ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 290: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugerklager

§1I lov nr. 456 af 10. juni 2003 om forbrugerklager, som senest ændret ved lov nr. 517 af 12. juni2009, foretages følgende ændringer:1.§ 4 dophæves og i stedet indsættes:»§ 4 d.Når der er truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domsto-lene. Forbrugerstyrelsen kan på forbrugerens anmodning indbringe sagen for domstolene på forbru-gerens vegne, hvis afgørelser eller forlig ikke efterleves.Stk. 2.Hvis den erhvervsdrivende ikke efterlever en afgørelse i en klagesag eller et forlig indgået iforbindelse med klagebehandlingen, der indebærer, at forbrugeren får helt eller delvist medhold,dækker Forbrugerstyrelsen efter ansøgning forbrugerens rimelige udgifter i forbindelse med be-handlingen af en retssag på grundlag af afgørelsen. Dækning af udgifter omfatter også udgifter til enappelsag, når forbrugeren har fået helt eller delvist medhold i den foregående instans, og sagen erappelleret af modparten.Stk. 3.Udgifter i forbindelse med et sagsanlæg dækkes ikke, hvis1) forbrugerens krav ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne ved at indbringe sagen fordomstolene, medmindre sagen har videregående eller principiel betydning, eller2) det må anses for åbenbart, at forbrugeren ikke vil kunne få medhold i sagen ved domstolene.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøgningom dækning af udgifter, herunder om formkrav til ansøgningen.§ 4 e.Dækning af udgifter efter § 4 d omfatter eventuel retsafgift, rimelige udgifter til advokatbi-stand, andre rimelige udgifter afholdt i forbindelse med retssagen, eventuel selvrisiko ved rets-hjælpsforsikring samt eventuelle sagsomkostninger til modparten fastsat af retten.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af dækning afudgifter efter stk. 1.§ 4 f.En forbruger, der får dækket sine udgifter efter § 4 d, kan ikke få fri proces efter reglerne iretsplejelovens kapitel 31.§ 4 g.Dækning af udgifter efter § 4 d omfatter ikke udgifter, der er dækket af en retshjælpsforsik-ring.§ 4 h.Forbrugerstyrelsens afgørelse efter §§ 4 d – 4 g kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets formål og baggrundFormålet med lovforslaget er at sikre, at en eventuel retssag mod en erhvervsdrivende kan føres for forbru-geren, således at det blandt andet undgås, at en forbruger af økonomiske årsager afholder sig fra at føre enretssag mod den erhvervsdrivende, når en afgørelse truffet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privatklage- eller ankenævn, eller et forlig indgået i forbindelse med klagebehandlingen ikke efterleves af den er-hvervsdrivende. Forbrugerstyrelsen skal efter lovforslaget kunne dække en forbrugers rimelige udgifter iforbindelse med et sagsanlæg. Dette lovforslag indeholder forslag til regler, der gennemfører en ordning, derstyrker forbrugerens muligheder for bistand i forbindelse med en retssag.Ved lov nr. 517 af 12. juni 2009 om ændring af lov om forbrugerklager, som træder i kraft den 1. januar2010, blev der indført regler, der gør det muligt under visse betingelser at tvangsfuldbyrde en afgørelse truf-fet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn i forhold til den erhvervsdriven-de.Loven indebærer, at et klage- eller ankenævn fremover skal forkynde en afgørelse for den erhvervsdriven-de, hvis forbrugeren har fået helt eller delvist medhold. Hvis den erhvervsdrivende ikke ønsker at være bun-det af afgørelsen, skal den pågældende skriftligt meddele det til nævnet inden en frist på 30 dage fra forkyn-delsen af afgørelsen. Forholder den erhvervsdrivende sig passivt, vil afgørelsen efter udløbet af fristen kunnetvangsfuldbyrdes. Forbrugeren har herefter mulighed for at gå til fogedretten og få inddrevet det beløb, somden erhvervsdrivende skal betale ifølge afgørelsen. Den erhvervsdrivende skal efter loven oplyses om sinretsstilling i forbindelse med forkyndelsen.Hvis den erhvervsdrivende inden for fristen på 30 dage skriftligt meddeler det respektive klage- eller anke-nævn, at den pågældende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen, er det som hidtil op til forbrugeren atindbringe sagen for domstolene.I forarbejderne til lov nr. 517 af 12. juni 2009 er det anført, at der som supplement til de foreslåede reglerom adgang til tvangsfuldbyrdelse af klagenævnsafgørelser vil blive etableret en ordning, der styrker forbru-gerens muligheder for bistand i forbindelse med en retssag. Ordningen skal ifølge forarbejderne indebære, atForbrugerstyrelsen sikrer, at en eventuel retssag mod en erhvervsdrivende kan føres for forbrugeren, såledesat det blandt andet undgås, at en forbruger af økonomiske årsager afholder sig fra at føre sagen. Det fremgårendvidere af forarbejderne, at det er hensigten, at et lovforslag om den omtalte ordning skal fremsættes ifolketingssamlingen 2009/2010 med henblik på ikrafttræden samtidig med lov nr. 517 af 12. juni 2009.2. Gældende retEfter lov om forbrugerklager § 4 d, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 517 af 12. juni 2009, kan Forbru-gerstyrelsen på forbrugerens anmodning indbringe sagen for domstolene på forbrugerens vegne, hvis afgø-relser truffet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn eller forlig indgået iforbindelse med klagebehandlingen ikke efterleves.Forbrugerstyrelsen vejleder i den forbindelse forbrugeren om de forskellige domstolsmuligheder og ommulighederne for fri proces eller for at få dækket sagsomkostningerne gennem en retshjælpsdækning. Enforbruger, der opfylder de økonomiske betingelser herfor i retsplejeloven, kan i dag få fri proces til en retssagmod den erhvervsdrivende, når den pågældende har fået helt eller delvist medhold i Forbrugerklagenævneteller et godkendt, privat klage- eller ankenævn, medmindre det er åbenbart, at den pågældende ikke kan fåmedhold i sagen ved domstolene. Hertil kommer, at mange forbrugere har en retshjælpsforsikring, der dæk-ker omkostningerne ved, at en forbruger fører retssag mod en erhvervsdrivende. Der er dog typisk en selvri-siko på 10 % af de samlede omkostninger eller et minimum på ca. 2.500 kr.

Såfremt forbrugeren ønsker bistand til at indbringe sagen for domstolene, vurderer Forbrugerstyrelsen,hvorledes gennemførelsen af forbrugerens krav vil skulle ske, herunder om sagen fx skal anlægges efter rets-plejelovens regler om behandling af sager om mindre krav. Forbrugerstyrelsen vejleder i den forbindelse omden relevante fremgangsmåde og sikrer, at der foreligger de fornødne oplysninger til en vurdering af, omforbrugeren opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, eller om en retshjælpsforsikring skal udnyttes.Såfremt en sag er omfattet af reglerne om behandling af sager om mindre krav, tilbyder Forbrugerstyrelsen igivet fald at kontakte forbrugerens forsikringsselskab med henblik på en afklaring af, om sagen er omfattet afretshjælpsforsikringen. Er en sag ikke omfattet af reglerne om mindre krav, opfordres forbrugeren til at un-dersøge, om sagen er omfattet af en retshjælpsforsikring og i givet fald at kontakte en advokat med henblikpå, at denne i givet fald anmelder sagen til forsikringsselskabet. Dette skyldes, at det er en betingelse for atopnå dækning gennem en eventuel retshjælpsforsikring, at sagen anmeldes af en advokat, der har påtaget sigat føre sagen. Såfremt forbrugeren ikke har en retshjælpsforsikring, udtager Forbrugerstyrelsen stævning påforbrugerens vegne.Forbrugerstyrelsen kan, i forbindelse med at der udtages stævning i sagen, samtidig søge om fri proces påforbrugerens vegne. Når sagen er indbragt for domstolene, foretager Forbrugerstyrelsen ikke yderligere ud-over at følge op på rettens afgørelse i sagen.Der er ikke en ubetinget pligt for Forbrugerstyrelsen til at indbringe enhver sag for domstolene på forbru-gerens anmodning. Et afslag kan være begrundet i, at det ikke skønnes rimeligt, at Forbrugerstyrelsen udta-ger stævning i en sag, fx fordi kravets omfang langt fra står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved atindbringe sagen for domstolene. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis kravet udgør et ganske lille beløb ogikke har principiel eller videregående betydning. Et afslag kan ikke indbringes for anden administrativ myn-dighed, men afholder ikke forbrugeren fra selv at indbringe sagen for domstolene.Såfremt en forbruger ikke har en retshjælpsforsikring, der dækker sagens omkostninger, og ikke opfylderbetingelserne for at få fri proces, er der i dag ikke mulighed for, at en forbruger kan få dækket udgifter i for-bindelse med et sagsanlæg ved domstolene.3. Lovforslagets indhold3.1. Generelle principper for den foreslåede ordningLovforslaget skal som nævnt gøre det muligt for Forbrugerstyrelsen at dække forbrugerens rimelige udgif-ter i forbindelse med en eventuel efterfølgende retssag, således at det sikres, at en forbruger ikke af økonomi-ske årsager afholder sig fra at føre en retssag mod den erhvervsdrivende, når en afgørelse truffet af Forbru-gerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn eller et forlig indgået i forbindelse med sags-behandlingen ikke efterleves af den erhvervsdrivende. Tilsvarende gælder, hvis sagen anlægges af den er-hvervsdrivende. Forbrugeren kan efter lovforslaget få økonomisk bistand til at opnå en dom for sit krav i detilfælde, hvor det er nødvendigt, fordi et forlig eller en afgørelse ikke efterleves.Efter lovforslaget vil der være en vis parallelitet mellem den foreslåede ordning og fri proces efter retsple-jelovens regler. En forbruger skal således kunne få godtgjort rimelige udgifter i forbindelse med behandlin-gen af en retssag, herunder rimelige udgifter til advokatbistand.En forbruger vil alene kunne få dækket udgifter i forbindelse med en retssag, der vedrører det krav, der erfastsat i klagenævnsafgørelsen eller forliget. Har en forbruger kun fået delvist medhold af et klagenævn ogønsker at anlægge en sag for et krav, der ligger udover det, der er fastsat i nævnets afgørelse eller forliget,kan der ikke opnås støtte hertil efter lovforslaget.Der vil i bekendtgørelse blive fastsat tidsfrister for indgivelse af ansøgningen. Tidsfristen vil gælde i for-hold til det tidspunkt, hvor afgørelsen er truffet. Det vil blive sikret, at en forbruger får rimelig tid til at over-veje, om den pågældende ønsker at gå videre med sagen og at søge om dækning af udgifter i forbindelse medet sagsanlæg.For at være sikker på at en sag er omfattet af kriterierne for at opnå dækning efter den foreslåede § 4 d, skalen forbruger forud for et sagsanlæg indsende en ansøgning til Forbrugerstyrelsen. Forbrugerstyrelsen vilherefter vurdere, om sagen er omfattet af § 4 d, og i givet fald give et forhåndstilsagn om at dække rimelige

udgifter. En forbruger må ligeledes, efter en eventuel afsluttet retssag, som har påført forbrugeren udgifter,fordi udgifterne fx har oversteget en eventuel retshjælpsforsikrings beløbsmaksimum, indsende en opgørelseover udgifterne til Forbrugerstyrelsen.Dækning af udgifter vil efter lovforslaget kunne opnås uafhængigt af forbrugerens indkomstforhold og vilderfor også kunne omfatte udgifter i forbindelse med behandlingen af sagen, som må antages at være uvæ-sentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag. Der tilsigtes hermed at give flest mulige forbrugere mu-lighed for at få dækket udgifter efter lovforslagets bestemmelser.Lovforslaget indebærer ikke, at Forbrugerstyrelsen påtager sig at føre sagerne for forbrugerne i de tilfælde,hvor (advokat)bistand vurderes at være nødvendig. Forbrugeren må således selv rette henvendelse til en ad-vokat herom. Det bemærkes, at der i Advokatsamfundets elektroniske ”Advokatnøgle” er mulighed for atfinde en advokat, der har speciale inden for de områder, der varetages af de godkendte, private klage- ellerankenævn.Ved Forbrugerstyrelsens afgørelse af, hvad der er rimelige udgifter, vil der blive taget udgangspunkt i denomkostningsafgørelse, som retten træffer, samt i de retningslinjer for sagsomkostninger i borgerlige sager,som følges af domstolene. Sagsomkostninger fastsættes i civile sager med udgangspunkt i sagens værdi.Udgifter til dækning af advokatbistand fastsættes således som et passende beløb på baggrund af rettens vej-ledende satser for advokatsalærer med udgangspunkt i en sags værdi. Landsretspræsidenterne har senest den17. december 2008 udarbejdet vejledende retningslinjer for fastsættelse af omkostninger i civile sager, her-under vejledende satser for fastsættelse af passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand.Den, der vinder sagen, får derfor ikke altid fuldt ud dækket sine udgifter til egen advokat. Normalt dækkesde øvrige sagsomkostninger fuldt ud, hvis udgifterne har været nødvendige for sagens forsvarlige gennemfø-relse.Forbrugerstyrelsen vil efter retssagen vurdere, om der skal dækkes rimelige udgifter herudover. Hvis for-brugeren taber sagen, vil Forbrugerstyrelsen ved vurderingen af, hvad der er rimelige udgifter, tage udgangs-punkt i, hvad forbrugeren på baggrund af landsretternes vejledende satser kunne have forventet at få tilkendti sagsomkostninger, såfremt forbrugeren havde vundet sagen. Derudover vil forbrugeren få dækket eventuel-le sagsomkostninger, som forbrugeren af retten er blevet pålagt at betale modparten.Forbrugerstyrelsen overvejer pt. forskellige modeller for, hvordan det bedst muligt kan sikres, at forbruge-ren ikke i forbindelse med et sagsanlæg risikerer at skulle dække en større difference mellem advokatenssalær, og hvad der anses for at være rimelige omkostninger efter lovforslaget. En model kan fx være, at derved bekendtgørelse fastsættes et beløbsmaksimum for, hvad der kan godtgøres i advokatsalær i de forskelligesagstyper og/eller en maksimal timepris. En anden model kan være, at Forbrugerstyrelsen efter udbud indgåraftaler med et antal advokater med nærmere fastsatte vilkår og maksimumrammer for honorering for de for-skellige sagstyper. En tredje model kan være, at Forbrugerstyrelsen udarbejder standardkontrakter, hvor derligeledes er fastsat beløbsmaksimum, der kan variere inden for de forskellige sagstyper. Vurderer advokatenunder sagens behandling, at udgifterne grundet sagens omstændigheder vil overstige det fastsatte maksimum,skal advokaten konsultere Forbrugerstyrelsen med henblik på at få styrelsens accept af dette. Som det frem-går, er der tale om foreløbige modelovervejelser, som Forbrugerstyrelsen pt. undersøger nærmere.3.2. Afgørelser og forlig omfattet af lovforslagetEfter de foreslåede regler kan Forbrugerstyrelsen efter ansøgning helt eller delvist dække en forbrugers ri-melige udgifter til en sag i 1. instans mod den erhvervsdrivende. De foreslåede bestemmelser vil være rele-vante i de tilfælde, hvor forbrugeren må anlægge en retssag, fordi den erhvervsdrivende efter § 4 a i lov nr.517 af 12. juni 2009 har meddelt nævnet, at han ikke ønsker at være bundet af afgørelsen. Der vil endviderekunne opnås dækning af udgifter til en forbrugers sagsanlæg på baggrund af et forlig, der ikke er efterlevet,og som er tilstrækkeligt præcist til, at Forbrugerstyrelsen på forbrugerens anmodning kan indbringe sagen fordomstolene på forbrugerens vegne. Endelig vil der kunne opnås dækning af forbrugerens udgifter i forbin-delse med en retssag, som den erhvervsdrivende har anlagt til ændring af afgørelsen. Dækning af udgifter vilogså kunne omfatte udgifter til en appelsag, når forbrugeren har fået helt eller delvist medhold i den foregå-ende instans, og sagen er appelleret af modparten.

For at et forlig skal kunne indbringes for domstolene og være omfattet af reglerne om dækning af udgifterefter lovforslaget, skal det være indgået skriftligt og underskrevet af parterne. Det skal endvidere fremgåklart, hvilke rettigheder og forpligtelser parterne pålægges. Ved Forbrugerklagenævnet indgås en del forligformløst – fx pr. telefon – og sådanne forlig vil ikke være tilstrækkeligt præcise til, at Forbrugerstyrelsen påforbrugerens anmodning kan indbringe sagen for domstolene på forbrugerens vegne. Hvis et sådant formløstforlig ikke efterleves, vil sagen blive genoptaget og afsluttet med en nævnsafgørelse. Hvis et forlig indgået iforbindelse med en nævnsbehandling opfylder betingelserne i retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4, herundernavnlig, at det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, vil det umid-delbart kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdes ved fogedretten, og der er dermed ikke behov for etsøgsmål.I andre tilfælde vil tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse eller et forlig først kunne ske, når der er afsagt dom isagen.Lovforslaget er udformet således, at der ikke kan ske dækning af omkostninger i forbindelse med tvangs-fuldbyrdelse.Der ses således ikke at være anledning til, at en forbrugers krav i forhold til selve fogedbehandlingen gene-relt skal stilles bedre end alle andre krav, der kan tvangsfuldbyrdes. Dertil kommer, at proceduren ved foged-retten er summarisk og udgifter i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsen lave. Endvidere vil udgifterne vedtvangsfuldbyrdelsen typisk blive pålagt den erhvervsdrivende, der ikke opfylder dommen eller forliget. For-brugeren vil dog skulle afholde udgifterne ved fogedsagen i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende er insol-vent, eller hvis fogedretten på baggrund af den bevisførelse, der kan ske ved fogedretten, finder det betænke-ligt at fremme sagen.3.3. Kriterier for dækning af udgifterUdgangspunktet efter lovforslaget er, at en forbruger, der har fået helt eller delvist medhold i en afgørelseeller et forlig, får dækket sine rimelige omkostninger ved en retssag. Mange klagesager vedrører krav af rela-tivt beskeden værdi. Det gælder fx ved Forbrugerklagenævnet, hvor en del klagesager vedrører sko og teksti-ler. Lovforslaget omfatter også sager vedrørende sådanne små krav. Der vil dog kunne være ganske særligetilfælde, hvor kravet omhandler et så lille beløb, at det står i et sådant misforhold til omkostningerne ved atindbringe sagen for domstolene, at det ikke vil være rimeligt at bruge ressourcer på at anlægge en retssag.Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse, der giver Forbrugerstyrelsen mulighed for at afvise en sådansag, medmindre sagen er af videregående eller principiel betydning. Dette vil bero på en konkret vurdering afden enkelte sag. Bestemmelsen er kun tiltænkt anvendt undtagelsesvist.Efter lovforslaget skal der endvidere foretages en vurdering af forbrugerens mulighed for at få medholdunder en efterfølgende retssag. Hvis det må anses for åbenbart, at forbrugeren ikke vil kunne få medhold, vilder ikke kunne opnås dækning af udgifter efter ordningen. Det vil fx være tilfældet, hvis et nævn ændrerpraksis på et område, og en forbruger ansøger om bistand på baggrund af en afgørelse truffet i henhold tilnævnets tidligere praksis.3.4. Forholdet til retshjælpsforsikring og fri procesLovforslaget indebærer, at en forbruger, der får dækket sine udgifter efter lovforslagets bestemmelser, ikkesamtidig kan få fri proces efter retsplejelovens regler. Muligheden for dækning af udgifter efter lovforslagetsbestemmelser træder således i stedet for muligheden for fri proces. Formålet hermed er at gøre det så let forforbrugerne som muligt, således at forbrugeren i udgangspunktet kun skal søge om bistand ét sted.Mange forbrugere har via deres indboforsikring en retshjælpsforsikring, der indebærer, at forbrugeren kanfå dækket udgifter i forbindelse med en retssag op til et vist beløb. Retshjælpsforsikringen dækker både egnesagsomkostninger og de omkostninger, som man i givet fald pålægges af retten at betale modparten, hvisman taber sagen. Retshjælpsforsikringen dækker dog kun rimelige omkostninger. Der betales normalt enselvrisiko på 10 % af de samlede omkostninger, minimum 2.500 kr. Opfylder man de økonomiske betingel-ser for fri proces betales der ingen selvrisiko. Nogle forsikringsselskaber beregner endvidere ikke selvrisiko,hvis der er tale om en småsag. Det er ikke sikkert, at man får tilkendt de fulde sagsomkostninger af retten,

selv om man vinder sagen. I så fald dækker forsikringsselskabet de resterende omkostninger med fradrag afselvrisikoen, dog kun op til et maksimum, der fastsættes af det enkelte forsikringsselskab.I tilfælde af, at forbrugeren har en retshjælpsforsikring, der dækker sagens udgifter indtil et vist maksi-mum, vil Forbrugerstyrelsen forlods dække eventuelle udgifter i form af selvrisiko, således at forbrugerensom udgangspunkt ikke skal afholde udgifter. For så vidt angår eventuelle udgifter, der ikke dækkes af rets-hjælpsforsikringens maksimumsdækning, vil Forbrugerstyrelsen efter retssagens afslutning kunne afholdedisse udgifter. Forbrugerstyrelsen vil da vurdere, om disse udgifter er rimelige. Ved vurderingen heraf vil derblive taget udgangspunkt i den omkostningsafgørelse, som retten træffer, samt i de retningslinjer for sags-omkostninger i borgerlige sager, som følges af domstolene. Der vil derfor kunne være forbrugere, der ikkefår dækket deres udgifter fuldt ud.Hvis forbrugeren ikke har en retshjælpsforsikring, vil forbrugeren efter de foreslåede regler i lovforslaget idet væsentligste blive stillet som, hvis forbrugeren havde fået fri proces. Udgifter til retsafgift m.v. vil såle-des blive afholdt forlods for forbrugeren, ligesom øvrige rimelige udgifter i forbindelse med behandlingen afretssagen, herunder udgifter til eventuelt syn og skøn m.v., vil blive afholdt og efter en konkret vurderingafholdt løbende for forbrugeren.Lovforslagets ordning skal være subsidiær i forhold til en eventuel retshjælpsforsikring, der dækker sagensomkostninger. En eventuel dækning via retshjælpsforsikring skal således udtømmes først.3.5. Vejledning af forbrugerenForbrugerstyrelsen vil i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget tage initiativ til en styrkelse af vej-ledningen af forbrugerens forskellige muligheder for gennemførelse af et krav fastslået i en klagenævnsafgø-relse eller et forlig, hvor forbrugeren har fået helt eller delvist medhold. Der vil blive udarbejdet skriftligtvejledningsmateriale, og der vil blive givet mulighed for at få mundtlig vejledning både telefonisk og vedpersonligt fremmøde.4. LovovervågningLovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 517 af 12. juni 2009, og vil, såfremt lovforslaget blivervedtaget, blive evalueret i sammenhæng med denne, når loven har været i kraft i tre år. Der vil blandt andetblive set på, om loven har medført den ønskede lettelse af forbrugerens adgang til at få gennemført sit krav.Økonomi- og Erhvervsministeriet (Forbrugerstyrelsen) vil efterfølgende udarbejde en redegørelse, der efterhøring af organisationer m.v. vil blive oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes at ville medføre økonomiske omkostninger for det offentlige i størrelsesordnen 3,5mio. kr. årligt. Af disse afholdes de 1,6 mio. kr. inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets egen ramme.De 1,6 mio. kr. dækker Forbrugerstyrelsens omkostninger i forbindelse med screening og vejledning afforbrugere, forsikringsselskaber og virksomheder, forkyndelse samt administration af den tilhørende advo-katordning.De resterende 1,9 mio. kr. dækker udgifter til advokatbistand, dækning af omkostninger for forbrugeren(bl.a. retsafgift) og selvrisiko ved en eventuel retshjælpsforsikring. Dette beløb er behæftet med en vis usik-kerhed, idet omkostningerne afhænger af antallet af sager og disses kompleksitet. Af samme årsag foreslåsdenne del af lovforslaget finansieret ved en tekstanmærkning i finansloven, der giver Forbrugerstyrelsenadgang til at optage den egentligt realiserede udgift direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.6. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.7. De administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. De administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes at medføre en lettelse af de administrative byrder for borgerne, idet det vil gøre detlettere for forbrugerne at føre en retssag.9. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.fl.Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bedemandsbranchen, Ankenævnet for Bus, Tog ogMetro, Ankenævnet for Dyrlæger, Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber, Ankenævnet for Forsikring, An-kenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Huseftersyn, Ankenævnet for Investeringsfor-eninger, Ankenævnet for Køreundervisning, Ankenævnet for Tekniske Installationer, Ankenævnet på Ener-giområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Danmark, Associerede Danske Arkitekter, BAT Born-holm Amts Trafikselskab og Metroselskabet, Begravelse Danmark, Brancheforeningen for Bygningssagkyn-dige og Energikonsulenter, Brancheorganisationen ForbrugerElektronik, BFE, Byggeriets Ankenævn, CAD -Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, DAF - Danmarks Automobilforhandler Forening, Dan-marks Aktive Forbrugere, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Rejsebu-reau Forening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Bil-ForhandlerUnion, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvame-værkers Forening, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Møbeltransport Forening,Dansk Postordre handel, Dansk Textil Union, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DanskeBedemænd, Danske Cykelhandlere, Danske Møbelhandlere, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, DenDanske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Fondsmæg-lerforening, DI Handel, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, DS Håndværk ogIndustri, DSB, DSB S-Tog A/S, Energistyrelsen, FDB, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel,FDM, FEHA, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Fondsrådet, Formanden for Forbrugerklage-nævnet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Internetleverandører, Foreningenaf Danske InternetMedier (FDIM), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension, FynBus,Glarmesterlauget i Danmark, Grundejernes Landsorganisation, HK/Danmark, HNG/NGMN, HORESTAHotel-, Restaurant- og Turisterhverv, Håndværkets Ankenævn, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRå-det, IT-Brancheforeningen, ITEK, Justitsministeriet, Klagenævnet for Ejendomsformidling, Midttrafik, Na-turgas Fyn, Nordjyllands Trafikselskab, Pakkerejse-Ankenævnet, Parcelhusejernes Landsforening, Pengein-stitutankenævnet, Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening, Realkreditankenævnet, Realkreditforenin-gen, Realkreditrådet, Rejsearrangører i Danmark, Retsplejerådet, RID Rejsearrangører i Danmark, Rigsrevi-sionen, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere, Statens Luftfartsvæsen, Sydtrafik, TekniqInstallatørernes Organisation, Teleankenævnet, Telekommunikationsindustrien i Danmark og TrafikselskabetMovia.12. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Bestemmelsen i§ 4 d, stk. 1,svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 4, således som bestem-melsen uændret er videreført i§ 4 d, stk. 1,i lov nr. 517 af 12. juni 2009, og vedrører parternes adgang til atindbringe en sag for domstolene. Udgangspunktet efter bestemmelsen er, at hver af parterne frit kan indbrin-ge sagen for domstolene, når der er truffet afgørelse i en klagesag. Derudover giver bestemmelsen mulighedfor, at Forbrugerstyrelsen, hvis en afgørelse truffet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage-eller ankenævn eller forlig indgået i forbindelse med klagebehandlingen ikke efterleves, på forbrugerensanmodning kan indbringe sagen for domstolene på forbrugerens vegne. Bestemmelsen gælder også for god-kendte, private klage- eller ankenævn.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 4 d, stk. 2,kan Forbrugerstyrelsen efter ansøgning dække en forbru-gers rimelige udgifter i forbindelse med et sagsanlæg. Bestemmelsen skal sikre, at en forbruger ikke af øko-nomiske årsager afholder sig fra at forfølge sit krav i det tilfælde, hvor den erhvervsdrivende efter lovens § 4a har meddelt nævnet, at afgørelsen ikke vil blive efterlevet, og hvor forbrugeren derfor må indbringe sagenfor domstolene for at få gennemført kravet. Bestemmelsen omfatter også forbrugerens udgifter til en retssag,som den erhvervsdrivende har anlagt til ændring af afgørelsen. Udgifter til en retssag anlagt af forbrugerenpå baggrund af et forlig, der ikke er efterlevet, og som er tilstrækkeligt præcist til, at Forbrugerstyrelsen påforbrugerens anmodning kan indbringe sagen for domstolene på forbrugerens vegne, dækkes tilsvarendeefter bestemmelsen.Der kan efter de foreslåede bestemmelser dækkes udgifter til en sag i 1. instans mod den erhvervsdrivendeog til udgifter til en appelsag, når forbrugeren har fået helt eller delvist medhold i den foregående instans, ogsagen er appelleret af modparten.Hvis et forlig opfylder betingelserne i retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4, herunder navnlig, at det udtrykke-ligt er bestemt, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, vil det kunne tvangsfuldbyrdes ved fogedret-ten, og der er dermed ikke behov for søgsmål. Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 4 d, at der ikkekan opnås dækning til udgifter i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse eller et forlig. Der sessåledes ikke at være anledning til, at en forbrugers krav i forhold til selve fogedbehandlingen generelt skal

stilles bedre end alle andre krav, der kan tvangsfuldbyrdes, jf. nærmere under pkt. 3.2 i de almindelige be-mærkninger.Det vil bero på en konkret vurdering foretaget af Forbrugerstyrelsen, om en forbrugers udgifter i forbindel-se med et sagsanlæg er omfattet af bestemmelsen. Dette vil bero på en vurdering af, om udgifterne må ansesfor at værerimelige.Ved Forbrugerstyrelsens afgørelse af, hvad der er rimelige udgifter, vil der blive tagetudgangspunkt i den omkostningsafgørelse, som retten træffer, samt i de retningslinjer for sagsomkostninger iborgerlige sager, som følges af domstolene. Sagsomkostninger fastsættes i civile sager med udgangspunkt isagens værdi. Udgifter til dækning af advokatbistand fastsættes således som et passende beløb på baggrundaf rettens vejledende satser for advokatsalærer med udgangspunkt i en sags værdi.Hvis forbrugeren taber sagen, vil Forbrugerstyrelsen ved vurderingen af, hvad der er rimelige udgifter, tageudgangspunkt i, hvad forbrugeren på baggrund af landsretternes vejledende satser kunne have forventet at fåtilkendt i sagsomkostninger, såfremt forbrugeren havde vundet sagen. Derudover vil forbrugeren få dækketeventuelle sagsomkostninger, som forbrugeren af retten er blevet pålagt at betale modparten. Forbrugeren måselv afholde eventuelle udgifter, der ikke kan anses for at være rimelige. Der vil fx ikke kunne forventesdækning af uforholdsmæssigt høje udgifter til advokatbistand eller til advokatbistand forud for en eventuelhovedforhandling, hvis sagen er omfattet af retsplejelovens regler om småsager.Forbrugerstyrelsen overvejer pt. forskellige modeller for, hvordan det bedst muligt kan sikres, at forbruge-ren ikke i forbindelse med et sagsanlæg risikerer at skulle dække en større difference mellem advokatenssalær, og hvad der anses for at være rimelige omkostninger efter lovforslaget. En model kan fx være, at derved bekendtgørelse fastsættes et beløbsmaksimum for, hvad der kan godtgøres i advokatsalær i de forskelligesagstyper og/eller en maksimal timepris. En anden model kan være, at Forbrugerstyrelsen efter udbud indgåraftaler med et antal advokater med nærmere fastsatte vilkår og maksimumrammer for honorering for de for-skellige sagstyper. En tredje model kan være, at Forbrugerstyrelsen udarbejder standardkontrakter, hvor derligeledes er fastsat beløbsmaksimum, der kan variere inden for de forskellige sagstyper. Vurderer advokatenunder sagens behandling, at udgifterne grundet sagens omstændigheder vil overstige det fastsatte maksimum,skal advokaten konsultere Forbrugerstyrelsen med henblik på at få styrelsens accept af dette. Som det frem-går, er der tale om foreløbige modelovervejelser, som Forbrugerstyrelsen pt. undersøger nærmere.Forslaget til§ 4 d, stk. 3,der er ny, fastlægger kriterier for, hvornår der kan opnås dækning af en forbrugersudgifter i forbindelse med et sagsanlæg. Udgangspunktet efter bestemmelsen er, at når en forbruger har fåethelt eller delvist medhold af et klagenævn, vil forbrugeren kunne få dækket rimelige udgifter i forbindelsenmed et sagsanlæg. Også meget små krav omfattes af lovforslaget, jf. nærmere under punkt 3.3 i de alminde-lige bemærkninger.Der vil dog kunne være ganske særlige tilfælde, hvor kravets omfang ikke står i et rimeligt forhold til om-kostningerne ved at indbringe sagen for domstolene, og hvor sagen ikke er af principiel eller videregåendebetydning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, nr. 1. Dette vil bero på en konkret vurdering af denenkelte sag. Bestemmelsen giver Forbrugerstyrelsen mulighed for at afvise at dække udgifter til et sådantsagsanlæg.Derudover skal forbrugerens mulighed for at få medhold under en efterfølgende retssag vurderes, jf. denforeslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, nr. 2. Hvis det må anses for åbenbart, at forbrugeren ikke vil kunne fåmedhold, vil der ikke kunne opnås dækning efter bestemmelsen. Dette vil kunne være tilfældet, hvis et nævnændrer praksis på et område, og en forbruger efterfølgende ansøger om bistand på baggrund af en afgørelsetruffet i henhold til nævnets tidligere praksis. I disse situationer vil der ikke kunne opnås dækning efter be-stemmelsen.For at være sikker på at en sag opfylder kriterierne for at opnå dækning efter den foreslåede § 4 d, skal enforbruger forud for et sagsanlæg indsende en ansøgning til Forbrugerstyrelsen, der vurderer, om sagen eromfattet af § 4 d og dermed giver et forhåndstilsagn om at dække rimelige udgifter. En forbruger må ligele-des, efter en eventuel afsluttet retssag, som har påført forbrugeren udgifter, fordi udgifterne fx har overstegeten eventuel retshjælpsforsikrings beløbsmaksimum, indsende en opgørelse over udgifterne til Forbrugersty-relsen.

Efter den foreslåede bestemmelse i§ 4 d, stk. 4,kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler forfremgangsmåden ved ansøgning om dækning af udgifter, herunder om formkrav til ansøgningen. Der vilbl.a. kunne fastsættes tidsfrister for indgivelse af ansøgningen i forhold til, hvornår afgørelsen er truffet. Detvil blive sikret, at en forbruger får rimelig tid til at overveje, om den pågældende ønsker at gå videre medsagen og at søge om dækning af udgifter i forbindelse med et sagsanlæg. Det vil endvidere blive præciseret,at en forbruger skal indsende en ansøgning forud for et sagsanlæg med henblik på at opnå et forhåndstilsagnom, at Forbrugerstyrelsen vil dække rimelige udgifter i forbindelse med retssagen, men at dækning af udgif-ter i et vist omfang vil ske efter retssagens afslutning, jf. nærmere nedenfor.Forslaget til§ 4 epræciserer, hvilke udgifter der kan opnås dækning af efter den foreslåede § 4 d. Bestem-melsen omfatter eventuel retsafgift, rimelige udgifter til advokatbistand, andre rimelige udgifter afholdt iforbindelse med retssagen, eventuel selvrisiko ved retshjælpsforsikring samt eventuelle sagsomkostninger tilmodparten fastsat af retten.I tilknytning hertil foreslås der, som etstk. 2,en bemyndigelsesbestemmelse for økonomi- og erhvervsmi-nisteren til at lave en bekendtgørelse, der giver mulighed for en mere detaljeret regulering af omkostninger-ne. Det vil her blive præciseret, hvilke udgifter der kan anses for at være rimelige, herunder rimelige udgiftertil advokatbistand. Det vil blandt andet fremgå, at der ikke i en sag, der hører under reglerne om småsager,vil kunne forventes godtgjort udgifter til advokat forud for en eventuel hovedforhandling. Endvidere vil detblive præciseret, at der vil blive taget udgangspunkt i rettens omkostningsfordeling samt i de retningslinjerfor sagsomkostninger i borgerlige sager, som følges af domstolene.Forslaget til§ 4 findebærer, at muligheden for dækning af udgifter efter forslagets § 4 d skal træde i stedetfor reglerne om fri proces efter retsplejeloven. En forbruger, der får dækket sine udgifter efter lovforslagets §4 d, kan således ikke få fri proces. Formålet med bestemmelsen er at gøre det så nemt som muligt for forbru-geren, således at en forbruger ikke både skal søge om fri proces og om bistand efter ordningen, men somudgangspunkt kan nøjes med at sende en ansøgning til Forbrugerstyrelsen.Den foreslåede bestemmelse i§ 4 gindebærer, at dækning af udgifter efter lovens § 4 d er subsidiær i for-hold til en eventuel retshjælpsforsikring, der dækker sagens omkostninger. En eventuel dækning via rets-hjælpsforsikring skal derfor udtømmes først efter den foreslåede bestemmelse i § 4 g.I tilfælde af, at forbrugeren har en retshjælpsforsikring, der dækker sagens udgifter indtil et vist maksi-mum, vil Forbrugerstyrelsen forlods dække eventuelle udgifter i form af selvrisiko. For så vidt angår eventu-elle udgifter, der ikke dækkes af retshjælpsforsikringens maksimumsdækning, vil Forbrugerstyrelsen efterretssagens afslutning kunne afholde disse udgifter. Forbrugerstyrelsen vil da vurdere, om disse udgifter errimelige. Ved vurderingen heraf vil der blive taget udgangspunkt i den omkostningsafgørelse, som rettentræffer, samt i de retningslinjer for sagsomkostninger i borgerlige sager, som følges af domstolene. Der vilderfor kunne være forbrugere, der ikke får dækket deres udgifter fuldt ud.Hvis forbrugeren ikke har en retshjælpsforsikring, vil forbrugeren efter de foreslåede regler i lovforslaget idet væsentligste blive stillet som, hvis forbrugeren havde fået fri proces. Udgifter til retsafgift m.v. vil såle-des blive afholdt forlods for forbrugeren, ligesom øvrige rimelige udgifter i forbindelse med behandlingen afretssagen, herunder udgifter til eventuelt syn og skøn m.v., vil blive afholdt og efter en konkret vurderingafholdt løbende for forbrugeren.Forslaget til§ 4 hindebærer, at Forbrugerstyrelsens afgørelse efter forslagets bestemmelser i § 4 d – 4 gikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Der ses ikke at være behov for en klagead-gang, da der er tale om en klageretlig vurdering, som Forbrugerstyrelsen besidder den nødvendige kompe-tence til endeligt at foretage.Til § 2Forslaget tilstk. 1fastlægger lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010.

§1I lov nr. 456 af 10. juni 2003 om forbruger-klager, som senest ændret ved lov nr. 517 af 12.juni 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 4 dophæves og i stedet indsættes:§ 4 d.Når der er truffet afgørelse i en klage-sag, kan hver af parterne indbringe sagen fordomstolene.»§ 4 d.Når der er truffet afgørelse i en klage-sag, kan hver af parterne indbringe sagen fordomstolene. Forbrugerstyrelsen kan på forbru-gerens anmodning indbringe sagen for domsto-lene på forbrugerens vegne, hvis afgørelsereller forlig ikke efterleves.Stk. 2.Hvis den erhvervsdrivende ikke efter-lever en afgørelse i en klagesag eller et forligindgået i forbindelse med klagebehandlingen,der indebærer, at forbrugeren får helt eller del-vist medhold, dækker Forbrugerstyrelsen efteransøgning forbrugerens rimelige udgifter i for-bindelse med behandlingen af en retssag pågrundlag af afgørelsen. Dækning af udgifteromfatter også udgifter til en appelsag, når for-brugeren har fået helt eller delvist medhold iden foregående instans, og sagen er appelleretaf modparten.Stk. 3.Udgifter i forbindelse med et sagsan-læg dækkes ikke, hvis.1) forbrugerens krav ikke står i rimeligt forholdtil omkostningerne ved at indbringe sagenfor domstolene, medmindre sagen har vide-regående eller principiel betydning, eller2) det må anses for åbenbart, at forbrugerenikke vil kunne få medhold i sagen veddomstolene.Stk. 4.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte regler om fremgangsmåden ved an-søgning om dækning af udgifter, herunder omformkrav til ansøgningen.§ 4 e.Dækning af udgifter efter § 4 d omfattereventuel retsafgift, rimelige udgifter til advo-katbistand, andre rimelige udgifter afholdt i

forbindelse med retssagen, eventuel selvrisikoved retshjælpsforsikring samt eventuelle sags-omkostninger til modparten fastsat af retten.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte nærmere regler om omfanget af dæk-ning af udgifter efter stk. 1.§ 4 f.En forbruger, der får dækket sine udgif-ter efter § 4 d, kan ikke få fri proces efter reg-lerne i retsplejelovens kapitel 31.§ 4 g.Dækning af udgifter efter § 4 d omfat-ter ikke udgifter, der er dækket af en retshjælps-forsikring.§ 4 h.Forbrugerstyrelsens afgørelse efter §§ 4d – 4 g kan ikke indbringes for anden admini-strativ myndighed.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar2010.Stk. 2.Dækning af udgifter i forbindelse medbehandlingen af en retssag efter lov om forbru-gerklager § 4 d - § 4 h, som affattet ved dennelovs § 1, kan ske i sager, hvor klage til Forbru-gerklagenævnet eller et godkendt, privat klage-eller ankenævn er indgivet efter lovens ikraft-træden.§3Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Loven kan ved kongelig anordningsættes i kraft for Færøerne og Grønland med deafvigelser, som de særlige færøske og grøn-landske forhold tilsiger.«

Bilag 1