Notat

 

 

 

Kontor

Sagsbehandler

Dato        14. oktober 2008

J. nr.         

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF med hensyn til at fastlægge krav til eksterne strømforsyninger

 

KOM nr. (foreligger ikke), af  september 2008

 

Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om eksterne strømforsyninger. Forslaget er et led i udmøntningen af Eco-designdirektivet, som er et rammedirektiv, der har til formål at reducere energiforbruget i energiforbrugende produkter. Forslaget forventes sat til afstemning i en komité efter forskriftsproceduren med kontrol d. 17. oktober. Forslaget stiller krav til energiforbruget for eksterne strømforsyninger. Forslaget vurderes at have positive energi- og klimamæssige konsekvenser, som følge af et lavere energiforbrug i brugsfasen af de berørte produkter. Forslaget vurderes ikke at berøre statsfinanserne, det vurderes at have en lille positiv effekt på samfundsøkonomien og forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstra byrde for erhvervslivet. Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag og agter derfor at stemme for forslaget, idet regeringen lægger vægt på, at forordningen gennemføres på højt ambitionsniveau og at strømforsyninger/transformere til halogenbelysning også inddrages i forordningen.