|
|
|
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af (kapitalkravsdirektiverne) - direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF – om banker tilsluttet centrale organer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring – KOM(2008)- 602.
1. Baggrund og indhold
Forslaget blev fremlagt onsdag den 1. oktober 2008, og kom på dansk den 7. oktober 2008.
Kommissionen har den 1. oktober 2008 fremlagt en konsekvensanalyse[1] af forslaget. Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning.
Forslaget er i det væsentligste en direkte opfølgning af ECOFINs køreplan som opfølgning pÃ¥ den aktuelle finansielle uro. Det er ogsÃ¥ delvist et svar pÃ¥ de seneste henstillinger fra G-7 Forummet for Finansiel Stabilitet.Â
De vigtigste elementer i forslaget omhandler en forbedret forvaltning af store engagementer, en forbedring af kvaliteten af kreditinstitutters kapital, en forbedret styring af likviditetsrisici, en forbedret risikoforvaltning af securitiserede produkter samt et forbedret tilsyn med grænseoverskridende kreditinstitutkoncerner bl.a. på likviditetsområdet.
Kapitalkravsdirektiverne har til formål at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber er finansielt sunde.
Â
Kommissionens initiativ består af et direktivforslag samt to gennemførelsesdirektiver om tekniske ændringer, hvor sidstnævnte blev godkendt af Det Europæiske Bankudvalg den 24. september 2008.
Direktivforslaget vil revidere direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.
Dato for ikrafttræden af de reviderede regler foreslås til den 31. marts 2010. Reglerne skal være implementeret og offentliggjort senest den 31. januar 2010 i den nationale lovgivning.
Â
2. Nærhedsprincippet
Der er tale om et direktiv, der ændrer i de gældende direktiver på området. Kommissionen fremfører, at skabelsen af det indre marked, hvor sparerne nyder beskyttelse, og hvor beslægtede institutter kan konkurrere på rimelige, ensartede vilkår, er mål, som kræver, at der indføres mindste fælles reguleringsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, uanset hvor i Fællesskabet disse har fået tilladelse.
Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler.