Europaudvalget
REFERAT
AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 26. november 2008
Kl. 07.00
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael
Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Pia Adelsteen
(DF), Helle Sjelle (KF), Yildiz Akdogan (S), Hanne Ager-
snap (SF), Lone Dybkjær (RV), Morten Østergaard (RV)
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech bistået af fuld-
mægtig Dorte Larsen, Integrationsministeriet
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender –
integrationsdelen) den 27.-28. november 2008
Formanden
gjorde opmærksom på, at det usædvanlige mødetidspunkt skyldtes,
en beklagelig fejl fra Integrationsministeriet, der havde meddelt Folketingets Lov-
sekretariat, at integrationsministeren kunne deltage i førstebehandlinger i salen
fredag formiddag, selv om man i måneder havde vidst, at integrationsministeren
skulle forelægge et rådsmøde i Europaudvalget fredag formiddag. Udvalget måtte
derfor indskærpe, at de ministre, som havde sager i Europaudvalget, ikke kunne
påtage sig andre forpligtelser fredag formiddag.
Formanden rejste også spørgsmålet om, at integrationsministeren ikke havde
villet besvare et spørgsmål fra udvalget om ægteskabslovgivningen i andre EU-
lande under henvisning til, at det ville kræve mange ressourcer og tage lang tid.
Udvalget var interesseret i at få besvaret spørgsmålet, idet man har indtryk af, at
man i flere lande godt kan gifte sig med en udlænding og tage vedkommende
med til sit hjemland. Formanden tilføjede, at man havde omformuleret spørgsmå-
let, således at ministeriet ikke behøvede svare detaljeret på, hvordan reglerne er i
alle EU-lande, men kan nøjes med at angive nogle hovedlinjer og hvordan regler-
ne er i de relevante lande, dem vi normalt sammenligner os med. Han håbede,
integrationsministeren ville svare på det genstillede spørgsmål.
Integrationsministeren:
Jeg forelægger alle dagsordenspunkterne forud for
rådsmødet for retlige og indre anliggender den 27.-28. november 2008 vedrøren-
de Integrationsministeriets område. Alle punkterne er til orientering. Jeg vil nævne
punkterne 1, 4, 10 og 12. Punkterne 7, 9 og 13 skal ikke behandles på rådsmø-
det, men jeg vil vende tilbage til udvalget om disse sager på et senere tidspunkt.
For så vidt angår de øvrige punkter henvises til det oversendte samlenotat.
352