Kære politikere.Jeg skriver til Dem, for at gøre Dem opmærksom på, at De er ved at gøre en fatalkatastrofe for nærbutikkerne og for landområderne i Danmark. Og jeg håber derfor, at Degider bruge 10 minutter af Deres tid, til at læse denne skrivelse.Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har bebudet, at lukkeloven skal udfases ogafskaffes i 2012. Og iflg. ordfører Mike Legarth’s (C) udtalelser i programmet ”Go morgenDanmark”, kan jeg forstå, at lovforslaget er fremkommet på en lang række af forkerteoplysninger. Disse kendsgerninger vil jeg gerne rette op på.Hr. Mike Legarth udtaler, at det vil fremme konkurrencen. Jeg ved ikke, hvordan dennekonklusion er fremkommet. Men kendsgerningen er, at der muligvis vil komme nogle få”slagtilbud” om søndagen fra de varehuse og supermarkeder, som nu må holde åbent.Derimod vil der øjensynligt forsvinde nogle ”slagtilbud” på hverdagene fra de sammebutikker. Idet de jo har en økonomi at tænke på.Hr. Mike Legarth påstår også, at der ikke er sket en større butiksdød de sidste år – sidenlukkeloven blev revideret – end der forsvandt i tiden før denne. Dette vil jeg gerne havebekræftet. Fordi jeg ved, gennem mit erhverv som markedsføringsmedlem forkøbmandskæden ”Letkøb” og fra mit erhverv som fødevarepolitisk rådgiver for bl.a.Nærbutikkernes Landsforening, at det IKKE er korrekt. Butiksdøden har aldrig, i de sidste15 år, været højere. Og især de sidste 2 år, har butiksdøden været høj. Hvorvidt dette kunskyldes lukkeloven, vil jeg komme ind på senere.Desuden kommer hr. Mike Legarth med påstande, som han åbenbart har mere forstandpå, end den erfaring den lokale købmand har. Idet han udtaler, at han ikke ser nogen farefor, at landsbyernes befolkning vil valfarte til supermarkederne, hvis man kan købe detsamme produkt lokalt – til samme pris. Denne påstand burde være teoretisk korrekt. Mener det bestemt ikke i praksis. Som købmand i landsby på 14. år, har jeg det tæt inde påkroppen. Og denne erfaring skal ingen tage fra mig.For det første er indkøbspriserne på varerne, langt højere for en lille butik. Her kannævnes, at for at være nogenlunde konkurrencedygtig, har en typisk nærbutik enbruttoavance på 15 – 18 %. Medens et SuperBest har en bruttoavance på 26 – 28 %.Hvorvidt bruttoavancen i en Bilka eller Føtex varehus er, kan jeg ikke oplyse om. Men dener bestemt IKKE lavere, end hos SuperBest.

Udover at kunne sælge varer langt billigere – og stadig med fortjeneste – har et varehus etlangt større sortiment, som de kan tiltrække kunder med. Hvilket også er med til attiltrække kunder. Hvilket allerede giver udslag i dag, på de søndage, hvor alle har åbent.F.eks. er landsbykøbmandens (min egen) omsætning 30 % lavere disse søndage. Ogfortjenesten kun lige akkurat kan dække udgifterne ved at holde åbent. (En hel arbejdsdaguden løn.)I programmet kommer debatten også ind på personalet, som nu skal til at arbejde fleresøndage om måneden. Og problematikken lander hurtigt på, hvordan butikkernespersonale, skal få passet deres børn om søndagen. Hvor HK’s meget veltalenderepræsentant oplyser, at det skønnes, at en stor gruppe af kasseassistenterne, er enligemødre, som kan få et børnepasningsproblem. Dette fejer hr. Mike Legarth let hen over ogudtaler, at det er samfundets problem, som selvfølgeligt skal løses. Underforstået, at deter kommunernes problem. Og så er det jeg tænker: Er det ikke gået op for Regeringen, atefter en fejlslagen kommunesammenlægning, at der er mange kommuner, som er ved atgå fallit. De ejer ganske ikke saltet til et æg. Hvordan mon det skal gå – i disse tider, hvorder bliver flere og flere lukkedage i de kommunale institutioner, såvel som på dekommunale kontorer. Har man sikret sig, at kommunerne følger med udviklingen og vilholde søndagsåbent i samtlige børneinstitutioner? Og har man fundet ud af, hvadmerudgiften bliver for landets kommuner?Hr. Mike Legarth begrundede også afskaffelsen af lukkeloven med, at regeringen ikkeønskede at bestemme, hvornår danskerne kunne handle. Denne udtalelse synes at værelidt til grin. For de sidste mange år, har regeringen ikke gjort andet, end lave regler og love,som danskerne SKAL leve efter. Så hvorfor den pludselige holdningsændring. Men meden afskaffelse af lukkeloven, laver regeringen faktisk nye regler, om HVOR mangedanskere skal handle i fremtiden – nemlig langt fra hjemmet.Ovenstående udtalelser fra hr. Mike Legarth, formodes at være De Konservatives officielleholdning. Holdninger der, hvis De Konservative er lydhøre, bør ændres eller revideres jf.disse oplysninger vedr. sagen.Men hr. Mike Legarth sagde også i programmet ”Go morgen Danmark”, at citat:Lukkeloven skal ikke bruges til at beskytte den lille købmand med de dårlige varer.Denneudtalelse tager jeg skarpt afstand fra. Og kan ikke forstå, at det måtte være DeKonservatives officielle holdning. Samtidigt vil jeg gerne vide, hvad hr. Mike Legarthlægger til grund for den påstand? Og kan hr. Mike Legarth ikke begrunde påstanden, viljeg gerne kræve en offentlig og uforbeholden undskyldning fra ham og hans parti.Denne henvendelse, har hidtil været baseret på hr. Mike Legarth’s og De Konservativesholdning, som det blev udlagt på tv, i programmet ”Go morgen Danmark”. Nu følger nogleudsagn, som udelukkende beror på mit samarbejde med Nærbutikkernes Landsforening(NBL), samt personlige erfaringer og holdninger. NBL har for øvrigt ikke været indblandet idette forlig, hvilket er meget uheldigt. Da alle NBL’s medlemmer er nærbutikker og kiosker.Beslutningen om lovforslaget, beror udelukkende fra forhandlinger med bl.a. DanskeSamvirkende Købmænd, som åbenbart er parat til at ”slagte” en del af deres medlemmer,for at påberåbe sig en del af æren i forliget.

aldrig blev en realitet. Idet nærbutikkerne, især i landsbyerne, ikke bare er en butik, menhar status som et socialt samlingssted, som er utrolig vigtigt for en landsbys fortsatteeksistens.Mange landsbyer har desværre allerede mistet deres sidste butik. Og i mange af disselandsbyer, er der kræfter, som med vold og magt, forsøger at få en butik stablet på beneneigen. Netop fordi byen er blevet ”tom” uden denne livsnerve, som en dagligvareforretninger. I sådanne landsbyer, ser vi også en udbredt affolkning, samt husene bliver usælgeligeog forfalder – for til sidst at blive opkøbt af ”kræmmere”, som igen udlejer til socialt, dårligtstillede. Hvorimod der er udvikling i de landsbyer, som stadig har en butik. Dette bringermig til de såkaldte LAG-midler. Her er man villig til at bruge milliarder af kroner til at styrkeerhvervet og udviklingen i landområderne. Og så vil man, med den anden hånd, gøre altfor at landområdernes butikker skal dø. Dette giver da ikke rigtigt nogen mening, da denneønskede udvikling vil gå i stå med afskaffelse og udfasning af lukkeloven.I landets kommuner er det blevet forbudt hjemmehjælperne, at gøre indkøb for de ældremedborgere. I dag klares det ved, at plejepersonalet ringer til en dagligvarebutik, som harvareudbringning. Og som er villig til at yde den ældre kredit/månedsregning. Denneordning er medvirkende til, at de ældre kan blive langt længere tid i eget hjem. Hvilketkommunerne formodes at være glade for, fordi det er en langt billigere forkommunekasserne. Idet alternativet kunne være en kommunal plejebolig. Denneproblemstilling skal der også tages højde for, hvis lukkeloven skal afskaffes.En anden problemstilling er den offentlige trafik og miljøet. For alle landets fattigekommuner skærer flere og flere busruter og afgange væk fra yderområderne. Således deri dag er måske 2 – 3 dobbeltture pr dag. Hvilket betyder, at for at gøre et indkøb inærmeste større by, kan tage en halv dag med de offentlige transportmidler. Eller hverenkelt husstand skal starte bilen, blot der mangler en liter mælk, fordi man ikke fik købtnok, dengang man var ude at handle. Det er således i dag, at ca. halvdelen afbefolkningen i landsbyen, kommer dagligt – eller næsten dagligt – i den lokale butik. Denanden halvdel kommer der 1 – 2 gange om ugen, når man har glemt noget, vil have lidtgodt til aftenskaffen, får lyst til rundstykker og avis om søndagen eller skal hente sinmedicin fra apoteket og købe et frimærke. Og langt hovedparten af disse mennesker viløjensynligt starte bilen og køre til nærmeste åbne butik. Og hvordan vil det haveindflydelse på Danmarks Co2 udslip? Husk endelig at have det med på klimamødetsenere på året.I dag er det sådan, at nærbutikken ofte er et lille ”socialkontor” eller bank. Hvilket betyder,at det er i nærbutikken, man lige kan få lidt kredit sidst på måneden, hvis det kniber lidtmed økonomien. En ordning, som har eksisteret i generationer, men som har fået enopblomstring den senere tid. Dette skyldes, at bankerne – grundet finanskrisen? – ikkelængere er villige til at bevilge overtræk til alle deres kunder. Denne service bortfalder jo,når nærbutikken forsvinder fra landkortet. Og spørgsmålet er så, hvordan I politikere vilsikre, at de berørte mennesker, ikke kommer i klemme og måske bliver skubbet ud i nogenlyssky gerninger – for at få enderne til at nå sammen?Som tidligere nævnt i denne skrivelse, er der sket en acceleration i lukninger af smådagligvarebutikker det sidste års tid. Dette skyldes især 3 væsentlige forhold.For det første har den globale finanskrise gjort, at befolkningen sidder hårdere på dereslommer. Hvilket har afstedkommet en faldende omsætning i mange butikker. Hvilket ogsåhar ramt nærbutikkerne. Her har faldet været 5 – 8 % af omsætningen. Hvilket skyldeshovedsageligt, som også nævnt tidlige, at nærbutikkernes prisleje er lidt højere, end i en

discountbutik. Men skyldes også, at vore kunder ikke længere køber så mange impulskøb,som tidligere.For det andet er konkurrencen, vore grossister imellem, forsvundet, da de sidste todagligvaregrossister blev fusioneret. Dette har afstedkommet, at voresamhandelsbetingelser med grossisten, er blevet forringet. Og indkøbsprisen på vorevarer, er steget markant pga. af ublu leveringsbetingelser. F.eks. kan nævnes, i 2007kostede det intet i fragt, hvis en butik indkøbte 22 pakker kød, 24 kolli kølevarer eller 15kolli frostvarer. Nu skal der tillægges ca. 380 kr. i fragt og omkostninger for hver leverance,for at få varerne leveret til butikken. Samtidigt har mejerigiganten Arla, med et pennestrøg,hævet minimumsleverancen med 25 %. Hvilket betyder, at ingen nærbutikker kan tilbydefrisk mælk hver dag.Og for det tredje, har en del nærbutikker fået afslag på yderligere kredit fra derespengeinstitut. Og med en udfasning af lukkeloven, vil det givet vis gøre, at flerenærbutikker må lukke hurtigere.Som tiderne er i dag, er det meget svært at få lavet et generationsskifte i en nærbutik. Idetlangt de fleste pengeinstitutter IKKE vil være med. Så en kommende nærbutik skal ud pådet grå lånemarked, hvor renterne er noget anderledes. Denne situation har også fåetnærbutikker til at forsvinde fra landkortet. Og med De Konservatives udmelding, bliver det– måske ikke helt umuligt – men betydeligt sværere at starte op. For ikke at glemme, at fåhævet sin kassekredit midlertidigt i sit pengeinstitut. Hvilket, isoleret set, også betyderbutiksdød.Jeg vil også her nævne de butiksansatte, som nu tvinges til at skulle arbejde omsøndagen. Men vil ikke komme nærmere ind på det, da jeg ved, at HK nok skalargumentere for denne problemstilling og ulemper det må give.Et af argumenterne for udfasning af lukkeloven over 3 år er, at så har nærbutikkerne tid tilat tilpasse sig. Men nærbutikkerne HAR tilpasset sig deres markedsandel. Og mange kanikke tåle mere tilbagegang, uden at indtjeningsgrundlaget er forsvundet. Mange af landetsnærbutikker er ”mand og kone butikker”, som måske har en enkelt ansat på deltid. Så derer ikke noget at tilpasse med. Mange af mine kollegaer har en normal arbejdsuge på 60 –70 timer i forvejen, fordelt på 7 dage, fordi der ikke er grundlag til en yderligere lønudgift.Og det er disse, som har størst chance for lukning.Man kan i dag ikke åbne en avis, uden at læse om en stor virksomhed i problemer. Detvære sig SAS, Lindø værftet, Alpha Diesel i Frederikshavn, diversebygge/anlægsvirksomheder og mange andre. Og politikere og ministre står i kø, for athjælpe disse ud af denne krisesituation og har mange millioner parat. For det er jo heltforfærdeligt. Og samtidigt med, kommer de samme politikere og ministre og siger:”Kærebefolkning. Vi VIL ikke have, at nogen trives i landområderne. Vi vil gøre alt i vor magt forat nedlægge jeres lokale nærbutik, selv om vi udmærket ved, at I ikke vil undvære den. ViVIL langsomt kvæle jeres samlingspunkt og livsnerve i løbet af de næste 5 år. Kærlighilsen dit folketingsmedlem. PS. Husk, en stemme på mig er en stemme for fremtiden.”Jeg kan ikke lade være med at tænke på den dobbeltmoral, som der udvises af landetspolitikere, hvis lukkeloven afskaffes/udfases. Man er villig til at hjælpe 500 familier, fordi envirksomhed må lukke. Medens man planlægger, at ville slagte 500 familiers livsværk, somer en nærbutik i en landsby. Og gøre 100.000 familier skade, fordi de ikke længere harmulighed for, at handle lokalt.

Nej kære politikere. Hvis De spørger landsbyernes og landdistrikternes befolkning, om desyntes om at afskaffe lukkeloven, hvis de gøres opmærksom på, at deres lokale butik erlukningstruet, tror jeg, De vil blive overrasket.Jeg vil gerne sige Dem tak, for at De gad læse dette. Og jeg håber ikke, at De er én afdem, som kan bruge det førnævnte citat. Og jeg vil gerne slutte af med at stille følgendespørgsmål:

Hvad er Deres argument for, at De vil stemme JA til en udfasning af lukkeloven, når

De nu ved, at mange landsbyer øjensynligt vil miste den sidste dagligvarebutik og

dermed et vigtigt, socialt samlingssted og livsnerve?

Vi vil desuden gerne appellere til, i disse tider hvor alle får ”krisepakker”, at udsættelovforslaget nogle år. Da mange nærbutikker, netop nu, er helt i knæ økonomisk pga.finanskrisen og faldende omsætning. Og kommer udmeldingen så om, at lukkelovenudfases og afskaffes i løbet af 3 år, kan jeg frygte, at flere butikker end nødvendigt, kasterhåndklædet i ringen og lukker – allerede inden udfasningen finder sted.

ÅBENT BREV.

Vedr. udfasning/afskaffelse af Lukkeloven.

Hvad er Deres argument for, at De vil stemme JA til en udfasning af lukkeloven, når

De nu ved, at mange landsbyer øjensynligt vil miste den sidste dagligvarebutik og

dermed et vigtigt, socialt samlingssted og livsnerve?