28. oktober 2008

Eksp.nr. 571993

/tlo-dep

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr.   10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk

 

Finansudvalget

Folketinget

1240 København K

 

a.   Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at De Økonomiske Råds Sekretariat får adgang til at udføre ikke-kommerciel forskningsvirksomhed finansieret af private midler, herunder fonde o.lign., og at der i den forbindelse fastlægges procedurer, der på betryggende måde sikrer, at såvel De Økonomiske Råds som sekretariatets uafhængighed af kommercielle interesser bevares. 

 

b.   Det Økonomiske Råd er oprettet ved L 302 5/9 1962 og ændret i henhold til L 301 27/4 1994. Ved den seneste lovændring, jf. L 574 6/6 2007, er der oprettet et Miljøøkonomisk Råd.

 

      Det Økonomiske Råd har til opgave at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser. Det Miljøøkonomiske Råd har til opgave at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen. Til gennemførelse af de undersøgelser, som rådenes fælles formandskab finder nødvendige, er der oprettet et samlet sekretariat for de to råd under navnet De Økonomiske Råds Sekretariat.

 

      Der er i lovgivningen, som ligger til grund for De Økonomiske Råd, lagt vægt på rådenes og sekretariatets uafhængighed af politiske og kommercielle interesser. De Økonomiske Råd skal således levere højt kvalificerede uafhængige økonomiske analyser, og medlemmerne af formandskabet må ikke være medlemmer af Folketinget. Heller ikke sekretariatschefen må være medlem af Folketinget og skal tillige være uafhængig af erhvervsvirksomheder, erhvervslivet og arbejdsmarkedets organisationer samt af miljøorganisationer.  

 

      Finansministeriets Budgetvejledning giver statsinstitutioner mulighed for at udføre ikke-kommerciel tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, der er en naturlig udløber af den ordinære virksomhed. Som indtægter kan anvendes private gaver eller tilskud, indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler, offentlige fonds- og programmidler mv. Hjemmel til tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed opnås på bevillingslov enten direkte eller via aktstykke.

 

      Finansudvalget tilsluttede sig med aktstykke 314 af 24. juni 1994, at Det Økonomiske Råds Sekretariat udfører indtægtsgivende forskningsvirksomhed som ikke-kommercielle forskningsaktiviteter i tilknytning til den ordinære aktivitet. Formålet hermed var periodevis at opnå ekstern finansiering fra forskningsmidler, programmidler og lignende til at gennemføre en ekstraordinær forskningsindsats inden for særligt perspektivrige områder af betydning for Det Økonomiske Råds virke.

     

      Til og med finansloven for 2006 indeholdt hjemmelen til Det Økonomiske Råds Sekretariatets udførelse af tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed den begrænsning, at finansieringen skulle ske gennem offentlige fondsmidler og programmidler jf. aktstykket fra 1994.

     

      Fra 2007 er denne udtrykkelige begrænsning i angivelsen af de finansieringskilder, som kan anvendes til den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed ikke længere optrykt i finanslovene, hvilket skyldes en utilsigtet redigering i finanslovens anmærkninger i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger. Ministeriet har fortsat administreret ordningen i overensstemmelse med forudsætningerne i aktstykket fra 1994, dvs at der som finansieringskilde alene er anvendt offentlige fondsmidler og programmidler.

 

Med baggrund i en indledende sondering af mulighederne for gennemførelse af et forskningsprojekt finansieret af Realdania har De Økonomiske Råds Sekretariat udtrykt ønske om, at der generelt skabes mulighed for, at sekretariatets tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed kan gennemføres ved ekstern privat finansiering fra fonde, foreninger m.v. med almennyttige formål, eller fonde, foreninger m.v. (som f.eks. Realdania), hvis formålsangivelse omfatter støtte til almennyttige og almenvelgørende formål. Om det aktuelle fondsfinansierede forskningsprojekt kan oplyses, at det ligger inden for Realdanias formålsparagraf og vil omhandle boligmarkedets betydning for den økonomiske udvikling.

 

      For at sikre De Økonomiske Råds og sekretariatets uafhængighed i forbindelse med den ønskede udvidelse af finansieringsmulighederne foreslås det, at der opstilles følgende betingelser for, at De Økonomiske Råds Sekretariat kan deltage i privat finansierede forskningsaktiviteter:

                     

1.      Der skal være tale om private midler fra fonde, foreninger mv., hvis formÃ¥lsangivelse omfatter støtte til almennyttige og almenvelgørende formÃ¥l.

2.      Forskningsprojektet skal ligge inden for rammerne for De Økonomiske RÃ¥ds virke, være tidsbegrænset og gennemføres i tilknytning til den ordinære aktivitet, idet formÃ¥let med at opnÃ¥ ekstern finansiering er at gennemføre en ekstraordinær forskningsindsats pÃ¥ perspektivrige omrÃ¥der af betydning for RÃ¥denes virke. Forskningsprojektet varetages af De Økonomiske RÃ¥ds Sekretariat og aftalen indgÃ¥s af sekretariatschefen.

3.      Der indgÃ¥s en forskningskontrakt, som tilkendegiver, at De Økonomiske RÃ¥ds sekretariat har rettighederne til resultaterne af forskningen. Forskningskontrakten skal specificere projektets tema, tidsramme og budget, samt at forskningen forløber i fuld uafhængighed af den eksterne finansiering, sÃ¥ledes at det alene er De Økonomiske RÃ¥ds Sekretariat, der tilrettelægger forskningsprocessen og præsentationen af resultaterne.

4.      Forskningsresultaterne kan først anvendes af andre, nÃ¥r de er gjort offentligt tilgængelig af De Økonomiske RÃ¥ds Sekretariat.

5.      Det Økonomiske RÃ¥ds formandskab skal i hvert konkret tilfælde godkende, at sekretariatet indgÃ¥r i et eksternt privat finansieret forskningsprojekt.

6.      Hvis Det Økonomiske RÃ¥ds formandskab godkender et forskningsprojekt med ekstern privat finansiering, skal sagen forelægges til endelig afgørelse i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement, idet der ikke mÃ¥ foreligge forhold i tilknytning til projektet og dets finansiering, der kan underminere RÃ¥dets troværdighed og uafhængighed.

 

c.   Sagen forelægges nu, da et konkret forskningsprojekt overvejes igangsat i indeværende år, og det med den begrænsning af finansieringsmulighederne, som fremgår af aktstykke 314 af 24. juni 1994, ikke er muligt at gennemføre projektet under den eksisterende hjemmel på finansloven for 2008.

 

e.   Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at De Økonomiske Råds Sekretariat får adgang til at udføre ikke-kommerciel forskningsvirksomhed finansieret af private midler, herunder fonde o.lign., og at der i den forbindelse fastlægges procedurer, der på betryggende måde sikrer, at såvel De Økonomiske Råds som sekretariatets uafhængighed af kommercielle interesser bevares.

 

f.   Finansministeriets tilslutning foreligger.

 

 

 

 

LENE ESPERSEN

                                                                                       /Niels Ammitzbøll