PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 119
Offentligt

11. december 2008

Folketingets Europaudvalg

Folketinget, Christiansborg

1240 Kbh. K

Fødevareindustriens frivillige mærkningsordning GDA

Der har den sidste tid været en del negative pressehistorier om fødevareindustriens

frivillige mærkningsordning kaldet GDA. I den forbindelse sender jeg hermed til

orientering nogle oplysninger om mærket, og hvordan forbrugerne forstår det.

Indledningsvist skal jeg ikke undlade at nævne, at GDA står for Guideline Daily

Amount, altså vejledende dagligt indtag. GDA er netop en vejledning til forbruge-

ren. Det handler ikke om, hvad vi rent faktisk spiser, men om hvad vi bør spise. Vi

skal spise mindre og spise varieret. Mærket er et af fødevareindustriens bidrag til

fedmebekæmpelsen. GDA er et europæisk fødevaremærke, og indgår også i forsla-

get til den nye mærkningsforordning.

DI Fødevarer mener, at det er væsentligt at sikre forbrugerne relevant og lettilgæn-

gelig information om næringsindholdet af fødevarer for dermed at tilbyde forbru-

gerne et kvalificeret valg. Samtidig er det vigtigt at understøtte en produktudvik-

ling, hvor kalorier, fedt, salt og sukker reduceres.

GDA mærket viser indholdet af kalorier, mættet fedt, fedt, sukker, salt i en portion i

forhold til et vejledende dagligt indtag af de næringsstoffer. I den forbindelse er det

vigtigt at understrege, at GDA mærket er en illustration af de samme næringsstof-

fer, der fremgår af den kendte næringsdeklaration. GDA mærket viser altså de

samme næringsstoffer som næringsdeklarationen på bagsiden. Forskellen er, at

GDA mærket henvender sig til nogle af de forbrugere, der ikke forstår næringsde-

klarationen.

Forbrugerne forstår GDA mærket

The European Food Information Council (EUFIC), som er en non-profit organisati-

on, der udfører videnskabelige undersøgelser om bl.a. mærkning af fødevarer, har

den 5. november 2008 sammen med professor Klaus G. Grunert fra MAPP i Århus

offentliggjort resultaterne af en tværgående undersøgelse blandt 17.300 forbrugere

i Sverige, Tyskland, Frankrig, Polen og Ungarn og UK om forbrugernes brug og for-

ståelse af næringsdeklarationer. Se undersøgelsen på www.eufic.org, hvor der lin-

kes til undersøgelsen på forsiden.

Undersøgelsen viser entydigt, at GDA bruges af flertallet af forbrugerne, og at de

med GDA nemt kan aflæse, hvor sunde fødevarerne er. Det er vi naturligvis glade

for. Det viser, at vi er på rette vej og at vi har fundet en god og forståelig mærkning

af fødevarerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GDA mærket har været anvendt i en lang årrække i UK og undersøgelsen viser da

også, at der procentvist er flere i UK, der forstår at bruge GDA mærket (89 %) end

forbrugerne i de andre lande, der var med i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at

84 % af forbrugerne i Tyskland, 72 % i Sverige, 65 % i Ungarn, 51 % i Polen og 44 %

i Frankrig kan bruge GDA mærket både alene, når der ses efter produktets nærings-

indhold og til at sammenligne om ét produkt er sundere end et andet.

Til sammenligning er det i dag kun 20 % af den danske befolkning, der forstår va-

redeklarationen pr. 100 g, efter det har været anvendt gennem mange år; fremgår

det af Forbrugerrådets undersøgelse (Dansk Varefaktanævn nr. 33, november

2007).

I betragtning af, at produkter med GDA mærkning ikke har været på hylderne i så

lang tid i andre europæiske lande end UK, og der derfor ikke har været så stor fokus

på mærkningen, synes jeg, at det et rigtig godt resultat.

Da størstedelen af befolkningen ikke forstår varedeklarationerne, og EUFICs un-

dersøgelse også viser, at forbrugerne primært bruger GDA og næringsdeklaratio-

nen, når de søger efter information om næringsindholdet i fødevarerne, så må vi

konstatere, at GDA mærkningen virker.

GDA mærkes anvendes af mange fødevareproducenter

GDA mærkningen anvendes ikke kun af multinationale selskaber. Mærkningen har

også slået igennem hos danske fødevareproducenter. Bl.a. GDA mærker følgende

fødevareproducenter nogle eller alle deres produkter: Graasten salater, Kims,

Toms, Seven Eleven (Sandwich sortiment), Beauvais, K-salat, Bähncke, Nordic Sea-

food, Daloon, Rynkeby og Rahbek Fisk.

Afslutningsvist skal jeg nævne, at DI Fødevarer har den holdning, at GDA mærk-

ningen ikke træder i stedet for andre måder at mærke fødevarerne på. GDA er en il-

lustration af næringsdeklarationen 100 g/ml og fungere sammen med den, og sam-

men med nøglehullet. Det overordnede mål er at give forbrugerne lettilgængelig in-

formation om næringsindholdet af fødevarerne, så de kan træffe et valg.

Med venlig hilsen

Ole Linnet Juul

Brancedirektør, DI Fødevarer.