går udenom Hamas.
980
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 303: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/3-09
27. Europaudvalgsmøde 10/3-09
I den forbindelse pegede udenrigsministeren på, at vi allerede giver penge
udenom Hamas til lokale projekter. Det palæstinensiske selvstyre, altså PA,
vil oprette banker, som skal vurdere skadernes omfang og udbetale pengene
udenom Hamas.
Forhandlingerne om en opgradering af EU’s aftale med Israel er indstillet.
Udenrigsministeren sagde i anledning af Jeppe Kofods bemærkninger om
Mellemøsten, at problemet er, at Hamas ikke ønsker nogen forsoning eller
nogen fredsaftale. Derfor ser det sort ud.
Med hensyn til erstatninger pegede udenrigsministeren på, at problemet er, at
man skal kunne bevise, at der ikke er skudt fra bygningerne eller fra muren
ved siden af de bygninger, der er blevet skadet. Det kunne man ikke sidste
gang, hvor EU prøvede at komme igennem med betragtningen om erstatning.
Udenrigsministeren var enig med Henrik Høegh med hensyn til nødvendighe-
den af en tostatsløsning. I øjeblikket er der ikke nogen regering i Israel, men
den tidligere israelske regering også gik ind for en tostatsløsning. De eneste,
der ikke gør det, er Hamas. Situationen vil ændre sig, hvis den kommende
israelske regering ikke gå ind for en tostatsløsning.
Udenrigsministeren pegede i svaret til Svend Auken på, at det i går lykkedes
at få forsyninger over grænsen til Rafah, og man havde også fået humanitær
hjælp ind. Spørgsmålet er, om det varer ved. Selvfølgelig vil EU presse på
over for israelerne.
Anne Grete Holmsgaard
kunne ikke være helt enig med udenrigsministeren
vedrørende Gaza, og pegede på, at Netanyahu jo ikke støttede tostatsløsnin-
gen.
Formanden
mente, man i forlængelse af udvalgsrejsen skulle arrangere et
samråd med udenrigsministeren, idet alle er interesseret i, at EU kommer til at
spille en konstruktiv rolle i den komplicerede situation.
Udenrigsministeren
tog meget gerne et samråd om situationen i Mellem-
østen, men mente, man måtte vente, til der var udpeget en regering i Israel.
981