31. oktober 2008

Vores reference:

Sag 200810312

Direktionssekretariatet

/tm

 

SØFARTSSTYRELSEN

Vermundsgade 38 C

2100 København Ø

 

Tlf.           39 17 44 00

Fax          39 17 44 01

CVR-nr.   29 83 16 10

EAN-nr.   5798000023000

[email protected]

www.sofartsstyrelsen.dk

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

 

 

 

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) 2008

 

Sammensætningen af den danske handelsflåde

 

I oktober 2008 var der registreret 537 skibe i DIS, jf. nedenstående tabel 1. Det er en stigning på 87 skibe, eller 19,3 %, i løbet af de sidste 10 år. I samme periode er tonnagen steget med knapt 4,5 mio. tons, fra ca. 5,5 mio. tons i 1998 til cirka 10 mio. tons i oktober 2008, eller en stigning på ca. 90 %. Samlet set går den overordnede tendens set over en årrække mod større skibe. Tallene i tabel 1 viser i øvrigt, at stigningstakten er konstant.

 

Der har været en tilgang på 52 skibe registreret i DIS i løbet af 2008. I 2007 var tilgangen på 6 skibe. Den store tilgang i 2008 skyldes både indflagninger af brugte skibe og en begyndende materialisering af et stort nybygningsprogram.

 

Tabel 1: Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

 

Antal skibe

Bruttotonnage (1.000 BT)

1998

450

5.527

1999

461

5.646

2000

494

6.209

2001

446

6.570

2002

500

7.041

2003

491

7.302

2004

469

7.405

2005

474

7.914

2006

479

8.589

2007

485

9.079

2008

537

10.002

Kilde: Søfartsstyrelsen

Note: Alle tal er fra december måned de pågældende år, bortset fra år 2008 hvor tallene er de senest tilgængelige (oktober 2008).

 

Omfanget og stigningen i tonnage, registreret i dansk register, sammenlignet med tonnage ejet af danske rederier og registreret i udenlandsk register, fremgår af tabel 2. Stigningen i danske rederiers tonnage i udenlandske registre er betragtelig, samtidig med at tonnagen under dansk flag er steget.

 

Tabel 2: Tonnage registreret i dansk register, og danskejet tonnage

 

Registreret i dansk register (Bruttotonnage)

Ejet af danske rederier (Bruttotonnage)

1996

5.200.332

9.108.715

1997

5.075.438

9.025.942

1998

5.091.330

9.865.352

1999

5.353.607

11.399.473

2000

6.357.827

13.570.399

2001

6.603.437

13.010.375

2002

7.095.429

12.900.719

2003

7.246.602

12.797.094

2004

7.284.769

13.204.716

2005

7.790.149

15.185.789

2006

8.178.751

17.087.709

2007

8.967.155

21.151.607

Kilde: Lloyd's Register Fairplay - World Fleet Statistics

Note: Alle data er pr. 31. december de pågældende år. Registreringerne i ”dansk register” omfatter både danske og udenlandsk ejede skibe. Kolonnen for tonnagen ”ejet af danske rederier” omfatter registreringer både i Danmark og i udlandet. Der er ikke sammenfald mellem tabel 1 og 2, for så vidt angår den angivne bruttotonnage, registeret i dansk register de respektive år. Dette må tilskrives forskelle i opgørelsesmetode.

 

Beskæftigelsen i den danske handelsflåde

 

Der er sket en lille fremgang i den samlede beskæftigelse i den danske handelsflåde i 2007, noget som må tilskrives den øgede tonnage. Antallet af danske søfarende viser en svagt faldende tendens siden sidste år, mens antallet af udenlandske søfarende tilsvarende er svagt stigende (se tabel 3). Set over en tiårig periode er der dog fortsat tale om, at beskæftigelsen af danskere er holdt på samme niveau.

 

Tabel 3: Beskæftigelsen i den danske handelsflåde pr. 30. september i årene 1989-2007

 

Danske

I procent

Øvrige

I procent

I alt

1989

8.779

89

1.108

11

9.887

1990

9.000

87

1.370

13

10.370

1991

10.012

85

1.831

15

11.843

1992

10.064

85

1.782

15

11.846

1993

9.684

83

1.966

17

11.650

1994

9.296

82

2.095

18

11.391

1995

9.006

77

2.639

23

11.645

1996

8.565

75

2.825

25

11.390

1997

9.968

77

2.944

23

12.912

1998

9.332

75

3.165

25

12.497

1999

8.768

73

3.285

27

12.053

2000

9.302

72

3.554

28

12.856

2001

8.689

71

3.593

29

12.282

2002

9.054

73

3.302

27

12.356

2003

8.528

71

3.506

29

12.034

2004

8.360

68

3.998

32

12.358

2005

8.648

67

4.343

33

12.991

2006

9.414

65

5.024

35

14.438

2007

9.344

64

5.324

36

14.668

Kilde: Danmarks Rederiforening

Note: Det er Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik, der danner grundlag for beregningen af antal beskæftigede i handelsflåden. Mønstringstallene omregnes således via nogle faktorer, der er blevet til efter drøftelse mellem erhvervets parter, og som tager højde for ferie og andre hjemmeperioder mv.

 

Samme tendens som i tabel 3 fremgår af tabel 4, der viser antallet af mønstrede under DIS (antallet af personer, der er om bord på DIS-skibe på et givent tidspunkt). Som supplement til tabellen kan det i øvrigt oplyses, at set over en 10-årig periode er antallet af påmønstrede danske officerer steget med lidt over 600 personer.

 

Tabel 4: Mønstrede i DIS pr. 30. september i årene 1988-2007

 

Officerer

Anden besætning

Samlet besætning

 

I alt

I alt

I alt

Danskere

Udlændinge

 

1988

596

1.052

1.648

1.392

256

1989

1.445

1.845

3.290

2.577

713

1990

1.584

2.193

3.777

2.826

951

1991

2.017

2.861

4.878

3.522

1.356

1992

2.079

2.887

4.966

3.647

1.319

1993

2.159

3.126

5.285

3.770

1.515

1994

2.191

3.281

5.472

3.826

1.646

1995

2.164

3.464

5.628

3.622

2.006

1996

2.162

3.281

5.443

3.297

2.146

1997

2.276

3.531

5.807

3.518

2.289

1998

2.333

3.503

5.836

3.391

2.445

1999

2.400

3.673

6.073

3.456

2.617

2000

2.612

4.348

6.960

4.100

2.860

2001

2.435

4.403

6.838

3.927

2.911

2002

2.464

4.250

6.714

4.043

2.671

2003

2.458

4.282

6.740

3.890

2.850

2004

2.412

4.503

6.915

3.862

3.053

2005

2.531

4.655

7.186

3.886

3.300

2006

2.925

5.275

8.200

4.301

3.899

2007

3.596

5.037

8.633

4.147

4.486

Kilde: Søfartsstyrelsen

Note: Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik medtager alene personer, som på et bestemt tidspunkt er påmønstret et skib i DIS. Den medtager derfor ikke samtlige personer i job, idet der ikke indgår personer, som afspadserer, har ferie eller er sygemeldt.

 

 

 

Dansk skibsfarts betydning for betalingsbalancen

 

Skibsfartens valutaindsejling stiger fortsat markant. I 2007 kunne bruttovalutaindtjeningen opgøres til 172 mia. kr., hvilket var en stigning på 14 mia. kr. i forhold til året før og en stigning på 153 mia. kr., siden DIS blev indført i 1988 (se tabel 5). Således er der siden 1988 sket mere end en ni-dobling af rederierhvervets absolutte bidrag til de danske valutaindtægter.

 

Den store bruttovalutaindtjening skal dog ses i sammenhæng med, at der også er store valutaudgifter knyttet til skibsfartsområdet. Dels er der en betydelig import af skibsfartstjenester, og der er også udgifter til bunkring mv. i fremmed havn. I tabel 6 er der taget højde for disse forhold. Tabellen viser en nettoeksport på 13 mia. kr. i 1999 stigende til 24 mia. kr. i 2007. Tallene i tabel 6 er behæftet med stor usikkerhed, men det kan dog udledes, at skibsfarten giver et betydeligt bidrag til betalingsbalancen.

 

Et forhold af betydning for den stigende valutaindsejling er skibenes størrelse forstået som lasteevne. Ifølge oplysninger fra Danmarks Rederiforening er danske skibes lasteevne, målt i dødvægtstonnage (TDW), steget fra ca. 6,6 mio. TDW i 1989 til ca. 11,8 mio. TDW pr. 1. august 2008, altså en stigning på ca. 90 %.

 

Tabel 5: Skibsfartens brutto valutaindtjening og andel af vare- og tjenesteeksporten, løbende priser

 

Skibsfartens brutto valutaindtjening (mia. kr.)

Pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport

1988

19

7

1989

23

8

1990

22

7

1991

29

9

1992

26

8

1993

33

10

1994

36

10

1995

35

10

1996

39

10

1997

47

11

1998

49

11

1999

53

11

2000

88

15

2001

94

15

2002

87

13

2003

90

14

2004

101

15

2005

129

17

2006

158

19

2007

172

19

Kilde: Danmarks Statistiks tal for betalingsbalancen.

 

 

Tabel 6: Skibsfartens nettoeksport, løbende priser

 

Mia. kr.

1999

13

2000

18

2001

18

2002

18

2003

19

2004

26

2005

37

2006

27

2007

24

Kilde: Søfartsstyrelsen, på basis af Danmarks Statistiks data vedrørende betalingsbalancen

 

Sammenholdes skibsfartens bruttoeksport med andre eksporterhverv, ud fra Danmarks Statistiks standard–brancheinddeling (se tabel 7), kan man se, at skibsfart er det største danske eksporterhverv. Tabel 7 viser bruttoeksporten over en 6-årsperiode, som nationalstatistikken dækker.

 

Tabel 7: Bruttoeksport, løbende priser

Mia. kr.

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Engros- og agenturhandel

66

70

81

87

87

87

Skibsfart

53

89

94

86

90

100

Kemisk industri

38

43

48

49

51

52

Landbrug

34

38

42

38

36

37

Kilde: Danmarks Statistik Input-Output tabeller