EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 171
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

17. december 2008

Kl. 9.00

2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Pia

Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Helle Thorning-Smidt

(S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Villy Søvndal (SF),

Margrethe Vestager (RV), Per Clausen (EL)

Jens Kirk (V), Ellen Trane Nørby (V), Lars Christian Lille-

holt (V), Ole Vagn Christensen (V), Mette Gjerskov (S),

Per Ørum Jørgensen (KF) og Bente Dahl (RV)

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsmini-

ster Per Stig Møller

Fra EPU deltog:

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 11.-12. decem-

ber 2008

Statsministeren:

Der var som bekendt topmøde i EU i sidste uge i Bruxelles. Set

med danske øjne var det et rigtigt godt møde. Jeg vil nævne de vigtigste resulta-

ter.

Først og fremmest lykkedes det at nå til enighed om EU’s klima- og energipakke.

Det er en aftale, som betyder, at vi har ryddet en stor sten af vejen forud for kli-

makonferencen i København næste år. Vi har sendt et markant signal til resten af

verden om, at EU står ved sine mål og sine løfter. Det er forudsætningen for, at

EU fortsat kan udøve et globalt lederskab i bekæmpelsen af menneskeskabte

klimaforandringer. Samtidig er aftalen et vigtigt skridt i retning af at øge Europas

energisikkerhed. Det er jo sådan, at øget anvendelse af vedvarende energi og

bedre energieffektivitet alt sammen bidrager til at gøre os mindre afhængige af

importeret olie og gas.

Aftalen indebærer, at der nu er enighed om, hvordan EU skal gennemføre sine

ambitiøse klima- og energimål. Det vil sige de 3 gange 20 i 2020, nemlig 20 pct.

vedvarende energi, 20 pct. mere energieffektivitet og 20 pct. reduktion af CO

udledningerne – og vel at mærke hele 30 pct. som led i en global klimaaftale. Jeg

vil ikke lægge skjul på, at der var tale om meget hårde forhandlinger. Men viljen til

at nå en aftale var til stede. Det er min forventning, at Europa-Parlamentets ple-

narforsamling senere i dag vil kunne vedtage de relevante retsakter. Jeg synes i

det hele taget, der er grund til at takke Europa-Parlamentet, som gennem for-

handlingerne har anlagt en meget konstruktiv linje og samtidig har været en vigtig

allieret for bl.a. Danmark.

Fra dansk side har regeringen gennem hele forløbet kæmpet for at sikre en så

ambitiøs pakke som muligt. Det er i høj grad lykkedes. De grundlæggende ele-

602

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

menter i Kommissionens forslag er opretholdt i den endelige aftale. Jeg vil godt

nævne de vigtigste fremskridt i forhold til i dag.

For det første får vi et nyt og langt mere effektivt CO

-kvotesystem. Vi får ét fælles

kvoteloft for hele EU. Det vil give en bedre og mere troværdig ramme. En ramme

som sikrer, at de besluttede reduktioner rent faktisk også bliver gennemført. Og vi

får ensartede kriterier for tildeling af kvoter på tværs af landegrænser, sådan at

virksomheder i samme sektor bliver stillet ens.

For det andet får vi væsentligt mere bortauktionering af kvoter, end tilfældet er i

dag. Vores tal tyder i retning af, at over halvdelen af kvoterne vil blive auktioneret i

2013 stigende til omkring 70 pct. i 2020.

For det tredje har vi aftalt, hvordan vi i praksis når målet om 20 pct. vedvarende

energi i 2020. Her er det i øvrigt sådan, at Danmark har påtaget sig et mål på 30

pct. og dermed går i front.

For det fjerde får vi et sæt ambitiøse bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.

Kriterier som vil sikre, at biobrændstoffer er bæredygtige i forhold til natur og mil-

jø. Og vi sikrer en særlig tilskyndelse til at anvende 2. generations biobrændstof-

fer.

For det femte har der været opbakning til et dansk forslag om fremme af elbiler.

Forslaget går ud på at skabe en særlig tilskyndelse til at opfylde målet om vedva-

rende energi inden for transportsektoren gennem elbiler.

Endelig er det besluttet at reducere bilers CO

-udledninger markant. Det er målet

at reducere udledningerne fra biler med 40 pct. i 2020 i forhold til i dag.

Samlet set er der tale om en rigtig god aftale. Der er selvfølgelig dele, som ville

have set anderledes ud, hvis det alene var Danmark, der bestemte. F.eks. havde

vi gerne set en endnu højere grad af auktionering. Men i det store perspektiv er

det imponerende, at EU kan vedtage en ambitiøs klimapakke på et tidspunkt,

hvor overskrifterne ellers mest handler om finansiel krise og økonomisk krise.

På mødet diskuterede vi også Lissabontraktaten. Vi nåede til enighed om en kø-

replan for, hvordan og hvornår Lissabontraktaten kan træde i kraft. Målet er, at

Lissabontraktaten skal kunne træde i kraft ved udgangen af 2009. Irland har for-

pligtet sig til at søge traktaten ratificeret før udløbet af den nuværende Kommissi-

ons embedsperiode. Det vil altså sige senest med udgangen af oktober 2009. EU

har så på sin side accepteret at imødekomme Irland på et antal punkter. For det

første er der enighed om, at Kommissionen også fremover skal bestå af ét med-

lem fra hvert land. For det andet er der enighed om, at EU vil give Irland de nød-

vendige juridiske garantier vedrørende tre emner. Det drejer sig om skattepolitik,

om Irlands neutralitetspolitik og om etiske og sociale spørgsmål såsom Irlands

abort- og familiepolitik. Den nøjagtige udformning af de juridiske garantier på dis-

se tre områder skal der arbejdes videre med i de kommende måneder under tjek-

kisk formandskab. For det tredje vil EU bekræfte den store betydning, som vi til-

lægger spørgsmål om bl.a. arbejdstageres rettigheder. Det vil formentlig ske i

form af en eller flere erklæringer. Men også det spørgsmål skal afklares nærmere

i de kommende måneder. Endelig var der enighed om, at der skal findes en løs-

ning i forhold til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for at tilgodese de

603

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

lande, der i første omgang går glip af pladser, fordi parlamentsvalget jo kommer til

at finde sted på grundlag af Nicetraktaten.

Jeg vil sige, at der er god grund til at være tilfreds med den overordnede løsning,

der er fundet. Fra dansk side har vi lagt vægt på, at Lissabontraktaten kan træde i

kraft snarest – simpelt hen fordi den giver en betydelig forbedring af rammerne for

EU-samarbejdet. Den løsning, vi har fundet, betyder, at Lissabontraktaten ikke

bliver genforhandlet. Og løsningen betyder, at traktaten ikke skal ratificeres igen

af andre medlemslande. Det er samtidig en aftale, som i meget høj grad imøde-

kommer de bekymringer og de hensyn, som er ført frem fra irsk side. Det er selv-

følgelig klart, at den nærmere gennemførelse af aftalen skal forhandles på plads

frem mod juni næste år. Det er jo en forudsætning for det hele, at der kan blive

enighed i det videre forløb frem mod juni. Men bliver der en sådan enighed om

disse punkter, ja, så er der grundlag for, at den irske befolkning kan tage stilling til

denne samlede aftale.

Vi drøftede på topmødet også tiltag rettet mod den økonomiske afmatning. Der

var opbakning til hovedelementerne i Kommissionens økonomiske genopret-

ningsplan, herunder forslaget om en koordineret finanspolitisk ekspansion. Sam-

tidig var der også enighed om, at finanspolitiske tiltag skal afspejle landenes for-

skellige udgangspunkter og forskellige behov. Og der var enighed om, at vækst-

og stabilitetspagten skal overholdes, så vi ikke sætter de offentlige finansers

holdbarhed over styr. Set med danske øjne er det positivt, at der var opbakning til,

at der på EU’s budget skal afsættes ekstra midler til investeringer i energieffektivi-

tet og infrastruktur. Jeg kan sige, at det danske ønske, som bl.a. blev fremført på

mødet i udvalget her, om en henvisning til større gennemsigtighed i konklusioner-

nes afsnit om finansiel regulering blev imødekommet.

Endelig skal jeg nævne, at der også var enighed om en erklæring om den euro-

pæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er jo et spørgsmål, der har været høj-

prioriteret under det franske EU-formandskab. Der er enighed om at styrke EU’s

militære og civile kapaciteter og ikke mindst om at udvikle en samtænkning mel-

lem civile og militære indsatser. Det er noget, vi fra dansk side lægger megen

vægt på. Der er også lagt op til en styrkelse af forholdet mellem EU og NATO.

Jeg vil også sige, at det på det punkt alt i alt er et meget positivt resultat, som og-

så er en del af Frankrigs vej tilbage til NATO-samarbejdet.

Formanden

glædede sig over, at udvalget havde fået gennemsigtighed ind i

konklusionerne.

Per Clausen

spurgte, om de garantier, man vil give Irland på tre punkter, giver

landet nogle rettigheder, som det ikke har i dag, og om det i givet fald vil have

konsekvenser for andre EU-lande. Han ville gerne vide, hvilken juridisk form ga-

rantierne formodes at få. Endelig ville han gerne vide, hvad forklaringen er på, at

man på de tre førstnævnte områder vil give garantier, mens man på det fjerde,

som handler om konfliktretten, kun lægger stor vægt på spørgsmålet – altså kun

vil komme med en uforpligtende erklæring. Spiller det overhovedet nogen rolle,

eller er det kun glasur på Lissabontraktaten?

604

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Når statsministeren sidder i Det Europæiske Råd og siger, at det er vigtigt, at

medlemslandene snarest lægger sidste hånd på foranstaltninger, der kan få det

finansielle system til at fungere tilfredsstillende, hvornår har statsministeren så

tænkt sig at lægge sidste hånd på de ændringer, der skal til i det danske finansiel-

le system. Per Clausen var ikke sikker på, at alle dem, der venter på lån, kan ven-

te til januar.

Med hensyn til klimaet siger statsministeren, at der er vedtaget en ambitiøs plan –

og bagatelliserer de problemer, der er i den – men når der kommer mindre aukti-

onering, kommer der også færre indtægter, som skulle have været brugt til at

hjælpe udviklingslandene.

Man har udvidet adgangen til at købe kvoter. Per Clausen spurgte, om det ikke er

et meget stort problem, at alle, der har forstand på det, siger, at der ikke sker no-

gen reel reduktion af udslippet i de tredjeverdenslande, hvor man køber kvoterne.

Mener statsministeren ikke, det er et problem, at anvendelsen af biobrændstof i

praksis fører til, at man opdyrker nogle af regnskovene?

Når man har besluttet sig til, at man vil bruge 300 mio. euro på CO

-lagring, kan

det så undgå at få negative konsekvenser for, hvor mange midler der kan afsæt-

tes til forskning og udvikling af vedvarende energi?

Anne Grete Holmsgaard

syntes, aftalen med Irland var positiv, men spurgte, om

Danmark vil arbejde for, at den del af aftalen, der drejer sig om lønmodtagerret-

tigheder, får form af en protokol, hvoraf det meget tydeligt fremgår, at man vil be-

skytte konfliktretten. Hun så det som en mulighed for at sikre, at Lavaldommen

kommer op på topmødeniveau.

Hun mente, klimapakken var blevet mere og mere udtyndet, siden Kommissionen

fremsatte sit forslag, idet man kan købe over halvdelen af den kvote, man skulle

reducere med, i et andet land, der ikke har noget loft over sit udslip. Hidtil har det

været regeringens og Kommissionens holdning, at køb skulle være et supple-

ment, hvilket logisk må betyde, at det i hvert fald ikke kan være over 50 pct. Anne

Grete Holmsgaard spurgte, hvad Danmark vil gøre. Hun gik ud fra, at vi stadig har

den holdning, at vi ikke køber over halvdelen.

Mette Gjerskov

forstod, at statsministeren var meget optimistisk, da han kom ud

fra mødet i Bruxelles, men mente ikke, man var lige så optimistiske på FN’s kli-

matopmødet i Poznan. Det er da vældig godt, at man har holdt fast i målene, men

usikkerheden fik resten af verden til at sige: ”Hvem skal så være leder?” Hvis vi

overlader det til USA, mente Mette Gjerskov ikke, det ville komme på et niveau, vi

kunne være tilfredse med.

Så vidt hun havde forstået, køber vi os til over halvdelen af udledningerne, bl.a.

ved CDM-projekter i udviklingslandene. Det syntes hun var et voldsomt uheldigt

signal at sende.

Hun forstod, at man kunne støtte kraftværker med op til 15 pct. af investeringen,

og ville sikre sig, at det gælder værker, som udnytter restvarmen i form af fjern-

varme.

605

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Vi fastholder målene med de tre gange 20, og at vi skal op på 30 pct. som led i en

global aftale. Men har vi fået nogen tilkendegivelser fra de andre lande om, hvor-

dan man har tænkt sig at nå op på de 30 pct.?

Pia Adelsteen

syntes, det var dejligt, at Irland havde fået lov til at få en folkeaf-

stemning, når man nu ikke fik det i Danmark. Irland har åbenbart også fået nogle

garantier eller undtagelser, fordi vælgerne sagde nej. Det kunne vi måske også

have fået i Danmark. Hun mente, vi skulle kigge nærmere på det, der var lovet

Irland i forbindelse med arbejdsmarkedets parter, og arbejde på, at konfliktretten

bliver sikret i Danmark.

Margrethe Vestager

fandt det meget positivt, at Lissabontraktaten kan træde i

kraft inden udgangen af 2009. Hun opfordrede statsministeren til at arbejde for

muligheden for en dansk folkeafstemning om vores forbehold i den kommende

tid, idet hun mente, det ville virke stærkt, hvis Danmark kunne være fuldt og helt

med i Lissabontraktaten.

Hun var godt klar over, at Danmark havde været imod øremærkning, men ikke

desto mindre indebærer direktivforslaget jo, at 20 pct. af indtægterne fra auktio-

neringen bør anvendes til de omkostninger, som er forbundet med tilpasningen til

klimaændringerne. Derfor spurgte hun, om statsministeren er indstillet på, at der

findes en ordning for ulandene som f.eks. den fond, Norge har foreslået. Hun

spurgte, om statsministeren har opgivet at bruge provenuet fra salg af CO

-kvoter

til skattelettelser i Danmark.

Hun mindede om, at der ikke er bindende mål for vedvarende energi før 2020, og

spurgte, hvordan det så skal lykkes at nå 20 pct. i 2020, når der ikke er lagt nogen

sti for, hvordan udbygningen skal ske. Hun syntes, det var besynderligt, at man

troede, man kunne nå målet uden at fastsætte delmål.

Hvis man ser på det samlede regnestykke og tager i betragtning, at elsektoren i

Østeuropa er delvis undtaget, og at store dele af industrien får en række gratis

kvoter, samt at medlemsstaterne kun på papiret er forpligtet til at opfylde redukti-

onsmålene og VE-målene, er de reduktionsmål, man blev enige om, så realisti-

ske? Når det drejer sig om virkemidlerne, tynder man ud og tynder ud. På den

baggrund fandt hun det meget svært at se Europa som foregangsregion.

Jens Kirk

pegede i anledning af statsministerens omtale af, at elbiler skal frem-

mes, på, at også brintbiler er interessante.

Han spurgte, om biobrændstof baseret på brasiliansk majs vil blive betegnet som

1. generations biobrændstof og altså ikke være interessant, når man vil fremme 2.

generations teknologi.

Svend Auken

bad statsministeren forklare den mekanik, man vil anvende i relati-

on til, at hvert land skal have en kommissær, idet han forstod, at først skal Lissa-

bontraktaten vedtages, og så skal stats- og regeringscheferne med enstemmig-

hed beslutte, at hvert land skal have en kommissær. Som han læste bestemmel-

sen, kunne det ikke vare evigt.

Mange i Danmark var interesseret i at få løst problemet med konfliktretten i Dan-

mark, og der blev lavet et godt stykke arbejde i Christiansenudvalget. Men et fler-

606

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

tal mener, vi skal støtte de europæiske fagbevægelsers ønske om på et tidspunkt

at få det løst på Det Europæiske Råds niveau. Derfor syntes han, det var meget

rimeligt at stille det spørgsmål, som Per Clausen stillede. Ikke som betingelse for

at acceptere Lissabontraktaten, men i fortsættelse af den irske diskussion.

Han mente, alle var glade for, at der kom et resultat vedrørende klima- og energi-

pakken, men han var bekymret for indholdet. Han oplæste følgende fra topmøde-

konklusionerne: ”Denne pakke vil gennemføre de ambitiøse tilsagn, som Den

Europæiske Union gav på energi- og klimaområdet i marts 2007 og marts 2008,

navnlig målet om, at drivhusgasemissionerne skal være reduceret med 20 pct. i

2020. Det Europæiske Råd bekræfter Den Europæiske Unions tilsagn om at for-

høje denne reduktion til 30 pct. inden for rammerne af en ambitiøs og samlet glo-

bal aftale i København for så vidt angår klimaændringerne efter 2012, forudsat at

de øvrige udviklede lande forpligter sig til at nå lignende emissionsreduktioner…”

og spurgte, om der deri lå, at USA skal binde sig til en 30 pct. reduktion, hvis Eu-

ropa skal gøre det. Svend Auken pegede i den forbindelse på, at Berlusconi pra-

ler af, at det skal vedtages med enstemmighed, hvis man skal gå til 30 pct.

Svend Auken nævnte, at når man taler om køb af kvoter, er der ikke kun tale om

CDM-projekter. Man kan også købe kvoter i Rusland. Financial Times har regnet

ud, at Europa kan købe over 60 pct. i udlandet, og for Danmark er det endda 70

pct., således at man i EU kun skal reducere med under 10 pct. I betragtning af at

klimapanelet har anbefalet, at vi reducerer med 25-40 pct. uden køb i udlandet,

syntes Svend Auken, det var ærgerligt, at det blev så ringe, som det blev.

Statsministeren

sagde i relation til Per Clausens spørgsmål om, hvorvidt Irland

har fået noget udover hvad der allerede gælder i dag, at for så vidt angår én

kommissær pr. land har Irland fået noget, som ikke følger af Lissabontraktaten.

Men med hensyn til de juridiske garantier på de andre områder og de ønskede

erklæringer kan man godt sige, at Irland ikke har fået noget, de ikke allerede hav-

de. Men man har understreget nogle ting, som var vigtige for de irske vælgere.

Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvilken form sådanne juridi-

ske garantier skal have. Det er noget af det, der skal forhandles frem til juni må-

ned.

Statsministeren mente, at der med hensyn til arbejdstagerrettigheder ville blive

tale om en erklæring eller lignende, som ikke ville ændre grundlæggende på EU’s

politik på området, men som kunne bidrage til at styrke opmærksomheden og

respekten for lønmodtagernes rettigheder. Hvis der bliver enighed om en sådan

erklæring, må den gælde hele EU. Det er selvfølgelig en sag, vi vil følge meget

nøje fra dansk side. Det drejer sig om at finde den rigtige balance mellem konflikt-

retten på den ene side og på den anden side at EU ikke undergraver, at det er

arbejdsmarkedets parter, der aftaler forholdene på arbejdsmarkedet.

NOT

Planen vedrørende bankpakke 2 for den finansielle sektor i dansk sammenhæng

vil blive afklaret i januar måned, hvilket faktisk er en meget hurtig reaktion.

Per Clausen har ret i, at når der auktioneres mindre, end der var lagt op til fra

Kommissionens side, så bliver der også et mindre provenu. Statsministeren un-

607

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

derstregede, at spørgsmålet om auktionering ikke har noget at gøre med redukti-

onsmålene, som opretholdes.

Statsministeren sagde til Per Clausen vedrørende biobrændstof, at der bliver

fastsat et bæredygtighedskriterium, og vi har presset meget på for at sikre, at der

sker en ordentlig fortrængning. Fortrængningprocenten vil i 2017 være på 50 pct.

Det er i høj grad Danmarks fortjeneste, at dette langsigtede mål er kommet med.

Det er klart, at der skal være et positivt miljøregnskab. Vi skal ikke udvikle en tek-

nologi, hvor biobrændstof konkurrerer med fødevarer. Men hvis teknologien base-

rer sig på affald, er det da alle tiders.

NOT

Han svarede Anne Grete Holmsgaard vedrørende muligheden for at købe kvoter,

at han opfattede det som en fleksibilitet. Han ville fremsende et notat, som belyste

procenterne. Vi har hele tiden lagt vægt på, at vi skulle klare hovedparten af re-

duktionen selv. De tal, vi har på nuværende tidspunkt, underbygger, at det bliver

tilfældet. Der er tale om en national beslutning om, i hvor høj grad man vil gøre

brug af muligheden for at købe kvoter i udlandet, så det er Folketinget og den

danske regering, der træffer beslutning om det for Danmarks vedkommende.

I svaret til Mette Gjerskov sagde statsministeren, at han mente, det var et meget

positivt signal, der kom fra Bruxelles til Poznan. I Poznan skete der jo ikke frem-

skridt, før der kom en melding fra Bruxelles.

Der er ikke taget stilling til, hvad den plan, der er lagt frem for Irland, vil betyde for

de danske forbehold, svarede statsministeren Margrethe Vestager. Forudsætnin-

gen for, at den køreplan, der nu er lagt, kan gennemføres, er, at de forhandlinger,

der skal være med Irland frem til juni, fører til et resultat, som er tilfredsstillende

for såvel Irland som de øvrige 26 medlemslande.

Med hensyn til anvendelse af provenuet fra auktioneringen var statsministerens

synspunkt uændret. Der er stadig tale om en ikke ubetydelig bortauktionering, og

for elsektorens vedkommende er der en helt uændret 100 pct. bortauktionering,

så i en dansk sammenhæng vil der stadig være et betydeligt provenu, som kan

anvendes i forbindelse med en skattereform.

Med hensyn til, hvordan vi når målet for vedvarende energi, var statsministeren

ikke i tvivl om, at det vil ske ved en gradvis forhøjelse af andelen af vedvarende

energi i alle medlemslande. Man kan ikke vente til allersidst.

Statsministeren var ikke enig med Margrethe Vestager i, at de beslutninger, der

er truffet vedrørende auktionering, betyder en udtynding af midlerne. Målene er

faste, og landene skal nå målene. Ud fra fordelingsmæssige synspunkter er det

vigtigt, at man auktionerer, men det har ingenting at gøre med landenes forplig-

telser. I den forbindelse pointerede statsministeren, at den polske undtagelse be-

tales af de polske kvoter. Han tilføjede, at i forhold til i dag er der jo tale om en

kraftig skærpelse af reduktionsforpligtelsen. Statsministeren mente ikke, EU’s

troværdighed har lidt nogen skade, idet det, landene omkring os lægger mærke

til, er, at vi fastholder de ambitiøse mål.

Statsministeren var enig med Jens Kirk i, at brintteknologi er et overordentlig per-

spektivrigt område. Hvis man på den måde kan koble vindkraft til bilers drivmidler,

er der tale om en meget perspektivrig teknologiudvikling.

608

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

På Svend Aukens spørgsmål, om beslutningen om én kommissær pr. land vil

gælde i al evighed, sagde statsministeren, at den gælder, indtil man træffer en

anden beslutning.

I anledning af det, Svend Auken havde refereret at en anden regeringsleder hav-

de udtalt, præciserede statsministeren, at når vi som led i en global aftale skal

reducere med 30 pct., skal beslutningen herom træffes efter reglerne om fælles

beslutningstagning, dvs. ved en flertalsafgørelse. En global aftale skal jo have et

vist indhold, og derfor gik statsministeren ud fra, at når vi går fra 20 til 30 pct., skal

de andre industrialiserede lande også yde noget. Hvor meget det præcis skal væ-

re for USA’s vedkommende, er der ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt. I

øvrigt skal de mest udviklede af udviklingslandene også bidrage. Det må vi vurde-

re til december næste år.

Per Clausen

spurgte, hvordan en erklæring om konfliktretten kunne få betydning

for EF-Domstolens afgørelser.

Er det ikke rigtigt, at EU i dag ikke har en plan for, hvordan man skal tilbyde tred-

jeverdenslandene en finansieringsordning i forbindelse med topmødet i Køben-

havn.

I anledning af at statsministeren troede, man nok skulle nå målene vedrørende

vedvarende energi, selv om der ikke er nogen delmål, pegede Per Clausen på, at

vi herhjemme har eksempler på, at det ikke har kunnet lade sig gøre uden delmål,

og nævnte i den forbindelse pesticidplanen og vandmiljøplanen.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det er meget vigtigt, at Danmark arbejder for, at

det kommer ind i en erklæring, at man skal sikre konfliktretten, idet det er chancen

for at få denne sag op på et topmøde.

Hun syntes, det var positivt, at statsministeren stadig havde den holdning, at ho-

vedparten af reduktionen skal foretages i de enkelte lande. Men Kommissionens

egne beregninger viser, at man kan købe sig til over halvdelen af reduktionen.

Hun mente ikke, det hænger sammen, når man tænker på, at i 2060 skal vi være

oppe på 60-80 pct. reduktion. Hun ville gerne have statsministeren til at bekræfte,

at Danmark under ingen omstændigheder vil købe noget, der ligner halvdelen.

Mette Gjerskov

pegede på, at Miljøagenturet sagde, at fra 2012 til 2020 vil over

to tredjedel af reduktionen komme fra kreditter.

Hun gentog sit spørgsmål om kraftværker.

Hun pegede på, at amerikanerne ikke kunne tage lederskabet i Poznan, da den

nye præsident ikke var tiltrådt. Og det var først en af de allersidste dage, der kom

en konklusion fra Bruxelles.

Pia Adelsteen

kunne godt forestille sig, at irerne stemte nej, når de opdagede, at

de kun havde fået løfte om en kommissær. Hvad er planen så?

Margrethe Vestager

sagde, at de øvrige lande måske ikke planlægger en lø-

bende udbygning af den vedvarende energi, fordi de ser på, hvordan vi har hånd-

teret situationen i Danmark i de senere år.

Hun var glad for, at man fik nogle tal for køb, men efterlyste statsministerens poli-

tiske holdning til spørgsmålet. Der er jo tale om en national afgørelse.

609

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Hun savnede svar på spørgsmålet om, hvad statsministeren mente om det nor-

ske forslag om at sørge for, at der etableres en fond til fordel for ulandene.

Per Ørum Jørgensen

bad statsministeren bekræfte, at det er regeringens inten-

tion at gennemføre de planer, man har om at nedbringe CO

-udledningerne på

nationalt plan, altså ikke blot vil købe sig aflad.

Han ville også godt have statsministerens bekræftelse af, at der er en sammen-

hæng mellem klimapakken og det forhold, at Danmark involverer sig i projekter i

udviklingslandene, der betyder teknologioverførsel.

Villy Søvndal

tog udgangspunkt i, at statsministeren afviste at vente til slut med

at opfylde målene, og at han samtidig redegjorde for fortrængningsprocenterne,

og spurgte, om det betyder, at statsministeren er villig til at lave nogle bindende

delmål.

Formanden

sagde, at Europaudvalget ville stille et skriftligt spørgsmål om det

med fleksibiliteten, så man kan være sikker på, at der bliver svaret på det, man er

interesseret i at vide.

Statsministeren

forsikrede til Per Clausen om, at regeringen meget nøje vil følge

drøftelserne om konfliktretten, hvilket han allerede havde sagt til sin irske kollega.

Han kunne bare ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad en erklæring

ville komme til at gå ud på, da Irland ikke har fremsat noget specifikt ønske end-

nu.

Støtte til ulandene og det norske forslag om en fond er bestemt temaer, som ind-

går i de globale klimaforhandlinger. Det skal diskuteres på topmødet til marts,

hvor EU’s holdning til det spørgsmål vil blive fastlagt. Statsministeren var ikke i

tvivl om, at hvis vi skal nå en global klimaaftale i København, er vi nødt til at udvik-

le en global finansiel mekanisme, som kan hjælpe med at gøre ny grøn teknologi

tilgængelig for fattige lande.

I anledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål og Margrethe Vesteragers

efterlysning af regeringens politiske holdninger sagde statsministeren, at det klart

var hans opfattelse, at man ikke bare skal kunne købe kvoter og selv slippe for at

gøre noget. Vi har hele tiden holdt fast i, at vi skal gøre hovedparten selv, hvilket

også gælder for Danmarks vedkommende. Men principielt var statsministeren

tilhænger af fleksibilitet, som giver mest miljø og klima for pengene. Det er simpelt

hen sund økonomisk fornuft.

Statsministeren var enig med Mette Gjerskov i, at der vil være behov for et mar-

kant politisk lederskab for at få en aftale i København. Han erkendte, at konferen-

cen i Poznan var præget af, at man befandt sig i et vadested. Men det er faktisk

fra EU, der er kommet positive signaler, og der er ingen region i hele verden, der

har forpligtet sig så ambitiøst.

Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at Irland har fået opfyldt sine ønsker. Re-

geringen har ikke gjort sig tanke om, hvad der vil ske, hvis irerne stemmer nej

igen. Nu går vi efter at finde en løsning, som den irske befolkning kan tage stilling

til.

610

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Statsministeren var ikke så pessimistisk som Margrethe Vestager med hensyn til,

hvordan andre lande så på Danmark, men mente, at de betragtede Danmark

som en rollemodel og som et positivt forbillede.

Han bekræftede i svaret til Per Ørum Jørgensen, at der skal ske teknologioverfør-

sel til ulandene i forbindelse med, at vi investerer i projekter i andre lande. Alt an-

det ville være fjendtligt over for ulandene.

Statsministeren sagde i anledning af Villy Søvndals bemærkninger, at en løbende

forhøjelse af procenten af vedvarende energi ikke var noget, man havde drøftet

på topmødet, men det skyldes, at det fremgår af direktivet, at der er delmål.

611

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Punkt 2. Samråd med statsministeren om samrådsspørgsmål I vedr.

”Green New Deal” og samrådsspørgsmål D fra EPU vedr. at gøre

Danmark til en ny grøn vindernation

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål I (vedlagt)

EPU alm. del (08) – samrådsspørgsmål D (vedlagt)

Det Europæiske Råd 11-12/12-08 – Bilag 7 (Konklusioner af

15/12-08)

EU-note – E 21 (notat af 12/12-08 om topmødet)

Under dette punkt deltog såvel Europaudvalgets som Det Energipolitiske Udvalgs

medlemmer.

Samrådsspørgsmål I stillet af Europaudvalget havde følgende ordlyd:

”Hvilke initiativer vil regeringen tage i EU og andre internationale samarbejdsor-

ganer for at få sat gang i en ”Green New Deal”, hvor finanskrisen og dens konse-

kvenser modgås af massive investeringer i vedvarende energi og energibespa-

relser?”

Samrådsspørgsmål D stillet af Det Energipolitiske Udvalg havde følgende ordlyd:

”Vil statsministeren redegøre for, hvilke konkrete planer og overvejelser på ener-

gi- og klimaområdet der ligger bag planen om at gøre Danmark til en ny grøn vin-

dernation? Vil statsministeren herunder oplyse, om energiaftalen fra februar 2008

overvejes genoptaget, og om der påtænkes ændringer i forslaget til VE-lov, som

netop nu behandles i Folketinget?”

Formanden

bad statsministeren besvare de to samrådsspørgsmål samtidig. Han

oplyste, at på grund af mange mødeforpligtelser kl. 12 skulle samrådet være af-

sluttet inden da.

Mette Gjerskov

begrundede samrådsspørgsmål D, som var stillet af Energiud-

valget. Hun havde indkaldt til samrådet på grund af den melding, statsministeren

var kommet med på Venstres landsmøde den 16. november, hvorefter der nu

skal gøres noget på det grønne område og for klimaet, idet hun ikke kunne få det

til at harmonere med de debatter, der havde været i Folketinget. I den forbindelse

nævnte hun debatten den 18. november med transportministeren om busser, den

18. november med velfærdsministeren om anlægsloftet, den 19. november med

klimaministeren om en tredobling af bevillingerne til Lomborgs institut, den 27.

november med miljøministeren om klimamærkning og senest den 2. december

med miljøministeren om planlægning af vindmøller.

612

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmål I, som var stillet af Europaudvalget.

Han mente, vi i Europa var i den enestående gunstige situation, at vi kunne gøre

noget for at modvirke finanskrisen og den stigende arbejdsløshed, samtidig med

at vi gjorde noget for at fremme natur og miljø, f.eks. ved at fremme nyt byggeri.

Statsministeren:

Jeg er rigtig glad for, at vi får en lejlighed til netop i en sam-

menhæng at drøfte disse spørgsmål. Jeg var i og for sig ked af, at Mette Gjerskov

stoppede den 2. december i sin gennemgang af ting, som var hændt fra afslut-

ningen af Venstres landsmøde og så en periode frem. For jeg synes, et retvisen-

de billede havde fortjent, at man også nævnte, at den 8. december spillede rege-

ringen ud med sit store grønne transportudspil, som jo er første led i udmøntnin-

gen af det, jeg sagde på Venstres landsmøde. Det kunne være den korte udgave

af svaret på det første spørgsmål.

Til Per Clausen kan jeg sige, at det spørgsmål, der er stillet her, om ikke man

burde slå to fluer med ét smæk og give økonomien en stimulans, samtidig med at

vi får investeret i en grøn dagsorden, kan jeg svare: Ja men det er lige præcis det,

der er min tanke. Det var også derfor, overskriften over det, jeg sagde på lands-

mødet, netop var ”grøn vækst.”

Selv om jeg ved, at formanden godt kan lide korte svar, er det nok alligevel for

kort. Så jeg vil godt uddybe det, jeg her har sagt, en lille smule.

Det indgår i spørgsmålet fra Energiudvalget, om regeringen i lyset af det passe-

rede har planer om at genåbne energiaftalen og ændre loven om vedvarende

energi. Jeg kan starte med at slå fast, at vi har ingen planer om at genåbne den

energiaftale, som et meget bredt flertal i Folketinget indgik i for mindre end et år

siden. Det var i februar. Det samme gælder loven om vedvarende energi, som jo

er en del af energiaftalen. Der er efter vores opfattelse tale om en meget ambitiøs

energiaftale, og vi har en stor opgave foran os med at gennemføre aftalen, så vi

kan dreje Danmarks energiforsyning over på et nyt, grønt spor. Hvis vi her fra

Christiansborg sender signaler, som skaber uklarhed og tvivl om dansk energipo-

litik, risikerer vi jo, at investorer og andre aktører standser udbygningen med ved-

varende energi. Det ville være stærkt uheldigt, ikke mindst i lyset af at Danmark

netop har overtaget ledelsen af klimaprocessen op mod topmødet i København

om mindre end 12 måneder. Jeg vil altså opfordre til, at vi fra politisk hold giver

energisektoren arbejdsro, samtidig med at vi fastholder fokus på det lange sigt.

Som nævnt tidligere er det regeringens vision at gøre Danmark helt uafhængig af

fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Vi ved alle sammen, at det vil kræve

grundlæggende ændringer i det danske samfund over de kommende årtier. Men

det vil også give nye muligheder i form af titusindvis af nye jobs. Man kan tale om

en gradvis, men målrettet grøn revolution af det danske samfund.

Regeringens indsats vil følge fire spor: For det første vil vi gennemføre ambitiøse

og fokuserede reformer inden for bl.a. transport, landbrug, miljø og bygninger. For

det andet vil vi gennemføre en grøn skattereform. For det tredje vil vi gøre Dan-

mark til et vækstcentrum for grøn teknologi og udvikling. For det fjerde vil vi stå i

spidsen for arbejdet med at opnå en international klimaaftale i København i 2009.

613

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Hvis vi starter med transport m.v., så er det sådan, at regeringen den 8. decem-

ber præsenterede et ambitiøst grønt transportudspil. Transportplanen er den før-

ste, der sætter målrettet ind på at stoppe den konstante stigning i CO

-udslip fra

transport og vende det til et fald over de kommende år. Vi vil bl.a. løse opgaven

ved at udbygge den kollektive transport, så langt flere tager toget i stedet for bilen.

Det vil selvsagt gavne klimaet. Vi vil gennemføre en grøn omlægning af bilbe-

skatningen, så det bliver markant billigere at købe en energiøkonomisk bil. Bl.a.

skal det være attraktivt at købe en elbil, så vi får udbredt den nye teknologi. Til

gengæld skal det være dyrere at bruge bilen. Særligt i områder og på tidspunkter,

hvor vejnettet er belastet af trængsel. Det er klart, at den omlægning skal ske in-

den for rammerne af skattestoppet.

Regeringen vil også i begyndelsen af 2009 præsentere et udspil til grøn vækst på

miljø- og fødevareområdet. Vi skal have en grøn fødevaresektor. Landbrugets

udledning af næringsstoffer og drivhusgasser skal ned. Vi skal have reduceret de

skadelige virkninger fra pesticiderne. Og vi skal have mere og bedre natur. Sam-

tidig skal landbrugserhvervet have nye vækstmuligheder. Bl.a. som leverandør af

grøn energi.

Endelig vil regeringen i begyndelsen af det nye år lancere en strategi for energi-

besparelser i bygninger og boliger. Danmark har allerede i dag nogle af de skrap-

peste energikrav til nybyggeri i verden. Men vi sætter nye mål. Målet er, at energi-

forbruget i nye bygninger skal være reduceret med 75 pct. i 2020. Desuden vil

regeringen i strategien foreslå konkrete initiativer, som kan reducere energifor-

bruget i eksisterende bygninger.

Regeringen har herudover taget skridt til at forberede næste fase i den grønne

omstilling. Regeringen nedsatte således en klimakommission i foråret 2008. Den

skal bl.a. give solidt grundlag for at udarbejde en langsigtet klimapolitik, der yder-

ligere kan reducere udledningen af drivhusgasser og samtidig understøtte øko-

nomisk vækst og velstand. Et væsentligt tema i kommissionens arbejde er nye

intelligente måder, hvorpå man kan spare på energien og gøre energianvendel-

sen endnu mere effektiv. Et andet tema er, hvordan vi indpasser vind, sol, bio-

masse og anden vedvarende energi i et stabilt forsyningssystem. Tanken er, at

klimakommissionen skal afrapportere i 2010.

Så er der skat. For udover disse fokuserede reformer af centrale sektorer vil rege-

ringen også designe en kommende skattereform, så den understøtter den grønne

vækstvision. Vi har brug for et skattesystem, hvor det bedre kan betale sig at yde

en ekstra indsats, bedre betale sig at tage et arbejde. Men vi har også brug for et

skattesystem, som styrker incitamentet til at handle grønt og handle energiøko-

nomisk. Regeringen vil derfor gennemføre en grøn skattereform, hvor vi sænker

skatten på arbejde og øger incitamentet til at spare på energien. I det hele taget

skal vi være bedre til at bruge markedets egne instrumenter til at nå de grønne

mål. F.eks. ved hjælp af omsættelige kvoter, som vi jo kender det fra CO

området.

Så er der forskning og udvikling og innovation af grøn teknologi. Det er jo sådan,

at Danmark har meget stærke kompetencer inden for det energiteknologiske om-

614

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

råde. Vores eksport af energiteknologi er vokset hurtigere end den generelle ek-

sport de seneste ti år. Og værdien af eksporten af energiteknologi er nu på over

50 mia. kr. årligt. Det er en position, som vi skal styrke og udnytte. Regeringen vil

gøre Danmark til et førende grønt teknologilaboratorium. Vi skal være centrum for

udvikling og demonstration af nye teknologier. F.eks. forskning og udvikling af

teknologier som kan lagre strømmen fra vindmøller og bruge den i transportsekto-

ren eller i husholdningerne. F.eks. nye teknologier på transportområdet, som kan

reducere afhængigheden af de fossile brændsler. Det er områder med meget

store muligheder.

Regeringen vil foreslå de partier, der står bag aftalen om globaliseringsmidlerne,

at vi målretter en meget betydelig del af de ufordelte globaliseringsmidler frem

mod 2012 til at realisere en grøn vækstvision. Samtidig vil vi gøre det attraktivt at

etablere storskalaforsøg på f.eks. transportområdet. Ideen er at gøre det attraktivt

for offentlige og private at indgå partnerskaber for at afprøve f.eks. nye transport-

teknologier i den kollektive transport.

Jeg vil gerne sige, at det efter regeringens opfattelse er en national opgave at få

drejet Danmark over på et grønt spor. Regeringen vil derfor i forbindelse med de

konkrete udspil invitere til et bredt samarbejde. Nøgleordene for regeringens til-

gang er:

Højt ambitionsniveau. Regeringen vil sætte ambitiøse mål og tage hånd om

de reelle problemstillinger, ligesom vi har gjort det med transportudspillet.

Konkrete og troværdige løsninger. Regeringen vil præsentere konkrete løs-

ninger på de udfordringer, som vi står over for. Vi vil vælge de løsninger, som

bedst og billigst kan indfri vores målsætninger.

Tryghed i gennemførelsen. Det er vigtigt, at reformerne bliver forankret bredt.

Regeringen vil derfor lægge sine reformforslag åbent frem og gennemføre

initiativerne, så der bliver tid til at tilpasse sig.

Men indsatsen rækker ud over det nationale. Vi arbejder målrettet for, at der også

i EU og i andre internationale organisationer bliver taget initiativer, der kan under-

støtte udviklingen i retning af et lavemissionssamfund. Med EU’s klima- og ener-

gipakke har vi en særdeles god ramme for at fremme CO

-reduktioner, fremme

energieffektivisering, fremme vedvarende energi i Europa. Vi får et nyt og bedre

kvotesystem, der via prismekanismen sikrer, at virksomhederne har de rigtig inci-

tamenter til at investere i klimavenlige teknologier.

Jeg synes, det er vigtigt at være opmærksom på, at selv om vi når målet om ud-

bygning af den vedvarende energi, så viser prognoserne, at EU også i fremtiden

vil være afhængig af importeret energi. Derfor er det afgørende, at EU forstærker

indsatsen for at forbedre energiforsyningssikkerheden. På den baggrund er det

meget positivt, at EU-Kommissionen i november fremlagde en handlingsplan for

energisikkerhed og energisolidaritet. Det er forventningen, at planen i løbet af

2009 vil blive udmøntet i konkrete beslutninger. Regeringen vil forsøge at præge

det arbejde mest muligt med danske fingeraftryk, herunder styrket EU-fokus på

øget energieffektivitet, bl.a. gennem fremme af lavenergibyggeri, fremme af elbi-

ler og anvendelse af den mest energieffektive teknologi i erhvervslivet.

615

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Det er også vigtigt med ordentlig spredning af energikilder og energiforsyning.

Ikke mindst via en udbygning af el- og gasforbindelserne. Fra dansk side vil vi

især arbejde for, at vi får en bedre energiforsyning i Østersøområdet, ikke mindst

når vi taler om de tre baltiske stater. Her har EU-Kommissionen fremlagt det, der

hedder Baltic Interconnection Plan, som vi vil arbejde for får topprioritet. Vi vil og-

så arbejde for større satsning på forskning i energieffektivitet og vedvarende

energi inden for EU’s forskningsprogrammer.

Endelig er der jo den store internationale klimakonference i København. Det bliver

selvfølgelig en af de vigtigste prioriteter i det kommende år at arbejde på at få en

global klimaaftale på plads. Der er ingen grund til at skjule, at den udfordring er

blevet endnu større i lyset af finanskrisen og den økonomiske usikkerhed. Ikke

kun herhjemme, men også i mange kernelande som f.eks. USA og Kina er rege-

ringerne enige i, at en løsning på klimaproblemet også kan være en løsning på

den økonomiske recession. Min klare opfattelse er, at hvis alle arbejder hen imod

sådan en ny grøn økonomi med et lavemissionssamfund, så vil det kunne skabe

stor, bæredygtig vækst både i ilande og ulande. Regeringens grønne strategi ind-

går derfor som et bidrag til den globale omstilling til en grøn økonomi. Danmarks

værtskab for klimakonferencen næste år er en kolossal opgave. Regeringen vil

arbejde for en ambitiøs FN-aftale, en FN-aftale der reelt sikrer de nødvendige

indsatser for at løse klimaproblemet. De spørgsmål, vi behandler, går ind til ker-

nen af vores økonomier og dermed vores fremtid. Derfor er der også behov for

engagement af stats- og regeringschefer. Jeg er i nær kontakt med FN’s general-

sekretær og forventer, at der inden for få måneder bliver indkaldt til et møde, hvor

en kernegruppe af stats- og regeringschefer vil drøfte, hvordan vi kan nærme os

en løsning på klima- og energiproblemerne.

Der er især tre hovedudfordringer, som vi skal bruge det kommende år på at få

løst. For det første fordelingen af reduktionsindsatsen, herunder med ambitiøse

reduktionsmål for industrilandene og indsats fra de store udviklingslande; men det

er klart, de rige lande må gå forrest. For det andet at sikre udvikling og finansie-

ring af de mekanismer, der skal understøtte landenes overgang til bæredygtig

udvikling, herunder gennem udvikling og udbredelse af lavenergiteknologi. Ende-

lig for det tredje hvordan vi sikrer tilvejebringelse af midler til de fattigste udvik-

lingslandes tilpasning til klimaforandringer. Jeg forventer et stort og positivt ameri-

kansk engagement på højt niveau i de internationale forhandlinger. Kina har også

vist vilje til at nå en aftale i København. Det er oplagt, at en aftale i sidste ende vil

afhænge af en fælles forståelse mellem USA, Kina og EU. Så EU spiller altså en

meget væsentlig rolle som den region, der kan drive forhandlingerne fremad ved

at vise, at der også er handling bag ordene. Nu har vi fået klima- og energipak-

ken. Næste skridt er forårstopmødet til marts næste år, hvor EU må komme med

et ambitiøst udspil om finansiering i en global aftale om teknologiudvikling og tek-

nologioverførsel. Vi vil fra dansk side arbejde ihærdigt for at bidrage til det.

Formanden

takkede for den fyldige redegørelse, som han mente, udvalget ville

værdsætte at få en genpart af til nærmere studium.

616

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Villy Søvndal

takkede statsministeren for den grundige redegørelse. Han mente,

det var nyt for alle, at statsministeren havde foretaget en dramatisk kovending og

var blevet ”The new Fogh” – altså ikke mere var den gamle synder, men den ny-

fødte grønne politiker. Men han kunne ikke rigtig finde det nye i regeringens politik

og nævnte i den forbindelse anlægsstoppet i kommunerne, som ikke måtte bruge

deres egne penge til at sætte nye projekter i gang, den kollektive trafik, hvor 20

pct. af busruterne er ved at lukke, øget tilskud til Lomborgs institut og statsmini-

sterens betegnelse af præsident Bush som en grøn mand.

Margrethe Vestager

havde også svært ved at se statsministerens grønne visio-

ner afspejlet i regeringens politik og efterlyste bindende mål for, hvor meget CO

udslippet skal reduceres inden for transportsektoren.

Helle Thorning-Schmidt

syntes, det var en fremragende tale, statsministeren

holdt på Venstres landsmøde, men kunne ikke rigtig finde ud af, hvad der så var

det nye i Venstres og regeringens politik, efter at den var blevet grøn. Hun ville

gerne finde ud af, hvor langt omvendelsen rækker, og hvor omslaget giver sig

udslag i konkrete handlinger. I den forbindelse nævnte hun stop for kulkraftvær-

ker, forskning i solceller, bølge- og vindkraft, bindende mål for CO

-udslip og

energirenovering af offentlige bygninger som fire konkrete eksempler. Hun pege-

de på, at i de sidste 3 år er det korrigerede CO

-udslip øget, og for første gang i

30 år har vi fået en negativ udvikling med hensyn til vindmøllekapacitet som et

klart resultat af regeringens beslutning om at droppe 3 havmølleparker. På den

baggrund spurgte hun, om statsministeren vil rette på de fejl, der havde indsneget

sig i energiaftalen – f.eks. den tåbelige erstatningsordning i forbindelse med

vindmøller, som Dansk Folkeparti fik sneget ind – og stille krav til transportsekto-

ren om at bidrage til at nedbringe CO

-udslippet.

Statsministeren

forstod, at oppositionen syntes, der var sket en omvendelse, og

fornemmede en slet skjult irritation over, at han var blevet grøn. Han ville i relation

til Villy Søvndals bemærkninger henvise til skriftens ord om, at der er større glæ-

de i himlen over en synder, der omvender sig, end over 99 retfærdige, som ikke

har omvendelsebehov. Han bedyrede, at han faktisk mente det.

Han pointerede i anledning af Villy Søvndals bemærkninger, at der ikke er tale om

noget anlægsstop, idet der er masser af muligheder for kommunerne til at priorite-

re fornuftige energiinvesteringer inden for rammerne af det kommunale anlægs-

loft. De skal blot overholde de budgetter, der er lagt. Om der så i en kommende

økonomiaftale med kommunerne er behov for en endnu større ramme, bliver af-

klaret i forhandlingerne med kommunerne, som skal ses i lyset af den samlede

konjunktursituation.

Det samme gælder kollektiv trafik. Regeringen går ind for en kraftig udbygning af

den kollektive trafik med vægten på togtrafikken, men selvfølgelig er kollektiv tra-

fik også andet end tog. Det er bl.a. busser, men på det område er der ikke så

stort behov for infrastrukturinvesteringer.

Statsministeren forstod, at Villy Søvndal var kritisk over for bevillingen til Lom-

borgs institut, men havde aldrig forstået den aversion, oppositionen havde over

617

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

for at høre andre synspunkter. Han selv syntes, det var velgørende at få tingene

belyst fra alle sider, og syntes, det var en god idé at få mest muligt ud af pengene.

I besvarelsen af Margrethe Vestagers spørgsmål om mål for udledningerne poin-

terede statsministeren, at Danmark på en række punkter er forpligtet.

Han henviste Helle Thorning-Schmidt til, at man må diskutere transportsektorens

udledninger i forbindelse med den grønne transportpolitik, som regeringen har

lagt frem. Han delte opfattelsen af, at transportsektoren skal bidrage markant til

nedbringelsen af CO

-udledningerne.

Han sagde til Helle Thorning-Schmidt, at han ikke syntes, man kunne indgå en

aftale om energipolitikken og så bagefter sige, at det var en dårlig aftale, som

skulle laves om. Det ville statsministeren sige ret stærkt, idet det er vigtigt for afta-

ler, man indgår på Christiansborg. Når man indgår en aftale, må man stå ved

den, både når det gælder surt og sødt, mener regeringen. Regeringen havde og-

så givet indrømmelser i forbindelse med aftalen.

I forbindelse med vindmøller havde et af aftalepartierne, nemlig Dansk Folkeparti,

et stærkt ønske om at få en erstatningsordning ind, og det mente statsministeren

faktisk øgede den folkelige forståelse for opstillingen af vindmøller, hvilket han

syntes var godt. Han mente, det ville være fjendtligt over for vindmøller, hvis man

bare ville presse dem ned over befolkningen.

Statsministeren var enig med Helle Thorning-Schmidt i, at alle former for vedva-

rende energi må have vor interesse.

Med hensyn til kulkraftværker havde statsministeren det mål, at Danmark skal

være et fossilfrit samfund ud i fremtiden, men hvis vi skal være realistiske, må vi

erkende, at der vil være en periode, hvor vi er afhængige af fossile brændstoffer,

og i den periode gælder det om at anvende de fossile brændstoffer så rent og

miljøvenligt som muligt, og den kulteknologi, som DONG repræsenterer, er væ-

sentligt bedre end den, man har i andre lande.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var dejligt, at statsministeren var blevet

grøn. I forbindelse med statsministerens løfte om, at der skal være mere natur,

nævnte hun fødevareministerens løfte om, at alt det, der pløjes op som følge af

ophævelsen af braklægningsordningen, skal genskabes.

Hun pointerede, at det er vigtigt, at Brasilien deltager i forarbejdet til den interna-

tionale klimakonference, idet der bliver fældet megen urskov i Brasilien. Hun syn-

tes, den rige verden havde givet den tredje verden en temmelig kold skulde i

Poznan.

I anledning af at statsministeren sagde, at Danmark fokuserer meget på de balti-

ske lande, pegede Anne Grete Holmsgaard på, at det er vigtigt, at vi speeder op,

når det gælder havmiljøet, og nævnte, at vi har mulighed for at lave et stort hav-

mølleområde mellem Møn og Sverige efter 2012.

Per Clausen

syntes, statsministeren skulle være glad for den udstrakte hånd fra

Socialdemokraterne. Når han holder en stor grøn tale, må det da være dejligt

med en aftalepartner, der siger: ”Skulle vi ikke gøre den aftale, vi har lavet, bed-

re?” Hvordan hænger den grønne linje sammen med, at regeringen ikke er indstil-

618

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

let på at stille nogle skrappere krav til byggeri i Danmark? I relation til det ambitiø-

se transportudspil spurgte Per Clausen, om statsministeren har opgivet ambitio-

nen om at nedbringe CO

-udslippet markant i de kommende år – også selv om

det betyder, at det bliver dyrere at køre bil i Danmark, og at man får en reduktion i

antallet af biler.

Svend Auken

henviste til, at for to år og to måneder siden holdt han en meget

anerkendende tale i Folketinget, da statsministeren omvendte sig første gang.

Han havde ikke talt om en kovending, men brugt betegnelsen pirouette. Nu er der

gået to år, og der er ikke sket noget. Selvfølgelig står Socialdemokraterne ved

den indgåede energiaftale. De spørger bare, om man ikke kan gøre den lidt mere

ambitiøs.

Hvis man ønsker et fossilfrit Danmark, er det så klogt at sende det signal til om-

verdenen, at man ophæver det stop for kulkraftværker, vi har haft i en årrække?

Svend Auken delte statsministerens synspunkt om, at det er godt at have ytrings-

frihed, og at det er godt, at vi har amatører som Bjørn Lomborg til at kritisere ek-

sperterne. Men når Bjørn Lomborg skriver en artikel i Wall Street Journal, som er

et flammende angreb på den nye amerikanske klimapollitik, og hvor han taler om

Obamas ”hot air”, skal den danske stat så betale for det?

Statsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at i begyndelsen af 2009 vil

regeringen fremlægge et samlet udspil, hvor den ene søjle er skrappere krav til

landbruget, når det gælder udledninger og brug af pesticider, og den anden søjle

er mere natur, bl.a. flere nationalparker og grønne områder nær de større byer.

Endelig er der den tredje søjle, som handler om grøn vækst og grøn energi.

Han var enig med Anne Grete Holmsgaard i, at Brasilien er en nøglespiller i de

kommende klimaforhandlinger. Han havde også ved flere lejligheder haft samta-

ler med præsident Lula, som er meget optaget af biobrændstof. Vi forsøger at

lede udviklingen i retning af 2. generations biobrændstof.

Når det drejer sig om årene efter den nuværende energiaftale – altså efter 2012 –

var statsministeren parat til at drøfte havmølleparker. Han mindede om, at der

inden for rammerne af den energiaftale, der er indgået, skal foretages en vurde-

ring, inden aftalen udløber. Han var enig i, at man må se vindenergi i et Østersø-

perspektiv.

Statsministeren syntes ikke, der var dækning for Per Clausens udtalelse om, at

statsministeren skulle have udtalt sig afvisende over for skærpede krav til energi-

effektivitet i bygninger. Han sagde faktisk det modsatte i sine indledende be-

mærkninger, hvor han nævnte, at målet er, at energiforbruget i nye bygninger skal

reduceres med 75 pct. i 2020.

I svaret til Svend Auken sagde statsministeren, at det altid er sådan, at hvis alle

parter er enige om det, kan man lave en aftale om. Han havde særlig hæftet sig

ved aftalen vedrørende vindmøller, hvor han havde afvist at lave aftalen om. Han

syntes i øvrigt, aftalen var temmelig ambitiøs.

Statsministeren syntes, det var rimeligt at se kulkraftværker i sammenhæng med,

at der samtidig for kraftsektoren blev en forpligtelse til i højere grad at anvende

619

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

biomasse. Han fastholdt, at dansk kulkraftteknik er mere grøn end det, man ken-

der i andre lande, så han syntes ikke, man skulle afskære danske firmaer fra at

gøre sig nyttige på det felt.

Den danske regering giver ikke statsstøtte til angreb på andre landes regeringer,

men vi har ytringsfrihed her i landet, og der er mange, som får statsstøtte, som

absolut ikke udtaler sig på linje med den danske regering, f.eks. adskillige

NGO’er. Den danske regering har støttet de projekter, som den kommende ame-

rikanske præsident har fremlagt, og statsministeren så frem til et stærkt ameri-

kansk lederskab i klimaforhandlingerne frem mod konferencen i København til

december næste år. Han ville gerne have et godt og tæt samarbejde med den

kommende amerikanske præsident.

Mette Gjerskov

måtte konstatere, at statsministeren ikke havde sagt o.k. til et

eneste af de socialdemokratiske forslag, og argumenterede stadig for, at ”The

new Fogh” burde gå med til et tillæg til energiaftalen.

Problemet med Lomborg er, at hans konsensuscenter har fået tredoblet bevillin-

gerne, og at det er det eneste, der er på finansloven.

Hun spurgte, om statsministeren mente, de var nogle klaphatte i kommunerne,

når de ikke kunne finde ud af at omprioritere, så de fik råd til energiinvesteringer

inden for anlægsloftet.

Helle Thorning-Schmidt

delte statsministerens holdning til forlig indgået på

Christiansborg, men hvis statsministeren var blevet klogere, kunne man godt tage

aftalen op til revision og gøre den bedre. Når statsministeren henviser til sig selv

som den omvendte synder, mindede Helle Thorning-Schmidt om, at så skal man

også forsage alle sine gerninger. Derfor spurgte hun, om statsministeren nu for-

trød, at han havde aflyst tre vindmølleparker, og om statsministeren ærgrede sig

over, at der i de sidste tre år var sket en forøgelse af udledningerne af drivhus-

gasser.

I forbindelse med, at statsministeren talte om målene for transportsektorens CO

udledninger, syntes Helle Thorning-Schmidt, vi allerede i dag skulle træffe beslut-

ning om en målsætning om, at 25 pct. af reduktionen skal komme fra transport-

sektoren.

Villy Søvndal

var ikke bitter, men han undrede sig, når han så, at alle de afgø-

rende kurver peger den forkerte vej – i modsætning til i Svend Aukens tid, hvor

alle kurverne pegede den rigtige vej. Hver gang oppositionen prøver at teste re-

geringens grønne linje i praksis, siger statsministeren nej. Villy Søvndal fik nær-

mest det indtryk af statsministerens svar, at kul nu er grønt.

Statsministeren

var ikke imponeret over, hvad oppositionen havde at byde på,

når man i en diskussion om de store klimaproblemer på kloden kun kan nævne

anlægsloftet og busdriften i Danmark samt et kulkraftværk. I forbindelse med

transportudspillet får vi at se, om der er bærekraft i oppositionens ønsker om en

grønnere politik. Og senere kommer regeringen med et stort udspil om grøn

vækst, der godt kan opfattes som et tillæg til energiaftalen. Det er konkrete ting,

som der bliver lejlighed til at forhandle. Endelig kommer der oplæg til en grøn

skattereform. Der bliver altså rig lejlighed til i de kommende måneder at teste, om

620

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

der er reel vilje til at indgå politiske aftaler om noget helt andet end de småting,

som oppositionen har bidraget med i dag.

Udgifterne til Bjørn Lomborgs institut er en dråbe i havet i forhold til, hvad klima-

konferencen vil komme til at koste.

Statsministeren sagde til Helle Thorning-Schmidt, at når det gælder vedvarende

energi totalt, er der sket en ganske betydelig udbygning også under denne rege-

ring, og vi er nu oppe på næsten 17 pct. Det tal er steget i løbet af den periode,

hvor den nuværende regering har haft magten.

Statsministeren forstod ikke helt Helle Thorning-Schmidts påstand om, at vind-

kraft skulle udgøre en mindre andel af vor energiproduktion, for når man ser på

antallet af kilowattimer, viser tallene en stigning.

Statsministeren afviste at sidde i et samråd og forhandle mål for transportsekto-

rens udledninger, men han delte ønsket om, at transportsektoren skal bidrage

kraftigt til en sænkning af udledningerne.

Statsministeren opfattede ikke sig selv som en omvendt synder. Han havde blot

refereret til, hvordan oppositionen havde opfattet ham. Han ville i øvrigt ikke for-

sage alle sine gerninger. Det ville nok blive for omfattende. I øvrigt henviste han

til, at inden for den lutherske kristendom får man syndsforladelse uden videre.

Formanden

sagde, at der er større glæde i himlen over en omvendt synder end

over 99 retfærdige, som ikke har omvendelse behov. Men det forudsætter, at den

pågældende mener det alvorligt.

Margrethe Vestager

fastholdt, at energiforbruget er steget for første gang i man-

ge år. Når hun var optaget af udledningerne fra transportsektoren, er det fordi 31

pct. af de samlede udledninger i 2007 kom fra transportsektoren. Så er det ikke

nok at henvise til internationale mål. Så må vi selv sætte en målsætning, sådan

som klimaministeren var inde på det tidligere på året.

Per Clausen

ville gerne se konkrete skridt fra regeringens side. Statsministeren

vil tilsyneladende have syndsforladelse to gange. Han fik det i 2006, da han love-

de, at CO

-udledningerne og energiforbruget ville falde, men det er steget siden

da. Derfor er oppositionen en lille smule skeptisk, når statsministeren igen sprin-

ger ud som grøn. Men i den udstrækning regeringen vil gå ind i forhandlingerne

med et virkelig ambitiøst sigte, kan man regne med Enhedslisten.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det ville hjælpe på troværdigheden, hvis stats-

ministeren ville svare lidt konkret. Vil statsministeren komme med et nyt klart mål

for, hvor meget CO

-udledningen skal ned inden for transportsektoren? Vil man

lave en ambitiøs udbygning af havmølleparkerne i Østersøen og ikke blot henvise

til, at det skal vi diskutere i 2011? Er det sidste kulkraftværk bygget i Danmark?

Hvornår vil man lave en afviklingsplan for kulkraft i Danmark?

Per Ørum Jørgensen

var på trods af henvisningerne til de hellige skrifter ikke

blevet åndeligt beriget. Han var lidt skuffet over, at Helle Thorning-Schmidt ville

lave den aftale om, som hun selv havde indgået for nogle måneder siden. Han

citerede flere af deltagerne i Poznan for meget rosende udtalelser om danskerne

som en rollemodel, bl.a. FN’s generalsekretær, Al Gore og den polske præsident.

621

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Helle Thorning-Schmidt

hæftede sig ved, at statsministeren ikke havde tilbage-

vist det, hun to gange havde sagt om, at udledningerne af CO

– altså det korrige-

rede CO

-udslip – faktisk var steget i de sidste 3 år i træk. Oprører det ikke stats-

ministeren, at vi med hensyn til vindmøllekapaciteten faktisk for første gang ser

en negativ udvikling? Det viser tallene fra energiministeren fra januar 2008. Det

kan man ikke betegne som småting. Det er ikke ligegyldigt, om man nedlægger

busruter. Det er ikke ligegyldigt, hvor meget af CO

-udledningerne der kommer

fra transportsektoren. Hun mente, det var fuldstændig hul i hovedet, at kommu-

nerne ikke må have lov at energirenovere offentlige bygninger, når de har penge-

ne til det. Det kan ikke vente til næste år. Socialdemokraterne er ikke sure over, at

statsministeren har ændret holdning, for Socialdemokraterne vil gerne i gang med

at løse de udfordringer, vi står over for. Men Socialdemokraterne møder ikke me-

gen imødekommenhed, når de foreslår noget, som man kan sætte i gang på nu-

værende tidspunkt.

Mette Gjerskov

konstaterede opsummerende, at på alle de punkter, hvor hun

have stillet konkrete forslag, havde statsministeren sagt nej.

Svend Auken

syntes personligt, det havde været åndeligt berigende at høre de-

batten.

Statsministeren

sagde til Per Clausen, at vi jo var enige om målet, nemlig at

transportsektoren skal yde et markant bidrag til nedbringelse af CO

-udledninger.

Regeringen har til hensigt næste år at fremlægge en samlet plan for reduktionen

af CO

-udledninger uden for kvotesektoren, hvilket bl.a. er fra transporten. Men

derudover bliver der mere konkret lejlighed til at diskutere transportsektorens bi-

drag i forbindelse med den grønne transportpolitik, som regeringen vil indbyde

partierne til forhandlinger om.

Med hensyn til den fremtidige udbygning af havmølleparker havde statsministe-

ren sagt, at han synes, det er fornuftigt, at de partier, der har en aftale om energi-

politikken, sætter sig sammen og vurderer, hvad vi skal gøre, når den internatio-

nale klimaaftale forhåbentlig er faldet på plads, altså i 2010.

Med hensyn til kulkraftværker tilrettelægger DONG sin politik på området inden

for de rammer, som vi politisk har stillet op. DONG skal selvfølgelig leve op til de

miljø- og klimakrav, som er fastsat politisk.

I anledning af Per Ørum Jørgensens bemærkninger sagde statsministeren, at det

er tankevækkende at høre, hvordan man i verden omkring os betragter Danmark

som en positiv rollemodel. Han fandt det trist, at oppositionen i det danske folke-

ting ikke på samme måde var i stand til at glæde sig over de fremskridt, der sker i

Danmark, og at oppositionen ikke bidrager til at styrke opfattelsen af Danmark

som en positiv rollemodel.

Statsministeren fastholdt i svaret til Helle Thorning-Schmidt, at de tal, han havde,

viste, at CO

-udledningerne var faldet i den periode, der var tale om. Vi har ikke

de endelige tal for 2007, men i perioden fra 2002 til 2006 er de korrigerede tal

faktisk faldet. I den forbindelse advarede statsministeren mod at kigge på det en-

kelte år, idet udslippet i et enkelt år kan være påvirket af import og eksport.

622

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 171: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-08

17. Europaudvalgsmøde 17/12-08

Med hensyn til vind viste det seneste tal fra 2007, at vindenergi tegner sig for små

20 pct. af den indenlandske elforsyning. Vi udbygger kapaciteten. Hvor meget

den så bliver udnyttet, afhænger af, om det blæser eller ej. Regeringens hensigt

er at udbygge kapaciteten, og der er sat mål op for de kommende år.

Mette Gjerskovs opsummering må stå for hendes egen regning. Statsministeren

kunne ikke genkende den. Det er faktisk regeringens opfattelse, at der i de kom-

mende måneder skal forhandles ganske ambitiøse planer, som man godt kan

kalde et tillæg til den energiaftale, der er indgået. Der bliver altså rig lejlighed til at

drøfte den grønne dagsorden i de kommende måneder – ikke teori, men prakti-

ske og konkrete initiativer.

Formanden

kunne ikke tilbageholde en bemærkning om, at mange sidder med

en fornemmelse af, at regeringen pynter sig med lånte fjer. Han mente, alle i de-

batten havde levet op til skriftens ord om, at man ikke skal sætte sit lys under en

skæppe.

623