Til orientering for
Erhvervsudvalget vedlægger jeg orientering om udviklingen i Dansk
Internationalt Skibsregister (DIS).
Som opfølgning på forespørgselsdebat (F
11) om DIS den 14. november 2003 vedtog Folketinget den 18. november 2003 (V
22) at anmode økonomi- og erhvervsministeren om løbende at orientere
Folketinget om udviklingen i DIS, herunder om antallet af skibe, tonnagen,
beskæftigelsen til søs og i land samt om valutaindtjeningen i
rederierhvervet.
Set i forhold til sidste års redegørelse,
som blev sendt til Folketinget den 6. december 2007, er der sket en tilgang
på 52 skibe registreret i DIS. Den store tilgang i 2008 skyldes både
indflagninger af brugte skibe og en begyndende materialisering af et stort
nybygningsprogram - noget som de danske rederier lovede i forbindelse med den
justering af tonnageskatten, som Folketinget vedtog i marts 2007.
Bruttovalutaindtjeningen fra skibsfarten fortsatte endvidere med at stige i
2007 til sit hidtil højeste niveau. Endelig fremgår det af redegørelsen, at
skibsfartens position som det klart største danske eksporterhverv er blevet
yderligere cementeret.
Det er regeringens vurdering, at DIS
fortsat bidrager afgørende til, at den danske handelsflåde fastholdes og
udbygges.
Med venlig hilsen
Lene Espersen
|
|
ØKONOMI-
OG ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.          33 92 33
50
Fax         33 12 37 78
CVR-nr   10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
|