29.11.2007
Glem ikke Gaza
I
denne uge er israelerne og palæstinenserne blevet enige om en ”køreplan” for
forhandlinger, der inden for det næste år skal lede til fred for Israel og
palæstinenserne.
V
i,
undertegnede udviklings- og menneskerettighedsorganisationer med mange års
kendskab til Israel og de palæstinensiske områder vil gerne benytte lejligheden til at
gøre opmærksom på den alvorlige situation i Gaza, og opfordre Danmark til i EU at
arbejde for ophør af blokaden af Gaza striben.
D
en politiske, økonomiske og sociale isolation af Gaza striben er en krænkelse af
international lov og har dystre konsekvenser for den fremtidige fred, udvikling og
sikkerhed i regionen.
D
en palæstinensiske nationale enhedsregerings sammenbrud i juni 2007 - og
splittelsen mellem HAMAS i Gaza og FATAH på Vestbredden - har yderligere
fastlåst Gaza stribens isolation på bekostning af den allerede forarmede befolkning.
Mere end 1.500.000 mennesker er nu overladt til fattigdom i et stigende kaotisk og
krigshærget samfund, hvor grove overtrædelser af menneskerettighederne – herunder
tortur – i stigende grad er hverdagen. Konsekvenserne for Gazas mange børn, der i
forvejen lider under fejl- og underernæring, er uoverskuelige.
I
slutningen af oktober 2007 besluttede den israelske regering yderligere at isolere og
straffe Gaza ved at begrænse forsyningerne af olie og elektricitet til Gaza. En sådan
handling er i strid med folkeretten, idet civile i besatte områder ikke må straffes for
en handling, de ikke har udført.
P
olitikken over for Gaza medvirker til at forøge desperationen og frustrationen
blandt palæstinenserne med øget støtte til Hamas – også på Vestbredden - som et
sandsynligt resultat. En sådan udvikling vil risikere at gøre de kommende
fredsforhandlinger meningsløse, da Præsident Abbas kan miste grebet om også
Vestbredden.
Både EU og andre internationale aktører har flere gange opfordret alle parter inkl. de
palæstinensiske grupperinger til at respektere menneskerettighederne og folkeretten