Notat
til
Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg
om afgivelse af indlæg i sag C-262/08 - CopyGene A/S mod Skatteministeriet
Østre Landsret har ved kendelse af 23. juni 2008 i en sag anlagt af CopyGene A/S mod Skatteministeriet forelagt Domstolen fire spørgsmål om fortolkningen af begreberne transaktioner "i nær tilknytning" til hospitalsbehandling og "andre lignende behørigt anerkendte institutioner" i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b.
CopyGene A/S er Skandinaviens største privatejede stamcellebank. Sagsøgerens ydelser består i at indsamle, transportere, analysere og opbevare - i form af nedfrysning - nyfødtes navlesnorsblod med henblik på anvendelse af de i navlesnorsblodet indeholdte stamceller til behandling af barnet ved eventuelle senere livstruende eller alvorlige livssvækkende sygdomme (såkaldt autolog anvendelse). Sagsøgeren opkræver gebyrer for disse ydelser fra de forældre, som køber sagsøgerens ydelser.
Sagsøgeren har opnået tilladelse til sin virksomhed fra Lægemiddelstyrelsen i henhold til vævsloven (lov nr. 273 af 1. april 2006), der gennemfører EU's vævskontroldirektiv (direktiv nr. 2004/23/EF). Tilladelsen omfatter alene autolog anvendelse, men ikke allogen anvendelse (behandling af tredjemand, f.eks. et familiemedlem). Sagsøgeren forventer dog at opnå sådan tilladelse i 2009.
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens ydelser kan anses for momsfritaget efter den danske momslovs § 13, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b. Dette afhænger af, om sagsøgerens ydelser kan anses for transaktioner "i nær tilknytning" til hospitals-behandling i direktivbestemmelsens forstand. Det er endvidere en betingelse for momsfritagelse efter direktivet, at sagsøgerens virksomhed kan anses for en "behørigt anerkendt" institution på linie med f.eks. privathospitaler og privatpraktiserende læger og privatklinikker.
Sagsøgeren gør gældende, at sagsøgerens ydelser har nær tilknytning til hospitalsbehandling i direktivets forstand, selv om udtagningen og opbevaringen af navlesnorsblodet ikke sker i sammenhæng med en aktuel og specifik terapeutisk behandling af den pågældende. Videre gør sagsøgeren gældende, at sagsøgeren må anses for en behørigt anerkendt institution som følge af tilladelsen fra Lægemiddelstyrelsen.
Skatteministeriet har bestridt, at der er tale om transaktioner i nær tilknytning til hospitalsbehandling i momsmæssig forstand, idet ydelserne ikke udføres efter henvisning fra det offentlige sundhedsvæsen, og da ydelserne ikke leveres som led i en konkret og specifik hospitalsbehandling af den pågældende (eller af tredjemand ved allogen anvendelse).
Skatteministeriet har endvidere bestridt, at sagsøgeren kan anses for "behørigt anerkendt" af den danske stat, blot fordi sagsøgeren har en tilladelse i henhold til vævsloven, idet vævskontrolreglerne alene har karakter af forbrugerbeskyttelsesregler, hvorfor en tilladelse i henhold hertil ikke er udtryk for en videregående anerkendelse af sagsøgeren, der kan føre til momsfritagelse.
Regeringen har afgivet skriftligt indlæg i overensstemmelse hermed.