6. januar 2009
Åbent brev til Per Stig Møller og Europaudvalget
Israels omfattende militære aktion i Gaza indebærer alvorlige brud på den humanitære folkeret og
menneskerettighederne.
De israelske angreb - efter raketbeskydning fra Gaza - har ramt politistationer og offentlige
bygninger i hele Gaza. Mange af disse bygninger ligger i tætbefolkede civile områder og mange
hundrede er blevet dræbt og såret. Også dansk-støttede projekter er blevet angrebet, herunder er
bygninger og mobile sundhedsklinikker blevet ødelagt.
De israelske angreb udgør et alvorligt brud på den humanitære folkeret ifølge fælles artikel 3 i I. -
IV. Geneve konvention, og de har karakter af krigsforbrydelser. Angrebene rammer den civile
palæstinensiske befolkning og udgør - sammen med blokaden af Gaza, der er en kollektiv
afstraffelse i strid med artikel 33 i IV. Geneve konvention - en humanitær krise af katastrofale
dimensioner.
Den tragiske udvikling i Gaza kommer ikke som nogen overraskelse. I vedlagte breve til
Udenrigsministeren af 29. nov. 2007 og 3. nov. 2008 har undertegnede danske NGO´er gjort
Udenrigsministeren opmærksom på vores bekymring over den israelske blokade af Gaza og de
deraf mulige konsekvenser - herunder øget voldsanvendelse fra begge parters side.
Som danske humanitære, udviklings- og menneskerettighedsorganisationer, der arbejder i de
besatte palæstinensiske områder og Israel, opfordrer vi hermed Udenrigsministeren til nu at søge
en mere handlekraftig, europæisk rolle i konflikten.
Set i lyset af den uproportionale magtanvendelse, som Israel udøver, og som har store
omkostninger for civilbefolkningen i Gaza, opfordrer vi regeringen til, i EU regi, at arbejde for at de
igangværende forhandlinger med Israel om opgradering af aftaler mellem EU og Israel øjeblikkelig
suspenderes.
Vi opfordrer til, at EU betinger sig både tilbagetrækning, en bæredygtig våbenhvile i Gaza, og fuld,
uhindret adgang for al humanitær bistand til Gaza, før videre forhandlinger genoptages. En
lignende tilgang blev benyttet fra EUs side, da Rusland invaderede Georgien i august 2008, hvor