Erhvervsudvalget 2008-09
ERU Alm.del Bilag 298
Offentligt

Markedet for kontorsoftwareKonkurrencesituationen og betydningenaf åbne standarderKonkurrenceanalyse 03/2009

August 2009

Markedet for kontorsoftwareAugust 2009

Oplag 500Pris: Kr. 200,00 inkl. MomsSælges hos Schultz Distribution[email protected]KonkurrencestyrelsenNyropsgade 30København VTlf.: 72 26 80 00Fax.: 33 32 61 44On-line ISBN 978-87-7029-404-1ISBN 978-87-7029-405-8Layout:Word SpecialistenTrykning:ScanprintBilledmateriale:ScanpixAnalysen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen.

IndholdKapitel 1Resumé og konklusioner1.1 Konkurencestyrelsens anbefaling1.2 Markedet for kontorsoftware1.3 Interoperabilitet, tekniske og juridiske forhold1.4 Virkninger af at anvende åbne standarder1.5 Valget mellem ODF, OOXML eller begge standarderKapitel 2Konkurrencestyrelsens opgave2.1 Indledning2.2 Folketingsbeslutningerne2.3 Den overordnede sammenhæng mellem undersøgelserne2.4 Tidsfrist for gennemførelsen af undersøgelserne2.5 IT- og Telestyrelsens bemærkningerKapitel 3Produktmarkeder3.1 Indledning3.2 Markedet for kontorsoftware3.3 Tilknyttede markederKapitel 4Geografiske markeder4.1 Indledning4.2 Afgrænsning af det geografiske marked for kontorsoftware4.3 Afgrænsning af markeder i tilknytning til kontorsoftwareKapitel 5Markedsbeskrivelse5.1 Indledning5.2 Markedet for kontorsoftware5.3 Tilknyttede markeder77101619

2121232525

272736

414144

494972

Kapitel 6Interoperabilitet6.1 Indledning6.2 Centrale begreber6.3 Interoperabilitet mellem kontorpakker6.4 Baggrund for interoperabilitetsproblemer6.5 Sammenfatning og vurderingKapitel 7Tekniske bindinger7.1 Indledning7.2 Definition af tekniske bindinger og andre begreber7.3 Afgrænsning og metode7.4 Identificerede tekniske bindinger7.5 Sammenfatning og vurderingKapitel 8Juridiske bindinger8.1 Indledning8.2 Definition af juridiske bindinger8.3 Identificerede juridiske bindinger8.4 Sammenfatning og vurderingKapitel 9Virkninger af åbne standarder9.1 Indledning9.2 Grundlæggende sammenhænge9.3 Historiske eksempler9.4 Standarder for dokumentformater9.5 Udbudsretlige spørgsmålKapitel 10Andre lande10.1 Indledning10.2 Europa10.3 Resten af verden10.4 Sammenfatning

8181889497

9999102104110

113113115119

121121129135144

147147151155

Kapitel 1Resumé og konklusioner1.1KONKURENCESTYRELSENS ANBEFALINGKonkurrencestyrelsen har på baggrund af beslutninger i Folketinget fået til opgaveat undersøge konkurrencen på markedet for kontorsoftware. I undersøgelsen skalder bl.a. ses på de konkurrencemæssige virkninger af at anvende åbne standarder,om konkurrencen påvirkes af problemer mht. interoperabilitet, eller om der er tek-niske og juridiske forhold, som gør det vanskeligt at skifte kontorpakke.Undersøgelsen skal indgå som en del af grundlaget for Folketingets beslutningom, hvorvidt ODF, OOXML eller begge standarder fremover skal være obligatori-ske standarder ved offentlige anskaffelser af kontorsoftware.Konkurrencestyrelsen anbefaler på baggrund af undersøgelserne i denne rapport,at der ved offentlige anskaffelser i Danmark ikke vælges kun én af de to åbnestandarder, ODF eller OOXML, men at offentlige indkøb skal kunne baseres påbegge standarder, således at løsninger skal understøtte enten OOXML eller ODFsamt kunne modtage tekstdokumenter i begge formater.Anbefalingen er nærmere begrundet sidst i dette kapitel.I det følgende gennemgås de konklusioner, der kan drages på baggrund af analy-serne i denne rapport. Gennemgangen er opdelt ift. de emner, som fremgik af fol-ketingsbeslutningerne:••••Markedet for kontorsoftwareInteroperabilitet, tekniske og juridiske forholdVirkninger af at anvende åbne standarderValget mellem ODF, OOXML eller begge standarder

1.2

MARKEDET FOR KONTORSOFTWARE

Kontorsoftware er pakker af computerprogrammer til kontorbrug, der som mini-mum omfatter programmer til tekstbehandling, regneark og præsentationer. Mar-

kedet omfatter alle typer af kontorpakker, dvs. både gratispakker og betalingspak-ker, og uanset om kontorpakken skal installeres på hardware hos brugeren ellerkan anvendes via internettet.Markedsforholdene i Danmark adskiller sig ikke væsentligt fra forholdene i deomkringliggende områder, og det relevante marked for kontorsoftware er derforinternationalt, måske globalt.På den danske del af markedet afsættes årligt ca. 1,25 mio. kontorpakker. I 2006var omsætningen på kontorsoftware på ca. 800 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1,5pct. af den samlede omsætning på it-området i Danmark. Afsætningen fordeler sigpå ca. � til privatkunder og små virksomheder, som anskaffer kontorpakker en-keltvis, og ca. � til erhvervskunder, som anskaffer et antal kontorpakker.Markedet er i høj grad domineret af Microsoft, som skønnes at have en markeds-andel på mindst 90 pct. Da erhvervskunderne står for � af alle anskaffelser af kon-torpakker, betyder det, at ca.⅔af alle kontorpakker i Danmark afsættes iht. Mi-crosofts erhvervskundeaftaler, som på forskellig vis tilskynder kunderne til at kø-be mere og til at blive hos Microsoft, jf. den mere udførlige beskrivelse i afsnittetom juridiske bindinger nedenfor.Selv om erhvervskundeaftalerne indeholder en række forskellige rabatmuligheder,er Microsofts priser lavest for de kontorpakker, som sælges i detailhandlen. Mi-crosoft har oplyst, at det bl.a. skyldes, at kontorpakkerne solgt i detailhandlen ikkemå anvendes til erhvervsbrug, samt at pakkerne til erhvervskunder indeholder fle-re programmer og giver kunderne ekstra rettigheder. En sådan anvendelse af for-skellige produktudgaver og priser for forskellige kundegrupper er med til at øgeMicrosofts samlede indtægter.Markedet er præget af en række markedsbarrierer (netværkseffekter, store udvik-lingsomkostninger, tekniske og praktiske barrierer), som gennem de seneste 10-15år har gjort det svært for nye aktører at vinde markedsandele, selv om de anvenderen række forskellige forretningsmodeller som fx lavprispakker, abonnementsord-ninger eller gratispakker.Der ses nogle tendenser i markedet, som indikerer, at Microsofts markedsstyrkemåske vil kunne aftage i de kommende år. Den seneste version af Microsofts kon-torpakke er i modsætning til tidligere pakker baseret på åbne standarder. Det giverkonkurrenter muligheder for at udvikle konkurrerende kontorpakker baseret påsamme standarder. Desuden har fremkomsten af både gratispakker og internetba-serede kontorpakker udsat Microsoft for et stigende konkurrencepres, som vilkunne blive forstærket i lyset af den nuværende finanskrise, hvor mange kunderhar skærpet fokus på omkostninger.

Fremtidsudsigterne for markedet for kontorsoftware er dog på nuværende tids-punkt meget usikre, og udviklingen kan gå i flere forskellige retninger. Det kanikke udelukkes, at markedet i yderligere en årrække vil være domineret af Micro-soft, uden at konkurrenterne for alvor formår at vinde markedsandele. Men udvik-lingen kan også gå mod gradvist bedre konkurrence mellem flere forskellige kon-torpakker baseret på åbne standarder, eller der kan ske et teknologispring til fx an-vendelse af internetbaserede kontorpakker. Givet markedets internationale karak-ter samt markedsforholdene i øvrigt (fx mht. skifteomkostninger) vil der dog næp-pe opstå en situation, hvor markedet karakteriseres ved fuldkommen konkurrencemellem mange forskellige udbydere af kontorpakker.I dag er der som nævnt fortsat tale om et marked, hvor størstedelen af kundernevælger at betale for en kontorpakke fra Microsoft, selv om der findes adskilligealternativer, som kan fås gratis. Konkurrencestyrelsen har i en undersøgelse spurgten række udvalgte erhvervskunder om, hvad der har væsentlig betydning for val-get af kontorpakke. Svarene viser, at kontorpakkens kvalitet og den samlede prisfor helhedsløsningen er de to forhold, som har størst betydning for kunders valg afkontorpakke. 60-70 pct. af kunderne peger dog også på, at tekniske og praktiskeforhold har væsentlig betydning for valget af kontorpakke. Her fremhæves isærsamspillet med virksomhedens øvrige it-systemer, spørgsmål om konverteringerog udveksling af dokumenter samt behov for uddannelse af personale i ny pakkemv. Sådanne tekniske og praktiske forhold påvirker kundernes valg og gør detmindre attraktivt at skifte kontorpakke.Dette illustreres af, at der er betydeligt færre leverandørskift på markedet for kon-torsoftware end på andre markeder. Selv når kunder skifter leverandør, fra Micro-soft til en anden udbyder, viser Konkurrencestyrelsens undersøgelse, at kunderneud over den nye kontorpakke fortsat også vælger at have nogle få licenser til enMicrosoft-pakke.Konkurrenceproblemerne skyldes ikke alene forhold på markedet for kontorsoft-ware, men er også i høj grad knyttet til afsætningsmæssige og tekniske bindingerift. produkter på tilknyttede markeder.Kontorsoftware har således tæt tilknytning til produkter på en række andre marke-der. Det fremgår fx af analyserne i denne rapport, at Microsoft – ud over at væreden dominerende udbyder på markedet for kontorsoftware – også er den domine-rende udbyder på markederne for styresystemer og serversoftware, dvs. på de pro-dukter, hvor der er tekniske bindinger ift. kontorsoftware, jf. afsnittet om tekniskebindinger nedenfor.

Sammenfattende er der tale om•

et marked, som er domineret af Microsoft – Microsoft har over en årrækkefastholdt en markedsandel på over 90 pct. for selskabets betalingspakker påtrods af, at kunderne kan vælge gratis alternativer,at Microsoft sætter lavere priser for kontorpakker til privatkunder, som ikkemå anvendes til erhvervsbrug – en sådan opdeling med forskellige produktud-gaver og priser for forskellige kundegrupper afskærer erhvervskunder fra atkunne købe de billigste kontorpakker fra Microsoft, ogat tekniske forhold om bl.a. integration med andre it-systemer på tilknyttedemarkeder og praktiske forhold om bl.a. udveksling af dokumenter påvirkerkundernes valg og gør det mindre attraktivt at skifte kontorpakke.

•

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres for at forbedre konkurrencen på markedet forkontorsoftware. I en situation, hvor der er en stor koncentration på producentsidenog mange aftagere, vil mulige tiltag ofte sigte mod at forbedre strukturerne påmarkedetsudbudsside.Det kan fx være tiltag mhp. at nedbryde barrierer for mar-kedsadgang, give adgang til dominerende udbyders infrastruktur/tekniske grænse-flader, krav om adskillelse af sammenkædede ydelser, tiltag mhp. at sikre teknolo-gineutralitet/uafhængighed af bestemte platforme etc.Da markedet for kontorsoftware er internationalt, vil tiltag, som retter sig modmarkedets udbudsside, mest effektivt kunne gennemføres på internationalt plan.Hvis der iværksættes særlige danske tiltag, vil der være risiko for, at tiltagene ikkevil være effektive – især, når der er tale om store internationale udbydere af kon-torsoftware, og når den danske del af markedet kun udgør en meget beskeden an-del af det samlede internationale marked.Konkurrencestyrelsen vil drøfte med EU-Kommissionen, hvad der evt. kan gøresmhp. at forbedre konkurrencen på markedet for kontorsoftware.

1.3

INTEROPERABILITET, TEKNISKE OG JURIDISKEFORHOLD

Ud over beskrivelser af konkurrenceforholdene på markedet for kontorsoftwarefremgik det af folketingsbeslutningerne, at Konkurrencestyrelsens undersøgelserogså skulle omhandle problemstillinger om interoperabilitet samt tekniske og juri-diske bindinger. Vedbindingerforstås i bred forstand alle de forhold, der kan givetilskyndelser, vanskeliggøre eller hindre kunder i at skifte kontorpakke.

Da især tekniske analyser og vurderinger ligger uden for Konkurrencestyrelsensnormale kompetenceområde, har styrelsen fået udarbejdet delanalyser om intero-perabilitet, tekniske bindinger og juridiske bindinger fra et konsulentfirma, Devo-team Consulting. De væsentligste konklusioner fra Devoteams delanalyser er be-skrevet i det følgende.

InteroperabilitetBegrebet interoperabilitet stammer fra engelsk og kan oversættes med ’evnen til atkunne virke i samspil’. Ift. kontorsoftware omhandler problemstillinger om inter-operabilitet, hvorvidt det er muligt at læse og arbejde videre med et dokument,som er udarbejdet i et kontorprogram, ved brug af et program fra en anden kontor-pakke.Problemer mht. interoperabilitet forekommer derfor kun ifm. redigerbare doku-menter. Når der ved udveksling af et dokument ikke er behov for at arbejde videremed dokumentet, kan dokumentet omdannes til fx PDF, som problemfrit kan ud-veksles på tværs af forskellige typer af software.Hovedkonklusionen på Devoteams rapport er, at der fortsat er store udfordringermht. at skabe velfungerende interoperabilitet mellem forskellige kontorpakker.Der er i praksis ikke tilstrækkelig interoperabilitet mellem ODF-baserede ogOOXML-baserede kontorpakker, og der er heller ikke tilstrækkelig interoperabili-tet på tværs af forskellige ODF-baserede kontorpakker.Interoperabilitetsproblemer skyldes først og fremmest, at der er forskel mellemstandarder og programmer. Kontorprogrammerne indeholder funktioner, som lig-ger ud over det, der er specificeret i standarderne. Desuden er der forskelle i stan-darderne. OOXML er fx mere omfattende og detaljeret specificeret end ODF, ogODF fremstår derfor på nogle områder ifølge Devoteam som underspecificeret ift.OOXML. Endelig er leverandørernes implementering af standarderne forskellige.Microsoft Office 2007 SP2 er p.t. den eneste kontorpakke, som understøtter beggeåbne standarder direkte, idet der kan redigeres og gemmes i både ODF ogOOXML. Microsoft Office 2007 SP2 kan derfor fungere som konverteringspro-gram, som ifølge Devoteam kan give mulighed for væsentlig bedre interoperabili-tet ved udveksling af dokumenter baseret på ODF og OOXML. Devoteam vurde-rer videre, at det tilsvarende er teknisk muligt også at implementere OOXML i an-dre kontorpakker, fx ODF-baserede pakker, men at arbejdet kan være vanskeligtog meget ressourcekrævende pga. omfanget og den større detaljeringsgrad iOOXML.

Den fornødne interoperabilitet vil ifølge Devoteam bedst kunne opnås, hvis beggede åbne formater understøttes direkte i kontorpakkerne. Da Microsoft Office 2007SP2 indtil videre er den eneste kontorpakke, som understøtter både ODF ogOOXML, kan de nuværende problemer mht. interoperabilitet derfor ifølge Devo-team forstærke kundernes incitamenter til at vælge Microsofts kontorpakke.Devoteam peger desuden på, at der fortsat er elementer, som ikke er specificeret istandarderne, og at hvis disse elementer standardiseres, vil det kunne medvirke tilat forøge interoperabiliteten. Det gælder fx anvendelsen af makroer, som typiskgår tabt ved udveksling af dokumenter på tværs af kontorpakker.Anvendelse af åbne standardiserede formater er ikke en tilstrækkelig forudsætningfor at opnå den fornødne interoperabilitet. Det illustreres af, at der ifølge Devo-teams undersøgelser p.t. ikke er den fornødne interoperabilitet mellem forskelligeODF-baserede kontorpakker. En evt. beslutning om ODF som eneste format tiludveksling af redigerbare dokumenter vil ifølge Devoteam derfor p.t. ikke sikreden fornødne interoperabilitet og heller ikke understøtte alle brugeres funktionellebehov.Konklusionerne fra Devoteams analyse om interoperabilitet kan sammenfattes tilfølgende:•

Åbne standarder skaber gode forudsætninger for at kunne opnå interoperabili-tet, men giver ikke i sig selv sikkerhed for den nødvendige interoperabilitet påtværs af kontorpakker.En beslutning om ODF som eneste obligatoriske offentlige standard vil på nu-værende tidspunkt ikke give den ønskede interoperabilitet.Problemer mht. interoperabilitet forstærker incitamentet til at vælge Microsoftskontorpakke, som understøtter både ODF og OOXML.

•

Tekniske bindingerEn teknisk binding er en relation eller et afhængighedsforhold, der findes mellemprogrammer. En teknisk binding kan betyde bedre funktionalitet og sammenhængmellem programmer, men den kan også påvirke brugerens valgmuligheder ved atgive incitamenter, vanskeliggøre eller hindre udskiftning af programmer eller kon-torpakker.Devoteam konkluderer, at de tekniske bindinger ikke er fundamentalt forskelligepå tværs af forskellige kontorpakker. I praksis omhandler de væsentligste tekniskebindinger ifølge Devoteam især forhold, som gør det svært at udskifte kontorpak-

ker eller styresystemer fra Microsoft med produkter fra andre leverandører. Detskyldes især, at Microsofts kontorpakker og styresystemer er at finde på mere end90 pct. af alle pc’ere til erhvervsmæssig brug, og at de fleste uafhængige software-leverandører derfor vælger kun at udvikle integration ift. Microsofts produkter.Devoteam har identificeret bindinger, som knytter sig til tilpasninger i selve kon-torpakken, til styresystemet, til serversoftware og til andre former for software.Devoteam peger på, at bindinger, som er knyttet til selve kontorpakken, er en føl-ge af, at kunderne ofte udvider funktionaliteten af en kontorpakke ved at foretagetilpasninger vha. fx makroer. Generelt er ressourcer, som er brugt på at tilpasseden tidligere kontorpakke til den specifikke kundes behov, tabt ved skift til en nykontorpakke fra en anden udbyder. Makroer er stærkt bundet til kontorpakker, ogved skift af kontorpakke skal udviklede makroer genudvikles. Dertil kommer enrække konverteringsudfordringer, når man udskifter kontorpakke, da dokumenterog skabeloner også er bundet til kontorpakker.Der kan også være bindinger mellem kontorpakken og styresystemet. Devoteamvurderer, at det fx ikke er muligt at udskifte styresystemet Microsoft Windows,hvis man vil fastholde at bruge Microsoft Office 2003 og 2007. OpenOffice.orgkan afvikles på alle de mest anvendte styresystemer, mens Microsoft Office fx ik-ke kan afvikles på Linux.Derudover har Microsoft Office ifølge Devoteam også en teknisk binding til ar-kivsoftwaren Microsoft SharePoint, der medfører funktionstab og et muligt per-formancetab, hvis man vil erstatte Microsoft Office (med SharePoint integration)med en anden kontorpakke.Der er også ifølge Devoteams analyser tale om en betydelig binding mellem Mi-crosoft Office og anden software. Microsoft Office har gode integrationer til uaf-hængige softwareleverandørers fagsystemer og ESDH-systemer, da leverandøreraf disse næsten udelukkende bliver mødt med krav/forventning om integration tilMicrosoft Office.Hvis man skal fjerne eller mindske bindinger mellem Microsoft Office og fag-systemer/ESDH-systemer, skal der udarbejdes integration til disse systemer forandre kontorpakker. Det kan her overvejes at iværksatte initiativer som i Norge,hvor der er oprettet puljer til økonomisk støtte af udviklingen af integration mel-lem kontorpakker på den ene side og fx fag- og ESDH-systemer på den andenside.Devoteam konkluderer, at hvis en erhvervskunde har udnyttet mulighederne fortæt integration mellem Microsofts produkter samt tæt integration til ESDH- og

fagsystemer fra uafhængige softwareleverandører, er denne erhvervskunde bundetmeget stærkt til Microsoft Office og vil reelt ikke have mulighed for at skifte fraMicrosoft Office.Konklusionerne fra Devoteams analyse om tekniske bindinger kan sammenfattestil følgende:•

Tekniske bindinger kan give bedre funktionalitet, men også påvirke brugerensvalgmuligheder ved at give incitamenter, vanskeliggøre eller hindre udskift-ning af programmer eller kontorpakker.Tekniske bindinger er ikke fundamentalt forskellige på tværs af forskelligekontorpakker.I praksis er det generelt sværere at udskifte en Microsoft kontorpakke end an-dre kontorpakker. Det skyldes, at Microsofts styresystemer og kontorpakkerfindes på mere end 90 pct. af alle pc’ere, og at de fleste softwareleverandørerderfor vælger kun at udvikle integrationsløsninger til Microsofts produkter.

•

Juridiske bindingerVed juridiske bindinger forstås bredt de vilkår, bindinger, incitamenter eller andretyper af begrænsninger, der følger af juridiske bestemmelser, og som direkte ellerindirekte kan påvirke kunders adfærd ifm. anskaffelse og anvendelse af kontor-pakker.I rapporten om juridiske bindinger, som er udarbejdet af Devoteam med bistandfra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard, er der identificeret juridiskebindinger ifm. anskaffelse og anvendelse af kontorpakker. Bindingerne er knyttetdels til licensbetingelser, som er funderet i ophavsretslovgivningen, dels til dekonkrete bestemmelser, som udbydere af kontorpakker fastsætter i aftaler med er-hvervskunder.Ophavsretslovgivningen giver mulighed for at fastsætte vilkår om, at brugernesanvendelse og råderet ift. et produkt kan begrænses på forskellig vis. Disse mulig-heder anvendes ifm. kontorsoftware til fx at forbyde videresalg, og der er derforikke parallelimport (fx fra udviklingslande, hvor kontorpakker er prissat lavere)eller et marked for brugte kontorpakker. Som det fremgår ovenfor, har Microsoftogså benyttet ophavsretslovgivningens mulighed for at sætte betingelser om, atvisse udgaver af Microsofts kontorpakker ikke må anvendes til erhvervsmæssigbrug.

Da Microsoft står for langt hovedparten af den samlede afsætning, har Microsoftserhvervskundeaftaler i praksis størst betydning for markedet for kontorsoftware.Kontraktvilkårene i disse aftaler tilskynder ifølge Devoteam på forskellig vis kun-derne til at blive ved med at være kunder hos Microsoft og til at købe mere soft-ware fra Microsoft.Det sker ved, at de mest anvendte erhvervskundeaftaler fra Microsoft enten harinkluderet opgraderingsordninger eller tilskynder til indgåelse af abonnementerom opgraderingsordninger. Disse ordninger, som ud over opgraderinger også gi-ver kunderne en række ekstraydelser, er prissat til 29 pct. af købsprisen for kon-torpakken. Ved at sammenkæde køb af produkter med flerårige abonnementsydel-ser reduceres kundens incitament til at skifte softwareleverandør.Det sker også gennem rabatsystemet. Microsoft giver mængderabatter på alle afta-ler, hvor rabatprocenten bliver større, jo mere software der købes/lejes. Desudengives der rabatter, når der købes software til alle pc’ere i kundens virksomhed, ognår kunden køber produkter fra alle Microsofts produktkategorier (fx styresyste-mer og servere). Den anvendte rabatstruktur udgør således ifølge Devoteam et in-citament til at samle indkøb af produkter hos Microsoft for at få den størst muligerabat. Samtidig binder kunden sig ved indgåelse af aftaler med Microsoft normaltfor 2 til 3 år.Kombinationen af de forskellige juridiske bindinger (systemet for opgraderings-ordningen, rabatstrukturerne og aftalernes varighed) medvirker derfor ifølge De-voteams rapport til, at incitamentet og muligheden for at erhverve sig andre kon-torpakker, systemer eller servere reduceres.Devoteam har også undersøgt kundeaftaler for kontorpakkerne Apple iWorks, Zo-ho Business og OpenOffice, men har ikke identificeret tilsvarende bindinger i dis-se aftaler.Konklusionerne fra analysen om juridiske bindinger kan sammenfattes til følgen-de:•

Ophavsretslovgivningen giver mulighed for at fastsætte vilkår om fx forbudmod videresalg, og at visse produkter ikke må anvendes til erhvervsmæssigbrug.Microsofts aftalestrukturer giver incitamenter til at købe mere software fra Mi-crosoft og til at vedblive med at købe software fra Microsoft – det begrænserkundernes incitamenter til at skifte leverandør og gør det sværere for Micro-softs konkurrenter at vinde markedsandele.

•

1.4

VIRKNINGER AF AT ANVENDE ÅBNE STANDAR-DER

Ud over de forhold, som er gennemgået ovenfor, fremgik det af folketingsbeslut-ningerne, at Konkurrencestyrelsens undersøgelser også skulle indeholde vurderin-ger af konkurrencemæssige virkninger af anvendelsen af åbne standarder for do-kumentformater.

KonkurrencevirkningerDe helt centrale konkurrencemæssige virkninger af at anvende åbne standarder erde potentielle netværkseffekter.Brugere af kontorpakker indgår i et netværk, hvis de kan udveksle dokumentermed hinanden, uden at det giver større problemer mht. tab af formateringer ellerdata mv. Brugere af interoperable kontorpakker hører til i samme netværk, mensbrugere af kontorpakker, som ikke er interoperable, hører til i forskellige netværk.Inden for hvert netværk – bestående af brugere af interoperable kontorpakker –findes stærke netværkseffekter, som øger værdien af kontorpakken for den enkeltebruger. Netværkseffekterne opstår, fordi brugerne har gavn af at kunne udveksledokumenter, og fordi brugernes kompetencer i anvendelse af de pågældende kon-torpakker kan finde bred anvendelse.Interoperabilitet er ifm. kontorsoftware kun sjældent et spørgsmål om enten per-fekt interoperabilitet eller ingen interoperabilitet. Tværtimod vil der næsten altidvære tale om en gradbøjning. Det vigtige er, om denfornødne gradaf interopera-bilitet er opnået.Brugen af åbne standarder kan medvirke til at sikre den fornødne grad af interope-rabilitet. Når der findes åbne standarder, kan producenterne af kontorpakker fritanvende og implementere standarderne i deres kontorpakke. Åbne standarder ersåledes medvirkende til at fremme interoperabilitet, men skaber ikke i sig selvsikkerhed for den fornødne grad af interoperabilitet. Det vil forudsætte, at standar-derne er meget specifikke, at de implementeres ensartet, og at der ikke er tekniskeeller juridiske bindinger, som forhindrer, at den fornødne grad af interoperabilitetkan opnås.Åbne standarder forbedrer dog i alle tilfælde rammerne for at kunne opnå den for-nødne grad af interoperabilitet, og derfor vil anvendelsen af åbne standarder altandet lige have en positiv effekt på konkurrencen. Det skyldes, at netværkseffek-terne – i takt med en stigende grad af interoperabilitet mellem kontorpakker – ihøjere grad kommer til at gå på tværs af forskellige kontorpakker. Fælles net-værkseffekter reducerer adgangsbarriererne for nye producenter af kontorpakker

og styrker eksisterende producenter af mindre udbredte kontorpakkers mulighederfor at vinde markedsandele.Der findes en række historiske eksempler, fx QWERTY-tastaturer, VHS/Betamax,DVD samt Blu-ray/HD DVD, som viser, at de facto standarder, uanset om de fin-des efter standardkrige eller konsensus-præget valg af standard, kan få væsentligog meget langvarig betydning for et marked.Det væsentlige element kan bestå i gavnlige netværkseffekter, hvis markedet sam-ler sig om en standard. Men den væsentlige betydning kan dog også være i form affejl- eller underinvesteringer. Det kan være tilfældet, hvis flere standarder indgår ien standardkrig, som får kunder til at udskyde investeringerne, indtil en de factostandard er fundet.Det langvarige element kan skyldes, at når en standard først er valgt, er det somregel meget svært at ændre på valget.I dag er Microsoft Office 2007 SP2 den eneste kontorpakke, hvor både OOXMLog ODF kan anvendes som produktionsformat, mens de fleste af de konkurrerendekontorpakker p.t. alene har ODF som produktionsformat. Derfor vil en evt. danskpolitisk beslutning om, at nyanskaffelser i den danske offentlige sektor skal under-støtte OOXML i praksis – i hvert fald på kort sigt – betyde et fravalg af alle andreproducenter end Microsoft.Derimod vil en evt. dansk beslutning om at implementere ODF ikke have en til-svarende effekt, da langt de fleste producenter af kontorpakker – inklusiv Micro-soft – tilbyder kontorpakker med ODF som produktionsformat.De vigtigste konklusioner kan sammenfattes i følgende punkter:•

Standarder kan have væsentlig og langvarig betydning for udviklingen og kon-kurrencen på et marked.Der findes stærke netværkseffekter på markedet for kontorsoftware. Netværks-effekter vil øges i takt med, at interoperabiliteten mellem pakkerne forbedres.Brugen af åbne standarder, fx OOXML eller ODF, kan medvirke til at øgegraden af interoperabilitet mellem kontorpakker fra forskellige producenter.Det kan give fælles netværkseffekter for flere kontorpakker til gavn for kon-kurrencen.

•

Folketingsbeslutningerne om anvendelse af åbne standarder ifm. offentlige indkøbretter sig mod at påvirke markedetsefterspørgselsside.Men en dansk beslutning

om obligatoriske standarder ifm. danske offentlige indkøb vil kun have direktevirkning for en mindre del af efterspørgslen. Det offentliges anskaffelse af kontor-pakker udgør således kun ca. en tiendedel af efterspørgslen i Danmark og ca. 2promille af den samlede efterspørgsel efter kontorpakker på verdensplan. Hvis endansk folketingsbeslutning ikke følges af tilsvarende beslutninger i andre lande,vil den derfor kun kunne have meget begrænset effekt ift. det samlede marked.Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er grund til at træffe beslutninger om an-vendelse af åbne standarder i Danmark. Anvendelsen af åbne standarder på såmange områder som muligt vil tværtimod være en af de forudsætninger, som kanvære med til at sikre interoperabilitet og konkurrence på lige vilkår mellem for-skellige udbydere af kontorsoftware.Hvis der laves åbne standarder på flere andre områder, kan det mindske de tekni-ske bindinger. I konsulentrapporten fra Devoteam peges konkret på, at åbne stan-darder for makroer kunne være et tiltag, som kunne begrænse tekniske bindingerog gøre det nemmere for kunderne at skifte leverandør.

Beslutninger om standarder i andre landeDenne rapport skal indgå som en del af Folketingets beslutningsgrundlag mht.valg om, hvorvidt ODF, OOXML eller begge standarder fremover skal være obli-gatoriske ved offentlige myndigheders anskaffelser af kontorsoftware.Konkurrencestyrelsen har derfor, som supplement til de ovenfor omtalte analyser,undersøgt hvilke beslutninger om standarder for dokumentformater, der er truffet iandre lande. Der er efter Konkurrencestyrelsens oplysninger tale om følgendebrogede billede:•

De fleste lande har indtil videre indtaget en afventende position mht. valgetmellem ODF og OOXML.Ingen lande synes at have valgt en eksklusiv enten ODF- eller OOXML-strategi.De lande, som har truffet beslutninger, har ofte valgt flere forskellige formater,herunder ODF, OOXML, PDF og doc i forskellige kombinationer.Der synes at være tendens til, at ODF i visse lande foretrækkes eller gives envis form for fortrinsstilling (fx som anbefalet standard), som synes at være ba-seret på et ønske om mere konkurrence.

•

1.5

VALGET MELLEM ODF, OOXML ELLER BEGGESTANDARDER

Analyserne i denne rapport peger samstemmende på, at anvendelsen af åbne stan-darder for dokumentformater kan medvirke til at fremme konkurrencen på marke-det for kontorsoftware.Anvendelsen af åbne standarder gør det muligt at forbedre interoperabiliteten mel-lem kontorpakker. Netværkseffekterne kan derved komme til at omfatte flere kon-kurrerende kontorpakker. Fælles netværkseffekter er en afgørende forudsætningfor at kunne opnå en velfungerende konkurrence mellem konkurrerende udbyderepå markedet for kontorsoftware.Ud fra en konkurrencemæssig betragtning anbefaler Konkurrencestyrelsen, at of-fentlige indkøb skal kunne baseres på både OOXML og ODF. Det er der en rækkeforskellige grunde til.For det første er der tale om et internationalt marked for kontorsoftware, hvor endansk beslutning kun vil have direkte virkning for en meget beskeden andel af af-sætningen. Selv om det ikke kan udelukkes, at en dansk beslutning kan give ensneboldseffekt(ved at igangsætte tilsvarende beslutninger i andre lande), er derstor sandsynlighed for, at en dansk beslutning ikke vil få særlig stor markedsmæs-sig effekt.For det andet er der tale om nye og umodne standarder, hvor det er usikkert, hvil-ken retning markedet bevæger sig i. Hvis den valgte standard ikke bliver markeds-standard, er der risiko for væsentlige fejlinvesteringer.For det tredje vil et valg mellem ODF og OOXML som obligatorisk standard pånuværende tidspunkt kunne have uheldige virkninger:••

Valg af OOXML vil umiddelbart udelukke alle andre udbydere end Microsoft.Ved valg af ODF vil konkurrencen udspille sig mellem præcis de samme kon-torpakker som i en situation, hvor begge standarder vælges. Hertil kommer, atvalg af ODF ikke sikrer den fornødne interoperabilitet.

Konkurrencestyrelsen anbefaler derfor, at der ved offentlige anskaffelser i Dan-mark ikke vælges kun én af de to åbne standarder, ODF eller OOXML, men at of-fentlige indkøb skal kunne baseres på begge standarder, således at løsninger skalunderstøtte enten OOXML eller ODF samt kunne modtage tekstdokumenter ibegge formater.

Kapitel 2Konkurrencestyrelsensopgave2.1INDLEDNINGFolketinget har truffet to beslutninger, som indebærer, at Konkurrencestyrelsenskal foretage undersøgelser af konkurrencen på kontorsoftware, herunder anven-delsen af åbne standarder for udveksling af dokumenter.I dette kapitel redegøres for disse beslutninger, og det opsummeres, hvilke opga-ver det konkret indebærer for Konkurrencestyrelsen.

2.2

FOLKETINGSBESLUTNINGERNE

Folketinget pålagde ved en beslutning 2. juni 20061regeringen at sikre, at det of-fentliges anvendelse af it, herunder software, baseres på åbne standarder. For atfremme konkurrencen skulle der iht. beslutningen senest 1. januar 2008 indføresåbne standarder2på alle de it-områder, hvor det er teknisk muligt, således at bor-gere og virksomheders kommunikation med det offentlige vil kunne ske i formaterbaseret på åbne standarder.Folketingets it-ordførere konkretiserede dette yderligere i et konklusionspapir ijuni 20073, hvor det bl.a. fremgik, at konkrete åbne standarder på 7 forskelligeområder4ville være obligatoriske at anvende i offentlige it-nyanskaffelser efter 1.januar 2008.

Folketingsbeslutning B103

1234

Beslutningen kan ses på http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20051/Beslutningsforslag/B103/.Ved åbne standarder forstås, at standerne er (1) fuldstændigt dokumenteret og offentligt tilgængelige, (2) frit kananvendes uden bindinger samt (3) standardiseret og vedligeholdt i åbent forum og i en åben proces.Jf. http://vtu.dk/filer/aabne-standarder/bilag32.html.Standarderne omhandler dataudveksling, dokumenthåndtering, elektroniske indkøb, digital signatur, hjemme-sider, it-sikkerhed og dokumentudveksling.

Et af disse områder omhandler standarder for dokumentudveksling, hvor der fin-des to forskellige standarder, ODF og OOXML.5Fra og med 1. januar 2008 skulleoffentlige myndigheder kunne modtage tekstbehandlingsdokumenter i begge stan-darder (evt. vha. konverteringsprogram). Desuden skulle it-nyanskaffelser under-støtte mindst én af disse standarder.Folketinget skal beslutte, om en eller begge standarder6skal være obligatoriskeefter 1. juli 2009, bl.a. på baggrund af en vurdering fra et uvildigt ekspertpanel.7Som led i vurderingen8skal bl.a. indgå (1) vurderinger om interoperabilitet mel-lem standarder, (2) praktiske erfaringer med implementeringer og (3) ”enkonkretvurdering fra Konkurrencestyrelsen om effekten af anvendelse af obligatoriskeåbne standarder for dokumentudveksling på konkurrencesituationen”.

Notat til it-ordførereKonkurrencestyrelsen oplyste i et notat til folketingets it-ordførere 17. december2007, at styrelsen ville undersøge,•

hvordan konkurrencesituationen så ud ved indførelsen af åbne standardersammenlignet med situationen, som den ser ud, når standarderne har været ikraft i knap et år (undersøges vha. spørgeskemaer til offentlige og private it-indkøbere samt leverandører og udviklere af software), ogeffekten på længere sigt, herunder betydningen af om der vælges en eller toåbne standarder (bl.a. under inddragelse af relevante internationale erfaringer).

•

Standardens korrekte navn er Office Open XML. Internationalt anvendes ofte forkortelsen OpenXML. Kon-kurrencestyrelsen har i denne rapport valgt at anvende den forkortelse, OOXML, som hidtil har været anvendt iden danske debat samt af it-politikere og IT- og Telestyrelsen.Konkurrencestyrelsen opfatter dette som et minimumskrav om, at den anskaffede kontorpakke som minimum skalhave ODF eller OOXML som produktionsformat, jf. forklaringen af produktionsformat i kapitel 6. Som det frem-går af tabel 6.3, kan så godt som alle kontorpakker, som har en åben standard som produktionsformat, også til-byde læsning af den anden åbne standard.Ekspertpanelet udgøres af Mads Bryde Andersen (professor, KU, speciale i it/jura), som er udpeget som formand,samt Kim Viborg Andersen (professor, CBS, Center for anvendt it), Jørgen Kristensen (formand for Foreningenaf Kommunale it-chefer), Mogens Kühn Pedersen (professor, CBS, Institut for Informatik) og Jens Hørlück (lek-tor, Århus Universitets Institut for Økonomi, forsker i it-økonomi og open source).Konkurrencestyrelsen antager, at formuleringen herom i konklusionspapiret skal forstås således, at dette er somled i folketingets vurdering (dvs. ikke det uafhængige ekspertpanels vurdering). Foreningen af Open Source Leve-randører (OSL) har hertil oplyst, at en fortolkning om, at Konkurrencestyrelsens redegørelse ikke skal indgå i detuafhængige ekspertpanels vurdering, strider klart imod OSL’s opfattelse af hensigten med at etablere det uaf-hængige ekspertpanel. Konkurrencestyrelsen har derfor orienteret ressortmyndigheden, IT- og Telestyrelsen, omOSL’s opfattelse.

Herefter oplyste it-ordførerne i et brev af 15. januar 2008 til videnskabsministeren,at de ikke følte sig overbeviste om, at Konkurrencestyrelsen tog rigtigt fat i pro-blemerne. I stedet pegede it-ordførerne på en række områder og problemstillinger,som burde behandles i Konkurrencestyrelsens undersøgelse. Da videnskabsmini-steren efterfølgende svarede, at Konkurrencestyrelsen selv burde bestemme om-fanget og karakteren af undersøgelserne, rejste it-ordførerne en folketingsdebat,som førte frem til den vedtagelse, som er omtalt nedenfor.Konkurrencestyrelsens undersøgelser kan derfor tilrettelægges på en anden mådeog omhandle andre forhold end angivet i styrelsens notat af 17. december 2007 tilit-ordførerne.

Folketingsvedtagelse V45Folketinget vedtog efter en forespørgselsdebat d. 25. april 2008 – ud over ret-ningslinier for udpegelsen af det uvildige ekspertpanel og dettes opgaver – følgen-de tekst, som indebærer yderligere opgaver for Konkurrencestyrelsen:9”Regeringen bedes undersøge de konkurrencemæssige konsekvenser ved mang-lende interoperabilitet og vurdere konkurrencen inden for kontorsoftware baseretpå ODF og/eller OOXML, herunder tekniske og juridiske bindinger knyttet til kon-torsoftware, samt foreslå, hvordan konkurrencen i givet fald øges inden for ram-merne af B 103 fra 2006. Folketinget tilkendegiver, at konkurrencemyndighedernebør inddrages i denne proces”.Efterfølgende har Konkurrencestyrelsen indgået aftale med IT- og Telestyrelsenom, at IT- og Telestyrelsen bidrager til finansiering af Konkurrencestyrelsens un-dersøgelser som følge af denne vedtagelse. Aftalen indebærer, at Konkurrencesty-relsen ikke blot inddrages men i praksis får ansvaret for at gennemføre disse un-dersøgelser.

2.3

DEN OVERORDNEDE SAMMENHÆNG MELLEMUNDERSØGELSERNE

Det følger af folketingsbeslutning B103, at Konkurrencestyrelsen skal foretage:•

Vurdering af konkurrencevirkningerne af at anvende obligatoriske åbne stan-darder for dokumentudveksling (ODF og OOXML).

Beslutningen kan ses på http://www.itst.dk/regeringens-it-og-telepolitik/abne-standarder/rapport-fra-ekspertud-valg-vedrorende-abne-standarder-for-dokumentformater/Bilag%20E.pdf.

Desuden følger det af folketingsvedtagelse V45 (og aftalen med IT- og Telestyrel-sen), at Konkurrencestyrelsen skal foretage:•

Undersøgelse af konkurrencen inden for kontorsoftware baseret på ODFog/eller OOXML.Undersøgelse af de konkurrencemæssige konsekvenser ved- manglende interoperabilitet mellem kontorsoftware baseret på ODF og/ellerOOXML, og- tekniske og juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware.Forslag til, hvordan konkurrencen kan øges (uden ekstraudgifter).10

•

Der er stor sammenhæng mellem de forskellige forhold, som Konkurrencestyrel-sen iht. folketingsbeslutningerne skal undersøge. Den overordnede fællesnævnerer, at der skal foretages en undersøgelse af konkurrencen på kontorsoftware.Ud over alle de almindelige forhold, som generelt har betydning for konkurrencenpå et markedsområde, vil der på markedet for kontorsoftware også være noglesærlige forhold, som har meget stor betydning for konkurrencen, herunder isærspørgsmål vedr.•••

anvendelse af dokumentformaterne ODF og OOXML,interoperabilitet mellem kontorsoftware baseret på ODF og OOXML, samttekniske og juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware.

Konkurrencestyrelsens opgaver iht. folketingsbeslutningerne kan derfor sammen-fattes til én undersøgelse af konkurrencen på kontorsoftware, som bl.a. indeholdervurderinger af konkurrencemæssige virkninger af anvendelsen af åbne standarderfor dokumentformater, af problemer mht. interoperabilitet samt af evt. tekniske ogjuridiske bindinger.

Det fremgår af vedtagelsen, at forslagene skal ligge indenfor rammerne af beslutning B103. I konklusionspapiretfra juni 2007 er det konkretiseret, at anvendelsen af obligatoriske åbne standarder skal ske uden øgede udgifterfor det offentlige. Folketingets it-ordførere har efterfølgende ifølge OSL understreget, at kravet om udgiftsneutra-litet skal anskues over en afskrivningsperiode på 3-5 år (ligesom alle andre investeringer i software).

2.4

TIDSFRIST FOR GENNEMFØRELSEN AF UNDER-SØGELSERNE

Der er ikke sat egentlige tidsfrister for Konkurrencestyrelsens gennemførelse afovenstående opgaver.Som udgangspunkt var det tanken, at Folketingets beslutning mht. valg af ODF,OOXML eller begge standarder skulle have virkning fra 1. juli 2009. Da Konkur-rencestyrelsens analyser og vurderinger skal indgå i Folketingets beslutnings-grundlag, ville en overholdelse heraf indebære, at styrelsens analyser og vurderin-ger skulle foreligge senest i begyndelsen af 2009.Folketingsbeslutning V45 indebærer en udvidelse af Konkurrencestyrelsens opga-ver, idet Konkurrencestyrelsen bl.a. skal inddrage undersøgelser om interoperabi-litet og teknisk/juridiske bindinger – dvs. områder, som ligger uden for Konkur-rencestyrelsens kompetenceområde, og hvor styrelsen derfor må indhente vurde-ringer og undersøgelser fra eksterne konsulenter. Dertil kommer, at det økonomi-ske grundlag for at iværksætte de nye undersøgelser først kom på plads i august2008. På den baggrund forventede Konkurrencestyrelsen ifm. med analysernesigangsættelse i efteråret 2008, at de samlede analyser og vurderinger først villekunne foreligge omkring 1. juli 200911.

2.5

IT- OG TELESTYRELSENS BEMÆRKNINGER

Konkurrencestyrelsen sendte derfor ovenstående beskrivelse af styrelsens opgavetil IT- og Telestyrelsen, som er ressortmyndighed på området, mhp. at sikre, atstyrelsens planlagte undersøgelser blev gennemført i overensstemmelse med Fol-ketingets beslutninger B103 og V45.IT- og Telestyrelsen oplyste, at Konkurrencestyrelsens planlagte opgaver liggerinden for det politiske aftalegrundlag, og at IT- og Telestyrelsen ikke har bemærk-ninger til de planlagte undersøgelser, da det står Konkurrencestyrelsen frit for atvælge metode mv. IT- og Telestyrelsen tog desuden Konkurrencestyrelsens for-ventning om færdiggørelse af de samlede analyser og vurderinger omkring 1. juli2009 til efterretning.

Da Devoteams rapport om juridiske bindinger, som danner grundlag for kapitel 8 i denne rapport, blev forsinket,kunne rapporten imidlertid først offentliggøres 12. august 2009.

Kapitel 3Produktmarkeder3.1INDLEDNINGNår konkurrencemyndigheder skal undersøge konkurrencen på et område, er før-ste skridt at opstille rammerne for undersøgelsen. Derved fastlægges, hvad under-søgelsen præcist skal omhandle.Rammerne fastlægges typisk for to forhold – hvilke produkter og hvilket geogra-fisk område undersøgelsen skal omhandle. Det sker ved en afgrænsning af det re-levante produktmarked og det relevante geografiske marked. Markedsafgrænsnin-ger tager udgangspunkt i et konkret produkt, som afsættes i et konkret område,hvor det undersøges, om kunderne har alternativer mht. andre produkter og alter-nativer mht. leverandører i andre geografiske områder.Når disse rammer er fastlagt, kan det undersøges, hvordan konkurrencen er mel-lem de pågældende produkter indenfor det fastlagte geografiske område.I dette kapitel ses alene på afgrænsningen af relevante produktmarkeder. I konkur-renceundersøgelser omhandler relevante produktmarkeder alle de produkter, somefter forbrugernes opfattelse kan erstatte hinanden pga. deres egenskaber, pris oganvendelsesformål mv.

3.2

MARKEDET FOR KONTORSOFTWARE

Udgangspunktet for afgrænsningen af det relevante produktmarked er af Folketin-get udpeget til at være kontorsoftware. I det følgende ses der derfor først på, hvadder forstås ved kontorsoftware. Dernæst undersøges, hvilke karakteristika kontor-software har mht. funktionalitet, kvalitet, pris og anvendelse, samt hvilke sam-menhænge der er mellem formatstandarder og kontorsoftware. Desuden overvejes,om andre markedsoplysninger kan have betydning for afgrænsningen af det rele-vante produktmarked. Sidst i afsnittet konkluderes, hvordan produktmarkedet forkontorsoftware afgrænses.

KontorsoftwareKontorsoftware og kontorpakker er de danske navne for det engelske ‘officesuite’.Der er ikke nogen fast definition for, hvad kontorsoftware dækker over, og det kanderfor være varierende, hvad der tænkes på, når begrebet anvendes.En kontorpakke omhandler en samling (pakke) af computerprogrammer til brugfor kontoropgaver. Typisk vil programmer til tekstbehandling, regneark og præ-sentationer være omfattet, mens databaseprogram, e-postprogram, tegneprogramog flere andre programmer kan være det. Fx indeholder kontorpakken OpenOfficeprogrammer til tekstbehandling, regneark, præsentation, database og tegning,mens Microsofts kontorpakker findes i flere varianter, som typisk indeholder pro-grammer til tekstbehandling, regneark og præsentationer.12Mens begrebet kontorsoftware således typisk omhandler flere forskellige compu-terprogrammer til kontoropgaver, omhandler den politiske aftale mellem staten,Danske Regioner og KL om udmøntning af Folketingets beslutning B103 for denoffentlige sektor alene tekstbehandlingsprogrammer (standarder for udveksling afredigerbare tekstbehandlingsdokumenter). Regneark, præsentationer og andre pro-grammer til kontorbrug er ikke omfattet af denne politiske beslutning.Det er Konkurrencestyrelsens opfattelse, at Folketinget med anvendelsen af be-grebet kontorsoftware i beslutning V45 har efterspurgt en undersøgelse, som om-handler et bredere produktområde end blot tekstbehandlingsprogrammer. Hertilkommer, at de åbne dokumentstandarder ODF og OOXML ikke alene tager sigtepå anvendelse i tekstbehandlingsprogrammer, men også i regneark og præsentati-oner, og at programmer til brug for kontoropgaver p.t. stort set udelukkende købesi pakker og ikke enkeltvis.13

Boks 3.1: Definition af kontorsoftwareKontorsoftware er computerprogrammer til brug for kontoropgaver, som udbydes i sam-lede pakker, der som minimum omfatter programmer til tekstbehandling, regneark ogpræsentationer.

Begrebet kontorsoftware omfatter alle produkter, som kan anvendes til brug forkontoropgaver om at udarbejde, læse og redigere tekstdokumenter, regneark ogpræsentationer. Det gælder både den traditionelle type af kontorsoftware, der skal

1213

Den eneste undtagelse er Microsoft Office 2007 Basic Edition, som ikke indeholder præsentationsprogram.Microsoft har oplyst, at selskabets programmer til tekstbehandling, regneark og præsentationer kan købes enkelt-vist, men at det kun sker i mindre grad.

installeres og anvendes på hardware (typisk pc’ere14) hos brugerne, og også denye internetbaserede kontorpakker15, som ikke skal installeres hos brugeren, menalene forudsætter adgang til internettet.Markedet omfatter derfor alle typer af kontorpakker, som opfylder ovenståendedefinition, uanset om softwaren skal installeres på hardware hos brugeren eller kananvendes over internettet. Det gælder både kontorpakker som fx Microsoft Office,OpenOffice, Apple iWorks, IBM Lotus Symphony, Corel WordPerfect, KOffice,Novell OpenOffice, Sun StarSuite, NeoOffice, ThinkFree Office, Gnumerics m.fl.,der skal installeres på hardware hos brugerne, samt de internetbaserede kontor-pakker Google Docs, Zoho Work Online, Adobe Buzzword og den kommendeMicrosoft Office Web Applications.

Karakteristika ved kontorsoftwareSpørgsmålet er herefter, hvad der kendetegner kontorsoftware mhp. funktionalitet,kvalitet, pris og anvendelse – dvs. produkternes helt konkrete karakteristika.En kontorpakkes funktionalitet afhænger af, hvilke programmer pakken er sam-mensat af. Iht. ovenstående definition af kontorsoftware vil der altid være tale omprogrammer til tekstbehandling, regneark og præsentationer. Pakkernes grundlæg-gende funktionalitet er derfor programmer til brug for udarbejdelse af tekster, be-regninger og præsentationer. Herudover kan pakkerne indeholde en række andreprogrammer til fx e-post, databaser, layout, opbygning af internethjemmesider,tegneprogrammer etc. Tilstedeværelsen af sådanne programmer i pakkerne giverderfor yderligere anvendelsesmuligheder (ekstra funktionalitet).Desuden afhænger funktionaliteten af, hvilke funktioner og muligheder det enkelteprogram i pakken kan tilbyde. Mens nogle programmer kan være simple og kunindeholde et minimum af funktionalitet, kan andre programmer indeholde mangeforskellige muligheder ud over basisfunktionaliteten og fx give mulighed for at

Pc'ere anvendes i denne undersøgelse som en samlet betegnelse for alle typer af personlige computere, uansethvilket styresystem der anvendes (dvs. pc'ere omfatter således fx også computere fra Apple, som anvender MacOS X som styresystem).Der findes flere forskellige nye internetbaserede kontorpakker, der har samme funktionaliteter som anden kontor-software (kan bruges til at udarbejde tekster, beregninger og præsentationer mv.) samt yderligere funktionaliteter(fx at flere personer kan arbejde på samme dokument samtidigt). De internetbaserede kontorpakker vil efter Kon-kurrencestyrelsens vurdering for nogle typer kunder (som har særligt behov for de yderligere funktionaliteter)udgøre mulige alternativer til de traditionelle kontorpakker, som installeres på pc’eren. Det gælder i et vist om-fang allerede nu, selv om flere af disse kontorpakker fortsat er på udviklingsstadiet, og det må forventes, at inter-netbaserede kontorpakker vil vinde større udbredelse i den kommende tid. For andre typer af kunder vil internet-baserede kontorpakker på kort sigt ikke umiddelbart udgøre reelle alternativer. Ved brug af internetbaseredekontorpakker gemmes de udarbejdede dokumenter på servere hos udbyderne, hvilket fx kan være problematiskifm. offentlige myndigheders dokumenter med fortrolige oplysninger.

udføre meget avancerede funktioner eller indeholde mange forskellige layoutmu-ligheder mv.Det er ikke umiddelbart muligt konkret at beskrive kvaliteten af kontorsoftware,da der ikke findes almindeligt anerkendte opdelinger af kontorsoftware på fx lavkvalitet, standardkvalitet eller høj kvalitet. Ifølge IT- og Telestyrelsen gælder detgenerelt for kontorsoftware, at produkterne er stabile, og at integrationen mellemprogrammerne i pakkerne typisk er velfungerende. Det betyder ikke, at der ikkekan være kvalitetsforskelle mellem kontorpakker men alene, at der ikke er en ob-jektiv og almindeligt anerkendt måde at opgøre forskellene på.Microsoft har anført, at kvalitet er den vigtigste konkurrenceparameter. Det er ef-ter selskabets opfattelse oftest kvaliteten, der er udgangspunkt for valg af kontor-software og dermed forklaringen på de forskellige kontorpakkers markedsandele.Kvaliteten af kontorsoftware udgøres ifølge Microsoft af flere forskellige elemen-ter, fx produktivitet, tekniske muligheder/funktionalitet, design, brugervenlighed,administrationsværktøjer og interoperabilitet ift. dokumentformater.Mht. produkternes prissætning kan der skelnes mellem to forskellige typer af kon-torsoftware – gratispakker og betalingspakker. Gratispakkerne udgøres ikke aleneaf open source kontorpakker, men også af kontorpakker fra kommercielle selska-ber, som baserer indtjeningen på salg af produkter og tjenester i tilknytning tilkontorpakkerne. Fælles for disse gælder, at de er gratis at anskaffe og anvende,men at der kan være tilhørende omkostninger til fx implementering, support oguddannelse mv. I modsætning hertil udbydes betalingspakkerne på traditionellemarkedsvilkår, hvor der typisk betales en licensafgift pr. bruger.I en sammenligning af de to former for prissætning vil det derfor være relevant atse på de samlede omkostninger forbundet med anskaffelsen og anvendelsen afkontorpakkerne (en såkaldt ‘total cost of ownership’ vurdering)16. Konkurrence-styrelsen antager, at en nærmere analyse af forskellene mht. prissætningen ikke vilindebære en konklusion om, at gratispakkerne og betalingspakkerne tilhører for-skellige produktmarkeder. OSL har bekræftet dette og oplyst, at open source pro-dukterne netop er i konkurrence med og søger at vinde markedsandele fra kontor-software udbudt på traditionelle markedsvilkår.Der er p.t. på nogle områder bindinger, som er knyttet til anvendelsen af kontor-software, både ift. styresystemer og ift. andre programmer.

Konkurrencestyrelsen har til brug for markedsbeskrivelsen i kapitel 5 gennemført en spørgeskemaundersøgelse,hvor erhvervskunder bl.a. er blevet spurgt om betydningen heraf, jf. den nærmere omtale i kapitel 5 samt resulta-terne fra spørgeskemaundersøgelsen, som er gengivet i bilag 1.

Boks 3.2: BindingerI en række af analyserne ses der på forskellige former for bindinger, herunder tekniskeog juridiske bindinger. Ordetbindingeranvendes generelt i denne rapport ud fra en breddefinition, som omfatter alle typer af forhold, der kan give tilskyndelser, vanskeliggøreeller direkte hindre kunder i at skifte kontorpakke.

Nogle kontorpakker kan i de nuværende udgaver kun anvendes sammen med be-stemte styresystemer, mens andre kontorpakker kan anvendes på de fleste almin-deligt anvendte styresystemer. Fx kan Microsofts kontorpakker17ikke anvendespå pc’ere, hvor styresystemet er Linux. I modsætning hertil kan OpenOffice ogvarianter heraf anvendes på alle de tre almindelige styresystemer Windows, Linuxsamt Mac OS X.Sådanne bindinger til bestemte styresystemer forekommer udelukkende for kon-torpakker, som installeres direkte på brugernes pc’ere. Der vil ikke være sådannebindinger, når kontorpakken er installeret på en central server, og pc’erne anven-des som terminaler. Adgangen til den centrale server kan ske vha. et netværk i envirksomhed18eller vha. internettet.19IT- og Telestyrelsen har peget på en anden form for binding, som er knyttet til an-vendelsen af kontorsoftware. Offentlige myndigheder anvender programmer til fxsags- og dokumenthåndtering, regnskab, porteføljestyring, projektrapportering, e-post, kalender samt en række fagspecifikke systemer20, som forudsætter, at derhos en bruger er installeret en kontorpakke til visning og redigering af tekstdoku-menter.

Konkurrencestyrelsen har forstået, at dette forhold ifølge Microsoft ikke er knyttet til dokumentstandarderne, menat Microsofts kontorpakker til installation på pc’ere ikke er udviklet til at kunne anvendes på pc’ere med Linuxsom styresystem. Det står ifølge Microsoft andre udbydere frit for at udvikle en kontorpakke baseret på OOXMLtil pc’ere, hvor styresystemet er Linux. OSL har oplyst at være uenige i denne forståelse og har fx peget på, atOOXML anvender OLE (når et objekt i et dokument indeholder et link til en anden fil) og derfor har bindinger tilWindows. Efterfølgende har Microsoft anført, at OSL’s opfattelse ikke er korrekt, og at der hverken i ODF ellerOOXML er teknisk binding til OLE eller noget krav om implementering af en given objektteknologi. Problemstil-lingerne herom er omtalt i kapitel 6 om interoperabilitet og kapitel 7 om tekniske bindinger.Microsoft har oplyst, at det er almindeligt i alle større organisationer, at der anvendes desk top virtualise-ringsteknologi, som i praksis betyder, at en kontorpakke slet ikke installeres på pc’ere, men på en central server,som servicerer mange samtidige brugere. Ifølge Microsoft er brugeroplevelsen den, at programmet er installeretpå pc’eren, selv om det ikke er tilfældet.Sådanne kontorpakker kan benyttes fra enhver internetbrowser og uanset hvilket styresystem, der er installeret påpc’eren.Der er her tale om mange forskellige systemer til mange forskellige formål. En kommune vil fx typisk have ca. 60fagspecifikke systemer.

1920

Disse systemer kan være udformet således, at de bruger en bestemt kontorpakkesprogrammer (typisk Microsoft Word og Excel) til visning og redigering af doku-menter. I mange tilfælde betyder det, at der i sådanne programmer og fagsystemeranvendes funktioner som makroer og lignende fra bestemte kontorpakker, som udover bindinger til den pågældende kontorpakke kan medføre bindinger til det un-derliggende styresystem og it-miljø i øvrigt. Uanset, om dokumentformatet måttevære åbent, indebærer dette ifølge IT- og Telestyrelsen en binding til en bestemtsoftware.21Denne form for binding22kan fjernes ved tilpasning af fagsystemer ogandre systemer, men dette vil typisk være omkostningskrævende.

Sammenhæng mellem standarder, formater og kontorsoftwareEn standard for dokumentudveksling er en specifikation af formater til brug forelektroniske dokumenter, fx tekster, regneark og præsentationer. Specifikationenfastsætter, hvordan de bagvedliggende koder til computerprogrammer rent tekniskindrettes.

Boks 3.3: Dokument, format og standardEtelektronisk dokumenter en digital repræsentation af et papirdokument, som kommertil udtryk (repræsenteres) grafisk.Etdokumentformater et sæt regler for, hvordan den digitale repræsentation oversættestil den grafiske repræsentation af dokumentet.Endokumentstandarder et sæt regler for dokumentformater fastsat af et standardise-ringsorgan.Kilde:Ekspertudvalg om åbne standarder: Rapport om implementering af ODF og OOXML i offentlige myndig-heder fra 1. januar 2008 (1. december 2008), side 12, jf. http://www.itst.dk/regeringens-it-og-telepolitik/abne-standarder/rapport-fra-ekspertudvalg-vedrorende-abne-standarder-for-dokumentforma-ter.

2122

Microsoft har anført, at det bør understreges, at sådanne bindinger skabes af fagsystemet – eksempelvis solgt afKMD eller ScanJour – og ikke er en binding i selve kontorsoftwaren.Microsoft har anført, at det efter selskabets opfattelse ikke er udtryk for en binding, at MS Office har en veldefine-ret programmeringsmodel for integration med fagsystemer, der kan anvendes af udviklere. Dette er ifølge Micro-soft tværtimod en kvalitet ved MS Office. Microsoft har desuden oplyst, at der også findes fagsystemer, der under-støtter ODF og OpenOffice. Tekniske bindinger mellem kontorpakker og andre systemer behandles i rapportenskapitel 7.

Kontorpakkerne har indtil nu typisk været konstrueret mhp. at generere dokumen-ter i bestemte formater. Fx har tekstbehandlingsprogrammerne i Microsofts kon-torpakker været doc (.doc) frem til og med Office 2003 og OOXML23(.docx) iOffice 2007, mens tekstbehandlingsformatet for OpenOffice og varianter heraf erODF (.odt). Tilsvarende er regnearksformaterne angivet med filtyperne .ods iOpenOffice og .xls/.xlsx i Microsofts kontorpakker.Traditionelt har de standarder, som anvendes i kontorpakkerne, været virksom-hedsspecifikke (proprietære standarder). Gennem de seneste år er udviklingen gåetmod mere åbenhed i standarderne, og nogle standarder betegnes nu som åbne.Herved forstås følgende:

Boks 3.4: Åbne standarderAt en standard er åben indebærer, at•standarden skal være fuldstændigt dokumenteret og offentligt tilgængelig,•standarden skal være frit implementérbar uden økonomiske, politiske eller juridiskebegrænsninger på implementering og anvendelse, hverken nu eller i fremtiden, og•standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åbenproces (standardiseringsorganisation).Kilde:Konklusionspapir fra Folketingets it-ordførere (juni 2007), jf. http://vtu.dk/filer/aabne-standar-der/bilag32.html.

To af standarderne for dokumentudveksling, ODF og OOXML, betegnes som åb-ne standarder i det konklusionspapir fra Folketingets it-ordførere24, som indehol-der definitionen af åbne standarder. Derfor omtales ODF og OOXML i det føl-gende som åbne standarder.Såvel OSL som Microsoft har anført en række synspunkter om, hvorvidt OOXMLog ODF opfylder betingelserne for at være åbne standarder mv. Da det ikke erKonkurrencestyrelsens opgave at vurdere dette spørgsmål, er disse synspunkterikke medtaget her.25

2324

I Microsoft Office 2007 anvendes den version af OOXML, som er godkendt af ECMA, mens den ISO-godkendteversion af OOXML ifølge Microsoft forventes anvendt i næste version af Office-pakken.Jf. Konklusionspapir fra folketingets it-ordførere (juni 2007), som kan ses på http://vtu.dk/filer/aabne-standarder/bilag32.html. Begge de to standarder er godkendt af den internationale standardiseringsorganisationISO.En række spørgsmål i tilknytning til disse problemstillinger behandles i kapitel 6-9.

Både ODF og OOXML er baseret på det dokumentorienterede sprog XML ogstruktureret efter XML-skemaer. XML er en forkortelse af ‘ eXtensible MarkupLanguage’ og betegner en dataformateringsmetode (dvs. ikke et specifikt datafor-mat), hvorfor dokumenter som gemmes i hhv. OOXML og ODF er forskellige ideres opbygning. Idet både ODF og OOXML er baseret på XML, er dokumenter-ne ikke længere binære, sådan som det var tilfældet for fx doc-formatet. Det gørdet lettere at udtrække dele af den indeholdte information til brug på internettet, idatabaser og med tekstoplæsere26mv.Ud over de to åbne standarder, ODF og OOXML, findes der en række andre for-mater, som anvendes til dokumentudveksling. Fælles for disse formater gælder, atde ikke opfylder alle de nævnte krav for at kunne kaldes for åbne. Det mest ud-bredte format til redigerbar tekst er Microsofts doc-format (.doc), som opfylder toaf de tre krav, idet der nu foreligger en offentlig tilgængelig dokumentation afformatet, som frit kan anvendes.27Hertil kommer formatet RTF (.rtf), som ligele-des er ejet af Microsoft, samt uformateret tekst (.txt), der dog har meget begrænsetfunktionalitet. Til ikke-redigerbar tekst er formatet PDF (.pdf), som for nylig ergodkendt i ISO, det almindeligt anvendte format.Doc er fortsat det mest udbredte tekstbehandlingsdokumentformat, mens de nyereformater ODF og OOXML indtil videre har begrænset anvendelse.

MarkedsoplysningerAndre oplysninger om markedsaktører, kundegrupper, distribution og afsætning,adgangsbarrierer, bindinger og kapitalkrav mv. kan have betydning for markeds-afgrænsningen. Det kan være tilfældet, hvis fx forskellige kundepræferencer ellerdistributionsforhold i praksis fører til en så markant segmentering af kunderne, atder er væsentlige forskelle i konkurrencevilkårene og dermed tale om separatemarkeder.Kapitel 5 i denne rapport indeholder udførlige beskrivelser af en række af dissemarkedsforhold. I det følgende ses alene på, om der ud fra de helt generelle oplys-ninger om markedet er behov for fx at opdele markedet i separate delmarkeder el-ler lignende.Producenter og udbydere af kontorsoftware er stort set udelukkende større interna-tionale koncerner. Det gælder for de udbydere, hvis kontorpakker udbydes på al-mindelige kommercielle vilkår, men også alle de betydeligere udbydere af gratis-

2627

Microsoft har her anført, at den ISO-godkendte version af ODF (version 1.0) ikke kan bruges sammen med tekst-oplæsere til synshandicappede. Det kan de to mest anvendte versioner af ODF (version 1.1 og 1.2).Doc opfylder ikke krav nr. 3 om at være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum i en åben proces.

pakker er efter Konkurrencestyrelsens oplysninger internationale koncerner. Mi-crosoft har markedsandele på mindst 90 pct. på markedet for kontorsoftware i så-vel Danmark som på verdensplan, jf. kapitel 5.Afsætningen af kontorsoftware sker for gratispakkerne via internettet, hvor fxopen source programmet OpenOffice kan downloades, deles og kopieres uden be-grænsning. Andre produkter, som Microsoft Office, afsættes på traditionellekommercielle vilkår og gennem forskellige salgskanaler (iht. erhvervskundeafta-ler, sammen med pc’ere, gennem detailhandlen og vha. internettet).Kunderne udgøres især af to forskellige kundegrupper:••

Erhvervskunder, som anskaffer et antal kontorpakker.28Privatkunder (inkl. små virksomheder), som anskaffer kontorpakker enkeltvis.

Kundernes efterspørgsel efter bestemte kontorpakker afhænger af en række for-hold29, som desuden kan have forskellig betydning for de forskellige kundegrup-per. Det kan fx dreje sig om faktorer som pris, kvalitet, de samlede omkostninger-ne ved kontorpakken (herunder også skifteomkostninger og evt. behov for efter-uddannelse af medarbejdere), behov for at udveksle redigerbare dokumenter, kravtil kompatibilitet med egne øvrige systemer (herunder produktmæssige bindinger),interoperabilitet ift. samarbejdspartneres valg af dokumentformat, kendskab tiludbuddet at kontorpakker (herunder også til open source-software), eksisterendeindkøbsaftaler etc.Hverken Microsoft eller OSL har – udover ovennævnte forskelle i kundernes stør-relse – peget på væsentlige forskelle mellem forskellige kundetyper, som ville gø-re det relevant at foretage opdeling af kunderne i segmenter.Der findes desuden ikke lovkrav eller lignende, som udgør barrierer for at udbydekontorpakker i Danmark. Ligesom andre produkter er offentlige anskaffelser afkontorpakker dog omfattet af udbudsreglerne, hvor myndigheders samlede anskaf-felser for beløb, der overstiger visse tærskelværdier, skal ske efter udbud30eller

282930

Herved forstås både off. myndigheder/institutioner og virksomheder/organisationer.Konkurrencestyrelsen har foretaget en spørgeskemaundersøgelse herom til brug for markedsbeskrivelsen i rap-portens kapitel 5. De samlede resultater af undersøgelsen er beskrevet i bilag 1.OSL har anført, at der ikke har været offentlige udbud vedrørende køb af et større antal kontorpakker, men atoffentlige udbud især har omhandlet totalløsninger. Ifølge OSL har der derfor ikke herved været tale om en kon-kurrenceudsættelse af offentlige anskaffelser af Microsofts styresystemer og kontorpakker over for tilsvarendeopen source produkter. Microsoft har i den forbindelse oplyst, at salget af kontorpakker til det offentlige foregåriht. SKI-aftalen, som indgås på baggrund af nyt EU-udbud hvert tredje år. Der er ikke noget til hinder for, at le-verandører af Open Office produkter deltager i SKI-udbuddet.

ved at trække på rammeaftaler fra Statens og Kommunernes Indkøbs Service(SKI).Det er på baggrund af ovenstående Konkurrencestyrelsens vurdering, at der ikkeer tale om så store forskelle i vilkårene for at udbyde og afsætte kontorsoftware, atder er behov for at foretage opdeling af markedet i separate delmarkeder.

Alternativer til kontorsoftwareDet er Konkurrencestyrelsens opfattelse, at kontorsoftware omfatter alle relevanteprodukter til brug for kontoropgaver om udarbejdelse, læsning og redigering aftekstdokumenter, regneark og præsentationer, uanset om produkterne skal installe-res på hardware hos brugeren eller kan anvendes vha. internettet.Da markedet således omfatter alle produkter omfattet af definitionen, uanset hvor-dan produktet afsættes og anvendes, ses der ikke at være andre produkter, som evt.vil kunne substituere kontorsoftware. Der er derfor ikke behov for at foretage sub-stitutionsvurdering mhp. at undersøge, om andre produkter end kontorsoftwareevt. ville kunne være del af det relevante produktmarked for Konkurrencestyrel-sens undersøgelser af konkurrencen på kontorsoftware.

SammenfatningMarkedet for kontorsoftware omhandler pakker af computerprogrammer til kon-torbrug, der som minimum omfatter programmer til tekstbehandling, regneark ogpræsentationer. Markedet omfatter alle typer af kontorpakker, dvs. både gratispak-ker og betalingspakker og uanset om kontorpakken skal installeres på hardwarehos brugeren eller kan anvendes via internettet.

3.3

TILKNYTTEDE MARKEDER

I det følgende overvejes, om der er behov for at udpege andre markeder, som står itæt tilknytning til eller som har stor betydning for markedet for kontorsoftware. Idet omfang, at kontorsoftware er bundet til eller har tæt tilknytning til andre pro-dukter eller tjenester, bør det klarlægges, således at disse forhold også kan indgå ide samlede vurderinger om konkurrencen på kontorsoftware.

Pc’ereEfter Konkurrencestyrelsens oplysninger er Microsofts styresystem Windows præ-installeret på næsten alle pc’ere, som sælges i Danmark. I nogle tilfælde er der og-så præinstalleret en kontorpakke fra Microsoft på pc’eren.

Sådanne kombinationssalg, hvor to eller flere produkter sælges samlet, og hvor detfx kan være vanskeligt at erhverve produkter adskilt uden betydelige ekstraom-kostninger, vil kunne have væsentlig betydning for konkurrencen.Det vil derfor ifm. undersøgelsen af konkurrencen på kontorsoftware være rele-vant at undersøge omfanget og de konkurrencemæssige virkninger af sådannepræinstallationer af styresystemer og kontorpakker på pc’ere.

StyresystemerMicrosofts kontorpakker, der som nævnt ovenfor har en markedsandel på mindst90 pct. i Danmark, kan kun anvendes på to af de tre mest udbredte styresystemertil pc’ere (Microsoft Windows og Apples Mac OS).31Microsoft har ikke udvikletkontorpakker, som kan anvendes på open source styresystemet Linux. Microsofthar oplyst, at en af grundene hertil er det beskedne forretningsmæssige incitament,idet Linux kun har en markedsandel på ca. 1 pct., mens Windows og Mac OS harmarkedsandele på hhv. ca. 90 og 9 pct.32Når et produkt, som har en meget betydelig markedsstilling på et område, kun kananvendes i kombination med nogle af de udbudte produkter på et andet område,vil dette kunne have betydelige konkurrencemæssige virkninger for det andetmarkedsområde. Det vil derfor også være relevant at overveje de konkurrence-mæssige virkninger af, at den dominerende udbyders kontorpakker ikke kan an-vendes på alle typer af styresystemer.

Serversoftware

OSL har peget på, at Microsofts kontorpakker indeholder bindinger33til server-software, som især skyldes, at Microsofts kontorpakker anvender servere til do-

3233

Microsofts kontorpakker til Mac indeholder ikke alle de funktioner, som kan anvendes på Windows, men ifølgeMicrosoft er der dog alene tale om små detaljeforskelle. Ifølge OSL er der dog tale om store forskelle, herunderfx at Excel i Office 2008 ikke har VBA understøttelse.Markedsandelene oplyst af Microsoft er opgjort på globalt plan i november 2008.Microsoft har hertil anført følgende: ”No such binding exits. Microsoft has openly documented all connectionsbetween Microsoft Office and SharePoint and other server products such as Windows and SQL Server. This isamongotherthingsillustratedwiththeSharePointplug-inforLotusNotes:http://symphony.lotus.com/software/lotus/symphony/plugin.nsf/home. It is very concerning for Microsoft that OSLis allowed to make these accusations and that they are being reprinted in the DCA report without questioning thefacts and truth behind them. Microsoft has openly asked OSL to document their critique with points to factualconnections, however no such facts have been presented leading to no other conclusion that no facts exists.”Konkurrencestyrelsen kan oplyse, at når OSL i den indledende fase af arbejdet med denne rapport har peget pådenne problemstilling, finder styrelsen det relevant at undersøge, om problemstillingen har betydning for konkur-rencen på markedet for kontorsoftware. Undersøgelsen heraf har derfor indgået som en del af kommissoriet forDevoteams undersøgelser af eventuelle tekniske bindinger, jf. den nærmere omtale heraf i kapitel 7.

kumentdeling.34OSL peger i denne forbindelse på bindinger mellem Microsoftskontorpakker og Microsofts systemer til dokumentdeling – content managementsystemer35samt kollaborationssoftware.36Sådanne bindinger, hvor et produkt (fx en kontorpakke) fra en konkret leverandørfungerer bedre og mere effektivt i kombination med andre produkter fra den sam-me leverandør (fx serversoftware), vil kunne have stor betydning for konkurren-ters muligheder for at tage konkurrencen op med det pågældende selskab på detenkelte produkt (fx kontorpakken). Det gælder især, hvis nogle af de pågældendeprodukter har betydelige markedsandele, og hvis konkurrenterne ikke har sammemuligheder for at indrette deres produkter til at fungere lige så effektivt i kombi-nation med de andre produkter.Omfanget og de konkurrencemæssige virkninger af eventuelle bindinger mellemkontorpakker og serversoftware bør derfor også undersøges, så dette kan indgåsom en del af de samlede vurderinger om konkurrencen på kontorsoftware.

Anden softwareIT- og Telestyrelsen har som nævnt ovenfor peget på, at der også kan være bin-dinger mellem kontorsoftware og anden software, fx programmer til sags- og do-kumenthåndtering, regnskab, porteføljestyring, projektrapportering, e-post, kalen-der samt en række fagspecifikke systemer. Disse programmer og systemer er ofteudformet sådan, at de bruger en bestemt kontorpakkes programmer til visning ogredigering af dokumenter. I mange tilfælde anvender programmerne også funktio-ner som makroer og lignende fra bestemte kontorpakker.Når anden software indeholder sådanne præferencer eller bindinger til bestemtekontorpakker, vil det give kunderne incitamenter til at vælge netop den kontor-pakke, som disse andre systemer umiddelbart er indrettet til at fungere bedst sam-men med. Sådanne forhold kan derfor have betydelige virkninger for konkurren-cen på markedet for kontorsoftware.

343536

Dokumentdelingen sker ved, at dokumenter lagres på en fælles server, hvorved flere brugere får adgang til do-kumenterne.Content Managements Systems er betegnelsen for it-løsninger, som anvendes til at håndtere publiceringen afindhold på fx internettet.Kollaborationssoftware er betegnelsen for programmer, som er designet til at fremme samarbejde, netværk, de-ling af information og viden mellem forskellige parter i et computernetværk. Det kan omhandle samarbejde (kol-laboration) mellem vidt forskellige programmer og systemer, fx mailsystemer, kalender- og mødesystemer, red-skaber til projektledelse, diskussionsgrupper etc. I Microsofts kollaborationssoftware, som er en kombination afMicrosoft Office SharePoint Server og Office Professional Plus, kan man redigere, dele og organisere dokumen-ter. Ifølge OSL er Microsofts kontorpakker tæt integreret med Microsofts SharePoint, hvor dele af MS SharePoint(fx InfoPath til frembringelse af formularer) kun kan anvendes vha. Microsofts kontorpakker.

Desuden vil omfattende bindinger mellem flere markeder i tilknytning til hinandenevt. kunne have selvforstærkende virkninger. Det vil kunne være tilfældet, hvis endominerende udbyder på et marked kan overføre sin markedsmagt og blive domi-nerende på et andet marked – og at dette yderligere vil kunne forstærke udbyde-rens position på det første marked.Det vil derfor ifm. undersøgelsen af konkurrencen på kontorsoftware være rele-vant at undersøge omfanget og de konkurrencemæssige virkninger af præferen-cer/bindinger mellem anden software og konkrete kontorpakker.

ServiceydelserEn anden form for tæt tilknytning kan omhandle de serviceydelser, som leveressammen med eller i tilknytning til kontorpakker. I tilknytning til levering af kon-torpakker til især større erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder mv. le-veres ofte også serviceydelser som fx support, uddannelse, implementering, driftog vedligeholdelse mv. Som nævnt ovenfor er den kommercielle forretningsmodelifm. gratispakkerne netop baseret på indtægter fra sådanne serviceydelser i til-knytning til kontorsoftware.Når kunderne til kontorsoftwareprodukter skal vælge kontorpakke, vil det derforvære relevant at se på de samlede omkostninger ved såvel betalingspakker somgratispakker inkl. tilknyttede serviceydelser.Det vil derfor også ifm. undersøgelsen af konkurrencen på kontorsoftware værerelevant at undersøge omfanget/behovet for tilknyttede serviceydelser samt at sepå de samlede omkostninger for kunderne ved valg af forskellige typer af kontor-pakker.

SammenfatningKonkurrencestyrelsens foreliggende oplysninger viser, at der er en række produk-ter og ydelser, som synes at have tæt tilknytning til eller stor betydning for marke-det for kontorsoftware. Det gælder præinstallation af styresystemer og kontorsoft-ware på pc’ere, bindinger mellem på den ene side kontorpakker og på den andenside styresystemer, serversoftware og anden software samt tilknyttede service-ydelser som fx support, uddannelse, implementering, drift og vedligeholdelse mv.Omfanget og den konkurrencemæssige betydning af disse tilknyttede ydelser børderfor klarlægges til brug for de samlede vurderinger af konkurrencen på kontor-software.

Kapitel 4Geografiske markeder4.1INDLEDNINGEfter afgrænsningen af de relevante produktmarkeder, som undersøgelsen skalomhandle, er næste skridt at fastlægge markedernes geografiske udstrækning.I konkurrenceanalyser fastlægges det relevante geografiske marked normalt somdet område, hvor konkurrencevilkårene er ens eller tilstrækkeligt ensartede til, atområdet kan adskilles fra andre geografiske områder, hvor konkurrencevilkåreneer væsentligt anderledes. Spørgsmålet er her især, om der er tale om nationale ellerinternationale markeder.

4.2

AFGRÆNSNING AF DET GEOGRAFISKE MARKEDFOR KONTORSOFTWARE

I afgrænsningen af det geografiske marked for kontorsoftware ses der på, om derer forskel på de produkter og versioner af produkter, der udbydes i forskellige om-råder, om der er forskel på vilkår og priser, eller om der måtte være andre forhold iforskellige områder, som har væsentlig betydning for markedsafgrænsningen.

Forskelle i produktudbud i forskellige geografiske områder?Det er efter Konkurrencestyrelsens oplysninger de samme typer og versioner afkontorpakker, som udbydes globalt. Det gælder generelt for kontorpakkerne, menfor nogle kontorpakker med små markedsandele vil der dog i visse tilfælde ikkealtid være tale om fuldstændig understøttelse af sproget fra mindre sprogområ-der.37

Sprogforskellene omhandler fx, at kontorpakker med dansk sprog anvender dansk tegnsæt, ordbog, synonymord-bog og orddeling, samt at programmernes menuer, dialogbokse og hjælpefunktioner mv. findes i danske udgaver.Microsoft Office indeholder alle funktioner i danske udgaver. Open Office indeholder indtil videre dansk bruger-flade (menuer, dialogbokse, hjælpetekst osv.), stavekontrol og orddelingsordbog, mens en dansk synonymordbogforventes klar i efteråret 2009. Talegenkendelse og -syntese er ikke tilgængelig i Open Office og er heller ikke un-der udvikling.

I Microsoft Office er der adgang til at vælge mellem mere end 200 forskelligesprog, og der er derfor ingen forskel på de kontorpakker, som Microsoft udbyder iforskellige lande. Andre kontorpakker som fx Open Office findes i en række for-skellige sprogudgaver, herunder dansk, hvor brugeren vælger det ønskede sprog,når kontorpakken downloades fra internettet.

Forskelle i vilkår i forskellige områder?Selv om der er visse lokale forskelle i vilkårene, er det generelle billede, at kon-torpakker afsættes på nogenlunde samme vilkår overalt i verden.Fx afsættes kontorpakkerne på et marked, som er domineret af en udbyder, Micro-soft, der overalt har meget betydelige markedsandele. Microsoft skønnes at havemarkedsandele på mindst 90 pct. både i Danmark og globalt, jf. kapitel 5. Mar-kedsandelene kan dog variere i nogle områder, og OSL har fx oplyst, at ODF-baserede kontorpakker har højere markedsandele i udviklingslande end i Dan-mark.Dette billede af, at Microsoft har dominerende markedspositioner globalt, afspej-les også i, at der ikke ses at være betydelige forskelle i kundepræferencer38ellerlignende mellem forskellige områder.Der er ifølge Microsoft heller ikke væsentlige forskelle i den måde, som selska-bets kontorsoftware afsættes på i forskellige lande, herunder set ift. vilkår, licens-betingelser, afsætningskanaler etc. Microsoft peger videre på, at kontorsoftware istigende grad forhandles og distribueres via internettet, og at det globale udbud afdisse produkter derfor bliver ens verden over.Priserne for at anskaffe en kontorpakke kan i et vist omfang variere i forskelligegeografiske områder.39Microsoft oplyser dog, at selskabet anvender samme pris-

OSL har oplyst, at foreningen er enig i denne generelle betragtning, men at forbrugere må forventes at have stør-re tillid til ODF-baserede kontorpakker i de lande, hvor ODF og open source-kontorpakker omtales i offentlighe-den og anvendes af store efterspørgselsaktører, fx offentlige instanser.OSL har anført, at Microsoft udbyder versioner af sprog, der fortrinsvis anvendes i udviklingslande, til priser derer 60 pct. lavere end prisen på den engelske version i samme land, og at Microsoft tilskriver dette et ønske om atbegrænse udbredelsen af piratkopier, jf. følgende link: http://www.chinaeconomicreview.com/dailybriefing-/2008_12_09/Microsoft_slashes_software_prices.html.

liste i alle udviklede lande40, og at variationerne i priser mellem udviklede landederfor alene skyldes svingende valutakurser og prissætningen hos de lokale sel-skaber, som står for salget af Microsofts produkter.Ud over sådanne helt generelle forhold kan der være tale om særlige vilkår i kon-krete lande. OSL har fx oplyst, at det pga. særlige forhold i den britiske konkurs-lovgivning er muligt at forhandle brugte Microsoft Office licenser i UK.I Danmark er der ifølge OSL det særlige forhold, at offentlige indkøb koordineresi regi af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).41OSL peger i den for-bindelse særligt på, at de nuværende rammeaftaler mellem SKI og Microsoft inde-holder vilkår om mængderabatter.42Microsoft har oplyst, at selskabet ved salg til den offentlige sektor følger EU’s ud-budsregler. I Danmark sker salget iht. SKI-aftalerne, som er indgået efter EU-udbud, vha. enten selskabets Enterprise-aftaler, som dækker alle pc’ere hos enkunde, eller Select-aftaler, der kun gælder for et antal pc’ere hos kunden.Den offentlige sektor står for omkring 1/10 af de samlede anskaffelser af kontor-pakker i Danmark, jf. kapitel 5.

Microsoft har i denne forbindelse bl.a.oplyst følgende: “Microsoft’s pricing for our products in developed mar-kets such as the US and EEA/EFTA is subject to the same worldwide price list, except that due to exchange ratesprices based on currency rates may differ. Of course, pricing may vary subject to local promotions, as well as thefact that resellers set their pricing independently. Pricing in emerging markets may naturally vary from devel-oped markets, in part due to the higher incidences of piracy in such markets relative to developing markets. Thisbeing said, European customers can buy our products anywhere in the world at the price prevailing at the placeof purchase and use them in the EU, provided they comply with the specific conditions applicable to the licenseprogram they select.”Økonomistyrelsens Indkøbssekretariat, som arbejder på at opnå markante effektiviseringsgevinster ved fælleskoordinering indkøb i staten, har oplyst, at mens hele den offentlige sektor har mulighed for at benytte SKI-aftalen til køb af software (for derved at få afløftet en evt. udbudspligt og opnå visse rabatter), er statslige institu-tioner i centraladministrationen forpligtet til at benytte aftalen, såfremt de vælger software fra Microsoft, for der-ved at deltage i det statslige koordineringskøb, der giver hele staten en høj rabatsats.OSL har i den forbindelse oplyst, at Finansministeriet forhandlede en aftale med Microsoft med en klausul, derbetød, at statsinstitutioner lagde pres på hinanden for at opnå større samlede rabatter, og at der kun var afsat enuge til at tage statsinstitutionernes beslutninger om køb af Microsofts kontorpakker. Økonomistyrelsens indkøbs-sekretariat har hertil anført, at ”det er korrekt, at aftalen med Microsoft om statens koordineringskøb på SKI-aftalen blev lavet under et vist tidspres. I modsætning til de øvrige fællesstatslige indkøbsaftaler indeholder afta-len imidlertid ingen forpligtelse til at benytte en bestemt leverandør, og der er udelukkende tale om, at central-administrationen nu får en større rabat på de produkter, de i forvejen brugte. Øvelsen bestod helt banalt i at fåberegnet rabatten på baggrund af hele statens forbrug frem for det enkelte ministerium/styrelses forbrug.”

Andre forhold

OSL og Microsoft har ikke peget på yderligere forhold, som vurderes43at kunnehave betydning for fastlæggelsen af den geografiske udstrækning af markedet forkontorsoftware.

Samlet vurderingDet er på baggrund af ovenstående Konkurrencestyrelsens vurdering, at forholde-ne i Danmark ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene i de omkringliggendeområder, og at det relevante marked for kontorsoftware derfor er internationalt,måske globalt. Der er dog ikke ifm. denne rapport behov for en præcis afgræns-ning af udstrækningen af det internationale marked.44

4.3

AFGRÆNSNING AF MARKEDER I TILKNYTNING TILKONTORSOFTWARE

Ud over markedet for kontorsoftware er der også behov for at få overblik over dengeografiske udstrækning af andre markeder for produkter og ydelser, som har til-knytning til eller betydning for markedet for kontorsoftware.I det følgende er den geografiske udstrækning af de markeder for tilknyttede ydel-ser, som er afgrænset i kapitel 3, kort vurderet. Vurderingerne er holdt på detoverordnede og generelle plan45, idet der ikke til brug for denne undersøgelse erbehov for at gennemføre meget detaljerede og grundige analyser af den geografi-ske udstrækning af disse markeder.46Vurderingerne beror især på oplysninger, som Konkurrencestyrelsen har modtagetfra OSL og Microsoft om, hvorvidt der er væsentlige forskelle på de udbudte pro-dukter, versionerne heraf eller på de vilkår, udbuddet sker under i Danmark og an-dre lande.

Microsoft har peget på, at brugen af piratkopieret software er et generelt problem, og at 1 ud af 4 softwarepro-grammer installeret på danske pc’ere i 2007 var piratkopier, jf. en undersøgelse fra BSA, som kan findes påwww.bsa.org. Dette forhold synes dog ikke umiddelbart at have betydning for den geografiske markedsafgræns-ning.Der vil fx være behov for en meget præcis afgrænsning af det geografiske marked, når Konkurrencemyndighederskal træffe en konkret afgørelse, således at der er klart, hvilket område afgørelsen gælder for. Da denne undersø-gelse ikke udarbejdes mhp. konkurrenceretlig afgørelse, er der ikke behov for præcist at fastlægge den geografi-ske udstrækning af det internationale marked.Det indebærer, at det ikke kan udelukkes, at de geografiske markedsafgrænsninger ville falde anderledes ud,såfremt der blev foretaget mere grundige analyser. Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet vil derfor ikkeifm. med en evt. vurdering iht. bestemmelserne i konkurrencelovens være bundet af de her anført betragtningerom udstrækningen af de geografiske markeder.Se note 44.

Pc’ereI kapitel 3 udpeges markedet for pc’ere, som et af de områder, der kan have be-tydning for konkurrencen på kontorsoftware. Det skyldes, at Microsofts styresy-stem Windows efter Konkurrencestyrelsens oplysninger er præinstalleret på næ-sten alle pc’ere, som sælges i Danmark. I nogle tilfælde sælges kontorpakker ogsåsammen med pc’ere.Microsoft og OSL har oplyst, at der ikke er forskel på de pc’ere, som udbydes iDanmark og andre lande, og at der heller ikke er væsentlige forskelle på de vilkår,som pc’ere afsættes på.Det er på denne baggrund Konkurrencestyrelsens umiddelbare vurdering, at mar-kedet for pc’ere geografisk set er internationalt. Både OSL og Microsoft er enig i,at markedet for pc’ere er internationalt.

StyresystemerI kapitel 3 udpeges også markedet for styresystemer som et af de produktmarke-der, der kan have betydning for konkurrencen på markedet for kontorsoftware.Microsofts kontorpakker, der har en markedsandel på mindst 90 pct., kan kun an-vendes på to af de tre mest udbredte styresystemer til pc’ere.Både OSL og Microsoft har mht. styresystemer oplyst, at der ikke er væsentligeforskelle på produkter og vilkår i Danmark og andre lande. Microsoft har supple-rende oplyst, at styresystemer kan erhverves både som præinstalleret på pc’ere el-ler særskilt, og at alle pc-producenter frit kan vælge, om de vil installere Micro-softs eller konkurrerende styresystemer. Når styresystemet er præinstalleret, vare-tages supporten af pc-producenten og ikke af Microsoft.Det er på denne baggrund også Konkurrencestyrelsens umiddelbare vurdering, atdet geografiske marked for styresystemer er internationalt. OSL og Microsoft erenig i denne vurdering.

ServersoftwareBindinger mellem kontorsoftware og forskellige former for serversoftware som fxCMS-systemer47og kollaborationssoftware48kan også have betydning for konkur-

Content Managements Systems er betegnelsen for it-løsninger, som anvendes til at håndtere publiceringen afindhold på fx internettet.

rencen på kontorsoftware. Derfor er markedet for serversoftware i kapitel 3 udpe-get som et af de relevante markeder for tilknyttede ydelser.OSL og Microsoft har også her oplyst, at der ikke er forskel på serversoftware,som udbydes i Danmark og andre lande, og at der heller ikke er væsentlige for-skelle på de vilkår, som serversoftware afsættes på.Microsoft har desuden oplyst, at produktudbuddet af kollaborationssoftware eromfattende, og flere af de største globale softwareleverandører tilbyder produkterinden for denne kategori. Dette gælder bl.a. Microsoft, IBM, Oracle, SUN Micro-systems og andre. Dertil kommer, at der findes en række lokale leverandører afCMS-systemer og kollaborationssoftware i Danmark, så som Umbraco, Site-coreog andre, som både sælger i Danmark og i udlandet.Det er Konkurrencestyrelsens umiddelbare vurdering, at det geografiske markedfor serversoftware er internationalt. Microsoft og OSL er også her enig i, at mar-kedet er internationalt.

Anden softwareI kapitel 3 er der afgrænset et marked for anden software, som på forskellige må-der kan have tilknytning til kontorsoftware. Det kan fx være programmer til sags-og dokumenthåndtering, regnskab, porteføljestyring, projektrapportering, e-post,kalender samt fagsystemer, som bruger bestemte kontorpakkers programmer tilvisning og redigering af dokumenter, eller som anvender makroer og lignendefunktioner fra bestemte kontorpakker.OSL har her oplyst, at der for de fleste af disse andre programmer ikke er væsent-lige forskelle på produkter eller vilkår i Danmark og andre lande. Efter OSL’s op-fattelse er markederne for de fleste af disse produkter derfor internationale. Enundtagelse er dog ifølge OSL software til elektronisk sags- og dokumenthåndte-ring (ESDH), hvor der i Danmark er etableret fælles rammeaftale (FESD)49forisær offentlige myndigheders indkøb. Efter OSL’s opfattelse kan denne aftale ha-ve væsentlig indflydelse på konkurrenceforholdene i Danmark.48

Kollaborationssoftware er betegnelsen for programmer, som er designet til at fremme samarbejde, netværk, de-ling af information og viden mellem forskellige parter i et computernetværk. Det kan omhandle samarbejde (kol-laboration) mellem vidt forskellige programmer og systemer, fx epostsystemer, kalender- og mødesystemer, red-skaber til projektledelse, diskussionsgrupper etc. IT- og Telestyrelsen har peget på, at selv om denne forståelse afbegrebet ‘kollaborationssoftware’ er blevet brugt ved folketingets debat om V45 i april 2008, er denne brug afbetegnelsen ikke gængs. Sådanne integrationer mellem systemer omtales ofte i stedet som ‘middelware’, mens derved kollaborationssoftware - eller kollaborativ software - i almindelighed forstås software såsom Microsoft Sha-repoint og GoogleApps, som sætter mennesker i stand til at arbejde på samme produkt/projekt.FESD er en forkortelse for Fællesoffentlig Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystemer, som er en fælles-standard for ESDH-systemer. Efter udbud er der indgået en rammekontrakt med tre hovedleverandører til det of-fentlige iht. en fælles kravspecifikation.

IT- og Telestyrelsen har også peget på, at der i Danmark findes særlige software-systemer, herunder især dokumenthåndteringssystemerne under FESD og KMD’ssystemer. I andre lande findes tilsvarende systemer, som er specifikke ift. de på-gældende lande. IT- og Telestyrelsen peger derfor på, at problemstillingerne ombindinger mellem kontorsoftware og anden software således er de samme som iandre lande, men at den konkrete software i nogle tilfælde kan variere fra land tilland.Desuden har Microsoft peget på, at fag-, sags- og dokumenthåndteringssystemer,som udbydes af de fleste store softwareleverandører, ofte i høj grad er tilpassetlokale forhold, der gælder individuelt for kunden. Eksempelvis bygger KMD Sag,der benyttes i mange kommuner, på IBM’s Document Store. Det internationaleprodukt er således tilpasset lokale danske forhold og krav. ScanJour, som anven-des en del i staten, er baseret på en ORACLE database og platform men indehol-der også integration til Microsoft-produkter. Dette gælder også for mange regn-skabsprodukter, som er tilpasset dansk regnskabslovgivning. Microsoft finder detpå den baggrund rimeligt at antage, at programmer til sags- og dokumenthåndte-ring, regnskabsprogrammer og fagsystemer indeholder væsentlige forskelle set ift.udbuddet og versioner på markeder i andre lande.Det er på denne baggrund Konkurrencestyrelsens umiddelbare vurdering, at pro-blemstillingerne mht. bindinger mellem kontorsoftware og anden software er desamme internationalt, men at de dog i visse tilfælde kan omhandle software, somer specifikt knyttet til konkrete lande, herunder fx software som alene anvendes iDanmark.Når der er tale om software, som er specifik for det danske marked, vil det rele-vante geografiske marked derfor være Danmark. For anden software, hvor det erde samme produkter og de samme vilkår, som anvendes i andre lande, vil de geo-grafiske markeder derfor være internationale.

ServiceydelserI tilknytning til kontorpakker leveres ofte serviceydelser som fx support, uddan-nelse, implementering, drift og vedligeholdelse mv. Ifm. undersøgelsen af konkur-rencen på kontorsoftware er det derfor relevant at undersøge omfanget af/behovetfor tilknyttede serviceydelser samt at se på de samlede omkostninger ved valg afforskellige typer af kontorpakker.Både Microsoft og OSL har oplyst, at der ikke er væsentlige forskelle på service-ydelserne og vilkårene herfor i Danmark og andre lande. Efter Microsofts ogOSL’s opfattelse er det geografiske marked for serviceydelser i tilknytning til kon-torsoftware derfor internationalt.

Microsoft har dog supplerende oplyst, at serviceydelser typisk bliver solgt og leve-ret lokalt i de enkelte lande, men serviceleverandørerne vælger ofte at lade udvik-lingsarbejdet foregå i andre lande, end det land, hvor selve ydelsen leveres. IfølgeMicrosoft gælder det for serviceleverandører som IBM, CSC, Siemens, KMD etc.Det er Konkurrencestyrelsens opfattelse, at levering af serviceydelser ofte forud-sætter lokal tilstedeværelse. Fx forudsætter nogle serviceydelser, at leverandørentaler det lokale sprog (fx serviceydelser om uddannelse og lignende) eller rent fy-sisk hurtigt vil kunne være til stede og yde service (fx mht. implementering, driftog vedligeholdelse).Det er på denne baggrund Konkurrencestyrelsens umiddelbare vurdering, at detrelevante geografiske marked for nogle typer af serviceydelser vil være lokalt ogfx være Danmark, mens der for andre typer af serviceydelser vil være tale om in-ternationale markeder.

SammenfatningDet er sammenfattende Konkurrencestyrelsens vurdering, at de geografiske mar-keder for pc’ere, styresystemer og serversoftware er internationale.Der kan derimod ikke på forhånd afgrænses samlede geografiske markeder for an-den software og for serviceydelser. De relevante geografiske markeders udstræk-ning vil for nogle af softwareprodukterne og serviceydelserne være Danmark,mens det for andre produkter og ydelser vil være internationale markeder.

Kapitel 5Markedsbeskrivelse5.1INDLEDNINGI dette kapitel beskrives en række forhold, som har væsentlig betydning for kon-kurrencen på markedet for kontorsoftware og på markeder i tilknytning tilkontorsoftware.Selv om de fleste af disse markeder geografisk set er internationale, jf. kapitel 4,sættes i de følgende beskrivelser især fokus på den danske del af markederne. Nårder er adgang til oplysninger om fx udbydere, omsætning, markedsandele mv. påinternationalt plan, er disse dog også medtaget i beskrivelserne.Markedsbeskrivelserne omhandler især det primære marked for undersøgelserne,markedet for kontorsoftware. For de tilknyttede markeder er der alene udarbejdethelt overordnede markedsbeskrivelser, som kan bruges til vurdering af den betyd-ning, de tilknyttede markeder har for konkurrencen på markedet for kontorsoft-ware.

5.2

MARKEDET FOR KONTORSOFTWARE

I de følgende afsnit beskrives en række af de forhold, som har væsentlig betydningfor konkurrencen på markedet for kontorsoftware.Markedets størrelsePå markedet for kontorsoftware afsættes årligt ca. 1,25 mio. kontorpakker i Dan-mark og ca. 275 mio. kontorpakker på verdensplan.50Omsætningen på kontorpakker (dvs. betalingspakker) var i 2006 på ca. 800 mio.kr. i Danmark51og ca. 57 mia. kr. på verdensplan.52Microsoft stod for mere end98 pct. af omsætningen i såvel Danmark som på verdensplan.

505152

Konkurrencestyrelsens skøn er baseret på oplysninger fra Microsoft.Ifølge oplysninger fra Microsoft. Størstedelen af denne omsætning stammer fra Microsofts erhvervskundeaftaler(volumen aftaler), jf. nedenfor.Jf. Gartner Dataquest: Market Shares: Office Suites and DCC Software, Worldwide, 2005-2006.

Hertil kommer den indirekte omsætning ifm. gratispakker, hvor leverandørernesindtjening kommer fra salg af helhedsløsninger, serviceydelser, annoncer mv.,samt omsætning fra piratkopieret53software, som ifølge Microsoft har betydeligtomfang.Omsætningen på kontorsoftware udgør dog kun ca. 1,5 pct. af den samlede om-sætning på it-området i Danmark og ca. 0,7 pct. af samlede it-omsætning på ver-densplan.54Boks 5.1 indeholder oversigter over, hvordan it-udgifterne fordeler sig på forskel-lige kategorier. Udgifterne til kontorsoftware (1,5 pct.) udgør kun en beskeden an-del af danske virksomheders og myndigheders udgifter til software (22-26 pct.).

Boks 5.1: Udgifter til it i DanmarkDanske virksomheder med mindst 10 ansatte havde i 2006 it-udgifter på 37,4 mia. kr.,mens den offentlige sektors it-udgifter var på 6 mia. kr. i 2007. Hertil kommer mindrevirksomheders og forbrugeres it-udgifter. Den samlede omsætning på it-området er påca. 65 mia. kr. om året.It-udgifterne fordeler sig således:VirksomhederIt-serviceydelserSoftwareHardwareAndet it-udstyr47 %23 %20 %10 %Staten59 %22 %13 %5%Kommuner47 %26 %20 %6%

Den gennemsnitlige it-udgift pr. fuldtidsansat var i 2006 på ca. 35.000 kr. Det er de stør-ste virksomheder, som har de største it-udgifter. Virksomheder med over 100 ansatte harit-udgifter på i gennemsnit ca. 48.000 kr. pr. medarbejder, mens it-udgifterne i virksom-heder med under 100 ansatte ligger på 16.000-18.000 kr. pr. medarbejder.Anm.:Kilde:Udgifter til it-uddannelse er talt med under it-serviceydelser.Danmarks Statistik: Statistiske Efterretninger 2008:17: It-udgifter 2006/2007 (30. juni 2008).

5354

Dvs. kopier, som er fremstillet uden tilladelse fra rettighedshaveren.Omsætninger på det samlede it-område (hardware, software og it-serviceydelser) var ifølge IDC WorldwideBlack Book Query Tool, Version 3, 2008, på 65 mia. kr. i Danmark og ca. 8.250 mia. kr. på verdensplan i 2007.

Udbydere og produkterProduktudbuddet har udviklet sig betydeligt de seneste 15-20 år. I 1980'erne ogstarten af 1990’erne blev kontorprogrammer typisk udbudt som enkeltstående,selvstændige produkter. Blandt de mest almindelige produkter var tekstbehand-lingsprogrammet WordPerfect og regnearket Lotus 1-2-3.I løbet af 1990’erne begyndte en række softwareproducenter at udbyde kontorpro-grammer i sammenhængende pakker. Fordelene ved pakker var, at programmerneinden for pakken var så tæt integrerede, at det gav en ensartet brugeroplevelse, ogat det umiddelbart gav brugerne attraktive priser ift. enkeltvist køb af program-merne.I dag sælges kontorprogrammer næsten udelukkende i pakker. Efter Konkurrence-styrelsens oplysninger er det muligt at anskaffe fx Microsofts kontorprogrammerenkeltvis, men afsætningen heraf er dog så beskeden, at det reelt ikke har mar-kedsmæssig betydning.De væsentligste udbydere er følgende:

Tabel 5.1: Udbydere af kontorpakkerUdbyderKontorpakkeOverordnet beskrivelseBetalingspakker. I seneste version (Office2007 SP2) kan både OOXML og ODF an-vendes som produktionsformat.Gratispakke med ODF som produktionsfor-mat.Lavprispakke med ODF som produktionsfor-mat.Betalingspakke, designet til anvendelse påMac computer. Produktionsformatet er ikkebaseret på en åben standard.Betalingspakke. Produktionsformatet er ikkebaseret på åben standard.Internetbaseret gratispakke. Produktionsfor-matet er ikke baseret på åben standard.

Microsoft

Microsoft Office

Open sourceNovell

OpenOffice.orgOpenOffice.orgNovell EditioniWork

Apple

CorelGoogle

WordPerfect OfficeGoogleApps

IBM

SmartSuite ogSymphony

SmartSuite er betalingspakke, hvor produkti-onsformatet ikke er baseret på åben stan-dard, mens Symphony er gratispakke medODF som produktionsformat.Abonnementsordning for samlet open source løs-ning inkl. Linux styresystem, OpenOffice pakke medODF som produktionsformat, Firefox browser,Thunderbird e-mail mm.Lavprispakke med ODF som produktionsformat(OpenOffice pakker var i først omgang baseret påStar Office).Bredt udvalg af internetbaserede programmer, somer gratis for privatkunder og lavpris for erhvervs-kunder. Produktionsformatet er ikke baseret pååben standard.

Red Hat

Red Hat Enterprise Li-nux 5 Desktop

Sun Microsystems

Star Office

Zoho(AdventNet)Kilde:

Zoho

Baseret på oplysninger fra udbydernes hjemmesider på internettet samt Devoteams oversigt over kontor-pakker og formater, jf. tabel 6.3.55

Som det fremgår af tabel 5.1, anvender udbyderne en række forskellige forret-ningsmodeller mht. produktudbud, priser og vilkår. Nogle kontorpakker sælgessom betalingspakker, andre som lavprispakker, abonnementsordninger eller gra-tispakker.Ved betalingspakkerne er der tale om traditionelle forretningsmodeller, hvor pak-kerne udbydes på markedsvilkår, og hvor der typisk betales en licensafgift pr. bru-ger. Det er ikke tilfældet med gratispakkerne, som både udbydes som open sourceog af kommercielle selskaber. De kommercielle selskabers forretningsmodel erher at opnå indtjening på salg af produkter og tjenester i tilknytning til kontorpak-kerne.Kontorpakkerne er ofte tilgængelige i forskellige versioner og med forskelligeprogrammer i pakkerne til fx privat- og erhvervskunder. Kontorpakker kan, somdet fremgår nedenfor, erhverves på en række forskellige vilkår mht. fx abonne-

Microsoft har anført, at tabellen burde reflektere følgende udbyderes støtte til OOXML: ”OpenOffice.org (Versi-on 3.0+ has read support for OpenXML); Novell OpenOffice.org Novell Edition (read and write support forOpenXML); Corel WordPerfect (read support for OpenXML); GoogleApps (has just announced upload supportof OpenXML); and IBM (read support of OpenXML in version 1.3 and write support shortly after). Devoteam harudarbejdet en oversigt over, hvilke kontorpakker der har hvilke produktionsformater samt kan læse og skrivehvilke formater, jf. kapitel 6. Som det fremgår af denne oversigt, er Microsofts Office 2007 SP2 indtil videre deneneste kontorpakke, som kan anvende både ODF og OOXML som produktionsformat.

mentsordninger for opgraderinger til nye versioner og rabatter ifm. køb af flerekontorpakker eller køb af andre produkter fra samme leverandør.Kontorpakker afsættes til to forskellige typer af kunder:•

Privatkunder og små virksomheder, som typisk anskaffer kontorpakker enkelt-vis.Erhvervskunder, som anskaffer et antal pakker.

•

Efter Konkurrencestyrelsens oplysninger står privatkunder for ca. � og erhvervs-kunder for ca. � af de samlede anskaffelser af kontorsoftware. Erhvervskundernesanskaffelse af kontorpakker sker typisk iht. aftaler, som bl.a. indeholder bestem-melser om mængderabat.Da markedet for kontorsoftware, herunder også erhvervskundesegmentet, er præ-get af, at Microsoft står for langt hovedparten af den samlede afsætning, jf. afsnit-tet om markedsandele nedenfor, har Microsofts erhvervskundeaftaler i praksismeget stor markedsmæssig betydning. Microsofts system for erhvervskundeaftalerer derfor beskrevet i det følgende afsnit.Microsofts erhvervskundeaftalerOmkring to tredjedele56af alle kontorpakker afsættes i såvel Danmark som påverdensplan iht. Microsofts erhvervskundeaftaler. Og den langt overvejende del afMicrosofts salg til erhvervskunder foregår vha. tre aftaletyper57– Enterprise-aftaler, Select-aftaler og Open-aftaler – som beskrives nærmere nedenfor.Aftalerne giver mulighed for enten at købe (tidsubegrænsede licenser) eller at leje(tidsbegrænsede licenser) kontorpakker.Desuden er der mulighed for at abonnere på opgraderingsordninger, som giverkunden ret til at opgradere til nye versioner samt til en række ekstraydelser, her-under forskellige værktøjspakker til kundens it-afdeling, support, e-læring, træ-ningslektioner, ordning om kontorpakker til medarbejderes hjemmebrug, mulig-heder for at sprede betalingerne etc. Opgraderingsordninger skal tegnes på tids-

Microsoft har fremsendt en række konkrete oplysninger om markedsandele, priser og rabatprocenter mv., somselskabets har bedt Konkurrencestyrelsen behandle fortroligt. Disse oplysninger, som således er kendt af Konkur-rencestyrelsen, er i denne rapport alene omtalt i generelle vendinger som den her anvendte formulering.Herudover har Microsoft andre typer af erhvervskundeaftaler, som fx anvendes ift. uddannelsesinstitutioner ogtjenesteudbydere (service providere).

punktet for købet.58Hvis kunden på et tidspunkt vælger at opsige opgraderings-ordningen, vil kunden skulle købe en ny licens for på ny at kunne abonnere på op-graderinger.Den årlige pris for opgraderingsordningerne ligger på 29 pct. af købsprisen forkontorpakken. Hvis en kunde således forventer at fortsætte med at anvende enkontorpakke fra Microsoft, og kunden samtidig forventer at skifte til ny versionhyppigere end hvert 3.-4. år, vil det derfor samlet set være billigere for kunden atabonnere på opgraderingsordningen end at købe ny licens.Det er de samme aftaler, som også anvendes til køb af andre produkter fra Micro-soft (undtagen styresystemer), og der gives rabatter på det samlede køb indenfortre overordnede software-kategorier.59På alle aftalerne gives mængderabatter,hvor rabatprocenten bliver større, jo mere software der købes/lejes (eller jo flerepc’ere, der købes/lejes software til).Rent praktisk indebærer aftalerne, at kunden får adgang til produktnøgler, som kananvendes til installering af det ønskede antal Microsoft licenser for hver type afMicrosoft software. Kunderne skal herefter oplyse om og betale for det antal li-censer, som installeres. Det sker på lidt forskellige måder iht. de forskellige afta-ler. Men fælles for aftalerne gælder, at Microsoft på senere tidspunkter kan få kon-trolleret, om antallet af anvendte Microsoft-produkter svarer til antallet af købtelicenser.Aftalerne indeholder bestemmelser om, at kunden ikke må foretage ændringer ikontorpakken og heller ikke udlåne, udleje, overdrage eller videresælge kontor-pakken til tredjemand.

5859

Selv om aftalerne ikke omhandler salg af licenser til styresystemer, kan der under aftalerne tegnes opgraderings-ordning mht. styresystemer.I Open-aftalerne består de tre kategorier af produktlister for (1) Windows Desktop Operating Systems, (2) Officeog (3) CAL (Client Access Licenser), mens de tre kategorier i Select- og Enterprise-aftalerne er for (1) program-mer, (2) systemer og (3) servere. Microsoft har her supplerende oplyst, at “Each product is available on a stand-alone basis. Customers have the option, and exercise the option, to acquire products stand-alone. Volume dis-counts are thus calculated separately in each category and not combined (systems pool, applications pool, andservers pool). There is a programmatic discount for the platform (e.g., Windows Upgrade, Office and CoreCAL),but pricing is otherwise calculated separately.”

Selv om der er tale om standardaftaler, som Microsoft anvender over hele verden,indeholder aftalerne bestemmelser om fortrolighed, som pålægger kunden ikke atafsløre, hvilke vilkår, betingelser og krav aftalen indeholder.60Aftalerne mellem danske erhvervskunder og Microsoft er indgået med MicrosoftIreland og er derfor underlagt lovgivning i Irland.61Open-aftaleranvendes især ved anskaffelse af software til mellem 5 og 250pc’ere. Open-aftaler er de næstmest anvendte aftaler for erhvervelse af kontorpak-ker (efter Enterprise-aftalerne, jf. nedenfor).Open-aftaler kan anvendes til at købe eller leje software. Hvis softwaren købes, erder mulighed for at tilkøbe en abonnementsordning for opgraderinger, mens enopgraderingsordning er obligatorisk ved lejeaftaler. Ved leje af software giver af-talerne mulighed for, at kunden ved aftalernes udløb kan købe softwaren til enfordelagtig62pris.Aftaler, som udelukkende gælder køb af softwarelicenser, er 2-årige aftaler, hvorbetalingen sker hver gang, der købes software. Øvrige aftaler er 3-årige og medbetalingen spredt over aftaleperioden.Der ydes som nævnt mængderabatter. Rabatspændet mellem laveste og højesteprocentsatser er dog beskedent ved køb på Open-aftaler. Der gives derimod bety-delige ekstrarabatter, hvis kunden køber både kontorpakker og opgraderingsord-ninger til alle pc’ere i kundens virksomhed (company-wide-rabat). Og der givesogså yderligere rabatter, når kunden køber Microsofts software fra alle de treoverordnede produktkategorier for styresystemer, kontorpakker og klientadgangs-licenser (platformrabat).Support er ikke inkluderet i Open-aftaler.

Microsoft har hertil anført, at ”The standard agreements are not subject to confidentiality, only the specific pric-ing terms, which is to protect the privacy of Microsoft’s customers.” De aftaler, Konkurrencestyrelsen har haftadgang til (og hvor selve aftalerne ikke indeholder oplysninger om priser), har dog bestemmelser om fortrolig-hed, som går videre end det af Microsoft anførte. Der fremgår således fx følgende formulering i aftalerne om for-trolighed: ”I det omfang gældende lovgivningen gør det muligt, er vilkårene og betingelserne i nærværende aftalefortrolige. Ingen af parterne vil afsløre sådanne vilkår og betingelser, eller indholdet af diskussioner, der førte tildem, til tredjeparter …”Konkurrencestyrelsen har spurgt Microsoft om, hvorfor aftalerne med danske erhvervskunder er indgået medMicrosoft Ireland, samt hvilken betydning dette har for kunderne og for Microsoft. Microsoft har oplyst, at allekunder i EU indgår aftaler med Microsoft Ireland, og at det skyldes ønsket om at behandle alle kunder i EU enssamt af omkostningsmæssige årsager. Ifølge Microsoft har det ingen betydning for kunderne.Prisen fastsættes (lige som øvrige priser) af mellemhandleren, men Microsoft oplyser dog i aftalen, at mellem-handlerens pris hos Microsoft vil svare til 1,75 gange den årlige lejepris.

Selv om Microsoft har fastlagt alle betingelser (inkl. standardrabatter) for afsæt-ningen iht. Open-aftalerne, sker den konkrete handel via en mellemhandler (gros-sist/distributør). Mellemhandleren udfører opgaver om rådgivning af kunderne ogfastsætter kundernes priser før rabat.Select-aftalerkan anvendes ved køb af software til mere end 250 pc’ere. Aftaler-ne, som er 3-årige, giver kunden mulighed for løbende justeringer i antallet af Mi-crosoft-licenser. Select-aftalerne anvendes i mindre omfang end Enterprise- ogOpen-aftalerne, men Microsoft afsætter dog efter Konkurrencestyrelsens oplys-ninger flere kontorpakker iht. Select-aftaler end alle Microsofts konkurrenter af-sætter tilsammen.Select-aftaler kan anvendes til enten køb af softwarelicenser eller til køb af li-censer sammen med en opgraderingsordning. Opgraderingsordningen omfatter iSelect-aftalerne en samlet ordning for alle produkter indenfor hver af produkt-grupperne (1) programmer, (2) systemer og (3) servere. Betalingerne sker ud fraårlige estimater for, hvor mange pc’ere softwaren forventes anvendt på.På Select-aftalerne er rabatspændet mellem laveste og højeste procentsatser væ-sentligt større end på Open-aftalerne. Når en kundes samlede køb er så stort, atkunden kan opnå den højeste rabat, vil priserne pr. kontorpakke derfor være bety-deligt lavere end de priser, som kunder med laveste rabatprocent skal betale.Rabatskalaen er baseret på et system, hvor kunden opnår points for hver anskaffel-se. Fx giver køb af en kontorpakke 2 point, et opgraderingsabonnement 2 point ogen Windows Server 15 point årligt. Rabatskalaen er fordelt på 3 forskellige puljerfor (1) styresystemer, (2) servere og (3) programmer (herunder kontorsoftware).Skalaen for hver pulje ser således ud:

Tabel 5.2: Rabatskala i Select-aftalerNiveauABCDKilde:

Min. points pr. år500 points4.000 points10.000 points25.000 pointsBasispris

Rabat

Rabat ift. basisprisStørre rabat ift. basisprisBetydelig rabat ift. basispris

Konkurrencestyrelsens forståelse af rabatskala i Microsofts Select-aftaler.

Rabatten fastsættes årligt. Første gang kan det ske ud fra enten en prognose ellerden faktiske bestilling. De følgende år justeres rabatten ift. den faktiskekøbsmængde.Ligesom for Open-aftalen sker den konkrete handel iht. Select-aftalen via en mel-lemhandler (grossist/distributør). Mellemhandleren varetager opgaver om rådgiv-ning af kunden samt fastsættelse af kundens priser før rabat.Enterprise-aftaler:Enterprise-aftalerne er 3-årige og kan anvendes ved køb ellerleje af software til mere end 250 pc’ere. Enterprise-aftalerne er de klart mest an-vendte aftaler for køb af kontorsoftware.Aftalerne giver løbende mulighed for justeringer i antallet af licenser. I denne afta-le knyttes betalingen ikke til det helt konkrete antal Microsoft-licenser, men i ste-det til antallet af pc’ere hos kunden. Det giver færre optællinger og registreringeraf licenser, lavere administrationsomkostninger hos Microsoft og derfor laverepriser end i Select-aftalen. En opgraderingsordning er inkluderet i prisen.Ligesom på Select-aftalerne er der på Enterprise-aftaler betydelig forskel mellemlaveste og højeste rabatprocent, som opgøres for kundens samlede køb. Desudener de priser, som rabatterne udregnes ift., lavere på Enterprise-aftalerne. Rabatska-laen ser således ud:

Tabel 5.3: Rabatskala i Enterprise-aftalerNiveauABCDKilde:

Kriterium250 pc’ere2.400 pc’ere6.000 pc’ere15.000 pc’ere

RabatBasispris (lavere end på Select)Rabat ift. basisprisStørre rabat ift. basisprisBetydelig rabat ift. basispris

Konkurrencestyrelsens forståelse af rabatskalaen i Microsofts Enterprise-aftaler.

Rabatprocenten fastsættes for hele aftaleperioden ud fra omfanget af den førstebestilling – dvs. hvis der fx i den første bestilling købes kontorpakker til 5.000pc’ere, gælder rabatniveau B i hele aftaleperioden, uanset om der efterfølgendekøbes kontorpakker til fx yderligere 2.000 pc’ere.

Herudover kan der på Enterprise-aftalerne ligesom på Open-aftaler63opnås ekstra-rabatter, når kunden køber Microsofts software fra alle de tre overordnede pro-duktkategorier for programmer, systemer og servere (platformrabat).Microsoft står selv for alt salg direkte til kunderne under Enterprise-aftalerne.64MarkedsandeleOpgørelse af markedsandele foretages normalt ud fra tal for afsætningen i mæng-der eller værdi (omsætning). Typisk vil en opgørelse på baggrund af mængder væ-re relevant at anvende, når der er tale om homogene produkter, mens en opgørelseud fra udbydernes omsætning benyttes ved mere differentierede produkter.På markedet for kontorsoftware vil en opgørelse af markedsandele ud fra udby-dernes omsætning ikke kunne give et retvisende billede, idet udbyderne anvenderforskellige forretningsmodeller for betalingspakker, lavprispakker og gratispakker.I givet fald ville udbydere af gratispakkers indtjening på andre ydelser som fx ser-viceydelser eller annoncer skulle medregnes. Efter Konkurrencestyrelsens oplys-ninger er der ikke foretaget sådanne opgørelser, og det vil i praksis også være van-skeligt at afgøre, hvor stor en andel indtjeningen på andre ydelser, der i givet faldskulle medregnes som omsætning på kontorsoftware.Markedsandelene burde derfor i stedet opgøres ud fra det faktiske antal af kontor-pakker, som udbyderne afsætter, og som kunderne anvender.65Der foreliggerimidlertid heller ikke konkrete opgørelser herfor.Konkurrencestyrelsen må derfor foretage et skøn over markedsandele på baggrundaf de oplysninger, som Konkurrencestyrelsen har kendskab til.Det er styrelsens skønsmæssige vurdering, at Microsoft har en markedsandel påmindst 90 pct. på markedet for kontorsoftware såvel i Danmark som på verdens-plan. Dette skøn er for andelen af de afsatte licenser til kontorpakker og er bl.a.baseret på de oplysninger, som styrelsen har modtaget ifm. med en spørgeskema-undersøgelse, jf. nedenfor, styrelsens oplysninger om markedet i øvrigt (fx om ud-

636465

Platformrabatten ydes blandt Open-aftalerne dog kun på Open Value aftalen.Ifølge OSL er der dog ofte også en Microsoft Large Account Reseller involveret i handlen.Mht. gratispakker og internetpakker må det antages, at en række af de kunder, som har downloaded en gratispak-ke eller er blevet oprettet som bruger af en gratis internetbaseret pakke, efter at have afprøvet de pågældendepakker vælger ikke at anvende disse pakker som deres primære kontorpakke. Disse kunder bør principielt ikkemedtælles, hvis der skal opgøres retvisende markedsandele for afsætningen og anvendelsen af kontorpakker.

bredelsen og anvendelsen af OpenOffice mv.), og at Microsoft står for mere end98 pct. af omsætningen på salg af kontorpakker.66Microsoft har således en meget dominerende markedsposition. Denne meget do-minerende markedsposition har Microsoft haft i en årrække, hvor Microsofts kon-torpakker har været baseret på proprietære formater. Der ses dog nogle tendenser imarkedet, som indikerer, at Microsofts markedsstyrke vil kunne aftage i denkommende periode. Fx er den seneste version af Microsofts kontorpakke baseretpå åbne dokumentformater, og Microsoft er gennem de seneste år blevet udsat foret stigende konkurrencepres fra både gratispakker og internetbaserede kontorpak-ker. Dette konkurrencepres vil kunne forstærkes fremover, fx i lyset af den nuvæ-rende finanskrise hvor mange kunder har skærpet fokus på omkostninger.KunderSom anført ovenfor kan kunderne opdeles i to overordnede grupper – privatkunderog erhvervskunder.Opdelingen tager udgangspunkt i, at der er forskellige vilkår for disse to kundety-per ifm. med køb af betalingspakker. Privatkunder (og små virksomheder) anskaf-fer normalt kontorpakker enkeltvis. Erhvervskundernes anskaffelser sker derimodtypisk ved indgåelse af aftaler af flere års varighed med muligheder for mængde-og kombinationskøbsrabatter, jf. ovenfor.Privatkunders (inkl. små virksomheder) anskaffelse af kontorpakker sker normaltpå en af følgende måder:67••

Samtidig med køb af pc (som tilkøb).Via arbejdsgivers erhvervskundeaftale, som giver medarbejdere mulighed forat få kontorpakke til hjemme-pc på fordelagtige vilkår.68Ved køb i almindelige detailhandel.Ved download fra internettet.Ved direkte anvendelse af internetbaseret kontorpakke på internettet.

•••

666768

Jf. Gartner Dataquest: Market share: Office Suites and DCC Software, Worldwide, 2005-2006.Hertil kommer piratkopieret software.Ifølge svarene i Konkurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse er det mere end halvdelen af erhvervskunderne,som har en sådan aftale med Microsoft, hvor priserne efter styrelsens oplysninger ligger på 200-300 kr. Medar-bejderordningen er en del af den opgraderingsordning, som enten er en inkluderet del af, eller som kan anskaffessom tilkøb til Microsofts erhvervskundeaftaler.

For erhvervskunderne sker langt størstedelen af anskaffelserne ved indgåelse afaftaler, når der er tale om betalingspakker. For gratispakker sker anskaffelsen påsamme måde som for privatkunderne, dvs. via download fra internettet eller vedanvendelse af internetbaserede kontorpakker.Visse erhvervskunder vil i nogle situationer kunne opnå lidt bedre vilkår end deøvrige erhvervskunder. Det gælder især for de allerstørste kunder og for nogle ud-dannelsesinstitutioner.I Danmark opnår statslige institutioner således lidt bedre rabatter end de fleste an-dre erhvervskunder. Det skyldes, at offentlige myndigheders indkøb af kontorpak-ker koordineres af Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S, som på bag-grund af en udbudsprocedure har indgået rammekontrakt om levering af kontor-pakker fra Microsoft. Iht. denne kontrakt sker der en koordinering af alle statsligeinstitutioners køb, således at det samlede statslige indkøb danner baggrund for be-regningen af mængderabatten. Efter Konkurrencestyrelsens oplysninger foretagerkommunerne ikke en tilsvarende koordinering, og kommunale institutioner betalerderfor mere for Microsofts kontorpakker end statslige institutioner.Ud over at de største erhvervskunder kan opnå bedre vilkår end mindre kunder, vilinstitutioner på uddannelsesområdet også i nogle situationer kunne opnå fordelag-tige vilkår. Det skyldes, at uddannelsesområdet udgør et strategisk vigtigt områdefor udbydere af kontorpakker. Når elever anvender en bestemt kontorpakke i stu-dietiden, antages de at være mere tilbøjelige til senere at anskaffe den samme kon-torpakke som privat- eller erhvervskunde. Ved at levere til uddannelsesinstitutio-ner kan udbyderne således få markedsført og afprøvet deres kontorpakker i praksisaf mulige fremtidige kunder. Derfor kan uddannelsesinstitutioner ofte opnå merefavorable vilkår end andre kunder.69Erhvervskunders valg af kontorpakkerPå et marked med velfungerende konkurrence vil kunder vælge mellem produk-terne ud fra kundernes ønsker mht. fx kvalitet, funktionalitet og pris. På markeder,hvor konkurrencen ikke er så velfungerende, vil der derimod typisk være be-grænsninger i enten kundernes valgmuligheder eller i kundernes muligheder for atbasere valget alene på ønsker om kvalitet, funktionalitet og pris.69

OSL har i denne forbindelse anført, at Microsoft både anvender lavere priser ift. uddannelsesinstitutioner oggiver uddannelsesinstitutioner mulighed for (på fordelagtige vilkår) at købe retten til at distribuere Microsoftsprogrammer til de studerende. Microsoft har hertil anført, at i ”software-branchen er priserne justeret for at gøresoftware tilgængelig for budgetbegrænsede skoler, der har begrænsede ressourcer til at betale for software. Der-for tilbyder alle leverandører, herunder Microsoft, billigere priser ift. den kommercielle sektor. Microsofts størstekonkurrenter, herunder IBM, Oracle, Google, SunMicrosystems, Adobe, Corel, RedHat Linux, Fronter, Its'Lear-ning og Novell tilbyde betydelige rabatter eller gratis tilbud til akademiske kunder. I denne henseende er Micro-soft's akademiske tilbud på ingen måde enestående ift.sine konkurrenter. Betingelserne er i overensstemmelsemed praksis i branchen, og nødvendige for at gøre software tilgængelig for skoler, studerende og lærere.”

Konkurrencestyrelsen har til brug for denne rapport gennemført en spørgeskema-undersøgelse af de forhold, som har væsentlig betydning for erhvervskunders valgaf kontorpakke. Spørgeskemaerne er udsendt til 100 tilfældigt udvalgte erhvervs-kunder samt til 20 erhvervskunder, som konkret efter Konkurrencestyrelsens op-lysninger skulle have skiftet leverandør af kontorpakke inden for de seneste 5 år.Konkurrencestyrelsen har modtaget svar på spørgsmålene herom fra 58 af de 100tilfældigt udvalgte erhvervskunder og 10 af de 20 kunder, som skulle have skiftetkontorpakke. Kriterierne for udvælgelsen af respondenter samt resultaterne afspørgeskemaundersøgelsen er beskrevet i bilag 1 til denne rapport.Erhvervskundernes svar på spørgsmålene om, hvilke forhold der har væsentlig be-tydning for valg af kontorpakke, fremgår af følgende oversigt:

Tabel 5.4: Forhold, som har væsentlig betydning, når er-hvervskunder skal vælge kontorpakkeHvilke forhold har væsentlig betydningifm. valg af kontorpakke?Kvalitet og funktionalitetDen samlede pris for helhedsløsningenTekniske forholdPraktiske forholdPrisen for kontorpakkenPåvirkning af konkurrenceforholdAndetNote 1:

Ja-svar(uvægtet)82 %76 %68 %59 %59 %37 %16 %

Ja-svar(vægtet)77 %95 %56 %65 %64 %81 %49 %

Vigtighed(skala fra 1-5)4,33,83,43,13,02,12,0

Note 2:

Note 3:Kilde:

Svarmuligheden for spørgsmålet om påvirkning af konkurrenceforhold var i spørgeskemaet formuleretsåledes: ‘Ønske om påvirkning af konkurrenceforhold mv. (fx mht. produktudbud, anvendelse af åbnestandarder el. lign)?’, jf. bilag 1.Procenten for de uvægtede ja-svar er opgjort som et gennemsnit ift. samtlige besvarelser af spørgsmålet.Procenten for de vægtede ja-svar er opgjort ud fra, hvor mange licenser til kontorpakker respondenternehar anskaffet.Kunderne har angivet vigtighed på skala fra 1-5, hvor 1 er uden betydning og 5 er højeste vigtighed.Opgørelsen er foretaget som et uvægtet gennemsnit.Konkurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse (bilag 1).

Som det fremgår af tabellen, er der en række forskellige forhold, som har væsent-lig betydning for kundernes valg af kontorpakke.Det forhold, som har størst vigtighed, og som har væsentlig betydning for de flestekunder, er kontorpakkens kvalitet og funktionalitet. Kunder lægger således storvægt på forhold som fx, at kontorpakken indeholder bestemte funktioner, er sik-ker, pålidelig, let at anvende, forøger effektiviteten og lignende.Dernæst ser kunderne på den samlede pris for helhedsløsningen (‘total cost of ow-nership’) – dvs. en samlet vurdering af prisen for både kontorpakken og de for-skellige former for følgeomkostninger, der kan være ifm. et skift af kontorpakke.Sådanne følgeomkostninger kan fx være omkostninger til implementeringer i virk-somhedens it-miljø, omkostninger til konsulentydelser, uddannelse af personale,support mv.70Det kan i øvrigt konstateres her, at den samlede pris for helhedsløs-ningen er det forhold, som opnår den højeste procent af de vægtede ja-svar. Vægt-ningen er foretaget ud fra, hvor mange licenser til kontorpakker, respondenterneaftager. Det er derfor især de største aftagere af kontorpakker, som vurderer prisenfor helhedsløsningen som væsentlig.De to forhold, som vurderes af størst betydning, er således de typiske ønsker mht.kontorpakkernes kvalitet og pris. Dette kunne umiddelbart ses som tegn på, atkonkurrencen er velfungerende.Men 60-70 pct. af kunderne fremhæver også tekniske og praktiske forhold somhavende væsentlig betydning for valget af kontorpakke. Disse kunder er blevetbedt om at konkretisere, hvilke tekniske og praktiske forhold det drejer sig om.Svarerne herpå fremgår af tabel 5.5 (tekniske forhold) og 5.6 (praktiske forhold):

OSL har anført, at kunders omkostninger ved skift af kontorpakke er betydelige og stigende med tiden. OSL hen-viser i denne forbindelse til rapporter fra Rambøll Management fra april 2007, som kan findes påhttp://www.itst.dk/arkitektur-og-standarder/Standardisering/Aabnestandarder/baggrundsrapporter/okonomiske-konsekvensvurderinger-vedr-abne-standarder-1.

Tabel 5.5: Tekniske forholdHvilke tekniske forhold har væsentligbetydning for valg af fremtidig kontorpakke?Behov for, at kontorpakken kan integreresmed virksomhedens øvrige it-systemer?Behov for konvertering af eksisterendedokumenter til format i ny kontorpakke?Behov for tekniske justeringer ivirksomhedens it-miljø?Mulighederne for at få teknisk support mv.?Behov for udvidelser af kontorpakkens funktionermed tredjepartsprodukter (add-ins)?Andet?Note:

Ja-svar(uvægtet)96 %

Ja-svar(vægtet)99 %

65 %

67 %

52 %46 %35 %4%

75 %84 %31 %1%

Kilde:

Spørgsmålene er kun stillet til de 70 pct. af respondenterne i undersøgelsen, som har oplyst, at tekniskeforhold har væsentlig betydning ifm. valg af kontorpakke. Svarprocenterne i tabellen er derfor også ud-regnet ift. disse 70 pct.Konkurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse (bilag 1).

Blandt de tekniske forhold lægges således især vægt på samspillet med virksom-hedens øvrige it-systemer samt spørgsmål om konverteringer af eksisterende do-kumenter. Problemstillingen om samspillet med øvrige it-systemer gennemgåsnærmere i kapitel 7 om tekniske bindinger, mens spørgsmålet om konverteringbehandles i kapitel 6 om interoperabilitet.

Tabel 5.6: Praktiske forholdHvilke praktiske forhold har væsentlig betydningfor valg af fremtidig kontorpakke?Behov for at udveksle dokumenter med virksomhe-dens kunder og samarbejdspartnere uden tab afdata eller lign. forhold?At virksomhedens personale skal anvende en an-den kontorpakke (og evt. uddannes heri)?Andet?Note:

Ja-svar(uvægtet)

Ja-svar(vægtet)

78 %

71 %

60 %

68 %

20 %

44 %

Kilde:

Spørgsmålene er kun stillet til de 61 pct. af respondenterne i undersøgelsen, som har oplyst, at praktiskeforhold har væsentlig betydning ifm. valg af kontorpakke. Svarprocenterne i tabellen er derfor også ud-regnet ift. disse 61 pct.Konkurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse (bilag 1).

Det væsentligste praktiske forhold omhandler også en problemstilling vedr. inter-operabilitet, nemlig behovet for at kunne udveksle dokumenter med virksomhe-dens kunder og samhandelspartnere. Desuden har praktiske overvejelser om, atvirksomhedens personale ved leverandørskift vil skulle anvende en anden kontor-pakke og evt. uddannes heri, væsentlig betydning.Når der er så stor en andel af kunderne, som oplyser, at sådanne forhold har væ-sentlig betydning for valg af kontorpakke, kan det formentlig opfattes som udtrykfor, at tekniske og praktiske forhold i praksis opleves at påvirke kundernes valg oggøre det sværere at skifte kontorpakke.AdgangsbarriererI konkurrenceanalyser ses der ofte på, om der findes barrierer, som gør det sværtfor nye aktører at komme ind på markedet.På markedet for kontorsoftware er der gennem de seneste år kommet flere nye ak-tører til, fx OpenOffice og Google. Der er derfor ikke tale om absolutte markeds-barrierer, som gør det umuligt at komme ind på markedet.Udviklingen viser imidlertid, at de nye aktører gennem de seneste 10 år har haftmeget svært ved for alvor at vinde markedsandele fra markedets dominerende ud-byder, Microsoft.Der kan være mange forskellige grunde til, at en udbyder er i stand til at oprethol-de en dominerende markedsposition gennem længere tid. Det kan fx skyldes, atden dominerende udbyder har bedre produkter end konkurrenterne, er mere effek-

tiv og har lavere priser osv. Men det kan også skyldes forskellige former for mar-kedsbarrierer.På markedet for kontorsoftware er der følgende typer af barrierer:••••

Netværkseffekter.Store udviklingsomkostninger.Tekniske barrierer.Praktiske barrierer for leverandørskift.

En væsentlig barriere for at komme ind på markedet for kontorsoftware er, at mar-kedet er præget af netværkseffekter. Ved netværkseffekter forstås en situation,hvor værdien af et produkt bliver større, desto flere brugere der anvender detsamme produkt, jf. den mere udførlige omtale af netværkseffekter i kapitel 9.Markedet for kontorsoftware har været og er fortsat, som det fremgår af kapitel 6,præget af problemer mht. tab af data og formatering, når der udveksles dokumen-ter mellem forskellige kontorpakker (interoperabilitetsproblemer). Hvis brugernehar behov for at udveksle dokumenter, kan det kun ske uden problemer, hvis bru-gerne anvender samme kontorpakke. Da mere end 90 pct. af kunderne anvenderkontorpakker fra Microsoft, gør tilstedeværelsen af interoperabilitetsproblemer ognetværkseffekter det derfor svært for Microsofts konkurrenter at vinde markeds-andele.71En anden barriere for at komme ind på markedet for kontorsoftware er, at der ermeget store omkostninger ved udviklingen af en ny kontorpakke. Alle udbyderepå markedet er (med en enkelt undtagelse) store internationale koncerner, som og-så udbyder andre it-produkter. Undtagelsen er OpenOffice, som udbydes somopen source produkt. Udgangspunktet for OpenOffice er dog også udviklet af enaf de store koncerner, Sun Microsystems.Selv om betydelige kapitalkrav ifm. udviklingen af en ny kontorpakke som ud-gangspunkt må vurderes at udgøre en barriere for adgangen til markedet, udgørdet dog i praksis ikke et større problem, idet udbyderne typisk er større internatio-nale it-virksomheder, som kan få dække de store udviklingsomkostninger gennemafsætningen på et stort internationalt marked.

Microsoft har i denne forbindelse anført følgende: ”Microsoft believes, however, that the DCA understates Mi-crosoft’s industry-leading efforts to promote interoperability and reduce such barriers, by fully documenting itsformats, APIs and specifications (including implementation notes). Microsoft’s interoperability efforts and sup-port for file formats is explained in detail in its submission to the DCA on February 23, 2009 (Background on Mi-crosoft’s Interoperability Efforts and Support of File Formats), and notes that most of Microsoft’s efforts are notcaptured in this report.” Det pågældende dokument kan ses på http://download.microsoft.com/documents/UK-/Danmark/office/Background_on_Interoperability_FINAL.pdf.

En tredje barriere for adgangen til markedet er af teknisk karakter. Det kræver be-tydelige tekniske kundskaber at kunne udvikle en ny kontorpakke. Desuden er deren række tekniske udfordringer i at kunne få en ny kontorpakke til at fungere isamspil med andre formater, it-systemer og produkter, sådan som det forventes afmarkedet. I kapitel 6 og 7 nedenfor er der sat fokus på netop sådanne tekniskespørgsmål om bl.a. interoperabilitet mellem forskellige kontorpakker samt tekni-ske bindinger mellem kontorsoftware og anden software mv.En fjerde barriere kan være forhold, som gør det vanskeligt eller omkostningsfyldtfor kunderne at skifte leverandør. Hvis der findes sådanne barrierer på et marked,vil dette gøre det sværere for nye udbydere at komme ind på markedet. Barriererfor leverandørskift kan fx skyldes praktiske og tekniske forhold.Blandt de praktiske forhold kan fx nævnes, at et leverandørskift kan give omkost-ninger til uddannelse af kundens medarbejdere i anvendelsen af den nye kontor-pakke, at kunden har opbygget meget store/komplicerede regnearksmodeller i dennuværende kontorpakke, eller der er særlige behov for at kunne udveksle doku-menter med kunder eller samarbejdspartnere vha. bestemt kontorpakke, således attab af data eller lignende undgås.Tekniske barrierer for leverandørskift kan fx omhandle integrationen mellem kon-torpakken og kundens øvrige it-miljø (fx at systemintegration i en ESDH-løsning72kun er baseret på anvendelse af Microsoft Office) eller konvertering afeksisterende dokumenter til den nye kontorpakkes format.En række af disse forhold er beskrevet ovenfor i afsnittet om resultaterne fra Kon-kurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse samt i kapitel 6-8 nedenfor vedr.tekniske og juridiske problemstillinger.I denne forbindelse skal det fremhæves, at den stigende anvendelse af åbne stan-darder og en større åbenhed om tekniske dokumentation mv. gennem de seneste århar betydet en klar reduktion i de tekniske barrierer, som må forventes at kunnebidrage til skabe større konkurrence på markedet for kontorsoftware. En rækkeudbydere af kontorpakker fremhæver således i markedsføringen, at deres kontor-pakker er kompatible med andre kontorpakker baseret på doc, OOXML ellerODF.Sammenfattende må det konstateres, at markedet for kontorsoftware er præget afen række markedsbarrierer,73som gennem de seneste 10-15 år har gjort det svært

7273

ESDH er en forkortelse for elektronisk sags- og dokumenthåndtering.Denne vurdering om, at markedet er præget af betydelige adgangsbarrierer, deles af fx Gartner, jf. GartnerDataquest: Market Shares: Office Suites and DCC Software, EMEA, 2005-2006, afsnit 4-2.

for nye aktører at vinde markedsandele fra markedets dominerende udbyder, Mi-crosoft. Der ses dog også tegn på, at nogle barrierer bliver mindre, og at det evt.kan medvirke til at skabe mere konkurrence fremover.MarkedsinformationDet kan desuden have betydning for kundernes muligheder for at skifte leveran-dør, om der findes lettilgængelig og sammenlignelig information om udbuddet afprodukter, priser, kvalitet og valgmuligheder.Generelt er de væsentligste oplysninger om kontorpakker fra forskellige leveran-dører tilgængelige på udbydernes hjemmesider på internettet. På disse hjemmesi-der er der oplysninger om pakkerne, hvilke programmer de indeholder, hvilkeformater de understøtter, nye funktioner i de enkelte programmer, priser for for-skellige udgaver af pakkerne osv.Der foreligger således lettilgængelig information på overordnet og generelt niveauom produktudbud og priser. Som udgangspunkt burde manglende information omvalgmuligheder mv. derfor ikke være en barriere for at kunne skifte kontorpakke.Denne vurdering gælder generelt for alle udbydere, men ikke ift. Microsofts er-hvervskundeaftaler.OSL har anført, at oplysninger om licensvilkår og tekniske forhold er af stor be-tydning for kundernes overvejelser om evt. leverandørskift. Samlede vurderingerom kvalitet, priser, licensvilkår mv. er meget ressourcekrævende for kundernepga. emnets tekniske karakter og Microsofts komplicerede pris- og licensstrategi.En række af de forhold, som OSL her peger på, gennemgås i kapitel 7-8, hvor derer fokus på tekniske og juridiske forhold, der kan have betydning for kundernesovervejelser om at skifte kontorpakke.Microsoft har anført, at virkningerne af selskabets system for erhvervskundeaftalerer, at kunderne får meget fleksible muligheder for at vælge produkter og løsnin-ger.74Konkurrencestyrelsen har ifm. gennemgangen af Microsofts system for erhvervs-kundeaftaler kunnet konstatere, at der som anført af OSL er tale om et megetkomplekst aftalesystem, som det er svært at sætte sig ind i. Det er ikke umiddel-bart muligt at få adgang til og indsigt i Microsofts almindelige standardaftaler,som anvendes verden over, idet aftalerne indeholder bestemmelser om fortrolig-74

Microsoft har bl.a. anført følgende: “Microsoft’s volume licensing programs offer customers maximum flexibilityin exercising choice and a range of options how to acquire and license product. In this regard, choice should notbe viewed as a negative, as it provides customers the freedom to license software under a range of options thatbest suit the customers’ needs.”

hed. Kompleksiteten i systemet illustreres af, at Microsoft har oplyst, at aftalesy-stemet er så komplekst og indeholder så mange forskellige prispunkter, at det ikkeer muligt at fremkomme med oplysninger om fx udviklingen i gennemsnitlige pri-ser for standardprodukter eller lignende.Det er på denne baggrund Konkurrencestyrelsens umiddelbare vurdering, at dergenerelt foreligger lettilgængelig information på overordnet og generelt niveau omproduktudbud og priser, men at denne vurdering ikke gælder for Microsofts er-hvervskundeaftaler.LeverandørskiftDet er Konkurrencestyrelsens vurdering, at der gennem de seneste år kun har væ-ret få erhvervskunder i Danmark, som har skiftet kontorpakke.Microsoft har således efter Konkurrencestyrelsens oplysninger gennem en årrækkehaft en markedsandel på over 90 pct. Fastholdelsen af en så høj markedsandel gi-ver et klart fingerpeg om, at der kun kan være ganske få procent af kunderne, derhar skiftet fra en udbyders kontorpakke til en anden udbyders kontorpakke.Konkurrencestyrelsen havde derfor ifm. spørgeskemaundersøgelsen en forvent-ning om, at en tilfældig udvælgelse af respondenterne ville give svar fra meget fåkunder, som reelt havde skiftet kontorpakke. For at få flere oplysninger om erfa-ringer med leverandørskift, ønskede styrelsen at sende spørgeskemaet til såvel 100tilfældigt udvalgte respondenter som til 20-50 kunder, som havde foretaget leve-randørskift. Det lykkedes imidlertid kun styrelsen (med bistand fra Microsoft ogOSL) at identificere 20 konkrete erhvervskunder, som i praksis skulle have skiftetleverandør indenfor de seneste år.Blandt de 100 tilfældigt udvalgte respondenter har styrelsen modtaget svar fra 58og heraf er det kun 4, som har skiftet udbyder af kontorpakke i løbet af de seneste5 år. Herudover har 5 af de 20 konkret udvalgte kunder oplyst om erfaringer medleverandørskift.I alt har styrelsen således modtaget svar fra 9 kunder, som i praksis har skiftet ud-byder af kontorpakke. Erfaringer viser her et klart billede af, at når de pågældendekunder har skiftet fra en Microsoft pakke til en anden kontorpakke, så har de i alletilfælde ud over den nye kontorpakke valgt fortsat også at have (nogle få) licensertil en Microsoft-pakke.Samlet er der – set ift. til andre markeder – tale om betydeligt færre leverandør-skift i praksis på markedet for kontorsoftware. De få leverandørskift er med til atgive klare indikationer om, at markedet ikke er præget af velfungerende konkur-rence.

PriserPå markedet for kontorsoftware er der sket en meget markant produktudviklingover tid. Kontorprogrammerne er løbende blevet af bedre kvalitet og har fået flerefunktioner end tidligere. Som illustrative eksempler herpå kan nævnes, at regnearkog programmer til grafiske fremstillinger blev solgt hver for sig i 1980’erne, lige-som det var tilfældet for programmer til tekstbehandling og stavekontrol. Nu ersådanne funktioner integreret i programmerne.Når man ser på prisudviklingen, skal man derfor være opmærksom på, at der ersket en sådan produktudvikling. Ved en sammenligning af priserne for 10 år sidenmed priserne i dag er der således en betydelig forskel i kvaliteten af de produkter,der sammenlignes.Konkurrencestyrelsen har anmodet Microsoft om oplysninger, som kan belyse dengennemsnitlige prisudvikling for fx standardudgaver af Microsofts kontorpakkerog/eller for Microsofts tekstbehandlingsprogrammer eller regneark. Microsoft haroplyst, at selskabet udbyder så mange forskellige udgaver af kontorpakkerne på såmange forskellige aftaler og vilkår, at det er meget kompliceret at lave opgørelserover fx gennemsnitlige priser for standardprodukter. Microsoft kan derfor desvær-re ikke levere de oplysninger, som Konkurrencestyrelsen har anmodet om.Microsoft har i stedet oplyst, at prisen på den mest solgte Microsoft kontorpakke idetailhandlen er faldet fra ca. 1.499 kr. i 1998 til ca. 899 kr. i 2008.75Det svarer tilet prisfald på 40 pct. Opgjort i faste priser, hvor der korrigeres for inflation, erprisfaldet på den 10-årige periode på ca. 51 pct.Dette eksempel viser, at prisen for den pågældende kontorpakke er faldet på trodsaf, at Microsoft i de seneste år har haft en næsten monopollignende stilling medmarkedsandel på over 90 pct. En mulig forklaring herpå kunne være, at tilstedevæ-relsen af konkurrenter, herunder fremkomsten af gratispakker og internetbaseredekontorpakker, har udøvet et vist konkurrencepres, som kan have haft betydning forprisudviklingen.Eksemplet viser også, at prisen for en Microsoft kontorpakke solgt i detailhandleni dag ligger på under 1.000 kr. Til sammenligning ligger priserne for kontorpak-ker, som afsættes iht. Microsofts erhvervskundeaftaler, efter Konkurrencestyrel-sens oplysninger på 2.300-4.000 kr. afhængigt af kontorpakkeudgave og rabattermv.7675

Beløbene er oplyst af Microsoft som anslåede gennemsnitspriser, der kan variere: 1998-prisen på 1499 kr. er forMicrosoft Office 97 Home & Teacher. I 2000 var prisen ca. 1299 kr. for Office XP Home & Teacher, i 2003 varprisen ca. 999 kr. for Office 2003 Home og 2008-prisen på 899 er for Office 2007 Home.I tilknytning til erhvervskundeaftalerne har Microsoft ordninger, hvor en erhvervskundes medarbejdere kan få enMicrosoft kontorpakke til brug på hjemme-pc’eren for fx 200-300 kr.

Konkurrencestyrelsen har anmodet Microsoft om at oplyse, hvad disse store pris-forskelle skyldes, og hvilke fordele der er for erhvervskunderne ved at vælge atkøbe kontorpakker til den højere pris iht. erhvervskundeaftalerne.Microsoft har oplyst, at der er en række meget forskellige årsager til, at priserne erforskellige. Prisforskellen skyldes flere forhold, jf. nedenfor. Microsoft peger dogogså på, at udover de fordele, en erhvervskundeaftale giver, og som begrunder denhøjere pris, gælder også, at den mest solgte pakke i detailhandlen (Office Homeand Student) ikke må anvendes til erhvervsbrug.De forhold, som Microsoft herudover konkret peger på som begrundelse for pris-forskellen, er,•at salget sker vha. forskellige salgskanaler,•at der er tale om forskellige versioner af kontorpakken, og at pakkerne til er-hvervskunder indeholder flere programmer,77og•at erhvervskundeaftalerne giver kunderne ekstra rettigheder til fx at nedgraderetil tidligere udgaver af programmerne, at abonnere på opgraderingsordninger,at sprede betalingerne for software over flere år, at få support mv.Konkurrencestyrelsens spørgeskemaundersøgelse viste, jf. tabel 5.4 ovenfor, at defleste kunder lægger vægt på priserne, når de skal vælge ny kontorpakke. Næsten60 pct. har svaret, at de lægger vægt på prisen for kontorpakken, og mere end 80pct., at de lægger stor vægt på den samlede pris for helhedsløsningen. Undersøgel-sen viste dog, at kunderne også lægger stor vægt på andre forhold end prisen, her-under kontorpakkens kvalitet og funktionalitet samt en række tekniske og prakti-ske forhold.Når det samtidig kan konstateres, at mere end 90 pct. af kunderne vælger at an-skaffe betalingspakker på et marked, hvor der findes gratispakker, så kan detteskyldes, at gratispakker ikke er helt så attraktive, når der ses på den samlede prisfor helhedsløsningen, at betalingspakkerne vurderes at være af bedre kvalitet endgratispakkerne, og/eller at der er tekniske og praktiske grunde til at foretrække be-talingspakker frem for gratispakker.

Microsoft har i denne forbindelse oplyst: “For example an Office Home and Student includes Word, Excel,PowerPoint and OneNote whereas Office Enterprise also includes an E-mail Client (Outlook), a database client(Access), a program to design and submit electronic formulars (InfoPath), a program for online collaboration(Groove), an enterprise instant messaging program (Communicator) and the possibility to administer companypolicies regarding security etc., electronic formulars, and other content, across the users”.

SammenfatningPå markedet for kontorsoftware afsættes årligt ca. 1,25 mio. kontorpakker i Dan-mark. I 2006 gav det en omsætning på ca. 800 mio. kr., hvilket dog kun svarer tilca. 1,5 pct. af den samlede omsætning på it-området i Danmark. Afsætningen for-deler sig på ca. � til privatkunder (inkl. små erhvervsdrivende) og ca. � til er-hvervskunder.Markedet er i høj grad domineret af Microsoft, som skønnes at have en markeds-andel på mindst 90 pct. Da erhvervskunderne står for � af alle anskaffelser af kon-torpakker, betyder det, at ca.⅔af alle kontorpakker i Danmark afsættes iht. Mi-crosofts erhvervskundeaftaler.Microsofts erhvervskundeaftaler udgør et meget komplekst aftalesystem, som gi-ver mulighed for at købe eller leje kontorpakker samt at abonnere på opgrade-ringsordninger. Opgraderingsordningerne, som også giver kunderne en rækkeekstraydelser ud over opgraderinger, er prissat til 29 pct. af købsprisen for kontor-pakken. Denne prissætning kan give nogle af kunderne en tilskyndelse til at blivehos Microsoft. Aftalerne indeholder desuden et rabatsystem, som tilskynder kun-derne til større indkøb hos Microsoft. Kundernes rabatter bliver således større, jomere de køber, hvis de køber software til samtlige pc’ere i virksomheden, og hvisde køber software fra alle Microsofts produktkategorier.Selv om erhvervskundeaftalerne indeholder disse rabatmuligheder, er Microsoftspriser dog lavest for de kontorpakker, som sælges i detailhandlen. Microsoft haroplyst, at dette skyldes, at kontorpakkerne solgt i detailhandlen ikke må anvendestil erhvervsbrug, at salget sker via forskellige salgskanaler, at der er tale om for-skellige versioner af kontorpakken, at pakkerne til erhvervskunder indeholder flereprogrammer, og at erhvervskundeaftalerne giver kunderne ekstra rettigheder.Markedet er præget af en række markedsbarrierer (netværkseffekter, udviklings-omkostninger, tekniske og praktiske barrierer), som gennem de seneste 10-15 århar gjort det svært for nye aktører at vinde markedsandele, selv om de anvender enrække forskellige forretningsmodeller som fx lavprispakker, abonnementsordnin-ger eller gratispakker.Der ses dog nogle tendenser i markedet, som indikerer, at Microsofts markeds-styrke vil kunne aftage i den kommende periode. Den seneste version af Micro-softs kontorpakke er i modsætning til Microsofts tidligere kontorpakker baseret pååbne dokumentformater. Det giver konkurrenter muligheder for at udvikle konkur-rerende kontorpakker baseret på samme standarder. Desuden har fremkomsten afbåde gratispakker og internetbaserede kontorpakker udsat Microsoft for et stigen-de konkurrencepres, som vil kunne blive forstærket i lyset af den nuværende fi-nanskrise, hvor mange kunder har skærpet fokus på omkostninger.

Der er dog fortsat tale om et marked, hvor størstedelen af kunderne vælger at beta-le for en kontorpakke fra Microsoft, selv om der findes adskillige alternativer, somkan fås gratis. Konkurrencestyrelsen har derfor i en undersøgelse spurgt udvalgtekunder om, hvad der har væsentlig betydning for valget af kontorpakke. Undersø-gelsen viser, at kontorpakkens kvalitet og den samlede pris for helhedsløsningener de to forhold, som har størst betydning for kunders valg af kontorpakke. Men60-70 pct. af kunderne fremhæver også tekniske og praktiske forhold som havendevæsentlig betydning for valget af kontorpakke. Her peges især på samspillet medvirksomhedens øvrige it-systemer, spørgsmål om konverteringer og udveksling afdokumenter samt behov for uddannelse af personale i ny pakke mv. Sådanne tek-niske og praktiske forhold påvirker kundernes valg og gør det sværere at skiftekontorpakke.Dette illustreres af, at der er betydeligt færre leverandørskift på markedet for kon-torsoftware end på andre markeder. Selv når kunder skifter leverandør, fra Micro-soft til en anden udbyder, viser styrelsens undersøgelse, at kunderne ud over dennye kontorpakke fortsat også vælger at have licenser til en Microsoft-pakke.

5.3

TILKNYTTEDE MARKEDER

Markedsbeskrivelserne for markerne for tilknyttede ydelser er holdt på det heltoverordnede plan og er begrænset til de oplysninger, som kan illustrere, hvilkenbetydning de tilknyttede markeder kan have for konkurrencen på primærmarkedetfor kontorsoftware.Pc’ereNår to eller flere produkter sælges samlet, betegnes dette ofte som kombinations-salg eller bundling. Hvis det samtidig er vanskeligt at erhverve produkterne adskiltuden betydelige ekstraomkostninger, vil kombinationssalget kunne begrænse kon-kurrencen.Der er tale et kombinationssalg, når en kontorpakke sælges som præinstalleret påen pc, hvor betalingen for kontorpakken er inkluderet i den samlede pris forpc’eren.Microsoft har oplyst, at der i Danmark stort set ikke sker et sådan kombinations-salg med samlet pris for pc’ere med kontorpakker præinstalleret. Men i et vist om-fang er der installeret prøveversioner af kontorpakker på nye pc’ere, ligesom detogså ved en separat købsbeslutning er muligt at indkøbe pc’ere med kontorpakkerinstalleret.

På omkring � af de pc’ere,78der sælges i detailhandlen i Danmark, er der såledesinstalleret prøveversioner af kontorpakker på pc’erne, som giver detailkunden mu-lighed for gratis at prøve kontorpakken i 2-3 måneder. Herefter vil kunden skullekøbe79en aktiveringsnøgle for fortsat at kunne anvende den pågældende kontor-pakke. Konkurrencestyrelsen har ikke oplysninger om hvor mange af disse kun-der, som har købt pc’ere med prøveversioner, der vælger at købe kontorpakkenefterfølgende.Som det fremgår ovenfor, går ca. en fjerdedel af afsætningen af kontorpakker iDanmark til privatkunder og mindre virksomheder. Op mod en tredjedel af dissekunder (herunder især de mindre virksomheder) anmoder ifølge oplysninger fraMicrosoft ved særskilte købsbeslutninger leverandøren om at sørge for, at der eren kontorpakke installeret på pc’eren ved købet.80Konkurrencestyrelsen anslår på denne baggrund, at mindst en tredjedel af alle pri-vatkunders og mindre virksomheders anskaffelser af kontorpakker sker samtidigmed køb af ny pc.Microsoft har desuden oplyst, at det er pc-producenterne, som står for installatio-nen af kontorpakker på nye pc’ere, og at pc-producenterne typisk betaler op mod1.000 kr. pr. kontorpakke.81Disse tal skal ses ift., at der i alt blev solgt 1,4 mio. pc’ere i Danmark82og 257mio. pc’ere på verdensplan83i 2008. Salget i Danmark fordeler sig således mellemde forskellige udbydere af pc’ere:

787980

Oplysningen herom er baseret på oplysninger i en udtalelse fra IDC af 5. juni 2009, som Microsoft har bestilt tilbrug for nærværende rapport.Det vil skulle ske som on-line køb via internettet.Microsoft har her oplyst, at ”the customer needs to make two separate buying decisions: one to buy a PC and oneto acquire an office suite (if desired). For PC manufacturers such as Dell, customers make ‘build to order’ PCs,and thus at the time of the order choose to acquire a PC with or without Microsoft Office (or an alternative officesuite) pre-installed.”Microsoft har oplyst, at det oftest er Microsoft Office Business Edition 2007, der i denne forbindelse sælges tilinstallation på nye pc’ere i Danmark.Jf. IDC EMEA Quarterly PC Tracker, Q4 2008 Final Results, 03 February 2009.Jf. http://www.gartner.com/it/page.jsp?id=904412.

818283

Figur 5.1: Solgte pc’ere i Danmark 2008Pct.302520151050Hewlett-PackardLenovoAppleFujitsuSiemensToshibaMedionZeptoAndreAcerDellAsus

Kilde:

IDC EMEA Quarterly PC Tracker, Q4 2008 Final Results, 03 February 2009.

Sammenfattende kan det konstateres, at mindst en tredjedel af alle privatkundersog mindre virksomheders anskaffelser af kontorpakker sker samtidig med køb afny pc, men at det ifølge oplysninger fra Microsoft typisk ikke sker som egentligtkombinationssalg. Det er således efter de foreliggende oplysninger ikke vanskel-ligt at erhverve pc’ere og kontorpakker adskilt.StyresystemerNår et produkt, som har en meget betydelig markedsstilling på et område, kun kananvendes i kombination med et eller nogle af de udbudte produkter på et andetområde, vil dette kunne have konkurrencemæssige virkninger for det andet mar-kedsområde.Microsofts kontorpakker, der har en markedsandel på mindst 90 pct., kan kun an-vendes på to af de tre mest udbredte styresystemer til pc’ere (Microsoft Windowsog Mac OS X). Microsoft har ikke udviklet kontorpakker, som kan anvendes påopen source styresystemet Linux.

Omsætningen på styresystemer til såvel pc’ere som servere udgjorde i 2007 ca. 1,2mia. kr. i Danmark og ca. 160 mia. kr. på verdensplan.84Omsætningen var på ver-densplan fordelt således mellem de forskellige udbydere:

Figur 5.2: Salget af styresystemer til pc’ere og servere 2007Pct.9080706050403020100SunMicrosystemsMicrosoftRed HatNovellIBMAndreHP

Kilde:

Gartner Dataquest: Market Shares: Operating System Software, Worldwide, 2007.

Ses der alene på markedsandele på styresystemer til pc’ere, er disse ifølge Micro-soft fordelt således:•••

Microsoft Windows ca. 90 pct.Mac OS X ca. 9 pct.Linux ca. 1 pct.

Der er to konkurrencemæssige virkninger af, at Microsoft ikke har udviklet kon-torpakker til Linux:For det første vil en Linux-bruger ikke kunne få en kontorpakke fra Microsoft. Detkan have forskellige virkninger for brugeren, herunder fx mht. interoperabilitetved udveksling af dokumenter med brugere af andre kontorpakker. Disse virknin-ger, som er omtalt i kapitel 6, er ikke en specifik følge af, at Microsoft ikke har84

Jf. Gartner Dataquest: Market Shares: Operating System Software, EMEA & Worldwide, 2007. Disse tal er ekskl.omsætning på Apples styresystem Mac OS X. Hertil kommer, at der i en opgørelse af den samlede omsætning og-så principielt burde medtælles indirekte omsætning ifm. det gratis open source styresystem Linux.

udviklet en kontorpakke til Linux.85Det er derfor Konkurrencestyrelsens opfattel-se, at det ikke i sig selv har konkurrencebegrænsende virkninger for markedet forkontorsoftware, at Microsoft ikke har udviklet en kontorpakke til Linux.Den anden virkning er, at en kunde, som ønsker at anvende Microsofts kontorpak-ke, ikke vil kunne vælge Linux som styresystem. Dette forhold vil kunne have enkonkurrencebegrænsende virkning for markedet for styresystemer. Konkurrence-styrelsen har dog ikke undersøgt, hvorvidt det i praksis er tilfældet, idet dette lig-ger uden for området for denne undersøgelse.Sammenfattende er det derfor Konkurrencestyrelsens vurdering, at det forhold, atMicrosoft ikke har udviklet kontorpakke til styresystemet Linux, ikke har væsent-lig betydning for konkurrencen på markedet for kontorsoftware.ServersoftwareHvis et produkt fra en leverandør teknisk fungerer bedre og mere effektivt i kom-bination med andre produkter fra den samme leverandør, vil det kunne have storbetydning for konkurrenters muligheder for at tage konkurrencen op med det på-gældende selskab. Det gælder især, hvis nogle af de pågældende produkter har be-tydelige markedsandele, og hvis konkurrenterne ikke har samme muligheder for atindrette deres produkter til at fungere lige så effektivt i kombination med de andreprodukter.Som nævnt i kapitel 3 har OSL peget på, at Microsofts kontorpakker indeholderbindinger til serversoftware, som især skyldes, at Microsofts kontorpakker anven-der servere til dokumentdeling. Spørgsmålene om sådanne bindinger gennemgåsnærmere i kapitel 7.Omsætningen på serversoftware er på ca. 400 mio. kr. i Danmark og ca. 62 mia.kr. på verdensplan.86Der findes ikke præcise opgørelser over, hvordan markedsandelene på serversoft-ware fordeler sig for den danske del af markedet. I følgende tabel er der angivetmarkedsandele for 2007 opgjort efter to forskellige opgørelser, som giver indika-tioner for markedsandele på serversoftware i Danmark. Opgørelserne er baseret påIDC’s opgørelse af omsætningen på infrastruktursoftware og Gartners opgørelse

8586

De direkte virkninger er således primært knyttet til fx interoperabilitetsproblemer, der jf. kapitel 6 bl.a. kan skyl-des, at forskellige kontorpakker er baseret på forskellige dokumentformater.Jf. Gartner Dataquest: Market Shares: Operating System Software, EMEA & Worldwide 2007. Omsætninger påserversoftware er opgjort som den samlede omsætning på operating system software fratrukket omsætning vedr.desktops og mobile.

af den samlede omsætning på styresystemsoftware fratrukket den del af omsæt-ningen, som vedrører pc’ere og mobiltelefoner.

Tabel 5.7: Salg af serversoftware 2007UdbyderMicrosoftIBMHPØvrigeKilder:

Infrastruktursoftware(markedsandel i pct.)2816848

Styresystemsoftware(markedsandel i pct.)5718520

IDC Market Analysis: Denmark Software 2007 Vendor shares and 2008-2012 Forecast, Tabel 17 Infra-structure Software Revenues, og Gartner Dataquest: Market Shares: Operating System Software, EMEA& Worldwide 2007

Markedsandelene i tabellen indikerer, at Microsoft er den største udbyder af ser-versoftware på den danske del af markedet, men også at Microsofts markedsande-le er væsentligt mindre på serversoftware end på kontorsoftware.I kapitel 7 undersøges blandt andet, om der er forhold på markedet for serversoft-ware, som har væsentlig betydning for konkurrencen på markedet for kontorsoft-ware.Anden softwareAndre former for software kan være knyttet til eller indeholde bindinger til be-stemte kontorpakker. Det vil kunne give kunderne incitamenter til at vælge netopden kontorpakke, som dette software umiddelbart er indrettet til at fungere bedstsammen med. Derfor kan sådanne bindinger fra anden software have betydeligevirkninger for konkurrencen på markedet for kontorsoftware.Betegnelsen ‘anden software’ dækker over programmer til fx sags- og dokument-håndtering, regnskab, porteføljestyring, projektrapportering, e-post, kalender samten række fagspecifikke systemer. Disse programmer og systemer kan være udfor-met sådan, at de bruger en bestemt kontorpakkes programmer til visning og redi-gering af dokumenter. Programmerne anvender også funktioner som makroer oglignende fra bestemte kontorpakker.I kapitel 7 gennemgås konkret, hvilke bindinger der er mellem anden software ogkontorsoftware, og det vurderes hvilket omfang og virkninger, bindingerne har forkonkurrencen på markedet for kontorsoftware.

Det er ikke muligt87at lave en præcis opgørelse over omsætninger på disse andretyper af software, som har betydning for konkurrencen på markedet for kontor-software.Gartner har foretaget en opgørelse af omsætningen på alle former for softwaresolgt til erhvervskunder. Hvis der tages udgangspunkt i denne opgørelse, og fra-trækkes omsætningen vedr. styresystemer, kontorpakker og infrastruktursoftware,som indgår i omsætningstallene i de foregående afsnit, udgjorde den resterendeomsætning på software til erhvervskunder knap 6 mia. kr. i Danmark og mere end600 mia. kr. på verdensplan i 2007.88Disse tal dækker over væsentligt mere software, end de former for software, somkan indeholde bindinger til kontorsoftware. Men de kan illustrere, at omsætningenpå såvel det samlede softwaremarked som på de typer af software, som kan havebetydning for konkurrencen på markedet for kontorsoftware, er meget betydelig.Omsætningen på anden software er således væsentligt større end omsætningen påmarkedet for kontorsoftware, der som nævnt udgjorde ca. 0,8 mia. kr. i Danmarkog ca. 57 mia. kr. på verdensplan i 2007.ServiceydelserErhvervskunder får ofte leveret forskellige serviceydelser i tilknytning til kontor-pakker. Det kan fx være serviceydelser som support, uddannelse, implementering,rådgivning om it-arkitektur, drift og vedligeholdelse mv.Den kommercielle forretningsmodel ifm. gratispakkerne er for nogle af udbydernenetop baseret på indtægter fra sådanne serviceydelser i tilknytning til kontorsoft-ware – og det er således netop betalingen for serviceydelserne, som gør det muligtat levere kontorpakkerne gratis. Når en erhvervskunde skal vælge kontorpakke, erdet derfor relevant at se på de samlede omkostninger ved såvel betalingspakkersom gratispakker inkl. tilknyttede serviceydelser.Konkurrencestyrelsen har i spørgeskemaundersøgelsen som nævnt ovenfor spurgttil, hvilke forhold der har væsentligst betydning, når kunderne skal vælge ny kon-torpakke.Undersøgelsen viste her, jf. tabel 5.4 ovenfor, at den samlede pris for helhedsløs-ninger (’total cost of ownership’) inkl. følgeomkostninger ifm. implementering ivirksomhedens it-miljø, omkostninger til konsulentydelser, uddannelse af persona-le, support etc. er det forhold, som har næststørst betydning for kundernes valg af8788

Dette ville i princippet forudsætte en kortlægning af alle typer af software, som har en eller anden form for til-knytning til eller integration med kontorsoftware.Jf. Gartner Dataquest: Market Shares: All Enterprise Software Markets, Worldwide 2007.

kontorpakke (størst betydning har kontorpakkens kvalitet og funktionalitet). Kun-derne har således fokus på den samlede pris for helhedsløsningen og tillæggerdenne større betydning end prisen for kontorpakken.I 2007 var den samlede omsætningen på it-serviceydelser på lidt over 22 mia. kr. iDanmark og på omkring 4.000 mia. kr. på verdensplan.89De største leverandøreraf it-serviceydelser i Danmark er følgende:

Figur 5.3: Salget af it-serviceydelser i Danmark 2007Pct.6050403020100IBMKMDCSCTDCHPEDB-GruppenLogicaØvrige

Kilde:

Gartner Dataquest: Market Shares: IT Service Market, Nordic Region 2007

Omsætningen på markedet for it-serviceydelser er således 25-30 gange større endomsætningen på markedet for kontorsoftware. Og det er netop den store omsæt-ning på markedet for it-serviceydelserne, som gør det muligt for udbydere af gra-tispakker at basere forretningsmodeller på bl.a. indtjening på tilknyttede service-ydelser.

SammenfatningForhold på andre markeder kan have væsentlig betydning for konkurrencen påmarkedet for kontorsoftware. Det gælder fx, når kontorpakker sælges i kombinati-onssalg sammen med andre produkter (fx pc’ere eller serviceydelser), når en kon-

Jf. Gartner Dataquest: Market share: IT Services, Nordic Region & Worldwide Rankings 2007, hvor it-serviceydelser i 2007 er opgjort til i alt 4.069 mia. kr. (748 mia. USD), og http://www.eito.com/reposi/Free-DataSheets/ICT-MarketOverview-world, hvor EITO har opgjort 2007-omsætningen til 3.366 mia. kr. (449 mia.EUR).

torpakke fungerer bedst sammen med et andet produkt (fx bestemt serversoftware)eller kun kan anvendes sammen med et andet bestemt produkt (fx styresystem), ognår et andet produkt (fx et fag- eller dokumenthåndteringssystem) kun kan anven-des sammen med bestemt kontorpakke.I kapitel 7 ses der på en række forskellige tekniske bindinger mellem kontorpakkerog andre produkter mv. Her kan supplerende konstateres følgende ift. markedernefor tilknyttede ydelser:•

Det anslås, at omkring en tredjedel af afsætningen af kontorpakker til privat-kunder og mindre virksomheder i Danmark sker samtidig med køb af nyepc’ere, men at dette dog ifølge oplysninger fra Microsoft ikke sker som egent-ligt kombinationssalg.Microsofts kontorpakker er kun udviklet til anvendelse på to af de tre mest ud-bredte styresystemer til pc’ere (kan ikke anvendes på Linux). Det er Konkur-rencestyrelsens vurdering, at dette ikke har væsentlig betydning for konkurren-cen på markedet for kontorsoftware.Den dominerende udbyder på markedet for kontorsoftware, Microsoft, er ogsåden dominerende udbyder på markederne for styresystemer og serversoftware.

•

Kapitel 6Interoperabilitet6.1INDLEDNINGEt væsentligt forhold ved valg af kontorpakke er behovet for at kunne udveksledokumenter med andre parter uden tab af data, formatering og lignende, jf. kapitel5.90I dette kapitel analyseres og vurderes derfor de væsentligste problemstillingerom interoperabilitet mellem kontorsoftware baseret på især ODF og OOXML.Konkurrencestyrelsen har til denne opgave indhentet bistand fra et eksternt konsu-lentfirma, Devoteam Consulting, som har udarbejdet en rapport91om interoperabi-litet mellem kontorsoftware baseret på forskellige dokumentformater. I dette kapi-tel gennemgås hovedindholdet i Devoteams rapport.

6.2

CENTRALE BEGREBER

I det følgende gennemgås de begreber og forhold, som er centrale for analysen afinteroperabilitet. Selve begrebet interoperabilitet defineres, og der redegøres kortfor, hvordan interoperabilitet vurderes. Herefter beskrives de væsentligste karakte-ristika ved dokumentstandarderne ODF og OOXML samt de relevante kontorpak-ker i denne forbindelse. Øvrige begreber som dokumentformater og kontorsoft-ware præciseres ligeledes i dette afsnit.

InteroperabilitetSelve begrebet interoperabilitet stammer fra engelsk og kan oversættes med ‘ev-nen til at virke i samspil’. Begrebet anvendes i dag primært om et it-systems elleret produkts evne til at samarbejde med andre systemer eller produkter uden særligindsats eller viden fra brugerens side. Devoteam anvender begrebetinteroperabili-tet,når det er muligt at ‘læse og arbejde meningsfuldt med én kontorpakkes do-kumenter i en anden kontorpakke’.

9091

Mellem 60-70 pct. af kunderne fremhæver tekniske og praktiske forhold, herunder interoperabilitet ift. andresystemer, som havende væsentlig betydning for valget af kontorpakke.Rapporten ‘Analyse om interoperabilitet’ er primært en teknisk vurdering, som tager afsæt i tidligere arbejder,herunder Ekspertudvalgets rapport fra december 2008 og analyser fra IT- og Telestyrelsen vedr. åbne dokument-formater. Rapporterne er at finde som bilag til denne publikation.

Devoteam anvender begrebetfuld interoperabilitetom interoperabilitet mellem toforskellige kontorpakker, når der er mulighed for at modtage, læse og redigeresamt gemme fremmede dokumentformater med de for brugeren og systemet rele-vante funktionaliteter og med en høj kvalitet.Når der kun er mulighed for at modtage og læse fremmede dokumenter, men ikkeat bearbejde dem, eller hvis der er begrænsninger i funktionalitet og kvalitet af do-kumenterne, er der ifølge Devoteam tale om en lav eller middel modenhed i inte-roperabiliteten.Devoteam anfører, at interoperabiliteten opnås enten viakonverteringeller vedoverførsel og læsning/redigeringaf det fremmede dokumentformat direkte i kon-torpakken. Ved sidstnævnte skelnes mellem muligheden for atlæsede fremmedeformater og det at kunneredigereformaterne med efterfølgende lagring i ændretform.De største udfordringer ved interoperabilitet observeres ifølge Devoteam ved do-kumentudveksling mellem brugere, der anvender forskellige kontorpakker medforskellige formater i varierende versioner. Devoteam peger imidlertid også på, atinteroperabiliteten ikke nødvendigvis er tilstrækkelig, selvom brugere anvendersamme formater og samme kontorpakker. Det kan eksempelvis være i tilfælde,hvor makroer ikke fungerer på tværs af forskellige it-miljøer, eller hvor brugernehar installeret forskellige sæt af typografier, skabeloner osv.

FunktionalitetsloftProblemerne med interoperabilitet vokser jo flere avancerede funktionaliteter, derbenyttes i kontorpakker. Når interoperabiliteten skal vurderes, kan det derfor værerelevant at fastsætte en ramme for hvilke funktioner og indholdstyper, der er sær-ligt vigtige ifm. behovet for interoperabilitet.IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med offentlige myndigheder og leverandørerdefineret et funktionalitetsloft92. Funktionalitetsloftet fastlægger et niveau ellerloft for interoperabilitet, hvorunder det må forventes, at en række funktionaliteterer interoperable.Funktionalitetsloftet rummer en række funktionalitetsområder, som er en målestokfor hvilke krav, der med rimelighed kan stilles til fuld interoperabilitet mellem

Funktionalitetslofter er nærmere specificeret i rapporten ‘Analyse om interoperabilitet’, s. 11, Devoteam Consul-ting.

kontorpakker. I Devoteams rapport er mange af konklusionerne baseret på de erfa-ringer, som er gjort inden for funktionalitetsloftet.93

KompatibilitetKompatibilitet betyder, at to systemer virker sammen. Kompatibilitet er interope-rabilitet, men uden indskydelse af et eventuelt tredje led. Ift. dokumentformatertales typisk om bagudkompatibilitet. Herved menes, at en kontorpakke understøt-ter historiske filformater (typisk at en nyere version af en kontorpakke fortsat kananvende tidligere versioners dokumenter).

DokumentformaterSom beskrevet i kapitel 3, boks 3.3, er en dokumentstandard et sæt regler for do-kumentformater. Standarderne er altså i princippet ‘papirer’, som beskriver de reg-ler som skal overholdes ved konstruering af et format. Fx indeholder ODF- ogOOXML-standarderne krav om, at formaterne skal være baseret på programme-ringssproget XML.94Begge dokumentformater er i dag implementeret i en rækkeforskellige filtyper, fx tekstdokumenter, regnearksdokumenter og præsentations-dokumenter jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1: Filtyper i ODF og OOXMLODF-baserede filtyperTekstdokumentRegnearksdokumentPræsentationsdokumentNote:Kilde:

OOXML-baserede filtyper.docx.xlsx.pptx

.odt.ods.odp

Ovenstående er blot et lille udsnit af de filtyper der er indeholdt i formaterne ODF og OOXML.‘Analyse om Interoperabilitet’ s. 15, Devoteam Consulting.

Tekstdokumenter i ODF og OOXML er henholdsvis af filtypen .odt og .docx, menbegge dokumentformater dækker over en række øvrige mulige filtyper, fx regne-ark (.ods og .xlsx) og præsentation (.odp og .pptx).

Funktionalitetsloftet er udformet med afsæt i tekstbehandlingssystemernes funktionalitet med fokus på offentligemyndigheders funktionalitetsbehov. Derfor er der ikke formuleret forventninger til interoperabilitetsniveauet forprivatbrugere og for regneark- og præsentationsformaterne i en dansk sammenhæng. Væsentlige interoperabili-tetsproblemer for disse dele vil imidlertid også blive berørt i analysen ud fra en vurdering af, hvad der er relevantfor brugerne.Standarderne ODF og OOXML er oprindelig udviklet af henholdsvis SUN og Microsoft, men begge standardervedligeholdes nu af standardiseringsorganisationer.

Devoteam anfører, at der reelt er to forskellige versioner af OOXML og tre versi-oner af ODF, som leverandørerne kan vælge mellem i implementeringen af stan-darderne. Disse fremgår af tabel 6.2.

Tabel 6.2: Oversigt over forskellige versioner af ODF ogOOXMLVersioner af OOXMLECMA-376ISO/IEC 29500Versioner af ODFISO/IEC 26300:2006OASIS OpenDocument v.1.1OASIS OpenDocument v1.2Kilde:

LanceretDecember 2006November 2008

Implementeret i kontorsoftwareJaNej

November 2006Februar 2007Er under udarbej-delse.

JaJaImplementeret i den foreløbigeversion af nogle kontorpakker.

‘Analyse om Interoperabilitet’ s. 17, Devoteam Consulting.

Ifølge Devoteam har ODF version 1.0, der er en ISO-standard, en mindre udbre-delse end version 1.1 og 1.2. Microsoft Office 2007 Service Pack 2 understøttereksempelvis ODF i version 1.1.ODF version 1.1 og 1.2 har ikke været behandlet i ISO, men ifølge Devoteam for-ventes det, at version 1.2 bliver den næste version, som forelægges til ISO-godkendelse. Der er væsentlige udvidelser af ODF-standarden i den kommendeversion 1.2, hvilket ifølge Devoteam fremadrettet vil kunne forbedre interoperabi-liteten.Hvad angår OOXML, er det kun ECMA-versionen (ECMA 376, 1st edition), derer fuldt ud implementeret i softwareprodukter, bl.a. i Microsoft Office 2007. Mi-crosofts kommende version af Office forventes at indeholde en implementering afden ISO-godkendte version af OOXML (ISO/IEC 29500).95

Se fx http://www.microsoft.com/Presspass/press/2008/may08/05-21ExpandedFormatsPR.mspx

Der kan være – til dels kommercielt interessebaserede – forskelle i vurderingerneaf karakteristika af henholdsvis ODF og OOXML.96Devoteam anfører, at den enestandard ikke nødvendigvis er bedre end den anden, men at standarderne er for-skellige og udviklet med forskellige udgangspunkter og mål. Udviklingen afOOXML har eksempelvis haft stort fokus på at sikre kompatibilitet med doc-formatet og at sikre et sammenfald med de funktionaliteter, som findes i Micro-softs Office-pakker. ODF har i højere grad fokuseret på at kunne fungere som etåbent format mellem andre kontorpakker end Microsofts. Derfor er de to doku-mentformater meget forskellige og egnet til at løse forskellige behov.Devoteam fastslår helt overordnet, at OOXML er mere ekspressiv end ODF. Her-ved forstås, at der i OOXML er defineret og beskrevet flere funktionaliteter end iODF. Derudover indeholder OOXML også flere muligheder for integration til an-dre typer af programmer. OOXML er således mere omfattende og detaljeret speci-ficeret end ODF, og ODF fremstår derfor på nogle områder ifølge Devoteam somunderspecificeret ift. OOXML.97Devoteam anfører, at begge dokumentformater omfatter de fleste af de funktiona-liteter, som er defineret indenfor funktionalitetsloftet, men med variationer i hvor-dan funktionaliteten implementeres. Begge standarder anses endvidere for at væreåbne standarder, jf. definitionerne fastlagt i forlængelse af Folketingets beslutningom anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige (B103).

ProduktionsformatDevoteam anvender begrebet ‘produktionsformat’ om det eller de formater, somen kontorpakke kan læse, redigere og gemme uden at skulle konvertere til et andetformat.De fleste kontorpakker arbejder med ét produktionsformat, som kontorpakken ty-pisk er udviklet mhp. at udnytte. Kontorpakkens funktioner vil dermed typisk ogsåvære optimeret ift. dette format.

Såvel OSL som Microsoft har anført en række synspunkter om, hvorvidt OOXML og ODF opfylder betingelsernefor at være åbne standarder mv. Da det ikke er Konkurrencestyrelsens opgave at vurdere dette spørgsmål, er dis-se synspunkter ikke medtaget her.Dette gælder eksempelvis samarbejdsfunktionalitet (track changes), anvendelse af formler, mulighed for ‘bidirec-tional layout’, som er relevant for brugere, der anvender arabiske skriftsprog, mv. Devoteam anfører dog, at derer væsentlige udvidelser af ODF-standarden i den kommende version 1.2, herunder formler mv., hvilket fremad-rettet vil give bedre interoperabilitet.

KontorsoftwareI praksis implementeres dokumentformaterne i kontorpakker. Det væsentligsteforhold ved ODF og OOXML er ifølge Devoteam ikke knyttet til standardernesom sådan men til udbredelsen af og funktionaliteten i de kontorpakker, som un-derstøtter ODF og OOXML.Tabel 6.3 indeholder en ikke-udtømmende liste af mulige kontorpakker med enoversigt over deres produktionsformater og eventuelle understøttelse af fremmedeåbne dokumentformater:

Tabel 6.3: Oversigt over kontorpakker og formaterProduk-tions-formatODFProduk-tions-formatOOXMLLæseOOXMLSkriveOOXMLLæseODFSkriveODF

Microsoft Office2007 SP2OpenOffice 3.0Apple iWorks 09IBM LotusSymphony 1.2Corel WordPerfectX4Koffice 1.6OpenOffice.orgNovell ed. 3.0Sun Star Office 9

XXX

XXXXXX

XXX

NeoOffice 3.0ThinkFree OfficeGoogle DocsZoho Work OnlineAdobe BuzzwordNote:Anm.:

XXXXXXX

XXX

Kilde:

Ved Microsoft Office 2007 SP2 kan ODF sættes som standardformat. For nogle af kontorpakkerne hardet ikke været muligt at afdække produktionsformatet.Devoteam anfører, at kontorpakker rent teknisk arbejder i binære (dvs. lukkede) formater. De binæreformater repræsenterer dokumenterne, når der skrives, redigere og oversættes først til ODF ellerOOXML-formatet, når dokumentet gemmes. Det betyder, at hvis en kontorpakke kun kan ‘skrive’ og ‘læ-se’ et dokument baseret på et fremmedformat (fx OOXML), opstår interoperabilitetsproblemerne først,når dokumentet gemmes, og der derved konverteres til et andet format. Når begrebet ‘produktionsfor-mat’ anvendes i sammenhæng med åbne dokumentformater, betyder det, at producenterne af kontorsoft-ware har designet deres kontorpakker, så de kan gemme direkte fra de interne binære formater til ODFeller OOXML, hvilket kaldes en intern direkte forbindelse mellem format (fx ODF eller OOXML) og ob-jektmodellen. Herved bliver det ikke nødvendigt at foretage en konvertering, således at interoperabili-tetsproblemerne på baggrund af denne reduceres.‘Analyse om interoperabilitet’, s. 22, Devoteam Consulting.

Devoteam påpeger, at det af Microsofts kontorpakker kun er Office 2007 ServicePack 2, der understøtter ODF som produktionsformat. Herudover tilbyder forskel-lige ODF-baserede kontorpakker læsning af OOXML-dokumenter. De forskelligekontorpakker anvender dokumentformaterne på forskellig vis. Det betyder, at kon-torpakkerne har forskellig udnyttelsesgrad af standarderne og kan divergere frastandarden i forskelligt omfang. Samtidig kan nogle kontorpakker i varierendeomfang understøtte begge standarder. Dette er illustreret i figur 6.1.

Figur 6.1: Forskellig udnyttelse og overensstemmelse medstandarderneKontorpakke1Kontorpakke2

Kontorpakke3

ODFAnm.:Kilde:

OOXML

Illustrativt eksempel som ikke indikerer det faktiske forholdsmæssige overlap mellem standarderne, ellerstandardernes og kontorpakkernes omfang og relative størrelse.‘Analyse om Interoperabilitet’ s. 23, Devoteam Consulting.

6.3

INTEROPERABILITET MELLEM KONTORPAKKER

Anvendelse af de åbne dokumentformater er ifølge Devoteam i praksis ret beske-den, idet doc-formatet fortsat er langt det mest udbredte format til produktion ogudveksling af redigerbare dokumenter. Det betyder, at de praktiske erfaringer medinteroperabilitet mellem formaterne ODF og OOXML er begrænsede.I dette afsnit identificeres væsentlige problemstillinger ved interoperabilitet vedudveksling af dokumenter (primært tekstbehandlingsdokumenter og sekundærtregnearks- og præsentationsdokumenter) baseret på især ODF og OOXML. Af-snittet fokuserer hovedsagligt på identificering af interoperabilitetsproblemer når:••

OOXML-bruger modtager ODF-dokumentODF-bruger modtager OOXML-dokument

Desuden indeholder analysen en beskrivelse af øvrige generelle interoperabili-tetsproblemer mellem forskellige kontorpakker, samt bagudkompatibiliteten vedde to dokumentstandarder ift. de p.t. meget anvendte doc-formater. Afsnittet be-skriver således også interoperabilitetsproblemer når:

OOXML-bruger modtager doc-dokument•ODF-bruger modtager doc-dokument•ODF-bruger modtager dokument udarbejdet i anden ODF-kontorpakke•OOXML-bruger modtager dokument udarbejdet i anden OOXML-kontor-pakke.Virkningerne og omfanget af de forskellige interoperabilitetsproblemer vurderesved hvert scenarium.•

OOXML-bruger modtager ODF-dokumentFor at kunne modtage og læse ODF i OOXML-baserede kontorpakker, er det nød-vendigt at installere en konverter eller Microsofts Service Pack 2 (SP2) til Office2007.98De identificerede interoperabilitetsproblemer i dette afsnit er dog baseretpå modtagelse af ODF-dokumenter i Office 2007 via en konverter, idet Office2007 SP2 først blev frigivet 28. april 2009.99Devoteam finder, at konvertering fraODF til OOXML med konvertere er mangelfuld og rummer en række udfordrin-ger.Erfaringerne viser, at der kan være udfordringer med korrekt konvertering aftekstdokumenter ved bl.a. følgende funktionaliteter:•••••••••

OLE objekter (fx indsat regneark eller præsentation)100TegningerBillederFelter og forskellige former for tekstbokseFormatering, herunder punktopstilling og tabuleringerFodnoterTekstombrydning rundt om tekstboksIndholdsfortegnelserSektionsopdeling

Herudover er makroer ikke interoperable mellem de to formater. Det skyldes, atmakroer er specifikke for programmer og afspejler opbygning og funktionalitet forde forskellige programmer.

99100

I teorien kunne Microsoft Office 2007 SP2 også betragtes som en kontorpakke med ODF som produktionsformat,da man kan sætte det som default-format. Kontorpakken hører dermed også hjemme i ODF til ODF-scenariet. Afpraktiske hensyn betragtes kontorpakken imidlertid som en OOXML-baseret kontorpakke i gennemgangen af deenkelte scenarier.Da Devoteams frist for at aflevere rapporten om interoperabilitet til Konkurrencestyrelsen var den 1. maj 2009,var det ikke muligt for Devoteam at gennemføre vurderinger om Microsoft Office SP2.OLE-objekter er indsatte objekter i fx et tekstdokument, der oprindeligt er udarbejdet i og redigeres i et andetprogram, fx et regneark eller et tegneprogram.

De væsentligste udfordringer i en simpel konvertering ligger i fodnoter og felter afforskellig art. Endvidere er der væsentlige udfordringer forbundet med konverte-ring fra ODF-formatet til OOXML for både regneark og præsentationer. Formler iregneark og grafer konverteres ikke altid korrekt, og der er store udfordringer medtegninger og tabeller i præsentationsformaterne.Devoteam vurderer, at de påpegede problemstillinger vil berøre de fleste brugere,som anvender OOXML-baserede kontorpakker og modtager ODF-dokumenter. Ilangt de fleste tilfælde vil brugerne opleve visuelle forandringer, og i nogle tilfæl-de vil brugerne også opleve meningsforstyrrende forandringer og informationstab.Brugere, som udveksler dokumenter frem og tilbage adskillige gange, vil i praksisikke kunne opnå den ønskede interoperabilitet, og der vil være tale om et væsent-ligt produktivitetstab for de involverede parter.Ifølge Devoteam kan valget af en given kontorpakke påvirkes af usikkerheden om,hvorvidt ODF-dokumenter kan læses af andre relevante brugere, således at inci-tamentet til at vælge en ODF-baseret kontorpakke reduceres.I takt med, at brugen af den netop frigivne Service Pack 2 til Microsoft Office2007 vokser, vil omfanget af ovennævnte interoperabilitetsproblemer ifølge Devo-team dog reduceres, idet det ikke længere vil være nødvendigt at konvertere ODF-dokumenterne til OOXML.101

ODF-bruger modtager OOXML-dokumentEn række af de problemstillinger, som er identificeret ved konvertering fra ODFtil OOXML, er også til stede for konvertering fra OOXML til ODF. For at kunnemodtage og læse OOXML i kontorsoftware, som anvender ODF som produktions-format, er det p.t. nødvendigt at have en konverterløsning.Konvertering fra OOXML til ODF er med den nuværende, tilgængelige teknologimangelfuld og rummer ifølge Devoteam en række udfordringer. Erfaringerne viserbl.a., at der kan være udfordringer ifm. følgende delfunktionaliteter:•••

OLE objekter (fx indsat regneark eller præsentation)FelterFodnoter

101

Devoteam anfører, at ODF-understøttelsen i Microsoft Office 2007 SP2 er så ny, at der mangler praktiske erfa-ringer med interoperabiliteten mellem Microsoft Office 2007 SP2 og andre kontorpakker via dokumentformatetODF.

••••

SideopsætningTekstombrydning rundt om tekstboksIndholdsfortegnelserBløde linjeskift

De væsentligste udfordringer i en simpel konvertering fra OOXML til ODF liggeri fodnoter og felter af forskellig art. Herudover er der ifølge Devoteam oplevet ek-sempler på deciderede læsefejl, hvor det ikke har været muligt at åbne dokumen-terne som følge af konverteringerne.Nogle af de ODF-baserede kontorpakker understøtter direkte læsning afOOXML102, men erfaringerne med bibeholdelse af formatering, tabeller, billedermv. er generelt dårlige ved udveksling af tekstdokumenter, regneark og præsenta-tioner.Devoteam peger endvidere igen på makroer som en væsentlig kilde til interopera-bilitetsproblemer. Microsoftprodukter benytter VBA (Visual Basic for Applica-tions) som makro-sprog, mens der ikke er fastlagt nogen fælles metode i ODF el-ler for de ODF-baserede kontorpakker. Det skal dog pointeres, at VBA ikke er endel af standarden OOXML.Devoteam anfører endvidere, at der er væsentlige udfordringer forbundet medkonvertering fra OOXML-formatet til ODF for præsentationer. Eksempelvis er dervæsentlige udfordringer med tegninger i præsentationer. Herudover er der væsent-lige udfordringer med formler i regneark, idet formler ikke indgår i standardenODF i den nuværende version 1.1.Devoteam vurderer, at de påpegede problemstillinger vil berøre de fleste brugeresom anvender ODF-baserede kontorpakker og modtager OOXML-dokumenter viakonvertere. I langt de fleste tilfælde vil brugerne opleve visuelle forandringer, og inogle tilfælde vil brugerne også opleve meningsforstyrrende forandringer og in-formationstab. Brugerne vil også opleve store interoperabilitetsudfordringer ifm.regneark og præsentationer.Brugere, som udveksler dokumenter frem og tilbage adskillige gange, vil ikkekunne opnå den ønskede interoperabilitet, og der vil i praksis være tale om et væ-sentligt produktivitetstab for de involverede parter.Da der fortsat er væsentlige interoperabilitetsudfordringer ved modtagelse afOOXML-dokumenter, er der mange af brugerne, som har parallelle løsninger –dvs. en OOXML-baseret kontorpakke eller viewer som supplement til den ODF-102

Fx OpenOffice 3.0.

baserede kontorpakke. Brugere af ODF-baserede kontorpakker kan derfor ifølgeDevoteam være nødsaget til også at anskaffe Microsoft-kontorpakker.

OOXML-bruger modtager doc-dokumentDer er i praksis fuld interoperabilitet mellem doc og OOXML, og OOXML erdermed bagudkompatibel ift. doc-formatet i Office 2007 kontorpakken. Set i lysetaf, at doc-formatet fortsat er det mest udbredte tekstbehandlingsdokumentformat,er det særlig vigtigt for mange brugere af kontorpakker at kunne modtage og ar-bejde i doc-formater.Microsoft Office 2007 SP2 har fuld bagudkompatibilitet til doc-formatet. I tidlige-re versioner af Microsofts kontorpakker er der mulighed for at konvertere frem ogtilbage mellem OOXML og doc-formatet, hvis brugeren installerer en Compatibi-lity Pack. Devoteam vurderer, at det er tvivlsomt, om andre leverandører vil kunneudvikle den samme funktionalitet uden en væsentlig indsats, selvom Microsoft harpubliceret omfattende dokumentation af de binære Office-formater (doc).Devoteam vurderer derfor, at hvis en OOXML-bruger ønsker fuld bagudkompati-bilitet til doc-formater, er det nødvendigt at anskaffe en kontorpakke fra Micro-soft.

ODF-bruger modtager doc-dokumentDet er generelt muligt at modtage doc-dokumenter og åbne dem i en ODF-baseretkontorpakke uden meningsforstyrrende indholdstab. Der er dog observeret mindreeksempler på tab af data ifm. konverteringerne.Devoteam påpeger, at der kan være udfordringer med korrekt konvertering ifm.bl.a. følgende funktionaliteter:•••••

IndholdsfortegnelseBilleder og grafikSideopsætningSidehoved og sidefodFormatering

Dog anfører Devoteam, at der udover disse tab af data, kun er observeret få visuel-le afvigelser ifm. konverteringerne. Afvigelser bliver mere omfattende ved gen-tagne konverteringer.Devoteam vurderer således, at interoperabiliteten er bedre, når en ODF-brugermodtager et doc-dokument, end ved modtagelse af et OOXML-dokument.

ODF-bruger modtager ODF-dokument (fra anden kontorpakke)Der findes ikke større systematiske studier af interoperabilitet mellem forskelligeODF-baserede kontorpakker, men der er ifølge Devoteam flere eksempler på, atder er væsentlige interoperabilitetsudfordringer mellem de forskellige ODF-baserede kontorpakker. Nogle af disse udfordringer skyldes, at funktionaliteter erimplementeret forskelligt i de forskellige kontorpakker.Et område, som ifølge Devoteam giver væsentlige udfordringer, er ændringsmar-kering. Generelt er ODF-standarden ifølge Devoteam ikke særligt specifik på dettepunkt, hvilket betyder, at leverandørerne implementerer funktionaliteten på for-skellig vis med interoperabilitetsproblemer som konsekvens. Interoperabiliteten ergenerelt bedst mellem de kontorpakker, som anvender OpenOffice.org koden.103Et problem mellem ODF-baserede kontorpakker er endvidere, at der ikke et speci-ficeret et makro-sprog i ODF, hvorfor forudsætningerne for opnåelse af interope-rabilitet på dette punkt ikke er til stede. Dette gælder fx både makroer i form afspecielle funktioner i regneark, og makroer som udtrækker oplysninger fra et fag-system til et tekstdokument. Et andet eksempel på, at funktionaliteter er imple-menteret forskelligt, er ombrydning af ord i tekstbokse, som ikke fungerer ens iODF-baserede præsentationer.I praksis betyder de mange ODF-baserede implementeringer, at der fra en givenkontorpakke er behov for at designe og teste for interoperabilitet ift. alle andreODF-baserede kontorpakker. Kompleksiteten stiger således med antallet af ODF-implementeringer.Devoteam anfører, at denne kompleksitet kan mindskes markant, hvis der findesén referenceimplementation – eksempelvis OpenOffice – og omfattende testmeto-dikker mv. Det stiller dog væsentlige krav om fuld implementering af standardenog omfattende referencedokumentation mv. Denne status har OpenOffice 3.0 ellerandre ODF-baserede kontorpakker endnu ikke.Devoteam konkluderer, at en eventuel beslutning om ODF som eneste format tiludveksling af redigerbare dokumentformater på nuværende tidspunkt ikke vil giveden ønskede interoperabilitet og heller ikke understøtte alle brugeres funktionellebehov.104

103104

Når den samme kode-base anvendes i kontorpakkerne, vil interoperabiliteten mellem ODF-dokumenterne altandet lige være større.For at opnå fuld interoperabilitet ved en beslutning om ODF vil det i givet fald kræve, at alle anvender sammeODF-baserede kontorpakke.

OOXML-bruger modtager OOXML-dokument (fra anden kon-torpakke)I øjeblikket er der kun én OOXML-baseret kontorpakke på markedet – MicrosoftOffice 2007.105Idet OOXML kun er implementeret af Microsoft, er det såledesikke muligt at vurdere interoperabiliten mellem to kontorpakker fra forskelligeproducenter med hver sin implementering af OOXML.

Opsummering af interoperabilitet mellem kontorpakkerDer er i praksis ikke fuld interoperabilitet mellem kontorpakker baseret på ODFog OOXML, og der er i praksis heller ikke interoperabilitet mellem kontorpakkerbaseret på samme ODF-standard. I scenariet, hvor en OOXML-bruger modtager etODF-dokument, må det dog forventes, at interoperabilitetsproblemerne vil blivereduceret på baggrund af den direkte understøttelse af ODF-formatet i MicrosoftOffice 2007 SP2.Gentagne konverteringer frem og tilbage mellem forskellige åbne formater er iføl-ge Devoteam reelt ikke muligt i dag, hvis dokumenternes indhold og kvalitet skalbibeholdes. Derfor er samarbejdsscenarier på tværs af forskellige åbne formaterikke realistiske p.t.I de tilfælde, hvor der ikke er behov for at kunne redigere de modtagne åbne do-kumentformater, findes der alternativer, som er bedre til at fastholde dokumenter-nes visuelle udtryk (fx PDF), og som bl.a. understøttes direkte i nyere kontorpak-ker som Office 2007 SP2 og OpenOffice 3.0.

6.4

BAGGRUND FOR INTEROPERABILITETSPROBLE-MER

Dette afsnit beskriver de væsentligste årsager til interoperabilitetsproblemer mel-lem kontorpakker. Derudover anføres en række tiltag, som kan øge interoperabili-teten.For at forstå baggrunden for, at det er svært at opnå fuld interoperabilitet, er detvæsentligt at forstå det generelle samspil mellem kontorsoftware og dokument-formater. I det følgende beskrives nogle af de generelle forhold, som er med til atskabe interoperabilitetsproblemer.

105

Andre versioner af Microsoft Office kan dog også opnå OOXML som produktionsformat, hvis der downloadesMicrosofts Compatibility Pack. Dette gælder ifølge Microsoft kontorpakkerne Microsoft Office 2008 (Mac), 2004(Mac), 2003, 2000 og XP.

Utilstrækkelig konverterudviklingEn af de væsentligste årsager til interoperabilitetsproblemerne er, at konverterneendnu ikke er udviklet tilstrækkeligt til at konvertere korrekt. Dette er dog kun endel af forklaringen, idet det er tvivlsomt, om konverterne på sigt vil kunne over-vinde alle de principielle interoperabilitetsudfordringer, som eksisterer på tværs afde to formater og de forskellige kontorpakker. Givet forskellen mellem standar-derne (beskrevet nedenfor) vil konverteringer aldrig kunne skabe fuld interopera-bilitet ifølge Devoteam. Derudover udvikler kontorpakker og formater sig hurtige-re end konverterne og vil dermed altid være et skridt foran.

Forskel i standarderSelvom både ODF og OOXML er baseret på åbne standarder, er de fortsat forskel-lige i omfang og indhold og derfor også indbyrdes inkompatible, for så vidt angårvæsentlige funktionalitetspunkter, herunder samarbejdsfunktionalitet, formler, fel-ter mv.106Dokumentformaterne er således ikke udskiftelige med hinanden, idet deunderstøtter forskellige sæt af funktioner og dermed opfylder forskellige behov.Devoteam anfører, at OOXML generelt rummer flere funktioner end ODF, men atingen af standarderne fuldt ud dækker alle de funktioner, som findes i modernekontorpakker. ODF dækker ikke alle de funktionaliteter, som er indeholdt i avan-cerede kontorpakker (fx korrekturfunktionalitet, håndtering af formler mv.), og vilderfor ikke ifølge Devoteam kunne fungere som det eneste format på markedet,uden væsentlig ikke-standardiseret sideordnet udvikling.107Devoteam konkluderer, at anvendelsen af åbne standarder ikke er en tilstrækkeligforudsætning for at opnå fuld interoperabilitet.

Forskel mellem dokumentformater og softwareDevoteam anfører, at kontorpakkerne typisk ikke er udviklet mhp. at understøttede åbne dokumentformater direkte, men typisk har egne funktioner, som kommertil udtryk i dokumentformatet ifm. lagringen. Der er således ikke nødvendigvisfuld overensstemmelse mellem den måde, hvorpå formatet og programmets funk-tioner er sammentænkt, hvilket kan være en medvirkende årsag til nogle af de op-levede problemer.

106

107

Forskellen mellem ECMA og ISO-versionen af OOXML vurderes af Devoteam at være af mindre betydning forden praktiske interoperabilitet. Derfor løser det ikke nogen af de væsentlige interoperabilitetsudfordringer, atISO-versionen bliver implementeret i kontorsoftware fremadrettet. Omvendt vurderes det heller ikke at give væ-sentlige nye udfordringer.Dog er der udsigt til væsentlige nye funktioner i ODF v1.2., som til dels vil dække nogle af de manglende funktio-naliteter.

Forskel i implementering af standarderneSom det fremgår af ovenstående, er der forskel mellem format og implementeringaf en standard. Derfor kan den konkrete implementering forårsage interoperabili-tetsproblemer, da den måske anvender standarden anderledes end andre program-mer. Der kan herudover være elementer i standarden, som ikke er implementeret,og omvendt kan der være tale om funktioner, som er implementeret, men ikkespecificeret i standarden. Dette kan give interoperabilitetsudfordringer, selvom detikke nødvendigvis er i konflikt med standarden.

Fortolkning af standarder og udvidelserDa en standard er et regelsæt med mulighed for tolkning og prioritering, må hverleverandør af kontorsoftware lave sin egen tolkning og implementering af standar-den, så den passer til den relevante software. Herved får hver kontorpakke sinegen implementering ellerdialektaf standarden. Dette bevirker, at der kan væreudfordringer med de forskellige dialekter. Der kan således være forskellig praksisfor anvendelse af standarden, selvom strukturen i dokumenterne overholder stan-darden, hvilket kan give anledning til interoperabilitetsproblemer.Da kontorpakker er forskellige og dækker forskellige markedsbehov, er det megetalmindeligt, at kontorpakkerne indeholder funktioner, som ligger ud over detumiddelbart specificerede i standarderne. Standarderne giver i varierende gradmulighed for at indlejre udvidede funktionaliteter, hvilket bl.a. giver leverandører-ne af kontorsoftware mulighed for at differentiere sig med nye funktionaliteter,som ikke er direkte specificeret i standarderne, men som er i overensstemmelsemed standarderne. Det kan dog give udfordringer med interoperabiliteten, da funk-tionaliteter, som er defineret som udvidelser, ikke nødvendigvis kan forstås af an-dre kontorpakker eller oversættes entydigt til fremmede formater.

LøsningsmulighederAnalysen viser bl.a., at mange af de interoperabilitetsudfordringer, som opleves idag, ikke alene kan tilskrives manglende modenhed i konverterprodukter og til-svarende, men snarere handler om, at forudsætningerne for at opnå fuld interope-rabilitet er komplekse og kræver en mangesidet indsats. Devoteam påpeger, at deter nødvendigt med en række tiltag for at forbedre interoperabiliteten, idet interope-rabilitetsproblemer bunder i flere forskellige forhold.Fuld interoperabilitet kan ifølge Devoteam bedst opnås ved at understøtte de åbneformater direkte i kontorpakkerne. Hvis dokumentformater kan bibeholdes vedudveksling, vil det pågældende dokument fremstå i sin oprindelige form, samtidigmed at det er muligt at redigere og gemme i samme format.

Som tidligere nævnt understøttes ODF i Microsoft Office 2007 SP2, hvilket vilforbedre interoperabiliteten, når en bruger af denne kontorpakke modtager etODF-dokument. ISO OOXML er fortsat ikke implementeret i nogen kontorpakke.Devoteam anfører, at det teknisk er muligt for andre leverandører end Microsoft atimplementere ISO OOXML, selvom der kan være forskelle på, hvor nemt det er atimplementere standarden alt efter hvilken platform, man udvikler på, og hvilkeudviklingsredskaber, man har til rådighed.Devoteam påpeger, at en af de væsentligste udfordringer i at implementereOOXML-standarden er ressourcebehovet til arbejdet med den omfattende specifi-kation, hvis man ønsker at understøtte hele standarden.108Herudover er OOXMLoprindeligt designet ud fra Microsofts kontorpakker, hvilket kan betyde, at stan-darden ikke nødvendigvis harmonerer lige godt med det paradigme, som eksem-pelvis OpenOffice.org arbejder med.Andre løsningsmuligheder er fortsat at påvirke udviklingen af formaterne og rela-terede teknologier i retning af åbenhed, så eksempelvis nye funktionaliteter, somanvendes i sammenhæng med standarderne eller kandiderer til at blive en del afstandarderne, også baseres på åbne standarder. Eksempelvis ville det være en godidé at standardisere makroer i et vist omfang, idet de er kilde til væsentlige intero-perabilitetsproblemer.109Devoteam peger også på andre løsningsmuligheder så som en uafhængig certifice-ring af kontorpakker og deres evne til at understøtte interoperabilitet samt øgetgennemsigtighed i de forskellige implementeringer af formaterne.

6.5

SAMMENFATNING OG VURDERING

Interoperabilitet mellem kontorsoftware baseret på forskellige formater er ifølgeDevoteam fortsat en stor udfordring. Der er en række interoperabilitetsproblemermellem ODF-baserede og OOXML-baserede kontorpakker, og der er også enrække interoperabilitetsproblemer på tværs af forskellige ODF-baserede kontor-pakker.Baggrunden for interoperabilitetsproblemer er først og fremmest, at der er forskelmellem standarder og software. Kontorpakkerne indeholder funktioner, som liggerud over det umiddelbart specificerede i standarderne. Devoteam anfører endvide-

108109

Det skal i denne sammenhæng pointeres, at det også kræver mange ressourcer at implementere andre standarder,herunder ODF eller PDF.Et evt. fremadrettet arbejde for forbedret interoperabilitet mellem makroer skal nøje overvejes, idet de nuværendeproprietære makroer, som virksomheder har implementeret i dokumentskabeloner, regneark mv., repræsentererstore investeringer. Derfor er det ikke et nemt område at skabe nye standarder og interoperabilitet på.

re, at der er forskelle i standarder. OOXML er mere normsættende end ODF, mensODF på nogle områder er underspecificeret ift. OOXML. Endelig er leverandører-nes implementering af standarderne forskellige.Devoteam konkluderer derfor, at åbne standarder ikke er en tilstrækkelig forud-sætning for at opnå fuld interoperabilitet mellem forskellige kontorpakker. Devo-team konkluderer endvidere, at en beslutning om ODF som eneste format til ud-veksling af redigerbare dokumentformater på nuværende tidspunkt hverken vil gi-ve den ønskede interoperabilitet eller understøtte samtlige brugeres funktionellebehov.Fuld interoperabilitet vil ifølge Devoteam bedst kunne opnås ved at understøtte deåbne formater direkte i kontorpakkerne. Derudover er der fortsat elementer, somikke er specificeret i standarderne, der kan forbedres og standardiseres (fx makro-er).Ud fra Devoteams rapport ses det, at problemstillingerne ved interoperabilitetsamlet set kan give incitament til at vælge Microsofts kontorpakker, idet MicrosoftOffice 2007 SP2 både understøtter ODF og OOXML, og at det fortsat er kritiskfor mange brugere at have fuld bagudkompatibilitet til de gamle formater fra Mi-crosoft (doc).

Kapitel 7Tekniske bindinger7.1INDLEDNINGEt væsentligt forhold ved valg eller skift af kontorpakker er behovet for, at de øv-rige it-systemer og programmer kan fungere sammen med den pågældende kon-torpakke uden omfattende tilpasninger eller produktivitetstab, jf. kapitel 5. Tekni-ske forhold knyttet til en kontorpakke eller til integrationen mellem kontorpakkerog anden software kan mindske incitamentet, vanskeliggøre eller direkte hindre enkunde i at skifte kontorpakke.I dette kapitel identificeres og vurderes de tekniske forhold og bindinger, som harstørst betydning for konkurrencen på markedet for kontorsoftware. Ligesom detforegående kapitel har Konkurrencestyrelsen indhentet bistand fra et eksternt kon-sulentfirma, Devoteam Consulting. Dette kapitel er således baseret på Devoteamsrapport om tekniske bindinger ved kontorsoftware.110

7.2

DEFINITION AF TEKNISKE BINDINGER OG ANDREBEGREBER

I det følgende gennemgås de begreber og forhold, som er centrale for analysen aftekniske bindinger. Først defineres begrebetteknisk binding,og dernæst gennem-gås de kategorier af software, som bindingerne kan være relateret til.

Definition af teknisk bindingKonkurrencestyrelsen har i kommissoriet for Devoteams rapport anført, at styrel-sen som udgangspunkt forestiller sig, at definitionen af, hvad der forstås ved tek-niske bindinger, både kan dække over tekniske specifikationer, som fx knytter an-vendelsen af en type software til anvendelsen af en anden type software, og andreincitamenter eller foranstaltninger, som i praksis betyder, at anvendelsen af en ty-pe software tilskynder til eller gør det særligt fordelagtigt at anvende en anden ty-pe af software fra en konkret leverandør.

110

Rapporten ‘Tekniske bindinger knyttet til kontorsoftware’ er at finde som bilag til denne rapport.

Konkurrencestyrelsen har således lagt op til, at Devoteam anvender en bred defini-tion mhp. at identificere de forskellige typer af tekniske forhold, der som mini-mum vil kunne tilskynde kunderne til ikke at skifte leverandør af kontorpakke.Med en bred definition vil de tekniske forhold, som har betydning for kundernesmuligheder for at skifte leverandør, kunne identificeres. Det skal dog samtidig un-derstreges, at der herved ikke er tale om identificering af bindinger til brug forkonkurrenceretlige vurderinger, og at de identificerede bindinger derfor ikke nød-vendigvis udgør konkurrenceproblemer.Devoteam definerer enteknisk bindingsom ‘en relation eller et afhængighedsfor-hold, der findes i en veldefineret samling af programmer’. Den kan være ensbety-dende med bedre funktionalitet og sammenhæng mellem programmer, men denkan også påvirke brugerens valgmuligheder ved at give incitamenter, vanskeliggø-re eller hindre udskiftning af programmer eller kontorpakker.Begrebet teknisk binding rummer således en række forhold, som kan hindre ellervanskeliggøre udskiftning af konkrete softwareprodukter, eller som i praksis bety-der, at anvendelsen af én type software tilskynder til eller gør det særligt fordelag-tigt at anvende en anden type software fra samme leverandør. Begrebet er anskuetbredt for at identificere alle de tekniske forhold, som kan have betydning for valgog anvendelse af kontorpakker.Devoteam anfører, at nogle af bindingerne er en følge af den måde, leverandørernehar udviklet eller dokumenteret løsningerne på, og at andre bindinger er en følgeaf de investeringer i form af integrationer, specialudviklinger eller tilpasninger,som brugeren selv har introduceret i sit it-miljø. Devoteam har primært fokuseretpå den situation, hvor en bruger ønsker at skifte kontorpakke eller andre forbund-ne programmer.Devoteam karakteriserer en teknisk binding somstærk,hvis bindingen ikke kanbrydes uden væsentligt forbrug af ressourcer (tid, penge), og harstor virkning,hvis der er en stor installeret base af de programmer, som indgår i bindingen. Engiven teknisk binding karakteriseres somvæsentlig,hvis den er både stærk og harstor virkning.

PlatformPlatform er i denne undersøgelse den samlede betegnelse for et styresystem, enrække programmeringssprog, rammeværk (defineret nedenfor) og softwarebiblio-teker, der anvendes i udviklingen af software til den pågældende platform.

100

StyresystemStyresystemet giver de enkelte programmer mulighed for at kommunikere med enrække fysiske ressourcer i computeren (tastatur, skærm, netkort, harddisk etc.). Etstyresystem er en væsentlig del af den platform på en pc’er, som kontorpakken oganden software afvikles på. Uden et styresystem er det ikke muligt at afvikle kon-torpakker og programmer på pc’ere.De relevante styresystemer i dette kapitel benævnes:•Microsoft Windows•Mac•Linux

RammeværkRammeværk som fx .Net og Java er samlinger af basale funktioner, som udviklereaf programmer kan benytte sig af, så de ikke behøver at udvikle funktionerne selv.

Hostede løsningerHostede løsninger er software, der tilbydes som en service (ofte omtalt Softwareas a Service eller SaaS). Dvs. en service, der ikke afvikles på en pc, men har sam-me funktionalitet som produkter, der afvikles på en pc. I de fleste tilfælde er dertale om en service, der leveres via internettet. Det vil sige, at det virker som en‘kontorpakke på internettet’, hvor hver bruger får adgang til kontorpakken via in-ternetadgangen.

Anden softwareAnden software er i denne undersøgelse betegnelsen for software, som integrerestil kontorpakken, (fx arkivsoftware, fagsystemer og ESDH111og kommunikations-software), og som indgår i digital produktion og samarbejde med den pågældendekontorpakke.

It-landskabIt-landskab er i denne undersøgelse betegnelsen for den totale samling program-mer, som er installeret og er i brug i en given virksomhed, herunder kontorpakken,styresystem, serversoftware, hostede løsninger og anden software.

111

ESDH er en forkortelse for elektronisk sags- og dokumenthåndtering.

101

7.3

AFGRÆNSNING OG METODE

For at sikre fokus på de væsentligste tekniske bindinger har Devoteam undersøgtprogrammer, der enten har en stor markedsudbredelse eller repræsenterer forskel-lige former for alternativer til de mest udbredte produkter på markedet. Endvidereer der primært valgt at analysere den erhvervsmæssige brug af kontorpakker, somforegår i private og offentlige virksomheder. Baggrunden er, at det typisk er i dis-se komplekse it-miljøer, at de tekniske bindinger og problemstillinger opstår, og atdet erhvervsmæssige salg udgør � af det samlede salg af kontorsoftware, jf. kapi-tel 5. Nogle af de bindinger, som identificeres i analysen, vil imidlertid også gældefor privatbrugere.For at konkretisere, hvad bindingerne reelt betyder, og hvad deres omfang ogvirkning i praksis er, har Devoteam opstillet syv forskellige arketypiske it-landskaber, som repræsenterer forskellige typer af virksomheder med forskelligsammensætning af de valgte softwareprodukter. Fremgangsmåden er nærmere be-skrevet i boks 7.1. Udvælgelsen af de typiske it-landskaber er gjort ud fra Devo-teams faglige vurdering af hvilke produkter og kombinationer af disse, som findesi markedet.Konkret er følgende produkter behandlet:•

Kontorpakker-Microsoft Office 2003/2007-OpenOffice.org version 3-iWork-Zoho Writer, Sheet, ShowStyresystemer-Microsoft Windows XP/Vista-Linux-Mac OS XMailprogrammer-Outlook-Linux SMTP-Lotus Notes-Zoho Mail

•

102

•

Arkivsoftware112-SharePoint-Lotus Domino-Microsoft filserver-Samba filserver-Zoho Share

Derudover har Devoteam også berørt danske ESDH-leverandørers produkter samtKMD’s fagspecifikke og administrative systemer.

Boks 7.1: Devoteams fremgangsmåde til identificering af tek-niske bindingerFor at anskueliggøre problematikken omkring tekniske bindinger har Devoteam valgt attage udgangspunkt i en række typiske it-landskaber. I disse typiske it-landskaber er detblevet undersøgt hvilke bindinger, der vil være, når man ønsker at udskifte en enkelkomponent i dette it-landskab.It-landskaberne er meget generelle men skulle ifølge Devoteam dække næsten hele mar-kedet. Det burde derfor kun være meget få virksomheder, der ikke kan gense sig selv i etaf disse it-landskaber eller i en kombination af flere af disse it-landskaber.It-landskaberne består af nedenstående arketyper:•

•

‘Fuldt Microsofthus’- Næsten alle dele består her af produkter fra Microsoft.- Devoteam vurderer, at dette typiske it-landskab dækker omkring 20 pct.113af deerhvervsmæssige it-landskaber.‘Fagsystemstyrede’- Her er valget af software primært bestemt af, at man har et eller flerefagsystemer, som er umiddelbart bestemmende for det hidtidige valg af software.- Devoteam vurderer, at dette typiske it-landskab dækker omkring 50 pct. af de er-hvervsmæssige it-landskaber.

112

113

Sharepoints og Lotus Dominos hovedopgave er at opbevare informationer og filer. Filservere har det sammeformål (dog mere simpelt). På engelsk kaldes funktionen for ‘repository’, som er oversat til ‘arkiv’ i Devoteamsrapport. Begreberne ‘samarbejdssoftware’ eller ‘collaboration tool’ er bevidst undgået i Devoteams rapport, dadet er et begreb kendetegnet ved mange forskellige og meget brede definitioner. Sharepoint og Lotus Domino viltypisk også høre til under kategorien ‘samarbejdssoftware’.Devoteam bemærker, at vurderet omfang af fordelingen af danske erhvervskunder på disse 7 it-landskaber erbehæftet med meget stor usikkerhed. Vurderingen er baseret på en sammenstilling af markedsopgørelser for kon-torpakker og Devoteams umiddelbare vurderinger af it-landskabernes fordeling.

103

•

‘Hospitalet’- Her anvendes både Microsoft og OpenOffice.org produkter.- Devoteam vurderer, at dette it-landskab dækker mindre end 2 pct. af de er-hvervsmæssige it-landskaber.‘Kombi – (Rådhuset)’- Her er der i høj grad tale om open-source strategi blandt servere, mens der køresMicrosoft kontorpakker.- Devoteam vurderer, at dette it-landskab dækker omkring 20 pct. af de erhvervs-mæssige it-landskaber.‘Arkitektfirmaet’- Her er der tale et it-landskab primært bestående af produkter fra Apple.- Devoteam vurderer, at dette it-landskab dækker mindre end 10 pct. af de er-hvervsmæssige it-landskaber.‘Skolen’- Her er der tale om fuld open-source strategi.- Devoteam vurderer, at dette it-landskab dækker mindre end 1 pct. af de er-hvervsmæssige it-landskaber.‘SaaS’- Her anvendes cloud computing, outsourcing og lignende i det omfang det er mu-ligt.- Devoteam vurderer, at dette it-landskab dækker mellem 0 og 1 pct. af de er-hvervsmæssige it-landskaber.

Hvert it-landskab er karakteriseret ved sin unikke sammensætning af software indenforkategorierne styresystem, kontorpakke, kommunikationssoftware, arkivsoftware og øv-rig software.Note:Kilde:Der skal ikke lægges en dybere mening i navngivningen af it-landskaberne. Disse er givet for at undgå atbenævne dem A, B, C etc.‘Tekniske bindinger knyttet til kontorsoftware’ s. 33, Devoteam Consulting.

7.4

IDENTIFICEREDE TEKNISKE BINDINGER

Ud fra den ovenfor beskrevne metode har Devoteam identificeret en række for-skellige tekniske bindinger knyttet til kontorsoftware. De tekniske bindinger kandeles op i følgende kategorier:•••

Tekniske bindinger knyttet til kontorpakken.Tekniske bindinger mellem kontorpakken og styresystemet.Tekniske bindinger mellem kontorpakken og anden software.

Nedenstående afsnit redegør for de identificerede tekniske bindinger inden for detre kategorier.

104

Tekniske bindinger i kontorpakkenDevoteam har fundet en række tekniske bindinger i selve kontorpakken. Baggrun-den er, at den enkelte erhvervskunde udvider funktionaliteten af en kontorpakkefor at tilpasse den til sin egen virksomhed.Makroer, som er udviklet til én kontorpakke, kan ikke genanvendes i en anden.Hvis en virksomhed ønsker at skifte kontorpakke, og der har været udviklet enrække makroer til den tidligere kontorpakke, er der således et omfattende arbejdeved at tilpasse eller udvikle nye makroer til den nye kontorpakke. Denne bindingskyldes således brugernes anvendelse af produkterne.Der er p.t. ikke reelle brugerløsninger, der kan reducere bindingen. Bindingen vilkunne reduceres, hvis der var en fælles standard for makroer eller en fælles meta-standard for makroer (dvs. en standard for, hvordan makro-standarder skal væ-re).114Man kan generelt ikke genanvende brugertilpasninger lavet i et af de undersøgteprodukter i et andet produkt. Virkningen af denne type af binding er ifølge Devo-team størst, når man går fra Microsoft Office til et andet produkt, fordi der findesflere udvidelser til Microsoft Office end til nogen anden kontorpakke. Der er der-for en risiko for, at en eventuel udvidelse ikke findes til OpenOffice.org, iWorkeller Zoho.Virkningen er generelt mindre, når man skal skiftetilMicrosoft Office, idet derfindes færre udvidelser til andre kontorpakker. I alle tilfælde kan erhvervskundensøge at afhjælpe bindingen ved at finde erstatningsudvidelser, der passer til dennye kontorpakke.En anden binding i kontorpakken er dokumentformater. Ved kontorpakkeskift fraMicrosoft Office til OpenOffice.org eller Zoho er det ikke muligt at arbejde medOOXML formater i den nye kontorpakke. Skiftet vil ifølge Devoteam medføre enkonvertering af gamle dokumenter, der både indebærer en omkostning fx i form afmanuel tilpasning og et funktionstab. Virkningerne er mindre, når brugeren skifterfra OpenOffice.org (eller Zoho)tilMicrosoft Office. Da Microsoft Office 2007

114

Et evt. fremadrettet arbejde for at standardisere makroer skal ifølge Devoteam nøje overvejes, idet de nuværendeproprietære makroer, som virksomheder har implementeret i dokumentskabeloner, regneark mv., repræsentererstore investeringer. Derfor er det ikke et nemt område at skabe nye standarder på. Derudover påpeger Microsoft,at makroer er tættere tilknyttet selve kontorpakkens funktionalitet og interne opbygning, end fx et format er. Der-for vil en standardisering af makroer også være væsentlig mere kompliceret.

105

SP2 understøtter ODF, er der ikke væsentlige bindinger ved dokumentformater idette tilfælde.115Ved skift fra Microsoft Office til iWork kan man ikke arbejde med OOXML-dokumenter. Den tekniske binding knyttet til dokumentformater har således størrevirkning i dette tilfælde, da man enten skal fastholde mindst en kopi af den gamlekontorpakke eller bruge et tredje produkt til at konvertere sine OOXML-dokumenter. Det samme er gældende ved skift fra iWork til Microsoft Office.Generelt vil virkningen af disse bindinger ifølge Devoteam fortage sig i takt med,at der er færre gamle dokumenter, som skal konverteres, og brugen af de nye do-kumentformater ODF og OOXML øges på tværs af kontorpakker.

Tekniske bindinger mellem kontorpakken og styresystemetSom det fremgår af tabel 7.1, er det ikke alle kontorpakker, der kan afvikles påalle styresystemer.

Tabel 7.1: Understøttelse af kontorpakkeWindowsMicrosoft Office 2003Microsoft Office 2004Microsoft Office 2007Microsoft Office 2008OpenOffice.org 3.0Apple iWorkWindows 2000,XP og VistaUnderstøttes ikke.Windows 2000,XP og VistaUnderstøttes ikke.Windows 2000,XP og VistaUnderstøttes ikke.Via internetbrowser(mulighed for merefunktionalitet medFirefox eller InternetExplorer)LinuxUnderstøttes ikkeUnderstøttes ikkeUnderstøttes ikkeUnderstøttes ikkeUnderstøttesUnderstøttes ikke.Via internetbrowser(mulighed for merefunktionalitet medFirefox)Mac (Apple)Understøttes ikkeOS X – Tigerog LeopardUnderstøttes ikkeOS X – Tigerog LeopardOS X – Tigerog LeopardOS X – Tigerog Leopard

Zoho

Via internetbrowser

Note:Kilde:

Microsoft Office 2003 og 2007 kan understøttes af Linux og Mac (Apple) vha. simulering, se fodnote 5.‘Tekniske bindinger knyttet til kontorsoftware’ s. 66, af Devoteam Consulting

115

Dog har Microsoft påpeget, at ODF-dokumenter kan indeholde udvidelser (fx formler i regneark), som er pro-gramspecifikke, og som går ud over ODF 1.1 specifikationen. Brugeren vil bl.a. i disse tilfælde opleve interope-rabilitetsudfordringer med ODF, selvom Microsoft har implementeret ODF 1.1 i Microsoft Office 2007 SP2.

106

Ud fra tabel 7.1 ses det, at Microsoft Windows ikke kan afvikles på Linux, og atdet kun er Microsoft Office 2004 og 2008, der kan afvikles på OS – X fra Apple.Derimod kan OpenOffice.org afvikles på alle tre styresystemer.At Microsoft Office 2003 og 2007 alene kan afvikles på Microsoft Windows ud-gør ifølge Devoteam en væsentlig teknisk binding. Bindingen medfører, at hvisman som bruger gerne vil udskifte styresystemet Microsoft Windows, er man nød-saget til også at skifte kontorpakkerne Microsoft Office 2003 og 2007.116Mht. tekniske bindinger mellem kontorpakker og styresystemer vurderer Devo-team, at omfanget af bindingerne er store, når man vil udskifte Microsoft Win-dows med et andet styresystem. I andre tilfælde er omfanget begrænset, fx erOpenOffice.org og Zoho uafhængige af styresystemet.Devoteam har endvidere påpeget særlige forhold vedr. rammeværkerne Java og.NET, som er udvidelser af styresystemets funktionalitet. Rammeværket .NET erudviklet og ejet af Microsoft og er tilgængeligt for alle, men findes kun i fuld-stændig version til Windows. Dele af .NET blev i 2006 til en ISO-standard.117Ja-va er oprindeligt udviklet af Sun Microsystems. Udviklingen er siden 2006 sket iet samarbejde med en række virksomheder og interessenter (kaldet Java Commu-nity Process).Da disse rammeværker er en udvidelse af styresystemets funktionalitet, kan de ivisse tilfælde forstærke den binding, der måtte være mellem styresystemet og kon-torpakken.

Tekniske bindinger mellem kontorpakker og anden softwareDen tredje kategori af tekniske bindinger er mellem kontorpakker og anden soft-ware. Devoteam har i den forbindelse undersøgt en række former for software,heriblandt arkivsoftware, fagsystemer og ESDH.Mht. arkivsoftware har Devoteam påpeget, at Microsoft Office har en betydeligteknisk tilknytning til arkivsoftwaren SharePoint. Denne er af særlig interesse, dader her ifølge Devoteam er tale om et veloptimeret samspil mellem kontorpakke,arkivsoftware og styresystem. Den tætte tekniske integration, der er mellem Mi-crosoft Office og Sharepoint, betyder, at man må forvente et stort funktionstab og116

117

Man har som bruger dog en mulighed for, ovenpå sit grundlæggende styresystem, at placere en simulering af etandet styresystem og dermed få mulighed for at afvikle alle de kontorpakker, man gerne vil afvikle. Dette vil dogofte ske med nedsat performance for den enkelte bruger. Det er derfor en løsning, som formentlig kun vil bliveanvendt for enkelte brugere, der måtte have særlige behov.Softwarefirmaet Novell har ifølge Devoteam lavet en delvis implementering af .NET rammeværket kaldet Mono,der gør det muligt at afvikle .NET-programmer på andre styresystemer som fx Linux og Apples OS X.

107

et muligt performancetab, hvis man erstatter Microsoft Office (med SharePointintegration) med en anden kontorpakke. Devoteam anfører, at denne binding er afsærlig interesse på grund af det omfattende tab af funktionalitet ved skift af kon-torpakke. Omfanget af denne binding er moderat men forventes at stige, efterhån-den som Sharepoint bliver mere udbredt.Den tekniske binding mellem Microsoft Office og Sharepoint kan ifølge Devo-team mindskes, hvis andre kontorpakker udvikler integration til Sharepoint vha.SharePoints API’er.118Denne mulighed anvendes kun i begrænset omfang idag.119Ifm. fagsystemer vurderer Devoteam, at uafhængige softwareleverandørers fag-systemer stort set kun har gode integrationer til Microsoft Office. Det skyldes, atkontorpakken Microsoft Office findes på mere end 90 pct. af alle pc’ere til er-hvervsmæssig brug, og at leverandører af fagsystemer næsten udelukkende blivermødt med krav om integration til Microsoft Office. Omfanget af denne binding erderfor stor.Hvis man skal fjerne eller mindske denne binding, skal der udarbejdes integrationtil fagsystemerne, så også andre kontorpakker kan integrere til fagsystemer. For atmuliggøre integration mellem fagsystemer og andre kontorpakker end MicrosoftOffice kræver det derfor en større fælles indsats blandt kunder med det pågælden-de behov.120ESDH er i mange offentlige forvaltninger et centralt stykke software. Til de væ-sentligste ESDH-systemer findes der integration til Microsoft Office og til Open-Office.org. Devoteam har dog ikke fundet en ESDH-leverandør med reel erfaringmed integration til andet end Microsoft Office.Hvis der er tale om et ESDH-system med stærk integration til Microsofts kontor-pakker, og brugeren skifter til en anden kontorpakker (fx OpenOffice.org), vil det-te skift ifølge Devoteam medføre et væsentligt funktionstab og performancetab.Det vil endvidere være ressourcekrævende, idet ESDH-leverandøren skal oparbej-de erfaring med at løse integrationsproblemer med OpenOffice.org.118

119

Et API (Application Programming Interface) er en beskrivelse af, hvordan ét bestemt program kan anvendes af enrække andre programmer – dvs. en beskrivelse af, hvordan man rent teknisk kan anvende programmet, hvilke in-formationer der skal sendes til programmet, og hvilke informationer man får tilbage fra programmet.Lotus Symphony fra IBM har ifølge oplysninger fra Microsoft allerede udviklet en sådan integration, jf.http://symphony.lotus.com/software/lotus/symphony/plugin.nsf/web_DisPlayPlugin?open&unid=0C527FD5A41C137C8525754300034EEE&category=Sharing and Collaborating.Devoteam anfører, at problemet i høj grad skyldes, at kunderne ikke i tilstrækkeligt omfang efterspørger integra-tion til andre kontorpakker end Microsoft Office. Ifølge Devoteam har de adspurgte leverandører af anden soft-ware tilkendegivet, at de enten kan eller allerede har udviklet integrationer til OpenOffice. Ingen af de adspurgteleverandører har dog tilkendegivet, at de har solgt en løsning med integration til OpenOffice.

120

108

Den tekniske binding mellem ESDH-systemer og Microsoft Office kan ligesomved fagsystemer reduceres, såfremt der iværksættes en fælles indsats for at ESDH-systemer integreres med andre kontorpakker end Microsoft Office.En mulighed i denne forbindelse er at iværksætte initiativer som i Norge, hvor derer oprettet puljer til økonomisk støtte til udviklingen af integration mellem kon-torpakker på den ene side og fx fag- og ESDH-systemer på den anden side. Detteer nærmere beskrevet i boks 7.2.

Boks 7.2: Norske initiativer vedr. integration til anden soft-wareFor at støtte brugen af OpenOffice i den offentlige sektor har Fornyings- og admi-nistrasjonsdepartementet afsat en pulje med det formål at udvikle løsninger, der mulig-gør integration mellem OpenOffice og andre systemer.Idet udfordringen for mange virksomheder i det offentlige består i integration til fag-systemer og ESDH-systemer, er det målet, at denne finansiering vil bidrage til udviklingaf løsninger på dette område. Formålet med initiativet er endvidere at understøtte dennorske regerings beslutning om obligatorisk anvendelse af ODF ved udveksling af redi-gerbare dokumenter.Kilde:http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/pressesenter/pressemeldinger/2008/stotter-okt-bruk-av-openoffice-i-offentl.html?id=536651.

Opsummering af tekniske bindingerDer er identificeret en række forskellige tekniske bindinger. Fælles for de flestebindinger er, at det generelt er sværere at skiftefraMicrosoft Office endtilMicro-soft••••

Office. Det skyldes ifølge Devoteam at:Microsoft Office har flere funktioner end andre kontorpakker.Microsoft Office integrerer til flere produkter end andre kontorpakker.Microsoft Office er optimeret til afvikling under Microsoft Windows, der erdet mest udbredte styresystem.

Da kontorpakkerne Microsoft Office 2003 og 2007 samtidig er at finde på mindst90 pct. af alle pc’ere til erhvervsmæssig brug i Danmark, er det de tekniske bin-dinger ved disse kontorpakker, der har størst betydning for konkurrencen på mar-kedet for kontorsoftware.

109

7.5

SAMMENFATNING OG VURDERING

En teknisk binding er en relation eller et afhængighedsforhold, der findes i ensamling af programmer. Den kan være ensbetydende med bedre funktionalitet ogsammenhæng mellem programmer, men den kan også påvirke brugerens valgmu-ligheder ved at give incitamenter, vanskeliggøre eller hindre udskiftning af pro-grammer eller kontorpakkerIfølge Devoteam er de tekniske bindinger ikke fundamentalt forskellige på tværsaf forskellige kontorpakker. Men i praksis omhandler de væsentligste tekniskebindinger ifølge Devoteam især forhold, som gør det svært at udskifte kontorpak-ker eller styresystemer fra Microsoft med produkter fra andre leverandører.Det skyldes, at Microsofts styresystemer og kontorpakker er de mest udbredte, ogat de fleste uafhængige softwareleverandører vælger kun at udvikle integration ift.Microsofts produkter. Det er derfor generelt sværere eller mere omstændeligt atudskifte en Microsoft kontorpakke end andre kontorpakker.De tekniske bindinger, som Devoteam har identificeret, kan opdeles i kategorier-ne: Bindinger i selve kontorpakken, bindinger mellem kontorpakken og styresy-stemet samt bindinger mellem kontorpakken og anden software samt serversoft-ware.De tekniske bindinger i selve kontorpakken er en følge af, at den enkelte er-hvervskunde udvider funktionaliteten af en kontorpakke for at tilpasse den sinegen virksomhed. Generelt kan tid og ressourcer, som er brugt på at tilpasse dentidligere kontorpakke til den specifikke erhvervsmæssige brug, ikke genanvendes.Denne problemstilling kan ligeledes forekomme ved opgradering fra en version afen kontorpakke fra en leverandør til en senere kontorpakke fra samme leveran-dør.121Devoteam har også identificeret bindinger mellem kontorpakken og styresystemet.Det er ikke muligt at udskifte styresystemet Microsoft Windows, hvis man vilfastholde at bruge kontorpakken Microsoft Office 2003 eller 2007. I modsætningtil Microsoft Office kan fx OpenOffice.org og Zoho afvikles på alle styresyste-merne.Der er ligeledes tale om en betydelig binding mellem Microsoft Office og andensoftware. Uafhængige softwareleverandørers fagsystemer og ESDH-systemer har121

Ifølge oplysninger fra Microsoft har det fx taget tid for ScanJour at klargøre interoperabiliteten mellem ESDH-systemet Captia og Microsoft Office, således at det også kunne fungere med Office 2007. Dette betyder i praksis,at en kunde forhindres i at opgradere til en senere version af Microsoft Office på samme vis, som kunden forhin-dres i at flytte til en alternativ kontorpakke fra en anden leverandør end Microsoft.

110

gode integrationer til Microsoft Office, da leverandører af disse næsten udeluk-kende bliver mødt med krav om integration til Microsoft Office. Derudover harMicrosoft Office ifølge Devoteam en teknisk binding til arkivsoftwaren Share-Point, der medfører funktionstab og et muligt performancetab, hvis man vil erstat-te Microsoft Office (med SharePoint integration) med en anden kontorpakke.Hvis man skal fjerne eller mindske bindinger mellem Microsoft Office og fag-systemer og ESDH-systemer, skal der i større grad udarbejdes integration til disse,så også andre kontorpakker kan integrere til systemerne.Devoteam konkluderer, at hvis en erhvervskunde har udnyttet muligheder for tætintegration mellem Microsofts produkter samt tæt integration til ESDH- og fag-systemer fra uafhængige softwareleverandører, er denne erhvervskunde bundetmeget stærkt til Microsoft Office og vil reelt ikke have mulighed for at skifte fraMicrosoft Office.

111

112

Kapitel 8Juridiske bindinger8.1INDLEDNINGI dette kapitel ses der på juridiske forhold ifm. anskaffelse og anvendelse af kon-torpakker. Ligesom i afsnittet om tekniske bindinger har Konkurrencestyrelsenindhentet bistand fra konsulentfirmaet, Devoteam Consulting, som i samarbejdemed advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard har udarbejdet en rapportom juridiske bindinger ved kontorsoftware. Dette afsnit er baseret på denne rap-port.122

8.2

DEFINITION AF JURIDISKE BINDINGER

Konkurrencestyrelsen har i kommissoriet for Devoteams rapport lagt op til en breddefinition af begrebet juridisk binding for at kunne identificere de forskellige typeraf juridiske forhold, der kan påvirke kunders overvejelser om eventuelt valg af nykontorpakke.I Devoteams rapport defineresjuridiske bindingersom vilkår, bindinger, incita-menter eller andre juridiske forhold, der kan påvirke kunders adfærd ved valg oganvendelse af kontorpakker samt produkter i tilknytning til kontorpakker.123Derkan således både være tale om forhold, som giver kunden incitamenter til at vælgeeller beholde en given kontorpakke og forhold, som vanskeliggør eller hindrerskift af en kontorpakke. Rapportens sigte er at afdække de aftalevilkår, som kanhave betydning for kunders overvejelser om skift til en anden kontorpakke fra enanden udbyder.Det skal understreges, at der herved ikke er tale om identificering af bindinger tilbrug for konkurrenceretlige vurderinger, og at de identificerede bindinger derforikke nødvendigvis udgør konkurrenceproblemer. Ligeledes indeholder rapportenikke en vurdering af de konkrete markedsmæssige virkninger af de identificeredejuridiske bindinger.

122123

Rapporten ‘Juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware’ er at finde som bilag til denne rapport.‘Juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware’ s. 3, Devoteam Consulting.

113

Devoteams rapport vedrører alene indholdet af de faktiske vilkår i udvalgte aftalerom kontorsoftware.Udvælgelsen af aftalerne er sket ud fra, at der skal ses på de kontorpakker, der harden største markedsmæssige betydning, men også at der skal ses på kontorpakkerbaseret på forskellige forretningsmodeller og teknologier. Devoteam har ikke un-dersøgt licensvilkår for sammenlignelige leverandører indenfor andre typer soft-ware, og det er ikke undersøgt, om andre udbydere fx måtte anvende vilkår, somsvarer til de undersøgte udbyderes vilkår.124Med udgangspunkt i ovenstående definition og afgrænsning har Devoteam gen-nemgået licensaftaler ved køb af kontorpakkerne Microsoft Office, Apple iWork,Zoho og OpenOffice.125De identificerede bindinger er ifølge Devoteam knyttet dels til licensbetingelser,som er funderet i ophavsretslovgivningen, dels til de konkrete bestemmelser, somudbydere af kontorpakker fastsætter i aftaler med erhvervskunder. Ophavsretslov-givningen giver mulighed for at fastsætte vilkår om, at anvendelsen og råderettenift. et produkt kan begrænses. Det giver ifølge Devoteam fx mulighed for at opstil-le forbud mod videresalg. Aftalerne indeholder desuden konkrete bestemmelserom fx kobling af ydelser, betalingsbetingelser, rabatter og prisgarantier, som ikkeer funderet i ophavsretslovgivningen.Devoteam har kategoriseret de forskellige typer af juridiske bindinger knyttet tilkontorsoftware i nogle overordnede kategorier, som er nærmere specificeret i boks8.1.

124

125

Microsoft har i den forbindelse anført, at selskabet finder, at rapporten er ubalanceret, fordi rapporten manglerat vurdere kommercielle licensforhold for andre softwareleverandører, herunder medlemmer af OSL (fx IBM, Sunog Oracle), som ifølge Microsoft anvender lignende licenspraksis som Microsoft. Idet Devoteam har haft til op-gave at beskrive juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware og ikke beskrive juridiske bindinger generelt påsoftwaremarkedet, har Devoteam ikke foretaget ændringer i rapporten på baggrund af denne indsigelse. Devo-teams rapport forholder sig således ikke til, hvorvidt Microsofts licensvilkår afviger væsentligt fra andre selska-bers licensvilkår.Ift. Microsoft er der tale om Enterprise-aftaler, Select-aftaler og Open-aftaler. De øvrige erhvervsaftaler er ‘Li-censaftale til flere brugere’ (Apple), ‘Business Master Subscription Agreement’ (Zoho) og ‘GNU - Lesser GeneralPublic License (LGPLv3’ (OpenOffice). De forskellige aftaler er nærmere specificeret i bilag 1 til rapporten ‘Ju-ridiske bindinger knyttet til kontorsoftware’ af Devoteam Consulting.

114

Boks 8.1: Beskrivelse af kategorierKobling af varer og/eller tjenesteydelserindeholder bindinger, der har den direkte el-ler indirekte effekt, at kundens køb af et produkt sammenkædes med køb af andre pro-dukter eller services.Præferenceskabende rabatter og prisbestemmelserindeholder bindinger, der har deneffekt, at kunden tilskyndes til at placere flere bestillinger hos leverandøren. Det kanvære i form af bestillinger af samme type software, som kunden har købt i forvejen, ellerandre typer af software.Andre relevante begrænsningeri kundens muligheder omhandler bestemmelser, derikke er omfattet af ovennævnte kategorier, men dog også påvirke kundens overvejelsermht. valg af kontorpakke. Fx bestemmelser, der pålægger begrænsninger i kundens mu-ligheder for at anvende softwaren i form af forbud mod kopiering, videresalg, overdra-gelse mv.Kilde:‘Juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware’ s. 8, Devoteam Consulting.

8.3

IDENTIFICEREDE JURIDISKE BINDINGER

Dette afsnit redegør for de juridiske bindinger, som er identificeret af Devoteamindenfor de ovenfor beskrevne kategorier.

Kobling af varer og/eller tjenesteydelserDe udvalgte licensaftaler er fordelt på fire kontorpakker, Microsoft Office, Open-Office, Apple iWork og Zoho. Pakkerne indeholder almindeligvis produkter tiltekstbehandling, regneark og præsentationer. Devoteam anfører, at licensaftalerneallerede af den grund kan siges at indeholde en binding i form af kobling af for-skellige typer produkter i kontorpakker – også selvom de enkelte produkter kanerhverves separat hos nogle leverandører. Ved køb af en licens til en kontorpakkekan der derfor opstå et incitament til, at kunden ikke erhverver produkter fra andreleverandører, så længe en ønsket funktionalitet dækkes af produkter i den alleredeerhvervede pakke.En væsentlig kobling i relation til licensaftaler ved Microsoft-produkter er ser-viceydelsespakkenSoftware Assurance,som enten er en forudsat del af licensafta-

115

len eller en tilkøbsmulighed.126Software Assurance, som er nærmere forklaret iboks 8.2, indeholder bl.a. opgraderingsmuligheder og en række andre serviceydel-ser.

Boks 8.2: Beskrivelse af Software Assurance127Alle Microsofts erhvervskundeaftaler indeholder enten mulighed for at tilkøbe SoftwareAssurance ved køb af licenser eller inkluderer Software Assurance ved køb af licenser.Denne pakke af serviceydelser indeholder bl.a.:•••••••

•

Ret til nye versioner af den pågældende software, fx kontorpakke.Fordeling af kundens betaling over 3 år (ratebetaling).Konsulentydelser ifm. implementering og optimering af produkter.Uddannelsesbeviser til Microsoft certificerede uddannelser.E-læring for medarbejdere.Licens til medarbejdernes hjemmearbejdsplads (Home Use Program).Adgang for medarbejdere til at købe licenser til privat brug (Microsoft EmployeePurchase Program) til fordelagtige priser.24x7 support (dvs. adgang til bistand telefonisk eller online vedr. rådgivning ombrugen af produkterne).Abonnement til Microsofts videndatabase for IT-professionelle (TechNet).‘Juridiske bindinger knyttet til kontorsoftware’ s.24, Devoteam Consulting.

Kilde:

Devoteam anfører, at der er tale om en kobling af varer og ydelser, når SoftwareAssurance er inkluderet i aftalen. Samtidig er der tale om en kobling afde enkelteserviceydelser i produktet, som ikke kan til- eller fravælges af kunden.Devoteam påpeger desuden, at hvis en kunde ikke viderefører Software Assuranceefter udløbet af aftalens løbetid, bortfalder retten til at opdatere til nye versioner afkontorpakken. Ønsker kunden på et senere tidspunkt igen at tilkøbe Software As-surance til de erhvervede kontorpakker, er dette ikke muligt uden fornyet køb af

126

127

Licenser indkøbt under aftalerne Microsoft Enterprise Aftale, Microsoft Open Value Aftale og Microsoft OpenValue Subscribtion Aftale inkluderer Software Assurance. Ved Microsoft Select Aftale og Microsoft Open Licenseer der mulighed for tilkøb af Software Assurance.I afsnittet om Microsofts erhvervskundeaftaler i kapitel 5 omtales Software Assurance som en opgraderingsord-ning, som giver kunden ret til at opgradere til nye versioner samt til en række ekstraydelser.

116

de pågældende kontorpakkelicenser. Dette kan ifølge Devoteam indebære et inci-tament for kunden til at videreføre Software Assurance.128Devoteam konkluderer, at virkningen af koblingen mellem Microsoft Office ogSoftware Assurance kan indebære et incitament for kunden til dels at indgå samle-de aftaler med Microsoft, dels at fastholde samarbejdet med Microsoft.Devoteam har ikke fundet specifikke koblinger ift. varer og eller tjenesteydelserfor de øvrige kontorpakker, Apple iWork, Zoho Business og OpenOffice.

Præferenceskabende rabatter og prisbestemmelserDevoteam har identificeret en række juridiske bindinger i de prisstrukturer og ra-batter, som anvendes i Microsofts aftaler.Microsoft giver mængderabatter på alle aftaler, hvor rabatprocenten bliver størrejo mere software, der købes/lejes. Desuden gives der rabatter, når der købes soft-ware til alle pc’ere i kundens virksomhed, og når kunden køber produkter fra alleMicrosofts produktkategorier (fx styresystemer og servere). Den anvendte rabat-struktur udgør således ifølge Devoteam et incitament til at samle indkøb af pro-dukter (såvel indenfor de enkelte produktkategorier som på tværs af disse) hosMicrosoft for at få den størst mulige rabat. Samtidig reduceres kundens incitamenttil at indkøbe fx servere fra en konkurrerende leverandør, da dette vil kunne påvir-ke både mængderabatten ved køb af produkter fra Microsoft i samme produktka-tegori og kombinationskøbsrabatten ved køb af produkter fra Microsofts øvrigeproduktkategorier (platformrabat).Microsofts Enterprise-aftaler forudsætter, at kunden køber licenser til samtligekundens pc’ere.129Prisen på licenserne afhænger af, hvor mange forskellige Mi-crosoft-produkter kunden køber samt hvor stort et antal, der købes indenfor de for

128

129

Microsoft har overfor Devoteam gjort indsigelse mod inddragelse af Software Assurance, idet softwarerelateredeydelser som vedligehold og support ikke er inddraget ift. de øvrige kontorpakker, som er medtaget i rapporten.Devoteam anfører, at baggrunden for, at Software Assurance her inddrages, er, at alene Microsoft inddragervedligehold og support m.v. (Software Assurance) direkte i licensvilkårene for sine erhvervsaftaler. Devoteamhar ikke haft til opgave at undersøge, hvorvidt andre leverandører leverer vedligehold, support eller andre ydel-ser i relation til kontorpakkerne, som ikke er reguleret i licensvikårene for kontorpakkerne.Devoteam har oplyst, at indgåelse af en Microsoft Enterprise Aftale indebærer, at kunden – dvs. den juridiskeenhed, der bestiller de pågældende licenser enten som aftalepart under en Enterprise Aftale eller som tilmeldtvirksomhed under en eksisterende Enterprise Aftale (Tilmeldingsaftale) – skal indkøbe licenser til alle såkaldt‘Kvalificerede Desktops’, dvs. personlig desktop computere, bærbar computere, arbejdspladser eller tilsvarendeenheder, som bruges af eller til fordel for kunden, og som opfylder minimumsbetingelserne for at køre MicrosoftEnterprise produkter, indenfor den juridiske enhed. En kunde kan altså godt være del af en større virksomhedforudsat, at kunden er en selvstændig juridisk enhed.

117

skellige kategorier. Devoteam anfører, at der tildeles en særlig platformrabat, hviskunden køber fra alle tre produktkategorier i Enterprise-aftalen. Derudover tildelesder mængderabat efter antallet af licenser indenfor hver produktkategori. På bag-grund af ovenstående rabatter fastfryses den endelige pris i hele aftalens løbetid påtre år. Det betyder, at fremtidige indkøb sker til de priser, som gjaldt ved den før-ste bestilling.Platformrabatten og mængderabatten giver ifølge Devoteam kunden incitament tildels at samle indkøb hos Microsoft, og dels at indkøbe flere produkter indenforsamme kategori og på tværs af kategorierne.Devoteam anfører, at tilsvarende rabatstrukturer findes i Microsofts Open-aftaler.I Open Value-aftalen gælder der fx både mængderabat, platformrabat og fastfrys-ning af priser i aftalens løbetid. Her opnås endvidere en såkaldt ‘company-wide-rabat’, når kunden indkøber kontorpakkelicenser og Software Assurance til samt-lige pc’ere i aftalens løbetid på tre år.Ved Microsofts Select-aftaler anvendes fire rabatniveauer130, som i første omganger afhængig af kundens estimater for, hvor mange pc’ere softwaren forventes an-vendt på indenfor produktkategorierne: Programmer, systemer og servere. I mod-sætning til Enterprise-aftalerne og Open-aftalerne reguleres prisniveauet hvert årefter det faktiske forbrug af licenser i det foregående år. Prisstrukturen kan ifølgeDevoteam ligeledes indebære, at kunden har incitament til at samle indkøb af pro-dukter hos Microsoft.Der er ikke fundet specifikke koblinger ift. varer og tjenesteydelser for de øvrigekontorpakker; Apple iWork, Zoho Business og OpenOffice.

Andre relevante begrænsninger i kundens mulighederI Microsofts, Apples og Zohos erhvervskundeaftaler er der ifølge Devoteam be-stemmelser om, at kunden ikke må foretage ændringer i kontorpakken og hellerikke udlåne, udleje, overdrage eller videresælge kontorpakken til tredjemand.Almindelig brug af OpenOffice-produkterne medfører derimod ikke begrænsnin-ger ift. brugeren. Brugeren har ret til at fremstille, bruge og ændre de pågældendeprodukter på enhver måde uden betingelser, så længe disse produkter ikke videre-distribueres men alene anvendes af brugeren og dennes virksomhed. Men hvis derforetages ændringer eller videreudvikling af Open Office-produkterne, og dissebruges til andre formål end til intern brug, er der dog krav om, at det videreudvik-lede produkt gøres frit tilgængeligt for alle.130

Rabatsystemet og en række andre forhold ifm. Microsofts erhvervskundeaftaler er nærmere beskrevet i kapitel 5.

118

Juridiske begrænsninger ved standarderne ODF og OOXMLDevoteam vurderer, at der ikke er juridiske bestemmelser, som i praksis begrænsermulighederne for implementering og anvendelse af standarderne ODF ogOOXML.Efter Devoteams vurdering medfører leverandørers implementering af fxOOXML-standarden således ikke, at Microsofts rettigheder krænkes, selvomOOXML oprindeligt er udviklet af Microsoft. Idet standarderne er et sæt reglerfor, hvordan et format kan konstrueres, kan konkrete funktioner, som er specifice-ret i standarderne, typisk opnås på flere forskellige måder. Implementering af enåben standard vil således ikke efter Devoteams opfattelse tvinge producenter til atkopiere andre kontorpakkers funktioner eller brugergrænseflade.

8.4

SAMMENFATNING OG VURDERING

Ved juridiske bindinger forstås bredt de vilkår, bindinger, incitamenter eller andretyper af begrænsninger, der direkte eller indirekte kan påvirke kunders adfærd vedvalg og anvendelse af kontorpakker.Devoteam har identificeret en række juridiske bindinger i denne forbindelse. Bin-dingerne er knyttet dels til licensbetingelser, som er funderet i ophavsretslovgiv-ningen, og som fx giver mulighed for at sætte forbud mod videresalg, dels til dekonkrete bestemmelser, som udbydere af kontorpakker fastsætter i kundeaftaler.Da Microsoft står for langt hovedparten af den samlede afsætning, har Microsoftserhvervskundeaftaler i praksis størst betydning for markedet for kontorsoftware.Kontraktvilkårene i disse aftaler tilskynder ifølge Devoteam på forskellig vis kun-derne til at blive ved med at være kunder hos Microsoft og til at købe mere soft-ware fra Microsoft.Det sker ved, at de mest anvendte erhvervskundeaftaler fra Microsoft enten harinkluderet opgraderingsordninger eller tilskynder til indgåelse af abonnement omopgraderingsordninger og dertil hørende serviceydelser. Ved at sammenkæde købaf produkter med flerårige abonnementsydelser reduceres kundens incitamentifølge Devoteam til at skifte softwareleverandør.Microsoft yder også mængderabatter på alle aftaler, hvor rabatprocenten bliverstørre, jo mere software der købes/lejes. Desuden gives der rabatter, når der købessoftware til alle pc’ere i kundens virksomhed, og når kunden køber produkter fraalle Microsofts produktkategorier (fx styresystemer og servere). Den anvendte ra-batstruktur udgør således ifølge Devoteam et incitament til at samle indkøb afprodukter hos Microsoft for at få den størst mulige rabat.

119

Kombinationen af de forskellige juridiske bindinger (systemet for opgraderings-ordningen, rabatstrukturerne og aftalernes varighed) medvirker derfor ifølge De-voteams rapport til, at incitamentet og muligheden for at erhverve sig andre kon-torpakker, systemer eller servere reduceres.Devoteam har også undersøgt kundeaftaler for kontorpakkerne Apple iWork, Zo-ho Business og OpenOffice men har ikke identificeret tilsvarende bindinger i disseudbyderes aftaler.

120

Kapitel 9Virkninger af åbne stan-darder9.1INDLEDNINGI dette kapitel ses der på de konkurrencemæssige virkninger af at anvende åbnestandarder.Først beskrives en række grundlæggende økonomiske sammenhænge, som dannergrundlag for analysen senere i kapitlet. Det drejer sig bl.a. om sammenhængenmellem netværkseffekter og standarder, som kan styrke eller hæmme konkurren-cen, alt efter om standarderne er åbne eller ej.Herefter skitseres nogle historiske eksempler, hvor standarder har haft stor betyd-ning for den økonomiske og konkurrencemæssige udvikling. Det drejer sig bl.a.om markedet for skrivemaskiner/computere, hvor QWERTY-standarden for tasta-turer har domineret i mange år, og markedet for fysiske video-medier, hvor førstBetamax og VHS og siden Blu-ray og HD DVD har udkæmpet standardkrige.Dernæst opsummeres konkurrencesituationen på markedet for kontorsoftware medsærligt blik på de underliggende økonomiske sammenhænge, og det analyseres,hvordan en politisk beslutning om at implementere enten OOXML, ODF ellerbegge i den offentlige sektor i Danmark må forventes at påvirke konkurrencesitua-tionen.Sidst i kapitlet overvejes nogle udbudsretlige spørgsmål i forbindelse offentligemyndigheders anskaffelser af kontorpakker samt mulige implikationer for en poli-tisk beslutning om OOXML, ODF eller begge dele.

9.2

GRUNDLÆGGENDE SAMMENHÆNGE

Forbrugere interesserer sig ikke for standarder. I stedet interesserer forbrugere sigfor de produkter, som er baseret på standarder. Men standarderne, herunder omder er tale om åbne eller proprietære standarder131, kan have betydning for pro-131

Se kapitel 3, boks 3.4 for en definition af åbne standarder.

121

dukternes funktionalitet og mulighed for integration med øvrige produkter. Dettepåvirker forbrugernes vurdering af produkterne og dermed også forbrugernes valgaf produkt. På denne måde er forbrugernes interesse for standarder indirekte.Virkninger af såvel åbne som proprietære standarder afhænger af et – ofte kompli-ceret – samspil mellem helt grundlæggende økonomiske sammenhænge. I detteafsnit skitseres en række af disse sammenhænge.Det skitseres, hvad en eksternalitet er, og dernæst hvordan eksternaliteter i form afnetværkseffekter kan udgøre en vigtig analyseramme for bl.a. it-området. Endeligbeskrives, hvordan standarder, åbne såvel som proprietære, har stor betydning fornetværkseffekterne.

Enhver økonomisk transaktion132, fx det ugentlige indkøb i supermarkedet eller etrestaurantbesøg, har en køber og en sælger. Uden køberen og sælgeren vil transak-tionen ikke finde sted, og køberen og sælgeren kan derfor betegnes sominterneparter ift. transaktionen. Herudover kan der findeseksterneparter, som ikke tagerdel i transaktionen, men alligevel påvirkes heraf.Hvis det forudsættes, at køber og sælger frivilligt indgår transaktionen og desudener fuldt oplyste om konsekvenserne ved transaktionen, må køber vurdere, at det erværd at betale den aftalte pris for at opnå fordelene ved at modtage varen eller tje-nesten, mens sælger må vurdere, at den aftalte pris opvejer ulemperne, fx produk-tionsomkostningerne, ved at levere varen eller tjenesten.133Dermed er transaktio-nen en fordel for både køber og sælger.Imidlertid er fordelene og ulemperne ikke altid begrænset til køber og sælger.Nogle økonomiske transaktioner påvirker også helt udenforstående eller eksterneparter enten som en fordel eller som en ulempe. For de eksterne parter gælder, atde påvirkes ufrivilligt af transaktionen. Dermed er det ikke givet, at transaktionener en fordel for de eksterne parter. Effekten på de eksterne parter kaldes en ekster-nalitet, jf. boks 9.1.

Eksternaliteter

132

133

Der kan også være tale om en økonomisk aktivitet, som ikke umiddelbart fremstår som en transaktion, fx det attransportere sig med bil. Her kan fx bilejeren opfattes som køber og bilforhandleren, benzinselskabet, forsikrings-selskabet opfattes som sælgere.Købers og sælgers vurdering af fordele og ulemper er subjektiv og kan ikke værdisættes objektivt.

122

Boks 9.1: Definition af eksternalitetHvis en økonomisk aktivitet, fx produktion af en vare eller en tjeneste, påvirker forbrugere el-ler virksomheder, som er aktiviteten udenforstående, kaldes denne påvirkning en eksternalitet.Anm.:Der findes flere forskellige definitioner af begrebet eksternalitet, hvorfor ovenstående kan afvige fra andrekilder.

Eksternaliteter kan være til fordel eller til ulempe for de eksterne parter. Et klas-sisk eksempel på en eksternalitet, som er til ulempe for de eksterne parter, er foru-rening. Hvis produktionen af en vare eller en tjeneste medfører forurening, vil deinterne parter, køberen og sælgeren, medtage eventuelle gener, som de personligtmåtte blive ramt af, som følge af forureningen i deres beslutning om at indgå itransaktionen af den pågældende vare eller tjeneste. Men det samme er ikke til-fældet for de eksterne parter, fx naboer til produktionen, som også kan blive gene-ret af forureningen men ikke har indflydelse på, om produktionen gennemføreseller ej, jf. figur 9.1.

Figur 9.1: EksternalitetBetaling

Køber

Tjenestereller varerForurening

Produktions-omkostningerEksternalitet

Sælger

NaboAnm.:

Nabo

Det er tænkeligt, at også køber og sælger påvirkes af forureningen/eksternaliteten, men i så fald vil de medta-ge dette i deres beslutning om at indgå i den økonomiske transaktion.

Endnu et eksempel på en eksternalitet kan opstå, hvis en faldefærdig ejendom re-noveres. I et sådant tilfælde er de interne parter henholdsvis ejeren af ejendommenog entreprenøren, som udfører arbejdet. De eksterne parter er naboerne, som kanblive udsat for ulemper i form af midlertidige støjgener og fordele i form af en

123

smuk, nyistandsat ejendom og stigende ejendomspriser i nærområdet. I dette ek-sempel er der både fordele og ulemper for de eksterne parter.Hvis der er tale om en samlet ulempe, benævnes effekten ennegativ eksternalitet,og hvis der er tale om en samlet fordel, benævnes effekten enpositiv eksternalitet.

NetværkseffekterI nogle tilfælde er eksternaliteter knyttet til forbrugere, som deltager i et netværk.Dette kaldes netværkseffekter, jf. boks 9.2.

Boks 9.2: Definition af netværkseffektHvis en forbrugers værdi ved at forbruge en bestemt vare eller tjeneste påvirkes af antallet aføvrige forbrugere, som forbruger en tilsvarende vare eller tjeneste, kaldes denne påvirkningfor en netværkseffekt.Anm.:Der findes ingen officiel definition af begrebet netværkseffekt, hvorfor ovenstående kan afvige fra andre kil-der.

Det klassiske eksempel på en netværkseffekt er telefonen. Hver gang en ny abon-nent bliver tilsluttet et telefonnet, har det betydning ikke blot for den nye abon-nent, men også for de eksisterende abonnenter, som ikke indgår i transaktionenmellem den nye abonnent og telefonselskabet. Det er den eksternalitet, som kaldesnetværkseffekten.Netværkseffekten består i, at de eksisterende abonnenter får mulighed for at tele-fonere med den nye abonnent. Dermed kan de eksisterende abonnenter få øgetgavn af deres abonnement, jf. figur 9.2.134

134

Der kan også forekomme skadelige eller negative netværkseffekter, fx i form af trængsel, som nedsætter funktio-naliteten af et netværk.

124

Figur 9.2: Netværkseffekt

Anm.:

Stregerne mellem telefonerne markerer mulige opkald, og stregerne udgør dermed en god illustration af net-værkseffekterne. Antallet af streger vokser betydeligt hurtigere end antallet af telefoner. Dette viser, at der kanvære meget stor forskel på netværkseffekterne i et stort og et lille netværk.

Med udgangspunkt i telefoneksemplet viser figur 9.2, at netværkseffekterne, dvs.antallet af mulige telefonsamtaler, øges efterhånden som telefonnettet vokser. Det-te kan medføre, at telefonnettet på et tidspunkt når en kritisk størrelse, hvor antal-let af nye abonnenter stiger kraftigt, fordi netværkseffekterne bliver meget storeift. prisen på et abonnement.Ifm. netværkseffekter er det igen relevant at skelne mellem positive og negativeeffekter. I telefoneksemplet var der tale om positive netværkseffekter, fordi antal-let af mulige opkald steg, efterhånden som telefonnetværket voksede. Ifm. kontor-pakker vil der ligeledes findes positive netværkseffekter, som bl.a. opstår, fordimuligheden for udveksling af dokumenter vokser med netværkets størrelse. Detteuddybes i afsnit 9.4, og det skal understreges, at telefoneksemplet er meget sim-pelt, hvorfor der ikke umiddelbart kan drages paralleller til markedet for kontor-software.Det er desuden relevant at skelne mellem direkte og indirekte netværkseffekter. Itelefoneksemplet var der tale om direkte netværkseffekter, som var knyttet direktetil telefonnettets størrelse og muligheden for at gennemføre telefonsamtaler.Indirekte netværkseffekter opstår, hvis størrelsen af et netværk er medvirkende tilat øge udbuddet af relaterede produkter, som kan være til gavn for forbrugerne i

125

netværket. Det kan fx dreje sig om service- og vedligeholdelsesydelser eller pro-dukter, som bidrager med ekstra funktionalitet.

Adgangsbarrierer, tipping og lock-inNetværkseffekter kan have stor betydning for udviklingen på et marked. I nogletilfælde kan tilstedeværelsen af netværkseffekter føre til, at konkurrencen hæmmesog måske, at én virksomhed kommer til at dominere markedet.På markeder med væsentlige netværkseffekter vil forbrugerne alt andet lige væretilbøjelige til at foretrække produkter, som er omfattet af store netværkseffekter.Dette vil typisk være produkter fra producenter med store markedsandele. Såledeskan producenter med små markedsandele blive nødt til at sætte en markant laverepris end deres konkurrenter for at bevare efterspørgslen. Dette vil svare til en eks-tra omkostning for producenter med små markedsandele og således udgøre en ad-gangsbarriere for nye producenter, som påtænker at træde ind på markedet.Netværkseffekter kan desuden føre til, at hele efterspørgslen eller langt størstede-len af efterspørgslen rettes mod producenten med det største netværk, hvis de til-hørende netværkseffekter når et niveau, som de konkurrerende producenter ikkekan matche gennem fx prisnedsættelser. Dette fænomen kaldestipping.Endelig kan netværkseffekter medvirke til lock-in.135Lock-in er betegnelsen foren situation, hvor det vil være behæftet med meget store omkostninger for en for-bruger eller en virksomhed at fravælge en given leverandør eller producent til for-del for en konkurrerende leverandør eller producent. Sådanne omkostninger kan fxskyldes tekniske og juridiske bindinger, jf. kapitel 7 og 8, men de kan også skyl-des netværkseffekter. Netværkseffekter kan føre til lock-in i en situation, hvor enforbruger eller en virksomhed overvejer at skifte fra en leverandør eller producent,hvis produkt er omfattet af væsentlige netværkseffekter, til en leverandør ellerproducent, hvis produkt er omfattet af mindre væsentlige netværkseffekter.

StandarderNetværk er ofte baseret på en eller anden form for standard. En standard er oftenødvendig for at sikre kommunikationen mellem medlemmerne i netværket ellerfor på anden måde at skabe sammenhæng i netværket. Standarder kan også værenødvendige for, at det enkelte medlem af et netværk kan få forskellige produkter,fx kontorpakker og relaterede produkter, til at fungere sammen.

135

Lock-in kan også opstå på markeder uden netværkseffekter. Eksempelvis kan høje omkostninger til at uddannepersonale til at bruge produkter fra en ny leverandør føre til lock-in for en virksomhed mht. valg af leverandør.

126

Standarder kan være noget let forståeligt, fx bredden på et jernbanespor136ellernoget kompliceret, fx en standard inden for it- eller teleområdet.Brugen af den samme standard overalt i et netværk vil ofte føre til, at der opstårnetværkseffekter. Desuden kan der argumenteres for, at et netværk med tilhørendenetværkseffekter afgrænses af udbredelsen af den standard, som netværket byggerpå.137Et netværk kan omfatte brugere af produkter, fx dvd-afspillere, fra blot en enkeltproducent eller fra flere producenter. Hvis netværket omfatter brugere af produk-ter fra flere forskellige producenter, kan anvendelse af den samme standard i pro-dukterne fra alle producenterne sikre sammenhæng i netværket. Dette kan lettestlade sig gøre, hvis standarden er åben, hvilket indebærer, at standarden skal være(1) fuldstændig dokumenteret og offentlig tilgængelig, (2) frit implementérbar og(3) vedligeholdt i et åbent forum, jf. definition i boks 3.4 i kapitel 3 om produkt-markeder.138Derimod vil en proprietær eller virksomhedsspecifik standard begrænse omfangetaf et netværk med tilhørende netværkseffekter til brugere af produkter, fx spille-konsoller fra en enkelt producent eller evt. en gruppe af producenter, som gennemlicensaftaler eller lignende får mulighed for at bruge standarden.Anvendelsen af en åben standard er dog ikke ensbetydende med, at ét netværk kanomfatte brugere af produkter fra forskellige producenter. Eksempelvis kan en nyproducent ikke være sikker på, at det vil være muligt at koble sig på et eksisteren-de netværk med dertil hørende netværkseffekter, blot fordi den anvendte standarder åben. Der kan fx være uklarheder i standarderne, forskelligartet implementeringaf standarderne, ikke-standardiseret funktionalitet samt tekniske og juridiske bin-dinger, som forhindrer dette, jf. kapitel 6, 7 og 8.Interoperabilitetmellem forskellige producenters produkter er nødvendigt, hvisbrugerne af produkterne skal kunne indgå i samme netværk med fælles netværks-effekter. Interoperabilitet mellem to brugere i et netværk kan fx defineres ved, at

136137

Omtrent 60 pct. af verdens jernbaner er bygget efter den såkaldte Standard Gauge med en bredde på 143,5 cm.Herudover er der dog stor variation fra område til område, jf. http://en.wikipedia.org/wiki/Standard_gaugeEt netværk kan dog også omfatte flere standarder, ligesom netværkseffekter kan opstå i netværk med flere stan-darder. I sådanne tilfælde er det dog en betingelse, at anvendelsen af flere standarder ikke er til hinder for inte-roperabilitet mellem brugerne i netværket, jf. beskrivelsen af betydningen af interoperabilitet senere i dette afsnit.Definitionen i boks 3.4, som er skitseret i teksten i dette afsnit, stammer fra konklusionspapir fra Folketingets it-ordførere fra juni 2007, jf. http://vtu.dk/filer/aabne-standarder/bilag32.html.

138

127

brugerne kan (1) udveksle information og (2) anvende den udvekslede informati-on.139Interoperabilitet mellem forskellige producenters produkter bliver lettere atopnå, hvis produkterne er baseret på åbne standarder. Desuden er det en forudsæt-ning, at der ikke findes tekniske eller juridiske bindinger i et omfang, som forhin-drer interoperabilitet. Dermed vil brugen af åbne standarder kunne medvirke til atopnå interoperabilitet, men åbne standarder alene er ingen garanti for interoperabi-litet.Det er vigtigt at understrege, at interoperabilitet ikke er begrænset til netværk, somkun omfatter en enkelt standard. Interoperabilitet mellem brugere af forskelligestandarder, fx brugere af forskellige kontorpakker med forskellige dokumentfor-mater, er også mulig, men det vil ofte være mere vanskeligt end interoperabilitetmellem brugere af samme standard, fx brugere af forskellige kontorpakker medsamme dokumentformat.Desuden er det vigtigt at slå fast, at interoperabilitet ikke er et spørgsmål om entenperfekt interoperabilitet eller ingen interoperabilitet. Tværtimod vil der som regelvære tale om en gradbøjning. Derfor vil begrebetinteroperabilitetofte blive brugttil at betegne denfornødnegrad af interoperabilitet.140Det er således muligheden for interoperabilitet, eller den fornødne grad af intero-perabilitet, som er afgørende for, om forskellige producenter kan koble sig på hin-andens netværk, jf. figur 9.3.

139140

Der findes mange forskellige definitioner af interoperabilitet fra fx standardiseringsorganisationer og offentligemyndigheder.Det er meget vanskeligt at give en præcis definition af den fornødne grad af interoperabilitet, da den afhænger afbehovet i den konkrete situation. IT- og Telestyrelsen har defineret et funktionalitetsloft med det formål at af-grænse de funktioner i kontorpakker, der er behov for i den offentlige sektor. Funktionalitetsloftet er dermed etbud på kravene til den fornødne grad af interoperabilitet i den offentlige sektor. Funktionalitetsloftet har væretbrugt i forsøg, der skulle kortlægge graden af interoperabilitet på tværs af standarder og kontorpakker. IT- ogTelestyrelsens funktionalitetsloft kan fx ses på side 116 i bilagssamlingen til rapporten fra ekspertudvalget vedrø-rende åbne standarder for dokumentformater. Rapporten blev offentliggjort i december 2008 og kan hentes fraIT- og Telestyrelsens webside: http://www.itst.dk/regeringens-it-og-telepolitik/abne-standarder/rapport-fra-ekspertudvalg-vedrorende-abne-standarder-for-dokumentformater/Bilagssamling271108.pdf.

128

Figur 9.3: Interoperabilitet og netværkseffekterIngen interoperabilitetNyt netEksisterende netFuld interoperabilitetSamlet net

Anm.:

Den lodrette steg markerer en hindring, som umuliggør interoperabilitet mellem det nye og det eksisterendenet. Hindringen kan fx bestå i brugen af proprietære standarder eller tekniske og juridiske bindinger.

Med udgangspunkt i telefoneksemplet fra de foregående afsnit viser figur 9.3, atmuligheden for interoperabilitet er afgørende for, om en lille ny producent kan til-byde et produkt med samme omfang af netværkseffekter, som eksisterende produ-center kan tilbyde. Men det skal understreges, at interoperabilitet i mange andresammenhænge, fx inden for it-området, kan være langt mere kompliceret end deter tilfældet i telefoneksemplet.

9.3

HISTORISKE EKSEMPLER

I dette afsnit beskrives en række historiske eksempler, hvor standarder og stan-dardkrige har haft afgørende betydning for den økonomiske og konkurrencemæs-sige udvikling på et bestemt marked.Helt overordnet kan bl.a. følgende pointer udledes af de historiske eksempler:•

En vinder-standard lever længeNår en standard først har vundet stor udbredelse, vil de fleste forbrugere ogvirksomheder være tilbøjelige til at slutte op om standarden i en lang periode,som måske først afsluttes ifm. et teknologisk kvantespring, der gør den udbred-te standard forældet.

129

•

Omkostningsfyldt at vælge forkertI en periode, hvor flere standarder kæmper om at blive dominerende for enlængere eller kortere periode, kan det være forbundet med betydelige omkost-ninger og fejlinvesteringer for forbrugere og virksomheder at vælge en tabendestandard.Risiko for underinvesteringBåde forbrugere og virksomheder vil af frygt for at lide tab være tilbøjelige tilat holde igen med indkøb og investeringer, hvis der er uvished angående valgaf fremtidig standard.Konkurrence mellem standarder kan føre til innovationI perioder med konkurrence mellem standarder eller ligefrem standardkrigekan virksomheder vælge at bruge ekstra ressourcer på innovation for at frem-me en bestemt standard. Dette kan være til gavn for forbrugerne.Valg af standard afhænger af forventningerMarkedets valg mellem konkurrerende standarder er i høj grad drevet af for-brugernes forventninger. Derfor kan forventningerne få karakter af en selvop-fyldende profeti, og det kan være rationelt for virksomheder at anvende mangeressourcer på at påvirke forbrugernes forventninger.

•

Alt i alt kan standarder og standardkrige få meget væsentlig betydning for bådekonkurrence og samfundsøkonomi. Men det er nødvendigt at være meget varsommed at drage konklusioner om fx markedet for kontorsoftware på basis af neden-stående eksempler, da de berørte markeder kan være meget forskellige.

SkrivemaskinerI dag følger langt de fleste tastaturer den såkaldte QWERTY-standard, hvor denførste række af taster begynder med bogstaverne Q W E R T Y. QWERTY-standardens udvikling til en verdensomspændende de facto standard er et klassiskeksempel på stærke netværkseffekter og langvarende konsekvenser af tidlig stan-dardisering.141De første kommercielt producerede skrivemaskiner var af mærket TYPE WRI-TER og kom på markedet i USA i begyndelsen af 1870’erne. Maskinernes tastaturfulgte QWERTY-standarden. I 1870’erne var salget af skrivemaskiner begrænset,men TYPE WRITER-maskinen var til gengæld alene på markedet. I 1880’erne

141

For en uddybende beskrivelse angående Qwerty henvises til bl.a. David, P. A., 1985, Clio and the Economics ofQwerty, American Economic Review 75(2), side 332-33 og, Liebowitz, S. J. & S. E. Margolis, 1990, The Fable ofthe Keys, Journal of Law and Economics.

130

steg salget af skrivemaskiner markant, og mange nye konkurrenter med varierendetastatur-standarder kom til. Ikke desto mindre blev QWERTY de facto standardfor hele markedet fra omkring 1895.Brugere af skrivemaskiner med samme tastatur-standard indgik i et netværk medstærke netværkseffekter. Dette skyldtes, at der var betydelige omkostninger for-bundet med at tilegne sig en høj skrivehastighed på en given tastatur-standard.Derfor sikrede et netværk baseret på den samme tastatur-standard, at brugere afskrivemaskiner havde relevante kompetencer at tilbyde en arbejdsgiver, mens ar-bejdsgivere kunne finde kvalificeret arbejdskraft.Der har længe været debat om QWERTY-standarden. For eksempel er det blevetfremført, at den såkaldte DSK-standard (Dvorak Simplified Keyboard), som blevudviklet i 1930’erne, er QWERTY-standarden overlegen. I dag er det muligt atomstille nogle tastaturer til DSK-standarden, men langt de fleste tastaturer frem-står som QWERTY-tastaturer. På denne baggrund er QWERTY-standarden ofteblevet hævdet at være et eksempel på en såkaldtmarkedsfejl,hvor netværkseffek-ter angiveligt har fastholdt markedet i brugen af en underlegen standard. I dag be-tragtes sådanne påstande dog i vid udstrækning som ukorrekte.I alle tilfælde er QWERTY et eksempel på en standard behæftet med betydeligenetværkseffekter, som har været dominerende gennem en meget lang periode fraskrivemaskiner i slutningen af 1800-tallet til computer-tastaturer i dag.

Fysiske video-medierMed en bred definition af begrebet video findes tre relevante historier om betyd-ningen af standarder og standardkrige. Det gælder (1) VHS/Betamax, (2) DVD og(3) Blu-Ray/HD DVD.142Betamax blev introduceret af SONY i 1975.143VHS (Video Home System) blevintroduceret kort efter af JVC. Øvrige producenters systemer, introduceret bådefør og efter Betamax og VHS, opnåede aldrig samme udbredelse som hverken Be-tamax eller VHS, der blev konkurrenter i den efterfølgende standardkrig.

142

143

For en uddybende beskrivelse angående fysiske video-medier henvises til bl.a. Wikipedia,http://en.wikipedia.org/wiki/Videotape_format_war og Shapiro, C. & H. R. Varian. 1999. Information Rules.Harvard Business School Press.I de tidlige 1970'erne fandtes andre kommercielle videosystemer, men Betamax var det første system, som opnåe-de nævneværdig udbredelse.

131

Da standardkrigen begyndte, blev billed- og lydkvalitet hos Betamax markedsførtsom overlegen ift. VHS.144Til gengæld havde VHS længere spilletid end Beta-max.Det viste sig, at spilletiden fik afgørende betydning i standardkrigen mellem Be-tamax og VHS. De første versioner af Betamax kunne ikke indeholde en alminde-lig spillefilm. Det kunne VHS, hvilket betød, at det typisk var spillefilm på VHS,som kunne lejes i videobutikker. Dette betød, at mange af de store filmselskaberfravalgte Betamax, selvom senere versioner af Betamax fik betydeligt længerespilletid.Allerede i begyndelsen af 1980'erne udgjorde Betamax kun en mindre del af detamerikanske og europæiske marked, hvorimod Betamax bevarede en større succesi Japan. Betamax blev dog i stigende grad et nicheprodukt, og i 1988 lanceredeSONY, som havde udviklet Betamax, deres første VHS-maskiner. VHS forblev defacto standard for video-medier frem til dvd-standarden tog over.145Dvd-standarden kom på markedet første gang i Japan i 1996. I 1997 og 1998 blevstandarden introduceret i USA og Europa. Der var bred opbakning bag dvd-standarden, som var blevet udviklet af det såkaldte DVD Consortium146, hvismedlemmer bestod af en lang række elektronik- og it-virksomheder, herunder bå-de SONY og JVC147, som tidligere havde støttet henholdsvis Betamax og VHS.Introduktionen af dvd-standarden førte således ikke til en fornyet standardkrig.Der blev gjort forsøg på at finde dvd-standardens afløser uden en standardkrig,men dette mislykkedes, da der i 2005 tegnede sig to lejre for henholdsvis Blu-ray-standarden, som bl.a. var støttet af SONY og Sun, og HD dvd-standarden, sombl.a. var støttet af Toshiba og Microsoft. Både Blu-ray og HD DVD blev introdu-ceret på markedet i 2006.Denne gang varede standardkrigen blot to år. I februar 2008 meddelte Toshiba, atselskabet ville ophøre med at producere HD dvd-afspillere. Efterfølgende er derblevet peget på to vigtige faktorer, som førte til, at HD dvd-standarden tabte stan-dardkrigen.For det første var der en Blu-ray afspiller indbygget som en standardkomponent iSONYs spillekonsol, PlayStation 3, hvilket medførte, at salget af Blu-ray-144145146147

Kvaliteten af både Betamax og VHS blev løbende forbedret således at eventuelle kvalitetsforskelle med tiden blevudlignet.JVC ophørte endeligt med at producere VHS-maskiner i 2007. dvd-standarden havde dog længe inden været dendominerende standard.DVD Consortium har efterfølgende skiftet navn til DVD Forum.JVC var repræsenteret i DVD Consortium gennem moderselskabet Matsushita.

132

afspillere gik væsentligt hurtigere end salget af HD dvd-afspillere.148For det andetmistede HD dvd-standarden støtte fra vigtige filmselskaber og forhandlere,149hvilket førte til en brat nedtur for HD dvd-standarden.Eksemplet med fysiske videomedier viser, at standarder kan få meget stor betyd-ning for udviklingen på et marked. Standardkrige kan føre til innovation og udvik-ling men medfører også store omkostninger. Producenter, som støtter en vindendestandard, kan opnå store gevinster, mens producenter, som støtter en tabende stan-dard, kan lide store tab. Endelig kan standardkrige føre til, at nogle forbrugere in-vesterer i udstyr, som bliver næsten ubrugeligt, hvis den pågældende standard ta-ber.Under alle omstændigheder skal det understreges, at konklusionerne fra eksempletom fysiske video-medier ikke nødvendigvis kan overføres på markedet for kontor-software.

Digitale video-, lyd- og billedformaterInden for skrivemaskiner/tastaturer og fysiske videoformater findes én de factostandard, der har vundet en standardkrig. Digitale video-, lyd- og billedformaterstår i kontrast hertil, fordi der findes en lang række forskellige standarder. Noglestandarder er åbne, nogle er proprietære, og nogle er et sted derimellem. Der erganske givet konkurrence mellem standarderne, men det kan ikke afvises, at flereend én de facto standard vil kunne overleve også på længere sigt.Blandt digitale video- og lydformater findes bl.a. den åbne og ISO-godkendteMPEG-standard, som blev udviklet af arbejdsgruppen Moving Picture ExpertsGroup. Arbejdsgruppen har i dag flere hundrede medlemmer fra bl.a. it-industrien,universiteter og forskningsorganisationer. MPEG-standarden tillod meget tidligten høj kompressionsgrad, hvilket har medvirket til at sikre stor udbredelse somfildownload. MPEG-standarden anvendes til både video og lyd, fx er MP3-filerbaseret på MPEG-standarden.150

148149

Det har efterfølgende været fremført, at SONY i begyndelsen solgte PlayStation 3 med et betydeligt tab og dervedsubsidierede den nye Blu-ray-standard.Allerede i juni 2007 valgte Blockbuster at fokusere på Blu-ray frem for HD DVD. I Januar 2008 valgte WarnerBros., at fremtidige udgivelser alene skulle ske på Blu-ray. En række andre filmselskaber, herunder producenteraf pornografiske film, traf et tilsvarende valg. I februar 2008 meddelte Wal-Mart, at selskabet ville udfase HDDVD inden for et halvt år.MP3-standarden er dog typisk omfattet af licensbetalinger til patentholdere. Der er således ikke tale om en åbenstandard efter definitionen, som anvendes i denne rapport, jf. boks 3.4 i kapitel 3.

150

133

Blandt digitale billedformater findes bl.a. JPEG-standarden, der som MPEG-standarden er en ISO-godkendt åben standard. Inden for JPEG-standarden kankompressionsgraden og dermed gengivelseskvaliteten og filstørrelsen let varieres,hvilket har gjort JPEG vidt udbredt på websider, hvor filstørrelse kan have storbetydning. JPEG udvikles og vedligeholdes af arbejdsgruppen Joint PhotographicExperts Group.151Foruden de åbne standarder, hvoraf nogle få er nævnt ovenfor, som udvikles ogvedligeholdes af standardiseringsorganisationer, findes en lang række sponsorere-de standarder, der udvikles og vedligeholdes af virksomheder, fx af Microsoft el-ler Apple. De sponsorerede standarder kan være proprietære eller befinde sig etsted mellem proprietære og åbne.Fælles for de mange video-, lyd- og billedstandarder er, at en almindelig PC kanafvikle langt de fleste standarder uden væsentlige omkostninger for brugeren. Imange tilfælde vil det blot dreje sig om at hente gratis software på internettet. Derer således ingen eller kun laveswitching costs,og mange brugere anvender flereforskellige standarder parallelt.Derimod kan der være betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra en vi-deo-, lyd- eller billedstandard til en anden, når det gælder optagelse af video, lydeller billede. Skift af standard vil ofte kræve udskiftning af hardware, fx kamera,hvilket kan medføre betydelige omkostninger.Eksemplet med video-, lyd- og billedformater viser, at flere standarder kan eksi-stere samtidig, og at dette kan skyldes, at der kun er ringe omkostninger forbundetmed at skifte mellem standarder eller bruge flere standarder parallelt på en almin-delig PC.Generaliseringer ud fra eksemplerne om (1) skrivemaskiner, (2) fysiske videome-dier og (3) digitale video-, lyd- og billedformater til andre markeder, fx markedetfor kontorsoftware, skal foretages med stor varsomhed, da de berørte markederkan være meget forskellige.

151

For yderligere information om JPEG-standarden og Joint Photographic Experts Group henvises til arbejdsgrup-pens webside: http://www.jpeg.org.

134

9.4

STANDARDER FOR DOKUMENTFORMATER

Nedenfor opsummeres markedet for kontorsoftware på grundlag af de sammen-hænge og erfaringer, som blev præsenteret i afsnit 9.2 og 9.3.152•

NetværkseffekterDer findes meget stærke netværkseffekter på markedet for kontorsoftware.Brugere af en kontorpakke har gavn af at kunne udveksle dokumenter med an-dre brugere af den samme kontorpakke eller øvrige kontorpakker, alt efter omkontorpakkerne er interoperable eller ej. Samtidig har brugerne gavn af, at depersonlige ressourcer, de har investeret i at opnå færdigheder i den pågældendekontorpakke, også vil blive værdsat andre steder, fx på andre arbejdspladser.TippingMarkedet for kontorsoftware er meget koncentreret og har gennem en årrækkeværet tippet til fordel for Microsofts kontorpakke. I markedsbeskrivelsen vur-deres det skønsmæssigt, at Microsoft har en andel på mindst 90 pct. såvel iDanmark som på verdensplan, jf. kapitel 5. Microsofts kontorpakke har tidlige-re været baseret på proprietære standarder. Det gælder fx doc-standarden tilWord, men doc-standarden kan ikke længere betragtes som proprietær, fordiMicrosoft har frigivet specifikationerne til standarden.153Større åbenhed mht.standarderne i Microsofts kontorpakke betyder, at brugerne af Microsofts kon-torpakke i dag – i højere grad end det tidligere var tilfældet – indgår i et fællesnetværk med brugere af andre producenters kontorpakker, hvor de tidligere ihøjere grad udgjorde deres eget netværk med separate netværkseffekter.Lock-inFlere forhold har betydet, at det for mange virksomheder i praksis ville væreforbundet med store omkostninger at skifte fra Microsofts kontorpakke til enkontorpakke fra en anden producent, og at virksomhederne formentlig har be-fundet sig i lock-in mht. anvendelse af Microsofts kontorpakke. De stærke net-værkseffekter forbundet med Microsofts kontorpakke betyder, at der alene afdenne grund vil være et tab forbundet med at vælge en konkurrerende kontor-pakke. Desuden kan integration med Microsoft-produkter på tilstødende mar-keder samt øvrige produkter, som integrerer med kontorpakken, ligeledes gøre

•

152153

Beskrivelsen hviler desuden på beskrivelserne af produktmarkederne og de geografiske markeder samt markeds-beskrivelsen i kapitel 3-5.I 2008 gjorde Microsoft specifikationerne til doc-standarden og øvrige standarder i Microsofts kontorpakke frittilgængelige på Microsofts webside. Dette skete som en del af Microsofts Open Specification Promise, som bety-der, at den videre anvendelse kan ske uden betaling for patentrettigheder til Microsoft. Forinden var en lang ræk-ke virksomheder ifølge Microsoft blevet forsynet, ofte under licensbetingelser, med specifikationerne til bl.a. doc-standarden. Dette gjaldt også konkurrerende producenter af software, og denne praksis var foregået siden midtenaf 1990’erne. Doc-standarden opfylder dog ikke betingelsen om at være standardiseret og vedligeholdt i et åbentforum via en åben proces, jf. boks 3.4, og er derfor ikke en åben standard ift. denne definition.

135

et skifte til en konkurrerende kontorpakke omkostningstung. Problemerne medlock-in kan være blevet reduceret ifm. Microsofts frigivelse af specifikationer-ne til doc-standarden. For almindelige forbrugere, dvs. privatpersoner, er pro-blemerne med lock-in formentlig mindre.•

AdgangsbarriererDer er potentielt store adgangsbarrierer på markedet for kontorsoftware. Fordet første udgør netværkseffekterne i sig selv en adgangsbarriere, fordi brugereaf nye producenters kontorpakker pga. problemer med interoperabilitet kunkan få begrænset del i de eksisterende netværkseffekter på markedet. For detandet er kontorpakker et meget udviklingstungt produkt, som det kræver langtid og mange ressourcer at fremstille. For det tredje vil forbrugere ofte væretilbageholdende med at skifte kontorpakke, fordi et skifte i et vist omfang vilkunne indebære omkostninger til uddannelse/indlæring på kort sigt. Det kanikke afvises, at adgangsbarriererne for web-baserede løsninger er lavere pånogle områder. Dette skal ses i lyset af, at Google og Zoho for nylig har intro-duceret web-baserede kontorpakker.InteroperabilitetI en årrække har Microsoft baseret sin kontorpakke, som har udgjort størstede-len af markedet for kontorsoftware, på proprietære standarder. Dette har med-ført, at der kun har været begrænset interoperabilitet mellem Microsofts kon-torpakke og konkurrerende kontorpakker. Dette er formentlig ved at ændre sig,idet Microsoft har frigivet specifikationerne til eksisterende standarder, fx doc-standarden, og har implementeret OOXML og ODF i den seneste version afderes kontorpakke.

•

På baggrund af denne opsummering skal virkningerne af åbne standarder på mar-kedet for kontorsoftware analyseres, herunder skal konsekvenserne ved en politiskbeslutning om at implementere OOXML, ODF eller begge standarder i den offent-lige sektor vurderes.Først skal en række vigtige aspekter ved en dansk politisk beslutning belyses. Detdrejer sig om (1) virkninger af interoperabilitet, (2) én eller flere standarder og (3)risikoen for under- og fejlinvestering.

InteroperabilitetÅbne standarder kan medvirke til at forbedre interoperabilitet mellem kontorpak-ker fra forskellige producenter. Dermed må brug af åbne standarder for dokument-formater i den offentlige sektor forventes at føre til bedre rammer for interoperabi-litet.

136

Anvendelse af åbne standarder er dog ikke tilstrækkelig til at sikre interoperabili-tet. Eksempelvis kan uklarheder i specifikationen af en given standard eller for-skelle i implementeringen fra producent til producent føre til problemer med inte-roperabilitet. Desuden ligger dele af funktionaliteten i mange kontorpakker udover det, som er specificeret i de anvendte standarder, hvilket også kan være tilhinder for interoperabilitet. I alle tilfælde kan problemerne opstå selv ved anven-delse af åbne standarder, jf. kapitel 6. Hertil kommer, at tekniske og juridiske bin-dinger, som kan forhindre eller vanskeliggøre udskiftning af fx kontorpakker, lige-ledes kan føre til problemer med interoperabilitet, jf. kapitel 7 og 8.Øget interoperabilitet mellem kontorpakker fra forskellige producenter vil desudenhave en effekt på konkurrencen. Dette skyldes, at interoperabilitet – dvs. den for-nødne grad af interoperabilitet154– indebærer, at kontorpakker fra én producentbliver bedre alternativer til kontorpakker fra øvrige producenter, fordi kontorpak-kerne kan udveksle dokumenter. Dette vil alt andet lige skærpe konkurrencen.Desuden indebærer interoperabilitet, at netværkseffekterne forbundet med brug afkontorpakker i højere grad bliver fælles på tværs af konkurrerende kontorpakker.Dette kan reducere risikoen for tipping og lock-in, idet begge dele kan være et re-sultat af en ulige fordeling af netværkseffekterne.Markedet for kontorsoftware er meget koncentreret. I markedsbeskrivelsen vurde-res det skønsmæssigt, at Microsoft har en andel på mindst 90 pct. såvel i Danmarksom på verdensplan, jf. kapitel 5. Dermed er tipping forekommet på markedet forkontorsoftware, og det er muligt, at situationen fastlåses pga. problemer medmanglende interoperabilitet. Dette betyder, at det kan få betydning for konkurren-cen, hvis interoperabilitet155kan modvirke tipping og lock-in.Alt i alt vurderes det, at øget interoperabilitet mellem konkurrerende kontorpakkervil skærpe konkurrencen på markedet for kontorsoftware. Her lægges der særligvægt på, at markedet for kontorsoftware er tippet til fordel for en enkelt producentog kan være fastlåst i denne situation pga. problemer med interoperabilitet. Derfor

154

155

Se beskrivelse af den fornødne grad af interoperabilitet i underafsnittet om standarder i afsnit 9.2. HvorvidtOOXML og ODF kan føre til den fornødne grad af interoperabilitet vurderes ikke i dette kapitel, men diskuteres ikapitel 6 om interoperabilitet.I teorien kan interoperabilitet også føre til mindsket konkurrence. Øget interoperabilitet har til følge, at net-værkseffekterne i højere grad bliver fælles for konkurrerende kontorpakker. Fælles netværkseffekter indebærer, atbetydningen for en producent af at tabe eller vinde markedsandele mindskes, fordi de tabte eller vundne mar-kedsandele ikke modsvares af tilsvarende reducerede eller øgede netværkseffekter for brugere af producentenskontorpakke. På denne måde kan øget interoperabilitet føre til, at det bliver forbundet med færre omkostninger attabe markedsandele og forbundet med mindre profit at vinde markedsandele, hvilket alt andet lige vil kunnemindske konkurrencen. Men det vurderes, at denne teoretiske virkning ikke umiddelbart vil have betydning formarkedet for kontorsoftware, fordi den vil blive overskygget, hvis øget interoperabilitet kan modvirke tipping.

137

bør der ved en politisk beslutning lægges stor vægt på, om valg af OOXMLog/eller ODF vil medvirke til den ønskede grad af interoperabilitet mellem for-skellige kontorpakker.

Én eller flere standarderDet kan have stor betydning, om der findes en eller flere standarder. I afsnit 9.3blev præsenteret en række historiske eksempler, som bl.a. viste, at flere konkurre-rende standarder kan føre til tilbageholdenhed mht. anskaffelse af ny teknologi,men også til øget innovation og flere valgmuligheder.Det er vigtigt at slå fast, at forbrugere ikke interesserer sig for standarder. Forbru-gere interesserer sig kun for de produkter, som er baseret på standarderne, i dettetilfælde kontorpakker. Derfor er antallet af standarder kun interessant i det om-fang, markedet for kontorsoftware påvirkes heraf. Et par overordnede konklusio-ner om sammenhængen mellem antallet af standarder og konkurrencen på marke-det for kontorsoftware kan drages:•

Flere standarder kan styrke konkurrence på funktionalitetenHvis flere standarder kan overleve på en gang, er det tænkeligt, at det skyldes,at innovationen inden for standarderne har udviklet dem i forskellige retningerog givet dem forskellige specialer. Dette åbner mulighed for konkurrence påfunktionaliteten, bl.a. fordi øget funktionalitet i en kontorpakke, baseret på enstandard, kan være vanskelig at gøre efter i en konkurrerende kontorpakke ba-seret på en anden standard.Én standard kan styrke konkurrence på prisenHvis markedet – med eller uden påvirkning fra myndighederne – samler sigom en enkelt standard, vil de forskellige konkurrerende kontorpakker i nogengrad være tvunget til at innovere i samme retning, nemlig retningen for den lø-bende innovation af den valgte standard. Dette kan begrænse muligheden forkonkurrence på funktionalitet156, men det begrænser ikke muligheden for kon-kurrence på pris, og det kan øge brugernes fokus på prisen, som dermed kanblive en vigtigere konkurrenceparameter.

•

Alt i alt kan valg af én standard – med eller uden påvirkning fra myndighederne –føre til, at konkurrencen foregår inden for rammerne af den valgte standard, hvil-

156

Konkurrence på funktionalitet inden for samme standard vil dog stadig være mulig, fx giver OOXML mulighedfor at definere egne ‘ekstensions’, der netop kan bruges til at udvide funktionaliteten udover det i standarden de-finerede. Den slags udvidelser kan dog føre til forringet interoperabilitet. Ydermere er en væsentlig del af en kon-torpakkes funktionalitet uafhængig af de anvendte standarder for dokumentformater. Det kan fx gælde bruger-grænsefladen, brugen af skabeloner og muligheden for automatisering. På sådanne områder kan det under alleomstændigheder være muligt at udvide funktionaliteten.

138

ket kan betyde fokus på konkurrence på prisen. Valg af flere standarder – ligeledesmed eller uden påvirkning fra myndighederne – kan føre til, at konkurrencen fore-går både mellem de valgte standarder og inden for rammerne af de enkelte stan-darder. Dette kan give rig mulighed for konkurrence på funktionalitet, men detudelukker bestemt ikke konkurrence på prisen.

Udbredelse, first-mover-advantage og udviklingsomkostninger

Udbuddet af kontorpakker med OOXML og ODF som produktionsformat157kanblive afgørende for virkningen af en dansk beslutning om at anvende åbne stan-darder for dokumentformater i den offentlige sektor. Det skyldes, at Microsoft idag er den eneste producent, som tilbyder en kontorpakke med OOXML som pro-duktionsformat, jf. tabel 9.1.Derimod findes en lang række producenter, som tilbyder kontorpakker med ODFsom produktionsformat, jf. tabel 9.1. Disse kontorpakker har dog en meget beske-den markedsandel, jf. markedsbeskrivelsen i kapitel 5, hvor det skønsmæssigtvurderes, at Microsoft har en andel på mindst 90 pct. såvel i Danmark som på ver-densplan på markedet for kontorsoftware.Nogle kontorpakker med ODF som produktionsformat understøtter en vis grad aflæsning og skrivning af OOXML, fx gennem indbyggede konvertere, jf. tabel 9.1.Men kvaliteten af denne type understøttelse er ikke lige så høj, som hvis OOXMLhavde været et produktionsformat.

157

Begrebet ‘produktionsformat’ er defineret i kapitel 6 og anvendes om det eller de formater, som en kon-torpakke kan læse, redigere og gemme uden at skulle konvertere til et andet format.

139

Tabel 9.1: Status for udbredelseProduk-tions-formatMicrosoft Office 2007 SP2OpenOffice 3.0Apple iWorks 09IBM Lotus Symphony 1.2Corel WordPerfect X4Koffice 1.6OpenOffice.org Novell ed. 3.0Sun Star Office 9NeoOffice 3.0ThinkFree OfficeGoogle DocsZoho Work OnlineAdobe BuzzwordAnm.:

KanlæseOOXMLXXX

KanskriveOOXMLX

KanlæseODFXX

KanskriveODFXX

OOXMLog ODFODF

ODF

XXX

ODFODFODFODFXXXXXXXXXX

XXXX

XXX

Kilde:

De bedste rammer for interoperabilitet ifm. OOXML eller ODF opnås, hvis standarden er implementeretsom produktionsformat. Produktionsformatet i Microsoft Office 2007 SP2 er som udgangspunkt OOXML,men produktionsformatet kan indstilles til at være ODF.‘Analyse om interoperabilitet’, s. 22, Devoteam Consulting.

Umiddelbart betyder udbredelsen af OOXML og ODF blandt producenter af kon-torpakker, jf. tabel 9.1, at en eventuel dansk beslutning om implementering af kunOOXML i den offentlige sektor på kort sigt kan betyde et fravalg af alle andreproducenter end Microsoft, idet den offentlige sektor i en sådan situation måskekun vil kunne vælge kontorpakker med OOXML som produktionsformat.Det skal dog understreges, at andre producenter end Microsoft med tiden kan tæn-kes at implementere OOXML som produktionsformat i deres kontorpakker. Menen sådan proces kan være forbundet med betydelige udviklingsomkostninger, ogdet vides ikke, hvornår andre producenter end Microsoft vil kunne tilbyde kontor-pakker med OOXML som produktionsformat.

140

Endvidere er den manglende udbredelse af OOXML som produktionsformat tilkontorpakker fra andre producenter end Microsoft en indikation af, at (1) der erbetydelige udviklingsomkostninger forbundet med at implementere OOXML somproduktionsformat, og at (2) Microsoft er foran de øvrige producenter af kontor-pakker, for så vidt angår OOXML, dvs. at Microsoft har en first-mover-advantage.Den første pointe understøttes af, at OOXML er væsentligt mere omfangsrig endODF mht. både funktionalitet og dokumentation. Dette gælder fx brugen af rettel-sesmarkeringer, der typisk anvendes ved samarbejde mellem flere brugere, ogbrugen af formler i regneark, jf. kapitel 6 om interoperabilitet. Den anden pointeunderstøttes af, at OOXML oprindeligt er skabt og udviklet af Microsoft for førstpå et senere tidspunkt at blive gjort til en åben standard.Alt i alt betyder udviklingsomkostningerne forbundet med implementering afOOXML samt Microsofts first-mover-advantage mht. OOXML, at en eventueldansk politisk beslutning om implementering af kun OOXML i den offentlige sek-tor kan betyde et fravalg af alle andre producenter end Microsoft, ikke blot på kortsigt men sandsynligvis også på længere sigt.

Risiko for under- og fejlinvesteringEn politisk beslutning om at implementere OOXML, ODF eller begge standarder iden offentlige sektor i Danmark kan for så vidt angår nyanskaffelser af kontor-software i den offentlige sektor føre til risiko for (1) underinvestering eller (2) fejl-investering.Risiko for underinvestering i det offentlige kan opstå, hvis den politiske beslutningfører til usikkerhed om den fremtidige situation for standarder for dokumentfor-mater. Usikkerhed kan forekomme, hvis den politiske beslutning forsinkes elleropfattes som upræcis eller midlertidig, hvorfor en senere afklaring afventes. Usik-kerhed vil kunne medføre tilbageholdenhed i den offentlige sektor mht. anskaffel-se og implementering af nye kontorpakker.158Risikoen for fejlinvestering i det offentlige kan opstå, hvis den politiske beslutningviser sig at væreforkertift. udviklingen i øvrigt på markedet for kontorsoftware,dvs. hvis den danske beslutning viser sig at være uhensigtsmæssig, fordi resten afmarkedet for kontorsoftware efterfølgende beslutter noget andet.

158

Uden for den offentlige sektor vil usikkerhed desuden kunne lede til tilbageholdenhed mht. udvikling af nye pro-dukter, som er specielt rettede mod den offentlige sektor, herunder særligt produkter, som kræver integration medkontorpakker.

141

Enforkertdansk beslutning kan føre til betydelige fejlinvesteringer i den danskeoffentlige sektor. Dette kan gælde selve kontorpakkerne såvel som anden soft-ware, som integreres med kontorpakkerne, samt uddannelse af personale. Konse-kvensen kan blive behov for ekstra investeringer på it-området for at løse muligekompatibilitetsproblemer og evt. udskiftning af software før oprindeligt planlagt.Alt i alt kan det ikke afvises, at en politisk beslutning om at implementere bådeOOXML og ODF kan føre til usikkerhed og dermed risiko for underinvestering.Risikoen for underinvestering mindskes dog væsentligt, fordi flere producenter afkontorpakker, herunder Microsoft, har planer om eller er i færd med at integrerebegge standarder i deres kontorpakker.Det kan heller ikke afvises, at en politisk beslutning om at implementere enten kunOOXML eller kun ODF kan føre til risiko for fejlinvesteringer, hvis det for ek-sempel viser sig, at den valgte standard taber en efterfølgende international stan-dardkrig. For så vidt angår en politisk beslutning om kun ODF, må det antages, aten sådan beslutning vil kunne have en betydelig politisk signalværdi. På dennemåde vil en politisk beslutning om kun ODF kunne indebære risiko for fejlinveste-ringer på trods af, at antallet af mulige producenter af kontorpakker til den offent-lige sektor ikke begrænses ift. en politisk beslutning om begge standarder. Detteskyldes, at den eneste producent med OOXML som produktionsformat, Microsoft,også har ODF som produktionsformat, jf. tabel 9.2.

Virkninger af en dansk beslutningDe danske politikere står overfor tre muligheder, når der skal træffes beslutningom at implementere åbne standarder for dokumentformater i den offentlige sektori Danmark. Politikerne kan vælge (1) kun OOXML, (2) kun ODF eller (3) beggestandarder.I tabel 9.2 opsummeres en række overordnede konsekvenser for konkurrencen vedhver af de tre valgmuligheder.

142

Tabel 9.2: Konsekvenser for konkurrencenKun OOXMLKun ODFBegge standarderValg af begge stan-darder vil, bl.a. fordistandarderne er åbne,kunne forbedre vilkå-rene for interoperabili-tet til gavn for konkur-rencen.Valg af begge frem forkun én standard kanreducere risikoen for,at juridiske eller tekni-ske bindinger begræn-ser graden af interope-rabilitet.Valg af begge frem forkun én standard kanåbne større mulighedfor konkurrence påfunktionalitet.

Valg af kun én standard vil i begge tilfælde,bl.a. fordi standarderne er åbne, kunne forbed-re vilkårene for interoperabilitet til gavn forkonkurrencen.Interopera-bilitetMen uklarheder i standarderne, forskelligartetimplementering af standarderne, ikke-standar-diseret funktionalitet samt tekniske og juridiskebindinger kan i begge tilfælde begrænse gra-den af interoperabilitet.

Én eller flerestandarder

Valg af kun én standard indebærer, at konkur-rencen foregår inden for rammerne af denvalgte standard, hvilket kan betyde fokus påkonkurrence på prisenValg af kun OOXMLkan på kort sigt be-grænse offentligemyndigheder til kunat kunne vælge kon-torpakker fra Micro-soft.Afhængigt af omkost-ningerne forbundetmed at implementereOOXML for øvrigeproducenter kan detteogså gælde på læn-gere sigt.

Udbredelse,first-mover-advantageog udvik-lingsom-kostninger

Valg af begge standarder eller kun ODF vil giveoffentlige myndigheder mulighed for at vælgemellem kontorpakker fra en lang række af pro-ducenter.

Risikofor underin-vesteringRisikofor fejlinve-steringAnm.:

Risiko for underinvestering i det offentlige kan opstå, hvis den politiskebeslutning fører til usikkerhed, fx hvis beslutningen opfattes som upræciseller midlertidig, hvorfor en senere afklaring forventes. Risikoen kan opståi alle tre beslutningsscenarier.Valg af kun én standard kan i begge tilfældeføre til fejlinvesteringer i det offentlige, hvis detviser sig, at den valgte standard taber en efter-følgende standardkrig.Valg af begge frem forkun én standard vilreducere risikoen forfejlinvesteringer.

Punkterne ’risiko for underinvestering’ og ’risiko for fejlinvestering’ kan have stor samfundsøkonomiskbetydning, men de har ikke direkte betydning for konkurrencen.

143

Af tabel 9.2 fremgår, at det i nogen grad er muligt at sammenligne konsekvenser-ne mellem en politisk beslutning om kun én standard og en politisk beslutning omimplementering af begge standarder.Umiddelbart synes det for konkurrencen mest fordelagtige valg at være en politiskbeslutning om begge standarder, idet en sådan beslutning kan medføre (1) øgetinteroperabilitet mellem konkurrerende kontorpakker til gavn for konkurrencen,(2) mulighed for konkurrence over en bred kam, både pris og funktionalitet, og (3)de færrest mulige begrænsninger af offentlige myndigheder i deres valg af kontor-pakker fra forskellige producenter.Det fremgår yderligere af tabel 9.2, at det umiddelbart er vanskeligt at sammenlig-ne konsekvenserne mellem en politisk beslutning om kun OOXML og en politiskbeslutning om kun ODF.

9.5

UDBUDSRETLIGE SPØRGSMÅL

Offentlige myndigheders anskaffelser skal normalt foretages i overensstemmelsemed udbudsreglerne. Iht. udbudsreglerne skal myndigheder foretage en specifika-tion af den ønskede anskaffelse. Udgangspunktet i udbudsreglerne er, at dennespecifikation foretages med henvisning til enten standarder, funktionsdygtighed,funktionelle krav eller en kombination heraf. Når der henvises til bestemte stan-darder, skal henvisningen efterfølges af udtrykket ‘eller tilsvarende’.Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis der er fastsat andre bestemmelser i ret-ligt bindende nationale tekniske forskrifter, som er forenelige med fællesskabsret-ten.IT- og Telestyrelsen har oplyst, at der foreligger en folketingsbeslutning og et af-talegrundlag, jf. boks 9.3 nedenfor, der netop forpligter offentlige myndigheder tilat anvende specifikke åbne standarder, når der anskaffes ny informationsteknolo-gi. IT- og Telestyrelsen oplyser, at dette aftalegrundlag kan sidestilles med en ret-ligt bindende national teknisk forskrift, som er forenelig med fællesskabsretten.Aftalen blev notificeret for EU-Kommissionen i september 2007 forinden ikraft-trædelsen 1. januar 2008.Udbudsreglerne udelukker således ikke, at der træffes en folketingsbeslutning, dermedfører retligt bindende nationale tekniske forskrifter om anvendelse af en speci-fik standard, eksempelvis ODF, forudsat at denne forskrift er forenelig med fæl-lesskabsretten. En sådan beslutning vil dog skulle notificeres for EU-Kommissionen inden gennemførelsen.

144

Boks 9.3: Udformning af tekniske specifikationer i udbudsbe-tingelserneIndgåelsen af en offentlig kontrakt om køb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og an-lægs-arbejder, der har en værdi, som overstiger gældende tærskelværdier, skal normaltske iht. udbudsreglerne. Disse regler følger af udbudsdirektivet (direktiv 2004/18/EF) ogforsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv 2004/17/EF), der er implementeret i dansk retved bekendtgørelser samt tilbudsloven (LBK nr. 1410 af 7. december 2007).Ifm. et offentligt indkøb skal den ordregivende myndighed foretage en teknisk specifika-tion af den ønskede anskaffelse. Denne specifikation skal give tilbudsgivere lige mulig-heder og må ikke skabe ubegrundede hindringer for konkurrencen.Det følger af både udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet, at ordregiveresom udgangspunkt skal affatte de tekniske specifikationer med henvisning til entenstandarder, funktionsdygtighed, funktionelle krav eller en kombination heraf. Såfremtder henvises til en standard, skal henvisningen følges op af udtrykket ‘eller tilsvarende’.Dette krav følger af det EF-traktatretlige princip om ligebehandling og er fastsat mhp. atundgå, at tilbudsgiverne anser henvisningerne til en bestemt standard som et uundgåeligtkrav og ikke som den reference, standarden reelt er udtryk for. Som udtryk for et over-ordnet princip antages dette krav yderligere også at have betydning for indkøb omfattetaf tilbudsloven.Udgangspunktet for affattelsen af den tekniske specifikation kan dog fraviges, hvis an-det er fastsat i retligt bindende nationale tekniske forskrifter, som er forenelige med fæl-lesskabsretten.IT- og Telestyrelsen har oplyst, at Folketinget den 2. juni 2006 vedtog folketingsbeslut-ning B103 om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige. B103 pålæg-ger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brugaf software, er baseret på åbne standarder. Den 1. oktober 2007 blev der desuden indgåeten aftale om åbne obligatoriske standarder med Danske Regioner og KL. Det medfører,at staten, regionerne og kommunerne ved køb af bl.a. software fra 1. januar 2008 harværet forpligtet til at anvende åbne standarder på syv specifikke områder, herunder ODFog OOXML ved udveksling af redigerbare dokumenter.IT- og Telestyrelsen oplyser, at dette aftalegrundlag kan sidestilles med en retligt bin-dende national teknisk forskrift, der er forenelig med fællesskabsretten. Det bemærkes,at aftalen blev notificeret for EU-Kommissionen i september 2007 forinden ikrafttrædel-sen 1. januar 2008.

145

IT- og Telestyrelsen finder ikke, at specifikation iht. aftalen medfører, at tilbudsgivereforskelsbehandles, eller at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrencen. IT- ogTelestyrelsen oplyser desuden, at man, hvis man stiller krav om en af de obligatoriskestandarder på de syv specifikke områder, ikke kan afvise løsninger, som er baseret på‘tilsvarende internationalt anerkendte åbne standarder’. Herudover oplyses, at der p.t.ikke findes tilsvarende internationalt anerkendte åbne standarder for udveksling af redi-gerbare dokumenter end ODF og OOXML.Udbudsreglerne udelukker således ikke, at der træffes en folketingsbeslutning, der med-fører en retligt bindende national teknisk forskrift om anvendelse af en specifik stan-dard, eksempelvis ODF, forudsat at denne forskrift er forenelig med fællesskabsretten.En sådan forskrift skal dog i medfør af informationsproceduredirektivet (direktiv98/34/EF af 22. juni 1998) notificeres for EU-Kommissionen inden gennemførelsen.

146

Kapitel 10Andre lande10.1 INDLEDNINGDenne rapport skal indgå som en del af Folketingets beslutningsgrundlag mht.valget om, hvorvidt ODF, OOXML eller begge standarder fremover skal være ob-ligatoriske ved offentlige myndigheders anskaffelser af kontorsoftware.Konkurrencestyrelsen har derfor, som supplement til analyserne i de øvrige kapit-ler, undersøgt hvilke beslutninger om standarder for dokumentformater, der ertruffet i andre lande.En stor andel af oplysningerne nedenfor stammer fra skematiske oversigter fraODF-alliancens hjemmeside og fra Microsoft. I begge disse skematiske oversigterer beslutningerne i de enkelte lande omtalt i kortfattet punktform, og hvor det fxikke altid fremgår præcist, om de udpegede standarder er eksklusive, obligatoriskeeller blot anbefalinger. Konkurrencestyrelsen skal derfor understrege, at oplysnin-gerne nedenfor skal tages med dette forbehold in mente.I det følgende gennemgås først oplysninger om beslutninger i europæiske lande ogdernæst beslutninger truffet i andre lande i resten af verden. Kapitlet afsluttes meden sammenfatning af det samlede billede på tværs af landene.

10.2 EUROPAI EU-landene og EØS-landene er der fastsat udbudsregler, som indebærer, at of-fentlige myndigheder skal foretage en ligebehandling af tilbudsgivere. Hvis enmyndighed i et udbud efter EU’s udbudsregler efterspørger kontorpakker baseretpå specifikke standarder, fx ODF og/eller OOXML, skal der som udgangspunktiht. udbudsreglerne tilføjes udtrykket’eller tilsvarende’efter standarderne. Detteudgangspunkt kan dog fraviges, hvis der er fastsat andre bestemmelser i retligtbindende nationale tekniske forskrifter, som er forenelige med fællesskabsretten.Problemstillingen er mere udførligt omtalt i kapitel 9.Konkurrencestyrelsen har herudover følgende oplysninger om beslutninger mht.dokumentstander i europæiske lande:

147

NorgeDen norske regering har besluttet, at HTML, PDF og ODF skal være obligatoriskeformater for offentlige myndigheders publicering af dokumenter på internettet fra1. januar 2009. HTML skal være primærformatet for offentlig information på in-ternettet. Når man ønsker at bevare det oprindelige dokuments udseende, skal det-te ske i PDF, mens ODF skal anvendes, når det skal være muligt at foretage æn-dringer i dokumentet efter download, fx ved udfyldelse af skemaer mv. OOXMLer under observation/overvejelse.Beslutningerne herom gælder kun ifm. publicering på internettet, og der er ikketruffet beslutninger i Norge mht. standarder for dokumentudveksling.

SverigeI Sverige har der været gennemført en undersøgelse, som mundede ud i, at detblev besluttet ikke at implementere præferencer for bestemte formater.159

HollandI Holland er ODF og DOC udpeget som obligatoriske standarder for statsligemyndigheders udveksling af redigerbare dokumenter. Desuden er PDF udpegetsom obligatorisk standard for ikke-redigerbare dokumenter.Der anvendes i Holland samme type af følg-eller-forklar-princip160, som også gæl-der for offentlige myndigheders anvendelse af åbne standarder i Danmark. Det erderfor muligt for statslige myndigheder i Holland at anvende andre formater endde obligatoriske, hvis der er gode begrundelser for dette.

BelgienI 2006 besluttede den belgiske regering at udpege ODF som det foretrukne, menikke eksklusive, format for udveksling af redigerbare dokumenter mellem føderalemyndigheder og borgere. At formatet er ikke-eksklusivt indebærer, at myndighe-der gerne må anskaffe og bruge andre formater, og at andre formater som fxOOXML vil kunne udpeges på et senere tidspunkt. Fra september 2007 skullemyndighederne kunne læse ODF, og fra september 2008 blev det obligatorisk atkunne udveksle dokumenter i ODF. Det forventes desuden, at PDF vil blive udpe-

159160

Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.I Danmark gælder et følg-eller-forklar-princip, hvor offentlige myndigheder kan undtage sig selv fra reglerne omat anvende obligatoriske åbne standarder, hvis myndigheden dermed tvinges til en løsning, der enten er væsent-ligt fordyrende, svækker sikkerhedsniveauet væsentligt, medfører væsentlig funktionel forringelse, øger implemen-teringstiden markant eller medfører konflikt med internationale standarder.

148

get som det foretrukne format for udveksling af ikke-redigerbare dokumenter ifremtiden.Beslutningen om at udpege ODF som foretrukken standard for dokumentudveks-ling i Belgien beror efter Konkurrencestyrelsens oplysninger på ønsker om på langsigt at reducere de samlede omkostninger ved kontorpakker, at sikre valgfrihed ogundgå bindinger til bestemte udbydere samt at have mulighed for at kunne åbnedokumenter efter 10, 20 eller 30 år.

TysklandI Tyskland er der truffet beslutning om, at føderale myndigheder skal kunne mod-tage, læse, sende og redigere dokumenter i ODF-formatet fra 2010. Der er dog ik-ke tale om en eksklusiv ODF-strategi, og der kan derfor også anvendes andre for-mater.

FrankrigDer foreligger modstridende oplysninger om, hvad der er besluttet i Frankrig.Ifølge ODF-alliancen har Frankrig truffet beslutning om, at offentlige myndighe-der skal anvende ODF. Statslige myndigheder skal kunne modtage ODF-dokumenter. De statslige myndigheder tilskyndes desuden til at anvende kontor-pakken OpenOffice, hvis de ikke gør dette i forvejen. Ifølge Computerworld161vilden franske beslutning betyde, at hen ved ½ mio. offentligt ansatte skal skifte tilkontorpakken OpenOffice. ODF-alliancen anfører videre, at offentlige myndighe-der i Frankrig forbydes at skifte til kontorpakker, som ikke er baseret på ODF-formatet.162I modsætning hertil anfører Microsoft, at den franske regering den 15. juni 2009har udsendt et nyt udkast til rammevilkår mht. interoperabilitet, hvoraf fremgår, atXML-baserede ISO-godkendte standarder skal anvendes for redigerbare doku-menter. Både ODF og OOXML opfylder denne betingelse, og der gives ikke præ-ference. Der lægges således ifølge Microsoft op til en neutral politik med valgmu-ligheder i Frankrig.163

161162163

Jf. artikel i Computerworld 27. november 2007.Jf. http://www.odfalliance.org/resources/Adoptions-ODF-Dec2008.pdf.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft, der henviser til især side 61 i følgende link:http://www.references.modernisation.gouv.fr/sites/default/files/RGI_Version1%200_0.pdf.

149

EnglandI England er der i februar 2009 truffet beslutning om, at der skal anvendes åbnestandarder, når dette er muligt. Der er ikke givet præferencer til bestemte standar-der.

IrlandDer er ikke truffet beslutninger om dokumentformater i Irland, idet der indtil vide-re vurderes at være for stor usikkerhed om markedsudviklingen.I en vejledning anbefaler det irske finansministerium i december 2008 derfor atfortsætte med at bruge de kontorpakker, man allerede har anskaffet, indtil der erudviklet stabile kontorpakker baseret på modne åbne standarder.

I Schweiz164skal statslige myndigheder anvende PDF (anbefalet), ODF (anbefaletunder observation) eller OOXML (anbefalet under observation) til udveksling afdokumenter med borgere og virksomheder mv.

Schweiz

Italien

Regionale myndigheder i Italien har ifølge oplysninger fra Microsoft165undersøgtODF, men forslag om at udpege ODF som obligatorisk standard er blevet afvist.

SpanienI Spanien er der truffet beslutning om ikke at give præference til bestemte forma-ter.166

LitauenI Litauen er der ikke truffet beslutning om obligatoriske standarder for dokument-udveksling. En komité for udvikling af informationssamfundet, som er udpeget afLitauens regering, har bredt anbefalet anvendelse af doc/xls, OOXML, ODF ellerPDF.

164165

Jf. http://www.odfalliance.org/resources/Adoptions-ODF-Dec2008.pdf.Microsoft har yderligere oplyst, at “The national government recently initiated an action to overturn on constitu-tional grounds a regional preference for OSS”, jf. http://www.affariregionali.it/Normativa/EsameLeggi-Regionali/SchedaLegge.aspx?idDelibera=5704&Start=0.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.

166

150

KroatienI Kroatien er der generelt ikke restriktioner eller anbefalinger mht. formater vedoffentlige anskaffelser af kontorsoftware. Men ifm. publicering af dokumenter påinternettet er der i Kroatien truffet en beslutning, som ligner den norske, hvor of-fentlige myndigheder skal anvende gratisprogrammer til publicering af dokumen-ter på internettet, herunder fx HTML, PDF eller ODF.

SlovenienOffentlige myndigheder skal følge neutral politik uden præferencer til bestemteformater. Ifm. udbud skal der lægges vægt på finansielle og funktionelle for-hold.167

PolenI en anbefaling fra 2007 opfordres statslige myndigheder til at bruge offentligt til-gængelige it-standarder på en teknologineutral måde. Der er således ikke truffetspecifikke beslutninger mht. dokumentstandarder.

MaltaPDF, HTML og doc udgør p.t. de anbefalede formater ifm. dokumentudvekslingpå Malta. Desuden overvejes, om ODF og OOXML skal tilføjes på listen over an-befalede formater.De maltesiske anbefalinger om formater beror efter Konkurrencestyrelsens oplys-ninger især på historiske og praktisk begrundelser om, hvilke formater der er mestudbredte og billigst at anvende.

10.3 RESTEN AF VERDENUSAI USA er der ikke truffet beslutninger om standarder for dokumentudveksling påføderalt niveau, men alene i nogle af staterne.Ifølge Microsoft har adskillige stater overvejet og forkastet at give eksplicit præfe-rence til ODF. Microsoft har oplyst, at det konkret gælder for staterne Californien,Connecticut, Florida, Massachusetts, Minnesota, New York, Oregon og Texas.

167

Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.

151

CanadaI Canada er der ikke truffet politiske beslutninger om dokumentstandarder.Tværtimod fremgår det af en it-udbudspolitik, at der ikke må gives præferencer tilbestemte formater, og at beslutninger om offentlige anskaffelser af fx kontorpak-ker alene skal baseres på forretningsmæssige behov og fx hensyn til reduktion afkompleksiteten mht. integration, sikkerhed/privacy, gennemprøvede teknologierog de samlede omkostninger for helhedsløsningen.168

New ZealandDen officielle politik er, at offentlige myndigheder skal være neutrale mht. stan-darder og basere anskaffelser på almindelige vurderinger om pris og kvalitet mv.169

RuslandI Rusland er der ikke truffet beslutninger om dokumentformater, men der er planerom at indføre udbudsregler, hvor softwareindkøb skal være i overensstemmelsemed udbredt anvendte standarder.170

JapanI Japan er krav om anvendelse af åbne standarder knyttet til offentlige udbud. Mi-nisterier og agenturer er forpligtet til at indhente tilbud fra softwareleverandører,hvis produkter er baseret på åbne standarder. Der er ikke givet præferencer til be-stemte standarder, men når det er muligt, skal offentlige myndigheder anvendeåbne standarder.171

I 2007 godkendte den koreanske regering ifølge Computerworld172ODF som na-tional standard. Godkendelsen indebærer dog ikke krav om, at offentlige instanserskal benytte ODF, men at ODF bliver en mulighed, når der skal vælges formater.Konkurrencestyrelsen har ikke oplysninger om, hvilke andre standarder der evt.også er godkendt.

Korea

168169170171172

Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.Oplysningerne herom er leveret af såvel Microsoft som ODF-alliancen.Jf. artikel i Computerworld 27. november 2007.

152

I 2008 er der ifølge ODF-alliancen173truffet beslutning om køreplan for imple-mentering af ODF i den offentlige sektor i Malaysia med virkning fra 1. april2008.Ifølge Microsoft er der ikke truffet en sådan beslutning i Malaysia, og det er op tilbrugerne selv at bestemme format.174

Malaysia

IndienI Indien er der truffet beslutning om anvendelse af ODF, men beslutningen er ikkeeksklusiv, og andre dokumentformater er også tilladt.175

KinaI Kina er der ikke truffet beslutninger om dokumentformater. Der findes dog enpolitik gældende for Hongkong-provinsen, hvor såvel ODF som OOXML kan an-vendes af offentlige myndigheder.176

TaiwanIfølge Microsoft er der ikke anbefalinger eller præferencer for bestemte standarderi Taiwan.

SydafrikaI Sydafrika har statslige myndigheder ifølge ODF-alliancen siden 2007 skulle an-vende ODF, ASCII eller CSV som standarder for udveksling af redigerbare do-kumenter, mens XHTML eller PDF skal anvendes ifm. publicering af ikke-redigerbare dokumenter.177Implementeringen af denne politik har dog ifølge Mi-crosoft haft lav prioritet, og myndighederne har også tilladelse til at anskaffe oganvende andre formater som fx OOXML.178

173174

Jf. http://www.odfalliance.org/resources/Adoptions-ODF-Dec2008.pdf.Microsoft har oplyst, at “The official Malaysian standards body, Sirim BHD, decided not to endorse or mandateany specific document format standard because it is up to the users to determine the format they wish to use, ac-cording to the CEO of Sirim”, jf. http://www.computerworld.com/action/article.do?command=viewArticle-Basic&taxonomyId=11&articleId=9015902&intsrc=hm_topic.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.Jf. artikel i Computerworld 27. november 2007 og http://www.odfalliance.org/resources/Adoptions-ODF-Dec2008.pdf.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.

175176177178

153

BrasilienODF blev opgraderet fra at være anbefalet til at være obligatorisk standard i 2006.Statslige myndigheder skal anvende obligatoriske formater som fx ODF ifm. an-skaffelse af nye it-systemer eller opgradering af eksisterende systemer.179Ifølge Microsoft er det en ikke eksklusiv anbefaling, som indebærer, at myndighe-der også kan anvende andre formater, herunder OOXML. Endvidere har den brasi-lianske højesteret ifølge Microsoft fastslået, at det er ulovligt generelt at give præ-ference til open source software.180

UruguayIfølge ODF-alliancen er ODF den officielt anbefalede standard for redigerbare do-kumenter, mens PDF anbefales for ikke-redigerbare dokumenter.181Microsoft har i modsætning hertil anført, at der ikke er anbefalinger eller præfe-rencer for bestemte formater i Uruguay.182

I januar 2009 har Venezuela ifølge en pressemeddelelse fra ODF-alliancen183be-sluttet at gøre ODF til den obligatoriske standard for redigerbare dokumenter hosoffentlige myndigheder.Microsoft har oplyst, at der ikke er truffet endelige beslutninger i Venezuela.

Venezuela

ArgentinaI Argentina er der ikke truffet nationale beslutninger, men regionalt er der beslut-ninger om, at myndighederne skal anvende PDF, ODF eller alternativer som fxOOXML.184

179180

Jf. http://www.odfalliance.org/resources/Adoptions-ODF-Dec2008.pdf.Microsoft, henviser til “http://www.computerworld.com/action/article.do?command=viewArticleBasic&taxo-nomyId=11&articleId=9015902&intsrc=hm_topic cited in Sieverding, Choice in Government Software Pro-curement, Journal of Public Procurement, Volume 8, Issue 1, 70-97 2008 “.Jf. http://www.odfalliance.org/resources/Adoptions-ODF-Dec2008.pdf.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.Jf. http://www.odfalliance.org/resources/Adoptions-ODF-Dec2008.pdf.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.

181182183184

154

ChileI Chile er politikken, at der ikke ifm. offentlige anskaffelser må gives præferencetil bestemte standarder eller formater.185

PeruI Peru følger det af udbudsreglerne, at offentlige myndigheder skal være neutralemht. it-standarder mv.186

10.4 SAMMENFATNINGOvenstående gennemgang af, hvilke beslutninger om standarder for dokument-formater der er truffet i andre lande, viser sammenfattende følgende brogede bille-de:•

De fleste lande har indtil videre indtaget en afventende position mht. valg mel-lem ODF og OOXML.Ingen (eller højst enkelte) lande har valgt en eksklusiv strategi, hvor der kuntillades én enkelt dokumentstandard.De lande, som har truffet beslutninger, har enten valgt en neutral politik, hvorder ikke gives præferencer til bestemte standarder, eller valgt at udpege flereforskellige formater, herunder ODF, OOXML, PDF og doc m.fl. i forskelligekombinationer.Der synes at være tendens til, at ODF i visse lande foretrækkes eller gives envis form for fortrinsstilling.

•

185186

Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.Oplysningerne herom er leveret af Microsoft.

155

Konkurrencestyrelsen

Konkurr

encestyr lsen

e

Nyropsgade 30Nyropsgade 301780 København V 1780 KøbenhavnVTlf.: 72 26 80 00Tlf.: 72 26 80 00Fax: 33 32 61 44Fax: 33 32 61 44e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]http://www.ks.dk http://www.ks.dkØkonomi- ogErhvervsministerietØkonomi- ogErhvervsministeriet