GRUNDNotat

26. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0005     Side 1/6

 

 

Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om direktiv der implementerer direktiv 92/75/EF med hensyn til at fastlægge energimærkningskrav til TV

 

KOM nr. (foreligger ikke), af 24. marts 2009

 

1. Resumé

Kommissionen har d. 24. marts fremsendt et forslag til direktiv om energimærkning af TV. Forslaget er et led i udmøntningen af rammedirektivet for energimærkning af husholdningsprodukter. Forslaget forventes sat til afstemning d. 30-31. marts 2009 i en komité efter forskriftsproceduren med kontrol. Forslaget fastsætter en energimærkningsskala for TV-apparater og TV-skærme. Forslaget vurderes at have positive energi- og klimamæssige konsekvenser som følge af, at forbrugerne nemt kan vurdere energiforbruget for konkurrerende apparater og derfor kan medtage det som en parameter ved køb af et nyt apparat. Forslaget vurderes ikke at berøre statsfinanserne væsentligt, det vurderes at have en lille positiv effekt på samfundsøkonomien og forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstra byrde for erhvervslivet. Regeringen er positiv overfor Kommissionens forslag om at energimærke TV, men finder, at det foreslåede layout for energimærket kan være vanskeligt at kommunikere til forbrugerne. Regeringen finder det yderst vigtigt at der efter en kort årrække foretages en vurdering af hvilken effekt mærkets layout har på forbrugernes valg af produkter og at dette præciseres i forslagets revisionsklausul.

 

 

2. Baggrund

EU-Kommissionen har d. 24. marts fremsendt et forslag til energimærkning af TV, som markedsføres for første gang på det indre marked.

 

Forslaget skal ses i lyset af Kommissionens forslag KOM (2008) 778 af 19. november 2008 til omarbejdning af direktiv 92/75/1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger. Omarbejdningen vil medføre en udvidelse af det eksisterende direktiv, således at det kommer til at omfatte energirelaterede produkter og hermed få samme anvendelsesområde som eco-designdirektivet.

 

Direktivet fastsætter en energimærkningsskala for TV-apparater og TV-skærme. Samtidig med dette direktiv har Kommissionen fremsat et forslag til forordning om eco-designkrav til samme produktgruppe. Der er udarbejdet et særskilt grundnotat for forordningen om eco-design for TV. Da der på mange punkter er sammenfald mellem energimærkningskrav og eco-designkrav, vil der blive henvist til grundnotatet for ecodesign for TV i nedenstående punkter, hvor det er relevant.

 

Forslaget forventes at blive sat til afstemning d. 30-31. marts 2009.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Direktivet har hjemmel i Rådets direktiv 92/75/EF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger.

 

Forslaget behandles i en komité efter forskriftsproceduren med kontrol jf. bestemmelserne i artikel 5a stk. 1-4 og art. 7 i afgørelse 1999/468/EF.

 

4. Nærhedsprincippet

Hvis de enkelte medlemslande fastsætter nationale krav til de pågældende produkter, vil der være risiko for forskelligartede nationale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserne i EU. Dette vil resultere i barrierer for varernes fri bevægelighed inden for Fællesskabet og unødige omkostninger for erhvervslivet. Sådanne regler må derfor have det samme indhold i Fællesskabet. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør tiltag inden for området derfor gennemføres på fællesskabsniveau.

 

5. Formål og indhold

Forslaget omfatter TV, som kan opdeles i to undergrupper TV-apparater og TV-skærme. Der henvises til grundnotatet for eco-designkrav for TV for yderligere definition.

 

Generelle krav

Forslaget indebærer, at TV tilføjes som en produktgruppe i direktiv 92/75/1992.

 

Direktivet fastsætter krav om, at leverandøren frit skal levere et energimærke samt levere et datablad sammen med det produkt, der markedsføres. Der stilles krav til mærkets udformning og indhold samt til indholdet i databladet. Desuden stilles der krav til leverandøren om, at denne på forespørgsel fra myndighederne skal kunne forevise dokumentation for produktet.

 

Ligeledes fastsættes der krav til, at forhandleren skal sikre, at apparatet som udstilles på salgsstedet skal bære det pågældende mærke. Såfremt køber ikke kan forvente at se apparatet udstillet, skal forhandleren via postordrekatalog, annonce, via internet el. lign. give oplysninger svarende til oplysningerne på energimærket.

 

Yderligere stilles der krav til testmetode og verifikationsprocedure. Der tillades en tolerance på 7 pct. ved testproceduren for energieffektivitet.

 

Endelig foreslås det, at direktivet i lyset af den teknologiske udvikling revideres senest 5 år efter ikrafttrædelsen.

 

Energieffektivitet

Forslaget fastsætter energiklasser for TV, og fastlægges samtidigt betingelserne for et dynamisk energimærke. Energiklasserne udregnes efter et energieffektivitetsindeks, hvor indekset refererer til et standardapparat, som svarer til et apparat, der opfylder trin ét i eco-designkravene.

 

Forslaget indeholder tre trin, som introduceres efter bestemte tidsintervaller, som træder i kraft hhv. ét år efter direktivet er trådt i kraft, 1. oktober 2012 og 1. oktober 2015. Såfremt et apparat kan opfylder kravene i en energiklasse, som er forudbestemt til først at træde i kraft på et senere tidspunkt, kan producenten anvende det energimærke, der angiver den bedre klasse, allerede ved introduktion af det nye apparat på markedet.

 

Energimærket er udformet som det eksisterende A-G mærke (energipilene), som allerede anvendes på husholdningsapparater i dag. For hvert trin tilføjes en ny klasse ovenpå klasse A. De nye klasser benævnes A-20%, A-40%, og A-60% osv. (læses: A minus 20 pct., A minus 40 pct.). I takt med at der introduceres nye trin vil farverne på pilene til venstre automatisk flyttes opad. Således vil den bedste energiklasse altid være mørkest grøn.

 

 

Energimærket er "sprog-neutralt", således at leverandøren kan vælge kun at brug et mærke, uden omkostninger for oversættelse til nationalt sprog.

 

Forslaget indeholder en revisionklausul, som påbyder, at der skal gennemføres en vurdering af energimærkets layout og resultatet af denne vurdering skal præsenteres for komitéen.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet vil i overensstemmelse med den valgte komité-procedure udtale sig, efter at komitéen har stemt om forslaget.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der eksisterer ingen danske regler for det maksimale energiforbrug for TV.

 

Kommissionen har fremsat forslaget som et forslag til direktiv om energimærkning af TV. Forslaget til direktiv skal, hvis den vedtages i ovennævnte komité, samt af Rådet og Europa-Parlamentet, implementeres i dansk lovgivning. Medlemslandene gives ét år til implementering af direktivet.

 

Ifølge det forslag til omarbejdning af Energimærkningsdirektivet, som forventes at blive behandlet senere på foråret i Ministerrådet, lægges der op til, at gennemførelsesforanstaltningerne for de enkelte produktgrupper skal fremsættes som forordninger eller beslutninger, som i modsætning til direktiver er direkte gældende i de enkelte medlemslande og derfor ikke skal implementeres i national lovgivning.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil på statsligt niveau medføre en mindre forøgelse af omkostninger til markedsovervågning og –kontrol mv. i det TV er en af flere produktgrupper, som det nye direktiv kommer til at omfatte efter omarbejdning af energimærkningsdirektivet. Da der også stilles eco-designkrav til denne produktgruppe, vil der i et vist omfang være sammenfald i overvågning og kontrol af overholdelse af kravene i de to regelsæt. Der vil dog særskilt for energimærkning være behov for at gennemføre butikskontroller.

 

Det må forventes at introduktion af det nye layout vil medføre initiale omkostninger til en generel informations- og oplysningskampagne for energimærkningsordningen på 3-5 mio. kr. Udgifterne er ikke specifikke for denne produktgruppe alene. Finansiering af denne aktivitet vil blive forhandlet mellem Finansministeriet og Klima- og Energiministeriet.

 

Forslaget medfører ikke administrative eller økonomiske omkostninger for regioner og kommuner.

 

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De administrative konsekvenser for erhvervslivet vil i høj grad være sammenfaldende med konsekvenserne af forslaget til eco-designkrav. Der henvises derfor til grundnotatet for dette forslag.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have en lille positiv samfundsmæssig effekt. Forslaget stiller krav om energimærkning, som har til formål at vejlede forbrugerne om energiforbruget for konkurrerende produkter, således at et lavt energiforbrug kan indgå som en parameter ved køb af TV. Erfaringer fra hvidevareområdet viser at energimærkningen desuden fungerer som en konkurrenceparameter for producenterne, og derfor er med til at fremme udviklingen af produkter med lavt energiforbrug. Hvis layoutet får en udformning der er uigennemskueligt og ikke giver et klar budskab til forbrugeren, kan det få betydning for forbrugernes valg af energieffektive produkter.

 

Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveau

Der er i grundnotatet for eco-design for TV estimeret en samlet energibesparelse i Danmark svarende til ca. 65.000 parcelhuse pr. år i 2020, i forhold til hvis der ikke blev sat eco-designkrav. Hvor store besparelser der kan opnås herudover med energimærkningen vil afhænge af den teknologiske udvikling og forbrugernes præferencer og prioriteter. Det er derfor ikke muligt at kvantificere disse besparelser. Imidlertid viser erfaringer fra hvidevarebranchen, at energimærkningen har haft stor indflydelse på udvikling af energieffektive apparater.

 

9. Høring

Et tidligere udkast har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Klima- og Energipolitik. Der er indkommet høringssvar fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Elsparefonden, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Det økologiske råd, Forbrugerrådet, Organisationen for Vedvarende Energi og Verdensnaturfonden. Dansk Fjernvarme har ingen kommentarer til forslaget.

 

Organisationerne fremfører særligt kommentarer af generel karakter om energimærkning. Således støtter Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Det Økologiske Råd, Forbrugerrådet, Organisationen for Vedvarende Energi og Verdensnaturfonden Regeringens holdning om, at det i relation til miljømærkets layout er vigtigt at sikre et klart og gennemskueligt budskab, som samtidig sikrer et dynamisk mærke, der fremmer innovation. De fleste af disse organisationer støtter direkte en bevarelse af den nuværende lukkede A-G skala, som ikke overbygges med nye trin i form af A1, A2 og A3, men i stedet reskaleres løbende således at det bedste produkt på markedet altid vil være et A-mærket produkt. Flere nævner også budskabet ’køb A’ som simpelt og let at kommunikere.

 

Organisationen for Vedvarende Energi fremfører, at energimærkning for TV bør referere til diagonalen i tommer frem for skærmareal, da førstnævnte er den normale salgsparameter. Det Økologiske Råd fremfører, at TV-apparaters evne til på længere sigt at fastholde et konstant og ikke stigende energiforbrug bør indgå som en parameter.

 

Energistyrelsen har desuden d. 18. februar 2009 afholdt et offentligt møde for alle interesserede, hvor der har været en teknisk gennemgang af forslaget. Deltagerne havde kommentarer af generel karakter om energimærkningen, men havde ikke specifikke kommentarer til energimærkning af TV.

 

10. Regeringens holdning

Det foreliggende forslag indeholder de elementer af dynamik som Danmark har ønsket, men layoutet er vanskeligere at kommunikere og vil kræve en del information og kampagner i en overgangsperiode. Regeringen finder det yderst vigtigt at der efter en kort årrække foretages en vurdering af hvilken effekt mærkets layout har på forbrugernes valg af produkter. Dette bør præciseres i den revisionsklausul der lægger op til en revision tre år efter ikrafttrædelsen. Såfremt det viser sig at layoutet ikke har haft den forventede effekt på forbrugernes adfærd bør Kommissionen gennemføre de nødvendige foranstaltninger til at opnå dette.

 

Regeringen støtter, at de to dominerende teknologier på markedet, LCD og plasmateknologien, begge bliver indplaceret i den samme energimærkningsskala, således at forbrugerne har mulighed for en direkte sammenligning af energiforbruget for disse. Da plasmateknologien er den mest energiforbrugende, vil den komme til at ligge i de lavere energiklasser ift. LCD TV.

 

Den tilladte tolerance ved måling af energiforbruget i aktiv tilstand er sænket til 7 pct. ift. andre eco-design- og energimærkningskrav, hvor grænsen typisk ligger på 10-15 pct. Den lave værdi skyldes mere præcise produktionsformer og testmetoder, som giver en lavere fejlmargin. Regeringen støtter, at tolerancerne holdes på et lavt niveau.

 

Regeringen foretrækker, at forslaget fremsættes som en forordning frem for et direktiv. Regeringen er dog opmærksom på, at dette ikke er muligt under det nuværende rammedirektiv for energimærkning og vil derfor arbejde for, at dette forslag omdefineres til en forordning, så snart et omarbejdet energimærkningsdirektiv er trådt i kraft.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vurderes, at der er generel opbakning til at energimærke TV. Medlemslandene har tidligere været delt i forhold til Kommissionens forslag til layout af energimærket. Det forventes dog at der vil være et kvalificeret flertal for Kommissionens forslag. Det fleste af de lande der tidligere, ligesom Danmark, har støttet en bevarelse af den eksisterende A-G skala med en løbende reskalering, forventes at acceptere det nuværende forslag, idet den seneste måneds forhandlinger har vist at det manglende energimærke har blokeret for vedtagelsen af Eco-designkrav for de samme produktgrupper. 

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingests Europaudvalg