26. november 2008

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 27. november 2008

 

 

Jeg vil i dag orientere udvalget om de sager, som jeg i morgen skal drøfte med Europaudvalget. Af hensyn til den omfattende dagsorden, som i alt indeholder 11 punkter, vil jeg fokusere på fire af sagerne, hvoraf tre er relateret til rådsmødet for konkurrenceevne, mens den sidste er en søfartssag.

 

[Svar på den økonomiske krise]

Den første sag, jeg vil nævne for udvalget, er punktet vedrørende svar på den økonomiske krise. EU’s såkaldte hjælpepakke.

 

Kommissionen har med baggrund i den seneste tids finansielle og begyndende økonomiske krise fremlagt en meddelelse, hvori der skitseres en række tiltag, der tilsammen udgør en hjælpepakke til den europæiske økonomi i størrelsesorden 200 milliarder euro.

 

Hjælpepakken skal behandles på rådsmødet (konkurrenceevne) den 1. december, på ECOFIN den 2. december og herefter skal der på mødet i Det Europæiske Råd den 11.-12. december vedtages konklusioner om meddelelsen.

 

Hjælpepakken indeholder to hovedelementer; en finanspolitisk lempelse og konkrete tiltag, der foreslås i regi af Lissabon-strategien. Det politiske pres for finanspolitiske lempelser i EU er steget i takt med finanskrisen og den realøkonomiske afmatning. Kommissionen har således med hjælpepakken stillet forslag om en ’koordineret finanspolitisk ekspansion’, hvor EU-landene skal lempe de offentlige finanser med 1,5 pct. af BNP over 2009 og 2010. Forslaget omfatter dels nationale lempelser, og dels ’EU-bidrag’ i form af EIB-lån og tiltag på EU-budgettet. I forhold til de nationale tiltag ventes forslaget læst og gennemført sådan, at de nationale lempelser reelt er op til de respektive lande i lyset af deres råderum m.v.. Fra et dansk finanspolitisk synspunkt er det vigtigt, at allerede planlagte finanspolitiske lempelser tælles med i de foreslåede 1,5 pct., da vi i Danmark med finansloven allerede har lagt op til en lempelig finanspolitik i 2009.

 

I regi af Lissabon-strategien har Kommissionen fremsat 10 initiativer, som ønskes fremrykket eller finansieret. De 10 initiativer er fremsat inden for fokusområderne mennesker, erhvervsliv, infrastruktur & energi, og forskning & innovation. Disse fire fokusområde binder initiativerne sammen til en samlet indsats for at forbedre de underliggende strukturer for europæisk konkurrenceevne. Af de 10 initiativer er de 9 inden for EU’s direkte kompetence. Det drejer sig bl.a. om en omprioritering af Strukturfondene samt en fremrykning af støtte til projekter der finansieres af fondene, en udvidelse af EIB’s kapital især målrettet mod SMV’er samt tre justeringer af statsstøttereglerne, og iværksættelsen af tre offentlige, private partnerskaber inden for byggeri, bilsektoren samt et samarbejde omkring teknologi i fremstillingsindustrien på tværs af sektorer.

 

På mødet i Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 vil der blive vedtaget konklusioner om meddelelsen, der forventeligt vil give politisk opbakning til hjælpepakken skitseret i meddelelsen. Derefter er det Kommissionens ønske, at det konkrete lovgivningsarbejde inden for de 10 initiativer fremskyndes og vedtages inden forårstopmødet i 2009, hvor det skal drøftes, om der er behov for yderligere initiativer. Lovgivningsproceduren vil ikke afvige fra den sædvanlige procedure.

 

Jeg er enig med Kommissionen i, at den økonomiske krise kræver resolut handling både på kort og på lang sigt.

 

Det er samtidigt vigtigt at fastholde, at åbenhed og frihandel er vejen frem både i forhold til det indre marked og i forhold til EU’s relationer til tredjelande. Nationale tiltag, der kan være nødvendige i forhold til den nuværende økonomiske krise, skal være målrettede, timede og tidsbegrænsede. I udgangspunktet er jeg meget skeptisk over for sektorspecifik støtte eller statsstøtte til særligt udsatte industrier, men med de nuværende økonomiske udsigter for EU kan der være tilfælde, hvor sådanne tiltag er nødvendige for at fremme målsætningen om EU’s konkurrenceevne. Hvis sådanne situationer opstår, er det imidlertid vigtigt, at nationale tiltag implementeres på en langtidsholdbar og ikke-konkurrenceforvridende måde.

 

Helt konkret kan jeg oplyse i forhold strukturfondene, at regeringen kan støtte forslagene med forbehold for, at der ikke stilles nye krav til medlemslandene om en bundet omprioritering af fondenes midler. I forhold til de foreslåede justeringer af statsstøttereglerne kan regeringen overordnet støtte forslagene. Det er dog vigtigt for regeringen, at Kommissionen kan dokumentere, at det er nødvendigt og proportionalt og indebærer, at de formelle og indholdsmæssige kriterier, der er fastlagt for anvendelse af statsstøtte, overholdes.

 

Jeg vil gerne tilføje at regeringen ikke er enig med Kommissionen i en nedsættelse af moms som redskab til at øge beskæftigelsen. Regeringen kan heller ikke støtte en sænkelse af skatten på arbejde i forhold til lavtlønnede som en farbar vej frem. Som I ved, er der på dette område tale om opfordringer fra Kommissionen, og reguleringen af sidstnævnte spørgsmål er ikke omfattet af EU's kompetence.

 

Helt overordnet kan regeringen støtte Kommissionens hjælpepakke. Danmarks konkurrenceevne hænger uløseligt sammen med resten af Europas konkurrenceevne, og regeringen kan derfor tilslutte sig en samlet indsats med henblik på at forbedre de underliggende strukturer for Europæisk konkurrenceevne fokuseret på de fire fokusområder mennesker, erhvervslivet, infrastruktur & energi, og forskning & innovation.

 

 

 

[Fusioner og spaltninger]

Den næste sag, jeg vil orientere om, er et såkaldt ”fast track”-forslag vedr. forenkling af selskabsretten.

 

Forslaget omhandler ændring af fire af EU’s selskabsdirektiver:

 

2. direktiv om kapital.

3. direktiv om fusioner.

6. direktiv om spaltninger.

10. direktiv om grænseoverskridende fusioner.

 

I det 2. direktiv vil muligheden for at undlade den såkaldte vurderingsberetning nu omfatte både fusion og spaltning. Tidligere gjaldt det kun fusion.

 

Den foreslÃ¥ede ændring betyder, at der i nogle tilfælde fremover vil være krav om en vederlagserklæring. Det er en udtalelse fra en udpeget vurderingsmand – ofte revisor – som skal udtale sig om hvorvidt vederlaget i forbindelse med en fusion eller spaltning er rimeligt og sagligt begrundet.

 

Ændringen af 3. og 6. direktiv skal gøre det gøre det lettere at gennemføre fusioner og spaltninger ved at lette offentliggørelsen af fusions- og spaltningsplaner.

 

Derudover vil aktionærerne få mulighed for ved enstemmighed at fravælge udformningen af visse dokumenter, som de ikke anser for nødvendige i forhold til beslutningen om at gennemføre en fusion eller spaltning.

 

Desuden tilpasses reglerne om kreditorernes sikkerhed for fordringer, hvilket ikke medfører lovændringer i Danmark.

 

I 10. direktiv sker der en tilpasning til de ændrede krav til offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner.

 

Forslaget medfører administrative lettelser i Danmark. Ændringerne som følger forslaget understøtter således den danske indsats for at lette de administrative byrder for virksomhederne.

 

Regeringen kan tilslutte sig forslagene, da de bidrager til at nedbringe de administrative byrder for virksomhederne, uden at der går information tabt for aktionærerne eller kreditorerne.

 

[Afgrødestatistikker]

Dernæst vil jeg orientere om forslaget til forordning om afgrødestatistikker.

 

Formålet med forslaget er dels at give en bedre oversigt over de gældende bestemmelser ved en sammenskrivning af to forordninger, dels at skabe rammer for harmoniserede opgørelser af statistik om frugt og grønt. Den nye forordning imødekommer hermed EU’s behov i tilknytning til gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.

 

Statistikken anvendes også i dansk sammenhæng af især erhvervsorganisationer, forskellige ministerier og andre offentlige myndigheder.

 

Regeringen ser, ligesom Dansk Gartneri, positivt på udvidelsen af forordningen til også at omfatte frugt og grøntsager.

 

Forordningen vil bidrage til at etablere et samlet billede af fødevareproduktionen og dermed fødevareforsyningen. Regeringen finder det vigtigt, at forordningen gør det muligt at udarbejde sammenlignelig statistik for EU’s medlemslande.

 

Forordningen vil medføre en meget begrænset forøgelse af erhvervets indberetningsbyrde i forhold til den hidtidige dataindsamling.

 

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

 

[ILO-konventionen om søfarendes arbejdsforhold]

På søfartsområdet vil jeg som sagt kort nævne én sag, nemlig direktivforslaget om iværksættelse af aftalen om ILO-konventionen om søfarendes arbejdsforhold, og om ændring af arbejds- og hviletidsdirektivet for søfarende. Forslaget behandles på beskæftigelsesministrenes rådsformation.

 

Direktivforslaget består af flere niveauer, som man kan sige er underordnet hinanden: Selve Kommissionens direktivforslag er øverste niveau.  Andet niveau er en aftale indgået af de sociale parter på europæisk plan. Direktivforslaget implementerer denne aftale. Denne aftale gennemfører så som det tredje og sidste niveau væsentlige dele af en ny ILO-konvention fra 2006 om søfarendes arbejds­forhold.

 

Konventionen er en sammenskrivning af ca. 30 ILO-konventioner og henstillinger om søfarendes arbejds­forhold. Konventionen indeholder bestemmelser om en række forhold. Som eksempler kan nævnes bestemmelser om søfarendes mindste-alder, uddannelse og kvalifikationer, indholdet af ansættelsesaftaler, opsigelsesvarsel, krav til kost, forplejning og fritidsfaciliteter om bord og regler om sundhedsmæssige forhold, herunder lægebehandling.

 

Et samlet søfartserhverv i Danmark støtter direktiv­for­slaget.

 

Regeringen støtter også direktivforslaget. Det er et fint eksempel på, at arbejdsmarkedets parter på søfartsområdet i EU kan finde frem til relevante løsninger. Regeringen ønsker, at der ikke ændres i eller gøres tilføjelser til parternes aftale.

 

Regeringen kan derfor fuldt ud tilslutte sig det, der ligger på bordet nu.