Trafikudvalget 2008-09, Erhvervsudvalget 2008-09, Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
TRU Alm.del Bilag 597, ERU Alm.del Bilag 320, MPU Alm.del Bilag 771
Offentligt
720215_0001.png
720215_0002.png
720215_0003.png
720215_0004.png
720215_0005.png
720215_0006.png
720215_0007.png
720215_0008.png
Projektbeskrivelse
2. september 2009
Søvejen mod vestHvide Sande Havn som ind- udskibningshavnfor industriproduktion i Midt- og Vestjylland
IntroduktionMidt- og Vestjylland erkarakteriseret ved en erhvervs-struktur, hvor industriproduktionentegner sig for en stor del afbeskæftigelsen i området.Koncentrationen af tung industri-virksomhed er et aktiv for området,men stiller også store krav tilinfrastrukturen.Adgangen for virksomhederne tilen infrastruktur, der understøtterfastholdelse af arbejdspladser idet midt- og vestjyske, herunder isærdeleshed godstransport, er afafgørende betydning.Udbygning af Hvide Sande Havnsom ind- og udskibningshavn formidt- og vestjysk industriproduktionog dermed etableringen af ”Søvejenmod vest” vil sikre arbejdspladserog fortsat udvikling i et yderområde,der er afhængig af politisk fremsynog fokus på produktionsvilkårene.”Søvejen mod vest” skalgennemføres som et bæredygtigtprojekt med stor fokus på energi,klima samt natur- og miljøhensyn.Projektet skal understøtte
såvel lands- som lokalpolitiskemålsætninger på området.
Projektets forankringMed baggrund i de bådeerhvervsudviklings- ogbeskæftigelsesmæssige interesserog de samfundsmæssigeinteresser i øvrigt er der nedsaten politisk styregruppe forprojektet. Styregruppen ersammensat af repræsentanter frakommune, erhvervsorganisationer,virksomheder og arbejdstagere.Projektudviklingen finansieresi fællesskab af erhvervslivet ogkommunen.Styregruppen har foreståetudarbejdelsen af en forretningsplanfor projektet, der har dannetgrundlag for beslutningen om denfortsatte projektudvikling.
1
Figur 1. Pramruter og ind- ogudskibning fra Hvide Sande Havn tildet europæiske marked.
ProjektetProjektet omfatter følgendedelelementer:Etablering af udskibningssted påRingkøbing Havn.Etablering af udskibningsstedVelling.Etablering af kajplads oglagerplads på Hvide SandeHavn.Udvidelse af moleanlæg ogbesejlingsmulighederne i HvideSande Havn.
det er vist på figur 1 vil transportaf gods til og fra Hvide Sande skeved etablering af pramdrift påRingkøbing Fjord, evt. suppleretmed lastbiltransport.Transport fra fabrikkerne i Lemog Ringkøbing til Hvide Sande erkonceptmæssigt forudsat etableretsom en pramløsning. Dette kan skeunder forudsætning af, at der vedRingkøbing Havn etableres et stedfor udskibning. Ved Lem skal derske en udbygning af Mærskvejen,således at man kan transporteregods fra fabrikkerne til et pramstedved Velling. Der skal etableres etpramsted, og der skal laves enuddybning af fjorden fra Velling oget stykke ud i fjorden.I Hvide Sande Havn skal derligeledes etableres et pramsted,hvor der kan losses fra prammenind på kajen.Endelig er en række udbygningeraf havnen i form af moler,kajanlæg, opmagasineringsområdeog krananlæg nødvendige. Detplanlægges at kombinere molernemed etablering af vindmøller påmolerne.
For de enkelte delelementerer placering, udformning ogarealbehov beskrevet, ligesomplan- og miljøforhold er belyst. Derer udarbejdet investeringsbudgetog driftsoverslag samtforslag til finansiering og evt.tilskudsmuligheder. Endeligt er dersom oplæg udarbejdet overvejelserom ejerskab.
KonceptetKonceptet koncentrerer sig omskibstransporter til europæiskemarkeder via Hvide Sande. Som
2
Bæredygtighed”Søvejen mod vest” skalgennemføres med stor fokuspå energi, klima samt natur-og miljøhensyn. Projektet skalunderstøtte såvel lands- somlokalpolitiske målsætninger påområdet.En sammenfattende vision erformuleret således:At der på de nye moler i HvideSande kan opstilles et antalvindmøller, der kan levere strømtil lokalsamfundet og samtidigproducere strøm til de eldrevnestøjsvage pramme, der fragtertungt gods ad søvejen i stedetfor landevejstransport.En af de store udfordringer er, atVelling-lokaliteten er beliggende iinternationalt beskyttelsesområde(Natura 2000). Dette stillerhelt særlige krav til projektetsudformning og tilpasning. Det er enklar målsætning, at projektet ikkemå påvirke området væsentligt.Som følge heraf, er der alleredesket en tilpasning af pramstedetsplacering. Om nødvendigt vil derblive gennemført afværge- og/eller
kompenserende foranstaltninger.Søtransport er den mestklimavenlige godstransportform.Dette forhold bekræftes af mangeforskellige uafhængige kilder. Der erikke udført specifikke beregningerpå, hvor meget udledningen af CO2vil kunne reduceres via Søvejenmod vest, men med nøgletal fraDet Europæiske Miljøagentur ogNetvärket for Transport och Miljöindsat ligger den årlige reduktioni CO2-udledning på 960-310 tonårligt. Hvis pramdriften blivereldrevet, vil der yderligere kunnespares ca. 130 ton CO2 årligt.I projektet lægges stor vægt påinformation og dialog med storfokus på bred lokal opbakning ogejerskab til det samlede projekt.Når projektet så samtidigsikrer den fortsatte udvikling afindustriproduktionen i Midt- ogVestjylland og udviklingen af HvideSande Havn som både fiskerihavnog godshavn er det udtryk for bådebæredygtighed på højt niveau og”grøn vækst”!
3
SamfundsøkonomiJacob Kronbak, lektor ved Institutfor Maritim Forskning og Innovation,Syddansk Universitet, har beregnet,at omkostningen for samfundetved, at et ton gods transporteres100 km med lastbil er ca. 20 kr.Beregningen omfatter omkostningertil miljø, klima, støj, trængsel ogslitage.Med skib koster en tilsvarendetransport ca. 3,25 kr. forsamfundet – altså mindre end 1/6af omkostningen med lastbil. Hvisvisionen om eldrevne pramme -eller alternativt dieselmotorer medpartikelfiltre - gennemføres, vilforskellen blive endnu større.
”Søvejen mod vest” skal ses somet midt- og vestjysk initiativ, derunderstøtter og bidrager til atrealisere de emner og tiltag, derpeges på her.Med etablering af pramtransportover Ringkøbing Fjord og samtidigforbedret adgang ad landevejentil Hvide Sande Havn skabes enunik mulighed for, at godstransportså at sige løftes fra landevejen tilsøvejen og på den måde bidrager tilbedre infrastruktur og bæredygtigtransport.Som det andet væsentlige elementunderstøtter projektet, som tidligereanført, samtidig den erhvervs- ogbeskæftigelsesmæssige udvikling,som der i den nuværende situationer så hårdt brug for.
Fra landevej til søvej ogforbedret adgang til havneRegeringens udspil ”Bæredygtigtransport – bedre infrastruktur” fradecember 2008 resulterede i januar2009 i den brede politiske aftale ”Engrøn Transportpolitik”. Efterfølgendehar transportminister Lars Barfoed iapril 2009 fremsat redegørelsen om”Fremtidens godstransport”.
Den brede interesseIndustrien, især indenfor jern-og metal, er afgørende forbeskæftigelse og omsætning istore dele af det midt- og vestjyskeområde. Der er i dag produktion afmeget store og tunge godsemnerf.eks. indenfor byggeri og tank-
4
og vindmølleproduktion. Ogudviklingen går i retning af endnustørre og tungere emner, der ikkelængere kan transporteres på vejeller jernbane.For at opretholde og udbyggeerhvervsaktiviteterne i områdeter det derfor nødvendigt, atder skabes alternativer til dennuværende vej- og banetransport.Med ”Søvejen mod vest” og ind- ogudskibningsmulighederne fra HvideSande Havn vil Midt- og Vestjyllandkunne sikre, at virksomhederne iområdet ikke vælger at flytte tilf.eks. Nordtyskland, hvor der ergode placeringsmuligheder ved destore floder.Styregruppen er i dialog med DIMidtVest, der udtaler, at:”Søvejenmod vest er et perspektivrigtprojekt, som i sin helhed bidragertil at kombinere virksomhederstransportbehov med hensynet tilmiljøet i Midt- og Vestjylland. Det ersamtidig et fint eksempel på, at detlokale erhvervsliv og kommunernekan gå sammen om bæredygtigeog kreative løsninger på deudfordringer, der møder os nu og ifremtiden”.
En række industrivirksomhederforuden Vestas har desuden visthelt konkret interesse.
GodsanalyseIndledningsvis er der udarbejdeten godsanalyse med henblikpå at registrere de nuværendegodsstrømme for størreproduktionsvirksomheder i områdetog på det grundlag analysere, hvilkealternative transportløsninger der,kunne være hensigtsmæssige forvirksomhederne.Alternative transportløsningerskal fremmes, hvis disse er merefordelagtige for virksomhederne.Alternative løsninger kan medvirketil at fastholde virksomhedernesplacering i området. Analysen erisær rettet mod godsstrømme, derhar - eller kan få - problemer medat anvende landevejstransport, ogsom kunne drage nytte af, at deretableres udskibningsmulighederdirekte ud af området. Der har ikkeværet fokuseret på gods med storkvantitet og lav værdi, da HvideSande Havn ikke vurderes egnet fortransport af store godsmængder adlandevejen.
5
I området er Vestas denvirksomhed, som har det største ogmest komplicerede transportbehov;men også andre virksomhederanvender specialtransporter til deresstørste produktenheder. Særligtunge og voluminøse transporter,kan med fordel transporteres overfjorden, og herfra til anden dansk/nordeuropæisk havn.Flere virksomheder hardesuden givet udtryk for, at denuværende transportmulighederer begrænsende, og at enudskibningsmulighed fra HvideSande via pramtransport overRingkøbing Fjord dels vil forbedrederes konkurrencemuligheder ogdels vil give mulighed for udviklingog vækst med deraf følgende højerebeskæftigelse.
omkostningsreduktion ved overgangtil pramtransport i stedet forlandevejstransport.De samlede driftsindtægter ersammenholdt med estimerededriftsudgifter til pramsejlads,drifts- og vedligeholdelsesudgiftertil havneanlæggene i Ringkøbing,Velling og Hvide Sande.
Vurdering afforretningsgrundlagetForretningsgrundlaget i konceptet ervurderet op i mod den nuværendelandevejstransport på baggrundaf forventede driftsindtægterprimært fra havne– oggodsafgifter tillagt den estimerede
6
Anlægsinvestering, drifts– og vedligeholdelsesudgifter:

Anlægsinvestering, mio. kr.

Driftsudgift, mio.

kr.

Vedligeholdel-

sesudgift,

mio. kr.

0,20,40,40,40,4----

1,8

Ringkøbing HavnVelling anlægsarbejderVelling materiel (portalkran)Hvide Sande Havn, bolværk m.v.Hvide Sande Havn, materielHvide Sande Havn uddyb 6 mHvide Sande Havn uddyb 6-8 mOpgradering af vejanlægDriftsudgift til pramsejlads *)

I alt

11,820,010,042,140,095,0112,03,5-

334,4

0,20,51,00,51,5-2,0-10,0

15,7

De anførte udgifter er overslagsbeløb baseret på forretningsplan udarbejdet i juli 2008. Den videre planlægning ogde supplerende hydrauliske undersøgelser, der pt. gennemføres for nye havnemoler i Hvide Sande, kan medføreændringer, herunder i fordelingen mellem anlægsinvesteringer og drifts- og vedligeholdelsesudgifter.*) Pram til anslået pris på ca. 50 mio. kr. påregnes indkøbt/bygget af privat investor/rederi og finansieret via lejeeller fragtrater.
Driftsindtægter:

Driftsindtægter

Estimerede havne- og godsafgifterBeregnet omkostningsreduktion (nuværende landevejstransport

I alt

Mio. kr.

5,024,0

29,0

Anlægsfinansiering:Anlægsfinansieringen er tænktsammensat af dels regionale midlertil udvikling, dels EU-midler til detsamlede projekt eller delprojektersammen med statslig, kommunal –og privat medfinansiering.Pramtransporten overRingkøbing Fjord, herunderanlæg af pramstederne i Velling,Ringkøbing og Hvide Sande, samtstevedoreaktiviteterne i tilknytninghertil, retter sig direkte mod demidt- og vestjyske virksomheder.Anlægs- og driftsudgifter på dissedele af projektet påregnes derfor
finansieret af de involveredevirksomheder - herunder HvideSande Havn. Alternativt af andreprivate virksomheder og/ellerinvestorer med henblik på leasingog/eller drift af aktiviteter og anlæg.Der søges eventuelt medfinansieringfra regionale midler og EU-programmer til udvikling/videreudvikling.Udbygning af moler, havneanlæg,bolværk samt uddybning af HvideSande Havn og indsejlingentil Hvide Sande er den del afprojektet, der retter sig mod HvideSande Havns fortsatte udvikling
7

Finansieringsudkast

AnlægsudgiftEFF/EU-midler til fiskerirelaterede moler, uddybning og havneanlægAndre fonde, herunder EU - Regionale midler til udviklingStaten - infrastrukturfond/finanslov. Støtte til moler, uddybning til 6-8m, vejanlæg mv.Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune. Restfinansieringaf moler, uddybning og havneanlæg samt vejanlæg mv. Værdi afvindmøllesites. Evt. supplerende låneoptagelse.Privat medfinansiering (Pramtransport med tilhørende anlæg.Ringkøbing, Velling, Hvide Sande)

I alt

Mio. kr.

334,450,050,0100,091,6
42,8

334,4

som fiskerihavn og godshavn.Til denne del af projektet søgesmedfinansiering fra EFF-midler ogstaten (infrastrukturfond/finanslov).De estimerede driftsindtægterog -udgifter giver mulighedfor forrentning og afdrag af eneventuel nødvendig supplerendelåneoptagelse.Det vurderes på den baggrund, atprojektet er økonomisk realisabelt.
Netop behovet for transport afstore og tunge emner gør detnu relevant og interessant at fåafprøvet mulighederne for ”nyevandveje” med direkte transportfra eksempelvis de indre danskefarvande til de europæiskeflodsystemer. Sådanne løsningervil desuden understøtte desamfundsmæssige hensyn tilbåde energi, miljø, trafiksikkerhedog fremkommelighed, som vi erforpligtede til.Der ligger store perspektiveri, at ”Søvejen mod vest” kanudvikles til et pilotprojekt forrevitalisering af søvejstransportsom en både bæredygtig ogerhvervsudviklingsmæssig megetinteressant transportform.
Udviklingsperspektiv –pilotprojektVandvejene er én af verdens ældstetransportformer. For transport afstore mængder og store og tungeemner over lange afstande vardenne transportform i sin tid oplagt.Vandvejene, ikke kun i Europa, menogså i andre dele af verden blevetableret og senere udbygget. Påde europæiske floder transporterestil stadighed i dag meget storegodsmængder. Også i Danmarkvar sejlads med transportskibe og-pramme i såvel indre farvande somi de større vandløb tidligere megetudbredt. Opbygningen af landetsinfrastruktur – veje og jernbaner– resulterede imidlertid i, sammenmed den teknologiske udvikling, atlandtransport blev både hurtigere,mere effektiv og billigere.
Tidsplan - statusForretningsplan ogforundersøgelse er gennemført.Planlægningstilladelse fra By- ogLandskabsstyrelsen forventesmeddelt primo september 2009.Skitseprojektering er iværksat.Endeligt planlægningsmæssigtgrundlag – herunder nødvendigetilladelser påregnes tilvejebragt pr.oktober 2010.Detailprojektering og udførelseventes gennemført, så”Søvejenmod vest” er etableret og i driftultimo 2012.
8