|
|
|
|
|
|
Kommissionen har fremsat et forslag til en ny forordning om grænseoverskridende betalinger i euro. Forslaget ændrer den nuværende forordning ved, at direkte debiteringer omfattes af forordningen, ligesom indberetningsforpligtelsen for udbydere af betalingstjenester angående betalingsbalancestatistikker udfases. Endelige styrkes håndhævelsen af forordningen.
Kommissionen har den 13. oktober 2008 fremsat et forslag til en ny forordning om grænseoverskridende betalinger. KOM(2008)640. Den nye forordning ophæver den gældende forordning og erstatter den med en ny version, hvor ændringerne er indarbejdet (sammenskrivning).
Forslaget er fremsat på grundlag af Traktatens art. 95, stk. 1. Vedtagelse sker efter art. 251 – fælles beslutningstagning.
Forordning 2560/2001/EF blev udstedt i forbindelse med indførelsen af euro som fysisk betalingsmiddel for at indføre samme gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i euro som ved indenlandske betalinger i euro.
Forordningen omfatter betalinger på beløb op til 50.000 euro. Denne beløbsgrænse foreslås ikke ændret.
Det nye forslag udbygger forordning (EF) nr. 2560/2001 ved at:
– udvide princippet om ensartede gebyrer for grænseoverskridende og tilsvarende indenlandske betalinger, så direkte debiteringer er omfattet af forordningen i modsætning til i dag, hvor kun pengeoverførsler, kontanthævninger fra betalingsautomater og elektroniske betalinger er omfattet.
– udfase eksisterende indberetningsforpligtelser for udbydere af betalingstjenester angående betalingsbalancestatistikker frem til den 1. januar 2012, og
– medlemsstaterne skal udnævne kompetente myndigheder til at håndhæve forordningen, og sikre at der findes organer til udenretslig bilæggelse af tvister. Forordningen indeholder i dag ikke regler om håndhævelse.
Forslaget skal samtidig sikre overensstemmelse mellem definitionerne og ordlyden i forordning 2560/2001/EF og direktiv 2007/64/EF om betalinger i det indre marked.
Forslaget skal træde i kraft den 1. november 2009. Det vil sige på samme dato som betalingstjenestedirektivet.
Grænseoverskridende betalinger i euro forudsætter en samlet strategi for Fællesskabet, fordi de gældende regler og principper nødvendigvis må være de samme i alle medlemsstater for at opnå retssikkerhed og lige konkurrencevilkår for alle interessenter på det europæiske marked for betalinger. Medlemsstaternes instrumenter er ikke så effektive til at opnå de samme resultater. Alternativt kan der oprettes et system med bilaterale aftaler, som det vil være vanskeligt og tidskrævende at forhandle på plads for alle medlemsstater samt omkostningskrævende og komplekst at gennemføre.
En indsats på fællesskabsplan vil være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget.
Det er regeringens vurdering, at forslaget opfylder nærhedsprincippet.