Resumé

Forslaget er i det væsentligste en direkte opfølgning af Kommissionensmeddelelse til forårsmøde i Det Europæiske Råd af 4. marts 2009 om"Fremdrift i den europæiske genopretning”. De vigtigste elementer i forsla-get omhandler stramninger af kapitalkravene for aktiver, som bankerne hol-der i deres handelsbeholdning med henblik på videresalg, herunder ogsåstramninger i forbindelse med anvendelse af interne modeller til beregningaf kapitalkravet til markedsrisiko, stramninger af kapitalkravene for værdi-papirer, der består af udlån, der er solgt videre gentagne gange i form af nyeværdipapirer (kaldet resecuritisering), samt præciseringer af hvordan tilsy-net skal føre tilsyn med usunde bonuskulturer i banker med henblik på atbringe lønincitamenterne på linje med holdbare præstationer. Hertil kom-mer, at forslaget indfører regler om administrative bøder. Det vil sige, at dentilsynsførende myndighed får adgang til selvstændigt at give bøder for over-trædelse af reglerne.

1. Baggrund og indhold

Direktivforslaget vil revidere direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage ogudøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv 2006/49/EF om kravene tilinvesteringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.Kapitalkravsdirektiverne har til formål at sikre, at kreditinstitutter og investe-ringsselskaber er finansielt sunde. Forslaget blev fremlagt den 13. juli 2009, ogpå dansk den 23. juli 2009. Forslaget er omfattet af den fælles beslutningsta-gen. Kommissionen har den 13. juli 2009 fremlagt en konsekvensanalyse afforslaget.Forslaget er i det væsentligste en delvis opfølgning af Kommissionens medde-lelse til forårsmøde i Det Europæiske Råd af 4. marts 2009 om "Fremdrift iden europæiske genopretning", der skitserer Kommissionens planer med hen-

blik på at genoprette tilliden til det finansielle system i Europa efter den finan-sielle krise. Kommissionen forventer at fremsætte yderligere ændringsforslagtil kapitalkravsdirektiverne til oktober 2009. Forslaget er også delvist et svarpå de seneste henstillinger af 2. april 2009 fra regeringslederne i G-20. Forsla-get bygger ligeledes på arbejde i Basel Komiteen, der 13. juli 2009 offentlig-gjorde nye standarder for måling af markedsrisiko m.m.Dato for ikrafttræden af de reviderede regler foreslås til den 31. december2010, hvor reglerne skal være implementeret og offentliggjort i den nationalelovgivning.Krav vedr. securitisering og resecuritiriseringEfter de nuværende regler vægtes securitiseringer i handelsbeholdning somgældsinstrumenter. Hvis securitiseringerne derimod indgår i poster uden forhandelsbeholdningen, så er behandlingen mere risikofølsom. Det foreslås atbehandle securitiseringer i handelsbeholdningen efter samme metode, som nårde indgår i poster uden for handelsbeholdningen.En resecuritisering er en securitisering, hvori der indgår en securitisering somunderliggende position. Der vil ifølge forslaget stilles større kapital-krav til re-securitiseringer end til securitiseringer med samme rating. For særlige kom-plekse resecuritiseringer, hvor instituttet ikke fyldestgørende kan gennemskueproduktet, skal instituttet ifølge forslaget afsætte særligt meget kapital.Oplysningspligter i relation til securitisering udvides med positioner i handels-beholdningen.Interne modelbaserede kapitalkrav for markedsrisiciForslaget stiller krav om, at institutter der anvender deres egne value-at-riskmodeller til beregning af kapitaldækning for markedsrisici bliver pålagt et stør-re kapitalkrav. Det gældende kapitalkrav for markedsrisici, der er beregnet udfra en value-at-risk model beregnet på historiske data, forslås tillagt en værdi,der afspejler value-at-risk måling i stresssituationer.Årsagen til det forøgede kapitalkrav skyldes, at de interne modeller i stress-situationer har udvist en tendens til at undervurdere potentielle tab. Dette skyl-des, at de interne modeller baserer sig på historiske data fra relativt korte peri-oder, som ikke nødvendigvis indeholder relevante stresssituationer.AflønningspolitikkerKreditinstitutternes aflønningspolitikker for medarbejdere med væsentlig ind-flydelse på kreditinstituttets funktion skal være i overensstemmelse med effek-tiv og sund risikostyring både på kort og lang sigt. Der opstilles mere detalje-rede krav i et bilag, herunder at institutterne skal informere om deres afløn-

ningspolitik og sammenhængen mellem denne og deres resultatmål. Tilsyns-myndighederne skal ved brug af de sædvanlige tilsynsværktøjer påse, at de fi-nansielle virksomheder følger dette. Myndigheder skal her tage højde for bådetypen, størrelsen og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.SanktionsmulighederTilsynsmyndigheder skal gives beføjelser til at pålægge sanktioner for over-trædelse af direktivets bestemmelser. Myndighederne skal råde over både fi-nansielle og andre sanktionsmuligheder, der er effektive, står i rimeligt forholdtil overtrædelsernes grovhed og har præventiv virkning.Tekniske præciseringerDet foreslås præciseret, at kapitalkrav for afviklingsrisiko også finder anven-delse for eksponeringer uden for handelsbeholdningen. Hertil kommer præci-seringer vedrørende forsigtighedsbaserede værdiansættelsesmetoder. Endvide-re præciseres bestemmelser for vægtning af eksponeringer mod regionale ellerlokale myndigheder. Endeligt præciseres bestemmelse om behandling af creditdefault swap under modpartrisiko.

2. Europa-Parlamentets holdning

Der er tale om et direktiv, der ændrer i de gældende direktiver på området.Kommissionen fremfører, at kun fællesskabslovgivningen kan sikre, at kredit-institutter, der opererer i mere end en medlemsstat, er underlagt de sammekrav om forsigtighedstilsyn, og det skal i dette tilfælde ske ved at sikre, at detallerede harmoniserede regelsæt for kapitalkrav til kreditinstitutter og investe-ringsselskaber strammes yderligere ved hjælp af skærpede kapitalkrav til han-delsbeholdningsposter, passende rettidig omhu og opgraderede kapitalkrav tilkomplekse gensecuritisationer samt eksplicitte regler og passende tilsynsforan-staltninger og sanktioner i forbindelse med aflønningsstrukturer.Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-stemmelse med nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevilkår i EU samtøget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler.

4. Gældende dansk ret

Der har været høring af forslaget i følgende udvalg:EU-specialudvalg for den finansielle sektor ogEU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.Der er modtaget høringssvar fra flg.:Akademikernes Centralorganisation,Kommunernes Landsforening,Landsorganisationen i Danmark,Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening,Danmarks Nationalbank,Danmarks Rederiforening,Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Finansrådet,Forsikring & Pension,FTF og Finansforbundet (fællessvar)Realkreditrådet,FTF og Finansforbundet (FTF/FF) og Landsorganisationen i Danmark (LO)finder vedrørende forholdet mellem direktivet og overenskomster, at betragt-ningen nr. 7 ikke giver den nødvendige garanti juridisk set for, at direktivet eruden præjudice for de sociale parters rettigheder. FTF/FF og LO opfordrer tilat arbejde for, at afgrænsningen fremgår af selve direktivet, og at teksten blivermere præcis og direkte fastslår at direktivets regler ikke vedrører aflønningspo-litik, der er aftalt i kollektive overenskomster.FTF/FF og LO finder, at forholdet mellem direktivets anvendelsesområde ogpersonkredsen med fordel kan skærpes, da personkredsen, der er omfattet afforslaget, er meget upræcis defineret og efterlader tilsynsmyndighederne meden væsentlig skønsopgave. FTF/FF finder, at det kan få store praktiske konse-kvenser i sektoren i Danmark, hvis forsikringsområdet og assurandører regule-res af tilsvarende regler.FTF/FF finder det betænkeligt, at Det Europæiske Banktilsynsudvalg giveskompetencer til at udarbejde retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik,som skal efterleves med samme retsvirkning som en lov og sanktioneres påsamme måde.FTF/FF finder vedrørende sanktionsmuligheder det umiddelbart meget vidtgå-ende, at overtrædelser af direktivet skal kunne sanktioneres direkte med straf.FTF finder, at dette som minimum ikke bør gælde for aflønningspolitikker,som er aftalt i en kollektiv overenskomst.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og LO støtter overordnet EU'sindsats for at mindske risiciene i den finansielle sektor, herunder indsatsen forat sikre aflønningsformer, der ikke motiverer til kortsigtede prioriteter og be-lønner overdreven risikotagning.FA er tilfreds med, at lønpolitik i forslaget udelukkende skal gælde medarbej-dere på meget højt niveau, der har betydelig indflydelse på virksomhedens ri-sikoprofil, at EU-Kommissionen anerkender arbejdsmarkedets parters ret til atindgå kollektive aftaler, og at direktivet vil overholde nærhedsprincippet.FA er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, der giver virksomhedenden nødvendige plads til at indrette lønpolitikken, så den passer til virksomhe-dens størrelse, organisation og aktiviteter.FA finder, at teksten i bilag 5 er bindende vedrørende aflønning, hvilket kanmedføre, at visse kontrakter skal forhandles på ny. FA finder, at virksomhedenskal have passende tid til at gennemgå kontrakter med henblik på at revidereaflønningsordninger og individuelle kontrakter.Finansrådet (FR) finder det afgørende, at der i direktivet opretholdes mulighedfor en fleksibel tilgang til vurderingen af de enkelte virksomheders afløn-ningsprincipper. FR er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, såledesder på en fleksibel måde bl.a. kan tages hensyn til virksomhedens størrelse ogkompleksitet.Forsikring & Pension (F&P) ser gerne at man fra dansk side lægger afgørendevægt på at forslaget i forhold til aflønningspolitik udformes under hensyntagentil forskellene i arbejdsmarkedsmodeller, herunder at den europæiske regule-ring ikke bliver for detaljeret.F&P finder, at personkredsen, der omfattes af forslaget om aflønning, bør af-grænses klarere. Eksempler kunne være virksomhedens karakter samt af-grænsning til personer, der i kraft af deres position eller funktion har direkteindflydelse på virksomhedens risikoprofil.Realkreditrådet (RR) anfører, at efter dets opfattelse og med baggrund i vurde-ringen af konsekvenser fra dets medlemmer kan forslaget føre til væsentligmere end en fordobling i kapitalkravet under normale markedsforhold for in-stitutter med VaR-modeller. RR noterer sig, at forslaget fører til en generelforhøjelse af kapitalkravet, men modvirker ikke medcykliske forhold.

Dansk Aktionærforeningen støtter overordnet set forslaget, men finder, at derbør arbejdes for, at aflønning skal udformes, så den ikke påfører kunder særli-ge risici eller omkostninger.Danmarks Rederiforeningen tilslutter sig indstillingerne i specialudvalgsnota-tet og ønsker færre detaljer i regulering af aflønningspolitikker.Danmarks Nationalbank tilslutter sig indstillingen til dansk holdning i special-udvalgsnotatet.Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Kom-munernes Landsforening har ingen bemærkninger.

Danmark støtter overordnet set formålet med forslaget.I forhold til aflønningspolitik lægger Danmark vægt på, at forslaget udformesunder hensyntagen til arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive over-enskomster, herunder at den europæiske regulering ikke bliver for detaljeret.Danmark arbejder endvidere for tilstrækkelig tid til virksomheder til at tilpassesig de nye regler.Derudover arbejder Danmark for at sikre, at mulighederne for sanktioneringfortsat kan afspejle forskelle i praksis og traditioner.Endelig lægger Danmark vægt på at sikre tilstrækkelig tid til den nationale im-plementering og arbejder for at få fristen forlænget for at sætte de nødvendigelove og administrative bestemmelser i kraft.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at forslaget vil forøge kapital-kravene for handelsbeholdningen. Konsekvenserne for de enkelte banker vildog afhænge væsentligt af porteføljesammensætningen. For institutter, der be-nytter interne VAR-modeller i forhold til markedsrisici, kan det fordoble degældende kapitalkrav på handelsbeholdningen. De strengere krav til gensecuri-tiseringer kan risikere at begrænse det sekundære marked for sådanne.Derudover vurderes det at forslaget vil bidrage til modvirke usunde lønstruktu-rer i de finansielle institutioner og derved styrke den finansielle stabilitet.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-

rektiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrø-

rende handelsbeholdningen, og gensecuritisationer og tilsyn med afløn-

ningspolitikker - KOM(2009) - 362.

Resumé

1.

Baggrund og indhold

2.

Europa-Parlamentets holdning

3.

Nærhedsprincippet

4.

Gældende dansk ret

5.

Høring

6.

Andre landes holdninger

7.

Foreløbig dansk holdning

8.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

9.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

11.

Tidlige forelæggelser for Folketingets Europaudvalg