ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 319: Regionalpolitisk Vækstredegørelse samt tillæg til partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2009, fra økonomi- og erhvervsministeren

INDholDsfortegNelseIndholdsfortegnelseIndledningDen regionaløkonomiske udviklingIværksætterindsatsen i regionerneFlere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelseog en videregående uddannelseFlere virksomheder i regionerne skal være innovativeStrukturfondsindsatsenDen foreløbige regionale indsats for fortsat at sikreden regionale vækst og erhvervsudviklingStatus på de nye rammer for regional vækstpolitikKommende fokusområder i samarbejdet omregional vækst og erhvervsudvikling35711172327313337

Den globale finanskrise og den internatio-nale økonomiske afmatning har gennemdet seneste halve år ændret vækstudsig-terne for dansk økonomi. Der er udsigt tilnegativ vækst i 2009, og der er usikkerhedom udviklingen på kort sigt. Alle regio-ner i landet oplever aftagende vækst ogstigende ledighed, om end fra et historisklavt ledighedsniveau.Regeringen har taget en række initiativerfor at imødegå den aktuelle økonomiskeafmatning, blandt andet med aftalen omForårspakke 2.0,som indeholder lavereskat på arbejde, muligheden for udbeta-ling af opsparede SP-midler og etableringaf en pulje til renoverings- og bygningsar-bejde på 1,5 mia. kr.Også i den regionale indsats for vækstog erhvervsudvikling er der betydeligopmærksomhed på, hvordan man bedstimødegår udviklingen med udgangspunkti de særlige udfordringer og muligheder,der er regionalt. Der er fokus på struktur-forbedrende tiltag inden for uddannelse,iværksætteri og innovation. Det er vigtigt,hvis vi skal komme styrket ud af krisen ogstå stærkere i den globale konkurrence.Samtidig er der brug for at gå nye veje.Det er der mange gode eksempler på i denregionale vækstindsats. Flere vækstforahar igangsat aktiviteter, der skal styrkekommercialisering af idéer og løsningerinden for velfærdsområdet i et offentlig-privat innovationssamarbejde til gavnfor kvalitet og effektivitet i den offentligeservice og for vækst og erhvervsudvik-

ling. Andre har sat særlig fokus på nyeerhvervspotentialer inden for grønneteknologier og løsninger, og andre igenpå vækstmuligheder inden for kultur- ogoplevelseserhvervene, blandt andet for atstyrke udviklingen i regionernes yderom-råder.Flere indsatser gennemføres som led i ud-møntningen af partnerskabsaftalerne omvækst og erhvervsudvikling, som regerin-gen og vækstfora indgik i 2007 og forny-ede med tillægsaftaler i 2008. Regeringenog vækstfora mødes igen i juni 2009 forat drøfte status på implementeringen afpartnerskabsaftalerne og fremdriften forde mål, vi har sat i fællesskab. Her viludviklingen i de enkelte regioner blivedrøftet samt eventuelle nye initiativer, somprioriteres i den kommende indsats.Nedenfor beskrives den regionaløkono-miske udvikling i regionerne. Endvidereanalyseres udviklingen inden for uddan-nelse, iværksætteri og innovation, og dergives en række eksempler på de konkretevækstpolitiske indsatser, der er igangsatregionalt. Der gøres herefter kort statuspå udmøntningen af kommunalrefor-men i lyset af, at der i efteråret er valg tilregionsråd og kommunalbestyrelser, ogat nye vækstfora nedsættes fra 2010.Endelig præsenteres kommende fokusom-råder i samarbejdet om regional vækst ogerhvervsudvikling.

Både i udlandet og i Danmark er vækstud-sigterne blevet svækket i kølvandet på denfinansielle krise, og der er stor usikkerhedom udviklingen på kort sigt. Konjunktur-indikatorerne fra Danmarks Statistik, her-iblandt forbrugertilliden og virksomheder-nes ordrebeholdninger, er faldet til delaveste niveauer i årevis.Det mest overordnede mål for økonomiskvelstand og værdiskabelse er bruttoværdi-tilvæksten. Bruttoværditilvæksten opgøresbåde nationalt og regionalt, men de na-tionale tal er væsentligt mere aktuelle endde regionale. De foreløbige nationalregn-skabstal viser, at den økonomiske vækst i

Danmark reelt bremsede op allerede vedudgangen af 2006, jf. figur 2.1. Beskæf-tigelsen fortsatte imidlertid med at stigefrem til midten af 2008, hvorfor tendensenfor produktiviteten (bruttoværditilvækstenpr. beskæftiget) har været faldende deseneste par år. Det er ikke unormalt, atproduktivitetsvæksten er afdæmpet henmod slutningen af en højkonjunktur, mensvækkelsen har været noget større endnormalt. Ifølge den foreløbige opgørelse afnationalregnskabstallene faldt hele landetsBNP med ca. 1,3 pct. i 2008, og i 2009ventes BNP også at falde.

Den økonomiske afmatning ses også ide regionale ledighedstal, som har væretstigende siden sommeren 2008 og ind ide første to måneder i 2009, jf. figur 2.2.Region Midtjylland (2,3 pct.), Region Syd-danmark (2,4 pct.) og Region Sjælland (2,4pct.) har den laveste sæsonkorrigeredeledighed, mens Region Nordjylland og Re-gion Hovedstaden har en lidt højere ledig-hed end landsgennemsnittet. Udviklingen

i de regionale ledighedstal dækker overstørre variationer mellem landsdelene,hvor det ser ud til, at landsdelene Vest-og Sydjylland har oplevet de procentvishøjeste stigninger i ledigheden, menudviklingen skal ses i forhold til et megetlavt udgangspunkt. De to landsdele havdei forvejen det laveste ledighedsniveau ogbefinder sig på trods af den seneste udvik-ling fortsat under landsgennemsnittet.

• Der er gennemført en bankpakke i efteråret, der skal sikre stabilitet i den finansielle sektor.• Der er gennemført en kreditpakke med mulighed for statslige kapital-indskud i penge- og realkreditinsti-tutterne på op til 100 mia. kr. Det skal bidrage til, at virksomheder og borgere kan låne penge til sunde projekter.• Der er etableret en ny eksportlåne-ordning mv. på 20 mia. kr.• Det er besluttet at forlænge kreditti-der for virksomhedernes indbetaling af moms og A-skatter mv. for mere end 65 mia. kr., svarende til en ren-teudgift for staten på ca. 1,5 mia. kr., jf. det fremsatte forslag herom.• Med Forårspakke 2.0 er det beslut-tet at nedsætte skatten på arbejde, etablere en pulje på 1,5 mia. kr. til renoverings- og bygningsarbejde. Endelig ses der på mulighederne for at øge de kommunale anlægsinve-steringer inden for de borgernære serviceområder.

Ud over de tiltag, som regeringen hargennemført for at bremse den økonomiskenedgang, jf. boks 2.1, kan de regionalevækstfora også bidrage til at styrke ram-merne for vækst. De regionale vækstforaskal fastholde fokus på at forbedre delangsigtederegionale rammevilkår ogpræstationer inden for indsatsområderne ilov om erhvervsfremme, heriblandt uddan-nelse, iværksætteri, innovation, viden-opbygning og videndeling. Samtidig erdet hensigtsmæssigt, at projekterne ogsåpå kortere sigt kan skabe arbejdspladser,sikre sunde virksomheder adgang til ka-pital og forbedre kompetencerne for bådeledige og beskæftigede.De følgende tre afsnit viser, at det fortsater en udfordring i alle landets regioner atfå skabt mere vækst i de nye virksom-heder, at få øget arbejdskraftens uddan-nelsesniveau og at få styrket virksomhe-dernes innovation. De regionale aktørerkan yde et vigtigt bidrag til at skabe goderammevilkår på alle tre områder og hervedstyrke produktivitets- og beskæftigelses-udviklingen i alle egne af landet.

I de regionale partnerskabsaftaler mellemde regionale vækstfora og regeringen erdet målet, at Danmark fortsat skal væreblandt de europæiske lande, hvor derhvert år startes flest nye virksomheder, ogat Danmark skal være blandt de lande iverden, hvor der er flest vækstiværksæt-tere.De nyeste tal for etableringsraten er fra2006, men CVR-registreringerne kanfølges frem til 2008. Antallet af CVR-registreringer var faldende i løbet af 2008i alle regioner. Faldet i nyetableringerventes at fortsætte i 2009 i alle regioner,da iværksætteraktiviteten normalt følgerden økonomiske udvikling tæt. Det bety-der dog ikke nødvendigvis, at Danmarksinternationale placering vil forringes, idetalle lande må forventes at opleve færrevirksomhedsopstarter.Når det gælder om at få nye virksomhederind i solide vækstforløb, klarer Danmark

sig fortsat ikke så godt som de bedstelande.1Generelt synes det dog at gåden rigtige vej, idet indikatoren for andelvækstiværksættere er steget betydeligt deseneste år i Region Hovedstaden, Syd-danmark og Midtjylland, jf. figur 3.1. Tilgengæld tyder indikatoren på, at andelenaf vækstiværksættere ikke er vokset ihverken Region Sjælland eller Nordjylland.De regionale vækstfora og væksthusekan spille en væsentlig rolle i forhold til atøge andelen af vækstiværksættere. Flerevækstfora er for eksempel allerede i gangmed at overveje tiltag, som kan styrkevirksomhedernes adgang til kapital. End-videre er det vigtigt at fastholde fokus påuddannelse, iværksætteri og innovation,blandt andet for at spirende iværksættererealiserer deres vækstpotentiale.

Anm.: Vækstiværksættere er virksomheder med en årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte på mere end 20pct. over en treårig periode. Virksomheden skal have min. 5 årsværk og må være op til 5 år ved vækstperiodensstart. Vækstiværksættere sættes i forhold til alle virksomheder, der har min. 5 årsværk, og som er op til 5 år vedvækstperiodens start. Indikatoren for andel vækstiværksættere er baseret på virksomhedernes beskæftigelse ifølgeATP-statistikken, mens de endelige opgørelser af andel vækstiværksættere, som indgår i Konkurrenceevneredegø-relsen, bygger på Danmarks Statistiks iværksætterdata. ATP-statistikken er tidsmæssigt mere aktuel end DanmarksStatistiks iværksætterdata, men der kan være forskel på indikatoren og de endelige opgørelser af andel væksti-værksættere.Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik

De regionale væksthuse blev etableret i2007 med det formål at skabe høj kvalitet irådgivningen til iværksættere og virksom-heder med vækstpotentiale. Hvor der før2007 var 15 erhvervsservicecentre medhver sin struktur, uklar afgrænsning tillokale erhvervsråd og begrænset viden omeffekter, er der nu skabt fem væksthuseefter ensartet koncept, med tæt indbyrdessamarbejde og samarbejdsaftaler med

Boks 3.1. Væksthusene som operatørerVæksthusene er operatør på flere na-tionale og regionale initiativer, fx Early Warning, der skal hjælpe kriseramte virksomheder i alle regioner. Væksthus Hovedstadsregionen er operatør på programmet Fashion Accelerator, der er særligt rettet mod virksomheder i mode-branchen, mens Væksthus Midtjylland er operatør på programmerne STARTmidt og STARTvækst og Væksthus Nordjylland på programmet Flere Virksomheder i Vækst.

Effekten af de regionale væksthusesindsats måles løbende, blandt andet på devejledte virksomheders vækst i omsætningog antal ansatte. I alle regioner viser deførste opgørelser, at de vejledte virksom-heder ser ud til at have en højere væksti omsætning og antal ansatte end sam-menlignelige virksomheder, som ikke harmodtaget vejledning.Der er store regionale forskelle på, hvormange strukturfondsmidler der brugespå iværksætterprojekter. VækstforumMidtjylland og Vækstforum Nordjyllandhar anvendt en væsentlig større del afmidlerne på iværksætteri end de øvrigevækstfora og har igangsat en række sær-lige programmer, der supplerer væksthu-senes basisydelser. Vækstforum Sjællandog Vækstforum Syddanmark har i mindreomfang prioriteret iværksætterindsatsen.Samtidig har væksthusene i disse regionerhaft svært ved at nå vejledningsmålene ideres resultatkontrakter.Et yderligere indsatsområde for vækst-husene kan være ejerskifter. Over 21.000familieejede aktie- og anpartsselskaber ogover 50.000 enkeltmandsejede virksomhe-14

AcceleRace er et 4 måneders intensivt udviklingsforløb, der giver viden om mar-kedet og de værktøjer, der skal til, for at virksomheden vokser internationalt. AcceleRace giver adgang til interna-tionale eksperter og praktikere inden for virksomhedsudvikling via måned-lige camps med fokus på kundebehov, kundefordele, positionering, strategi og salg. Virksomheden får hands-on hjælp fra et erfarent team, som hjælper med at få teori og værktøjer omsat til praksis i virksomheden og får mulighed for at af-prøve forretningsidéen på et springboard hos Connect Denmark, og løbende introduktion for mulige investorer og partnere. Resultatet af AcceleRace er en konkret, realistisk markedsstrategi, der er klar til at blive sat i værk. AcceleRace bliver til i et samarbejde mellem Symbion Science Park, Tech Transfer Office, Scio-nDTU, Connect Denmark og de regionale væksthuse.

Et ejerskifte eller et skift på direktørpostenkan være netop det, der skal til, for at envirksomhed kan øge væksten. Nye øjne påvirksomhedens forretningsmodel, produk-ter og servicer kan sætte gang i væksten.Og succesrige ejerskifter og overdragelsergavner ikke kun virksomheden, men helesamfundets økonomi og konkurrenceevne.

I alle fem regioner er det over halvdelenaf de familieejede selskaber, der skaligennem et ejerskifte i løbet af de næste10 år.2Det er derfor hensigtsmæssigt, atder i væksthusregi ydes rådgivning ogvejledning samt konkrete tiltag som læn-gerevarende og vækstorienterede udvik-lingsforløb om virksomhedsovertagelse og-overdragelse.

Uddannelse er vigtigt både for de unge,der endnu ikke er på arbejdsmarkedet, ogfor dem, der allerede er i arbejde eller harværet i arbejde. Samtidig er uddannelseen forudsætning for at øge produktivitetog velstand på længere sigt.I de regionale partnerskabsaftaler mellemde regionale vækstfora og regeringen erdet målet, at flere unge i regionerne skaltage en uddannelse og bidrage til at nå denationale målsætninger om, at mindst 95pct. af alle unge skal gennemføre en ung-domsuddannelse i 2015 (85 pct. i 2010),og mindst 50 pct. af en ungdomsårgangskal gennemføre en videregående uddan-nelse i 2015 (45 pct. i 2010).De seneste tal viser, at der i alle regionerhar været et fald i andelen af unge, derforventes at gennemføre en ungdomsud-dannelse (erhvervsrettet eller gymnasial),jf. figur 4.1a. Specielt blandt de unge fraRegion Syddanmark og Region Sjællander der fra 2004 til 2006 sket et mindre faldi andelen, som forventes at gennemføreen ungdomsuddannelse. Både i 2007 og2008 er der igangsat en række initiativeri regi af de regionale partnerskabsaftaler,Undervisningsministeriet og erhvervssko-lerne med henblik på at få flere unge til atgennemføre en ungdomsuddannelse.I alle regioner påbegynder hovedpartenaf de unge (ca. 95 pct.) en ungdomsud-dannelse. Muligheden for at øge rekrut-

teringen er derfor ikke stor. Hvis flere skalgennemføreen ungdomsuddannelse, erdet nødvendigt at reducere frafaldet. Afden andel, som aldrig opnår en ungdoms-uddannelse (restgruppen), kommer hoved-parten fra en afbrudt erhvervsuddannelse.I alle regioner er det kun omkring halvde-len af de, der påbegynder en erhvervs-uddannelse, som gennemfører, jf. figur4.1b. En særlig udfordring er at få flereunge med udenlandsk herkomst til at gen-nemføre en erhvervsuddannelse. Kun i Re-gion Sjælland er gennemførelsesprocentenfor elever med udenlandsk herkomst tætpå niveauet for elever med dansk her-komst. I de øvrige regioner gennemførerfærre elever med udenlandsk herkomst enerhvervsuddannelse set i forhold til elevermed dansk herkomst. I Køge, hvor der erden største koncentration af unge medanden etnisk herkomst i Region Sjælland,har man fx sendt medarbejdere på kurserog konferencer, så de kunne få et indgå-ende kendskab til unge med anden etniskherkomst, ligesom der har været fokuspå de unges færden på skolen og detsenere arbejdsliv. Derudover er der i Køgeigangsat et projekt, der var særlig målret-tet piger med indvandrerbaggrund med etudvidet grundforløb med fokus på dansk.

Anm.: Data i figur 4.1a er baseret på profilmodellen, som beregner en ungdomsårgangs forventede uddannelses-adfærd i løbet af 25 år, hvor al adfærd i uddannelsessystemet (studietider, gennemførelsesprocenter og overgangemellem uddannelser) svarer til uddannelsesadfærden i det enkelte år. Geografien afspejler elevernes bopæl i 8.klasse. Data i figur 4.1b er andel elever, som er påbegyndt en ungdomsuddannelse og forventes at gennemføre(modelberegning). Geografien afspejler institutionernes beliggenhed. Kilde: Uni-C Statistik & Analyse

Den regionale udvikling på ungdomsud-dannelsesområdet danner baggrund for,at Danmarks Vækstråd i 2009 har valgtat sætte fokus på temaet ”Forbedrederammevilkår på ungdomsuddannelserne”under den konkurrenceudsatte pulje afstrukturfondsmidler.For at sikre tilgængeligheden til ung-domsuddannelserne og dermed under-støtte regeringens 95 pct. målsætningpå ungdomsuddannelsesområdet harUndervisningsministeriet desuden i 2008indført nye tilskudsmodeller for de almenegymnasier og almene voksenuddannelser,der med kommunalreformen overgik fraamterne til at være selvejende institutionerunder staten. Hensigten er blandt andet atsikre, at der også i yderområder er økono-misk basis for at opretholde et varieret ud-dannelsesudbud af almengymnasiale ud-dannelser og almene voksenuddannelser.Herudover er med finanslovsaftalen for2009 indgået aftale om, at den nuværendegrundtilskudsmodel for erhvervsskoler(handelsskoler, tekniske skoler, social- ogsundhedsskoler mv.) skal justeres medvirkning fra 2010. Formålet er blandt andetat sikre, at der findes et bredt, varieret ogattraktivt tilbud af erhvervsrettet uddan-nelse i yderområder.

Boks 4.1. VOF – videncenter om frafaldHøje-Taastrup Gymnasium, Tårnby Gymnasium og HF, CPH West, Aved-øre Gymnasium, Rødovre Gymnasium og Kongsholm Gymnasium og HF står bag etablering af “VOF Videncenter om frafald”, som skal mindske frafald på gymnasierne. Projektets formål er at etablere et virtuelt videncenter om frafald, organiseret som et netværk af blandt andet ungdomsuddannelsesin-stitutioner, kommunale ungdomsvejled-ningscentre og kommuner. Videncentret skal danne fælles ramme om udvikling og afprøvning af tiltag, der kan mindske frafald på ungdomsuddannelser. Vigtige samarbejdspartnere er UU-centre, kom-muner og Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Projektet løber fra 2008-2010.

Integrationsministeriet har i samarbejde med Undervisningsministeriet fået et socialfondstilskud på knap 25 mio. kr. til projektet ”Fastholdelseskaravanen” – et landsdækkende projekt, der skal få flere unge med en anden etnisk baggrund end dansk til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Konkret kompe-tenceudvikles medarbejdere på erhvervs-skolerne med særligt fokus på fasthol-delse, forældrekontakten intensiveres, der etableres lokale rollemodelkorps og udvikles gode studiemiljøer med attrak-tive studie-/lektiehjælpsordninger og nye pædagogiske metoder og værktøjer.

Anm.: Data er baseret på profilmodellen, som beregner en ungdomsårgangs forventede uddannelsesadfærd i løbetaf 25 år, hvor al adfærd i uddannelsessystemet (studietider, gennemførelsesprocenter og overgange mellem ud-dannelser) svarer til uddannelsesadfærden i det enkelte år. Geografien afspejler elevernes bopæl i 8. klasseKilde: Uni-C Statistik & Analyse

De nyeste innovationsdata, som vedrørerperioden 2004-2006, viser, at der er sketet fald i andelen af danske virksomheder,der har introduceret et nyt produkt, en nyproces eller en ny organisatorisk innovati-on. I perioden 2004-2006 var det kun hverfjerde danske virksomhed, som introdu-cerede et nyt produkt, mens det i 2002-2004 var næsten hver tredje virksomhed.3Udviklingen betyder, at Danmark fortsatkun befinder sig på en midterplaceringsammenlignet med udlandet.

De regionale opgørelser af innovations-graden er behæftet med forholdsvis storusikkerhed, men viser umiddelbart, atvirksomhederne i Region Hovedstaden erlidt mere innovative end virksomhederne ide øvrige regioner, jf. figur 5.1. En bety-delig del af Hovedstadens forspring kandog tilskrives erhvervsstrukturen, idet demest innovative brancher, heriblandt for-retningsservice, fylder forholdsvis meget iRegion Hovedstaden. I alle regioner er derflere virksomheder, der nyudvikler deresorganisation og markedsføring end deresprodukter og processer.

Boks 5.1. Midtjysk pulje til projekterunder OPIVækstforum og Regionsrådet for Region Midtjylland har afsat 5 mio. kr. af de regionale midler for erhvervsfremme til en pulje for projekter under Offentlig-Privat Innovation (OPI). Puljen vil primært sigte mod projekter, der omhandler arbejdskraftbesparende teknologier, især målrettet sundheds- og ældreområderne. Baggrunden er, at internationale under-søgelser dokumenterer, at samarbejder på tværs af sektorer og fag har større sandsynlighed for at skabe innovation, end hvis parterne arbejder hver for sig. Vækstforum for Region Midtjylland vil gerne bidrage til udviklingen af sådanne nye samarbejdsformer, der kan skabe synergi mellem innovationsprocesserne i den offentlige og private sektor.

blandt andet ske via offentligt-privat in-novationssamarbejde (OPI).Regeringen har igangsat udarbejdelsen afen virksomhedsrettet innovationsstrategi,der blandt andet har fokus på at forbedrerammevilkårene for virksomheders inno-vationsaktiviteter gennem øget rettig-hedsbeskyttelse samt mere viden om nyeinnovationsformer. De regionale vækstforahar i regi af Danmarks Vækstråd drøftetsigtelinjerne for regeringens kommendevirksomhedsrettede innovationsstrategiog opfordret til, at strategien særligt børfokusere på markedsdreven innovation.Boks 5.2. Velfærdsteknologi i Syddanmark

De regionale vækstfora har genereltprioriteret innovationsindsatsen højt.Over halvdelen af strukturfondsmidlerne(knap 300 mio. kr.) har medfinansieretinnovationsprojekter. Særligt RegionHovedstaden og Region Nordjylland harprioriteret innovationsområdet. Innovationer væsentlig for vækst og velstand pålængere sigt. Det store regionale fokus påinnovation viser, at vækstfora prioriterermålsætningen om, at danske virksomhe-der skal være blandt de mest innovative iverden, højt.De regionale og lokale aktører står for enstor del af den offentlige service i Dan-mark og har således gode muligheder forat skabe synergi mellem udviklingen afden offentlige service og det tilknyttedeerhvervsmæssige potentiale, blandt andetpå sundheds- og plejeområdet. Det kan

Region Syddanmark har i sin handlings-plan for 2009-2010 fokus på velfærds-teknologi som et af fire forretningsom-råder med udgangspunkt i regionens potentialer inden for robotteknologi og telemedicin. Et eksempel på et projekt er fx it-understøttet hjemmebehandling af KOL-patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom), hvor der er igangsat et samarbejde mellem det private firma Gits, MedCom, de fynske sygehuse og to sydfynske kommuner om at udvikle me-toder til forbedring af hjemmebehandlin-gen af KOL-patienter i form af en såkaldt patientkuffert.

mellem RTI og de regionale vækstfora,som skal styrke sammenhængen mellemden nationale og regionale innovations-indsats. Det skal blandt andet ske ved, atde regionale vækstfora og RTI fokusererpå en række større fælles strategiskesatsninger, eksempelvis tværregionaleerhvervsmæssige klynger, styrkepositionereller megasatsninger.

Sammenfaldet mellem EU-struktur-fondsperiodens og kommunalreformensikrafttræden 1. januar 2007 gav mulighedfor at skabe en bedre sammenhængmellem den danske EU-finansierede, dennationalt finansierede og den regionalt oglokalt finansierede indsats for vækst ogerhvervsudvikling.Den regionale erhvervspolitiske indsatsunderstøttes i perioden 2007-2013 medca. ½ mia. kr. om året fra EU’s struktur-

fonde. Den samlede indsats er byggetop om indsatsområderne innovation,iværksætteri, anvendelsen af ny teknologi,uddannelse, turisme og yderområder.På nuværende tidspunkt er der samletgivet tilsagn for ca. 15 pct. af midlerne istrukturfondsprogrammerne. Vækstforumi Region Midtjylland har forpligtet godt 20pct. af deres midler, mens VækstforumSyddanmark kun har forpligtet ca. 10 pct.

Tabel 6.1. Anvendelsen af strukturfondsmidler 2007-2013 (mio. kr.)VækstforumSamlet ramme2007-2013(regionalt fordeltestrukturfonds-midler)1125205358335357583.2933583.651Tilsagn i alt fra2007 til ultimo2008Tilsagn i % af desamlede rammerfra 2007 til ultimo2008217611911863794766654218 %15 %22 %14 %12 %10 %14 %18 %15 %Yderområde-andel

Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerneskal i gennemsnit i perioden 2007-2013komme yderområderne under ét til gavn.I de tilsagn, som er givet i 2007-2008, eryderområdeandelen i alt ca. 32 pct. Ande-len trækkes dog i vejret af Region Nordjyl-land, som har mange yderområder og harforpligtet 14 pct. af strukturfondsmidlerne.Særligt Region Midtjylland har indtil nuprioriteret forholdsvis få midler til gavn forregionens yderområder. 57 pct. af tilsag-nene er givet til projekter under Regional-fonden mod 43 pct. under Socialfonden.28

Det er positivt, at man i alle regioner harformået at inddrage både offentlige ogprivate partnere i såvel regionalfonds- somsocialfondsprojekter, og at universiteter oglæreanstalter spiller en stor rolle i mangeprojekter. Hermed sikres udvikling af nyviden og videnspredning til gavn for densamlede regionale udvikling. Langt defleste partnere er dog fundet inden foregen region, hvilket kunne tyde på, at deregionale projekter og partnere har entendens til at lukke sig om sig selv og ikkedrage nok nytte af de gode erfaringer, der

kunne være at hente hos fx viden- og ud-dannelsesinstitutioner eller virksomheder iandre regioner og lande.10 pct. af strukturfondsmidlerne fordelesefter konkurrence mellem de regionalevækstfora inden for temaer, som fast-lægges af Danmarks Vækstråd. Erfaring-erne med den konkurrenceudsatte puljeaf strukturfondsmidler viser, at puljenikke – som ønsket – i tilstrækkeligt gradanvendes til at understøtte de mestperspektivrige projekter og større strategi-ske satsninger, og at processen omkringudmøntningen af puljen har været for lang.Økonomi- og Erhvervsministeriet vil indgåi dialog med de regionale vækstfora omøget fokus på projekternes kvalitet ogen hurtigere ansøgnings- og bevillingspro-ces.Målt på projektbudgetterne er det gen-nemsnitlige projektbudget i denne struk-turfondsperiode 3-4 gange større endi den foregående periode (2000-2006).Det skyldes, at der i flere af regionerneer iværksat en række større strategiskesatsninger, blandt andet i Midtjylland, hvorvækstforum har satset på energi, miljø,erhverv og sundhed.

I Region Syddanmark har man sat sig en række ambitiøse mål. Vækstforum vil bruge effektstyring som grundlag for indsatsen. Vækstforum vil vurdere det enkelte projekt på dets effekter på de regionale målsætninger. Det sker ved, at ansøgere skal forholde sig til projektets effekt på en række indikatorer, som kan findes i ansøgningsskemaet. På klynge-området vil der blive foretaget en særlig ekspertvurdering (Syddansk Vækstforums Handlingsplan 2009-2010: ”Omstillingtilhøjere vækst”).

EffektmålingSamlet bruger de regionale vækstforaårligt over 1 mia. kr. på at styrke denregionale vækst i Danmark. Det er vigtigt,at man får større viden om de konkrete ef-fekter af de initiativer, som iværksættes fordisse penge. I hvilket omfang styrker initia-tiverne uddannelsesniveauet, iværksæt-teraktiviteten, virksomhedernes forskning,udvikling og innovation og i sidste enderegionernes værditilvækst, indkomst, pro-

Økonomi- og Erhvervsministeriet er i færdmed at udvikle flere redskaber, som kanbistå vækstfora i arbejdet med effekt-måling. Redskaberne er blandt andet enevalueringsguide og et overvågnings-værktøj, der kan måle vækst i omsætning,værditilvækst mv. i de virksomheder, somdeltager i regionale strukturfondsprojek-ter. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil idet kommende år prioritere dialogen medvækstfora om effektmåling med henblik påat øge fokus på, at der skabes mest muligvækst og erhvervsudvikling for pengene.

Alle regioner mærker virkningerne af deninternationale økonomiske afmatning,blandt andet i form af små og mellemstorevirksomheders problemer med at skaffekapital til at finansiere udviklingsprojekter.Det har fået flere vækstfora til at igangsæt-te initiativer, der kan hjælpe virksomhederog iværksættere med at komme igennemden aktuelle økonomiske situation. Detsker blandt andet ved at etablere kapital-og lånefonde. Vækstforum Sjælland hareksempelvis ved årsskiftet indskudt 10mio. kr. i en regional fond, der indskyderansvarlig kapital og giver lån til små ogmellemstore virksomheder og iværksæt-tere i regionen.Fælles for de fleste vækstfora er, at de harfokus på at løfte det generelle uddannel-ses- og kompetenceniveau for både ledigeog ansatte. Flere vækstfora har fokus påsamarbejde mellem uddannelsesinstitutio-ner og erhvervsliv med henblik på at skabeuddannelser, som matcher erhvervslivetsbehov. Vækstforum Bornholm har netopigangsat et stort kompetenceudviklings-projekt, hvor øens største voksenuddan-nelsesaktører med støtte fra EU’s struk-turfonde er gået sammen om at tilbydebornholmske virksomheder hjælp til kom-petenceudvikling. Vækstforum Midtjylland

har ligeledes fokus på både at opkvalifi-cere og udvide arbejdsstyrken samtidigmed, at der arbejdes på at tiltrække ogfastholde udenlandsk arbejdskraft.Flere vækstfora arbejder på trods af krisenvidere med udfordringen om en faldendearbejdsstyrke og muligheden for at udviklenye væksterhverv. I Nordjylland har mansærlig fokus på at udforske mulighedernemed arbejdskraftbesparende teknologi,fordi regionen de kommende årtier vilkomme til at mangle arbejdskraft. I Syd-danmark har man særlig fokus på at skabenye job i blandt andet serviceerhvervene tilerstatning for dem, der forsvinder i frem-stillingserhvervene.Vækstforum Hovedstaden har i deresdrøftelse af finanskrisen blandt andet haftfokus på muligheden for at renovere byg-ningsmassen og ud over at skabe beskæf-tigelse også at reducere CO2-udledningeni forbindelse med opvarmning af bygnin-ger. De vil derfor arbejde videre med enidé om at samarbejde med finanssektorenom lån til energirigtig renovering.

Det er nu næsten tre år siden, der medkommunalreformen og etableringen af deregionale vækstfora blev skabt en ny plat-form for den regionale og lokale erhvervs-udviklingsindsats. Samtidig har regeringenog de regionale vækstfora indgået partner-skabsaftaler om vækst og erhvervsudvik-ling for perioden 2007-2009. Det har skabtgrundlag for en mere målrettet og sam-menhængende indsats, og bedre nytteaf de betydelige midler, der investeres iregional erhvervsudvikling fra blandt andetregioner, strukturfonde og staten.

En sammenhængende national,regional og lokal indsatsDer er i dag bred enighed i Danmark omfokusområderne i den regionale og lokalevækstindsats. Uddannelse, innovation,iværksætteri og ny teknologi er gennem-gående temaer i de regionale vækstforaserhvervsudviklingsstrategier og i en rækkekommunale og fælleskommunale strategi-er. De samme temaer udgør hjørnestenenei den nationale globaliseringsstrategi.De regionale vækstfora er omdrejnings-punktet for den regionale erhvervspo-litiske indsats. Vækstforas aktiviteterunderstøttes af EU’s strukturfondsmidlerog de regionale udviklingsmidler, somsupplerer den nationale indsats forvækst, erhvervsudvikling og beskæfti-gelse. Danmarks Vækstråd fungerer sombindeled mellem den lokale og regionaleerhvervsudviklingsindsats, den nationalevækstpolitik og EU-indsatsen. Samtidig erder med de regionale partnerskabsaftalerskabt en ramme, der sikrer sammenhængog fælles mål og indsatser mellem destatslige og regionale aktører.

De regionale partnerskabsaftaler omvækst og erhvervsudvikling mellem re-geringen og de seks regionale vækstforablev indgået i juni 2007. Formålet medpartnerskabsaftalerne var at sikre en lokalog regional forankring af Globaliserings-strategien og styrke rammerne for vækstog erhvervsudvikling i hele landet, sam-tidig med at der tages hensyn til særligeregionale forhold og udfordringer. Partner-skabsaftalerne kan derved understøtte deregionale erhvervsudviklingsstrategier ogbidrage til at skabe sammenhæng mellemden nationale og den regionale indsats forvækst og erhvervsudvikling.I partnerskabsaftalerne sætter regeringenog vækstforaene en række fælles mål ogprioriterer indsatser, som parterne er enigeom at gøre en særlig indsats for. Blandtindsatsområder er uddannelse og arbejds-kraftudbud, bedre vækstvilkår for nye ogmindre virksomheder, innovation, viden-spredning, markedsføring af Danmark,energi, landdistrikter og yderområder samtgrænseoverskridende samarbejde.I maj 2008 blev der gjort status og indgåettillægsaftaler til de oprindelige partner-skabsaftaler med hvert enkelt vækstforum.Tillægsaftalerne sætter øget fokus påblandt andet tiltrækning og fastholdelse afudenlandsk arbejdskraft og studerende,bedre vilkår for innovation og iværksætteriog et større fokus på en række erhvervs-klynger. Hertil kommer yderligere fokus pådet erhvervsmæssige potentiale inden forenergiområdet samt en styrkelse af detgrænseoverskridende samarbejde.Partnerskabsaftalerne har generelt funge-ret som en god ramme til at bringe lokale,regionale og nationale aktører sammen omfælles mål og indsatser. Dette understøttes

blandt andet af den indsats, som vækst-foraene har igangsat for at skabe et bredtregionalt ejerskab til partnerskabsaftaler-nes mål og indsatser.Forventningen er, at der indgås nye til-lægsaftaler i forsommeren 2009, og at dervil blive indgået nye partnerskabsaftalermed de vækstfora, som nedsættes primo2010 efter kommune- og regionsvalget.Endvidere skal fem ud af de seks regionalevækstfora i 2010 vedtage en ny regionalerhvervsudviklingsstrategi.4

Regeringen ønsker at fremme et Danmarki balance, hvor mulighederne for vækst ogerhvervsudvikling udfoldes i hele landetmed afsæt i de særlige udfordringer ogmuligheder, der er lokalt og regionalt.I nogle regioner vil der de kommende årvære et betydeligt potentiale for vækst ogerhvervsudvikling i at styrke indsatsen forgrøn vækst.Regeringen ønsker derfor, at udviklingen afDanmark som førende grøn vækstøkonomiudfoldes og forankres bredt i det danskesamfund. Det vil kunne styrke væksten ihele landet, herunder i yderområderne,samtidig med at vi skaber bedre natur,miljø og klima. Grøn vækst vil derfor væreet væsentligt fokusområde for regeringenslokale og regionale vækstpolitiske initiati-ver i det kommende år.

Regeringen vil derfor fremlægge etregionalpolitisk udspil om et Danmark ibalance med særligt fokus på grøn væksti efteråret 2009. Rammerne for udspillet erblandt andet de politiske aftaler om dendanske energipolitik i årene 2008-2011 ogforårspakken 2.0 og de kommende udspilom grøn vækst på landbrugs- og miljøom-rådet samt Erhvervsklimastrategien.Initiativerne i et regionalpolitisk udspil omet Danmark i balance kan blandt andetgennemføres i regi af de regionale partner-skabsaftaler om vækst og erhvervsudvik-ling mellem regeringen og de regionalevækstfora, der forventes fornyet medio2010. Her kan der blandt andet sættesfokus på de særlige udfordringer ogmuligheder, som findes for grøn vækst ide enkelte regioner og yderområder ogderved yderligere styrke sammenhængenmellem den nationale vækstpolitik og denregionale indsats for vækst og erhvervsud-vikling. Endvidere kan der også etableresandre former for ”grønne” partnerskabermellem regeringen og kommunerne, hvorrammerne for konkrete samarbejder kanfastlægges.

Regionalpolitisk udspil med fokuspå grøn vækstRegeringen vil fremme en grøn vækst-økonomi, hvor grønne løsninger inden forblandt andet transport, byggeri, energisamt landbrugs- og fødevareproduktionbidrager til at løse klima- og miljøudfor-dringer og samtidig skaber nye job. Oghvor naturgenopretning, et godt og sundtmiljø og en bedre planlægning kan gøreregioner og lokalområder i hele landetmere attraktive at bo og arbejde i samti-dig med, at vækstmulighederne inden forturisme og oplevelsesøkonomi styrkes.Regeringen ønsker, at udviklingen afDanmark til en grøn vækstøkonomi for-ankres bredt i det danske samfund, ogat alle områder i Danmark bidrager aktivttil denne udvikling og får del i de nyegrønne vækstmuligheder.38

Hovedstadens konkurrenceevneI en ny rapport vedrørende Hovedstadsre-gionens konkurrenceevne påpeger OECD,at Hovedstadsregionen på nogle områderhalter efter en række andre nordeuropæi-ske metropoler, blandt andet for så vidtangår uddannelse, innovation og tiltræk-ning af udenlandsk arbejdskraft. OECDforeslår i den forbindelse, at der udarbej-des en fælles strategi for hele regionenmed deltagelse af alle de væsentligsteaktører. I dag er der flere forskellige strate-gier udarbejdet af blandt andet kommuner,Region Hovedstaden og Vækstforum i

Hovedstadsregionen. Selv om planerneikke er decideret modstridende, vurdererOECD, at der ikke opstilles klare priori-teter for, hvordan Hovedstadsregionenskonkurrenceevne skal forbedres.5En fæl-les strategi bør ifølge OECD blandt andetfokusere på at øge adgangen til kvalifi-ceret arbejdskraft og styrke indsatsen forinnovation og forskning.Regeringen vil i forbindelse med den årligedrøftelse af den regionale partnerskabsaf-tale med Vækstforum Hovedstaden indgåi dialog med vækstforummet om behovetfor en mere sammenhængende indsats forvækst og erhvervsudvikling i Hovedstads-regionen.

Regionalpolitiskvækstredegørelse 2009April 2009:5Publikationen kan bestilleseller afhentes hos:Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.schultz-grafisk.dkHenvendelse om udgivelsenkan i øvrigt ske til:Økonomi- og ErhvervsministerietSlotsholmsgade 10–121216 København KTelefon: 33 92 33 50E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.oem.dkPublikationen kan også hentes påministeriets hjemmeside:www.oem.dkOplag: 2.000 stk.Pris: GratisISBN trykt udgave:978-87-92480-06-4ISBN elektronisk udgave:978-87-92480-07-1Design omslag: BGRAPHICDesign indhold: Schultz Grafisk A/STryk: Schultz Grafisk A/S