|
||
|
Sagsbehandler Dato       14. oktober 2008 J. nr.       Â
|
|
GRUNDNOTAT om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF med hensyn til at fastlægge krav til eksterne strømforsyninger
KOM nr. (foreligger ikke), af september 2008
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om eksterne strømforsyninger. Forslaget er et led i udmøntningen af Eco-designdirektivet, som er et rammedirektiv, der har til formål at reducere energiforbruget i energiforbrugende produkter. Forslaget forventes sat til afstemning i en komité efter forskriftsproceduren med kontrol d. 17. oktober. Forslaget stiller krav til energiforbruget for eksterne strømforsyninger. Forslaget vurderes at have positive energi- og klimamæssige konsekvenser, som følge af et lavere energiforbrug i brugsfasen af de berørte produkter. Forslaget vurderes ikke at berøre statsfinanserne, det vurderes at have en lille positiv effekt på samfundsøkonomien og forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstra byrde for erhvervslivet. Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag og agter derfor at stemme for forslaget.
Baggrund
EU-Kommissionen har d. 12. september fremsat et foreløbigt forslag til forordning om krav til eksterne strømforsyninger, som markedsføres for første gang på det indre marked. Forordningen stiller krav til det maksimale elforbrug i eksterne strømforsyninger i ’no-load’ tilstand samt til deres middeleffektivitet i aktiv tilstand. Eksterne strømforsyninger anvendes bl.a. til mobiltelefoner, bærbare computere, trådløse telefoner, halogenlamper m.m.
Forslaget forventes at blive sat til afstemning d. 17. oktober 2008.
Hjemmelsgrundlag
Forordningen har hjemmel i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Eco-designdirektivet) specielt artikel 15. Eco-designdirektivet er baseret på Traktatens artikel 95 (indre marked). Forordningen er et led i rækken af gennemførelsesforanstaltninger under Eco-designdirektivet.
Forslaget behandles i en komité efter forskriftsproceduren med kontrol jf. bestemmelserne i artikel 5a stk. 1-4 og art. 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Nærhedsprincippet
Forslaget til forordning er et led i udfyldelsen af Eco-designdirektivet og stiller krav til den type af produkter, der er omfattet af udkastets definition.
Hvis de enkelte medlemslande fastsætter nationale krav til de pågældende produkter, vil der være risiko for forskelligartede nationale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserne i EU. Dette vil resultere i barrierer for varernes fri bevægelighed inden for Fællesskabet og unødige omkostninger for erhvervslivet. Sådanne regler må derfor have det samme indhold i Fællesskabet. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør tiltag inden for området derfor gennemføres på fællesskabsniveau.
Formål og indhold
Forslaget har til formål at sætte minimumskrav til eksterne strømforsyningers middeleffektivitet i aktiv tilstand samt minimere energiforbruget i den tilstand, hvor strømforsyningen er tilsluttet elnettet men ikke er tilsluttet det apparat, som skal tilføres strøm (no-load tilstand).
Forslaget omfatter eksterne strømforsyninger, der er designet til at konvertere indgående vekselstrøm fra elnettet til udgående jævnstrøm eller vekslestrøm med lavere spænding. Strømforsyningen kan kun konvertere til én jævnstrøms- eller vekselstrøms spænding ad gangen. Strømforsyningen er beregnet til at blive brugt med et separat apparat, som udgør den primære belastning og er fysisk adskilt fra denne. Strømforsyningen er tilsluttet den primære belastning ved en fast forbindelse eller ved en forbindelse, der kan fjernes. Forbindelsen kan være en elektrisk han/hun forbindelse, kabel, ledning eller anden trådføring. Endelig har strømforsyningen en max indgående spænding på 250 W.
Forslaget udelukker spændingskonvertere, strømforsyninger som ikke kan afbrydes, batteriopladere, konvertere til halogenlys samt eksterne strømforsyninger for medicinsk udstyr.
Et år efter forordningen træder i kraft:
No-load forbruget må ikke overstige 0,50 W
Minimumskravene til middeleffektiviteten i aktiv tilstand er mellem 50-85% afhængig af strømforsyningens udgående effekt. Kravet udregnes efter en matematiske formel, således at der er direkte sammenhæng mellem effektivitetskravet og effektniveauet. Hermed stilles de laveste effektivitetskrav til strømforsyninger med lav effekt (under 1 W) stigende til det højeste effektivitetskrav til strømforsyninger med højeste effekt (over 51 W).
To år efter forordningen træder i kraft:
No-load forbruget må ikke overstige:
0,50 W for vekselstrøms/vekselstrøms-forsyninger (for lavspænding dog 0,30 W)
0,50 W for vekselstrøms/jævnstrøms-forsyninger med høj effekt
0,30 W for vekselstrøms/jævnstrøms-forsyninger med lav effekt
Minimumskravene til middeleffektiviteten i aktiv tilstand er mellem 56-85% afhængig af strømforsyningens udgående effekt. Kravet udregnes efter en matematisk formel tilsvarende ovenfor.
Producentens oplysningspligt
Forslaget stiller krav om, at producenten i den tekniske dokumentation skal give en række oplysninger om energiforbrug m.m. ved forskellige belastninger.
Benchmarks for produktgruppen
Det laveste no-load forbrug for eksterne strømforsyninger skønnes at være 0,1 W for ladere med en effekt op til 90 W stigende til 0,5 W for ladere med en effekt på mere end 180 W.
Den bedst opnåelige middeleffektivitet for eksterne strømforsyninger ifølge nyeste oplysninger (januar 2008) kan tilnærmes til 68% for udgående effekter under 1,0 W stigende til 89% for udgående effekter over 10 W.
Â
Senest 5 Ã¥r efter forordningens ikrafttræden skal Kommissionen i lyset af den teknologiske udvikling evaluere forordningen og fremlægge resultaterne for det konsultative forum.Â
Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet vil i overensstemmelse med den valgte komité-procedure udtale sig, efter at komitéen har stemt om forslaget.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der eksisterer ingen danske regler for det maksimale energiforbrug i eksterne strømforsyninger.
Forslaget til forordning vil, hvis den vedtages i ovennævnte komité, samt af Rådet og Europaparlamentet, være direkte gældende i Danmark og skal ikke implementeres i dansk lovgivning.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vil på statsligt niveau medføre omkostninger til markedsovervågning og –kontrol mv. Omkostningerne dækkes inden for Klima- og Energiministeriets bevillingsmæssige rammer.
Forslaget medfører ikke administrative eller økonomiske omkostninger for regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Producenter af produkter, der er omfattet af dette forslag, skal dokumentere, at deres produkter overholder forslagets bestemmelser. Dette vurderes imidlertid ikke at udgøre en væsentlig ekstra byrde i forhold til de dokumentations- og informationskrav, producenter af elektrisk og elektronisk udstyr allerede er omfattet af.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Som følge af reduktion af det samlede danske energiforbrug skønnes forslaget at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle prisstigninger på produkterne, som følger af producenternes meromkostninger til udvikling og produktion af produkter med lavere elforbrug, vil, ifølge de analyser som EU-Kommissionen har ladet udarbejde, være mindre end de besparelser, der følger af et lavere energiforbrug i produkternes brugsfase.
Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveau
Forslaget stiller krav om et lavt energiforbruget i no-load tilstanden svarende til det halve af de krav, der er indført for standbyforbrug for andre forbrugerprodukter. Samtidig stilles der krav til minimumseffektiviteten af strømforsyningerne. Det forventes, at de foreslåede krav for eksterne strømforsyninger vil medføre en årlig besparelse på 80 GWh pr. år, når effekten af forordningen efter 5 år er slået helt igennem. Det svarer til elforbruget for ca. 20.000 parcelhuse. Forslaget om eksterne strømforsyninger vurderes at have en positiv effekt på miljøet og beskyttelsesniveauet.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Klima- og Energipolitik. Der er indkommet høringssvar fra Skatteministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Bryggeriforeningen og Organisationen for Vedvarende Energi (OVE).
Bryggeriforeningen påpeger, at notatet er uklart mht., om forordningen både gælder for nye produkter og for produkter, der allerede er på markedet. Energistyrelsen har præciseret dokumentet på disse punkter.
OVE fremfører, at både eksterne strømforsyninger (transformere) til halogenbelysning og batteriladere bør omfattes af forslaget. Kommissionen argumenterer i deres begrundelse til forslaget for, at transformere medtages i et senere forslag til generel belysning, idet transformerne i nogle tilfælde er indbygget i selve lampen og i andre ikke er. Målemetoderne for disse transformere er desuden ikke de samme som for de øvrige eksterne strømforsyninger. Det vil derfor give en mere konsistent regulering, hvis transformerne medtages sammen med forslaget til den generelle belysning. Kommissionen har valgt at udelade batteriladere fra forslaget, da det vurderes at besparelsespotentialet for denne produktgruppe er for lille.
OVE foreslår desuden en skærpelse af forslaget, så det tilnærmes de niveauer i energiforbrug, som kan opnås med bedst tilgængelige teknologi. Det er imidlertid Energistyrelsens vurdering, at forslaget opfylder Eco-designdirektivets formål om at fremme de mest energieffektive apparater. Eco-designdirektivet giver ikke mulighed for at afskære produkter, som ikke lever op til bedst tilgængelige teknologi. Forslaget vurderes derfor at være balanceret, idet der med det opnås væsentlige energibesparelser.
Energistyrelsen har desuden d. 8. oktober afholdt et møde for interessenter, hvor der har været en teknisk gennemgang af forslaget. Deltagerne udtrykte generelt positiv holdning til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag til krav til eksterne strømforsyninger. Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
Eksterne strømforsyninger anvendes til apparater som eksempelvis mobiltelefoner, bærbare computere, fotografiapparater, trådløse telefoner, halogenlamper m.m. Strømforsyningerne har typisk en levetid, der svarer til apparatets levetid og udskiftes sammen med dette.
Der er i disse år ved at ske et skift i teknologivalg for strømforsyninger. Tidligere blev anvendt strømforsyninger med magnetiske transformere, mens man i dag er ved at gå over til strømforsyninger med elektroniske transformere. De elektroniske transformere er mere energieffektive. De stillede krav vil udelukke de ineffektive strømforsyninger med magnetiske transformere.
Det er teknisk ikke muligt at opnå en høj effektivitet for strømforsyninger med lav effekt (1W). Effektivitetskravet ligger derfor omkring 50%. Energimæssigt anses dette krav for acceptabelt da energiforbruget vil være tilsvarende lavt for disse strømforsyninger.
                   Â
Regeringen bifalder at effektivitetskravene, som kommer til at gælde 2 år efter forordningen er trådt i kraft, er enslydende med de nye Energy Star[1] krav, som træder i kraft i november 2008. Ambitionsniveauet vurderes derfor at være passende.
Med forslagets anvendelsesområde vurderes det, at 2/3 af de eksterne strømforsyninger bliver dækket. Strømforsyninger (transformere) til halogenbelysning udgør knap 30% af strømforsyningerne, og det bør sikres, at disse omfattes af ecodesign-krav. Da forslaget lægger op til, at transformerne er undtaget fra dette forslag, bør transformerne som minimum indgå i de krav, der er under udarbejdelse for generel belysning.
Batteriladere og ladere til håndværktøj udgør ca. 5% af de eksterne strømforsyninger. Disse er undtaget fra forordningen. Disse typer af strømforsyninger har deres største besparelsespotentiale i standby tilstand, da deres aktive tilstand tidsmæssigt er meget begrænset. Det bør afklares om de er omfattet af standby-forordningen, som blev vedtaget i juli i år.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vurderes, at der er principiel opbakning til de krav, som Kommissionen foreslår.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingests Europaudvalg
[1] Energy Star er en frivillig ordning for energieffektivitet, der blev startet af USA's miljøstyrelse (EPA) i 1992. EU deltager, gennem en aftale med USA's regering, i ENERGY STAR-programmet for mærkning af energiforbrugende kontorudstyr. Energy Star kan tildeles til de produkter, der ligger blandt de bedste på markedet. Der stiles typisk imod, at 20-25% af produkterne på markedet kan opfylde kravene, når disse offentliggøres.