Oversigt over den økonomiske udvikling i EU

EUropaudvalget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

		2. marts 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DEN ØKONOMISKE KONSULENT

EU-SEKRETARIATET

                                                               

 

1. Indledning

For at få et hurtigt overblik over den økonomiske situation i de enkelte EU-lande er udarbejdet en let læselig oversigt på baggrund af EU-Kommissionens ekstraordinære prognose for EU’s økonomi, der udkom i januar 2009.

 

Oversigten er udarbejdet så det er muligt at få et overblik over udviklingen i EU-15, dvs. de 15 ”gamle” EU-lande og EU-10, dvs. de 10 nye lande inklusiv Rumænien og Bulgarien (Malta og Cypern er på grund af deres størrelse ikke medtaget). Der er stadig en stor forskel i den økonomiske udvikling mellem EU-15 og EU-10, hvorfor det er interessant at vise udviklingen separat for de to grupper.

 

EU-Kommissionen har for nylig udgivet en økonomisk rapport, der netop analyserer den økonomiske udvikling i de 12 nye medlemslande. Konklusionen er, at det har været en klar økonomisk fordel for både EU-15 og EU-12, at EU blev udvidet. Den stigende eksport fra begge parter og de store investeringer i de nye lande, har klart øget den økonomiske vækst og skabt øget beskæftigelse og ikke mindst øget velfærd i de nye EU-lande.

 

Tallene i denne oversigt bekræfter den analyse Kommissionen har udarbejdet, men der er i den seneste tid dukket faremomenter op i horisonten for de nye medlemslande, bl.a. som følge af kredit- og finanskrisen. Og spørgsmålet er, om Kommissionen har denne udvikling med i sine seneste analyser. Mere herom nedenfor.[1]

2. Nøgletallene i Kommissionens seneste prognose (januar 2009).

 

A. Væksten i økonomien (BNP)

Tabel 1 BNP for EU-15 (de 15 ”gamle” EU-lande)

Real vækst i BNP (%)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-15	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Tyskland	2,1	1,3	-2,3	0,7
Frankrig	2,1	0,7	-1,8	0,4
Storbritannien	2,7	0,7	-2,8	0,2
Spanien	3,9	1,2	-2,0	-0,2
Italien	1,3	-0,6	-2,0	0,3
Grækenland	4,0	2,9	0,2	0,7
Portugal	1,4	0,2	-1,6	-0,2
Belgien	2,6	1,3	-1,9	0,3
Luxembourg	5,9	1,0	-0,9	1,4
Irland	6,4	-2,0	-5,0	0,0
Holland	3,0	1,9	-2,0	0,2
Østrig	3,2	1,7	-1,2	0,6
Finland	4,2	1,5	-1,2	1,2
Sverige	3,4	0,5	-1,4	1,2
Danmark	4,5	-0,6	-1,0	0,6
EU-15	2,6	0,8	-2,1	0,4

Det ses, at der er udsigt til et voldsomt fald i den økonomiske vækst i 2009 for de 15 ”gamle” EU-lande, men at væksten retter sig noget op i 2010. Der er især grund til at hæfte sig ved det store vækstfald i Tyskland og Storbritannien, men også de andre store lande som Frankrig, Spanien og Italien er udsatte. I Irland, der er særlig hårdt ramt af finanskrisen, er faldet på ikke mindre end 5 procent. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er det land, bortset fra Grækenland, der forventer at få det laveste fald i væksten i 2009 blandt de gamle EU-lande[2](se note 2).

 

Tabel 2 BNP for EU-10 (de ny EU-lande)

Real vækst i BNP (%)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-10	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Polen	5,8	5,0	2,0	2,4
Ungarn	3,2	0,9	-1,6	1,0
Tjekkiet	6,8	4,2	1,7	2,3
Estland	6,0	-2,4	-4,7	1,2
Letland	12,3	-2,3	-6,9	-2,4
Litauen	8,9	3,4	-4,0	-2,6
Slovenien	6,0	4,0	0,6	2,3
Slovakiet	9,2	7,1	2,7	3,1
Bulgarien	6,6	6,4	1,8	2,5
Rumænien	6,5	7,8	1,8	2,5
EU-10	6,3	4,6	0,9	2,0

De nye EU-lande har i perioden 2005-07 haft en økonomisk vækst, der er 2,5 gange større end EU-15, og i 2008 er den økonomiske vækst næsten seks gange større. Ifølge Kommissionens prognose, er der dog tale om, at væksten bremser gevaldigt op i 2009, men væksten forbliver på den positive side med omkring 1 procent. Der er dog grund til at påpege den voldsomme opbremsning i væksten i de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) og Ungarn. Relativt set, er opbremsningen i den økonomiske vækst i EU-10 dog større end i EU-15, idet væksten falder fra ca. 5 procent i 2008 til knap 1 procent i 2009.

B. Udviklingen i det private forbrug

Tabel 3 Det private forbrug for EU-15 (de ”gamle” EU-lande)

Real vækst i Det private forbrug (%)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-15	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Tyskland	0,3	0,0	0,8	0,0
Frankrig	4,5	1,1	0,1	0,3
Storbritannien	2,4	1,8	-2,1	-0,2
Spanien	4,0	0,4	-2,6	0,0
Italien	1,2	-0,4	-0,3	0,7
Grækenland	4,2	2,4	0,7	0,7
Portugal	1,9	1,4	-0,2	0,1
Belgien	1,8	0,9	-0,4	0,3
Luxembourg	2,3	1,8	1,5	1,8
Irland	7,2	-0,9	-3,3	0,4
Holland	1,0	1,3	-0,7	0,3
Østrig	2,0	0,8	0,5	0,4
Finland	3,7	2,2	0,5	1,8
Sverige	2,7	1,1	-0,2	1,4
Danmark	3,7	0,7	-0,4	1,1
EU-15	2,4	0,8	-0,6	0,2

 

Udviklingen i det private forbrug er også stoppet brat op, og eftersom det private forbrug udgør den største vækstmotor, spiller det også ind på den generelle økonomiske udvikling. Det største fald i privatforbruget ses i Storbritannien, Spanien og Irland, hvor forbruget falder med 2-3 procent i 2009. Igen slipper de nordiske lande nogenlunde helskindet igennem, ifølge Kommissionens prognose.

 

Tabel 4 Det private forbrug for EU-10 (de nye EU-lande)

Real vækst i Det private forbrug (%)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-10	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Polen	4,2	4,9	3,4	2,2
Ungarn	1,9	0,7	-2,6	0,9
Tjekkiet	4,6	3,0	3,1	3,1
Estland	11,2	-2,3	-3,4	0,8
Letland	17,8	-7,0	-13,0	-5,0
Litauen	13,2	6,0	-5,4	-1,9
Slovenien	3,6	3,3	2,0	2,7
Slovakiet	6,9	6,7	2,6	2,8
Bulgarien	7,4	5,0	1,2	2,4
Rumænien	12,8	8,0	1,9	2,9
EU-10	6,5	4,4	1,4	2,0

 

De nye EU-lande ser, ifølge Kommissionens prognose, ud til at komme nogenlunde helskindet igennem krisen. Der er stadig gang i efterspørgslen til det i det private forbrug. Der er dog undtagelser i de baltiske lande, hvor det private forbrug falder drastisk.

C. Udviklingen i investeringerne

Tabel 5 Investeringer for EU-15 (de ”gamle” EU-lande)

Real vækst i investeringerne (%)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-15	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Tyskland	4,5	4,4	-5,2	1,1
Frankrig	4,9	-0,2	-5,3	-0,6
Storbritannien	5,4	-4,5	-12,3	-1,7
Spanien	6,9	-1,9	-6,0	-3,7
Italien	1,5	-1,9	-6,3	-0,5
Grækenland	4,7	-0,5	-2,8	-0,1
Portugal	0,5	-0,8	-0,5	-3,8
Belgien	6,3	4,6	-3,0	-0,5
Luxembourg	5,6	-2,3	-4,4	1,9
Irland	6,7	-18,4	-26,3	-4,1
Holland	5,6	6,9	-3,6	-2,0
Østrig	3,3	2,2	-3,6	-0,3
Finland	5,9	2,1	-3,8	0,3
Sverige	9,2	2,4	-6,9	-0,1
Danmark	7,5	-1,9	-4,7	-2,3
EU-15	4,9	-0,2	-6,7	-1,0

 

Krisen viser sine tydelige spor i investeringerne, der er det første tegn på, at konjunkturnedgangen er alvorlig. Fra en årlig vækst på ca. 5 procent i investeringerne for perioden 2005-2007 til et fald på næsten 7 procent i 2009, er det et klart tegn på, at det går den gale vej. Bemærk især det store fald i Storbritannien og Irland

 

Tabel 6 Investeringer for EU-10 (de nye EU-lande)

Real vækst i investeringerne (%)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-10	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Polen	14,5	8,2	-1,3	1,5
Ungarn	1,0	-1,7	-2,0	1,4
Tjekkiet	5,2	4,5	2,8	3,3
Estland	12,3	-5,7	-12,3	-0,2
Letland	18,6	-9,0	-14,0	-1,0
Litauen	20,1	-3,2	-12,0	-2,6
Slovenien	9,4	7,5	-2,2	4,5
Slovakiet	13,2	8,9	2,5	2,8
Bulgarien	24,0	19,0	1,8	2,9
Rumænien	26,1	18,1	1,4	3,0
EU-10	14,2	7,6	-1,0	2,0

 

Også i de nye EU-lande er der sket et meget drastisk fald i investeringerne. En årlig vækstrate på omkring 14 procent i perioden 2005-07 til et fald på 1 procent i 2009, må siges at være en hurtig og rekordagtig opbremsning. Igen er det især i de baltiske lande, at investeringerne rasler ned.

D. Udviklingen i ledigheden

Tabel 7 Ledighed for EU-15 (de ”gamle” EU-lande)

Arbejdsløsheden (% af arbejdsstyrken)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-15	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Tyskland	10,6	7,1	7,7	8,1
Frankrig	9,7	7,8	9,8	10,6
Storbritannien	5,4	5,7	8,2	8,1
Spanien	9,4	11,3	16,1	18,7
Italien	7,3	6,7	8,2	8,7
Grækenland	9,9	8,3	9,0	9,4
Portugal	8,5	7,8	8,8	9,1
Belgien	8,8	6,9	8,0	9,2
Luxembourg	4,6	4,1	4,9	5,8
Irland	4,7	6,5	9,7	10,7
Holland	4,1	2,9	4,1	5,5
Østrig	5,0	4,1	5,1	6,1
Finland	8,3	6,4	7,8	8,0
Sverige	7,3	6,2	7,9	8,7
Danmark	4,3	3,5	4,5	5,6
EU-15	8,2	7,1	9,0	9,8

 

Umiddelbart er der ikke udsigt til de helt store stigninger i ledigheden i EU-15. Ledigheden nåede sit laveste niveau i 2008 med (gennemsnitligt) 7,1 procent og forventes at stige til 9,0 procent i 2009 og 9,8 procent i 2010.

 

Men der er meget stor forskel på udviklingen i ledigheden landene imellem. I Spanien vil ledigheden ifølge prognosen stige til knap 19 procent i 2010, hvilket er rekord. I Irland og Frankrig er der udsigt til, at ledigheden stiger til knap 11 procent. Danmark og Holland har stadig de laveste ledighedsprocenter.

 

Tabel 8 Ledighed for EU-10 (De nye EU-lande)

Arbejdsløsheden (% af arbejdsstyrken)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-10	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Polen	15,7	7,4	8,4	9,6
Ungarn	7,9	7,7	8,8	9,1
Tjekkiet	7,3	5,0	5,7	6,6
Estland	6,5	5,1	8,8	9,7
Letland	7,7	5,4	8,8	10,2
Litauen	6,4	6,5	10,4	11,4
Slovenien	6,1	4,5	5,2	5,2
Slovakiet	15,5	9,8	10,6	10,5
Bulgarien	9,4	6,0	6,3	6,4
Rumænien	7,5	6,2	7,0	6,9
EU-10	11,1	6,8	7,8	8,5

 

I 2008 nåede ledigheden i de nye lande ned på 6,8 procent, og det er lavere end ledigheden i de gamle EU-lande. I perioden 2005-2007 lå ledigheden i EU-10 betydeligt over EU-15, så der er sket en betydelig økonomisk udvikling i de nye lande.

 

Ledigheden vil dog stige fremover som følge af finanskrisen, men stadig ligge betydeligt under EU-15, ifølge prognosen. Især i de Baltiske lande ser ledigheden dog ud til dog ud til at stige meget. Der er tale om næsten en fordobling fra ca. 5,5 procent til ca. 10,5 procent i gennemsnit for de tre lande.

E. Offentlige finanser (Underskud/overskud i procent af BNP)

Tabel 9 Offentlige finanser for EU-15 (de ”gamle” EU-lande)

Det offentlige underskud (% af BNP)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-15	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Tyskland	-1,7	-0,9	-3,0	-4,3
Frankrig	-2,7	-3,2	-5,4	-5,0
Storbritannien	-2,9	-4,6	-8,8	-9,6
Spanien	1,7	-3,4	-6,2	-5,7
Italien	-3,1	-2,8	-3,8	-3,7
Grækenland	-3,8	-3,4	-3,7	-4,2
Portugal	-4,2	-2,2	-4,6	-4,4
Belgien	-0,9	-0,9	-0,3	-4,3
Luxembourg	1,5	3,0	0,4	-1,4
Irland	1,6	-6,3	-11,0	-13,0
Holland	0,2	1,1	-1,4	-2,7
Østrig	-1,1	-0,6	-0,3	-3,6
Finland	4,1	4,5	2,0	0,5
Sverige	2,8	2,3	-1,3	-1,4
Danmark	5,0	3,1	-0,3	-1,5
EU-15	-1,5	-2,2	-4,6	-5,2

 

Underskuddet på de offentlige finanser stiger med raketfart i EU-15. Kun de nordiske lande Danmark, Sverige og Finland ser indtil videre ud til at klare skærene. I Irland ser underskuddet ud til at komme op på ikke mindre end 11-13 procent af BNP i 2009 og 2010 og i Storbritannien nærmer underskuddet sig de 10 procent

 

Næsten samtlige lande, bortset fra de nordiske har overskredet grænsen på 3 procent i underskud på de offentlige finanser, og Kommissionen er allerede på vej med disciplinære sager mod en række lande for at overtræde budgetreglerne i vækst – og stabilitetspagten.

 

Tabel 10 Offentlige finanser for EU-10 (de nye EU-lande)

Det offentlige underskud (% af BNP)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-10	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Polen	-3,4	-2,5	-3,6	-3,5
Ungarn	-7,4	-3,3	-2,8	-3,0
Tjekkiet	-2,4	-1,2	-2,5	-2,3
Estland	3,4	-2,0	-3,2	-3,2
Letland	-0,2	-3,5	-6,3	-7,4
Litauen	-0,7	-2,9	-3,0	-3,4
Slovenien	-0,7	-0,9	-3,2	-2,8
Slovakiet	-2,7	-2,2	-2,8	-3,6
Bulgarien	1,7	3,2	2,0	2,0
Rumænien	-2,0	-5,2	-7,5	-7,9
EU-10	-2,9	-2,5	-3,7	-3,8

 

De offentlige finanser i EU-10 var ellers på vej til en klar forbedring i løbet af 2008, men finanskrisen har ændret billedet totalt. Også i de nye lande er underskuddet på vej op over 3 procent-grænsen. Den største forværring i underskuddet ses dog i de Baltiske lande og Rumænien.

F. Offentlige finanser (offentlig gæld)

Tabel 11 Offentlig gæld for EU-15 (de ”gamle” EU-lande)

Den offentlige gæld (% af BNP)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-15	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Tyskland	66,8	65,5	69,6	72,3
Frankrig	64,6	67,1	72,4	76,0
Storbritannien	43,3	50,1	62,6	71,0
Spanien	39,6	39,8	46,9	53,0
Italien	105,6	105,7	109,3	110,3
Grækenland	96,5	94,0	96,2	98,4
Portugal	64,0	64,6	68,2	71,7
Belgien	87,9	88,3	91,2	94,0
Luxembourg	6,6	14,4	15,0	15,1
Irland	25,6	40,8	54,8	68,2
Holland	48,3	57,3	53,2	55,2
Østrig	61,7	59,4	62,3	64,7
Finland	38,5	32,8	34,5	36,1
Sverige	45,8	34,8	36,2	36,0
Danmark	31,1	30,3	28,4	27,0
EU-15	70,7	71,7	76,6	79,9

 

Den meget alvorlige situation for underskuddet på de offentlige finanser, afspejler sig også i den voldsomt stigende offentlige gæld for EU-15. Den offentlige gæld stiger fra ca. 71 procent af BNP i 2005-07 til næsten 80 procent i 2010. Især i Irland, Spanien og Storbritannien, der er særlig hårdt ramt, er gældsstigningen meget voldsom. Men også i Frankrig ser det mørkt ud. Kun Danmark, Finland og Sverige klarer sig, ifølge Kommissionens prognose, godt med faldende gæld.

 

Tabel 12 Offentlig gæld for EU-10 (de nye EU-lande)

Den offentlige gæld (% af BNP)		* Kommissionens prognose (januar 2009)
EU-10	Gns. 2005-2007	2008*	2009*	2010*
Polen	46,6	45,5	47,7	49,7
Ungarn	64,4	71,9	73,8	74,0
Tjekkiet	29,4	27,9	29,4	30,6
Estland	4,1	4,3	6,1	7,6
Letland	10,9	16,0	30,4	42,9
Litauen	17,8	17,1	20,0	23,3
Slovenien	25,7	22,1	24,8	25,8
Slovakiet	31,3	28,6	30,0	31,9
Bulgarien	23,4	13,8	12,2	10,7
Rumænien	13,6	15,2	21,1	26,8
EU-10	44,2	44,8	47,0	48,7

 

For EU-10 under et ser det rimelig positivt ud med udviklingen i den offentlige gæld, situationen taget i betragtning. Gælden stiger kun fra ca. 44 procent af BNP til ca. 45 procent i 2010. I Letland og Litauen sker der dog en nærmest eksplosiv stigning i den offentlige gæld.

 

 

3. Den seneste udvikling som den ser ud på finansmarkederne i EU-10

 

A. Valutakurser

Figur 1 Valutakurser, indeks (jan. 2007=100)

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

 

Indenfor det seneste halve år, har en række nøglevalutaer i de nye EU-lande været udsat for et stærkt nedadgående pres. Det drejer sig især om valutaerne for Polen, Tjekkiet og Ungarn, jf. figuren ovenfor. Det kraftige fald har været meget omtalt i aviser og tv, der beskæftiger sig med økonomiske nyheder. Årsagerne er kort og godt, at opsvinget i økonomierne i EU-10 blev finansieret med udenlandsk valuta og af udenlandske banker. Når opsvinget pludselig stopper op, og der stadig er underskud på betalingsbalancens løbende poster, tørrer de udenlandske finansieringskilder ind af frygt for store/større tab. Det giver et stærkt stigende pres på valutaerne, og sætter virksomhederne i en likviditetsklemme.

 

Mange banker i Vesteuropa og især i Sverige, Østrig og Schweiz, er kommet i knibe ved store udlån til EU-10 landene. Det påvirker også udviklingen i den svenske krone.

 

Det store spørgsmål er, i hvilket omfang den accelererende finanskrise yderligere vil reducere væksten og arbejdsløsheden i de nye EU-lande i forhold til Kommissionens prognose.

B. Aktiekurser

Figur 2 Aktiekurser (jan. 2001=100)

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

 

Også aktiekurserne er blevet hårdt ramt i de nye EU-lande. Efter en næsten uafbrudt stigning siden tiltrædelsen, er det nu også begyndt at gå nedad i aktiekurserne for Polen, Ungarn og Tjekkiet. Også i de baltiske lande er der meget kraftige kursfald på aktiemarkedet. Det er et tegn på, at finanskrisen også for alvor er kommet til EU-10, der måske ikke slipper så helskindet igennem krisen, som tidligere antaget.

 

 

 

Niels Hoffmeyer (MK/SL)