15. oktober 2008     /AHC/RO

                              Â

Teknisk gennemgang i Folketingets Europaudvalg af Kommissionens forslag til Rådets forordning om statutten for det Europæiske private selskab (Societas Privata Europaea – SPE) den 24. oktober 2008

 

 

[Indledning til forordningsforslaget]

Kommissionen har i juni 2008 fremlagt forslaget til det europæiske private selskab, omtalt som SPE.

 

Som tidligere oplyst, indgår forslaget i Kommissionens overordnede indsatsområde ”Small Business Act for Europe”. Dette indsatsområde har til formål at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder ”SMV’er” at drive virksomhed i det indre marked.

 

Analyser viser, at SMV’er udgør 99 % af antallet af virksomheder i EU og står for 70 % af beskæftigelsen i det private erhvervsliv i EU, men SMV’er har meget lidt aktivitet over landegrænserne i EU.    

 

Administrative omkostninger og usikkerhed om juraen angives som væsentlige barrierer for grænseoverskridende aktivitet.

 

SPE-selskabet som en fælles europæisk selskabsform skal give SMV’er bedre muligheder for at drive forretning på tværs af landegrænserne ved at reducere de administrative omkostninger og den juridiske usikkerhed. Dermed kan potentialet i det indre marked også udnyttes af de mindre virksomheder.

 

Det er netop denne fordel, danske erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og Håndværksrådet, der repræsenterer mange mindre danske virksomheder, fremhæver som begrundelse for deres opbakning til forslaget.

 

[Status på forordningen]

Der har været arbejdet med forslaget i den seneste tid i Rådets arbejdsgruppe. Medlemsstaterne har stillet en række afklarende spørgsmål. Det reviderede udkast forventes i et vist omfang at tage højde for disse spørgsmål.

 

[Høringsfasen]

Høringen om forordningsforslaget har ikke givet anledning til større reaktion. Grundlæggende var de fleste positive over for selve muligheden for at danne et SPE. Foreningen Registrerede Revisorer har som de eneste fremført, at de ikke ser noget behov for denne selskabstype.

 

Blandt andet Danske Erhverv og Håndværksrådet fremhæver forslagets store fleksibilitet og den mulighed, at danske virksomheder kan vokse sig internationale inden for samme selskabsretlige ramme, som noget positivt.

 

[Synspunkter]

På mødet den 19. september 2008 noterede jeg mig 4 punkter, jeg gerne overordnet vil kommentere på.

 

·        Fjernelse af kravet om selskabskapital.

Der var medlemmer af udvalget, der fandt det problematisk at nedsætte kapitalkravet til 1 euro.

 

Anpartsselskaber er det danske selskab, der ligner det foreslåede SPE-selskab mest. Regeringen har en ambition om at skabe bedre vilkår for iværksættere. En af måderne at gøre dette på, er ved at fjerne kapitalkravet i anpartsselskaber. Krav til selskabskapital kan i en opstartsfase opleves som en barriere.

 

Størrelsen af selskabskapitalen i sig selv giver sjældent kreditorer og andre parter sikkerhed for deres engagement. Ofte sikrer man sig gennem andre instrumenter, som tilpasses efter de konkrete forhold.

 

De aktuelle eksempler på store virksomhedssammenbrud viser, at størrelsen på den registrerede kapitalen ikke i sig selv giver nogen særlig sikkerhed. Det er i langt højere grad interessant, om selskaberne opererer med et forsvarligt kapitalberedskab.

 

Når selskabskapitalen kun i meget begrænset omfang kan anvendes som målestok, finder regeringen det fornuftigt at fjerne kravet, så disse selskaber selv kan vurdere, hvordan man ønsker at indrette sig.

 

Det kan i den forbindelse nævnes, at krav til minimumskapital i aktieselskaber ikke opleves som en tilsvarende barriere, idet værdierne her typisk er betydeligt større. Derfor er en fastholdelse af det nuværende niveau uproblematisk.  

 

·        Medarbejderindflydelse

Medlemsstaternes forskellige syn på og praksis for medarbejdernes medbestemmelse har til stadighed været en væsentlig barriere for at harmonisere selskabsretten i EU. 

 

Det er ikke regeringens ønske at underminere muligheder for medarbejderindflydelse. Det fremgår udtrykkeligt i forslagets betragtning 15, at selskabsformen ikke må anvendes med det formål at omgå ordninger for medarbejderindflydelse. Vi må blot erkende, at der er meget forskellige holdninger til medarbejderindflydelse i EU og til, hvordan den praktiske udmøntning skal være.

 

EU kan groft sagt opdeles i to fløje, der står stejlt over for hinanden. En vis vilje til kompromis er derfor nødvendig, hvis man skal nå til et resultat.    

 

Det har været muligt at få holdningerne til at mødes i forbindelse med forordningen om det Europæiske Selskab, forordningen for det Europæiske Andelsselskab og i forbindelse med direktivet om grænseoverskridende fusioner. Det er retsakter som alle er tiltrådt fra dansk side, gennemført i dansk lovgivning og som er udtryk for vilje til kompromis - et kompromis, som var vanskeligt for mange medlemslande.

 

Noget nyt og anderledes ved SPE-selskabet er, at det er foreslået, at det kan bruges i en ren dansk sammenhæng, altså at en dansk virksomhed etableres som et SPE-selskab. Her følger det imidlertid af forslaget, at så vil også de kendte danske regler om medarbejderindflydelse uden videre gælde.

 

·        AnvendelsesomrÃ¥de

Som jeg nævnte er det noget nyt i forhold til de tidligere forslag, at SPE-selskabet ikke behøver at være grænseoverskridende, men også kan bruges af rent danske virksomheder. Argumentet er, at mange mindre selskaber måske starter som rent nationale virksomheder, som så efter nogen tid begynder at drive forretning i andre lande. Dette bliver nemmere, hvis virksomheden fra start af kan organiseres som et SPE, frem for at man først skal lave et anpartsselskab, som så senere skal omdannes til et SPE. Og det som jeg synes er afgørende er jo, at vi kun taler om de rent selskabsretlige regler, på alle andre områder skal SPE-selskabet følge dansk lovgivning ligesom et dansk anpartsselskab. Jeg synes derfor ikke umiddelbart der er nogen betænkeligheder ved at give danske virksomheder mulighed for at organisere sig som et SPE.

 

·        Hjemmel

Forslaget er fremsat med hjemmel i EU-traktatens artikel 308. De tidligere forordninger om fælleseuropæiske selskabsformer er også fremsat med hjemmel i artikel 308. Det betyder, at forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet.

 

 

 

 

 

  Baggrundstekst skrives med 12 pt og enkel linje afstand (Typografien Baggrund). Selve taleteksten skrives med punkt 14 pt og 1½ linje afstand (Typografien Brødtekst)