EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 5. december 2008

kl. 11.00

2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Birgitte Josefsen (V), Morten Mes-

serschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF),

Kim Mortensen (S), Orla Hav (S), Jeppe Kofod (S), Anne

Grete Holmsgaard (SF), Hanne Agersnap (SF), Pernille

Frahm (SF), Lone Dybkjær (RV) (fungerede som formand

under det meste af dagsordenens punkter 2-5), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL)

Udenrigsminister Per Stig Møller, transportminister Lars

Barfoed og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen bistået

af afdelingschef Steffen Egesborg Hansen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Valutapolitisk Netværk om

eurohøring

EUU alm. del (08) – bilag 91 (Henvendelse fra Valutapolitisk

Netværk)

Delegationen bestod af Ole Thorbek.

Ole Thorbek

ville komme med sit input til den høring om EU’s Økonomiske og

Monetære Union, euroen og Danmarks forhold hertil, som Europaudvalget ville

holde i januar. Han pointerede, at det i den forbindelse er vigtigt, at alle i sagen

relevante aspekter er grundigt belyst. De tre vigtigste alternativer er:

1. En fortsættelse af den nuværende fastkurspolitik i forhold til euroen.

2. En flydende valutakurs uden medlemskab af ØMU’en.

3. Medlemskab af ØMU’en.

Han var klar over, at man kun kan vælge det tredje alternativ efter en folkeaf-

stemning. Han mindede om, at i virkeligheden flyder den danske krone i dag over

for alle andre valutaer end euroen – ligesom næsten alle andre valutaer. I øvrigt

er flydende kurser den dominerende form for valutakurspolitik. Og det er nok ikke

helt tosset, for så kan valutaen tilpasse sig omkostningsudviklingen og udviklin-

gen i konkurrenceevne.

Professor i nationaløkonomi Jesper Jespersen har påvist, at målt på en række

centrale samfundsøkonomiske parametre har svensk økonomi, som er baseret

på en flydende valutakurs, klaret sig bedre end dansk økonomi.

På denne baggrund mente Ole Thorbek, at alternativet flydende valutakurs bør

belyses grundigt ved høringen.

497

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Morten Messerschmidt

pegede på, at forudsætningen for, at man kan spekulere

mod en valuta, er, at landet fører fastkurspolitik, og at der ville være større sikker-

hed ved at vælge en flydende valutakurs.

Ole Thorbek

bekræftede dette. Han tilføjede, at Danmark i dag igennem vor hø-

jere rente betaler en høj pris for fastkurspolitikken. Sverige har faktisk en rente,

der ligger under eurorenten.

Formanden

sagde, at et af de emner, han havde tænkt sig at foreslå som op-

lægsholdere ved eurohøringen, netop var professor Jesper Jespersen, så de

synspunkter, Ole Thorbek gjorde sig til talsmand for, ville blive belyst af en eks-

pert og indgå med vægt i Europaudvalgets overvejelser.

498

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2914+2915 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 8. – 9. december 2008

Formanden

oplyste, at han havde aftalt, at udenrigsministeren under ”eventuelt”

skulle sige noget om, hvordan det danske udspil om kapitalfonde ville blive kom-

munikeret til de europæiske institutioner.

Han nævnte, at man under det møde med de danske medlemmer af Europa-

Parlamentet, som var afholdt umiddelbart inden Europaudvalgsmødet, havde

været inde på den dom vedrørende PMOI’s optagelse på terrorlisten, som Retten

i Første Instans netop havde afsagt, og at man i den forbindelse havde rejst

spørgsmålet, om hvorvidt et samråd om sagen skulle finde sted allerede i de-

cember – inden mødet i styrelsesrådet – eller om man kunne vente til januar.

Endelig nævnte han, at man også havde nævnt forslaget vedrørende aflønningen

af assistenter for MEP’erne, og at der blandt de danske MEP’ere var almindelig

tilslutning til forslaget.

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag nævne én sag til forhandlingsoplæg, nemlig

dagsordenens punkt 1 om MEP-assistenterne. De resterende punkter på dagsor-

den er til orientering. Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi

selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008

–

Formandskabets udkast til konklusioner

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 11-12/12-08 – bilag 2 (revideret udkast til

kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 11-12/12-08 – bilag 3 (udkast til

rådskonklusioner)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 79, side 207 (senest behandlet i EUU

7/11-08)

Udenrigsministeren:

Formandskabets udkast til konklusioner fra Det Europæi-

ske Råd vil være grundlaget for drøftelserne, naturligvis.

Klima- og energipakken er hovedemne på DER sammen med den økonomiske

hjælpepakke.

For så vidt angår klima- og energipakken er det, som I ved, den danske hoved-

prioritet, at der indgås en aftale nu i december. Forhandlingerne er nået meget

langt, men der udestår stadig en række emner.

Forhandlingsforløbet er intenst. Klima- og energipakken var i går til drøftelse i Mil-

jørådet, og vil på mandag blive behandlet af Energirådet.

499

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Hvis der skal findes en aftale, skal der skabes en balance mellem meget store

EU-lande, hvis positioner lige nu står lodret over for hinanden. Det er min opfat-

telse, at det franske EU-formandskab gør det godt i dette spørgsmål. Men der

skal udvises vilje til kompromis. Ellers kan det hele falde. Det kan man ikke ude-

lukke at det gør.

Jeg forstår, at diskussionen på miljørådsmødet i går ikke rykkede vedrørende

klima- og energipakken. Alt tyder derfor på, at situationen skal afklares på Det

Europæiske Råds møde.

Vedrørende den finansielle og økonomiske situation ventes drøftelsen på DER at

tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse med en økonomisk genopret-

ningsplan. Planen skal medvirke til at undgå en ond cirkel i europæisk økonomi.

DER forudses at skulle godkende planen og sikre rammerne for dens gennemfø-

relse. Kommissionen vil i så fald på opfordring fra Rådet skulle udarbejde en rap-

port til DER i marts 2009 om gennemførelsen af planen.

Finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren orienterede i sidste uge

udvalget om planens indhold, så jeg skal ikke gå i detaljer her. Finansministeren

fik jo det fornødne mandat, som vi fortsat vil holde os til. Grundlæggende foreslår

Kommissionen en koordineret budgetlempelse på 1,5 procent af BNP, som skal

tilvejebringes både via nationale midler på 1,2 procent og EU-midler på 0,3 pro-

cent af BNP, herunder via fremrykning af strukturfondsudbetalinger.

Planen nævner betoningen af fortsatte strukturreformer og en fokusering af inve-

steringer i bl.a. klima, udvikling og uddannelse.

Danmark kan støtte et positivt signal fra EU-landene på grundlag af Kommissio-

nens forslag, idet vi vil lægge vægt på, at Danmark i kraft af den besluttede fi-

nanspolitik har ydet sit væsentlige bidrag til det samlede EU-initiativ.

Sagen blev drøftet på Økofin i tirsdags. Det ventes på denne baggrund, at mange

EU-lande vil anlægge samme pragmatiske og grundlæggende positive tilgang til

Kommissions forslag for så vidt angår den finanspolitiske lempelse.

Om den videre proces kan jeg nævne, at det franske formandskab arbejder med

muligheden af at afholde et ekstra Økofin den 18. december med henblik på im-

plementering af planen og senere afrapportering på DER til marts.

Konklusionsudkastet indeholder også en reference til sundhedstjekket på land-

brugsområdet. Danmark kan acceptere teksten, da den ikke præjudicerer den

fælles landbrugspolitik efter 2013.

Hvad angår Lissabontraktaten vil Det Europæiske Råd i overensstemmelse med

konklusionerne fra DER i oktober vende tilbage til sagen med henblik på at træffe

beslutning om den videre vej frem.

Den 27. november fremlagde det parlamentariske ”Underudvalg om Irlands frem-

tid i EU” sine konklusioner om mulige løsninger på det irske nej til Lissabon-

traktaten. I Det Europæiske Råd afventer vi så den irske regerings udmelding.

Jeg mødtes i går med europaminister Dick Roche, som redegjorde for de hekti-

ske irske forberedelser af næste uges topmøde. Der er endnu ikke truffet endelig

beslutning om, hvilke elementer man fra irsk side ønsker skal indgå i en løsning.

500

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Irland vil på en række velkendte områder, som gennemgås i underudvalgets rap-

port, formentlig ønske så stærke forsikringer som muligt. Spørgsmålet om én

kommissær indgår fortsat også i de irske overvejelser.

Endelig lægges der op til godkendelse af erklæringer om EU’s sikkerheds- og

forsvarspolitik, herunder militære kapaciteter, og international sikkerhed samt op-

datering af den europæiske sikkerhedsstrategi. Man vil endvidere kort berøre det

østlige partnerskab med henblik på dets videre arbejde i 2009.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at der i dokumentet fra det uformelle land-

brugsministermøde, som havde fundet sted for ikke ret længe siden, stod, at der

ikke var taget stilling til økonomien i landbrugspolitikken efter 2013, men i udka-

stet til konklusioner fra det kommende topmøde var der ikke et sådant forbehold,

og der er intet, der afspejler den danske holdning om, at vi bør fjerne landbrugs-

støtten. Det mente hun var for svagt. Det burde ind i topmødeteksten, at der her-

med ikke er taget stilling til økonomien i landbrugspolitikken efter 2013.

Hun syntes heller ikke, det var tilstrækkeligt fremhævet i teksten, hvad finansmini-

steren havde fået mandat til forleden dag, nemlig at grønne investeringer var en

mulighed for at nedbringe CO

-forureningen, samtidig med at det skabte arbejds-

pladser. Hun forstod, at det blev topmødet, som skulle tage stilling til klima- og

energipakken, men det måtte man tale med statsministeren om i næste uge.

Lone Dybkjær

spurgte, hvordan Angela Merkel stillede sig med hensyn til penge

til krisepakken og til miljø, idet hun havde indtryk af, at Tyskland havde været me-

get fodtrækkende.

Hun erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard med hensyn til landbrugs-

politikken og mindede udenrigsministeren om, at vi har en beslutning i Folketinget

om, at vi skal prøve at udarbejde en plan for, hvordan landbrugsstøtten kan afvik-

les. Det indebærer vel også, at man med jævne mellemrum siger noget om det.

Med hensyn til Irland spurgte hun, om det ikke er rigtigt forstået, at man ikke be-

høver nogen ændring af Lissabontraktaten for at lade hvert land beholde en

kommissær. Det skal blot besluttes af stats- og regeringscheferne ved enstem-

mighed. Hun spurgte, om det ville være nok for Irland, at man sagde, at det ville

man beslutte, når Lissabontraktaten var vedtaget.

Hun forstod, at der med hensyn til Georgien var kommet lidt flere nuancer på bor-

det, og at spillet i sommer var lidt mere broget, end det hidtil var fremgået.

Svend Auken

henviste til, at det under mødet med MEP’erne blev fremhævet, at

det er vigtigt, at topmødet afspejler optagetheden af kapitalfonde og hedgefonde.

Derfor foreslog han, at man i punkt 4 i udkastet til topmødeerklæringen, hvor der

står: ”We must remain vigilant and continue to create greater stability in, and

improve supervision of, the financial sector”, indføjer gennemsigtighed og skriver

noget om kapitalfonde og hedgefonde.

Svend Auken henviste til, at Herald Tribune i går havde en oplysning om, at EU

har fremlagt en stor Østeuropapakke for de tidligere sovjetrepublikker, og bad

501

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

udenrigsministeren fortælle noget om den, specielt vedrørende Ukraine, hvis

præsident er meget utilfreds med, at medlemskabsperspektivet bliver udsat.

Udenrigsministeren

svarede formanden, at han regnede med, at vi afsender det

danske udspil om kapitalfonde i dag, og ville i øvrigt komme nærmere ind på sa-

gen under ”eventuelt”.

Udenrigsministeren erklærede sig enig i den linje, Anne Grete Holmsgaard anbe-

falede med hensyn til landbrugsstøtten. Vi arbejder for, at der ikke kommer noget

ind i topmødeerklæringen, som præjudicerer udgifterne til landbruget efter 2013 –

altså at det franske formandskab ikke får smuglet noget ind om, at landbrugsstøt-

ten skal fortsætte.

Regeringen kan støtte finansielle perspektiver, som er i overensstemmelse med

de overordnede danske principper for EU’s budet, således som de anføres i det

danske høringssvar, hvor vi vil prioritere forskning, energi og klima, udvikling og

uddannelse. Vi mener, dette er reflekteret i Kommissionens plan, og at der ikke er

behov for at fremhæve det i topmødekonklusionerne.

Udenrigsministeren sagde i svaret til Lone Dybkjær, at han ikke i et åbent møde

ville gå nærmere ind på, hvad Angela Merkel mente, men det har stået i aviserne,

at tyskerne ikke er interesseret i en for høj finansiering via EU’s budget, idet de så

kommer til at betale en stor del af det. De vil have, at man skal kunne gribe ind

nationalt, hvilket udenrigsministeren betegnede som et meget fornuftigt syns-

punkt, idet situationen ikke er ens i alle lande. Han gik ud fra, at Angela Merkel

med hensyn til klimapolitikken stadig væk anlagde den offensive linje, hun havde

anlagt i oktober, hvor hun udtalte sig på linje med Danmark. Udenrigsministeren

havde ikke nye informationer om, at tyskerne skulle have skiftet standpunkt hvad

angår carbon leakage. Angela Merkel går ind for national støtte i forbindelse med

finanspakken, mens Sarkozy går ind for fællesskabsstøtte.

Det kan godt være, at kommissærproblemet i relation til Irland kan løses uden at

ændre i Lissabontraktaten – mens det ikke kan løses under Nicetraktaten – idet

man ved enstemmighed kan beslutte, at hvert land skal have en kommissær,

men udenrigsministeren troede nu ikke, det ville være nok for Irland. Vi kan støtte

en sådan beslutning, men ønsker ikke at genåbne traktatdrøftelserne.

Udenrigsministeren sagde til Lone Dybkjær, at Georgien ikke er på rådsmødets

dagsorden.

Udenrigsministeren syntes, det lød overordentlig rimeligt, hvad Svend Auken fo-

reslog med hensyn til topmødeerklæringen.

EU har arbejdet med en Østersøpakke siden 2002 ud fra det synspunkt, at når vi

har fået nye medlemmer, har vi også fået nye naboer. For at undgå, at alle pen-

gene går til Middelhavsområdet, vil vi styrke samarbejdet med naboerne i øst,

herunder Ukraine. Han var klar over, at det blev opfattet anderledes i Ukraine,

men det er ikke rigtigt, at vi udskyder medlemskabsperspektivet.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var for svagt, når man i udkastet til topmø-

dekonklusioner om landbrugstjekket blot skriver: ”It also constitutes a useful refe-

502

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

rence framework for future discussions”, idet det vil kunne opfattes, som om land-

brugsbudgetterne blot fortsætter efter 2013.

Hun takkede for, at vi vil arbejde for, at der kommer en præcisering af den del af

pakken, der handler om de finansielle markeder.

Da udvalget talte med statsministeren om det i oktober, syntes statsministeren, at

det var godt, hvis der kom noget med om den dobbelte udfordring, EU står over

for med hensyn til den globale opvarmning og den finansielle krise. Hun foreslog

derfor, at vi prøvede at få noget med om det i punkt 6 i udkastet til topmødeerklæ-

ring.

Svend Auken

mente godt, vi kunne få noget ind i punkt 4 om gennemsigtighed

og kapitalfonde.

Udenrigsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at han naturligvis helst

så, at der kom til at stå, at landbrugspolitikken skal udfases, men det kan vi ikke

få ind. Det længste, vi kan komme, er, at der ikke kommer til at stå noget, som

præjudicerer landbrugsudgifterne efter 2013. Det arbejder vi for.

Regeringen vil også prøve at få markeret det tydeligere, at der er en sammen-

hæng mellem finanskrisen og klimapolitikken.

Udenrigsministeren var enig med Svend Auken i substansen og ville gerne arbej-

de for sagen, men vi skal også prioritere, hvilke ændringer vi foreslår, for vi får

ikke alt med.

503

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

2. Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0712

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

504

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

3. Europæiske parlamentariske assistenter: Forslag til rådsforordning

om ændring af tjenestevilkårene for de øvrige ansatte ved de

Europæiske Fællesskaber – ’MEP-assistentstatutten’

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0786

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren:

I dag vil jeg gerne nævne én sag til forhandlingsoplæg. Det

drejer sig om MEP-assistenterne og det forhold, at man nu vil til at skabe mere

ordnede forhold for denne gruppe. Det er en sag, som jeg er glad for at tage op,

da den grundlæggende er positiv og er udtryk for en udvikling, der går i den rigti-

ge retning.

Sagen tager sit udspring i den rapport, som Europa-Parlamentets egen interne

revision sendte til Parlamentets Budgetkontroludvalg i februar 2008. Rapporten

viste en række ganske kritisable forhold i nogle af MEP’ernes anvendelse af assi-

stentmidlerne.

Som I sikkert husker, var sagen genstand for nogen medieinteresse herhjemme.

Bl.a. har Socialdemokratiets Dan Jørgensen – som var her til det møde, I havde

med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet – gjort en stor indsats i Par-

lamentet, hvilket har betydet, at der blev skubbet på for en løsning, som kan

dæmme op for den uklare omgang med midler, der blev konstateret.

Europa-Parlamentets præsidium nåede 9. juli til enighed om en konkret ramme,

som udmønter MEP-statuttens artikel 21 om assistenter. Rammen indebærer, at

de assistenter, som arbejder på et af Parlamentets tre arbejdssteder – det er altså

Strasbourg, Bruxelles og Luxembourg – vil blive omfattet af en europæisk statut.

Bl.a. af praktiske grunde har man ikke kastet sig ud i udarbejdelsen af en selv-

stændig statut, men har foretrukket en løsning, hvor MEP-assistenterne bliver en

selvstændig personalekategori inden for EU’s Personalevedtægt. Kommissionen

og Rådet har ønsket at bistå Europa-Parlamentet i sin beslutning, og Kommissio-

nen har på den baggrund den 12. november stillet forslag om ændring af perso-

nalevedtægten.

Forslaget indebærer ikke, at MEP-assistenterne får status af egentlige EU-

funktionærer. De indgår i den del af personalevedtægten, Del II, som vedrører

øvrige ansatte, og vil udgøre en helt særlig personalegruppe i forhold til de andre

personalegrupper.

Assistenterne vil ikke være omfattet af kravet om concours og ansættelsesprøver,

men vil – på linje med MEP-statutten – fortsat være MEP’ernes personlige og frit

valgte medarbejdere med tidsbegrænset ansættelse. Ligeledes vil assistenterne

være under direkte kontrakt med Europa-Parlamentet. Det vil altså være Europa-

Parlamentet, som betaler assistenternes lønninger med de midler, som Europa-

Parlamentet selv på sit eget budget har afsat til aflønning af MEP-assistenter.

Dermed kan der sikres mere ensartede og ordnede ansættelsesforhold for denne

personalegruppe, herunder særligt hvad angår løn, pension og skatteforhold. Og

505

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

ikke mindst kan der sættes en stopper for den meget forskelligartede praksis

med, at assistenterne var ansat af medlemmet selv eller af en servicevirksomhed

ejet eller hyret af det pågældende medlem.

Af hensyn til Parlamentets egen tidsmæssigt krævende udmøntning af de nye

regler lægger Kommissionen, formandskabet og Parlamentet selv op til, at forsla-

get om de arbejdsstedsbaserede assistenter vedtages inden årets udgang. Fra

dansk side støtter vi, at de nye regler skal kunne træde i kraft samtidig med MEP-

statutten efter EP-valget i juni 2009, men har også undervejs i forhandlingerne

lagt vægt på en grundig behandling i Rådet, hvor modtagelsen af forslaget har

været grundlæggende positiv.

Endvidere har vi fra dansk side lagt betydelig vægt på en fastholdelse af budget-

neutraliteten. Det vil sige, at ordningen finansieres af Europa-Parlamentet selv

inden for den ramme, der i forvejen er afsat til aflønning af MEP-assistenterne.

Det afskærer dog ikke Parlamentet fra at ændre på den ramme i fremtiden, natur-

ligvis.

Derudover har vi lagt vægt på, at assistentmidlernes anvendelse bliver genstand

for en regelmæssig kontrol af Europa-Parlamentets interne revision og om muligt

på ad hoc basis af Den Europæiske Revisionsret. Vi havde også gerne set, at

revisionsresultaterne gøres offentligt tilgængelige, men det bliver svært at komme

igennem med over for Parlamentet.

Grundlæggende hviler den danske tilgang på, at forslaget samlet skal bidrage til

at fremme en mere hensigtsmæssig, korrekt og transparent forvaltning af MEP-

assistentmidlerne. Det synes vi i regeringen – med forslaget som det ligger nu –

er tilfældet.

Min indstilling er derfor, at vi fra dansk side i Rådet kan støtte den foreslåede æn-

dring af Personalevedtægten.

Lone Dybkjær

mente, der var behov for at gøre noget, idet nogle assistenter ud-

nyttes. Hun ville gerne have oplyst, hvad lønniveauet var, og spurgte, hvordan

man ville beskatte assistenterne, idet hun regnede med, at man ville anvende den

lave EU-beskatning på 15 pct. Hun pegede på risikoen for, at det på grund af den

favorable EU-beskatning ikke kunne betale sig at arbejde i de nationale systemer.

Udenrigsministeren

henviste til, at der står noget om lønniveauet på side 11 i

Kommissionens forslag, som han ville sende over til Europaudvalget, hvis det

ikke allerede havde fået det. Lone Dybkjær har ret med hensyn til beskatningen,

men udenrigsministeren mente, lønniveauet var tilpasset den lave EU-

beskatning.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

506

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

4. Udvidelsen

–

Politisk drøftelse / Rådskonklusioner

KOM (2008) 0674

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. (Evt.) WTO/DDA

- Orienterende drøftelse

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1268 (senest behandlet i

EUU 12/9-08),

Rådsmøde 2885+2886 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af

rådsmødet 17/7-08)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

507

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

6. Det vestlige Balkan

–

Politisk drøftelse / Rådskonklusioner

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 79, side 217 (senest behandlet i EUU

7/11-08)

Udenrigsministeren:

Under Rådets Vestbalkandrøftelse ventes der en oriente-

ring af EU’s politi- og retsstatsmission EULEX, som nu forventes at påbegynde

sine opgaver den 9. december 2008. EULEX ventes fra UNMIK at overtage det

fulde operative ansvar inden for sit mandat på retsstatsområdet i foråret, hvor

missionen når fuld operationskapacitet.

I forrige uge blev der i Sikkerhedsrådet fundet et kompromis, som var nøglen til

serbisk accept af EULEX. I parentes bemærket så jeg, at en dansk avis har mis-

forstået det ganske grundigt. Det betyder, at EULEX nu vil kunne sættes ind og

fungere i hele Kosovo. Og det gælder altså også i den nordlige del, hvor der hidtil

har været tvivl om det, fordi man har afvist det fra serbisk side.

For at opnå serbisk accept af den kompromispakke, der ligger til grund for be-

handlingen i Sikkerhedsrådet, har FN og EU måttet komme Serbien i møde på

visse punkter. Kompromispakken indeholder flere elementer, som bevidst er tve-

tydige, men som giver begge parter grundlag for at tilslutte sig den overordnede

målsætning om deployering af EULEX i hele Kosovo. Sådan er det jo ikke de fac-

to i dag. Kosovo har derfor på den ene side hilst deployeringen velkommen, sam-

tidig med at man på den anden side har lagt afstand til de elementer i pakken,

som imødekommer Serbien.

EU og Kosovo har siden selvstændigheden arbejdet for at få EULEX deployeret i

hele Kosovo for at undgå en de facto deling af Kosovo, som ville have været

symboliseret ved, at UNMIK opererede i nord og EULEX i syd. Hvis der ikke var

blevet fundet et kompromis, som tillod EULEX-deployering i nord, ville der have

været en risiko for at cementere den serbiske dominans i nord. Derfor skal vi hel-

ler ikke underkende, at der med EULEX-deployeringen i nord er givet en væsent-

lig indrømmelse fra serbisk side.

Jeg kan i øvrigt tilføje, at under den transatlantiske middag, der var i Bruxelles i

onsdags, udtrykte den albanske udenrigsminister klar støtte til den løsning, der er

fundet.

508

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

7. Mellemøsten

–

Politisk drøftelse / Rådskonklusioner

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 79, side 207 (senest behandlet i EUU

7/11-08)

Rådsmøde 2885+2886 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af

rådsmødet 17/7-08)

Udenrigsministeren:

Vi skal drøfte udviklingen i fredsprocessen i Mellemøsten

og et styrket EU-engagement i regionen. I den forbindelse forventer jeg, at der

bliver vedtaget rådskonklusioner, dels om fredsprocessen og dels om EU´s sam-

arbejde med landene i regionen, herunder Israel og det palæstinensiske selvsty-

re.

Danmark støtter et styrket EU-engagement i regionen. Vores fokus er blandt an-

det på øget støtte til fredsforhandlingerne og opbygning af de palæstinensiske

institutioner, samt at EU i sit arbejde med fredsprocessen indtager en mere sam-

let, regional tilgang. Det er i den forbindelse vigtigt, at vi arbejder tæt sammen

med USA og engagerer den nye amerikanske administration hurtigt.

Vi byder det velkommen, at parterne på det seneste møde i Kvartetten tilken-

degav at ville fortsætte fredsforhandlingerne, også selv om en endelig aftale

ikke nås i år. I den forbindelse noterer jeg med tilfredshed, at Kvartetten mø-

des igen allerede senere i denne måned.

Anne Grete Holmsgaard

beskæftigede sig med naboskabsaftalen mellem Israel

og EU, som skal opgraderes, og ville gerne høre, hvad regeringens holdning hertil

er, idet hun pegede på, at den adskiller sig fra andre naboskabsaftaler ved, at der

i den operative del af aftalen ikke er nogen henvisning til menneskerettigheder og

ikke er noget om fri bevægelighed for palæstinensere i de besatte områder. Hun

mente, at hvis naboskabsaftalen skulle fornyes, måtte dette være en betingelse.

Ellers stiller man nogle andre krav til Israel end til andre med naboskabsaftaler.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard. Personligt syn-

tes hun også, det var vigtigt, at man stillede lidt stærkere krav til Israel – navnlig

fordi de får støtte fra USA.

Pernille Frahm

(SF) syntes også, Danmark bør sidestille Israel med andre lande,

som vi har naboskabsaftaler med.

Hun spurgte, om man i forbindelse med fredsprocessen ville diskutere den rap-

port, der er kommet om, hvordan det går med de 6 prioriterede områder, bl.a.

Gaza, bosættelser og bevægelighed. Rapporten viser, at det på alle områder er

gået fra slemt til værre. Hun ville bede om, at man udsætter drøftelser om nabo-

skabsaftaler med Israel, indtil man er sikker på, at der er sket fremskridt. Det er

den linje, Europa-Parlamentet ligger på. Hun spurgte, om Danmark også ligger på

den linje.

509

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Jeppe Kofod

ville gerne høre lidt om de justeringer, der bliver i EU’s handleplan

for fredsprocessen.

Udenrigsministeren

var også kritisk over for Israels bosættelsespolitik, hvilket

han havde givet udtryk for, da man i tirsdags drøftede EU’s middelhavsdialog,

men på den anden side havde han forståelse for, at israelerne ikke blot kunne se

til, når de blev beskudt med raketter fra Gaza. Så udenrigsministeren ville ikke

være med til at binde israelernes hænder på ryggen. Vi ønsker at fremme udvik-

lingen i hele regionen og at støtte Abbas' autoritet. På rådsmødet vil man vedtage

konklusioner om at styrke de politiske kontakter og den politiske dialog, hvilket er

forudsætningen for, at vi kan sige de ting til Israel, vi gerne vil sige til dem. I for-

bindelse med den opgradering af naboskabsaftalen, der nu skal finde sted, har vi

stået fast på, at der skal oprettes en specifik underkomité, som skal behandle

menneskerettighedsspørgsmål.

Udenrigsministeren sagde til Jeppe Kofod, at handlingsplanen er udsat. Der er

ikke noget nyt om fredsprocessen, men vi prøver at være så aktive som mulig.

NATO har tilbudt at være med til at observere freden. Hvis EU skal være med,

kan vi ikke deltage.

Anne Grete Holmsgaard

var godt klar over, at man ville nedsætte en underko-

mité, som skulle tage sig af menneskerettighedsspørgsmål. Hun gik ud fra, at det

var et krav fra Danmark, og ville gerne vide, om hun skulle tolke udenrigsministe-

rens svar sådan, at kravene til Israel kommer ind i naboskabsaftalen i afsnittet om

de enkelte politikker, så Israel bliver tvunget til at tage menneskerettighederne og

fri adgang for palæstinenserne alvorligt.

Pernille Frahm

mente, der står noget om menneskerettigheder i afsnittet om fæl-

les værdier, men ikke i handledelen, dvs. "actions", hvilket er til forskel fra andre

naboskabsaftaler. Hun pegede på, at det står i rapporten fra kvartetten, at det

israelske interne retssystem er et af de seks prioriterede områder, og at hoved-

problemet er palæstinensernes retssikkerhed. Derfor anbefalede hun, at man får

det med i aftalen.

Udenrigsministeren

mente, der var noget med i aftalen om menneskerettighe-

der og bosættelser. Han var som sagt enig i noget af den kritik, der er fremført

mod Israel, men forstod godt, at de ikke brød sig om at få smidt bomber i hove-

det. Vi har sagt til Israel, at det er svært at få det økonomiske liv til at fungere, når

transporter af appelsiner bliver stoppet så mange gange, at appelsinerne rådner.

Udenrigsministeren pegede på, at Israel trods alt er en retsstat, hvor højesteret

kan underkende regeringen, så han ville ikke være med til at gøre Israel til en

pariastat.

Pernille Frahm

spurgte, om de ting, udenrigsministeren erklærede sig enig i, og-

så ville blive fremført fra dansk side på rådsmødet.

Udenrigsministeren

sagde, at de danske synspunkter bliver fremført i bilaterale

samtaler og også i multilateraler samtaler, når det er passende. Men han ville ikke

være hårdere over for Israel end over for andre lande.

510

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

8. Den Demokratiske Republik Congo

–

Politisk drøftelse / Rådskonklusioner

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 79, side 216 (senest behandlet i EUU

7/11-08)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

511

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

9. Pakistan

–

Politisk drøftelse / Rådskonklusioner

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Udenrigsministeren:

Pakistan vil blive drøftet på frokostdrøftelsen på mandag.

Danmark har arbejdet for at få en rådsdrøftelse af Pakistan med substantielle

konklusioner. Det har vi prøvet siden januar. Nu ser det ud til at lykkes.

Der er blandt EU-landene grundlæggende opbakning til det danske ønske om at

styrke EU’s politiske dialog og handelssamarbejde med Pakistan, samt øget bi-

stand til Pakistan, herunder især til opbygning af demokratiske institutioner i Paki-

stan.

Danmark og Europa har en stærk egeninteresse i et stabilt og demokratisk Paki-

stan. Det er afgørende for regional stabilitet i lyset af Mumbaiangreb, Indien/Kash-

mir og i forhold til Afghanistan. Det er også afgørende for den internationale kamp

mod terror samt for at sikre ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.

Mumbaiterror – hvor de fleste terrorister tilsyneladende kom fra Pakistan, her-

af nogle formentlig med tilknytning til den pakistanske Kashmirorienterede

gruppe Lashkar-e-Taibah – viser nødvendigheden af at styrke de rigtige kræf-

ter i Pakistan. Det skal EU være med til gennem et styrket engagement.

512

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

10. ESDP

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 79, side 208 (senest behandlet i EUU

7/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1272 (behandlet i EUU

12/9-08)

Udenrigsministeren:

Der vil være fokus på opdateringen af Den Europæiske

Sikkerhedsstrategi. Det er regeringens holdning, at dokumentet fra 2003 stadig er

holdbart, men at det samtidig er relevant at opdatere det i forhold til de tendenser

og udfordringer, som siden 2003 har fået større betydning. Vi har fra dansk side

lagt vægt på de sikkerhedspolitiske konsekvenser af klimaforandringerne, hvilket

ventes at blive afspejlet i teksten, som efterfølgende vil gå til Det Europæiske

Råd. Der forventes at være generel enighed om opdateringen.

Opdateringen forventes at indeholde en status over, hvad EU har opnået på den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske scene siden 2003, herunder unionens

rolle i Georgien-krisen samt en opdatering af trusselsbilledet, omtale af magtba-

lanceforskydninger og et mere komplekst trusselsbillede. Dokumentet forventes

endvidere at indeholde en opdateret gennemgang af hovedtendenser i det sik-

kerhedspolitiske landskab, spredning af masseødelæggelsesvåben, radikalise-

ring både uden for og inden for Europas grænser, klimaforandring som trussels-

multiplikator, cybersikkerhed, pirateri og energisikkerhed samt fornyede udfor-

dringer og muligheder for multilateralismen.

Lad mig for en god ordens skyld også nævne, at vi vil erindre om det danske

forsvarsforbehold i forbindelse med ESDP-erklæringen om styrkelse af kapa-

citeter, såfremt den endelige tekst fortsat indeholder en konkretisering af styr-

kemålene for ESDP’ens militære del.

Jeppe Kofod

pegede på, at man nu laver en revideret sikkerhedspolitisk strategi

med en masse fine elementer, hvilket han syntes var meget positivt. Men han ville

gerne have lidt mere at vide om den. I den forbindelse ville han gerne se det in-

put, vi var kommet med. Jeppe Kofod pegede på, at EU på en række områder

kunne spille en meget væsentlig rolle i den sikkerhedspolitiske debat på det multi-

laterale område, idet FN ikke har så stor betydning i dag. Foreløbig har den sik-

kerhedspolitiske strategi kun været et papir, som har eksisteret i 5 år, men som

ikke rigtig er udmøntet. Han opfordrede til, at man gør det mere konkret.

Udenrigsministeren

mente, vi skal styrke FN så meget, vi kan. I den sikker-

hedspolitiske diskussion er klima som trusselsmultiplikator også inde i billedet.

Europaudvalget kan ikke få dokumenter om det danske indspil, men udenrigsmi-

nisteren kunne godt redegøre for regeringens synspunkt. Vi mener, klimaet har

en multiplikatoreffekt. Meningen med sikkerhedsstrategien er, at den skal være

513

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

retningsgivende for EU’s engagement, og at den peger på de områder, som So-

lana især skal beskæftige sig med.

514

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

11. EU-støtte til etablering af en IAEA-kontrolleret nuklear

brændselsforsyningsmekanisme

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Anne Grete Holmsgaard

havde læst papirerne sådan, at Danmark støtter, at der

bliver lavet en egentlig nuklear brændselsforsyningsmekanisme under det inter-

nationale atomenergiagentur, men ville gerne have det bekræftet. Hun syntes, det

var et rigtigt initiativ.

Udenrigsministeren

var glad for Anne Grete Holmsgaards opbakning. Vi støtter

en nuklear brændselsforsyningsmekanisme.

515

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

12. Kommissionens meddelelse til EU Parlamentet og Rådet: EU og det

arktiske område

–

Rådskonklusioner

KOM (2008) 0763

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det på mange måder var en fin erklæring, men

hun mente, der måtte noget med om en moratorieordning som den, man har for

Sydpolen – selv om hun erkendte, at det nok var nemmere på Sydpolen, for der

bor ingen mennesker. Hun var fuldt på det rene med, at hvis der skulle være en

moratorieordning, måtte man have en afgrænsning af Nordpolsområdet.

Udenrigsministeren

mente ikke, det ville blive relevant at diskutere et moratori-

um for det arktiske område, og troede i øvrigt ikke, at nogen af de lande, som har

en befolkning, der lever i det arktiske område, ville finde sig i, at EU kom løbende

og sagde, at inuitterne ikke måtte udnytte det område, de havde udnyttet i tusind

år. Det ville de opfatte som koloniherrementalitet.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at man jo kan udforme ideen om et moratorium

på mange måder og f.eks. aftale, at man venter med at efterforske råstoffer, som

ligger oppe under isen på Nordpolskalotten, hvilket ikke vil få indflydelse på Grøn-

lands og Canadas muligheder for at udforske råstoffer i deres beboede områder.

Udenrigsministeren

forstod godt Anne Grete Holmsgaards synspunkt og var

enig i, at Nordpolen er et meget sårbart område, men det afgøres først i 2020,

hvem der har retten til Nordpolen, og udenrigsministeren troede ikke, vi skulle

tage sagen op på nuværende tidspunkt.

516

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

13. Zimbabwe

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2914+2915 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

517

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

14. Eventuelt – dansk udspil om kapitalfonde

Fremsendelse af det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapi-

talmarkederne i Europa

Udenrigsministeren:

Som formanden nævnte, vil jeg svare på det spørgsmål,

udvalget har stillet mig angående det danske indspil til EU om åbenhed og an-

svarlighed på kapitalmarkederne.

Som bekendt blev regeringen i Europaudvalgets beretning om åbenhed og an-

svarlighed på kapitalmarkederne i Europa opfordret til at fremsende det danske

indspil efter tilsvarende procedure som det danske indspil om energi- og klima-

pakken i oktober 2006.

Det danske indspil fra oktober 2006 til ny energipolitik i EU – på engelsk: ”A

Comprehensive Energy Policy for Europe” – blev med et følgebrev af statsmini-

steren sendt til Kommissionens formand Barroso samt med et følgebrev af klima-

og energiministeren sendt til kommissær Piebalgs. I forbindelse med offentliggø-

relsen af det danske indspil til ny energipolitik i EU udsendte klima- og energimi-

nisteren desuden en pressemeddelelse.

Med hensyn til det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarke-

derne udsendte økonomi- og erhvervsministeren en pressemeddelelse i forbin-

delse med offentliggørelsen af indspillet den 14. november.

Regeringen fik herefter indspillet oversat til engelsk og sikret kvaliteten af over-

sættelsen.

Hvad angår fremsendelsen af det danske indspil kan jeg oplyse, at statsministe-

ren med et følgebrev har sendt indspillet til Kommissionens formand Barroso den

28. november. Økonomi- og erhvervsministeren har den 3. december sendt ind-

spillet med et følgebrev til kommissær McCreevy og til samtlige ministerkolleger i

konkurrenceevnerådet. Det danske indspil vil også blive fremsendt til Europa-

Parlamentets formand.

Regeringen har dermed fremsendt indspillet om åbenhed og ansvarlighed på ka-

pitalmarkederne til en større kreds af modtagere, end tilfældet var i forbindelse

med det danske indspil om energi- og klimapakken i oktober 2006.

Jeg kan derudover oplyse, at økonomi- og erhvervsministeren den 3. december

har udsendt en engelsk pressemeddelelse om det danske indspil, der også er

sendt til den internationale presse. Endelig har økonomi- og erhvervsministeren

den 3. december sendt en kommentar vedrørende indspillet til udvalgte internati-

onale medier med henblik på offentliggørelse.

Tidspunkt for samråd om EU's terrorlister

Udenrigsministeren

mente, det var tids nok at tage et samråd om PMOI i januar,

og henviste til, at regeringen og Europaudvalget jo er enig om, at udvalget ikke

skal blande sig i, hvilke konkrete organisationer der skal stå på EU’s terrorlister.

518

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Dette svar gav anledning til en ordveksling, hvor

Anne Grete Holmsgaard, Lone

Dybkjær

Pernille Frahm

samt

udenrigsministeren

gentog de synspunkter

på PMOI, som de tidligere havde givet udtryk for.

Formanden

sagde, at man ikke skulle tage en generel debat om PMOI på nuvæ-

rende tidspunkt, men blot skulle finde frem til, hvornår et samråd skulle finde sted.

I lyset af de faldne bemærkninger ville sekretariatet i samarbejde med Udenrigs-

ministeriet finde frem til det rigtige tidspunkt.

519

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2913 (transport, telekommunikation og energi)

den 9. december 2008 - transportdelen

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorde-

nen for rådsmødet den 9. december 2008.

Jeg vil i alt forelægge seks sager for udvalget, hvoraf tre sager er til forhandlings-

oplæg.

Til sidst vil jeg på justitsministerens vegne forelægge dagsordenens punkt 7, som

handler om en fremskridtsrapport vedrørende Rådets direktiv om fremme af

grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet.

1. Forbedring af det europæiske luftfartssystems præstationer og

bæredygtighed (SES II)

–

Generel indstilling

KOM (2008) 0388

Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0388 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 3/10-08)

Transportministeren:

Dagsordenpunkt 1 vedrører et forslag til ændring af fire

forordninger fra 2004, der havde til formål at skabe grundlaget for etableringen af

det fælles europæiske luftrum. Vi har haft luftrummet til fælles hele tiden, men nu

har vi altså truffet beslutning om det.

De fire forordninger fra 2004 har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at gennem-

føre etableringen af det fælles europæiske luftrum.

Målsætningen med forslaget er derfor at skabe et reelt fælles europæisk luftrum

inden udgangen af 2012.

Formålet er at forbedre og videreudvikle konceptet om det fælles europæiske

luftrum i relation til sikkerhed, kapacitet, omkostningseffektivitet og hensynet til

miljøet.

Forbedringerne består blandt andet i et krav om etablering af såkaldte ”funktionel-

le luftrumsblokke” inden udgangen af 2012, hvorefter luftrumsopdelingen ikke

mere skal følge landegrænser, men skal være styret af funktionelle hensyn - til

gavn for sikkerheden, lufttrafikstyringssystemets præstationer og miljøet.

Herudover skal der opstilles præstationsmål for hele det europæiske luftrum samt

for de enkelte luftrumsblokke. I præstationsmålene skal bl.a. indgå sikkerhed,

kapacitet, omkostningseffektivitet og miljømålsætninger.

Det franske formandskab har været meget energisk med at få dette forslag frem

til generel indstilling ved det kommende rådsmøde. Særligt ét spørgsmål har skilt

medlemslandene i forhandlingerne. Det drejer sig om tilsynsmyndighedens uaf-

hængighed. Fra dansk side vil vi arbejde for, at denne uafhængighed sikres ved

krav om myndighedens uafhængighed i forhold til tjenesteudøvere og private inte-

resser.

520

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Visse andre lande og især Kommissionen ønsker en uafhængighed, der minder

om en domstolslignende uafhængighed, og reelt etablering af en ny myndighed,

der ikke er underlagt ministerens instruktionsbeføjelser. Det er ministrene jo ikke

meget for, og der ligger også et problem i det.

Dette vil Danmark arbejde imod. Det er min opfattelse, at der er muligheder for et

kompromis, som sikrer, at der ikke skal oprettes en ny myndighed, og som samti-

dig sikrer en passende uafhængighed for myndigheden – i Danmark Statens Luft-

fartsvæsen.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund generelt at støtte forslaget og hoved-

principperne heri, og i øvrigt lægger vi vægt på:

• At man undgår unødvendige administrative forpligtelser og opgaver.

• At fastlæggelse af præstationsniveauet – herunder kapacitetsniveauet – fast-

sættes i samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen med inddragel-

se af den ekspertise, der allerede i dag findes i Eurocontrol.

• At det i forbindelse med forslaget om en funktionel uafhængig national tilsyns-

myndighed sikres, at der ikke nødvendigvis skal oprettes en ny og særskilt offent-

lig myndighed til brug herfor.

• At præstationssystemet alene bør finde anvendelse for de ydelser, der leveres

som monopoliserede ydelser, og ikke for ydelser, der leveres under konkurren-

cemæssige forhold.

At der arbejdes for:

• At der opnås samtidighed mellem implementeringen af SES II pakken og luftfar-

tens inkludering i EU’s kvotehandelssystem.

Kim Mortensen

Johanne Schmidt-Nielsen

kunne støtte regeringens for-

handlingsoplæg.

Hanne Agersnap

syntes, forslaget var fint, bl.a. fordi man derved ville undgå om-

vejsflyvning.

Transportministeren

var enig i Hanne Agersnaps betragtning om omvejsflyv-

ning.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt

sig imod det.

521

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

2. Ændring af forordning angående flyvepladser, lufttrafikledelse samt

luftfartstjenester - (EASA)

–

Orienterende drøftelse

KOM (2008) 0390

Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 8)

KOM (2008) 0390 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 3/10-08)

Transportministeren:

Dagsordenpunkt 2 vedrører et forslag til ændring af en

forordning om tilføjelse af en række arbejdskompetencer til det Europæiske Luft-

fartssikkerhedsagentur, EASA.

EASA’s arbejdskompetencer dækker i dag områderne luftdygtighed, miljøcertifi-

cering af luftfartsmateriel, flyveoperationer, certificering af luftfartspersonel og sik-

kerhedsgodkendelse af tredjelandes luftfartøjer.

Forslaget indeholder en udvidelse af EASA’s kompetenceområder til også at om-

fatte lufttrafikstyring og luftfartstjenester samt lufthavne.

Det bemyndiger altså EASA til at udarbejde forslag til flyvesikkerhedsbestemmel-

ser – nu også i forhold til lufttrafiktjeneste og flyvepladser.

Jeg skal bemærke, at EASA befinder sig i en opbygningsfase. Det er min vurde-

ring, at agenturet for nærværende ikke besidder de fornødne faglige og persona-

lemæssige ressourcer for at kunne påtage sig de nye opgaver. EASA skal derfor

bruge en vis tid til at opbygge de faglige og personalemæssige forudsætninger.

Fra Dansk side vil vi derfor støtte de bestræbelser, der udfoldes, for at EASA først

skal have overført ansvaret for de nye opgaver, nogle år efter at forslaget formelt

vedtages.

Jeg skal også nævne, at vi fra dansk side vil arbejde for, at små flyvepladser ikke

bliver omfattet af EASA’s regelsæt. Vi finder nemlig ikke, at flyvesikkerheden vil

blive forbedret, hvis de små flyvepladser bliver omfattet regler for de store luft-

havne. Vi mener, at det vil koste penge for de små flyvepladser – uden at sikker-

heden forbedres. Der er nu en gang forskel på Københavns Lufthavn og Stauning

Flyveplads.

På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at Danmark generelt støtter forslaget

og hovedprincipperne heri, og at der arbejdes for:



At EASA først overtager varetagelsen af opgaverne vedrørende lufttrafiksty-

ring, luftfartstjenester og lufthavne på et tidspunkt, hvor der er vished for, at

EASA har den fornødne faglige og ressourcemæssige kapacitet hertil.

At der fastsættes en passende nedre størrelsesgrænse for, hvilke flyveplad-

ser der er omfattet af de fælles regler.



Kim Mortensen, Hanne Agersnap

Johanne Schmidt-Nielsen

kunne støtte

regeringens forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

havde ikke umiddelbart noget imod forslaget, men da transport-

ministeren sagde, at EASA ikke umiddelbart var klar til det, spurgte hun, hvorfor

522

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

man ikke ventede med at give EASA opgaven, til det var klar til at overtage den.

Hun brød sig ikke om at give en forhåndsgodkendelse.

Transportministeren

sagde i svaret til Pia Adelsteen, at man vil give opgaven til

EASA, men først lade direktivet træde i kraft, når EASA er klar til at håndtere den,

idet man ville finde det uhensigtsmæssigt at opbygge en kompetence hertil i EA-

SA, hvis organisationen så alligevel ikke skulle have den.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt

sig imod det.

523

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

3. Relationer med tredjelande inden for civil luftfart – luftfartsaftale med

Tunesien

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 15)

4. Relationer med tredjelande inden for civil luftfart – luftfartsaftale med

Algeriet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 17)

Transportministeren:

De første sager til orientering drejer sig om luftfartsaftaler

med henholdsvis Tunesien og Algeriet.

Kommissionen har tidligere indgået lignende aftale med Marokko og fået mandat

til at forhandle med Jordan, Israel og Libanon.

Hovedformålet med aftalen er en markedsåbning på luftfartsområdet mellem

henholdsvis EU og Tunesien og EU og Algeriet med harmoniserede vilkår og så

vidt muligt på grundlag af EU's bestemmelser på området.

Danmark vil kunne tilslutte sig, at Kommissionen bemyndiges til at indlede for-

handlinger med henholdsvis Tunesien og Algeriet.

524

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

5. Revision af Eurovignet-direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer

for benyttelse af visse infrastrukturer

–

Generel indstilling

KOM (2008) 0436

Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 19)

KOM (2008) 0436 – bilag 2 (grundnotat af 3/12-08)

Transportministeren:

Dagsordenspunkt 5 er den sidste sag, som jeg nævner

med henblik på forhandlingsoplæg. Sagen vedrører forslag til ændring af direkti-

vet om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Det

kaldes i daglig tale også Eurovignetdirektivet.

Det gældende direktiv giver alene mulighed for at opkræve infrastrukturafgifter og

kun på det overordnede europæiske vejnet – også kaldet TEN-vejnettet – for tun-

ge lastbiler. Dvs. man kan opkræve hvad der svarer til omkostningerne til anlæg,

drift og udvikling af dette vejnet, som i Danmark svarer til motorvejsnettet.

Kommissionen har nu som led i en grøn transportpakke foreslået, at det herud-

over også skal være muligt for de medlemslande, der ønsker det, at opkræve

afgifter svarende til de såkaldte ”eksterne omkostninger” i form af luftforurening,

støj og trængsel.

Jeg henviser til det samlenotat, som udvalget har modtaget.

Det fremgår bl.a. heraf, at Kommissionen foreslår det vejnet, som omfattes af

direktivet, udvidet fra kun at gælde for det transeuropæiske vejnet, altså TEN-

vejnettet, til at omfatte hele vejnettet.

Der er tale om et forslag, som fremmer den hensyntagen til miljøet, som det er

nødvendigt at også transportsektoren tager.

Der er meget forskellige tilgange til forslaget blandt medlemslandene. Nogle lan-

de synes, at forslaget går alt for vidt; andre finder, at det ikke er vidtgående nok.

Danmark befinder sig sammen med et større antal lande i en position, der ligger

mellem disse yderpunkter.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til generel indstilling. Der er fortsat

mange udeståender, og det er bestemt ikke givet, at der blandt medlemslandene

rent faktisk kan opnås enighed her i december.

Mit forhandlingsoplæg om forslaget er følgende:

Det er min overordnede tilgang til forslaget, at der skal være en passende balan-

ce mellem hensynet til mobilitet og til den internationale arbejdsdeling på den ene

side og hensynet til transportsektorens påvirkning af miljøet på den anden side.

Samtidig mener jeg, at vi bør arbejde ud fra en forudsætning om, at der skal være

en sammenhæng mellem de prisstigninger, forbrugerne kommer til at opleve som

følge af forhøjede afgifter, og de forbedringer af miljøet, som bliver resultatet af en

forhøjet afgift.

Jeg kan støtte afgiften for luftforurening, dog således at der bliver en nulsats for

lastbiler, der opfylder EURO 5-normen eller en skrappere udstødningsnorm. Der-

525

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

ved opnår vi, at vognmænd, der ikke har disse rene biler, som endnu ikke er obli-

gatoriske, får et incitament til at anskaffe disse tidligere, end de ellers ville have

gjort.

Jeg kan også støtte den foreslåede støjafgift, under forudsætning af, at afgiften

udregnes efter de forskellige lastbiltypers faktiske støjemissioner.

Derimod står gevinsten ved den foreslåede nye trængselsafgift ikke mål med de

omkostninger, der er forbundet med den, bl.a. fordi trængselsafgiften ikke omfat-

ter andre vejbrugere end tunge køretøjer.

Jeg vil derfor arbejde for, at en trængselsafgift for lastbiler forudsætter, at der ta-

ges forholdsregler med lignende virkning over for andre vejbrugere, som forårsa-

ger trængsel.

Hvad angår det vejnet, som er omfattet af direktivet, vil jeg støtte, at anvendel-

sesområdet udvides til at omfatte hele vejnettet. Dermed lægger vi loft over, hvor

meget danske vognmænd kan komme til at betale i udlandet, uanset hvilken del

af vejnettet de kører på.

Hvad angår anvendelse af afgiftsprovenuet, kan jeg – af principielle grunde – ikke

støtte Kommissionens forslag om, at provenuet skal øremærkes til formål, der

fremmer bæredygtig transport.

Endelig vil jeg i relation til den tidsrelaterede brugsafgift arbejde for, at forholdet

mellem dags- og ugesatserne i forhold til årssatsen bliver således, at det er i

overensstemmelse med aftalen mellem de 5 lande i det såkaldte ”Eurovignet-

forbund” – Danmark, Sverige og Benelux-landene. Disse lande anvender og

samarbejder i dag om brugsafgiften – også kaldet Eurovignetten.

Kim Mortensen

var blevet lidt overrasket, da han læste papirerne og så regerin-

gens indstilling, idet han ikke mente, den nye grønne bølge i regeringens politik

havde givet sig udtryk i dens indstilling til den europæiske politik.

Han henviste til, at da man behandlede salg af CO

-kvoter, sagde regeringen, at

den principielt var imod øremærkning til bestemte formål, idet EU ikke skal be-

stemme vores finanspolitik, men at vi i Danmark ville anvende samme beløb til

klimaformål, og spurgte, om regeringen her vil give et tilsvarende tilsagn, altså at

beløbet fra salg af eurovignetter i Danmark vil gå til de formål, som Kommissio-

nen peger på.

Han citerede følgende sætning fra samlenotatet: ”Danmark kan derfor tilslutte sig

den gruppe af lande, som finder, at trængselsafgiften bør udgå af forslaget” og

sagde, at det mener Socialdemokraterne ikke. Kim Mortensen havde dog be-

mærket, at transportministeren havde sagt i sit forhandlingsoplæg, at det ville væ-

re en forudsætning, at trængselsafgifter kom til at gælde på lige fod for andre vej-

brugere, altså ikke kun for tunge køretøjer. Han mente, det ville være rigtigere at

sige, at regeringen støtter trængselsafgifter, men at man vil arbejde for at udvide

ordningen, så den også kommer til at gælde mindre køretøjer.

Pia Adelsteen

var ikke med på forslaget om trængselsafgifter for lastbiler, idet

Dansk Folkeparti p.t. ikke går ind for roadpricing. Hun mente, afgiften i sidste in-

526

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

stans ville blive væltet over på forbrugerne i form af højere priser. I øvrigt pegede

hun på, at i den periode, hvor der er mest trængsel på vejene, er det ikke lastbi-

lerne, der er det store problem, men privatbilerne.

Hun syntes, ideen med at give en gulerod til dem, der købte nye lastbiler, så-

mænd kunne være meget udmærket, men i betragtning af, at prisforskellen på en

lastbil, som opfyldte kravene til Eurovignet 4 i modsætning til Eurovignet 3, kun er

10.000 kr., mente hun ikke, det ville have den store betydning.

Hanne Agersnap

syntes, det var fint at udvide det vejnet, der skal betales afgifter

på, og hun syntes, det var fint at udvide de ting, der kan betales afgift for, men

hun mente, regeringens forhandlingsoplæg var uklart for så vidt angår trængsels-

afgifter. Transportministeren sagde, at det ”forudsatte”, at der blev indført træng-

selsafgifter for alle køretøjer – hvilket ville være fint – men hun syntes ikke, det

ville være smart at sætte hælene i, hvis denne betingelse ikke blev opfyldt. Ideen

er jo at få gods over på jernbane og skibe, og det er godt.

Johanne Schmidt-Nielsen

hæftede sig også ved, at transportministeren havde

brugt ordet ”forudsætte”, og spurgte, hvad det betød. Hun var blevet noget choke-

ret, da hun så i samlenotatet, at regeringen ikke ville have trængselsafgifter, men

nu bliver der sagt noget andet.

Lone Dybkjær

spurgte, hvordan regeringens holdning ligger i forhold til det, man

drøfter i øjeblikket. Hun pegede på, at der er differentierede afgifter i en del af Eu-

ropa, og at dette betyder, at lastbilerne i nogle lande kører på de små veje, hvor

der ikke er afgifter, som der er det på motorvejene. Er det inde i overvejelserne?

Transportministeren

sagde til Kim Mortensen, at når regeringen er imod en

øremærkning, er det en helt principiel indstilling, idet regeringen ikke mener, at

EU skal kunne forpligte nationalstaten til at anvende nogle bestemte penge til

bestemte formål. Det må den danske stat suverænt kunne bestemme. Men rege-

ringen vil ikke afvise en ikke-bindende øremærkning, hvor der står ”bør”. Trans-

portministeren mente bestemt, man kunne anvende et provenu til at fremme me-

re miljøvenlig transport, f.eks. godstransport på bane, som Hanne Agersnap er

inde på.

Med hensyn til trængselsafgifter, som alle ordførerne havde været inde på, syntes

transportministeren, man lige skulle reflektere over hensigtsmæssigheden i at

indføre trængselsafgifter alene for lastbiler, idet danske lastbiler, som skal køre

igennem Europa, ikke har alternative veje, de kan køre, og heller ikke kan undgå

de perioder, hvor der er mange biler på vejene. Han pegede på, at lastbilerne ikke

bidrager så meget til trængslen på bestemte tidspunkter, men det gør privatbiler-

ne. Transportministeren gentog forhandlingsoplægget, men tilføjede, at det ikke

betød, at Danmark ville stemme imod trængselsafgifter.

I relation til Lone Dybkjærs spørgsmål sagde transportministeren, at regeringen

har undersøgt sagen grundigt, og der er ikke noget i direktivet, som forhindrer

regeringen i at indføre differentierede afgifter i Danmark, hvis man ønsker det.

Altså det, man kalder roadpricing eller bompenge.

527

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Kim Mortensen

spurgte, om han skulle forstå transportministerens svar vedrø-

rende øremærkning sådan, at regeringen ville bruge beløbet, som opkræves i

Danmark, til trafikformål.

I øvrigt gjorde han opmærksom på, at man også kan sejle rundt i Europa.

Hanne Agersnap

forstod, at transportministeren var betænkelig ved, at danske

vognmænd, som kørte ned gennem Tyskland, skulle betale høje afgifter. Hun

mente, der var megen logik i øremærke afgiften til trafikformål, idet man derved

undgik, at de danske vognmænd kom til at betale til f.eks. daginstitutioner eller

andre sociale foranstaltninger i Tyskland.

Lone Dybkjær

pegede på, at forslaget indeholder andet end trængselsafgifter,

idet der tales om eksterne omkostninger i form af luftforurening, støj og trængsel,

så hun mente, det ville være bedre at tale om miljøafgifter.

Transportministeren

sagde til Kim Mortensen angående øremærkning, at han

mente, enhver regering uanset farve ville være imod, at EU skulle bestemme,

hvad vi brugte pengene til. Han kunne ikke udstede nogen garantier for, hvad

denne eller fremtidige regeringer ville gøre, men han ville finde det helt naturligt,

at man anvendte et sådant provenu til foranstaltninger, der forbedrede miljø og

klima.

Transportministeren gav Lone Dybkjær ret i, at også luftforurening og støj kan

begrunde en afgift, men det skal opfattes som tre forskellige ting, der kan begrun-

de en afgift: luftforurening, støj og trængsel. Når han havde koncentreret sig om

trængselsdelen, var det fordi han mente, det var den mest betænkelige, idet dan-

ske lastbiler, som kører gennem Tyskland, ikke har andre muligheder. I øvrigt

gjorde transportministeren opmærksom på, at han støttede ideen om at gøre det

muligt at indføre afgifter begrundet i de nævnte eksterne omkostninger.

Transportministeren sagde i anledning af Pia Adelsteen bekymringer for, at afgif-

ten ville blive overvæltet på priserne, at man altid kan diskutere, hvor meget der

overæltes, idet der i nogle tilfælde kan bruges andre transportformer, f.eks. bane

eller skib, men i sidste instans er det vel rigtigt, at det koster noget, hvis man vil

forbedre miljøet.

Pia Adelsteen

pegede på, at de tunge biler også betaler en dieselafgift, og det er

vel af hensyn til, at deres transport forurener. Hun mente, at lastbilejerne i forve-

jen på grund af konkurrencen anvender den billigste transportform.

Transportministeren

sagde, at de afgifter, vi her taler om, ligger ud over diesel-

afgiften og ligger udover den eurovignetordning, som allerede eksisterer.

Der udspandt sig en lille diskussion i Europaudvalget om trængselsafgifterne, idet

Kim Mortensen, Lone Dybkjær, Hanne Agersnap

Johanne Schmidt-

Nielsen

forsøgte at få transportministeren til at ændre sit forhandlingsoplæg, så-

dan at han ikke ville udtale sig så kritisk om trængselsafgifter på lastbiler, men

blot arbejde for, at trængselsafgift også kom til at omfatte andre biler end lastbiler.

ÆF

Transportministeren

argumenterede for sit synspunkt og sagde, at det ikke var

umuligt, at han kom igennem med det på rådsmødet, idet der er forståelse for det

528

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

i mange lande. Men i sidste omgang gik han med til, at Danmark under alle om-

stændigheder ville stemme for forslaget, herunder stemme for trængselsafgifter.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti

havde udtalt sig imod det.

529

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

6. Grønnere transport

–

Rådskonklusioner

KOM (2008) 0433

Rådsmøde 2913 – bilag 4 (samlenotat side 31)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 37, side 1473 (senest behandlet i EUU

3/10-08)

Transportministeren:

Baggrunden for dagsordenspunktet er en meddelelse fra

Kommissionen fra juli 2008, der blev præsenteret som en del af en større grøn

transportpakke.

Jeg forelagde sagen for udvalget forud for rådsmødet i oktober. Rådet nåede dog

ikke til enighed om rådskonklusionerne. Det skyldes et enkelt lands modstand

mod konklusionernes referencer til forslaget om revision af Eurovignetdirektivet,

som det pågældende land er modstander af.

Der har ikke siden rådsmødet været nye drøftelser blandt medlemslandene om

rådskonklusionerne. Det er således min forventning, at formandskabet vil tage

tråden op, der hvor den blev sluppet sidste gang. Og det er min forventning, at

der ved dette møde vil kunne opnås enighed om et sæt rådskonklusioner.

530

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af

grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet

–

Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0151

Rådsmøde 2913 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

KOM (2008) 0151 – bilag 1 (grundnotat af 6/6-08)

Transportministeren

Denne sag om forslaget til et direktiv om fremme af græn-

seoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet nævner jeg til ori-

entering.

Den seneste melding fra det franske formandskab er, at formandskabet vil sætte

sagen på dagsordenen for rådsmødet med henblik på afrapportering om status i

form af en fremskridtsrapport.

Af det seneste udkast til denne rapport fremgår, at formandskabet opfordrer Rå-

det til at tage rapporten til efterretning og pålægge sine forberedende organer at

fortsætte drøftelserne med henblik på at løse de endnu udestående spørgsmål,

så der kan opnås enighed snarest muligt.

Min gode kollega, justitsminister Brian Mikkelsen, har tidligere forelagt sagen for

udvalget den 3. oktober 2008 forud for rådsmødet den 9.-10. oktober.

Som han redegjorde for, og som det fremgår af grundnotat og samlenotat, har

Kommissionens oprindelige forslag til formål at forbedre færdselssikkerheden i

EU ved at gøre det lettere at retsforfølge visse færdselslovsovertrædelser på

tværs af EU-grænserne.

Regeringen er selvsagt generelt positiv over for tiltag, der kan styrke færdselssik-

kerheden. Men Kommissionens direktivforslag indeholder – som Brian Mikkelsen

også redegjorde for på mødet den 3. oktober 2008 – straffeprocessuel regulering,

som efter dansk opfattelse ikke kan vedtages med hjemmel i EF-traktaten – dvs.

inden for 1. søjle. Dette støttes af Rådets Juridiske Tjeneste.

Den danske regering kan altså ikke støtte Kommissionens forslag.

På rådsmødet den 9.-10. oktober i år var der da også et flertal af medlemslande –

helt nøjagtig 15 medlemslande inklusive Danmark – der foretrak en løsning i 3.

søjle, altså i RIA-regi.

Formandskabet har herefter på grund af de massive juridiske indvendinger, der

var på det seneste rådsmøde, på en række arbejdsgruppemøder forsøgt sig med

forskellige alternative direktivforslag.

I forslagene er visse af de straffeprocessuelle elementer fjernet. Der er således

ikke længere bestemmelser om fremsendelse af bøder til bilejere i andre med-

lemslande. Forslagene fokuserer i stedet for på elektronisk udveksling af oplys-

ninger om registreringer af køretøjer og om pligt til at indsamle og videregive op-

lysninger om trafikkontrol. Forslagene er ikke tiltrådt af Kommissionen.

Også disse forslag har på arbejdsgruppemøderne mødt stor modstand. Dette

skyldes, at der fortsat vurderes at være problemer med, om det skal være 1. eller

531

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

3. søjle, der skal danne grundlag for forslaget. Hertil kommer, at det justerede

indhold efter en række landes, herunder Danmarks, opfattelse ikke længere re-

præsenterer en merværdi, bl.a. fordi formandskabet i sine forslag har fjernet be-

stemmelserne om fremsendelse af bøder på tværs af grænserne og i stedet har

fokuseret på udveksling af oplysninger om køretøjs registreringer og trafikkontrol,

uden at det er klart, hvad disse oplysninger kan og skal bruges til af medlemslan-

dene.

Regeringen er som sagt meget positiv over for tiltag, der kan forbedre færdsels-

sikkerheden – som f.eks. tiltag til fremme af den grænseoverskridende retshånd-

hævelse. Men vi mener fortsat, at sagen – netop også for at bevare sit formål –

bør behandles og løses i 3. søjle.

Dette kan enten ske ved at anvende den eksisterende Prümafgørelse eller gen-

nem et nyt 3. søjle instrument.

Lone Dybkjær

sagde spøgende, at hvis vi trækker sagen tilstrækkeligt længe ud,

er Lissabontraktaten trådt i kraft, og så er der ikke noget, der hedder 3. søjle, og

så er man ude over det problem.

Transportministeren

sagde, at vi rent faktisk gerne ser forslaget gennemført og

arbejder for, at det bliver vedtaget under 3. søjle, for vi synes faktisk, det er rigtigt,

at der bliver mulighed for at give bøder til bilister, som overtræder reglerne i andre

lande.

532

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2916 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 16.-17. december 2008 – sundhedsdelen

Sundhedsministeren:

Jeg skal forelægge sundhedssagerne på dagsordenen

for rådsmødet den 16. december. Der er kun 4 sager på dagsordenen, og de fo-

relægges alle til udvalgets orientering.

Jeg vil koncentrere mit indlæg om direktivforslaget vedrørende patientrettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, som jeg ved interesse-

rer mange. Hvis der er spørgsmål til de øvrige sager, besvarer jeg selvfølgelig

også gerne dem.

1. Direktivforslag om patientrettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende sundhedsydelser

–

Forhandlingsstatus og politisk drøftelse

KOM (2008) 0414

Rådsmøde 2916 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0414 – bilag 3 (grundnotat af 6/10-08)

KOM (2008) 0414 – bilag 2 (henvendelse og høringssvar af 19/8-

08 fra foreningen af Danske Patienter)

KOM (2008) 0414 – bilag 4 (henvendelse fra Danske Regioner af

27/11-08)

EU-note (08) – E 17 (notat af 4/12-08 om patientrettigheder)

EU-note (08) – E 16 (notat af 2/12-08 om patientrettigheder)

EU-note (06) – E 69 (notat af 3/7-07 om social sikring)

Sundhedsministeren:

Efter en lang forberedelse og flere tilløb præsenterede

Kommissionen sit direktivforslag om patientrettigheder i forbindelse med grænse-

overskridende sundhedsydelser i begyndelsen af juli i år. Europaudvalget har

efterfølgende fået oversendt et nærhedsnotat og et grundnotat, som beskriver

detaljerne i forslaget.

Hensigten med Kommissionens forslag er at udmønte den domstolspraksis, som

har udviklet sig i løbet af en årrække, hvor EF-Domstolen har afsagt en række

domme vedrørende retten til behandling i udlandet. Hovedformålet med direktiv-

forslaget er altså at få tilvejebragt klare retlige rammer for borgernes adgang til

behandling i et andet medlemsland med betaling fra hjemlandet.

Jeg vil gerne slå fast, at det er et formål, som vi fra regeringens side støtter varmt.

Der bør ikke være tvivl om patienternes rettigheder, og det bør være klart for pati-

enterne, hvad disse rettigheder indebærer af muligheder for dem.

Kommissionens forslag rejser imidlertid en række væsentlige spørgsmål, som vi

finder bør overvejes nøje, og som vi er i færd med at afklare i forhandlingerne i

Bruxelles. Og lad mig bare sige, at det ikke er hurtige og enkle forhandlinger, vi er

i gang med. Med 46 indledende betragtninger, 24 operative artikler og 27 med-

lemslande bliver der ganske mange løsningsforslag. Efterårets forhandlinger har

533

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

da også vist en stor interesse for forslaget, og mange medlemslande er kommet

med mange forskellige ændringsforslag til direktivforslaget.

Hvilke synspunkter er det så, vi fra dansk side søger at fremme i disse forhand-

linger?

Som sagt er vi grundlæggende positive over for at få skabt større retlig klarhed

over patienternes mulighed for at få tilskud til behandling i et andet medlemsland.

Det vil ikke alene give patienterne et større udbud af sundhedsydelser og dermed

større valgfrihed – hvilket jo er et af regeringens mål. Det skaber også mulighed

for en bedre udnyttelse af behandlingskapaciteten i Europa og dermed et mere

omkostningseffektivt sundhedsvæsen.

Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal tilbyde behandling, som ikke tilbydes i det dan-

ske sundhedsvæsen i dag, synes allerede løst i Kommissionens forslag. Det skal

vi ikke.

Vi mener imidlertid, at Kommissionens forslag på flere punkter går længere, end

EF-Domstolens praksis tilsiger. Helt centralt står spørgsmålet om forhåndsgod-

kendelse i forbindelse med hospitalsbehandling og specialiseret ikke-hospi-

talsbehandling. Her lægger Kommissionens forslag op til, at krav om forhånds-

godkendelse alene kan stilles, hvis udstrømningen af patienter truer den økono-

miske stabilitet i medlemsstatens sundhedsvæsen.

Det er vores opfattelse, at EF-Domstolen har bekræftet, at medlemsstaterne kan

stille krav om forhåndsgodkendelse i forbindelse med sygehusbehandling og

specialiseret ambulant behandling, når det er nødvendigt for at opretholde et

kompetent og stabilt sygehusvæsen, som alle har adgang til, og for at sikre sund-

hedsvæsenets økonomiske balance. Og en sådan forhåndsgodkendelse, mener

vi, er en nødvendighed i forhold til det danske sygehusvæsen.

Samtidig mener vi, at en medlemsstat kun bør være forpligtet til at finansiere hos-

pitalsbehandling og specialiseret ambulant behandling i en anden medlemsstat,

hvis en tilsvarende ydelse ikke kan tilbydes inden for en lægefagligt forsvarlig tids-

frist i hjemlandet – et princip som også kendes som princippet om rettidig behand-

ling eller ”undue delay” princippet. Det er et princip, som EF-Domstolen har lagt

vægt på i sine afgørelser, og princippet er indarbejdet i EF-forordning 883/04 om

koordinering af sociale sikringsordninger, som vil være trådt i kraft, når direktivet

bliver gældende. EF-forordningen indeholder bl.a. en regel om sikredes ret til at

blive henvist fra sit hjemland til behandling i en anden medlemsstat, hvis rettidig

behandling ikke kan gives i hjemlandet.

Dette er to centrale positioner for regeringen. Jeg er glad for at kunne sige, at vi

ikke er ene om at have disse holdninger. En lang række medlemslande har frem-

lagt lignende synspunkter i forhandlingerne, og det er derfor umiddelbart min for-

ventning, at udfaldet af forhandlingerne i Rådet vil tilgodese disse for Danmark

centrale synspunkter.

Et andet for regeringen centralt punkt er, at der sikres mulighed for, at offentlige

danske sygehuse kan afvise at modtage udenlandske patienter til planlagt be-

handling for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til de danske patienter. Det vil

næppe møde megen forståelse i befolkningen, hvis danske patienter – og skatte-

534

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

ydere – skal vente længere, fordi patienter fra andre EU-lande søger behandling

på danske hospitaler. Det mener regeringen heller ikke er rimeligt. Og regeringen

anser ikke en løsning af dette spørgsmål for at være udtryk for usaglig nationali-

tetsdiskrimination. Vi vil derfor arbejde aktivt for, at patienter fra andre medlems-

lande ikke under nogen omstændigheder skal have ret til at komme foran danske

patienter i en ventelistekø. Også på dette punkt har Danmark støtte fra flere an-

dre medlemslande.

Herudover vil jeg gerne fremhæve et andet væsentligt spørgsmål, nemlig

spørgsmålet om subsidiaritet. Som det fremgår af grundnotatet – og af det nær-

hedsnotat som blev oversendt til Europaudvalget den 13. august i år – finder vi fra

dansk side, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om bestemmelserne i artikel 5 i

Kommissionens forslag kan siges at være i overensstemmelse med EF-

traktatens artikel 152, stk. 5. Af denne traktatbestemmelse fremgår det, at Fæl-

lesskabets indsats på folkesundhedsområdet fuldt ud skal respektere medlems-

staternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og me-

dicinsk behandling.

Artikel 5 i Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om, at medlemssta-

terne skal sikre, at deres nationale sundhedsvæsener indeholder kvalitets- og

sikkerhedsstandarder, at sundhedspersonalet kan overholde disse og at dette

overvåges, at der stilles krav om informeret samtykke fra patienterne, og at der er

klageadgang og erstatningsmuligheder.

Det er ikke, fordi vi mener, at vi fra dansk side vil have problemer med at opfylde

disse krav. Men Kommissionens forslag går her efter vores opfattelse nok længe-

re end traktatens bestemmelser om, at organisering og levering af sundhedsydel-

ser er medlemsstaternes ansvar. Og hvis den opfattelse er rigtig, så er det selv-

følgelig ikke acceptabelt.

Vi afventer nu en vurdering fra Rådets Juridiske Tjeneste. Når den kommer, vil vi

vurdere, hvordan dette spørgsmål skal håndteres i de videre forhandlinger. Rigtigt

mange medlemsstater deler vores synspunkt vedrørende denne artikel 5. Det er

min forventning, at vi i forhandlingerne i Rådet også får fundet en fornuftig løsning

på dette spørgsmål.

Det var nogle af de helt centrale synspunkter, som vi fra dansk side søger at

fremme i forhandlingerne om direktivforslaget. Som det nok står klart for de fleste,

er der tale om en kompliceret sag, som vi vil komme til at tale en del om i den

kommende tid. Jeg vil derfor gerne tilbyde, at mit ministerium laver en teknisk

gennemgang for Europaudvalget og Sundhedsudvalget – en gang først i det nye

år – så vi får klarlagt de nævnte detaljer i Kommissionens forslag. Det tror jeg kan

være nyttigt i forhold til vores videre drøftelser af denne sag.

Jeg vil også gerne nævne, at mit ministerium netop i denne uge har modtaget et

længere, uddybende høringssvar fra Danske Regioner vedrørende direktivforsla-

get. Jeg oversender naturligvis et resume af Danske Regioners synspunkter til

Europaudvalget snarest muligt. Jeg kan dog allerede her sige, at Danske Regio-

ner på flere centrale punkter deler regeringens synspunkter.

535

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Udover de centrale spørgsmål, som jeg har redegjort for, vil jeg gerne kort nævne

spørgsmålet om forholdet mellem direktivet og EF-reglerne om koordinering af

sociale sikringsordninger, den kommende EF-forordning 883/04. Som tidligere

omtalt indeholder denne forordning en bestemmelse, som giver patienter ret til at

blive henvist til behandling på et offentligt sygehus i en anden medlemsstat, hvis

de ikke kan få rettidig sygehusbehandling her i landet. Patienter, der henvises

efter EF-forordningen, har ret til behandling i den anden medlemsstat på samme

vilkår som offentligt sikrede i denne stat. De offentlige udgifter afregnes direkte

mellem myndighederne i de involverede medlemsstater. Patienterne skal kun

betale en eventuel egenandel selv, hvis det gælder for borgerne i det pågælden-

de land.

Når direktivforslaget bliver vedtaget, vil vi således have to parallelle regelsæt,

hvilket gør det påkrævet at få skabt fuld klarhed over, hvorfor og i hvilke situatio-

ner det ene regelsæt skal finde anvendelse frem for det andet. Hvis ikke vi sikrer

det, ender vi jo i en helt umulig situation – for såvel myndigheder som patienter.

Derfor lægger vi fra dansk side vægt på, at dette afklares i de forhandlinger, som

er i gang nu.

Spørgsmålet om borgernes ret til at søge behandling i et andet EU-land har været

rejst gentagne gange i pressen i den senere tid. Jeg vil gerne benytte lejligheden

til at slå fast, at vi ikke venter på, at direktivforslaget vedtages og træder i kraft.

Det følger af Domstolens praksis, at patienter allerede har ret til at søge behand-

ling i et andet EU-land. Sundhedsministeriet har udgivet en pjece, der orienterer

om retten til sygehusbehandling i andre EU-lande, og en vejledning, som ligger

på ministeriets hjemmeside, der mere detaljeret orienterer om denne ret. Her kan

patienter også læse, hvor de skal søge om forhåndsgodkendelse, og hvor de kan

få rådgivning og hjælp til det.

Desuden er borgernes adgang til at få tilskud til en række sundhedsydelser, der

modtages i et andet EU-land, udvidet. Her er tale om ydelser uden for hospitals-

regi, f.eks. tilskud til speciallægebehandling. Der er udarbejdet en bekendtgørelse

og vejledning om de nye regler.

Til sidst vil jeg kort nævne, at direktivforslaget udover bestemmelserne vedrøren-

de patienters mulighed for at få tilskud til behandling i et andet medlemsland også

indeholder en række bestemmelser vedrørende øget samarbejde mellem med-

lemslandenes sundhedsvæsener. Forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen har

endnu ikke taget fat på denne del af direktivforslaget, men jeg kan oplyse, at re-

geringen også på dette punkt stiller sig grundlæggende positiv over for fælles-

skabstiltag, som kan bibringe medlemslandenes egne tiltag en merværdi.

Det var nogle af de væsentligste problemstillinger, vi fra regeringens side ser i

relation til direktivforslaget om patientrettigheder i forbindelse med grænseover-

skridende sundhedsydelser. På det kommende rådsmøde vil formandskabet på

vegne af rådsarbejdsgruppen fremlægge en rapport, som gør status over for-

handlingerne i Rådet indtil nu. Vi er i store træk meget tilfredse med det arbejde,

det franske formandskab har gjort for at drive forhandlingerne fremad og inkorpo-

536

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

rere medlemsstaternes synspunkter. Der er dog stadig et stykke vej foran os, før

vi når i mål.

Statusrapporten er ikke bindende og skal ikke vedtages, men vil udgøre grundla-

get for de videre forhandlinger og den politiske drøftelse, vi skal have om direktiv-

forslaget på ministermødet. Her vil jeg fremhæve de centrals synspunkter, som

jeg netop har gjort rede for.

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

gjorde opmærksom på, at Sund-

hedsudvalget også er meget engageret i denne sag og bestemt ikke er færdig

med den.

Hanne Agersnap

gav sundhedsministeren ret i, at der er tale om en kompliceret

sag, og var derfor glad for, at den også drøftes i Sundhedsudvalget.

Hun fandt det sympatisk, at de nationale patienter skal stå først på ventelisterne,

bl.a. fordi der er indkomstforskelle i Europa, og ellers ville det betyde, at folk fra

mere velstillede lande ville kunne købe sig ind i andre landes offentlige sygehus-

væsen.

Hun spurgte, hvor lang tid det vil vare, før man får gennemført direktivforslaget

om patientrettigheder.

Desuden spurgte hun, hvordan det bliver med betalingen. Hun henviste til, at man

her i landet arbejder med nogle gennemsnitspriser, som gælder både vanskelige

og dyre operationer og mere ligetil patienter, og pegede på, at hvis et privathospi-

tal så kun vil tage de lettere patienter, bliver der tale om en overpris. Hvordan vil

det være, når der er tale om behandling i et andet land?

Kim Mortensen

kvitterede for muligheden for at få en teknisk gennemgang, som

sundhedsministeren havde nævnt.

Når han så listen over høringssvar igennem, kunne han se, at der var mindst 20

reservationer og forbehold. Blandt disse nævnte han Danmarks Apotekerfor-

enings bemærkninger om substitutionsordningen – altså at apoteket er forpligtet

til at tilbyde det billigste præparat – og spurgte, om den ville kunne opretholdes.

Når der er tale om deciderede fejloperationer i udlandet, og patienten derefter

indlægges på et dansk sygehus for at få rettet situationen op, er der så en ord-

ning, der medfører, at det danske sygehus kan kræve, at det udenlandske syge-

hus, som har fejlopereret, betaler for behandlingen på det danske sygehus? I øv-

rigt ville han gerne vide, om der eksisterer en sådan ordning, hvis fejloperationen

er foregået på et privathospital i Danmark.

Hvis en patient bliver behandlet på et udenlandsk sygehus og dør, hvem skal så

betale for hjemtransporten af liget?

Lone Dybkjær

henviste til, at vi herhjemme har fri og lige adgang til de offentlige

sygehuse, og spurgte, om vi derfor på en eller anden måde kan komme i klem-

me, når man giver mulighed for grænseoverskridende sundhedsydelser – sådan

som nogle EU-modstandere hævder.

537

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

Sundhedsministeren

sagde i svaret til Hanne Agersnap, at vi arbejder for, at de

nationale patienter kommer først på ventelisterne, og at vi kun skal sende patien-

ter til udlandet, hvis vi ikke selv kan tilbyde den pågældende ydelse. Det gælder

også den anden vej.

I relation til betaling sagde sundhedsministeren til Hanne Agersnap, at hjemlandet

skal betale svarende til udgiften i hjemlandet. Som udgangspunkt er der altså ikke

tale om, at man anvender bestemte takster eller gennemsnitspriser. Patienterne

kan få oplyst, hvad de kan få med sig af tilskud, og så kommer de muligvis til at

betale noget selv, hvis ydelsen er dyrere i udlandet. Men de har en mulighed for

at vide det på forhånd.

Med hensyn til tilskudsordninger vedrørende lægemidler sagde sundhedsministe-

ren, at man følger reglerne i det land, hvor man handler. Det vil sige, at man får

tilskud efter tyske regler, hvis man handler i Tyskland.

Sundhedsministeren var enig med Kim Mortensen i, at sagen er kompliceret, og

derfor ville der også blive en teknisk gennemgang.

I relation til fejloperationer sagde sundhedsministeren, at der ikke står noget i di-

rektivet om, hvad man gør i tilfælde af fejloperationer. Det må følge de almindeli-

ge erstatningsretlige regler. Det samme er i øvrigt tilfældet i Danmark.

Sundhedsministeren svarede Kim Mortensen, at transport ikke er omfattet af di-

rektivet. Det må hjemlandet selv fastsætte regler for.

Afdelingschef Steffen Egesborg Hansen

fik på opfordring fra sundhedsministe-

ren og med tilladelse fra Europaudvalget ordet og sagde, at han forstod spørgs-

målet fra Kim Mortensen sådan, at det drejer sig om, hvorvidt de danske regler

om substitution også gælder, hvis en dansk patient køber lægemidlet i Tyskland,

og sagde, at det tyske apotek ikke skal følge de danske substitutionsregler og

udlevere det billigste produkt, men følge de tyske regler.

538

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

2. Sjældne sygdomme

–

Henstilling fra Rådet (åben debat)

KOM (2008) 0726

Rådsmøde 2916 – bilag 3 (samlenotat side 23)

Sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

syntes, det var en god idé at samarbejde om sjældne sygdomme.

539

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

3. Sundhedssikkerhed

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2916 – bilag 3 (samlenotat side 25)

Sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

havde på fornemmelsen, at sundhedssikkerhed var noget af det,

man gerne ville have haft med i Lissabontraktaten, men ikke fik det. Hun bad om,

at man fik et oversigtsnotat om, hvad sundhedsudgifterne på EU’s budget går til,

så man kunne se, hvorledes man f.eks. prioriterer i forhold til Alzheimers og

sjældne sygdomme.

NOT

Sundhedsministeren

lovede at sende det af Lone Dybkjær ønskede notat.

Afdelingschef Steffen Egesborg Hansen

fik på opfordring af sundhedsministe-

ren og med Europaudvalgets tilladelse ordet og oplyste, at der er lagt op til et sæt

rådskonklusioner, som drejer sig om at øge medlemslandenes opmærksomhed

på sundhedssikkerhed. Han gennemgik de forskellige elementer, som ligger i

rådskonklusionerne, i overensstemmelse med det, der står side på 25-26 i sam-

lenotatet. Vi mener fra dansk side, at vi lever op til de konklusioner, der er fore-

slået.

540

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 139: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 5. december 2008

14. Europaudvalgsmøde 5/12-08

4. Alzheimers

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2916 – bilag 3 (samlenotat side 27)

Sundhedsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

syntes ikke, det var så oplagt at samarbejde om Alzheimers syg-

dom, som det var at samarbejde om sjældne sygdomme.

541