ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 288: Udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel, lov om finansiel stabilitet og forskellige andre love

lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov omværdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og forskellige andrelove(Godkendelsesordning for udenlandske clearingcentraler, inflationsregulering påforsikringsområdet, tilsyn med overholdelse af reglerne om revisionsudvalg, konkursbegæringvedrørende firmapensionskasser, afgiftsopkrævning for regnskabskontrol, sekretariatsbistand forGarantifonden for Indskydere og Investorer m.v.)§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, som senestændret ved § 2 i lov nr. 518 af 12. juli foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1,ændres»stk. 2-11«til:»stk. 2-12«.2.§ 1, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.For filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøveden i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, somFællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 30, 32, 34-36, 43, 44, 47,48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6, §§ 348, 354 a, 360 og 363 a, §§ 368-370, 373 og 374anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt. og § 347 a,endvidere anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der ermeddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Unioneller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som udførersådan aktivitet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk. 2, nr. 5, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, 2,4 og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.«3.§ 11, stk. 1,affattes således:»§11.Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikringsvirksomhed, skalhave tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab, jf. dog §§ 30 og 31.Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 7 og 8, som tilladelsen omfatter. Forsikringsselskabermå kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 7 og 8 samt virksomhed efter §§ 24-26 og 29.Tilsvarende gælder udenlandske forsikringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og opfylderbetingelserne i §§ 30 eller 31.«4.I§ 126, stk. 2, nr. 5 a,ændres »53,1« til: »57,5«.5.I§ 126, stk. 2, nr. 5 b,ændres »37,2« til: »40,3«.6.I§ 126, stk. 2, nr. 6 og 8,ændres »3,2« til: »3,5«.

7.I§ 126, stk. 2, nr. 7,ændres »2,2« til: »2,3«.8.I§ 344, stk. 1,indsættes som5. pkt.:»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov omgodkendte revisorer og revisionsvirksomheder.«9.I§ 345, stk. 1, nr. 5,ændres »Landbrugsraadet« til: »Landbrug og Fødevarer«10.§ 345, stk. 1, nr. 8,affattes således:»8) En repræsentant for forsikringsselskaberne m.v., som indstilles af Forsikring & Pension,Foreningen af Firmapensionskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, ArbejdsmarkedetsTillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«11.I§ 347, stk. 6,ændres »17 og 21« til: »18 og 22«.12.I§ 361, stk. 1, nr. 4,affattes således:»4) Godkendte udenlandske clearingcentraler, jf. § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v., betalerårligt 100.000 kr.«.§2I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordningerm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 18. september 2008, som ændret ved § 17 i lov nr. 67 af 3.februar 2009, § 4 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 4 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 10 i lov nr.516 af 12. juni 2009 foretages følgende ændringer:1.I§ 20ændres »§ 92, stk. 2 og 3, i selskabsloven« til: »§ 93, stk. 2 og 3, i selskabsloven«.2.I§ 21 aændres »§ 110 i selskabsloven« til: »§ 92 i selskabsloven«.3.I§ 78, stk. 3, 1. pkt.ændres »lov om aktie- og anpartsselskaber § 242, 2. pkt., § 256, 3. pkt., §257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk. 2, og § 297, 2. pkt.« til: »§ 242, 2. pkt., § 256, 3.pkt., § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk. 2, og § 297, 2. pkt., i selskabsloven«.4.§ 83affattes således:»§83.De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødnetilpasninger tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf.Foreningen skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 månederopfordre foreningens kreditorer til at anmelde deres krav. Opfordring til at anmelde krav skalsamtidig sendes til alle kendte kreditorer.«5.I§ 116, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov omgodkendte revisorer og revisionsvirksomheder.«

§3I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 6. maj 2009, som ændret ved § 2i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 foretages følgende ændringer:1.I§ 7, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »værdipapirclearingvirksomhed«: »med tilladelse efter § 8«.2.I§ 7 a,indsættes somstk. 3:»Stk.3.I denne lov forstås ved en godkendt udenlandsk clearingcentral en virksomhed, der ergodkendt efter § 8 a.«3.Efter § 8 indsættes:»§8 aEn udenlandsk clearingcentral kan opnå godkendelse efter stk. 3 eller stk. 4 til clearing afværdipapirer, der handles mellem værdipapirhandlere, hvor mindst en af disse er meddelt tilladelseher i landet, og hvor handlen finder sted enten på et reguleret marked, en alternativ markedspladseller i en multilateral handelsfacilitet her i landet.Stk. 2.En udenlandsk clearingcentral må ikke påbegynde aktiviteter som beskrevet i stk. 1, førFinanstilsynet har meddelt godkendelse hertil efter stk. 3 eller stk. 4.Stk. 3.Finanstilsynet godkender, at en udenlandsk clearingcentral, der udøverværdipapirclearingvirksomhed i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller i et land, somFællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve clearingvirksomhed iDanmark som godkendt udenlandsk clearingcentral, medmindre Finanstilsynet kan godtgøre, at engodkendelse indebærer en risiko for, at et reguleret marked eller en alternativ markedsplads ikke vilfungere hensigtsmæssigt, eller at de finansielle markeder i øvrigt ikke vil fungere sikkert, effektivtog teknisk forsvarligt.Stk. 4.Finanstilsynet godkender, at en udenlandsk clearingcentral, der er meddelt tilladelse til atudøve værdipapirclearingvirksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabetikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve clearingvirksomhed i Danmarksom godkendt udenlandsk clearingcentral, når Finanstilsynet finder det godtgjort, atværdipapirclearingen kan gennemføres på en for de danske finansielle markeder i øvrigt sikker,effektiv og teknisk forsvarlig måde.Stk. 5.Ved sin vurdering af, om godkendelse efter stk. 3 skal afslås, eller om der skal givesgodkendelse efter stk. 4, lægger Finanstilsynet vægt på den lovgivning og det tilsyn, ansøgerensclearingvirksomhed er omfattet af. Finanstilsynet vurderer ligeledes, om1) deltagere og investorer er beskyttet i lignende omfang som ved værdipapirclearing i enclearingcentral med tilladelse i henhold til denne lovs § 8,2) ansøgeren har passende procedurer og styring til imødegåelse af, at en deltager ikke kanopfylde sine forpligtelser i forbindelse med værdipapirclearingen,3) ansøgerens it-systemer og it-procedurer er egnede til at sikre en effektiv og forsvarligværdipapirclearing, samt om4) ansøgeren kan forventes at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne lov og regler fastsat imedfør af loven.Stk. 6.Finanstilsynet meddeler ansøgeren, om ansøgningen kan imødekommes senest 3 månederefter ansøgningens modtagelse, eller hvis ansøgningen er ufuldstændig senest 3 måneder efter, atansøgeren har sendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alleomstændigheder træffes afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. HarFinanstilsynet ikke senest 3 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelsetruffet afgørelse, kan den udenlandske clearingcentral indbringe sagen for domstolene.

Stk. 7.Finanstilsynet kan stille vilkår for godkendelsen efter stk. 3 eller stk. 4. Finanstilsynet kanendvidere stille supplerende vilkår for en meddelt godkendelse. Den godkendte udenlandskeclearingcentral vil i sådanne tilfælde blive meddelt en frist for, hvornår disse supplerende vilkårsenest skal være opfyldt.Stk. 8.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, virksomhederne skalgive ved indsendelse af ansøgning om godkendelse efter stk. 3 og 4, om løbendeoplysningsforpligtelser og krav om indberetninger for godkendte udenlandske clearingcentraler, omkrav til samarbejde med hjemlandstilsyn, og om øvrige forhold, der er relevante forværdipapirclearingens gennemførelse og markedernes sikre og effektive funktion.«4.I§ 83, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov omgodkendte revisorer og revisionsvirksomheder.«5.I§ 83indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:»Stk.8.Vedrører kontrollen efter stk. 3, 1. pkt., en ikke-finansiel virksomhed finder § 156, stk. 3,i årsregnskabsloven og regler, der er udstedt i medfør heraf, om betaling af en årlig afgift for dendermed forbundne kontrolaktivitet tilsvarende anvendelse.«Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.6.I§ 84 b, stk. 1,indsættes efter»etregistreret betalingssystem,«:»engodkendt udenlandskclearingcentral,«.7.I§ 84 b, stk. 2,indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:»2)En udenlandsk clearingcentral, som søger om godkendelse efter § 8 a.«Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.8.I§ 86, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»Finanstilsynetpåser endvidere, at de godkendte udenlandske clearingcentraler overholder derespligter i medfør af godkendelsen efter § 8 a, stk. 3 eller stk. 4, i denne lov samt regler fastsat imedfør heraf.«9.Titlen på Kapitel 27affattes således:»Inddragelseaf tilladelse eller godkendelse«.10.Efter § 92 indsættes:»§92 a.Finanstilsynet kan inddrage godkendelsen efter § 8 a, stk. 3 eller stk. 4, af en godkendtudenlandsk clearingcentral, hvis1) virksomheden ikke påbegyndes inden for en i godkendelsen fastsat frist eller inden 12 månederefter godkendelsen er givet,2) virksomheden ikke udøves i en periode på over 6 måneder,3) den godkendte udenlandske clearingcentral udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug afgodkendelsen,4) den godkendte udenlandske clearingcentral groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligterefter denne lov eller påbud givet i henhold til § 93, stk. 3, eller bestemmelser udstedt i medfør afloven,

5) Finanstilsynet vurderer, at den godkendte udenlandske clearingcentral i øvrigt ikke længereopfylder de betingelser, hvorpå godkendelsen blev meddelt eller som senere er tilføjetgodkendelsen, eller6) Finanstilsynet vurderer, at clearingen ikke gennemføres på en for de finansielle markeder sikker,effektiv og teknisk forsvarlig måde.«11.I§ 93, stk. 1,indsættes efter»§8, stk. 1,«:»§8 a, stk. 2,«.12.I§ 93, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter»§60, stk. 1, 1. pkt.«:»,samt godkendte udenlandskeclearingcentraler, der groft eller gentagne gange overtræder vilkår fastsat i godkendelser meddeltefter § 8 a, stk. 3 eller stk. 4.«§4I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,som ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133af 24. februar 2009, § 10 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 11 i lov nr. 516 af 12. juni 2009foretages følgende ændringer:1.§ 58, stk. 3, 1. pkt.,affattes således:»Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når en pensionskasse bliver insolvent.«2.§ 66 dophæves, og i stedet indsættes:»§66 d.Når en pensionskasse er erklæret konkurs og staten har ydet garanti eller stillet midler tilrådighed, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen. Redegørelsen skalblandt andet beskrive Finanstilsynets rolle under dette forløb.Stk. 2.Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnte redegørelse. I forbindelse medoffentliggørelsen finder § 66 a ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrørermedlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde denpågældende pensionskasse.§ 66 e.Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning forforståelsen af følgende bestemmelser1)god pensionskassepraksis, jf. § 6 a, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelser om redeligforretningsskik og god praksis udstedt i medfør af § 6 a, stk. 2, og2)oplysninger, som en pensionskasse skal give skriftligt til medlemmer og pensionsmodtagere,jf. bekendtgørelser udstedt i medfør af § 12 a.Stk. 2.Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en firmapensionskasse,der overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed uden tilladelse, jf. § 10.«§5I lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om finansiel stabilitet, som ændret ved § 1 i lov nr. 68 af 3.februar 2009, § 2 i lov nr. 338 af 1. maj 2009 og § 14 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændring:

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Inflationsregulering af beløbsgrænser2.2. Tilsyn med reglerne om revisionsudvalg2.3. Clearingcentraler2.4. Konkursbegæring i forhold til firmapensionskasser2.5. Afgiftsopkrævning i forhold til tredjelande2.6. Sekretariatsbistand for Garantifonden for Indskydere og Investorer3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Miljømæssige konsekvenser6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget implementerer en direktivbestemt inflationsregulering af beløbsgrænserneforsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers minimumskapitalkrav og solvenskrav.i

Lovforslaget skal sikre Finanstilsynet de nødvendige tilsynsbeføjelser i relation til revisionsudvalgi virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.Forslaget har derudover til formål at øge konkurrencen på værdipapirhandelsområdet, samt sikreen billigere og mere effektiv grænseoverskridende værdipapirhandel ved at give bedre mulighed forat anvende clearingydelser leveret fra udlandet.Endvidere skal lovforslaget gøre Finanstilsynets reaktionsmuligheder mere smidige i tilfælde af,at en firmapensionskasse bliver insolvent.Derudover skal lovforslaget sikre ligestillingen af udstedere af værdipapirer fra 3. lande meddanske udstedere, når det gælder betaling af udgifter for regnskabskontrol.Endelig er formålet med lovforslaget at give mulighed for, at Finansiel Stabilitet A/S(Afviklingsselskabet) kan indgå aftale om at yde medhjælp til for Garantifonden for Indskydere ogInvestorer.

2. Lovforslagets indhold2.1. Inflationsregulering af beløbsgrænserMed forslaget gennemføres en inflationsregulering af forsikringsselskabers og tværgåendepensionskassers minimumskapital.Det er et EU direktivkrav (Direktiv 2002/83 om livsforsikring og af direktiv 2002/13 om ændringaf direktiv 73/239 for så vidt angår krav til solvensmargenen for skadeforsikringsselskaber), at detårligt skal vurderes, om beløbsgrænserne skal inflationsreguleres. De foreslåede forhøjelser er ioverensstemmelse med en beslutning, som European Insurance and Occupational PensionsCommittee (EIOPC) traf den 3. april 2009. EIOPC tiltrådte derved Kommissionens beregninger omforhøjelse af satserne med virkning senest fra den 1. januar 2010.Skadesforsikringsselskabermedansvars-,kredit-ellerkautionsforsikring,livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassere skal fremover have en minimumskapital på3,5 mio. euro (mod i dag 3,2 mio. euro). Andre skadesforsikringsselskaber skal have enminimumskapital på 2,3 mio. euro (mod i dag 2,2 mio. euro).Samtidig inflationsreguleres beløbsstørrelserne i det procentuelle solvenskrav forskadesforsikringsselskaber fra 53,1 mio. euro til 57,5 mio. euro. og fra 37,2 mio. euro til 40,3 mio.euro.Beløbene blev sidst forhøjet ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 efter samme procedure.De særlige minimumskapitalkrav for genforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaberreguleres ikke, da de ikke er omfattet af det pågældende direktiv.2.2. Tilsyn med overholdelse af reglerne om revisionsudvalgVirksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet, skal have et revisionsudvalg i deres bestyrelse.Revisionsudvalg skal overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen, overvåge om virksomhedensinterne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt.Derudover skal revisionsudvalget overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet og detkonsoliderede regnskab samt kontrollere og overvåge revisors eller revisionsfirmaets uafhængighed.Finanstilsynet udøver tilsyn med hjemmel i de finansielle love. Reglerne om revisionsudvalg erudstedt med hjemmel i revisorloven, som henhører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ressort.Finanstilsynet har dermed ikke i dag tilsynsbeføjelser som eksempelvis udstedelse af påbud iforbindelse med kontrol af reglernes overholdelse. Finanstilsynet har derfor kun mulighed for atgive vejledning om betingelserne for uafhængighed samt gøre opmærksom på bestyrelsens ansvarherfor.Det foreslås på den baggrund, at give Finanstilsynet hjemmel til at føre tilsyn med reglerne ibekendtgørelse nr. 1389 af 22. december 2008 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner,der er underlagt Finanstilsynets tilsyn. Derved bliver revisionsudvalg omfattet af Finanstilsynetsalmindelige tilsyn. Lovforslaget sikrer således Finanstilsynet mulighed for at påse reglernesoverholdelse i virksomheder omfattet af Finanstilsynets sædvanlige tilsynskompetence.

2.3. ClearingcentralerDe senere års internationalisering på de finansielle markeder har skabt et øget behov for, atværdipapirer kan handles sikkert og effektivt på tværs af grænserne.For at understøtte processen udsendte Kommissionen i 2004 en ”Meddelelse om clearing ogafvikling i Den Europæiske Union – vejen frem” til Rådet og Europaparlamentet. Formålet medmeddelelsen var at skabe grundlag for et senere direktiv, der skulle skabe rammer for at giveinvestorer, markeder samt clearing- og afviklingssystemer fuld valgfrihed med hensyn tilopbevaring og clearing/afvikling af værdipapirer. Kommissionen har efterfølgende udsat arbejdetmed et direktiv og i stedet opfordret markedet – og i et vist omfang relevante myndigheder – til selvat skabe de fornødne rammer for øget grænseoverskridende handel og clearing/afvikling. Dette erblandt andet sket ved gennemførelse af den såkaldte Code of Conduct, hvor markedsdeltagere ogclearing- samt værdipapircentraler i fællesskab har aftalt større åbenhed og øgede muligheder forgrænseoverskridende deltagelse i systemerne. Den omtalte Code of Conduct indebærer ikke nogenlovgivningsmæssige forpligtelser for Danmark.Den nuværende retstilstand giver ikke de danske markedsdeltagere mulighed for at vælge mellemclearingydelser fra både udbydere hjemmehørende i lande inden for Den Europæiske Union oglande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og lande, somFællesskabet ikke har indgået en aftale med på det finansielle område. Denne retstilstand er uheldig,da clearing i dag kan ske teknisk forsvarligt fra et hvilket som helst sted i verden, og en rækkedanske markedsdeltagere vil kunne nyde godt af muligheden for at vælge at anvende enclearingcentral med tilladelse i et land, som Fællesskabet ikke har indgået en aftale med på detfinansielle område.Når en aftale om køb eller salg af værdipapirer er indgået, tager det almindeligvis tre dage, førhandlen er clearet og afviklet. Clearingen og afviklingen indebærer, at det beregnes, hvad de enkeltedeltagere i clearingen skal levere og betale, samt at værdipapirer leveres til køberne, og at betalingherfor overføres til sælgerne. En central modpart er også en clearingcentral, men der er tale om enclearingcentral, som påtager sig en væsentlig risiko på vegne af købere og sælgere af værdipapirer.Den centrale modpart indtræder således i handlen som henholdsvis køber og sælger. Hervedfrigøres de oprindelige parter i en handel for risikoen for ikke at få leveret de værdipapirer, der erkøbt, eller betaling for de værdipapirer, der er solgt i de tre dage, der almindeligvis går, til handlener endeligt afviklet.Et reguleret marked i Danmark kan i dag godt indgå aftaler om clearing af indgåede handler medclearingcentraler etableret i et andet landinden forEU eller i et land, som Fællesskabet har indgåetaftale med. Efter de gældende regler skal aftalen godkendes af Finanstilsynet, medmindre de berørtefinansielle markeder ikke vil kunne fungere betryggende. Finanstilsynet kan i dag ikke stille kravover for clearingcentralen, men alene i forhold til selve den konkrete aftale om clearing.Der eksisterer ikke i dag en tilsvarende mulighed for, at et reguleret marked i Danmark kan indgåaftaler om clearing af indgåede handler med clearingcentraler etableret i landeuden forDenEuropæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Disseclearingcentraler kan således ikke tilbyde grænseoverskridende clearingydelser i Danmark.Lovforslaget foreslår derfor at øge mulighederne for at anvende clearingydelser leveret fraudlandet under forudsætning af, at clearingcentralerne opnår Finanstilsynets godkendelse.

Det foreslås, at Finanstilsynet fremover vil skulle godkende, at en clearingcentral, der er undertilsyn i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgåetaftale med på det finansielle område, kan levere værdipapirclearingydelser til de danske finansiellemarkeder som ”godkendt udenlandsk clearingcentral”, medmindre Finanstilsynet kan godtgøre, atmarkedet ikke vil kunne fungere hensigtsmæssigt og forsvarligt.En udenlandsk clearingcentral med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, somFællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan efter lovforslaget ligeledessøge om godkendelse i henhold til de nye regler, under forudsætning af at den udenlandskeclearingcentral har en tilladelse til denne type virksomhed i hjemlandet. Finanstilsynet skal desudenfinde det godtgjort, at clearingen kan gennemføres på en for det danske marked forsvarlig måde.Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en clearingcentral skal godkendes, lægge vægt påblandt andet det tilsyn, clearingcentralen i forvejen er underlagt, samt de regler der i forvejenregulerer virksomheden. Derudover foreslås der fastsat en hjemmel til, at Finanstilsynet kanfastsætte nærmere regler om betingelserne for godkendelsen og forpligtelserne for de udenlandskeclearingcentraler, herunder hvilke oplysninger der vil blive krævet af de udenlandskeclearingcentraler, indberetninger m.v.Endvidere foreslås en hjemmel til, at Finanstilsynet kan føre kontrol med, om de udenlandskeclearingcentraler overholder de vilkår, der bliver stillet som betingelse for godkendelsen, herunderom markedet til stadighed fungerer sikkert, effektivt og forsvarligt, ligesom der indsættes enbestemmelse om, hvornår Finanstilsynet kan inddrage en meddelt godkendelse. Clearingcentralen erefter de almindelige regler i værdipapirhandelsloven forpligtet til at meddele Finanstilsynet deoplysninger, som tilsynet skønner, er nødvendige for sagens behandling.De godkendte udenlandske clearingcentraler vil i øvrigt være underlagt de generelle regler iværdipapirhandelsloven om blandt andet klageadgang, pligt til at afgive oplysninger tilFinanstilsynet, ligesom reglerne om Fondsrådets kompetence og om Finanstilsynets tavshedspligtog mulighed for at videregive oplysninger til andre myndigheder også vil gælde.Godkendelser kan inddrages under en række nærmere angivne omstændigheder, ogFinanstilsynets udgifter til godkendelserne og den efterfølgende kontrol af virksomhedernesoverholdelse af godkendelserne dækkes af afgifter, som betales af de udenlandske clearingcentraler.2.4. Konkursbegæring i forhold til firmapensionskasserIfølge lov om finansiel virksomhedkanFinanstilsynet – menskalikke – indgivekonkursbegæring, hvis f.eks. et livsforsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse er blevetinsolvent. Det er således op til Finanstilsynet at vurdere, om det i det konkrete tilfælde er den mesthensigtsmæssige løsning at indgive konkursbegæring.Hvis en firmapensionskasse bliver insolvent,skalFinanstilsynet derimod i dag i henhold til lovom tilsyn med firmapensionskasser indgive konkursbegæring. Finanstilsynet kan ikke vælge enanden løsning.Den foreslåede ændring bidrager til, at regelgrundlaget for firmapensionskasser tilnærmesregelgrundlaget for livsforsikringsvirksomheder og tværgående pensionskasser yderligere. Dermedundgås, at firmapensionskassers medlemmer stilles ringere end forsikringstagerne i

livsforsikringsselskaber og medlemmerne i tværgående pensionskasser, hvis en firmapensionskassebliver insolvent.Når en firmapensionskasse erklæres konkurs, tages bestanden af pensionstilsagn underadministration og medlemmerne betaler udgifterne hertil. I den gældende regulering erFinanstilsynets reaktionsmuligheder begrænset, fordi Finanstilsynetskalindgive konkursbegæring,såfremt en firmapensionskasse bliver insolvent. Da medlemmerne betaler udgifterne i forbindelsemed, at pensionstilsagnene tages under administration, vil det ikke altid være i medlemmernesinteresse, at firmapensionskassenskalbegæres konkurs, når den bliver insolvent.Det foreslås derfor at ændre lov om tilsyn med firmapensionskasser, så der fortsat er en mulighedfor – men ikke længere en pligt til – at indgive konkursbegæring, såfremt en firmapensionskassebliver insolvent.Det vil herefter være Finanstilsynets konkrete vurdering, om og hvor hurtigt det er nødvendigtmed en så indgribende sanktion som konkursbegæring. Det vil smidiggøre tilsynet, såfremt tilsynetsreaktion bedre kan tilpasses til den konkrete situation.2.5. Afgiftsopkrævning i forhold til tredjelandeErhvervs- og Selskabsstyrelsen varetager efter reglerne i værdipapirhandelsloven kontrollen medregnskaberne fra ikke-finansielle udstedere af værdipapirer fra lande uden for Den EuropæiskeUnion, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Den eksisterendehjemmel i årsregnskabsloven til at opkræve gebyr til dækning af udgifterne til regnskabskontrollenomfatter imidlertid kun danske udstedere.Lovforslaget vil tilvejebringe grundlaget for, at der vil kunne opkræves tilsvarende afgifter afudstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale medpå det finansielle område.Afgiften skal dække styrelsens udgifter i forbindelse medregnskabskontrol af udstederne. De afgifter, der vil blive opkrævet, svarer til de afgifter, deropkræves med hjemmel i årsregnskabsloven fra udstedere hjemmehørende i Danmark.2.6. Sekretariatsbistand for Garantifonden for Indskydere og InvestorerBestyrelsen for Garantifonden for Indskydere og Investorer kan i dag antage medhjælp i form afsekretariatsbistand og andre administrative opgaver. Sekretariatsfunktionen udøves på nuværendetidspunkt af Danmarks Nationalbank, men med forslaget skabes der mulighed for, at FinansielStabilitet A/S (Afviklingsselskabet) kan udøve sekretariatsfunktionen på baggrund af enadministrationsaftale.Hvis der indgås en sådan administrationsaftale, vil Finansiel Stabilitet A/S (Afviklingsselskabet)som medhjælp for Garantifonden for Indskydere og Investorer modtage en række indberetninger fraalle institutter, der er tilsluttet garantiordningen. Det foreslås derfor at udvide tavshedspligten i lovom en garantifond for indskydere og investorer til også at omfatte den medhjælp, somGarantifonden antager.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerIndsættelsen af en afgiftsbestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørenderegnskabskontrol af udstedere fra tredjelande indebærer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

omkostninger ved som sekretariat for Fondsrådet at udøve regnskabskontrol med udstedere fralande uden for EU/EØS kan blive dækket af afgifter fra de pågældende udstedere.Den del af lovforslaget, der vedrører godkendte udenlandske clearingcentraler medførerøkonomiske og administrative konsekvenser for staten, da Finanstilsynet skal godkendeudenlandske clearingcentraler og herefter føre kontrol med, at de godkendte clearingcentraleroverholder værdipapirhandelsloven, de regler der er udstedt i medfør heraf, samt vilkårene i degodkendelser, de er meddelt af Finanstilsynet i Danmark. Udgifterne vil blive dækket af den afgift,som de udenlandske clearingcentraler løbende vil skulle betale for deres godkendelse.Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regioner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet følger af lovforslagets § 3 vedrørende godkendte udenlandske clearingcentraler, at bådeclearingcentraler fra lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgåetaftale med på det finansielle område, samt lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabetikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal godkendes for at udøveclearingvirksomhed i Danmark.Selve godkendelsesproceduren og den efterfølgende kontrol skønnes at have begrænsedeøkonomiske og administrative konsekvenser for de berørte virksomheder. De berørte virksomhedervil skulle betale en løbende afgift for deres godkendelse til at udøve clearingvirksomhed i Danmark.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholderadministrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagtvirksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.6. Administrative og økonomiske konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne.7. Forholdet til EU-rettenPligten til at regulere minimumskapitalkravene til livs- og skadesforsikringsselskaber ogtværgående pensionskasser, samt at forhøje beløbsgrænserne i det procentuelle solvenskrav iskadesforsikringsvirksomhed følger af henholdsvis artikel 30 i direktiv 2002/83 om livsforsikringog af artikel 1, nr. 5, i direktiv 2002/13 om ændring af direktiv 73/239 omskadesforsikringsselskaber. Det fremgår, at beløbsgrænserne i det procentuelle solvenskrav ogminimumskapitalkravene for forsikringsselskaberne årligt skal vurderes med henblik på en eventuelregulering af beløbene. Vurderingen skal tage hensyn til ændringerne i det europæiskeforbrugerprisindeks.Revisionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1389 af 22. december 2008) indeholderbestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv nr. 2006/43/EF af 17. maj 2006 omlovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv78/660/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF. Indsættelsen af en tilsynshjemmelfor Finanstilsynet sikrer en mere effektiv kontrol med disse regler.

Reglerne om godkendte udenlandske clearingcentraler præciserer implementeringen af Rådetsdirektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring afRådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF ((MiFID)artikel 46, som fastslår, atmedlemsstaterne ikke må forhindre et reguleret marked i at indgå passende aftaler med en centralmodpart eller et centralt clearinginstitut i en anden medlemsstat med henblik på clearing og/ellerafvikling af nogle eller samtlige handler, som er afsluttet af markedsdeltagerne efter de reguleredemarkeders systemer.8. HøringAdvokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, DanmarksNationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, DanskAktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, DanskByggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for InternationalMotorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, DanskeAdvokater, Danske Andelskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, DanskeForsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, DenDanske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening,Den Europæiske Centralbank, Det Danske Handelskammer, Disciplinærnævnet forStatsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FDIH –Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset iFredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finansrådet – DanskePengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afForretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer,Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, ForeningenDanske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension,Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere oginvestorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden iGrønland, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO),InvesteringsForeningsRådet, IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- ogEnergiministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrugsrådet /Danish Agricultural Council, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen iDanmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet,Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologi ogudvikling, OMX Den Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- ogVaremærkestyrelsen, PBS (Payment Business Services), PostDanmarks Juridiske afdeling,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895,Regionale Bankers Forening,Regnskabsrådet,Revifora,Revisorkommissionen,Revisortilsynet,Rigsrevisionen,Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- ogBådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i

Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet,Værdipapircentralen A/S, Western Union, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen.9. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angivomfang)En afgiftsbestemmelse ilovomværdipapirhandel m.v.indebærer, at Erhvervs-og Selskabsstyrelsensomkostninger ved atudøve regnskabskontrolmed udstedere fra landeuden for EU/EØS kanblive dækket af afgifterfra depågældendeudstedere.Godkendelseafudenlandskeclearingcentralervilmedføreetøgetressourcetræk på 1.200timer i 2010 og 750timer de efterfølgendeår, men Finanstilsynetsomkostninger ved atgodkende og kontrollereudenlandskeclearingcentralervilblive dækket af denårlige afgift, som deudenlandskeclearingcentralervilskulle betale.Administrativekonsekvenser for stat,kommuner og regionerErhvervs- ogSelskabsstyrelsen vilskulle udøveregnskabskontrol medudstedere fratredjelande.Finanstilsynet vil skullegodkende og kontrollereNegativekonsekvenser/merudgifter (hvis ja, angivomfang)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede ændring er en tilpasning som følge af lov nr. 108 af 1. februar 2007, der indsatte §1, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed men som ved en fejl ikke konsekvensrettede lovens § 1,stk. 1.Til nr. 2§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed blev ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 affattet på ny.Ændringen træder i kraft 1. januar 2010. Den foreslåede nyaffattelse i dette lovforslag er en tekniskgenaffattelse af hensyn til at skabe klarhed over den gældende affattelse af § 1, stk. 4.Udover genaffattelsen foreslås det, at der indsættes en henvisning til § 347 a.Bestemmelsen foreslås indsat som følge af den forestående udstedelse af bekendtgørelse ompengeinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af Finanstilsynets vurdering af instituttet.Henvisningen skaber den nødvendige hjemmel for, at den planlagte bekendtgørelsen også kan findeanvendelse for filialer her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land indenfor Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielleområde, og som påbydes at foretage offentliggørelse af Finanstilsynets vurderinger af instituttet.Til nr. 3Der er tale om en teknisk genaffattelse af bestemmelsen. Der er således ikke foreslået nogenændringer, men genaffattelsen af teksten skal sikre, at der ikke er usikkerhed om den gældendelovtekst, da den har været fejlagtig indarbejdet i en række lovbekendtgørelser.Til nr. 4 og 5Det foreslås at forhøje beløbsgrænserne for, hvornår det procentuelle solvenskrav iskadesforsikringsvirksomhed nedsættes. Forslaget indebærer, at solvenskravet vil stige lidt forstørre selskaber. Forslaget om regulering af beløbsgrænserne er i overensstemmelse med EuropeanInsurance and Occupational Pensions Committees (EIOPC) beslutning af 3. april 2009 omforhøjelse af satserne med virkning senest fra den 1. januar 2010. Satserne er forhøjet som følge afinflationen.Til nr. 6 og 7Det foreslås, at beløbsgrænserne for minimumskapitalen for visse typer af forsikringsvirksomhedreguleres i overensstemmelse med European Insurance and Occupational Pensions Committees(EIOPC) beslutning af 3. april 2009 om forhøjelse af satserne med virkning senest fra den 1. januar2010. Satserne er forhøjet som følge af inflationen.Til nr. 8I henhold til § 31, stk. 8, i revisorloven har økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til atudstede regler om revisionsudvalg i virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Hjemlener delegeret til Finanstilsynet, der har udstedt en bekendtgørelse herom. Finanstilsynetstilsynsbeføjelser, herunder muligheden for at give påbud til virksomheder under tilsyn omfatter

efter de gældende regler i § 344 i lov om finansiel virksomhed imidlertid kun reglerne i denne lovog regler udstedt i medfør heraf. Da reglerne om revisionsudvalg i finansielle virksomheder erudstedt i medfør af revisorloven, er disse regler ikke underlagt Finanstilsynets tilsynsbeføjelser. Detforeslås derfor, at Finanstilsynets tilsynsbeføjelser udvides til også at omfatte reglerne omrevisionsudvalg i finansielle virksomheder udstedt i medfør af revisorloven.Til nr. 9Ændringen i § 345, stk. 1, nr. 5, er en konsekvens af, at Landbrugsraadet den 3. juni 2009 haretableret en ny organisation og nu hedder Landbrug og Fødevarer.Til nr. 10Ændringen i § 345, stk. 1, nr. 8, er en konsekvens af, at Forsikringsmæglernes Brancheforeningog Forsikringsmæglerforeningen i Danmark i juni 2008 fusionerede og nu hedder DanskeForsikrings- og Pensionsmæglere.Til nr. 11Der er tale om en rettelse af henvisningen til § 354, stk. 6. Henvisningen blev ved en fejl ikkeopdateret i forbindelse med en lovændring, hvor nummereringen i § 354, stk. 6 blev ændret.Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger til brug for udenlandskefinansielle tilsynsmyndigheder.Til nr. 12FUTOP Clearingcentralen A/S eksisterer ikke efter 2005, hvorfor selskabet ikke skal betale etårligt grundbeløb i afgift til Finanstilsynet.Udgifterne til godkendelse og løbende tilsyn med de udenlandske clearingcentralers virksomhed iDanmark foreslås dækket via en hjemmel i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynetkan opkræve et årligt afgift fra virksomheder, der meddeles godkendelse som godkendt udenlandskclearingcentral.

er delegeret til Finanstilsynet, der har udstedt en bekendtgørelse herom. Finanstilsynetstilsynsbeføjelser, herunder muligheden for at give påbud til virksomheder under tilsyn omfatterefter de gældende regler i § 116 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andrekollektive investeringsordninger m.v. imidlertid kun reglerne i denne lov og regler udstedt i medføraf heraf. Da reglerne om revisionsudvalg i finansielle virksomheder er udstedt i medfør afrevisorloven, er disse regler ikke underlagt Finanstilsynets tilsynsbeføjelser. Det foreslås derfor, atFinanstilsynets tilsynsbeføjelser udvides til også at omfatte reglerne om revisionsudvalg ifinansielle virksomheder udstedt i medfør af revisorloven.Til § 3Til nr. 1Det foreslås at tilføje en henvisning til § 8 for at præcisere, at de regler, der gælder specifikt for”clearingcentraler” efter loven og regler fastsat i medfør heraf alene er gældende forclearingcentraler godkendt efter § 8. Disse regler finder således ikke anvendelse på ”godkendteudenlandske clearingcentraler” med godkendelse efter § 8 a, medmindre dette er udtrykkeligtangivet.Til nr. 2En godkendt udenlandsk clearingcentral defineres som en virksomhed, der er godkendt efterbestemmelserne i den foreslåede § 8 a. Betingelserne for godkendelsen er nærmere beskrevet ibemærkningerne til § 8 a. Der lægges blandt andet vægt på om den udenlandske clearingcentral erunderlagt en passende lovgivning og et effektivt tilsyn i det land, hvor virksomheden udøverværdipapirclearingvirksomhed, og hvilke indgrebsmuligheder, som andre myndigheder måtte haveover for de pågældende centraler.Til nr. 3Det foreslås, at en udenlandsk clearingcentral kan opnå godkendelse efter stk. 3 eller stk. 4 tilvisse clearingaktiviteter i Danmark, der efter den gældende retstilstand vil kræve tilladelse efter § 8.Omfattet af den foreslåede bestemmelse er clearing af værdipapirer, der handles mellemværdipapirhandlere, hvor mindst én af disse er meddelt tilladelse her i landet, og hvor handlen entenfinder sted på et reguleret marked, en alternativ markedsplads eller i en multilateral handelsfaciliteti Danmark.Der er tale om en udtømmende opregning af, hvilke clearingaktiviteter udenlandskeclearingcentraler kan få godkendelse til at udøve. Hvis en clearingaktivitet ikke er omfattet afbestemmelsen, eksempelvis clearing af andre finansielle instrumenter end de beskrevne, vil denudenlandske clearingcentral skulle søge Finanstilsynets tilladelse i medfør af § 8. Dette svarer tilallerede gældende ret.Istk. 2foreslås det, at en udenlandsk clearingcentral ikke kan påbegynde de i stk. 1 beskrevneaktiviteter før Finanstilsynet har meddelt godkendelse hertil.Hvad angårstk. 3,følger det af Rådets direktiv 2004/39/EF, artikel 46, at medlemsstaterne ikkemå forhindre et reguleret marked i at indgå passende aftaler med en central modpart i en andenmedlemsstat med henblik på clearing og/eller afvikling af nogle eller samtlige handler, som erafsluttet af markedsdeltagerne efter de regulerede markeders systemer.Der er ikke etableret nogen egentlig europæisk ”pas-ordning” for clearingcentraler, men ifølgeMiFID artikel 46, kan Finanstilsynet kun modsætte sig, at en clearingcentral fra et andet EU/EØS-land får adgang til det danske marked, hvis tilsynet kan godtgøre, at markedet ved at anvende denpågældende clearingcentral ikke kan fungere effektivt og forsvarligt, såvel teknisk som økonomisk,

og afviklingen ikke i øvrigt sikrer markedets gnidningsløse og ordentlige funktion, jf. MiFID artikel34, stk. 2.Finanstilsynet vil ikke kunne stille som betingelse for godkendelsen, at de pågældendeclearingcentraler har en tilladelse i et andet EU-land. I nogle EU-lande er clearingcentralerunderlagt tilsyn uden at have en forudgående tilladelse. Det vil dog altid være en betingelse, atclearingcentralen er underlagt tilsyn af medlemsstatens kompetente myndigheder.Godkendelsen efter § 8 a retter sig direkte mod clearingcentralen og dennes risikomæssige,juridiske og tekniske opbygning. Dertil kommer det allerede gældende krav i lov omværdipapirhandel m.v. § 12, stk. 3, hvorefter Finanstilsynet skal godkende en aftale, som etreguleret marked indgår med for eksempel en udenlandsk clearingcentral. Da § 12, stk. 3,videreføres, vil dette indebære, at Finanstilsynet kan nægte godkendelse af selve aftalen, selvomFinanstilsynet ikke kan nægte clearingcentralen godkendelse. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis derer forhold hos det regulerede marked, der kan begrunde et afslag.Istk. 4foreslås det, at en udenlandsk clearingcentral, der har tilladelse til at udøveværdipapirclearingvirksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke harindgået aftale med på det finansielle område, kan blive godkendt af Finanstilsynet til at udøvevirksomhed som godkendt udenlandsk clearingcentral, hvis Finanstilsynet finder det godtgjort, atværdipapirclearingen kan gennemføres på en for de danske finansielle markeder sikker, effektiv ogteknisk forsvarlig måde. Hvor udgangspunktet for clearingcentraler i lande inden for DenEuropæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået en aftale med på det finansielle område,er, at godkendelse skal gives, medmindre Finanstilsynet kan godtgøre, at clearingen ikke sikrermarkedets gnidningsløse funktion, er det hér den pågældende clearingcentral, der skal godtgøre, atmarkedet kan fungere. Det er desuden en betingelse, at clearingcentralen er underlagt tilsyn.Der gælder ikke fællesskabsretlige regler om, at en tilsvarende godkendelse i et andet EU-landskal kunne overføres til Danmark, og der skal således gives en særskilt dansk godkendelse.Kravet i lovens § 12, stk. 3, om godkendelse af en aftale, som en udenlandsk clearingcentralindgår med eksempelvis et reguleret marked gælder også i forhold til clearingcentraler fratredjelande.Istk. 5foreslås der fastsat regler om, hvad Finanstilsynet skal lægge vægt på ved sin vurderingaf, om en udenlandsk clearingcentral kan godkendes efter stk. 3 eller stk. 4. Finanstilsynet skalvurdere, om ansøgeren er underlagt en passende lovgivning og et effektivt tilsyn i det land, hvorvirksomheden udøver værdipapirclearingvirksomhed.Finanstilsynet vil endvidere kunne lægge vægt på de indgrebsmuligheder, som andremyndigheder måtte have overfor de pågældende centraler.Finanstilsynet skal endvidere vurdere, om markedsdeltagerne er beskyttet juridisk og økonomiski et omfang, der svarer til den beskyttelse, som de ville have, hvis clearingcentralen var godkendtefter lov om værdipapirhandel m.v. § 8. Det skal indgå i vurderingen, om clearingcentralen harprocedurer og styring til imødegåelse af risikoen for, at en af clearingcentralens deltagere ikke kanopfylde sine forpligtelser i forbindelse med værdipapirclearingen.En vurdering af de it-mæssige forhold vil tillige kunne indgå i Finanstilsynets vurderinger,herunder indhentelse af afviklingsstatistiske oplysninger m.v. fra clearingcentraler, der allerede harfungeret i udlandet i en periode forud for godkendelsen. Der vil her blandt andet blive lagt vægt på,om centralen har sikret sig, at centralens systemer kan anvendes af danske markedsdeltagere.Finanstilsynet skal også vurdere, om clearingcentralen skønnes at være i stand til og villig til atsamarbejde med tilsynet og kan forventes at opfylde sine forpligtelser i henhold til lov omværdipapirhandel m.v. og regler fastsat i medfør af loven. Særligt i forhold til clearingcentraler, derindtræder som centrale modparter, skal det vurderes, om clearingcentralen har kapitalgrundlag og

procedurer m.v., der imødegår den risikokoncentration, som anvendelsen af en central modpartmedfører.Finanstilsynet vil endvidere vurdere, om clearingcentralen lever op til relevante internationalestandarder. Dette kan for eksempel være CPSS-IOSCO’s anbefalinger for centrale modparter.Finanstilsynet skal på baggrund af blandt andet disse elementer foretage en samlet vurdering afden udenlandske clearingcentral og risikoen for, at stabiliteten på det danskeværdipapirhandelsmarked vil kunne komme i fare, hvis den pågældende udenlandskeclearingcentral meddeles godkendelse. Afslag kan for eksempel være begrundet i, at Finanstilsynetikke vurderer hjemlandets lovgivning til at være tilstrækkelig betryggende, at clearingen ikkevurderes at kunne ske teknisk forsvarligt, at den udenlandske clearingcentrals risikohåndtering erutilstrækkelig, at den udenlandske clearingcentral ikke er underlagt tilstrækkeligt effektivt tilsyn, atFinanstilsynet har modtaget oplysninger fra hjemlandets myndigheder om, at man har ført ellerfører sager mod den pågældende udenlandske clearingcentral, eller at den udenlandskeclearingcentrals kapitalforhold vurderes til ikke at være betryggende.Det er formentlig ikke alle lande, der har en tilsynsordning for clearingcentraler.Clearingcentraler fra sådanne lande vil ikke kunne påregne en dansk godkendelse. Nogle lande harheller ikke en tilladelsesordning. For clearingcentraler fra lande inden for Den Europæiske Unioneller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, vil dette i sig selvnormalt ikke medføre afvisning af en ansøgning om godkendelse. Clearingcentraler fra tredjelande,som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der ikke har entilladelsesordning, kan derimod ikke opnå en dansk godkendelse, jf. stk. 4.Det er de samme forhold, der indgår i vurderingerne efter stk. 3 og 4. Det er alene spørgsmåletom, hvem der skal godtgøre, om markedet kan fungere gnidningsløst, der løses forskelligt.Finanstilsynet kan – udover de oplysninger, som clearingcentralen indsender – også indhenteoplysninger fra den kompetente myndighed, der fører tilsyn med clearingcentralen. Hjemlen hertilvil være konkrete aftaler, der indgås mellem Finanstilsynet og de kompetente udenlandskemyndigheder, og der vil derfor blive lagt vægt på, at Finanstilsynet kan indgå passendesamarbejdsaftaler med de myndigheder, der fører tilsyn med de godkendte udenlandskeclearingcentraler.Det foreslås istk. 6,at Finanstilsynet har en frist på 3 måneder til at behandle en ansøgning omgodkendelse efter stk. 3 eller stk. 4 fra en udenlandsk clearingcentral. Fristen regnes fra dettidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning. Hvis ansøgningen ermangelfuld, begynder fristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet har modtagetsupplerende oplysninger, og ansøgningen derved kan anses for fyldestgørende.Der foreslås endvidere en absolut svarfrist på 6 måneder for Finanstilsynet. Denne skal gældeuanset, om Finanstilsynet har tilstrækkelige oplysninger til at behandle ansøgningen. Hvisansøgningen på dette tidspunkt ikke kan anses for fyldestgørende, må Finanstilsynet således afviseansøgningen. Fristen foreslås med henblik på at sikre ansøgerens interesse i at modtage en afgørelseinden for rimelig tid.Hvis Finanstilsynet ikke træffer afgørelse senest 3 måneder efter, at en udenlandskclearingcentral har sendt en fyldestgørende ansøgning om godkendelse, kan den udenlandskeclearingcentral indbringe sagen for domstolene.Bestemmelsen svarer til tilsvarende regler for behandling af ansøgninger om tilladelser i lov omværdipapirhandel m.v. § 8, stk. 5, og lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 3. Fristerne forgodkendelsesproceduren er imidlertid kortere, hvilket skyldes, at godkendelsen af en udenlandskclearingcentral er en mere simpel proces, end den proces der er i forbindelse med de nævntetilladelsesordninger.

Det foreslås istk. 7at give Finanstilsynet hjemmel til at stille vilkår for godkendelsen, hvilketforventes normalt at ville ske. Det vil altid være et vilkår, at virksomheden er underlagt tilsyn.Derudover kan vilkårene blandt andet vedrøre pligt for virksomheden til løbende at sendeoplysninger til Finanstilsynet, krav til samarbejdet med de tilsynsmyndigheder, som virksomhedener underlagt, og krav til virksomhedens interne procedurer og it-systemer.Godkendelsen forventes i øvrigt at indeholde et vilkår om, at de forhold, som Finanstilsynet harlagt vægt på ved godkendelsen, ikke ændrer sig væsentligt. En væsentlig ændring er f.eks. hvis enudenlandsk clearingcentral mister sin tilladelse til at udøve clearingvirksomhed i hjemlandet, hviscentralens kapitalforhold forringes væsentligt, hvis der sker ændring i clearingcentralens ejerkreds,eller hvis det viser sig, at centralens clearing ikke sker forsvarligt. Endelig forventes godkendelsenat indeholde et vilkår om, at den udenlandske clearingcentral selv skal orientere Finanstilsynet omvæsentlige ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen.En manglende opfyldelse af vilkårene vil kunne medføre, at godkendelsen inddrages, jf. denforeslåede § 92 a.Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet får mulighed for at stille supplerende vilkår for enmeddelt godkendelse. Muligheden tænkes anvendt i de situationer, hvor udviklingen på markedet, iden konkrete virksomhed eller i samfundet som helhed bevirker, at de allerede stillede vilkår ikkelængere er tilstrækkelige. Det kan også være i situationer, hvor der internationalt træffes beslutningom at hæve de nationale krav til clearingcentralerne af hensyn til den finansielle stabilitet, og hvorde samme skærpede krav bør finde anvendelse på clearingcentralerne fra de lande, der ikke væretpart i den internationale aftale.Hvis der stilles supplerende krav, vil den godkendte udenlandske clearingcentral blive meddelt enrimelig frist for, hvornår disse supplerende vilkår skal være opfyldt. Hvis vilkårene ikke opfyldes,vil Finanstilsynet kunne inddrage godkendelsen i medfør af den foreslåede § 92 a.Der foreslås istk. 8fastsat hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilkeoplysninger der skal ledsage en ansøgning, løbende oplysningsforpligtelser, krav omindberetninger, krav til samarbejde med tilsynsmyndighederne i hjemlandet, samt andre forholdsom Finanstilsynet vurderer som relevante for tilsynet med godkendte udenlandskeclearingcentraler.Herunder foreslås det, at der fastsættes bestemmelse om, at en ansøgning skal ledsages afoplysninger om indholdet af den lovgivning, som clearingcentralen er underlagt i hjemlandet. Dervil skulle gives oplysninger om form og omfang af det tilsyn, som clearingcentralen er underlagt ihjemlandet. Der skal desuden gives oplysninger om clearingcentralens indretning og it-systemer.Det vil også være et krav, at der gives oplysninger om risikostyring, herunder styring af såvel it-risici som modparts- og afviklingsrisici. Endelig vil der skulle medsendes afviklingsstatistikker forclearingcentralens nuværende aktiviteter, oplysninger om hvilke marginkrav, clearingcentralenstiller, etc.Det nærmere indhold af bekendtgørelsen vil i øvrigt blive fastsat efter inddragelse af branchen.Til nr. 4I henhold til § 31, stk. 8, i revisorloven har økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til atudstede regler om revisionsudvalg i virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Hjemlener delegeret til Finanstilsynet, der har udstedt en bekendtgørelse herom. Finanstilsynetstilsynsbeføjelser, herunder muligheden for at give påbud til virksomheder under tilsyn omfatterefter de gældende regler i § 83 i lov om værdipapirhandel m.v. imidlertid kun reglerne i denne lovog regler udstedt i medfør af heraf. Da reglerne om revisionsudvalg i finansielle virksomheder erudstedt i medfør af revisorloven, er disse regler ikke underlagt Finanstilsynets tilsynsbeføjelser. Det

foreslås derfor, at Finanstilsynets tilsynsbeføjelser udvides til også at omfatte reglerne omrevisionsudvalg i finansielle virksomheder udstedt i medfør af revisorloven.Til nr. 5I henhold til § 83, stk. 3, i værdipapirhandelsloven omfatter Fondsrådets kontrol med finansielinformation i års- og delårsrapporter også udstedere fra lande uden for EU/EØS. For ikke-finansielle virksomheder varetages kontrollen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på Fondsrådetsvegne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens omkostninger vedrørende kontrollen med danske udstederefinansieres via afgifter fra udstederne, som opkræves med hjemmel i årsregnskabsloven.Årsregnskabsloven omfatter kun virksomheder, som er registreret i Danmark. Efter de gældenderegler er der ikke hjemmel til at opkræve en tilsvarende afgift hos udstedere fra lande uden forEU/EØS. Det foreslås derfor at indsætte en ny bestemmelse i værdipapirhandelsloven, der giverErhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at opkræve en årlig afgift til finansiering af Fondsrådetskontrol af finansiel information fra udstedere fra lande uden for EU/EØS, der ikke er finansiellevirksomheder. Henvisningen til årsregnskabslovens § 156, stk. 3, indebærer, at disse virksomhederskal betale samme afgift som danske ikke-finansielle virksomheder, der har værdipapirer optaget tilhandel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.Afgiftssatserne, som er på henholdsvis 15.000 kr., 30.000 kr. og 45.000 kr. årligt, variererafhængig af markedsværdien af virksomhedens værdipapirer på balancedagen.De nærmere regler om opkrævning af afgift er fastsat i bekendtgørelse nr. 611 af 24. juni 2008 omfinansiering af driften af regnskabskontrol med børsnoterede virksomheder omfattet afårsregnskabsloven. Bekendtgørelsen vil blive tilrettet, så den også finder anvendelse på udstederefra lande uden for EU/EØS.Til nr. 6Godkendte udenlandske clearingcentraler foreslås tilføjet som parter i forhold til afgørelser, somtræffes af Finanstilsynet, og som retter sig imod den godkendte udenlandske clearingcentral.Til nr. 7Der foreslås indsat et nyt nr. 2, hvoraf fremgår, at udenlandske clearingcentraler er parter i sagervedrørende ansøgning om godkendelse i medfør af § 8 a, i det omfang, sagen vedrører denpågældende udenlandske clearingcentral.Til nr. 8I lovens § 86, stk. 1, foreslås det tilføjet, at Finanstilsynet påser overholdelsen af vilkårene for degodkendelser, som tilsynet meddeler i medfør af § 8 a, samt at de godkendte udenlandskeclearingcentraler overholder deres pligter i medfør af loven og regler fastsat i medfør heraf.Kontrollen vil primært gå ud på at overvåge, at der ikke er udenlandske clearingcentraler, derudøver virksomhed i Danmark uden at have fået en godkendelse hertil, ligesom Finanstilsynet påbaggrund af oplysninger fra clearingcentralerne, markedets øvrige deltagere og andretilsynsmyndigheder løbende vil påse, at de godkendte udenlandske clearingcentraler følger devilkår, der stilles i godkendelserne. Finanstilsynet skal ikke føre et egentligt tilsyn medclearingcentralerne, fordi dette tilsyn varetages af centralernes hjemlande.Til nr. 9Kapiteloverskriften til Kapitel 27 foreslås ændret, så det klart fremgår, at der er tale om reglervedrørende inddragelse af tilladelser og af godkendelser.

Til nr. 10Der foreslås indsat en bestemmelse, efter hvilken Finanstilsynet kan inddrage en godkendelse afen udenlandsk clearingcentral meddelt i medfør af § 8 a.Bestemmelsen svarer stort set til § 92, der vedrører Finanstilsynets inddragelse af tilladelser givetefter § 8.Det foreslås, at Finanstilsynet skal kunne inddrage en godkendelse, hvis den udenlandskeclearingcentral ikke påbegynder sin virksomhed inden for en i godkendelsen fastsat frist eller inden12 måneder efter godkendelsen er givet, eller hvis virksomheden ikke udøves i 6 måneder.Begrundelsen herfor er, at virksomhedens forhold kan have ændret sig og dermed kræve en fornyetgennemgang, førend clearingvirksomhed påbegyndes i Danmark.Derudover kan godkendelsen inddrages, hvis virksomheden groft eller gentagne gangetilsidesætter sine pligter efter loven, påbud givet i henhold til § 93, stk. 3, eller bestemmelserudstedt i medfør af loven, hvis Finanstilsynet vurderer, at virksomheden i øvrigt ikke længereopfylder vilkårene i godkendelsen, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at markedet ikke fungerer.Dette giver Finanstilsynet mulighed for at føre en effektiv kontrol med de godkendte udenlandskeclearingcentralers virksomhed i Danmark, og dermed sikre en sikker, effektiv og forsvarlig drift afde finansielle markeder i Danmark.Til nr. 11I lovens straffebestemmelse i § 93, stk. 1, foreslås det tilføjet, at overtrædelse af § 8 a, stk. 2, kanstraffes med bøde. Det betyder, at udenlandske clearingcentraler, der udfører clearing afværdipapirer som beskrevet i § 8 a uden at være godkendt af Finanstilsynet, kan straffes med bøde.Til nr. 12I § 93, stk. 1, 2. pkt., foreslås det endvidere tilføjet, at godkendte udenlandske clearingcentraler,der groft eller gentagne gange overtræder vilkår fastsat i godkendelser meddelt efter § 8 a kanstraffes med bøde.

Til § 4Til nr. 1Det foreslås, at Finanstilsynet ikke længere skal have pligt til men mulighed for at indgivekonkursbegæring, hvis en firmapensionskasse er blevet insolvent.Efter den gældende § 58, stk. 3, har Finanstilsynet pligt til at indgive konkursbegæring mod enfirmapensionskasse, hvis den bliver insolvent. Medlemmernes interesser sikres imidlertid ikke bedstmuligt, hvis Finanstilsynet altid skal indgive konkursbegæring ved insolvens, dafirmapensionskassens medlemmer betaler udgifterne i forbindelse med, at pensionstilsagnene tagesunder administration.Loven skal fortsat indeholde hjemmel til at indgive konkursbegæring, såfremt enfirmapensionskasse bliver insolvent. Det foreslås dog, at det bør være Finanstilsynets konkretevurdering, om og hvor hurtigt det er nødvendigt med en så indgribende sanktion somkonkursbegæring. Fordelen herved er, at Finanstilsynets reaktionsmuligheder ikke begrænses, ogtilsynets reaktion bedre kan tilpasses til den konkrete situation. Medlemmernes interesser bliversikret bedst muligt, idet Finanstilsynet ikke er forpligtet til at indgive konkursbegæring og i stedetkan foretage mere hensigtsmæssige sanktioner.

Med denne ændring sker der endvidere en harmonisering af reglerne om konkursbegæring vedinsolvens i lov om tilsyn med firmapensionskasser med de tilsvarende regler i lov om finansielvirksomhed § 234, stk. 1, 1. pkt.Indtil 2003 havde Finanstilsynet også efter lov om forsikringsvirksomhed § 176, stk. 3, pligt til atindgive konkursbegæring til skifteretten, hvis et forsikringsselskab blev insolvent. Med vedtagelsenaf lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed blev bestemmelsen ændret, såFinanstilsynet ”kan” indgive konkursbegæring. Formålet var ifølge lovens bemærkninger at"harmonisere lovgivningen med den gældende lovgivning for andre finansielle virksomheder." Lovom tilsyn med firmapensionskasser blev imidlertid ikke harmoniseret tilsvarende dengang.Til nr. 2Ved § 3, nr. 7, i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og ved § 5, nr. 2, i lov nr. 133 af 17. juni 2008 er derblevet indsat to forskellige § 66 d i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Det forslås at rette dette,således at de to bestemmelser får forskellige paragrafnumre. Med forslaget vil den § 66 d, der blevindsat ved lov nr. 515 af 17. juni 2008 blive § 66 e. Forslaget indebærer ikke indholdsmæssigeændringer i bestemmelserne.Til § 5Til nr. 1Lovforslaget skaber hjemmel til, at Finansiel Stabilitet A/S (Afviklingsselskabet) kan udøvemedhjælp for Garantifonden for Indskydere og Investorer. I medfør af lov om en garantifond forindskydere og investorer § 20 kan bestyrelsen for Garantifonden antage den fornødne medhjælp.Udgifterne hertil afholdes af Garantifonden. Ved medhjælp tænkes på sekretariatsbistand samtlignende administrative opgaver. På nuværende tidspunkt udøver Danmarks Nationalbanksekretariatsbistand til Garantifonden i henhold til en administrationsaftale. For at åbne mulighed forat Finansiel Stabilitet A/S kan overtage denne funktion, foreslås der indsat den fornødne hjemmelherfor i lov om finansiel stabilitet.Som medhjælp for Garantifonden for Indskydere og Investorer vil Finansiel Stabilitet A/Smodtage en række indberetninger fra alle institutter, der er tilsluttet garantiordningen. Da disseoplysninger alene indberettes til Garantifonden for Indskydere og Investorer, er det enforudsætning, at der internt i Finansiel Stabilitet A/S laves en afskærmning, således at disse ogandre fortrolige oplysninger kun tilgår de medarbejdere i Finansiel Stabilitet A/S, der måtte havebehov for oplysningerne til løsning af opgaver for Garantifonden. Der bør ved tilrettelæggelsen afadministrationen endvidere tages højde for eventuel risiko for interessekonflikt mellem på den eneside Garantifonden og dens medlemmer og på den anden side Finansiel Stabilitet A/S. Ilovforslagets § 6, nr. 1, præciseres det, at tavshedspligten i medfør af lov om en garantifond forindskydere og investorer også finder anvendelse for den medhjælp, Garantifonden antager.Da udgifterne til medhjælp afholdes af Garantifonden for Indskydere og Investorer, er detendvidere en forudsætning, at regnskabsfunktionen indrettes således, at der kan foretages særskiltopkrævning for Finansiel Stabilitet A/S’ enkelte funktioner.Til § 6Til nr. 1Med lovforslaget foreslås tavshedspligten i § 22 a i lov om en garantifond for indskydere oginvestorer udvidet til også at omfatte den medhjælp, som Garantifonden har antaget i medfør af

lovens § 20. Hvis Finansiel Stabilitet A/S (Afviklingsselskabet) i medfør af lovforslagets § 5, nr. 1,får til opgave at udføre medhjælp til Garantifonden, vil ansatte i Finansiel Stabilitet A/S væreomfattet af denne tavshedspligt ved udførelsen af deres opgaver for Garantifonden.Tavshedspligten bestemmer, at de omfattede personer ikke uberettiget må videregive eller udnyttefortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.Til § 7Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010. Baggrunden herfor er, atinflationsreguleringen i lov om finansiel virksomheder skal ske med virkning senest fra den 1.januar 2010. De øvrige ændringer er konsekvensrettelser på baggrund af tidligere lovgivning, samtindsættelse af tilsynshjemler, som bør finde anvendelse hurtigst muligt. Endelig er det et ønske frabranchen på værdipapirhandelsområdet, at de foreslåede regler om clearingcentraler finderanvendelse hurtigst muligt.Lovforslaget indeholder ikke elementer, der gør det nødvendigt for de virksomheder, der er berørtaf reglerne, at få længere implementeringsfrist i forhold til at skulle ændre indretningen af deresvirksomheder eller procedurer som følge af forslaget.Til § 8Der foreslås fastsat en overgangsbestemmelse for udenlandske clearingcentraler, der påtidspunktet for lovens ikrafttræden udøver virksomhed i Danmark omfattet af lovforslagets § 3, nr.3. Der er tale om udenlandske clearingcentraler, der efter lov om værdipapirhandel § 12, stk. 3, harindgået aftaler med danske selskaber omfattet af lov om værdipapirhandel § 7, stk. 1. Sådanneudenlandske clearingcentraler skal senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden ansøge om at opnågodkendelse som godkendt udenlandsk clearingcentral.Istk. 2foreslås en overgangsbestemmelse, der dækker de aftaler efter lov om værdipapirhandelm.v. § 12, stk. 3, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er godkendt af Finanstilsynet, og som erindgået mellem danske selskaber omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. § 7, stk. 1, ogudenlandske clearingcentraler. Udenlandske clearingcentraler vil skulle ansøge om fornyetgodkendelse af sådanne aftaler inden for 3 måneder efter lovens ikrafttræden ved Finanstilsynet.Pligten hertil påhviler de danske selskaber omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. § 7, stk. 1, derhar indgået aftaler med udenlandske clearingcentraler. Bestemmelsen har til formål at sikre, atdanske selskaber ikke opretholder aftaler med udenlandske clearingcentraler, der ikke har opnåetFinanstilsynets godkendelse efter lovforslagets § 3, nr. 3.