Direktivforslag om forbrugerrettigheder

Forbrugerrådets generelle kommentarer til udkast til direktiv om forbrugerrettighe-der af 8. oktober 2008 (COM (2008) 614/3).Vores overordnede synspunkter er:•Forbrugerrettighederne bør som hovedregel sikres ved fælles minimumsregler,dog med mulighed for at totalharmonisere definitioner og visse tværgåenderegler, fx om fortrydelsesfrist.Forbrugerdirektivet skal forbedres væsentligt, hvis det ikke skal indebære, atforbrugerbeskyttelsen svækkes i mange EU-lande.Direktivet mangler ambition. Således er nye områder som fx muligheden forogså at rette krav direkte mod producenten af varen og ikke kun mod detail-handlen ikke foreslået, selvom den ret findes i flere medlemslande.

Kommissionens udkast til nyt direktiv om forbrugerrettigheder

omfatter 4 tidlige-

re direktiver

om købelov, internetsalg, dørsalg og urimelige aftalevilkår og harderfor vidtrækkende konsekvenser for grundlæggende forbrugerbeskyttelseslov-givning. Forbrugerdirektiver har tidligere været gennemført som minimumsdirekti-ver, mens dette nye forslag er et maksimumsdirektiv, hvilket betyder, at medlems-staterne hverken kan beholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem i direk-tivforslaget.Alle forbrugerorganisationer har påpeget, at EU-undersøgelser har vist, at forskel-lig lovgivning ikke er hovedårsagen til, at forbrugerne ikke handler over grænserneog benytter internettet. Tværtimod har undersøgelser vist, at det, som forbrugernemest bekymrer sig om, er, om de kan få deres penge igen, hvis der opstår proble-mer, hvordan de kan få en vare repareret eller byttet, hvis den er købt i et andetland, ligesom sprogproblemer og bekymring for datasikkerhed spiller en stor rolle.( I Danmark udnyttes internettet i øvrigt i meget stort omfang).

Undersøgelser har også vist, at � af de handlende sagde, at harmoniseret lovgiv-ning kun ville have lille eller ingen indflydelse på deres indstilling til handel overgrænserne. Et af de store spørgsmål er derfor, om man skyder gråspurve med ka-noner, når en lang række forbrugerrettigheder bliver skrottet, også inden for natio-nal handel, for at fremme et ønske om, at forbrugerne skal udnytte det indre mar-ked.

Justitsministeriet

har i mange måneder arbejdet på en redegørelse for de lovgiv-ningsmæssige konsekvenser, såfremt direktivet vedtages i den foreslåede form.Uden denne redegørelse skal Forbrugerrådet ikke gå i detaljer, men pege på, atdirektivet vedrører et helt centralt område inden for civilretten, og det er på nuvæ-rende tidspunkt ganske uoverskueligt, hvad en gennemførelse af direktivet måtteføre til.I tiden fra direktivets fremsættelse har der været afholdt utallige møder, såvel i

Ministerrådets arbejdsgruppe, Europa-Parlamentet som i andre EU-

institutioner.

Ligeledes har den europæiske forbrugerorganisation

BEUC

forbru-gerrettighedsdirektivet som en vigtig prioritering på sin arbejdsplan, og Forbruger-rådet har også her deltaget i en lang række møder, også med Kommissionen. Det erfremgået af disse møder, at det er ganske uoverskueligt, hvad direktivet egentligdækker, og hvordan direktivet forholder sig til anden EU-lovgivning, og hvert nytmøde har budt på nye overraskelser.Forbrugerrådet bekymrer sig også, fordi det er vanskeligt at overskue, hvorledestotalharmoniseringsdirektiver vil blive fortolket af

EF-Domstolen.

En dom fra EF-Domstolen i april 2009 vedrørende et totalharmoniseringsdirektiv på markedsfø-ringsområdet vil formentlig medføre, at Belgien må opgive sit forbud mod tilgift,ligesom samme dom kan få indflydelse på det danske forbud mod rabatkuponer ogkøbsbetingede konkurrencer i markedføringsloven.Forbrugerrådet skal her nævne nogle få af de områder, hvor direktivet medførerforringelser i dansk ret:--Definitionen af ”forbruger” er på flere punkter snævrere end den danske.Hvis den erhvervsdrivende oplyser, at han handler på vegne af en forbruger,gælder forbrugerbeskyttelsesreglerne ikke for køberen – i modsætning til nu.Dette er fx særligt problematisk for salg af brugte biler.Forbrugeren får ikke – som i dag – fortrydelsesret, hvis man fx køber på enmesse.I modsætning til den danske købelov omfatter direktivforslaget ikke køb afelektricitet og køb på tvangsauktion.I dansk ret er der normalt ikke særlige formkrav til udnyttelse af fortrydelses-retten. Således er det nok, at man sender varerne tilbage eller sender en e-mail,hvis man fortryder, mens direktivet kræver særlig procedure.

Formentlig kan vi ikke opretholde vores bestemmelse om, at en vare også lideraf en mangel, hvis sælger har fortiet oplysninger om varen.Også vores forbud mod generelle forbehold om, at varen er ”solgt som beset”,kan formentlig ikke opretholdes.I direktivforslaget er det sælger, der har valget mellem, om der skal ske repara-tion eller omlevering, hvis det solgte har en mangel, mens det som udgangs-punkt i købeloven er forbrugeren, der vælger.Direktivforslaget sætter en frist på 2 måneder til, hvornår forbrugeren skalhave klaget efter at have opdaget manglen, mens det i dansk ret er inden rime-lig tid.I dag er klagefristen ikke begrænset til 2 år, hvis det drejer sig om køb af byg-gematerialer eller farlige varer, ligesom vi formentlig heller ikke kan beholdeundtagelsen om, at man kan klage i længere tid, hvis sælgeren har handlet istrid med almindelig hæderlighed.I direktivforslaget tillades det også, at forbrugerne og den erhvervsdrivendekan aftale en kortere reklamationsfrist end 2 år, hvis det drejer sig om køb afbrugte varer. Det er ikke tilladt i dansk ret.Reglerne vedr. urimelige aftalevilkår er betydeligt snævrere end de regler, vihar i aftaleloven, ligesom reglerne ikke kan bruges på kontraktsvilkår, som erforhandlet mellem sælger og køber.