Lov om produktsikkerhed1Kapitel 1Formål og anvendelsesområde§ 1.Formålet med loven er at forhindre, at forbrugerne udsættes for farlige produkter. Loven ersåledes et redskab, der skal medvirke til, at de produkter, der bringes i omsætning, til enhver tidlever op til de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, der er nødvendige for at skabe et marked medtillid til produkternes sikkerheds- og sundhedsmæssige kvalitet.§ 2.Loven finder anvendelse på ethvert produkt, der bringes i omsætning, når det er bestemt forforbrugerne, eller når det under rimeligt forudsigelige betingelser kan forventes anvendt af forbru-gerne, selvom det ikke er bestemt for dem. Loven finder anvendelse, uanset om produktet er nyt,brugt eller istandsat, og uanset om det tilbydes eller stilles til rådighed mod vederlag eller veder-lagsfrit, når det sker som led i en handelsvirksomhed, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Loven finder ikke anvendelse på brugte produkter, der skal sættes i stand før brug, ellerprodukter, som har karakter af antikviteter, hvis forbrugeren i forbindelse med erhvervelsen klartunderrettes herom.§ 3.Lovens bestemmelser om forpligtelser for producenter og distributører, markedsovervågning,lovens administration mv. finder ikke anvendelse i det omfang, der ved eller i henhold til anden lover fastsat bestemmelser til gennemførelse af specifikke EU-retlige forskrifter om disse aspekter.Stk. 2.Bestemmelsen i § 12 finder ikke anvendelse, i det omfang der ved eller i henhold til andenlov er fastsat bestemmelser til gennemførelse af specifikke EU-retlige forskrifter om sikkerheds-aspekter eller risikokategorier i forbindelse med et produkt.Kapitel 2Definitioner§ 4.Ved et ”sikkert produkt” forstås i denne lov, at der ikke opstår risiko, eller at der kun opstårbegrænset og acceptabel risiko for sikkerheds- eller sundhedsmæssig fare for forbrugere, når pro-duktet anvendes under almindelige eller forudsigelige betingelser og inden for forventet levetid.Ved vurderingen af om der er tale om begrænsede og acceptable risici, skal følgende inddrages:Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed, EF-Tidende 2002 nr. L 11,side 4-17.1

1) Produktets egenskaber, herunder dets sammensætning og emballering samt betingelser for mon-tering og i givet fald installation og vedligeholdelse.2) Produktets virkning på andre produkter, såfremt det med rimelighed kan forudses anvendt sam-men med andre produkter.3) Produktets præsentationsmåde, mærkning, eventuelle advarsler og anvisninger vedrørende detsanvendelse og bortskaffelse samt alle andre angivelser eller oplysninger om produktet.4) De kategorier af forbrugere, for hvem anvendelsen af produktet udgør en risiko.§ 5.Ved et ”farligt produkt” forstås i denne lov ethvert produkt, som ikke lever op til definitionenaf et sikkert produkt, jf. § 4.Stk. 2.Et produkt anses ikke for at være farligt, alene fordi det er muligt at øge sikkerheden ellerskaffe et andet og mere sikkert produkt.§ 6.Ved ”alvorlig risiko” forstås i denne lov enhver alvorlig risiko, som kræver de offentligemyndigheders omgående indgriben. Risici, der ikke har øjeblikkelige virkninger, anses også foralvorlige.§ 7.Ved ”at bringe i omsætning” forstås i denne lov, at et produkt første gang gøres tilgængeligtpå Fællesmarkedet, uanset om det sker ved levering af produktet med henblik på distribution ellerforbrug.§ 8.Ved ”producent” forstås i denne lov1) den, der fremstiller et produkt (fabrikanten), hvis denne er etableret i EU,2) enhver, der optræder som fabrikant ved at påføre produktet sit navn, mærke eller andet kende-tegn, eller som sætter produktet i stand,3) fabrikantens repræsentant, hvis fabrikanten ikke er etableret i EU,4) importøren af et produkt, hvis fabrikanten eller dennes repræsentant ikke er etableret i EU, eller5) andre erhvervsdrivende i afsætningskæden, hvis deres virksomhed kan påvirke produktets sik-kerhedsmæssige egenskaber.§ 9.Ved ”distributør” forstås i denne lov enhver erhvervsdrivende, der uden at påvirke produktetssikkerhedsmæssige egenskaber er et led i afsætningskæden.§ 10.Ved ”tilbagekaldelse” forstås i denne lov enhver foranstaltning med henblik på at få forbru-geren til at returnere et farligt produkt, som producenten eller distributøren tidligere har leveret ellerstillet til rådighed for forbrugeren.§ 11.Ved ”tilbagetrækning” forstås i denne lov enhver foranstaltning med henblik på at forhindre,at et farligt produkt distribueres, udstilles eller tilbydes forbrugeren.Kapitel 3Det almindelige sikkerhedskrav§ 12.Et produkt betragtes som sikkert, jf. § 4, når det er konstrueret og fremstillet i overensstem-melse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, der måtte være fastsat i lovgivningen.Stk. 2.Et produkt formodes at være sikkert, jf. § 4, når det er konstrueret og fremstillet i overens-stemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, der er fastsat i nationale standarder, somgennemfører europæiske standarder, hvis referencer er offentliggjort af Europa-Kommissionen iEF-Tidende. Offentliggørelsen skal være sket i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed. Listen over referencerne for de nævnte stan-darder skal offentliggøres på Dansk Standards hjemmeside.Stk. 3.Er der ikke fastsat sikkerheds- og sundhedsmæssige krav efter stk. 1 eller 2, vurderes etprodukts sikkerhed i forhold til1) en dansk standard, der er baseret på andre europæiske standarder end dem, der er omhandlet istk. 2,2) en dansk standard,3) henstillinger fra Europa-Kommissionen, som fastlægger retningslinjer for vurdering af produkt-sikkerhed,4) adfærdskodekser for produktsikkerhed inden for den pågældende sektor, eller5) andre relevante forhold, herunder den aktuelle viden og teknologi samt den sikkerhed, som for-brugerne med rimelighed kan forvente.Stk. 4.I det omfang der i EU-retten er fastsat harmoniserede sikkerhedskrav til produkter, træderdisse i stedet for tilsvarende sikkerhedskrav i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte forskrifter.Kapitel 4Producenters og distributørers forpligtelser§ 13.En producent må kun bringe sikre produkter i omsætning.§ 14.En producent skal give forbrugerne de oplysninger, der er nødvendige for, at forbrugernekan vurdere de risici, der er forbundet med produktet, når det anvendes på sædvanlig måde og indenfor forventet levetid. Oplysningerne kan eksempelvis gives i form af advarselsmærkning, brugsan-visning, installationsvejledning og lignende. Meddelelse af oplysninger fritager ikke producentenfra at overholde lovens øvrige krav.§ 15.En producent skal gøre sig bekendt med de risici, der kan være ved et produkt, der er bragt iomsætning. Dette kan, hvis det er hensigtsmæssigt, fx ske ved at1) udtage stikprøver af produkter, der er bragt i omsætning,2) behandle klager og om nødvendigt etablere et system herfor, eller3) underrette distributørerne om overvågningen af produkterne.Stk. 2.En producent, der ikke selv har fremstillet et produkt, skal, når det er relevant, opbevareden dokumentation, der er nødvendig for at spore produkternes oprindelse. Dokumentationen skalopbevares i hele produktets sædvanlige levetid, dog højst i 5 år fra udgangen af det regnskabsår,hvori produktet er bragt i omsætning. Dokumentationen kan opbevares elektronisk.§ 16.En producent skal under hensyn til de leverede produkters egenskaber og forventede levetidtræffe de forholdsregler, der er nødvendige for at undgå, at et produkt kan udgøre en fare for for-brugerne. Producenten kan fx1) på effektiv og hensigtsmæssig måde advare forbrugerne om faren,2) tilbagetrække produktet fra markedet, eller3) tilbagekalde produktet fra forbrugerne.Stk. 2.Hvis en producent finder det nødvendigt og hensigtsmæssigt for en effektiv udførelse af deforholdsregler, der er nævnt i stk. 1, kan producenten angive relevant produktinformation på pro-duktet eller dets emballage, herunder fx produktets reference eller det produktparti, produktet tilhø-rer, samt producentens identitet og adresse.Stk. 3.De i stk. 1 nævnte forholdsregler kan træffes af producenten på frivillig basis, på anmod-ning fra kontrolmyndigheden eller på baggrund af påbud udstedt i medfør af §§ 27-29.

§ 17.En distributør skal medvirke til, at det almindelige sikkerhedskrav i § 12 overholdes. Dettekan blandt andet ske ved at undlade at levere et produkt, hvis den der distribuerer ved eller burdevide, at produktet ikke lever op til sikkerhedskravet.Stk. 2.Distributøren deltager i overvågningen af produkter ved at videregive oplysninger om risicived produkterne samt opbevare og videreformidle den dokumentation, der er nødvendig for at sporeprodukternes oprindelse.Stk. 3.Den i stk. 2 nævnte dokumentation skal opbevares i hele produktets sædvanlige levetid,dog højst i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvori produktet er erhvervet. Dokumentationen kanopbevares elektronisk.§ 18.Hvis en producent eller en distributør ved eller burde vide at et produkt, vedkommende harleveret eller bragt i omsætning, ikke opfylder det almindelige sikkerhedskrav i § 12, skal de straksunderrette kontrolmyndigheden herom, samt om de forholdsregler, der er truffet for at undgå risici.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af de oplysninger,underretning efter stk. 1 skal indeholde.§ 19.Producenter, distributører og kontrolmyndigheder skal i videst muligt omfang samarbejdeom de forholdsregler, der skal tages for at forhindre, at der opstår risiko for fare som følge af leve-rede produkter.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellemproducenter, distributører og kontrolmyndigheder. For så vidt angår produkter eller særlige aspekterved produkter, der henhører under andre ministeriers ressort, fastsættes reglerne af den pågældendeminister.Kapitel 5Markedsovervågning§ 20.Kontrolmyndigheden fører kontrol med, at produkter er sikre.Stk. 2.Kontrolmyndigheden skal udøve kontrol efter stk. 1 på en sådan måde, at der gribes indmed de midler og med den hurtighed, risikoens alvor kræver. Myndighederne skal i den forbindelsetage behørigt hensyn til forsigtighedsprincippet samt til, hvor alvorlig en risiko der er, for at pro-duktet vil medføre skade på personer.Stk. 3.I forbindelse med kontrol efter stk. 1, kan kontrolmyndigheden kontrollere, om et produkturetmæssigt er påført CE-mærket.§ 21.Sikkerhedsstyrelsen varetager opgaven som kontrolmyndighed efter denne lov, medmindreandet følger af § 22, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 22, stk. 2.§ 22.Hvis der i henhold til særlovgivningen er fastsat bestemmelser om forebyggelse af fare vedsærlige produkter, er den relevante kontrolmyndighed efter denne lov den myndighed, der påseroverholdelsen af særlovgivningen. Den minister, under hvis forretningsområde særlovgivningenhører, kan fastsætte regler om sagsbehandling og klageadgang, der afviger fra bestemmelserne idenne lov.Stk. 2.Hvis der ikke er fastsat bestemmelser om sikkerhed ved produkter i særlovgivningen, kanøkonomi- og erhvervsministeren efter forhandling med de berørte myndigheder overføre beføjelseri henhold til denne lov til en anden myndighed ved bekendtgørelse.§ 23.Kontrolmyndigheden kan af egen drift eller efter anmeldelse tage en sag op til behandling.Kontrolmyndigheden kan bestemme, at en anmeldelse ikke skal behandles, hvis myndigheden fin-der, at der ikke skønnes at være et tilstrækkeligt grundlag for at tage anmeldelsen op til behandling.

Stk. 2.Forvaltningslovens regler om partshøring finder anvendelse på foranstaltninger, som eromfattet af denne lov. Såfremt kontrolmyndigheden i sager af hastende karakter foretager indgrebuden at have hørt den berørte part, skal denne gives mulighed for at udtale sig snarest muligt efter,at den pågældende foranstaltning er iværksat.§ 24.Til brug for en vurdering af om et produkt er omfattet af lovens bestemmelser, og om pro-duktet er sikkert, kan kontrolmyndigheden for ethvert produkt1) kræve, at de berørte parter giver kontrolmyndigheden de oplysninger og dokumenter, somskønnes nødvendige ved en sådan vurdering,2) udtage prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele heraf uden betaling, og3) foretage relevante og nødvendige undersøgelser af produktet.Stk. 2.Kontrolmyndigheden kan kræve de i stk. 1, nr. 1, nævnte oplysninger og dokumenter, uan-set om de foreligger på papir eller elektronisk.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren kan bemyndige en anden offentlig myndighed eller enprivat virksomhed til at varetage de beføjelser, kontrolmyndigheden har i medfør af stk. 1, nr. 2 og3.Stk. 4.Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse på oplysninger, der i medfør afstk. 1 og 3 er indhentet1) til brug for myndighedens kontrol af virksomhedernes egenkontrol,2) gennem den offentlige kontrol, der svarer hertil, eller3) om virksomhedernes kvalitetscertificering.Stk. 5.Producenterne kan ikke undlade at meddele kontrolmyndigheden de i stk. 1, nr. 1, angivneoplysninger under henvisning til, at oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder.§ 25.Kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, uden retskendelse og mod behøriglegitimation adgang til fabrikations-, salgs- og lagerlokaler mv. og transportmidler, som tilhørernogen, der omfattes af lovens §§ 8 og 9, med henblik på at føre kontrol som nævnt i § 24.Stk. 2.Politiet yder kontrolmyndigheden bistand. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes aføkonomi- og erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren.§ 26.Kontrolmyndigheden kan forbyde enhver at bringe et produkt i omsætning, hvis det er far-ligt. Kontrolmyndigheden kan påbyde den, forbuddet retter sig mod, at destruere produktet. Kon-trolmyndigheden påser, at forbuddet efterkommes.§ 27.Kontrolmyndigheden kan påbyde enhver, der har bragt et farligt produkt i omsætning, ellersom har været et led i afsætningskæden, at1) advare forbrugerne om de risici, der er ved produktet,2) afhjælpe forhold, som er årsag til faren,3) øjeblikkeligt og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet,4) tilbagekalde produktet fra forbrugerne, eller5) destruere produktet.Stk. 2.Kontrolmyndigheden kan forbyde enhver, der har bragt et farligt produkt i omsætning, ellersom har været et led i afsætningskæden, at sælge, levere, markedsføre, udstille eller på anden mådegøre produktet tilgængeligt for forbrugerne.Stk. 3.Foranstaltninger omfattet af stk. 1 og 2 kan, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt, fo-retages i samarbejde mellem producenter, distributører og kontrolmyndigheden.Stk. 4.Hvis det er nødvendigt i forbindelse med påbud eller forbud i medfør af §§ 27-29, kan kon-trolmyndigheden påbyde, at enhver anden end den der har produceret eller distribueret et produkt pårelevant måde skal bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.

§ 28.Kontrolmyndigheden kan udstede et midlertidigt forbud mod levering, markedsføring, ud-stilling eller anden tilgængeliggørelse af et produkt, hvis produktet vurderes at kunne være farligt.Forbuddet kan rettes mod enhver, der har bragt produktet i omsætning, eller som har været et led iafsætningskæden. Forbuddets varighed kan ikke strække sig ud over, hvad der er nødvendigt for atforetage kontrolforanstaltninger til brug for undersøgelser eller vurderinger af produktets sikkerhed.§ 29.Hvis et produkt vurderes at kunne være farligt i særlige situationer, fx når det anvendes påen bestemt måde, eller når det anvendes ud over den forventede levetid, kan kontrolmyndighedenpåbyde enhver, der har bragt produktet i omsætning, eller som har været et led i afsætningskæden,at1) anføre passende advarsler på dansk om de mulige risici, der er ved produktet, eller2) foretage relevante sikkerhedsforanstaltninger som fastsat af kontrolmyndigheden, forud formarkedsføring eller salg af produktet.Stk. 2.Hvis et produkt vurderes at kunne være farligt for visse kategorier af personer, fx børn ellerældre, kan kontrolmyndigheden påbyde enhver, der har bragt produktet i omsætning, eller som harværet et led i afsætningskæden, at advare de pågældende personer på passende måde. Advarslenskal være rettet specifikt mod modtagergruppen eller dennes repræsentanter og skal om nødvendigtudsendes som en særlig advarsel. Advarslen skal udformes på dansk.§ 30.Kontrolmyndigheden afholder udgifterne til indhentelse af sagkyndige erklæringer, sommyndigheden skønner nødvendige til afgørelse af, om et påbud eller et forbud skal udstedes. Udgif-terne hertil kan kræves refunderet af den, som har fået meddelt et påbud eller et forbud.§ 31.Kontrolmyndigheden kan kræve, at den, der har foretaget en foranstaltning i medfør af §§16, 26-29 eller 35, oplyser myndigheden om, hvordan foranstaltningen er udført samt effekten her-af. Det er uden betydning, om foranstaltningen er truffet frivilligt eller på baggrund af et påbud framyndigheden.§ 32.Hvis kontrolmyndigheden ikke kan finde den, der har bragt produktet i omsætning, eller ik-ke ved påbud eller forbud kan få den pågældende til at foretage det nødvendige for at imødekommepåbuddet eller forbuddet, kan myndigheden, hvis det er relevant, foretage de foranstaltninger, der ernævnt i §§ 27-29.Stk. 2.Kontrolmyndigheden kan kræve omkostningerne som følge af de opgaver, de har varetagetefter stk. 1, refunderet af den, på hvis vegne myndigheden har handlet.§ 33.Hvis det skønnes nødvendigt, kan forbud i medfør af §§ 26 og 27, stk. 2, udstedes ved be-kendtgørelse.§ 34.Kontrolmyndigheden udarbejder, eventuelt i fællesskab med andre relevante myndigheder,markedsovervågningsprogrammer. Programmerne skal danne grundlag for en effektiv kontrol medmarkedet for dermed at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sikkerhed og sundhed.§ 35.Hvis et produkt uretmæssigt er påført CE-mærket, kan kontrolmyndigheden påbyde den an-svarlige at fjerne mærket inden for en nærmere angivet frist. Hvis dette ikke sker, kan kontrolmyn-digheden påbyde enhver, der udbyder, forhandler eller distribuerer produktet, straks eller inden foren nærmere angivet frist at standse salget af produktet og om nødvendigt at trække produktet tilbagefra markedet.§ 36.Kontrolmyndigheden skal, i det omfang det er muligt, oplyse offentligheden om faren ved etprodukt, herunder om

1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,2) risikoens art,3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og4) hvordan forbrugerne bør forholde sig.Stk. 2.Kontrolmyndigheden kan videregive oplysninger, der har karakter af forretningshemmelig-heder, hvis dette findes nødvendigt for at beskytte forbrugernes sikkerhed og sundhed.Stk. 3.Kontrolmyndigheden kan undlade at offentliggøre oplysninger, som anført under stk. 1,hvis offentliggørelse vurderes at være unødvendig.Kapitel 6Gennemførelse af EU-retsakter§ 37.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for at gennemfø-re eller anvende EU-retsakter om produktsikkerhed. For så vidt angår gennemførelse af kommissi-onsbeslutninger, der vedrører produkter omfattet af produktsikkerhedsdirektivet, der hører under enanden ministers ressort, fastsættes reglerne af den pågældende minister.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser i medfør af regler, der erudstedt med hjemmel i stk. 1, til statslige eller kommunale myndigheder eller private virksomheder.Stk. 3.Henlægges beføjelser, som nævnt i stk. 2, til private virksomheder, finder forvaltningslo-ven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse ved administrationen af de regler, virksom-heden bemyndiges til at varetage. Dog finder lov om offentlighed i forvaltningen ikke anvendelsepå oplysninger, der er indhentet1) til brug for myndighedens kontrol af virksomhedernes egenkontrol,2) gennem den offentlige kontrol, der svarer hertil, eller3) om virksomhedernes kvalitetscertificering.Kapitel 7Administrative bestemmelser mv.§ 38.Det Tekniske Sikkerhedsråd, som er nedsat i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærk-strømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelsen afadministrative regler vedrørende produktsikkerhed inden for Sikkerhedsstyrelsens område. Rådetrådgiver endvidere styrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed på produktsikker-hedsområdet.§ 39.Sikkerhedsstyrelsen koordinerer samarbejdet mellem kontrolmyndighederne.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med de relevante ministrenærmere regler om samarbejdet.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser i medfør af loven til Sikker-hedsstyrelsen.§ 40.Hvis Europa-Kommissionen skal underrettes efter Europa-Parlamentets og Rådets direktivom produktsikkerhed i almindelighed, skal kontrolmyndigheden straks underrette Sikkerhedsstyrel-sen om påbud og forbud, forholdsregler, henstillinger og frivillige foranstaltninger vedrørende pro-dukters sikkerhed, der er truffet i medfør af denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af denneeller anden lov. Sikkerhedsstyrelsen videresender denne underretning til Kommissionen.Stk. 2.Hvis der er tale om en alvorlig risiko, videresender Sikkerhedsstyrelsen øjeblikkeligt denneunderretning til Kommissionen.

Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af systemet omhurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne i Fællesskabet, RAPEX, samt retnings-linjerne for underretning af Kommissionen.Kapitel 8Klage og søgsmål§ 41.En kontrolmyndigheds afgørelse efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed, jf. dog § 22, stk. 1.Stk. 2.Påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 26-29 og 35 skal af kontrolmyndigheden udenunødigt ophold indbringes for domstolene, hvis den, påbuddet eller forbuddet retter sig mod, gørindsigelse inden for 3 måneder fra datoen for påbuddets eller forbuddets meddelelse. Hvis fristenudløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.Stk. 3.Retten kan bestemme, at indbringelse som nævnt i stk. 2, har opsættende virkning.Kapitel 9Straf§ 42.Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som1) forsætligt overtræder §§ 13, 14 eller 17, stk. 1 eller 2,2) ved forsæt eller grov uagtsomhed eller ved simpel uagtsomhed gentagne gange undlader at ef-terkomme et påbud eller overtræder et forbud efter §§ 26, 27, stk. 1, 2, eller 4, 28, 29 eller 35,3) undlader at meddele kontrolmyndigheden en i henhold til §§ 24, stk. 1, nr. 1, eller 31 afkrævetoplysning,4) undlader at opbevare dokumentation, som angivet i §§ 15, stk. 2, eller 17, stk. 3,5) undlader at foretage den fornødne underretning af kontrolmyndighederne, som angivet i § 18,stk. 1.Stk. 2.Hvis uretmæssig anvendelse af CE-mærket er sket med forsæt eller ved grov uagtsomhed,og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågæl-dende selv eller andre, straffes anvendelsen af CE-mærket med bøde, medmindre højere straf erforskyldt efter anden lovgivning.Stk. 3.For overtrædelse af regler, der er udstedt i medfør af §§ 18, stk. 2, 19, stk. 2, 33 eller 37,kan der fastsættes straf af bøde.§ 43.Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Kapitel 10Ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsbestemmelser§ 44.Loven træder i kraft den 1. marts 2010.Stk. 2.Samtidig ophæves lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed.Stk. 3.De bestemmelser, der er fastsat efter §§ 13, 15, 16 og 25, stk. 1, 3 og 4 i lov nr. 364 af 18.maj 1994 om produktsikkerhed, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af bestemmelserfastsat i henhold til denne lov.§ 45.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Indholdsfortegnelse1.2.2.12.1.12.1.22.22.2.12.2.22.32.42.4.12.4.22.52.5.12.5.22.62.6.12.72.7.12.7.22.82.8.12.8.22.92.9.12.9.22.103.4.5.6.7.8.9.IndledningHovedpunkterne i lovforslagetFormål og anvendelsesområdeProduktsikkerhedsudvalgets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserLovens beskyttelsesobjektProduktsikkerhedsudvalgets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserDet almindelige sikkerhedskravProducenters og distributørers forpligtelserProduktsikkerhedsudvalgets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserKontrol og markedsovervågningProduktsikkerhedsudvalgets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserGennemførelse af EU-retsakterØkonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserLovens administrationProduktsikkerhedsudvalgets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserKlage og søgsmålProduktsikkerhedsudvalgets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserStraffebestemmelserProduktsikkerhedsudvalgets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserIkrafttrædelsesbestemmelser og overgangsbestemmelserDe økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe økonomiske og administrative konsekvenser for borgereDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema

kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om op-hævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EU-Tidende nr. L 218 af 13. august 2008, s. 30) nødvendiggjort, atder indsættes en hjemmel, der muliggør, at der gribes ind overfor produkter, der uretmæssigt er CE-mærket.I regeringsgrundlaget fra 2007 fremgår det, at: ”Det er centralt, at vi alle kan have tillid til de varer, som vikøber. Regeringen vil fremsætte forslag om en styrket produktsikkerhedslov, der kan øge forbrugernes tillidtil varernes sikkerhed.”Økonomi- og erhvervsministeren nedsatte på den baggrund et produktsikkerhedsudvalg. I kommissoriet forudvalget var det blandt andet anført, at udvalget skulle vurdere lovens gyldighedsområde, tidsfrist for dom-stolsprøvelse samt myndighedernes beføjelser og præventive sanktioner. Udvalget skulle desuden vurdere,om lovforslaget burde tage højde for eventuelle afledte konsekvenser af EU’s varepakke, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtog 23. juni 2008.I maj 2009 har udvalget afgivet rapport til ministeren med anbefalinger til lovforslaget for så vidt angår deemner, der blev drøftet. Udvalget bestod af en formand (direktør Jacob Schmidt, Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet (Sikkerhedsstyrelsen)) og 6 andre medlemmer, som repræsentanter for Dansk Industri, Dansk Er-hverv, Forbrugerrådet, Beskæftigelsesministeriet (Arbejdstilsynet), Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) ogTransportministeriet (Færdselsstyrelsen).Udvalget har helt overvejende været af den opfattelse, at dette lovforslag i videst muligt omfang bør følgeproduktsikkerhedsdirektivet, da det skaber de bedste rammer for samarbejde mellem virksomheder, myndig-heder og EU-medlemsstater til gavn for forbrugerne. Udvalgets anbefalinger er afgivet i enighed, bortset fraet enkelt medlem af udvalget, der på tre specifikke områder er kommet med en mindretalsudtalelse.Lovforslaget er udarbejdet i lyset af Produktsikkerhedsudvalgets anbefalinger. Med forslaget foretages deren række ændringer af strukturel karakter for dermed at skabe en mere enkel og entydig lov. Mange af destrukturelle ændringer er uden væsentlig betydning for indholdet i bestemmelserne. Kun strukturelle ændrin-ger, som har væsentlig betydning for lovforslaget, fremgår af de almindelige bemærkninger, mens ændrin-gerne er beskrevet nærmere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.Forslaget indeholder bestemmelser om lovens formål, anvendelsesområde, definitioner, sikkerhedskrav,forpligtelser for producenter og distributører, kontrol og overvågning, hjemmel til gennemførelse af EU-retsakter, administration af loven, klage og søgsmål samt om straf.I forhold til den gældende lov ændres anvendelsesområdet, så det alene gælder forbrugerprodukter, menstjenesteydelser, råvarer og naturprodukter samt fast ejendom udgår. Lovens beskyttelsesobjekt ændres, såkun forbrugere omfattes. I den gældende lov er også ejendom, herunder løsøre og dyr, beskyttet af lovensbestemmelse om farlige produkter.Bestemmelserne om producenters og distributørers forpligtigelser er ændret, så de i højere grad lægger sigop ad direktivets formuleringer, end det er tilfældet i den gældende lov.Det foreslås, at kontrolmyndighedernes beføjelser i højere grad end hidtil beskrives, så beføjelserne afspej-ler risikoens alvor. Det vil sige, at jo større risiko, jo mere indgribende beføjelser har kontrolmyndigheden. Iforhold til den gældende lov foreslås det endvidere, at myndighederne gives en række beføjelser, som bevir-ker, at de i højere grad kan variere den måde, de fører kontrol på.Det fremgår således udtrykkeligt, at myndighederne har mulighed for at føre kontrol med produkter påbaggrund af dokumentation. Der indsættes også en bestemmelse, der giver myndighederne mulighed for atføre kontrol med, om der er foretaget afhjælpende foranstaltninger, og om der er sket uretmæssig anvendelseaf CE-mærket. Det er i lovforslaget præciseret, at myndighederne i tilfælde af, at et produkt kan være farligt isærlige situationer eller farligt for særligt sårbare personer, kan påbyde, at enhver, der har bragt produktet iomsætning, anfører passende advarsler på dansk.Forslaget indeholder også bestemmelser, der gør det muligt for kontrolmyndighederne at gennemføre for-anstaltninger i forhold til et farligt produkt, hvis det ikke er muligt at finde den, der har bragt produktet iomsætning. Kontrolmyndighederne kan i den forbindelse benytte sig af de foranstaltninger, de kan påbydeproducenter og distributører at foretage. De kan samtidig kræve omkostningsdækning i de situationer, hvormyndighederne har ageret på en producents vegne.

For at sikre at kontrolmyndighederne kan foretage en effektiv kontrol, foreslås bestemmelsen om kontrol-myndighedernes adgang til ikke offentligt tilgængelige lokaler ændret. Kontrolmyndighederne skal, når deter nødvendigt, uden retskendelse og mod behørig legitimation, kunne få en sådan adgang.Som noget nyt foreslås det også, at der indsættes en bestemmelse om, at kontrolmyndigheden skal udarbej-de markedsovervågningsprogrammer, som sikrer en effektiv overvågning af markedet, for derigennem atbeskytte forbrugerne bedst muligt.Der foreslås en generel hjemmel til gennemførelse af fremtidige EU-retsakter. Hvis der er tale om større ogmeget væsentlige ændringer, samt om gennemførelse af helt nye typer af produktdirektiver, som ikke hidtilhar været gennemført i dansk ret, vil sådanne tiltag dog gennemgå sædvanlig parlamentarisk behandling iFolketinget.Den gældende lov indeholder en bestemmelse, der er anvendt til gennemførelse af legetøjsdirektivet og di-rektivet om produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler. Disse ogandre produktdirektiver vil fortsat kunne gennemføres med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.Af andre bemyndigelsesbestemmelser kan nævnes den foreslåede hjemmel til at fastsætte bestemmelserom koordinationen af opgavevaretagelsen mellem relevante myndigheder.Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om klage og søgsmål og om straf for overtrædelse af lovensbestemmelser.2. Hovedpunkterne i lovforslaget2.1 Formål og anvendelsesområdeDen gældende produktsikkerhedslov dækker med visse undtagelser ethvert produkt, der bringes i omsæt-ning. Ved produkt forstås enhver løsøregenstand, uanset om det er en råvare eller et naturprodukt. Desudener fast ejendom og tjenesteydelser, der har tilknytning til et produkt, omfattet af produktbegrebet.Loven gælder ikke for antikviteter eller brugte produkter, som skal repareres eller sættes i stand, inden deskal tages i brug, når sælgeren har gjort skriftligt opmærksom på, at produktet er undtaget fra produktsikker-hedsloven. Den finder heller ikke anvendelse på produkter og tjenesteydelser, der udføres til et land uden forEU, medmindre andet er hjemlet i international aftale, eller følger af regler fastsat af ministeren.Loven kan betegnes som en opsamlingslov. Det vil sige, at den både finder anvendelse i forhold til produk-ter, der ikke er reguleret andet steds og i forhold til produkter, der kun er delvist reguleret af anden lovgiv-ning. På den måde udfylder loven de huller, der måtte være i særlovgivningens krav til produkters sikkerhedog dertil hørende håndhævelsesbeføjelser. Det betyder, at loven kan anvendes som supplement til særlovgiv-ning i tilfælde, hvor særloven ikke regulerer de relevante sikkerhedsaspekter ved et produkt fuldstændigt,eller hvor særlovgivningen ikke indeholder indgrebsbeføjelser, der svarer til dem, myndighederne har i med-før af produktsikkerhedsloven.2.1.1 Produktsikkerhedsudvalgets overvejelserUdvalget har drøftet, i hvilket omfang lovens anvendelsesområde bør bibeholdes eller ændres i forbindelsemed udarbejdelsen af forslag til en ny produktsikkerhedslov. De emner, udvalget har drøftet i relation tilanvendelsesområdet, er forbrugerprodukter, råvarer og naturprodukter, fast ejendom, produkter, der udveks-les mellem private, produkter, der udføres til et land uden for EU, tjenesteydelser og endelig antikviteter ogbrugte genstande.Diskussionerne i relation til forbrugerprodukter har taget afsæt i, om produktsikkerhedsloven bør begræn-ses til kun at gælde forbrugerprodukter. Den gældende lovs anvendelsesområde omfatter i dag en langt bre-dere vifte af produkter, uanset at produktsikkerhedsdirektivets anvendelsesområde er begrænset til forbru-gerprodukter.Udvalget har anbefalet, at loven fremover kun omfatter forbrugerprodukter frem for, som i dag, ”ethvertprodukt”. Dermed bringes loven i overensstemmelse med produktsikkerhedsdirektivet for så vidt angår be-

skrivelsen af de produkter, der omfattes. Med den anbefalede ændring vil loven fremstå enklere til gavn foralle relevante interessenter.For så vidt angår råvarer og naturprodukter har udvalget anbefalet, at disse udgår af ordlyden i lovforslaget,men at det i bemærkningerne anføres, at råvarer og naturprodukter, i det omfang de kan forårsage skade påforbrugere, fortsat skal være omfattet af loven. Det skyldes, at der i sådanne tilfælde er tale om forbrugerpro-dukter.Det anbefales, at fast ejendom ikke omfattes af produktsikkerhedslovens anvendelsesområde. Anbefalin-gen tager udgangspunkt i, at det er mere hensigtsmæssigt at lade særlovgivning om fast ejendom tage håndom de farlige situationer og produkter, som den gældende produktsikkerhedslov hidtil har kunnet anvendes iforhold til.Udvalget har endvidere anbefalet, at bestemmelsen om produkter, der handles mellem private, udgår. Di-rektivet omhandler produkter, der tilbydes, leveres eller på anden måde stilles til rådighed for forbrugernesom led i en handelsvirksomhed. Ved i lovforslaget at anvende direktivets formulering giver afgrænsningenmellem private og erhvervsdrivende sig selv, og der er således ikke behov for en bestemmelse, der særskiltundtager handel mellem private.På spørgsmålet om der fortsat skal være mulighed for at fastsætte regler om forbud mod eksport til landeuden for EU, har udvalget anbefalet dette. Sådanne bestemmelser kan blive nødvendige på baggrund af fxkommissionsbeslutninger. Bestemmelsen bør dog ikke hjemle rene nationale forbud, men alene gennemfø-relse af EU-retlige og andre internationale bestemmelser om eksportforbud i dansk ret.Spørgsmålet om produktsikkerhedsloven fortsat skal omfatte tjenesteydelser, eller om området skal tilpas-ses direktivets anvendelsesområde, har været et kardinalpunkt i udvalgets drøftelser.Flertallet har anbefalet, at tjenesteydelser ikke omfattes af en ny produktsikkerhedslov. Anbefalingen erhovedsageligt baseret på en opfattelse af, at lovens bestemmelser om tjenesteydelser ikke er en hensigtsmæs-sig måde at regulere tjenesteydelser på. Det skyldes, at tjenesteydelser ikke har samme karakter som et pro-dukt. En tjenesteydelse er således forbrugt, når den er leveret, og vil ikke kunne leveres tilbage i tilfælde af,at den er udført på en måde, der er farlig for forbrugeren. Dertil kommer, at reglerne ikke hidtil har væretanvendt til at gribe ind over for farlige tjenesteydelser. Såfremt der senere måtte opstå et behov for at kunneregulere sikkerheden ved tjenesteydelser, vil en mere målrettet regulering af tjenesteydelser som sådan væreat foretrække.Mindretallet har anbefalet, at tjenesteydelser, der har tilknytning til et produkt, fortsat reguleres i produkt-sikkerhedsloven. På denne måde sikres det, at der ikke opstår situationer, hvor der ikke kan gribes ind overfor en tjenesteyder, der har leveret en farlig tjenesteydelse, ligesom muligheden for at påbyde tjenesteyderenat informere andre forbrugere om faren bibeholdes.Et enigt udvalg har anbefalet, at bestemmelsen, om at man skal kunne undtage brugte produkter og antikvi-teter fra at være omfattet af produktsikkerhedsloven, bibeholdes. Det anbefales dog af et flertal i udvalget, atbestemmelsen ikke skal kræve skriftlighed, således som det er tilfældet i dag. Kravet om skriftlighed bør istedet erstattes af begrebet underretning, som også anvendes i produktsikkerhedsdirektivet. Det skyldes, atder med skriftlighedskravet ikke opnås væsentlige fordele frem for et underretningskrav. Hvis der ikke stilleskrav om skriftlighed, men blot om underretning, som kan være mundtlig eller skriftlig, vil det solgte produktblive omfattet af produktsikkerhedsloven, hvis sælgeren ikke kan bevise, at vedkommende har underrettetforbrugeren om, at produktet er defekt og forudsætter istandsættelse.Mindretallet har anbefalet, at kravet om skriftlighed opretholdes. Stilles der alene krav om underretning,der ikke nødvendigvis skal være skriftlig, vil det næppe heller kunne kræves, at den erhvervsdrivende kanfremlægge dokumentation for, at underretning er givet, og med hvilket indhold. Det kan derfor blive vanske-ligt at fastslå, om underretningskravet er tilsidesat med den konsekvens, at loven alligevel finder anvendelse.2.1.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriet er enigt i udvalgets, henholdsvis flertallets, anbefalinger, og lovforslageter på de punkter, udvalget har forholdt sig til, udformet i overensstemmelse hermed.

Derudover foreslås det, at der indføres en formålsbestemmelse i loven. Ved at fremhæve formålet med lo-ven, sættes der fokus på det overordnede formål om, at produkter skal være sikre, og at farlige produkter skalforhindres i at blive bragt i omsætning.Lovforslaget gælder for produkter, der ikke er underlagt anden lovgivning. På den måde udfylder lovfors-laget på samme måde som den gældende lov de huller, der måtte være i særlovgivningens krav til produkterssikkerhed og tilhørende håndhævelsesbeføjelser. Det betyder, at loven fortsat vil kunne anvendes som sup-plement til særlovgivning i tilfælde, hvor særloven ikke regulerer de relevante sikkerhedsaspekter ved etprodukt fuldstændigt, eller hvor særlovgivningen ikke indeholder indgrebsbeføjelser, der svarer til dem,myndighederne har i medfør af dette lovforslag. På samme måde som hidtil vil loven forpligte producenterog distributører til at overholde de bestemmelser, der er henvendt til dem.Da lovforslaget på baggrund af udvalgets anbefalinger ikke omfatter tjenesteydelser, vil der i det følgendeikke være knyttet særlige bemærkninger til tjenesteydelser. Det præciseres imidlertid, at produkter, der erleveret i tilknytning til en tjenesteydelse, naturligvis fortsat er omfattet af loven, uanset selve tjenesteydelsenikke foreslås omfattet. Som eksempler på produkter, der er leveret i tilknytning til en tjenesteydelse, og somomfattes, kan nævnes fitnessredskaber, der er opstillet i et fitnesscenter, og som, uanset de udbydes som led ien tjenesteydelse, fortsat er produkter i lovens forstand.2.2 Lovens beskyttelsesobjektDen gældende produktsikkerhedslov beskytter ikke alene personer, men også ejendom, herunder løsøre ogdyr. Dermed rækker lovens beskyttelsesobjekt videre end direktivet, der udelukkende beskytter forbrugere.2.2.1 Produktsikkerhedsudvalgets overvejelserUdvalget har anbefalet, at lovforslagets beskyttelsesobjekt er forbrugerne, og at ejendom, hvorved forståsløsøre, herunder dyr, udgår af loven.Anbefalingen skal ses i lyset af, at produktsikkerhedsloven, uanset om produktet som udgangspunkt erhenvendt til dyr, også vil finde anvendelse i de situationer, hvor en forbruger kommer til skade ved håndte-ringen af produktet. Udvalget har ved anbefalingen lagt vægt på, at muligheden for at gribe ind over for pro-dukter, der forårsager skade på ejendom, herunder dyr, mest hensigtsmæssigt reguleres i relevant særlovgiv-ning. Et eksempel herpå er dyreværnsloven, der blandt andet hjemler regler, der forbyder ejeren af et dyr atanvende et nærmere defineret produkt i forhold til dyret, eller som forbyder reklame for og salg af genstande,der ikke må anvendes ved behandlingen af dyr.2.2.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriet er enigt i udvalgets anbefalinger, og lovforslaget er udformet i overens-stemmelse hermed.2.3 Det almindelige sikkerhedskravI den gældende lov er begrebet ”sikkert produkt” samt beskrivelsen af, hvornår et produkt kan anses forsikkert, og hvornår det formodes at være sikkert (formodningsreglen), omfattet af lovens definitionskapitel.Udvalget har ikke været forelagt spørgsmål vedrørende det almindelige sikkerhedskrav og har derfor ikkehaft bemærkninger hertil.Det foreslås, at alle definitioner samles i et kapitel, hvor også definitionen af sikkert produkt indgår. Reg-len om, hvornår et produkt kan betragtes som sikkert, altså ”det almindelige sikkerhedskrav”, samt formod-ningsreglen er ikke udtryk for definitionsbestemmelser, men materielle bestemmelser, der angiver hvilkekrav, der stilles til produkter, der bringes i omsætning.Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at bestemmelserne, som angiver de forskellige redskaber,producenter og importører kan benytte sig af for at sikre sig, at de lever op til lovens krav om kun at sælgesikre produkter, adskilles fra definitionskapitlet og udgør et særligt kapitel om ”det almindelige sikkerheds-krav”.

Den foreslåede ændring er alene af strukturel karakter og medfører ingen ændringer i virksomhedernes mu-ligheder for at leve op til lovens bestemmelser, eller definitionen af et sikkert produkt.2.4 Producenters og distributørers forpligtelserIfølge den gældende lov må kun sikre produkter bringes i omsætning, ligesom tjenesteydelser, der har til-knytning til et produkt, kun må udføres, hvis de er sikre. Det fremgår af loven hvilke forpligtelser, der gælderfor producenter og distributører, som bringer produkter i omsætning eller udfører tjenesteydelser. Producen-ter og distributører skal inden for rammerne af deres virksomhed træffe alle rimelige foranstaltninger for athindre fare for personer eller ejendom.Producenter og distributører skal endvidere foretage forebyggende foranstaltninger, så det undgås, at etprodukt forvolder fare for personer eller ejendom. Enhver, der bringer et produkt i omsætning, skal på enegnet måde oplyse om en eventuel risiko for fare, og om hvorledes den kan forebygges.Det påhviler både producenten og distributøren inden for rammerne af deres virksomhed at træffe de nød-vendige forholdsregler for at undgå, at farlige produkter bringes i omsætning. Dette kan ske ved mærkning afprodukter, ved stikprøvekontrol af produkter, der er bragt i omsætning og ved behandling af klager samt vedvideregivelse af oplysninger om fare ved produkter. Enhver, der bringer et produkt i omsætning, skal desu-den tilvejebringe og opbevare den dokumentation, der er nødvendig for at spore produkternes oprindelse,herunder navn og adresse på det foregående afsætningsled.Hvis disse forebyggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, har producenter og distributører en forplig-telse til at træffe afhjælpende foranstaltninger. Således skal de inden for rammerne af deres virksomhedtrække produktet tilbage eller tilbagekalde produktet, hvis de ovenfor beskrevne foranstaltninger ikke harkunnet forhindre, at et farligt produkt er kommet på markedet.Endelig skal producenter og distributører straks underrette kontrolmyndigheden, hvis de får kendskab til, atet produkt, som de har markedsført, udgør en risiko for forbrugeren. Formålet med bestemmelsen er, at kon-trolmyndighederne kan yde vejledning til virksomhederne og desuden foretage en vurdering af, om de trufneforanstaltninger er tilstrækkelige, eller om det er nødvendigt for myndigheden at foretage indgreb.2.4.1 Produktsikkerhedsudvalgets overvejelserUdvalget har været forelagt spørgsmålet, om de gældende regler om opbevaring af dokumenter, der ernødvendige for at spore produktets oprindelse, samt virksomhedernes egen registrering af klager, er tilstræk-kelige, eller om der i lovforslaget bør fastsættes nye og skærpede krav. Efter det gældende produktsikker-hedsdirektiv er der krav om, at man kan spore produkterne, men ikke om, at det nødvendigvis skal kunne skeved hjælp af mærkning af de enkelte produkter.Udvalget har i sine drøftelser lagt til grund, at det ikke kan udelukkes, at der på et senere tidspunkt vil blivestillet et decideret krav om sporbarhedsmærkning på det enkelte produkt eller emballagen.Flertallet i udvalget anbefaler, at forpligtelserne for både producenter og importører bør ligge tæt op adforpligtelserne i direktivet. Det gælder således også for så vidt angår sporbarhed, klageregistrering og opbe-varing af oplysninger. På den måde angives der eksempler på de redskaber, producenter og distributører kanbenytte sig af, når de skal leve op til det helt overordnede krav om alene at bringe sikre produkter i omsæt-ning.Anbefalingen skal ses i lyset af, at en mærkningsordning vil være omkostningstung og ikke vurderes atville blive modsvaret af tilsvarende forbedrede muligheder for at spore de farlige produkter. De krav om atopbevare relevant produktinformation, som loven allerede i dag stiller til den, der har bragt et produkt i om-sætning, har hidtil været tilstrækkelige til at skaffe den information, der har været nødvendig for at kunnespore farlige produkter i Danmark.Det samme gør sig gældende i forhold til de øvrige instrumenter, producenterne kan benytte sig af, når deskal udfylde forpligtelsen til at gøre sig bekendt med de risici, der måtte være ved deres produkter, herundermuligheden for at oprette et klageregister.

Mindretallet anbefaler for så vidt angår spørgsmålet om sporbarhed, at der indføres krav om sporbarheds-mærkning på enten produkt eller emballage. Det er mindretallets vurdering, at det vil give en højere grad afsikkerhed og medvirke til, at producenten er opmærksom på at undgå gentagelser, hvis relevante kontakt- ogproduktdata angives på produkterne.2.4.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriet er enigt i flertallets anbefaling om, at forpligtelserne for producenter ogdistributører bør lægge sig op ad direktivet for så vidt angår reglerne om sporbarhed, klageregistrering ogopbevaring af oplysninger. Lovforslaget er derfor udformet i overensstemmelse hermed.Det er utvivlsomt, at sporbarhedsmærkning af de enkelte produkter isoleret set vil være en fordel, når farli-ge produkter skal fjernes fra markedet. Ministeriet finder dog ikke, at der bør indføres krav om sporbarheds-mærkning, medmindre det bliver et krav i hele EU. Et generelt krav om sporbarhedsmærkning må forventesat medføre prisstigninger, hvilket ikke vurderes at være i forbrugernes interesse, når det er muligt at sporefarlige produkter på baggrund af de regler, der allerede gælder i dag.Lovforslaget lægger ikke op til, at producenter og distributører pålægges nye forpligtelser, men heller ikkefærre. Med forslaget sker imidlertid en omstrukturering af bestemmelserne, således at der på hensigtsmæssigmåde gives eksempler på de redskaber, producenter og distributører kan benytte sig af, når de skal leve op tildet helt overordnede krav om alene at bringe sikre produkter i omsætning.Producenter er forpligtet til at give forbrugerne tilstrækkelige oplysninger om produkterne, således at for-brugerne kan anvende produktet på den forventede måde, uden at der opstår risiko for deres sikkerhed ellersundhed. Oplysningerne kan fx gives i form af advarselsmærkning, brugsanvisning og installationsvejled-ning. Producenter skal desuden foretage en passende overvågning af sikkerheden ved de produkter, som debringer i omsætning. Dette kan fx ske ved, at der i deres virksomhed er et system til kontrol af produkter,hvor der løbende føres kontrol med produkternes sikkerhed. Der bør også foreligge procedurer til behandlingaf klager og underretning af distributørerne om resultaterne af producentens overvågning af produkterne,hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.Producenter skal desuden være i stand til at foretage passende foranstaltninger, hvis det viser sig, at deresvirksomhed på trods af overvågningssystemet har solgt produkter, som kan udgøre en risiko for forbrugernessikkerhed og sundhed. I den forbindelse skal producenterne kunne advare forbrugerne effektivt og standsesalget fra butikkerne, hvis der er behov for det. Hvis produktet udgør en særlig risiko for forbrugerne, skalproducenterne kunne tilbagekalde produkterne.Distributørerne skal medvirke til, at sikkerhedskravene overholdes. De skal primært undlade at sælge pro-dukter, som de ved kan udgøre en risiko for forbrugerne. Distributørerne skal deltage i overvågningen afprodukterne ved at videregive oplysninger om eventuelle farer til producenten. De skal også opbevare dendokumentation, som er nødvendig for at spore produkternes oprindelse.Der stilles i lovforslaget krav om, at såvel producenter som distributører skal opbevare dokumentation ved-rørende produkternes oprindelse i hele produktets sædvanlige levetid, dog højst 5 år fra udgangen af detregnskabsår, hvor produkterne er erhvervet.Det skal bemærkes, at de forpligtelser, der pålægges producenter og distributører, finder anvendelse uansethandelsformen. Det er således ikke afgørende, om salg af produktet sker fx i en fysisk butik, via internetteteller på anden måde.Hvis producenter eller distributører får kendskab til, at et produkt, de har solgt, kan udgøre en risiko forforbrugeren, skal de straks underrette kontrolmyndigheden herom. De skal også underrette om de forholds-regler, der er truffet. Hjemlen i forslagets § 18, stk. 2, kan anvendes til at fastsætte nærmere regler om blandtandet indholdet af underretningen, herunder de oplysninger, den som minimum skal indeholde.Producenter og distributører skal i videst muligt omfang samarbejde med kontrolmyndighederne om deforholdsregler, der skal tages for at forhindre risiko for farer ved de leverede produkter.

2.5 Kontrol og markedsovervågningEfter den gældende produktsikkerhedslov varetager Sikkerhedsstyrelsen opgaven som kontrolmyndighedog forestår kontrollen med produkters og tjenesteydelsers sikkerhed.Hvis der er fastsat bestemmelser om produktsikkerhed i særlovgivningen, kan særmyndigheden i forbin-delse med kontrol efter særlovens bestemmelser anvende de beføjelser, som kontrolmyndighederne har efterproduktsikkerhedsloven, hvis tilsvarende beføjelser ikke findes i særloven.Hvis der ikke er fastsat bestemmelser om sikkerhed i særlovgivningen, kan økonomi- og erhvervsministe-ren efter forhandling med andre myndigheder overføre beføjelser efter produktsikkerhedsloven til dissemyndigheder. Det betyder, at der er en række danske myndigheder, der hver især beskæftiger sig med pro-duktsikkerhed på deres særlige område, og som foruden særloven kan benytte produktsikkerhedslovens be-stemmelser.Efter den gældende lov har kontrolmyndigheden beføjelser til at foretage kontrol med sikkerheden af pro-dukter og tjenesteydelser med tilknytning til et produkt. Myndigheden har i den forbindelse ret til at udtagestikprøver af et produkt. Hvis der er formodet risiko for, at et produkt kan indebære fare for forbrugernessundhed og sikkerhed, har myndigheden adgang til fabrikations-, salgs- og lagerlokaler mv. uden retskendel-se.Kontrolmyndighederne kan endvidere kræve at få alle de oplysninger, der er nødvendige for overvågnin-gen af markedet.Herudover har kontrolmyndigheden beføjelser til at foretage en række indgreb i tilfælde, hvor et produkt,der er bragt eller skal bringes i omsætning, udgør en fare.For produkter, der endnu ikke er bragt i omsætning, kan kontrolmyndigheden bestemme, at produktet kunmå bringes i omsætning med nærmere angivne oplysninger om de farer, der kan være forbundet med produk-tet. Myndigheden kan endvidere bestemme, at produktet ikke må bringes i omsætning. Det kan midlertidigtforbydes, at produktet tilbydes, leveres eller udstilles, så længe det er nødvendigt med henblik på gennemfø-relse af kontrolforanstaltninger. Endelig kan det bestemmes, at nærmere angivne krav til produktet skal væreopfyldt, før det må bringes i omsætning.Kontrolmyndigheden kan påbyde den, der har bragt produktet i omsætning, at give oplysninger om farenved produktet, at afhjælpe forhold, der er årsag til faren, at trække produktet tilbage eller at tilbagekalde pro-duktet og destruere det på forsvarlig måde.Enhver, der har været led i afsætningskæden fra det tidspunkt, hvor faren er opstået, kan påbydes at med-virke til at gennemføre et påbud vedrørende et produkt eller en tjenesteydelse, som er meddelt en anden er-hvervsdrivende.Reglerne i loven om produkter, der er bragt i omsætning, kan kombineres med reglerne om produkter, derendnu ikke er bragt i omsætning. Det vil således være muligt at nedlægge forbud mod at udbyde flere pro-dukter og samtidig påbyde, at de produkter, der allerede er bragt i omsætning, fx tilbagekaldes fra forbruger-ne.Fælles for indgrebsbeføjelserne gælder, i overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitets-princip, at der skal anvendes den foranstaltning, der er mindst indgribende for den erhvervsdrivende, og somsamtidig opfylder formålet. Derfor vil kontrolmyndigheden typisk rette sit påbud mod producenten eller detførste led i afsætningskæden i Danmark.Kontrolmyndigheden kan, når der er behov for det, oplyse offentligheden om faren ved et produkt, hvismyndigheden har foretaget indgreb over for produktet. Muligheden for at oplyse offentligheden om faren vedet produkt gælder også, når producenten eller distributøren selv har oplyst kontrolmyndigheden om faren vedproduktet og eventuelt frivilligt har foretaget en foranstaltning. Det er overladt til kontrolmyndigheden atvælge, i hvilken form offentliggørelse skal ske.

2.5.1 Produktsikkerhedsudvalgets overvejelserUdvalget finder, at det er af interesse for alle parter, at der kan føres en passende kontrol og markedsover-vågning. Det er dog samtidig væsentligt, at kontrollen udføres på en måde, så den belaster virksomhedernemindst muligt.Udvalget har på det grundlag anbefalet, at der skabes en udtrykkelig hjemmel til, at myndighederne kan fø-re kontrol på baggrund af dokumentation, der på relevant måde giver oplysninger om produktets sikker-hedsmæssige egenskaber. De oplysninger, der kan kræves som dokumentation, vil variere fra produkt tilprodukt. Oplysningerne skal være relevante for det, kontrollen skal belyse, og skal derudover være lettilgæn-gelige for virksomheden. Der er således ikke tale om, at myndighederne kan kræve, at virksomhederne fore-tager nye tests, som så efterfølgende skal sendes til myndighederne.Muligheden for at føre kontrol på baggrund af dokumentation udelukker ikke, at der vil kunne føres fysiskkontrol. Hvis en virksomhed fx ikke sender den udbedte dokumentation, eller dokumentationen ikke er til-fredsstillende, vil det konkret kunne føre til, at kontrolmyndigheden i stedet vil foretage fysisk kontrol elleranmelde sagen til politiet.Udvalget har endvidere anbefalet, at der indføres en bestemmelse, der giver mulighed for, at myndigheder-ne kan føre kontrol med, at de relevante og eventuelt påbudte foranstaltninger er fulgt. Kontrollen kan skeved, at den erhvervsdrivende fremsender oplysninger om de udførte foranstaltninger. En sådan bestemmelsekan lette administrationen for både myndigheder og erhvervsdrivende.Det er ifølge produktsikkerhedsdirektivet og forordningen om akkreditering og markedsovervågning, etkrav, at myndighederne skal kunne foretage destruktion af farlige produkter, hvis det er nødvendigt. Udval-get anbefaler derfor, at der indføres en hjemmel i produktsikkerhedsloven til, at myndigheden kan foretagedestruktion.Udvalget har også drøftet, om der i forhold til de berørte virksomheder bør fastsættes en særlig partshø-ringsfrist. Dette er ikke anbefalet, idet det alligevel vil skulle vurderes fra sag til sag, hvor lang fristen kan ogbør være. I forbindelse med fastsættelsen af partshøringsfristen i den enkelte sag vil der skulle gives virk-somhederne en rimelig frist til at svare, ligesom fristen vil kunne variere, afhængigt af om det er forordnin-gen om akkreditering og markedsovervågning eller forordningen om gensidig anerkendelse, der finder an-vendelse parallelt med produktsikkerhedsloven.Udvalget har desuden drøftet, om der bør indsættes en hjemmel, der gør det muligt at gribe ind over forprodukter, der er uretmæssigt CE-mærkede. Det er forordningen om akkreditering og markedsovervågning,der har aktualiseret drøftelsen. Efter forordningen skal medlemsstaterne kunne gribe ind over for uretmæssiganvendelse af mærket. Produkter, der er omfattet af produktsikkerhedsdirektivet, må som udgangspunkt ikkeCE-mærkes. Mærket må alene anvendes på produkter, der omfattes af de direktiver, der kræver CE-mærkning. Produktsikkerhedsdirektivet er ikke et sådant CE-mærkedirektiv.Udvalget har anbefalet, at der i produktsikkerhedsloven indsættes de hjemler, der er nødvendige for at førekontrol med, at der ikke sker uretmæssig anvendelse af CE-mærket. Det skyldes, at forordningen om akkre-ditering og markedsovervågning kræver en sådan kontrol. Udvalget har fundet, at det vil være mest hen-sigtsmæssigt at indføje indgrebs- og sanktionsbestemmelser i produktsikkerhedsloven. Dermed vil kontrol-myndigheden efter produktsikkerhedsloven kunne kontrollere CE-mærkningen, når den alligevel foretagerkontrol med produkter. Der vil således ikke være behov for, at en anden myndighed skal kontrollere CE-mærkningen af produkter, den ellers ikke ville foretage kontrol med.Udvalget har også diskuteret, om kontrolmyndighederne med den gældende produktsikkerhedslov har denødvendige redskaber i forhold til at sikre, at der ikke bringes farlige produkter i omsætning.Efter den gældende produktsikkerhedslov har myndighederne adgang til de forretningsdrivendes lokaleruden retskendelse, hvis der er en formodet risiko for, at et produkt er farligt for forbrugernes sundhed ogsikkerhed. Det er fx tilfældet, hvis et tilsvarende produkt fra samme producent allerede har forårsaget skade.Hvis der ikke er en sådan formodet risiko for fare ved et produkt, har myndigheden kun adgang, når der erindhentet en retskendelse.

Spørgsmålet om rækkevidden af bestemmelsen om adgang uden retskendelse aktualiseres af forordningenom akkreditering og markedsovervågning, der stiller øgede krav til myndighedernes beføjelser med henblikpå at sikre forbrugerne mod farlige produkter.Udvalget har på den baggrund diskuteret rækkevidden af den gældende bestemmelse, herunder behovet forat ændre bestemmelsen.Flertallet i udvalget finder som udgangspunkt ikke, at der er behov for en regel, der begrænser kontrol-myndighedernes adgang uden retskendelse til situationer, hvor der er en formodet risiko for, at et produktkan udgøre fare. Det skyldes, at myndighedernes kontrolvirksomhed altid vil skulle udøves under hensyn tilproportionalitetsprincippet. Et mindretal mener derimod ikke, at det er nødvendigt for at føre en effektivkontrol, at adgangen til ikke offentligt tilgængelige lokaliteter udvides.På den baggrund har udvalget, som alternativ til begrebet ”formodet risiko”, drøftet muligheden for at an-vende begreberne ”nødvendigt og begrundet”, således som det også er formuleret i forordningen om akkredi-tering og markedsovervågning.Udvalget har anbefalet, at der i forbindelse med lovens udarbejdelse foretages en juridisk fortolkning afbegreberne ”nødvendigt og begrundet” med henblik på, om der med anvendelsen af disse begreber er tale omen udvidelse af kontrolmyndighedernes muligheder, og udstrækningen af udvidelsen. Udvalget har anbefalet,at den juridiske afgrænsning af begreberne som udgangspunkt bør være det, der indgår i den reviderede pro-duktsikkerhedslov.Justitsministeriet har oplyst, at begreberne” nødvendigt og begrundet” skal ses i lyset af det almindeligeproportionalitetsprincip. Myndighedernes behov for adgang skal således vejes op mod de gener, indgrebetmedfører. En bestemmelse om adgang uden retskendelse må derudover ikke være bredere end nødvendigt.Rækkevidden af en bestemmelse om adgang uden retskendelse vil bero på den beskrivelse, der fremgår afbemærkningerne til bestemmelsen. Administrationen af forslagets kontrolbeføjelser skal endvidere ske ioverensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb ogoplysningspligter, jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004.2.5.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserFor så vidt angår anbefalingen vedrørende adgang uden retskendelse er forslaget udformet således, at kon-trolmyndigheden, hvis det skønnes nødvendigt, har adgang til at foretage kontrol i fx lagerlokaler. Bestem-melsen er udtryk for en begrænset udvidelse i forhold til den formulering, der er i den gældende bestemmelseom adgang uden retskendelse. Det skyldes, at forordningen om akkreditering og markedsovervågning forud-sætter, at der er adgang til de erhvervsdrivendes lokaler for at føre kontrol, hvis dette skønnes nødvendigt.Der vil være situationer, hvor kontrolmyndigheden kan skønne, at en sådan adgang er nødvendig, uden dernødvendigvis er en formodet risiko for, at der er produkter, der kan udgøre en fare for forbrugernes sikkerhedeller sundhed. Hvis den gældende bestemmelse skulle opretholdes, ville det således ikke være muligt, fuld-stændigt at imødekomme kravene om adgang til de erhvervsdrivendes lokaler, som angivet i forordningen.Udover de elementer, der er baseret på udvalgets anbefalinger, skal forslagets bestemmelse om kontrol ogmarkedsovervågning sikre, at de bestemmelser i produktsikkerhedsloven, der ikke er tilstrækkeligt entydigtimplementeret i den gældende lov, gennemføres korrekt. Det drejer sig primært om bestemmelserne om,hvilke foranstaltninger kontrolmyndighederne kan træffe over for farlige produkter.For at gøre loven mere overskuelig og tilgængelig foreslås en struktur, der på visse punkter ligger tættereop ad produktsikkerhedsdirektivets struktur.Kapitlet om kontrol og markedsovervågning er struktureret således, at det først fremgår hvilke forpligtelserog beføjelser, der påhviler kontrolmyndighederne i forbindelse med deres kontrol af, at der kun er sikre pro-dukter på markedet. Herefter beskrives det, hvem der varetager hvervet som kontrolmyndighed, herunder atSikkerhedsstyrelsen er kontrolmyndighed i medfør af loven.Lovforslaget indeholder herefter de bestemmelser, som sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til atkræve oplysninger. Det være sig i form af dokumentation eller ved at udtage stikprøver af produkter eller på

anden relevant måde, hvis det er nødvendigt for at fortage en effektiv kontrol. Sikkerhedsstyrelsen kan be-myndige andre statslige, kommunale eller private organer til at udtage prøver af produkter.Herefter følger bestemmelserne om, hvilke foranstaltninger myndighederne kan træffe. Disse er i højeregrad end tidligere afstemt i forhold til direktivets struktur. Jo farligere produkterne er, jo mere indgribende erde foranstaltninger, myndighederne kan anvende over for de relevante erhvervsdrivende. Tilbagekaldelse ogtilbagetrækning af produkter kan således alene anvendes, hvis der er tale om produkter, der er konstateretfarlige, og hvis andre mindre indgribende foranstaltninger ikke vil være tilstrækkelige til at forhindre eller itilstrækkelig grad begrænse risici eller skader.Kontrolmyndighederne får desuden mulighed for at foretage kontrol med, om der er foretaget afhjælpendeforanstaltninger i overensstemmelse med et påbud herom. Kontrolmyndigheden får også mulighed for atgennemføre foranstaltninger i forhold til et farligt produkt, hvis det ikke er muligt at finde den, der har bragtproduktet i omsætning. En af de foranstaltninger, kontrolmyndighederne kan benytte sig af, er destruktion afprodukter. Udgifterne til disse foranstaltninger kan pålægges den virksomhed, på hvis vegne myndighedernehar handlet. Der vil også være mulighed for at følge op på producenternes og distributørernes frivillige for-anstaltninger.Som noget nyt indeholder lovforslaget desuden bestemmelser om, at kontrolmyndighederne skal udarbejdemarkedsovervågningsprogrammer, som sikrer en effektiv kontrol med markedet, for derigennem at give for-brugerne et højt beskyttelsesniveau. Et andet nyt element er muligheden for at kontrollere og gribe ind over-for produkter, der er uretmæssigt CE-mærket.Endeligt præciseres det, hvilke oplysninger forbrugerne kan forvente, at der stilles til rådighed for dem.2.6 Gennemførelse af EU-retsakterEfter den gældende produktsikkerhedslov kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om sikker-hedskrav til legetøj og produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidlerog derved være til fare for forbrugernes sundhed og sikkerhed.2.6.1 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserFor også fremover at kunne gennemføre relevante retsakter fra EU foreslås det, at der indføres en generelhjemmel til gennemførelse af EU-retsakter, som vedrører produkters sikkerhed.For så vidt angår retsakter, der vedrører produkter, der henhører under andre ministres ressort, fastsættesreglerne af den pågældende minister. Som bestemmelsen foreslås formuleret, vil den kunne danne grundlagfor gennemførelse af et bredere spektrum af retsakter, der vedrører sikkerheden ved produkter. Bestemmel-sen vil således både rumme mulighed for at gennemføre fx legetøjsdirektivet, men også for at gennemførekommissionsbeslutninger, der udstedes på baggrund af produktsikkerhedsdirektivet, og som fastsætter speci-fikke krav til produkter eller forbyder bestemte produkter. Et eksempel herpå er ”Kommissionens beslutningaf 11. maj 2006 om et krav til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markeds-føres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategoriengadgets”.De EU-retsakter, der gennemføres med hjemmel i bestemmelsen, vil stadig skulle ligge inden for rammer-ne af produktsikkerhedsloven. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at gennemføre retsakter, der fxikke omhandler sikkerhedskrav til produkter. Den giver heller ikke mulighed for fx at udstrække bestemmel-sen om adgang til de erhvervsdrivendes lokaler videre end lovens bestemmelser herom. Hvis der er tale omstørre og meget væsentlige ændringer, samt om gennemførelse af helt nye typer af produktdirektiver, somikke hidtil har været gennemført i dansk ret, vil sådanne tiltag således gennemgå sædvanlig parlamentariskbehandling i Folketinget.Den foreslåede bestemmelse vil derimod godt kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser, som fx stillernogle mere specifikke krav om, at produkter skal fremstilles i overensstemmelse med standarder, krav omtypegodkendelse, og at produkter skal mærkes på en særlig måde (fx CE-mærkning og sporbarhedsmærk-ning). Sådanne krav relaterer sig til sikkerheden ved et produkt og vil dermed ligge inden for lovens rammer.

Desuden giver forslaget en bemyndigelse til at fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af den danskeretsakt, som gennemfører et direktiv eller en kommissionsbeslutning.2.7 Lovens administrationEn række af de bestemmelser, som er anført i den gældende lovs kapitel 6 om lovens administration, fore-slås af strukturelle årsager flyttet til kapitlet om ”kontrol og markedsovervågning”. En nærmere beskrivelseaf ændringerne fremgår af de kapitler, bestemmelserne indgår i. De bestemmelser, der fremgår af lovforsla-gets administrationskapitel, er primært bestemmelser, der retter sig mod kontrolmyndighedernes varetagelseaf deres myndighedsforpligtelser, herunder koordinationen af denne lov.Sikkerhedsstyrelsen koordinerer kontrolmyndighedernes arbejde. Det betyder, at styrelsen skal medvirketil, at sager om produktsikkerhed bliver behandlet af myndigheder med den nødvendige kompetence, og atovervågningen af markedet bliver udført af de relevante myndigheder på en ensartet måde.Der kan fastsættes nærmere regler om lovens administration, herunder om koordinationen af kontrolmyn-dighedernes indsats. Hjemlen er udmøntet i bekendtgørelsen om koordination af administrationen af pro-duktsikkerhedsloven.Efter den gældende lov skal kontrolmyndighederne straks underrette Sikkerhedsstyrelsen om forbud, på-bud henstillinger eller frivillige foranstaltninger vedrørende produkters sikkerhed, som er truffet i medfør afloven eller bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven. Hvis Europa-Kommissionen skal underrettes omforanstaltninger truffet i henhold til anden lovgivning, skal Sikkerhedsstyrelsen også underrettes herom. Sik-kerhedsstyrelsen videresender oplysningerne til Europa-Kommissionen i henhold til bestemmelserne omRAPEX-systemet, der vedrører hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om produkter medalvorlige risici for forbrugernes sundhed og sikkerhed.Den gældende lov indeholder endvidere regler om, at Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver økonomi- ogerhvervsministeren om fastsættelse af administrative regler vedrørende produktsikkerhed indenfor Sikker-hedsstyrelsens område, og at Rådet rådgiver styrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed påproduktsikkerhedsområdet.Økonomi- og Erhvervsministeriet kan i forbindelse med bestemmelserne om gennemførelse af EU-retsakter bemyndige statslige eller kommunale myndigheder eller private foretagender til at foretage god-kendelses-, tilsyns- og kontrolforanstaltninger. Forbud og påbud i henhold til denne bestemmelse skal med-deles af Sikkerhedsstyrelsen. Dog kan styrelsen bemyndige andre af kontrolmyndighederne til at udstedepåbud og forbud på styrelsens vegne.2.7.1 Produktsikkerhedsudvalgets overvejelserIfølge kommissoriet skulle udvalget forholde sig til, hvilke afledte konsekvenser forordningen om akkredi-tering og markedsovervågning kunne have på en ny produktsikkerhedslov, særligt lovens bestemmelse omkoordinering af kontrolmyndighedernes arbejde.Det blev imidlertid konstateret, at den gældende bestemmelse om koordinering er tilstrækkelig rummeligtil også at finde anvendelse i forbindelse med opgaver, der skal varetages i medfør af forordningen.På den baggrund har spørgsmålet om koordinering mellem myndighederne ikke været drøftet yderligere iudvalget.2.7.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriet har i forbindelse med dette lovforslag affattet et administrationskapitel,der primært tager sigte på at fastlægge de bestemmelser, der har betydning for myndighedernes arbejde ogkoordinationen heraf samt forpligtelserne med hensyn til indberetning af farlige produkter til Europa-Kommissionen gennem RAPEX-systemet.Bestemmelsen i den gældende lov om, at Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver økonomi- og erhvervsmini-steren om fastsættelse af administrative regler vedrørende produktsikkerhed inden for Sikkerhedsstyrelsens

område og rådgiver styrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed på produktsikkerhedsområ-det, er videre ført i dette lovforslag.Det foreslås, at det fortsat er Sikkerhedsstyrelsen, der koordinerer kontrolmyndighedernes arbejde. Det be-tyder, at styrelsen skal medvirke til, at sager om produktsikkerhed bliver behandlet af den myndighed, somhar den nødvendige kompetence, og at overvågningen af markedet bliver udført af de relevante myndighederpå en ensartet måde. Til dette formål foreslås det også, at hjemlen til at fastsætte nærmere regler for samar-bejdet om koordinationen af kontrolmyndighedernes indsats opretholdes. Hjemlen er udmøntet i bekendtgø-relsen om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven.Kravet om, at de øvrige kontrolmyndigheder straks skal underrette Sikkerhedsstyrelsen om forbud, påbudhenstillinger eller frivillige foranstaltninger vedrørende produkters sikkerhed, som er truffet i medfør af lo-ven eller bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven, foreslås også opretholdt. Det samme gælder be-stemmelsen om indberetning til RAPEX-systemet.Som noget nyt foreslås en bemyndigelsesbestemmelse, der hjemler fastsættelse af regler for anvendelsen afRAPEX-systemet og retningslinjer for underretning af EU-kommissionen.2.8 Klage og søgsmålProduktsikkerhedsloven indeholder i dag en bestemmelse om, at afgørelser truffet i medfør af loven ikkekan påklages til anden administrativ myndighed. I stedet kan en virksomhed, der har fået et påbud eller etforbud, forlange, at kontrolmyndigheden uden unødigt ophold indbringer sagen for domstolene. Der er ingentidsmæssig begrænsning i forhold til at begære sagen indbragt for domstolene, hvilket kan føre til, at en sagtrækkes i langdrag.2.8.1 Produktsikkerhedsudvalgets overvejelserUdvalget har drøftet, om der er behov for, at der indsættes en tidsfrist for at bede myndigheden om at ind-bringe et påbud eller et forbud for domstolene.I udvalgets drøftelser af, om det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en frist for, hvornår en virksomhedkan bede myndigheden om at indbringe et påbud for domstolene, har der været lagt vægt på, at en frist vilvære til gavn for både virksomheder og myndigheder. Der er samtidig lagt vægt på, at det ikke påvirker mu-lighederne for at trække farlige produkter tilbage fra markedet, da påbud og forbud ikke har opsættende virk-ning, medmindre retten bestemmer andet.For så vidt angår længden af fristen, har udvalget under drøftelserne lagt vægt på, at det kan være nødven-digt for virksomhederne at få foretaget nye test af produkterne, og at der kan være behov for at udvekslediverse oplysninger vedrørende produkter med producenter i fx fjernøsten for at vurdere, om sagen skal ind-bringes for domstolene.Udvalget anbefaler, at der indføres en frist for, at virksomhederne kan anmode myndighederne om at ind-bringe et påbud for domstolene. Fristen bør fastsættes til 3 måneder, da dette vil give virksomhederne til-strækkelig tid til at foretage de nødvendige vurderinger af, om der er grundlag for at søge påbuddet prøvetved domstolene.Det er endvidere udvalgets anbefaling, at der ikke bør ændres ved den bestående ordning, der giver mulig-hed for at bede myndighederne om at indbringe et påbud for domstolene. Indførelse af en administrativ kla-geadgang vurderes på baggrund af sagernes karakter ikke at ville føre til væsentligt forbedrede vilkår forvirksomhederne, men frygtes blot at ville udgøre et ekstra led med forlænget sagsbehandlingstid til følge.2.8.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriet er enigt i udvalgets anbefalinger, og lovforslaget er udformet i overens-stemmelse hermed.

2.9 StraffebestemmelserLigesom det er tilfældet i andre erhvervslove, kan man i den gældende produktsikkerhedslov alene benyttestraf som sanktionsmiddel i tilfælde, hvor overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom, ellerhvis der ved simpel uagtsomhed er tale om gentagne overtrædelser af forbud eller undladelser af at efter-komme kontrolmyndighedens påbud.Straffen for overtrædelse af den gældende lov er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-givning. Det er således ikke muligt i medfør af produktsikkerhedsloven at idømme strengere straf end bøde,selv når der foreligger skærpede omstændigheder.2.9.1 Produktsikkerhedsudvalgets overvejelserProduktsikkerhedsudvalget har diskuteret, om den gældende sanktionsbestemmelses præventive effekt ertilfredsstillende, eller om der er behov for at søge bestemmelsen skærpet med henblik på at forebygge skadersom følge af farlige produkter.Det er udvalgets opfattelse, at der bør lægges vægt på, at der skal være sammenhæng mellem bødens stør-relse og den farlige situation, som regelovertrædelsen har medført, antallet af forekomne skader, gentagenovertrædelse af reglerne og virksomhedens omsætning.Udvalget anbefaler derfor, at det kommer til at fremgå af bemærkningerne til den nye lov, at de sanktioner,der fastsættes i medfør af loven, skal afspejle overtrædelsens karakter. Bøden skal således have en størrelse,der har en præventiv effekt. Udvalget har ikke i øvrigt forholdt sig til, hvilke bestemmelser der bør strafbe-lægges.2.9.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriet er enigt i udvalgets anbefalinger, og lovforslaget er udformet i overens-stemmelse hermed.I forhold til den gældende lov lægger forslaget endvidere op til, at man skal kunne straffes, hvis man vedpåbud er pålagt at afgive visse oplysninger eller at oplyse om de foranstaltninger, man har benyttet sig af vedafhjælpning af et problem med et farligt produkt eller fjernelse af et uretmæssigt påsat CE-mærke. Endvidereforeslås det, at vildledende CE-mærkning af produkter kan straffes uden forudgående påbud.2.10 Ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsbestemmelserDet foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2010.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet vurderes, at forslaget vil kunne føre til begrænsede øgede økonomiske konsekvenser for staten, mensder ikke vil være økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.De øgede omkostninger for staten vil kunne forekomme i de situationer, hvor myndigheden har været nød-saget til fx at tilbagekalde produkter eller foretage destruktion af produkter på vegne af en erhvervsdrivende.I nogle situationer vil det være muligt at kræve udgifterne tilbagebetalt, mens det i andre ikke vil være mu-ligt. En sådan situation forventes at kunne opstå 0 – 3 gange årligt. Omkostningerne i den forbindelse anslåsat ville kunne beløbe sig til mellem 0,2 og 2,4 mio. kr. pr. produktgruppe, afhængigt af produktet, der gribesind over for. Omkostningerne afholdes som udgangspunkt inden for egen ramme. Erfaringer fra områdettyder på, at behovet for, at myndighederne skal gribe ind, vil opstå yderst sjældent.Herudover vurderes der ikke at være ændrede økonomiske konsekvenser i forhold de konsekvenser, derfølger af den gældende lov. De nye indgrebsbeføjelser i loven vil bevirke, at myndighederne i højere gradkan variere deres kontrolredskaber, og at markedsovervågningen dermed kan tilrettelægges mere effektivt forbestående bevillinger.Loven vurderes ikke at have nye administrative konsekvenser for hverken staten, regionerne eller kommu-nerne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDer er tale om en nyaffatning af en gældende lov. I forhold til de bestående erhvervsøkonomiske og er-hvervsadministrative konsekvenser medfører lovforslaget ikke nye sådanne konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for konkurrencen.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, derberettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi-og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgereLoven vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.6. De miljømæssige konsekvenserLoven vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget er udtryk for reimplementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 3. december2001 om produktsikkerhed i almindelighed (2001/95) (produktsikkerhedsdirektivet). De bestemmelser, derikke er implementeret korrekt i den gældende produktsikkerhedslov, vil blive implementeret med lovforsla-get.I lovforslaget indføjes endvidere en kontrol- og en sanktionsbestemmelse til brug for situationer, hvor pro-dukter, omfattet af produktsikkerhedsdirektivet, er uretmæssigt CE-mærket. Anledningen er Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om akkreditering og markedsovervågning,som forudsætter, at der i national ret indsættes sanktionsbestemmelser for uretmæssig anvendelse af CE-mærket. Hvis der er tale om en alvorlig overtrædelse, skal der endvidere være mulighed for strafferetligesanktioner.8. Hørte myndigheder og organisationerAdvokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesmi-nisteriet, Brancheorganisationen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, Campingbranchen, Centralfor-eningen af Autoreparatører i Danmark, Danboat Søsportens brancheforening, Danmarks Aktive Forbrugere,Danmarks Automobilforhandler Forening D.A.F., Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, DanmarksFotohandler Forening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler-Forening, Danmarks Stati-stik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk DagligvareleverandørForening, Dansk Design Center, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Supermarked, Danske Cykelhandlere,Danske Gaveartikel- og Brugskunstleverandører, Dansk IT, Dansk Standard, Dansk Textil & Beklædning,Danske Andelsselskaber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Guldsmede og Urmagere, Danske Møbel-handlere, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, DI, DSHåndværk og Industri, Energi- og Olieorganisationerne, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen, FDB, FDM, Finansministeriet, Finanstilsynet, Foreningen af Fabrikanter og Importører afElektriske Husholdningsapparater, Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Distance- og In-ternethandel, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Fotobranchens Leverandør Forening, Fyrværkeri-brancheforeningen, Færdselsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Grønne Familier, Håndværksrådet, Indenrigs- ogSocialministeriet, IT Brancheforeningen Kontor & Data, ITEK Dansk Industris Branchefællesskab for IT,IT- og Telestyrelsen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kommunernes Lands-forening, Konkurrencestyrelsen, Kooperationen, Kulturministeriet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisati-onen i Danmark, Legetøjsbranchens Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Lægemiddelstyrelsen, Materialistfor-eningen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Patent- og Varemærkestyrelsen, Skattemini-steriet, SPT-Brancheforening for Sæbe, Parfume og Teknisk/Kemiske Artikler, Statens Luftfartsvæsen,Sundhedsstyrelsen, Sø- og Handelsretten, Søfartsstyrelsen, Teknologisk Institut, Transportministeriet, Tra-fikstyrelsen, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Vin og Spiritus Organisationen i DanmarkV.S.O.D., Økonomi- og Erhvervsministeriet.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser / mindreudgifterIngenNegative konsekvenser / merud-gifterDet vurderes, at forslaget vilkunne føre til begrænsede øgedeøkonomiske konsekvenser forstaten, mens der ikke vil væreøkonomiske konsekvenser forregioner og kommuner.De øgede omkostninger for sta-ten vil kunne forekomme i desituationer, hvor myndighedenhar været nødsaget til fx at tilba-gekalde eller destruere produkterpå vegne af en erhvervsdrivende,hvis det ikke er muligt for statenat kræve udgifterne tilbagebetalt.Omkostningerne anslås at villekunne beløbe sig til mellem 0,2og 2,4 mio. kr. pr. produktgrup-pe, afhængigt af produktet, dergribes ind overfor.IngenIngenIngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil kapitel 1Formål og anvendelsesområdeKapitel 1 i den gældende lov indeholder en beskrivelse af lovens anvendelsesområde. Det foreslås, at der ikapitel 1 også indsættes en formålsbestemmelse.Til § 1Det foreslås som noget nyt, at der indsættes en formålsbestemmelse. For at skabe en mere enkel og entydiglov foreslås en række omstruktureringer i loven. Dette har bevirket, at beskrivelsen af, hvad formålet medloven er, nemlig at der kun stilles sikre produkter til rådighed for forbrugerne, ikke fremgår så tidligt i for-slaget som i den gældende lov.Ved at indsætte en formålsbestemmelse sættes der fokus på, at alle de handlinger, der foretages inden forlovens rammer, skal ses på baggrund af det overordnede formål, at produkter skal være så sikre, at forbru-gerne ikke kommer til skade som følge af kontakten med et produkt.Nogle af de vigtigste redskaber, myndighederne kan benytte sig af, når de skal holde øje med, at produk-terne lever op til lovens krav, er kontrol og markedsovervågning. Dette er årsagen til, at formålsbestemmel-sen også angiver det som lovens formål, at der skabes de rammer, der er nødvendige, for at myndighedernekan foretage en effektiv kontrol, herunder tilrettelægge markedsovervågningsprogrammer ud fra målet om attilvejebringe et sikkert marked.Til § 2Den gældende lov om produktsikkerhed omfatter ifølge § 1, stk. 1, produkter og tjenesteydelser, der hartilknytning til et produkt. Produktbegrebet er videre, end hvad der normalt forstås ved et produkt, idet råva-rer, naturprodukter og fast ejendom, bortset fra grunden, samt bestanddele og tilbehør til den faste ejendomogså er omfattet, jf. lovens § 3. Produktsikkerhedsdirektivet omfatter derimod alene forbrugerprodukter,således som det fremgår af artikel 2, litra a.Det foreslås med § 2, at lovens anvendelsesområde ændres, således at det bringes i overensstemmelse medproduktsikkerhedsdirektivets artikel 2, litra a. Et produkt er således omfattet af forslaget, når det er bestemtfor forbrugerne, eller når det under rimeligt forudsigelige betingelser kan forventes anvendt af forbrugerne,selv om det ikke er bestemt for dem, når det tilbydes eller stilles til rådighed som led i en handelsvirksom-hed. Det er i den forbindelse uden betydning, om det sker mod vederlag eller vederlagsfrit.Bestemmelsen har som udgangspunkt været brugt til at gribe ind over for produkter, der henvender sig tilforbrugere. Det gælder uanset, at loven i dag finder anvendelse på alle produkter med undtagelse af produk-ter, der udveksles mellem private, og produkter der udelukkende fremstilles eller udføres til brug for produk-tionen i en erhvervsvirksomhed.Loven har således reelt ikke været brugt til at regulere produkter, der er brugt af professionelle. Præciserin-gen af, at loven finder anvendelse på forbrugerprodukter, ændrer således ikke noget i forhold til den måde,reglerne er administreret på hidtil.Da forslaget alene omhandler produkter, der udveksles som led i en handelsvirksomhed, undtages produk-ter, der handles mellem private, dermed også umiddelbart som følge af lovens afgrænsning. Der er såledesikke behov for en særlig undtagelse svarende til den gældende lovs § 1, stk. 3, 1. led.Det foreslås, at tjenesteydelser, der har tilknytning til et produkt, ikke længere omfattes af loven. Bestem-melserne om tjenesteydelser har endnu ikke været anvendt til at gribe ind over for farlige tjenesteydelser,uanset at loven siden 1994 har hjemlet sådanne indgreb. Det ændrede anvendelsesområde er således ikkeudtryk for, at den måde, reglerne administreres på, ændres, men er nærmere et udtryk for regelsanering.

Lovens indgrebsbeføjelser er i højere grad møntet på produkter end på tjenesteydelser med tilknytning til etprodukt. Tjenesteydelser har i sagens natur en anden karakter end fysiske produkter. De sikkerhedsmæssigeaspekter ved tjenesteydelser bør derfor håndteres på en anden måde end sikkerheden ved fysiske produkter.Det samme er tilfældet med indgreb over for en tjenesteyder, der ofte vil have andre og langt mere alvorligekonsekvenser for den enkelte, end indgrebet over for et farligt produkt. I yderste konsekvens kan et indgrebover for en tjenesteyder således betyde, at den pågældende forhindres i at udøve sit erhverv. Sådanne indgrebbør foretages med største forsigtighed og bør derudover baseres på flere elementer end spørgsmålet om ydel-sens farlighed. Hvis et produkt, der er leveret i tilknytning til en tjenesteydelse, vurderes at være farligt, vilproduktet fortsat være omfattet af loven. Der vil således kunne gribes ind over for farlige produkter, der an-vendes af tjenesteyderen, på samme måde, som hvis produktet var anvendt direkte af forbrugeren.Hvis der skulle vise sig at opstå et behov for at regulere tjenesteydelser, der ikke allerede er reguleret vedlov, som eksempelvis autorisationsordninger for el-installatører og vvs-installatører, bør der foretages enkonkret vurdering af, om behovet er så stort, at der bør udarbejdes nærmere regler på området. Der bør i gi-vet fald også tages stilling til, hvordan og i hvilket regi dette bør ske.Efter forslaget defineres produktbegrebet ikke specifikt som i den gældende § 3, hvorfor råvarer og natur-produkter heller ikke nævnes i lovens bestemmelser. Uanset at loven siden den trådte i kraft, har indeholdtråvarer og naturprodukter i produktdefinitionen, har den ikke været brugt til at gribe ind over for fx farligtler, sten, bær eller rødder. Dette skyldes formentlig, at sådanne varer i vid udstrækning er reguleret i særlov-givningen, som det fx er tilfældet i fødevare- og miljølovgivningen, og at disse giver de fornødne redskabertil at gribe ind, hvis der bringes farlige produkter af denne karakter i omsætning.Med den foreslåede afgrænsning af lovens anvendelsesområde vil de råvarer og naturprodukter, der er-hverves og anvendes af forbrugere, være omfattet af loven, mens råvarer, der ikke anvendes af forbrugerne,ikke er omfattet.Heller ikke bestemmelserne om fast ejendom har været anvendt til at gribe ind over for farlige situationer,der er opstået i tilknytning til fast ejendom. Fast ejendom og dele af fast ejendom er reguleret i byggevaredi-rektivet og den danske implementering heraf samt i byggeloven. Disse regler vurderes at være tilstrækkeligetil at sikre, at der kan gribes ind over for farlige produkter, der relaterer sig til fast ejendom. Det ændredeanvendelsesområde er således på dette punkt udtryk for regelsanering.I forslaget anvendes formuleringen: ”Loven finder anvendelse på ethvert produkt, når det er bestemt forforbrugere, eller når det under rimeligt forudsigelige betingelser kan forventes anvendt af forbrugerne”. Påden måde sikres det, at produkter, der i udgangspunktet var tilsigtet anvendt af og henvendt til professionelle,men som reelt også anvendes af forbrugere, vil blive omfattet af produktsikkerhedsloven og dermed kravetom, at produktet skal være sikkert.Denne migration af produkter fra kategorien ”professionelt produkt” til ”forbrugerprodukt” forekommer ihøjere og højere grad. Særligt med udbredelsen af internettet vil produkter, som tidligere kun blev solgt tilprofessionelle, kunne udbydes langt bredere ved markedsføring på nettet. Også produkter, der efter at haveudtjent en tid som ”professionelt” produkt, sælges til forbrugerne, vil blive omfattet, hvis det må anses forrimeligt forudsigeligt, at dette vil ske.Det må bero på en konkret vurdering, om produkter, som ikke åbenlyst er forbrugerprodukter, alligevel kanbetragtes som sådanne, og dermed omfattes af reglerne i produktsikkerhedsloven. Ved vurderingen af om deter tilfældet, kan fx inddrages elementer som salgsstedet (en gros eller detailsalg), markedsføringen (henven-der den sig til private eller professionelle), prisen (meget dyre produkter kan, afhængigt af deres karakter oganvendelighed i øvrigt, pege på, at der i udgangspunktet er sigtet mod professionel anvendelse), holdbarhe-den (professionel anvendelse kræver ofte stærkere materialer end forbrugerprodukter, der ikke udsættes forsamme påvirkning og slid) og karakteren af den eventuelt ledsagende brugsvejledning (hvordan er karakterenaf denne, henvender den sig til fagfolk med særligt indforståede termer, eller er der tale om en brugsvejled-ning, der i højere grad er møntet på forbrugere uden særlige faglig indsigt og ordforråd).Det foreslåedestk. 2viderefører den gældende lovs § 1, stk. 4, som gennemfører produktsikkerhedsdirekti-vets artikel 2, litra a, 2. afsnit. Efter bestemmelsen kan antikviteter og brugte produkter, der skal sættes istand eller repareres, inden de sælges, undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis der skriftligt underrettes

herom. Brugte produkter, der ikke forudsætter istandsættelse, er således omfattet af produktsikkerhedslovenpå samme måde som nye produkter.Det foreslås, at bestemmelsen i forhold til den gældende lov ændres, så det ikke er et krav, at underretnin-gen sker skriftligt, men blot at der sker underretning. Dette skyldes, at et krav om underretning vurderes atvære tilstrækkeligt til at sikre, at forbrugerne får den nødvendige information om et produkt, der skal sættes istand, før det anvendes.Hvis sælgeren ikke kan bevise, at vedkommende har underrettet forbrugeren om, at produktet er defekt ogforudsætter istandsættelse, vil produktet blive omfattet af produktsikkerhedsloven.Til § 3Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 1, stk. 5-6, der beskriver forholdet til anden regu-lering af de sikkerhedsmæssige aspekter ved produkter. Der er alene foretaget sproglige og henvisningsmæs-sige tilpasninger.Til kapitel 2DefinitionerKapitlet indeholder som den gældende lovs kapitel 2 de begreber, det er relevant at definere. I forhold tilden gældende lovs kapitel 2 er det almindelige sikkerhedskrav udskilt til et kapitel for sig, da bestemmelser,der indeholder krav til produkters sikkerhed, af strukturelle årsager ikke bør placeres i definitionskapitlet.I modsætning til den gældende lov foreslås begrebet ”produkt” ikke defineret. Det skyldes, at det væsent-ligste fokus i den foreslåede lov er forbrugerne. Hvis et produkt uanset dets karakter er henvendt til forbru-gerne, vil det således være omfattet, og derfor tjener produktdefinitionen ikke længere noget formål.Til § 4I den gældende produktsikkerhedslov er et ”sikkert produkt” defineret i § 6. Efter bestemmelsen er et pro-dukt sikkert, når det ikke indebærer sundheds- og sikkerhedsfare for personer eller ejendom. Bestemmelsenindeholder ikke en specifik beskrivelse af de forhold, der skal inddrages ved vurderingen af, om produktet ersikkert, herunder om de risici, et produkt kan medføre, kan betegnes som acceptable. Dette har fået Europa-Kommissionen til at bemærke, at produktsikkerhedsdirektivet ikke er implementeret fuldstændigt, for så vidtangår definitionen af et sikkert produkt i direktivets artikel 2, litra b.Den foreslåede bestemmelse er i udgangspunktet en fortsættelse af den gældende lovs § 6. Bestemmelsener dog begrænset således, at det alene er forbrugere, der beskyttes. Dermed omfattes ejendom, herunder løs-øre og dyr, ikke længere af beskyttelsesområdet. Dette fører til, at produktsikkerhedslovens bestemmelserikke kan anvendes til at gribe ind over for produkter, der kan forårsage skade på ejendom. Det bemærkes, athvis et produkt foruden at forårsage skade på ejendom, herunder løsøre og dyr, også kan forårsage skade påforbrugere ved håndtering af produktet, vil det fortsat være omfattet af lovens bestemmelser.Dyr betragtes i anden dansk lovgivning som genstande og nyder som udgangspunkt ikke samme beskyttel-se som mennesker.Heller ikke de hensyn, der tages ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning, vil være de samme, som de hen-syn, der vil skulle tages til mennesker. Dyreværnsloven indeholder regler om dyrs velfærd, der skal sikre, atdyrene, når de holdes af mennesker, behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe. Dyreværnsloven indeholder mulighed for, at justitsministeren kanfastsætte nærmere regler om behandling og beskyttelse af dyr, herunder regler om produkter, der anvendes iforhold til dyr.Da hensynene er væsentligt forskellige, og da dyrenes sikkerhed og sundhed bedst varetages i det regi, derer møntet direkte på dyrene, nemlig dyreværnslovens regi, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at opretholdedyr som et led i definitionen af, hvem et sikkert produkt skal beskytte. Det samme er tilfældet med løsøre-genstande, hvor det økonomiske hensyn, der kan være at tage til den, der får en genstand ødelagt som følge

af et farligt produkt, vil kunne varetages med produktansvarsreglerne. Det vurderes derfor ikke nødvendigt atopretholde en beskyttelse af løsøregenstande af hensyn til disses sikkerhed og sundhed.Med henblik på at sikre fuldstændig gennemførelse af direktivets artikel 2, litra b, er den foreslåede be-stemmelse udvidet, for så vidt angår en nærmere beskrivelse af de elementer, der kan tillægges vægt vedvurderingen af, om en risiko må anses for acceptabel. En risiko er acceptabel, når den er forenelig med pro-duktets anvendelse og tager hensyn til et højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sikkerhed og sundhed.Som led i vurderingen skal der blandt andet ses på produktets egenskaber. En kniv skal således være skarpfor at fungere efter hensigten, uanset den dermed også er farlig. Det vil imidlertid blive betragtet som enacceptabel risiko, da kniven ellers ikke vil kunne fungere efter hensigten.Hvis et produkt, når det anvendes i forbindelse med et andet produkt, kan blive farligt, fx sko, der ved kon-takt med et tæppe i visse situationer frembringer statisk elektricitet vil dette være en acceptabel risiko. Påtrods af den statiske elektricitet, vil produkterne blive betragtet som sikre.En risiko kan også være acceptabel, hvis det er muligt at advare på tilstrækkelig måde mod den anvendelse,der gør, at produktet bliver farligt.Ved vurderingen af, om en risiko er acceptabel, må også indgå, hvilken kategori af personer produktet erbestemt for. Eksempelvis må en sut eller tandbørste være konstrueret på en måde, så det ikke volder skade,når det kommer i hænderne på små børn, mens en erfaren hobbymekaniker kan anvende potentielt farligeprodukter, så længe de er forsynet med de nødvendige beskyttelsesanordninger, herunder at der oplyses omrisikoen.Forslaget omfatter også udviklingsskader, dvs. skader, der skyldes egenskaber ved produktet, der på grundaf utilstrækkelig teknisk og videnskabelig viden ikke var kendt på det tidspunkt, hvor markedsføringen fandtsted. Produktet skal løbende undergå undersøgelser, som beskrevet i forslagets § 15, med henblik på, at pro-ducenten kan gribe ind i tide, hvis dette skulle blive nødvendigt.Til § 5Den foreslåede § 5 er ny i forhold til den gældende produktsikkerhedslov, hvor et ”farligt produkt” ikke erdefineret specifikt. Bestemmelsen implementerer produktsikkerhedsdirektivets artikel 2, litra c, der definereret farligt produkt.Det foreslås istk. 1,at vurderingen af, om et produkt indebærer en fare, skal ske i lyset af definitionen afet sikkert produkt, som beskrevet i lovforslagets § 4. Der skal dog også tages hensyn til, om produktet eranvendt forkert eller atypisk eller sammen med et andet produkt, der kan resultere i uventede følger. Det kansom udgangspunkt ikke gøre et produkt usikkert og dermed farligt, at der kan opstå skader som følge af brugi strid med de forskrifter, der følger med produktet. Ofte vil faren ved et produkt være af en sådan karakter,at det hurtigt kan konstateres, at der er tale om en uacceptabel risiko og dermed et farligt produkt.Som det fremgår afstk. 2,skal sikkerheden vurderes ud fra produktet, som det fremtræder, og ikke som detkunne fremtræde, hvis der var brugt flere ressourcer i forbindelse med produktionen, herunder at en mereomhyggelig forarbejdning var gennemført. Et produkt er altså ikke farligt, blot fordi et andet tilsvarende pro-dukt er mere sikkert. Først når man generelt kan forvente, at den pågældende sikkerhedsforanstaltning eralmindeligt forekommende ved den type produkter, kan det forhold, at en sådan foranstaltning mangler, an-ses som en sikkerhedsrisiko ved produktet.Til § 6Der foreslås i § 6 en ny bestemmelse, der implementerer direktivets artikel 2, litra d, der definerer en alvor-lig risiko. I den gældende produktsikkerhedslov er ”alvorlig risiko” ikke defineret, hvilket har fået Europa-Kommissionen til at bemærke, at der ikke er overensstemmelse med direktivet.Ved alvorlig risiko forstås, at den situation, et farligt produkt har resulteret i, nødvendiggør, at myndighe-derne griber ind omgående. Hvis der er en alvorlig risiko ved et produkt, vil det således ikke være muligt formyndigheden at afvente producentens eventuelle frivillige foranstaltninger.

Der vil typisk være tale om situationer, hvor det farlige produkt er kommet til myndighedernes kundskabpå baggrund af en skade, der er opstået. Afhængigt af skadens karakter, antallet af skader og eventuelt andreaspekter, vil myndigheden hurtigt skulle tage stilling til, om der er tale om en alvorlig risiko.Hvis der er tale om alvorlig risiko, får dette endvidere betydning for indberetningen til RAPEX, jf. forsla-gets § 40, hvortil der henvises.Til § 7I den gældende lov er begrebet ”at bringe i omsætning” ikke defineret i selve loven, men beskrevet i be-mærkningerne til § 1, stk. 1. Ved ”at bringe i omsætning” forstås, at et produkt gøres tilgængeligt på marke-det ved at blive bragt til den virksomhed eller person, der distribuerer produktet i Fællesskabet. I den danskeoversættelse af produktsikkerhedsdirektivets artikel 1, stk. 1, anvendes begrebet ”markedsførte” produkter. Iden engelske udgave er begrebet ”placed on the market” anvendt. Dette begreb svarer til det begreb, der eranvendt i forordning nr. 765/2008 om akkreditering og markedsovervågning.I den danske oversættelse af forordningen anvendes begrebet ”bringe i omsætning”. Forordningens beskri-velse af, hvad der ligger i ordet ”bringe i omsætning,” er ”den første tilgængeliggørelse af et produkt på Fæl-lesskabets marked”. Ved tilgængeliggørelse forstås enhver levering af et produkt med henblik på distributi-on, forbrug eller anvendelse på Fællesskabets marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden veder-lag.Da forordningens beskrivelse ligger tæt op ad forståelsen af begrebet i den gældende lov, foreslås det, atbegrebet ”bringe i omsætning” bibeholdes og defineres i lovens definitionskapitel i overensstemmelse medden forståelse af begrebet, der er anvendt i forordningen.Den foreslåede bestemmelse er formuleret således, at et produkt er bragt i omsætning, når det første ganggøres tilgængeligt på Fællesskabets marked, uanset om det sker ved levering af produktet med henblik pådistribution, herunder levering fra et tredjeland, eller direkte til forbrug ved levering på salgsstedet. Et pro-dukt kan således godt være gjort tilgængeligt på markedet, hvis det fx er leveret med henblik på salg til for-brugerne, og der måske er gjort reklame for produktet, uanset det endnu ikke er muligt for forbrugerne atkøbe produktet. Hvis producenten har leveret produktet til distributøren med henblik på distribution ellerforbrug, vil produktet således være bragt i omsætning, hvilket betyder, at produktet skal være sikkert.Det er alene producenten, der kan bringe et produkt i omsætning. Når producenten leverer produktet til detnæste led i afsætningskæden, vil selve handlingen ”leveringen af produktet” føre til, at produktet for førstegang gøres tilgængeligt på fællesskabets marked, det vil sige, at det bringes i omsætning.Al senere levering vil således vedrøre et produkt, der er bragt i omsætning.Til § 8I den gældende lovs § 4 er begrebet producent defineret. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 2,litra e, og beskriver den kreds af personer, som i sidste instans har det endelige ansvar for, at der kun mar-kedsføres sikre produkter.Lovforslagets § 8 er i vid udstrækning en videreførelse heraf. Dog får ændringen af lovens anvendelsesom-råde den konsekvens, at beskrivelsen af producenten ikke indeholder en bestemmelse om den, der bringer enråvarer eller et naturprodukt i omsætning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.Det foreslås, at definitionen af begrebet producent i højere lægger sig op ad direktivets definition.Efter forslaget er producenten først og fremmest den, der fysisk fremstiller et produkt eller et delprodukt.Omfattet er derfor enhver, som har deltaget i fremstillingsprocessen, uanset om der er tale om et industrielteller et håndværksmæssigt fremstillet produkt eller om et produkt, der er sat i stand. Endvidere omfattes den,der, selv om vedkommende ikke har fremstillet produktet ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kende-tegn på et produkt, udgiver sig for at være dets fabrikant.Det kan formentlig i visse situationer give anledning til tvivl, hvem der kan anses for at være producent irelation til et istandsat produkt. Her er det afgørende, hvornår faren ved produktet er opstået. Hvis der ek-

sempelvis er tale om en risiko ved et produkt, der er opstået i forbindelse med fremstillingen, må fabrikantenbetragtes som ”producent” efter denne risiko. Er der derimod tale om en risiko, der først er opstået i forbin-delse med istandsættelsen, og fabrikanten derfor ikke har haft nogen indflydelse på faren, må den, der haristandsat produktet, betragtes som producent.Fabrikantens repræsentant, hvis fabrikanten ikke har sit forretningssted i et andet EU-land, vil også væreomfattet af producentbegrebet.Hvis producenten ikke er etableret i EU, anses importøren som producent.Desuden vil den, der kan påvirke de sikkerhedsmæssige egenskaber ved et produkt være at betragte somproducent. Det gælder fx, hvis den pågældende installerer et produkt i et privat hjem eller udskifter en reser-vedel i et installeret produkt.Til § 9Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 5, der gennemfører direktivets artikel 2, litra f.Bestemmelsen definerer distributøren som enhver erhvervsdrivende i afsætningskæden, hvis virksomhedikke påvirker produktets sikkerhedsmæssige egenskaber.Distributøren skal således være et led i afsætningskæden. Eksempelvis kan en vognmand, der alene trans-porterer et produkt, således ikke betegnes som distributør. Udenfor falder også den, der importerer et produktfra et EU-land til et andet, hvis importen er sket uden henblik på salg eller anden form for afsætning. Ved-kommende skal derudover være en ”erhvervsdrivende”, dvs. en fysisk eller juridisk person, der handler er-hvervsmæssigt.Til § 10Bestemmelsen viderefører med enkelte sproglige tilpasninger den gældende lovs § 7 a, stk. 2, og gennem-fører direktivets artikel 2, litra g, hvor begrebet tilbagekaldelse er defineret. Tilbagekaldelse omfatter foran-staltninger, eksempelvis annoncer i dagblade og på internettet, opslag i butikker, hvor produktet er solgt,kundeskrivelser, meddelelser i radio og på tv samt andre kommunikationsmidler, der skal medvirke til atfjerne de farlige produkter fra forbrugerne. Direktivet pålægger ikke medlemsstaterne at indføre bestemmel-ser om det civilretlige opgør i forbindelse med tilbagekaldelse, jf. præamblens pkt. 19. Dette spørgsmål regu-leres efter de almindelige civilretlige bestemmelser om mangler.Til § 11Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 7 a, stk. 1, og gennemfører direktivets artikel 2,litra h, hvor begrebet tilbagetrækning er defineret. Tilbagetrækning omfatter de foranstaltninger, der sikrer, atforbrugerne fremover ikke vil kunne købe det pågældende produkt. Det kan eksempelvis være fjernelse afprodukter fra salgsstedet. Tilbagetrækning berører derimod ikke produkter, der allerede befinder sig hos for-brugerne. Hvis der træffes foranstaltninger med henblik på at fjerne produkter, der allerede er leveret til for-brugerne, er der tale om en tilbagekaldelse.Til kapitel 3Det almindelige sikkerhedskravDet foreslås, at det almindelige sikkerhedskrav udskilles i et særligt kapitel, og ikke, som i den gældendelov, fremgår af definitionskapitlet.Til § 12Den foreslåede § 12, er en videreførelse af den gældende lovs § 7, som gennemfører direktivets artikel 3,stk. 2 – 4. Der er som følge af, at tjenesteydelser ikke foreslås omfattet af forslaget, foretaget sproglige til-pasninger, der tager højde herfor.Derudover er eneste indholdsmæssige ændringstk. 2, 3. pkt.,hvor det som noget nyt fremgår, at DanskStandard skal offentliggøre listen over referencerne for de nævnte standarder. Tilføjelsen skyldes, at Europa-

Kommissionen har stillet spørgsmål ved, om bestemmelsen er gennemført i tilstrækkeligt omfang i den gæl-dende lov. Dansk Standard er via internationale aftaler forpligtet til at offentliggøre listen over referencerne.Til kapitel 4Producenters og distributørers forpligtelserSom følge af, at forslaget lægger sig tættere op ad produktsikkerhedsdirektivet end den gældende lov, fore-slås det, at de forpligtelser, der påhviler producenterne og distributørerne, samles i ét kapitel. Dette vurderesat give et mere samlet og entydigt billede af, hvem der i henhold til loven pålægges hvilke pligter.Kapitlet indeholder bestemmelser, der svarer til den gældende lovs §§ 8-9 og hjemmelsangivelsen i § 25,stk. 4. Bestemmelserne i kapitlet er udtryk for en gennemførelse af direktivets artikel 3, stk. 1, og artikel 5.Generelt for kapitlet gælder, at tjenesteydelser, som konsekvens af anvendelsesområdets afgrænsning, ikkelængere omfattes.Til § 13Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 8, stk. 1, og gennemfører direktivets artikel 3, stk. 1.Bestemmelsens indhold er, for så vidt angår kravet til produkter uændret, idet der dog er foretaget ensproglig tilpasning som følge af den foreslåede afgrænsning af anvendelsesområdet.Til § 14Den gældende § 9, stk. 1, gennemfører direktivets artikel 5, stk. 1, 1. og 2. afsnit, og handler om producen-ternes forpligtelse til at oplyse om risici for fare, og om hvordan denne kan forebygges.Den foreslåede bestemmelse er i udgangspunktet en videreførelse af den gældende lovs § 9, stk. 1. Dog erordlyden ændret, så den i højere grad lægger sig op ad direktivets formuleringer og således, at tjenesteydelserikke længere omfattes.Formålet med bestemmelsen er, at producenten er forpligtet til at give forbrugerne de oplysninger, der ernødvendige, for at forbrugerne kan vurdere en eventuel risiko, og derved undgå at den opstår. Hvis et pro-dukt er produceret af materialer, der har en sådan karakter, at holdbarheden og dermed også den forventedesikkerhed ved produktet er begrænset, uden at det nødvendigvis kan konstateres af den almindelige forbru-ger, og uden at det forudsætter anden end sædvanlig brug, bør der oplyses om det. Som eksempler på hvor-dan oplysningerne kan gives, kan nævnes advarselsmærkning, brugsanvisning, installationsvejledning oglignende.Det er ikke afgørende, hvordan informationen gives. Det kan være i form af mærkning på produktet, ved-lagt brugsanvisning og sikkerhedsinformation, information på salgsstedet eller på anden måde. Det er der-imod afgørende, at informationen gives på en efter forholdene hensigtsmæssig måde, herunder sådan at for-brugerne lægger mærke til informationerne. Det er også afgørende, at kravet iagttages, uanset om produkteterhverves mod betaling, eller om det leveres eller stilles til rådighed gratis. Kravet om sikkerhedsinformationgælder således også for produkter, som fx udleveres i reklameøjemed. Det sprog, der anvendes, bør i stave-måde ikke adskille sig væsentligt fra dansk.Til § 15Det foreslåedestk. 1er sammen med forslagets § 16 en videreførelse af den gældende lovs § 9, stk. 2. Be-stemmelsen er udtryk for en gennemførelse af direktivets artikel 5, stk. 1, 3. afsnit, litra a, og 4. afsnit, litra b.Den gældende bestemmelse handler om de pligter, producenterne har til at træffe de forholdsregler, der ernødvendige for at undgå, at farlige produkter bringes i omsætning. Dog er der ikke i bestemmelsen angivetmuligheden for, at den erhvervsdrivende kan føre et register over klager, således som angivet i direktivet.Bestemmelsen er nyaffattet for at medvirke til at gøre loven til et mere anvendeligt instrument. Som detogså er tilfældet med den gældende bestemmelse, angiver forslaget eksempler på, hvilke redskaber produ-centerne kan benytte sig af, når de skal gøre sig bekendt med de risici, der kan være ved et produkt. Der er

således ikke tale om en udtømmende opregning, ligesom der ikke er tale om redskaber, som myndighedernekan stille krav om, at producenterne tager i anvendelse.Udtagning af stikprøver vil medvirke til løbende at give producenterne et indtryk af sikkerheden ved pro-dukterne. Producenternes stikprøveudtagning vil ved at bibringe producenterne øget viden skabe grundlagfor mere sikre produkter til gavn for producenterne selv, forbrugerne og samfundet. Behandling af klager ogeventuelt etablering af et klageregister er producenternes metode til at indsamle relevant viden om et givetprodukt. Derved skaber producenten det bedste grundlag for at kunne gribe ind på en hensigtsmæssig måde,hvis der opstår fare ved et produkt.Et klageregister vil endvidere kunne fungere som en vidensbank for producenten. Det skal blandt andetmedvirke til at tilføre produktionsprocessen en række relevante oplysninger til gavn for den fremtidige pro-duktion.Ved at underrette distributørerne om klagernes karakter skabes et bedre grundlag for, at distributørerne kanefterleve de forpligtelser, loven fastsætter for dem.Ved klageregister i produktsikkerhedslovens forstand forstås et register, der alene indeholder oplysningerom og beskriver udviklingen i de risici, der er ved det konkrete produkt. Der er således ikke behov for oplys-ninger om, hvem der har været udsat for et farligt produkt, hvorimod det godt kan være relevant, om denpågældende er barn eller voksen, kraftig eller spinkel, da sådanne oplysninger kan være med til at tegne etbillede af, hvorfor eller hvornår produktet er farligt. Hvis virksomheden foretager en registrering af personli-ge data, skal den imidlertid være opmærksom på, at kravene i den til enhver tid gældende lovgivning omregistrering af personoplysninger overholdes, herunder fx persondatalovens §§ 28 og 29.Det foreslås istk. 2,at der indsættes en bestemmelse, der svarer til den gældende lovs § 9, stk. 3 og 4. Be-stemmelsen retter sig mod de producenter, som ikke er producenter i traditionel forstand. Det vil sige, at deikke har produceret produktet, men fungerer som fabrikantens repræsentanter i Danmark, eller eventuelt erimportører. Disse skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at spore det forrige afsætningsled fordermed nemt og så lidt byrdefuldt som muligt at kunne gribe ind over for farlige produkter.Det er ikke et krav i medfør af forslaget, at producenten opbevarer oplysninger om, hvem et produkt ersolgt til. Der kan dog være anden lovgivning, der stiller krav om, at producenten opbevarer sådan informati-on. Det kan også være, at producenten af anden årsag, uanset om det er et krav eller en hensigtsmæssig for-retningsgang, er i besiddelse af informationen. I det omfang det er tilfældet, vil sådanne oplysninger kunneindgå som et redskab i processen med at finde farlige produkter. Det antages, at sådanne oplysninger endvi-dere kan medvirke til at gøre arbejdet med at finde de farlige produkter billigere.Bestemmelsen retter sig således ikke som udgangspunkt mod den danske producent, der reelt har produce-ret produktet. Denne producent kan selvsagt ikke opbevare oplysninger om tidligere afsætningsled. Dog kandet være relevant, at producenten opbevarer oplysninger om råvarer og halvfabrikata, der er indgået i pro-duktionen. I forbindelse med fx tilbagekaldelse vil muligheden for specifikt at udpege de produkter, hvor detfarlige halvfabrikata er indgået, gøre det nemmere at spore produkterne. Dermed vil selve tilbagekaldelses-processen omfatte så få produkter som muligt med færrest mulige omkostninger til følge.Til § 16Den gældende § 9, stk. 5 og 6, indeholder en delvis gennemførelse af direktivets artikel 5, stk. 1, 3. afsnit,litra b. Bestemmelsen beskriver de forpligtelser, producenter og distributører har til fx at tilbagekalde et far-ligt produkt, hvis det ikke har været tilstrækkeligt at oplyse eller advare om potentielle risici ved produktet.Forslagetsstk. 1er en videreførelse og udbygning af den gældende lovs § 9, stk. 5 og 6, og sikrer en fuld-stændig gennemførelse af direktivets artikel 5, stk. 1, 3. afsnit, litra b.Udgangspunktet er, at producenten er forpligtet til at iværksætte de tiltag, der er nødvendige for at undgå,at et produkt udgør en fare. Ved vurderingen af hvad der er nødvendigt, skal produktets egenskaber og for-ventede levetid og den konkrete risiko, produktet frembyder, indgå. Producenten vil således ikke være for-pligtet til straks at iværksætte tilbagekaldelse af et produkt, hvis de risici, produktet frembyder, fx kan fore-bygges ved effektiv advarsel af forbrugerne.

Bestemmelsen omhandler de produkter, der har udviklet sig til at være farlige. Det kan være fordi, det fxhar vist sig, at de materialer, der er indgået i produktionen ikke har været så holdbare, som forudsat. I sådan-ne situationer vil producenterne skulle advare om den opståede fare, og hvis ikke det er tilstrækkeligt, ogsåsikre, at produkterne enten tilbagetrækkes eller tilbagekaldes fra markedet.Hvis der derimod er tale om produkter, som producenterne ved, kan være farlige hvis de fx anvendes udover en vis, af producenterne angivet tid, finder forslagets § 14 anvendelse.Forslagetsstk. 2er en videreførelse af den gældende lovs § 9, stk. 2, 2. pkt., 1. led, hvorefter der fx kanstilles krav om mærkning på produkt eller emballage. Bestemmelsen er en gennemførelse af direktivets arti-kel 5, stk. 1, 4. afsnit, litra a. Det foreslås, at producenten, hvor det vurderes at være nødvendigt og hen-sigtsmæssigt for effektivt at kunne advare forbrugerne, eller for at kunne foretage en effektiv tilbagekaldelseeller tilbagetrækning af produktet, kan foretage mærkning af produktet, således at producentens navn ogkontaktdata samt relevant produktinformation fremgår af produktet. Hvis det således er muligt for producen-ten på anden måde end ved mærkning fx at sikre en effektiv tilbagekaldelse, vil dette være tilstrækkeligt,hvorfor mærkning på produkterne ikke er nødvendig.Det er således ikke et krav, at de nævnte oplysninger fremgår. I langt de fleste tilfælde vil mærkning afproduktet i sidste ende kunne føre til, at omkostningerne ved en tilbagekaldelse fra forbrugerne kan begræn-ses, fordi det gør det nemt for producenten at adskille det ene parti fra det andet. Det gælder også ved tilba-getrækning fra markedet, når mængden af farlige produkter i flere tilfælde vil kunne begrænses til et parti.Det foreslås istk. 3,at foranstaltningerne kan træffes på frivillig basis, på anmodning fra myndighederneeller på baggrund af et udstedt påbud. Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 5, stk. 1,5. afsnit, der ikke er gennemført udtrykkeligt i den gældende lov.Den foreslåede angivelse af rækkefølgen er udtryk for, at der som udgangspunkt skal levnes producenternemulighed for selv at foretage det fornødne, før myndigheden iværksætter de nødvendige tiltag. I det omfangmyndigheden vurderer, at det ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning ikke er muligt at afvente eventuelletiltag fra producentens side, vil myndigheden straks kunne iværksætte det fornødne. Producenten såvel sommyndighederne skal overveje, om den foranstaltning, man ønsker at anvende, er proportional med det, mantilsigter at opnå. Tilbagekaldelse er således sidste udvej, når andre forholdsregler ikke er tilstrækkelige til atforebygge risici. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af myndighedernes kontrol i forslagets kapitel 5.Det bemærkes, at de forpligtelser, der pålægges producenten, finder anvendelse uanset handelsformen. Deter således ikke afgørende, om salg af produktet er sket i en fysisk butik, via internettet eller på anden måde.Til § 17Bestemmelsen er til dels en videreførelse af de bestemmelser, den gældende lovs §§ 8 og 9 indeholder omde foranstaltninger, der skal træffes over for et farligt produkt. De forpligtelser, der fremgår af loven, påhvi-ler henholdsvis producenter, distributører og enhver. De er således ikke møntet specifikt på distributørerne.Produktsikkerhedsdirektivets artikel 5, stk. 2, indeholder specifikke pligter, der retter sig mod distributører-ne.For at skabe en mere entydig lov foreslås det som i direktivet, at der særskilt redegøres for de forpligtelser,der påhviler distributørerne, ligesom de forpligtelser, der påhviler producenterne, er skilt ud i §§ 13 - 16.Som i de gældende regler lægges der i forslagetsstk. 1vægt på, at distributørerne forholder sig aktivt tilden information, de eventuelt måtte få fra producenterne på baggrund af den viden, der indsamles om klagervedrørende et produkt jf. forslagets § 15, stk. 1, nr. 3.En distributør vil efter omstændighederne være forpligtet til at vurdere, om salg af et produkt bør stoppeseller eventuelt ledsages af særlig information. Det vil være tilfældet, hvis distributøren er blevet gjort op-mærksom på, at et produkt kan forårsage skade, hvis det fx anvendes på en særlig måde, og det ikke erusandsynligt, at flere forbrugere vil anvende produktet på denne måde.De forpligtelser, der pålægges distributøren, finder anvendelse uanset handelsformen, på samme måde somdet gælder for producenten. Det er således ikke afgørende, om salg af produktet er sket i en fysisk butik, viainternettet eller på anden måde.

Stk. 2er en videreførelse af de pligter, der efter den gældende lovs § 9, stk. 2 og 3, pålægges distributører-ne. I overensstemmelse med de gældende regler foreslås det, at distributørerne skal deltage i overvågningenaf produkterne ved fx at videregive oplysninger om risici ved produkterne og ved at opbevare og viderefor-midle den dokumentation, der er nødvendig for at spore produkternes oprindelse.Kravet om videregivelse af oplysninger om risici ved produkterne er særligt relevant, hvor distributøren fxi kraft af sin kontakt med forbrugerne bliver orienteret om opståede skader. I sådanne tilfælde skal distributø-rerne medvirke til at formidle disse oplysninger videre til såvel producenten som myndighederne.Som et vigtigt led i muligheden for at spore de farlige produkter skal distributøren endvidere opbevare ogvidereformidle den dokumentation, der er nødvendig for at spore produkterne gennem tidligere afsæt-ningsled. Dokumentationen skal gøre det muligt at finde frem til producenten. Hvis producenten er importør,er den pågældende i medfør af forslagets § 15, stk. 2, forpligtet til at opbevare dokumentation, der gør detmuligt også at finde den, importøren har købt produktet hos.De oplysninger, der skal opbevares, er fx navn og adresse på tidligere afsætningsled, uanset om det er enproducent, importør eller distributør. Hvis distributøren er i besiddelse af oplysninger om vare- eller serie-nummer eller andre relevante produktoplysninger, der gør det muligt at identificere produkt og producent, vildisse også skulle opbevares. Formålet er, at det skal være så nemt og så hurtigt som muligt at spore farligeprodukter til gensidig gavn for både producenter, distributører, forbrugere og myndigheder.Fristen på 5 år, som angivet i forslagets § 17, stk. 3, er en videreførelse af kravet i den gældende lovs § 9,stk. 4.Til § 18Efter den gældende § 9, stk. 6, skal producenter og distributører underrette kontrolmyndigheden, hvis defår eller burde få kendskab til, at et produkt udgør en risiko for forbrugerne. Bestemmelsen er en delvis gen-nemførelse af direktivets artikel 5, stk. 3.Det foreslåedestk. 1er en videreførelse af den gældende lovs § 9, stk. 6. For i fuld udstrækning at efter-komme direktivets artikel 5, stk. 3, foreslås det, at der istk. 2indsættes en hjemmel til, at ministeren kanfastsætte nærmere regler om indholdet af de oplysninger, som producenter og distributører skal give kon-trolmyndigheden. Kravene til oplysningerne skal i grove træk følge produktsikkerhedsdirektivets bilag 1,som indeholder en oversigt over de oplysninger, som producenter og distributører skal give kontrolmyndig-heden, når der er tale om alvorlig risiko ved et produkt. Oplysningerne skal blandt andet gøre det muligt præ-cist at identificere det pågældende produkt eller produktparti, og skal til det formål indeholde en beskrivelseaf den risiko, som produktet frembyder, samt oplysninger, der kan være nyttige ved sporingen af produktet.Reglerne skal endvidere fastsætte krav om, at der skal oplyses om de foranstaltninger, der er truffet for atforhindre risici i at opstå.Til § 19Der er i den gældende lov en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet mel-lem producenter, distributører og kontrolmyndigheder. Bestemmelsen fremgår af lovens § 25, stk. 4, og gen-nemfører produktsikkerhedsdirektivets artikel 5, stk. 4.Som noget nyt foreslås det istk. 1,at forpligtelsen til at samarbejde fremgår udtrykkeligt af loven. Dermedgøres det tydeligt, at en væsentlig forudsætning for loven er, at der sker et samarbejde mellem de relevanteparter. Samtidig sikres en fuldstændig gennemførelse af direktivets artikel 5, stk. 4.Forslagetsstk. 2er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 25, stk. 4. Hjemlen har endnu ikkeværet udmøntet i en bekendtgørelse, og der er i bemærkningerne til den gældende bestemmelse lagt op til, atbemyndigelsen skal anvendes restriktivt, og at der kun fastsættes strengt nødvendige regler for samarbejdet.Det vil dog være relevant i sådanne regler at fastsætte den sædvanlige samarbejdsprocedure for dermed atskabe et ensartet afsæt for samarbejdet til gavn for både producenter, distributører og kontrolmyndigheder.

Til kapitel 5MarkedsovervågningI den gældende lov findes kontrolmyndighedernes indgrebsbeføjelser i kapitel 4 om markedskontrol. Be-stemmelserne i kapitlet tager højde for såvel produkter som tjenesteydelser og beskriver myndighedernesmuligheder for at gribe ind, både før og efter et produkt er bragt i omsætning. Bestemmelserne implemente-rer direktivets artikel 8.Under hensyn til ønsket om en mere entydig struktur er beskrivelsen af indgrebsmulighederne udformet påen måde, der i højere grad svarer til direktivets. De beføjelser, kontrolmyndighederne får i medfør af forsla-get, gøres gradvist mere indgribende i takt med, hvor alvorlig en risiko der vurderes at være ved produktet.Som en udløber af ønsket om en mere klar struktur er visse af bestemmelserne i den gældende lovs kapitel6 om lovens administration endvidere flyttet til kapitel 5 om markedsovervågning.Generelt for kapitlet gælder, at tjenesteydelser som konsekvens af anvendelsesområdets afgrænsning ikkelængere omfattes.Til § 20Beskrivelsen af kontrolmyndigheden, og de forpligtelser myndighederne har, er omfattet af den gældendelovs §§ 10, stk. 1, og 17, stk. 1. Bestemmelserne gennemfører produktsikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 1.Som følge af at lovens struktur i langt højere grad end hidtil følger direktivets, vil også beskrivelsen afkontrolmyndighedens overordnede pligter blive samlet i én bestemmelse. Indholdsmæssigt adskiller forsla-gets § 20 sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser. Bestemmelsensstk. 1angiver således, at kon-trolmyndigheden skal føre kontrol med, at produkter er sikre. Kontrol kan alene ske i forhold til færdigt for-arbejdede produkter, uanset om disse er bragt i omsætning eller ej. Vurderingen af produkternes sikkerhedrelaterer sig til det almindelige sikkerhedskrav, således som det er beskrevet i forslagets § 12.Det foreslås præciseret istk. 2,at kontrolmyndigheden skal kunne gribe ind med den hurtighed, risikoensalvor tilsiger. Dette sker allerede i praksis i dag, uden at det fremgår udtrykkeligt af loven. Bestemmelsen ersåledes udtryk for en kodificering af den bestående retstilstand.På samme måde som i den gældende § 10, stk. 2, skal kontrolmyndigheden tage behørigt hensyn til forsig-tighedsprincippet, når den træffer foranstaltninger over for erhvervsdrivende, eksempelvis i forbindelse medet påbud om tilbagekaldelse af et produkt. Forsigtighedsprincippet er hverken defineret nærmere i direktivet,i traktaten eller i dansk ret i øvrigt, men er nævnt i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskabartikel 174, stk. 2, som en del af grundlaget for EU’s miljøpolitik.Anvendelsen af forsigtighedsprincippet er relevant i de tilfælde, hvor der foreligger videnskabelig usikker-hed omkring de mulige følger af anvendelsen af et produkt på eksempelvis menneskers sundhed. Der kansåledes være usikkerhed omkring, hvorvidt en given skade på menneskers sundhed vil indtræde og sandsyn-ligheden for det. Hvis det alligevel besluttes at foretage et indgreb mod produktet i denne situation, kan for-sigtighedsprincippet siges at være bragt i anvendelse. Forsigtighedsprincippet må ikke forveksles med denrisikovurdering, der foretages, hvor der er fuld videnskabelig klarhed omkring et produkts evne til at forvol-de skade og sandsynligheden for, at denne indtræffer. Her kan myndigheden vurdere, at risikoen ved et pro-dukt er så uacceptabel, at der skal foretages et indgreb, også selv om produktet ikke forvolder skade ved en-hver anvendelse. Indgrebet er i dette tilfælde ikke udtryk for anvendelse af forsigtighedsprincippet, fordi derer fuld videnskabelig klarhed omkring årsagssammenhængene.Som noget nyt foreslås istk. 3,at kontrolmyndigheden i forbindelse med der foretages kontrol med, at pro-dukter er sikre også kan føre kontrol med, om produkterne uretmæssigt er påsat CE-mærket. Mærket må ikkesættes på produkter, der er omfattet af produktsikkerhedsloven. Kun hvis produkterne er omfattet af andensærlovgivning, hvor CE-mærkning er påkrævet, og produktsikkerhedsloven anvendes fordi særlovgivningenfx ikke indeholder alle de relevante indgrebsbeføjelser, vil mærket lovligt kunne anvendes på produkter, derer omfattet af produktsikkerhedsloven.

Til § 21Den gældende lovs § 17, stk. 2, 1. pkt., indeholder bestemmelsen om, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der va-retager opgaven som kontrolmyndighed efter produktsikkerhedsloven. Forpligtelsen for medlemsstaterne tilat udpege kontrolmyndigheder fremgår af produktsikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 2.På baggrund af ønsket om en mere hensigtsmæssig struktur i loven foreslås det, at bestemmelsen om hvem,der varetager rollen som kontrolmyndighed efter produktsikkerhedsloven, flyttes til kapitel 5 om markeds-overvågning. Bestemmelsen om hvem, der varetager rollen som koordinerende myndighed, placeres i kapitel7 om lovens administration, og der foreslås dermed en opsplitning af den gældende § 17, stk. 2. Forslaget erderudover ikke udtryk for en indholdsmæssig ændring.Sikkerhedsstyrelsen varetager således alene rollen som kontrolmyndighed i det omfang, andet ikke følgeraf forslagets § 22.Til § 22Der er i den gældende § 18 fastsat regler for fordelingen af kompetencen mellem forskellige relevante pro-duktsikkerhedsmyndigheder, således som der er lagt op til i direktivets artikel 6, stk. 3.Bestemmelsen videreføres med forslagets § 22. Af det foreslåedestk. 1fremgår det, at den relevante kon-trolmyndighed efter produktsikkerhedsloven er den myndighed, der er kontrolmyndighed i henhold til sær-lovgivningen. Bestemmelsen åbner mulighed for, at myndigheder, der er underlagt andre ressortministerier,kan anvende lovforslagets bestemmelser. Der er således tale om en opsamlingslov. Det vil sige, at den bådefinder anvendelse i forhold til produkter, der ikke er reguleret andre steder, og i forhold til produkter, der erreguleret i særlovgivning, men kun for så vidt angår visse specifikke risici.Den sidste situation kan føre til, at ikke alle de risici, der kan være ved produktet, er reguleret i særlovgiv-ningen. Hvis særlovgivning regulerer elsikkerheden ved et produkt, men ikke regulerer andre sikkerheds-mæssige aspekter som fx skarpe kanter eller smådele, vil produktsikkerhedsloven kunne anvendes af denkontrolmyndighed, der er kompetent efter særloven, til at gribe ind over for de risici, der ikke er reguleret isærloven, men som alligevel gør produkterne farlige.En anden situation, hvor kontrolmyndigheden efter en særlov kan anvende produktsikkerhedsloven, er,hvor særlovgivningen ikke indeholder tilstrækkelige kontrol- og indgrebsbeføjelser. Det kan fx være, hvissærlovgivningen fastsætter krav til sikkerheden ved et produkt, men reglerne ikke indeholder beføjelser til fxat udtage produkter til kontrol eller hjemler til at sanktionere overtrædelser.I sådanne tilfælde kan den pågældende kontrolmyndighed fx udstede påbud om tilbagetrækning og af-hjælpning i en konkret sag i medfør af produktsikkerhedsloven, selvom myndigheden ikke har beføjelser tildet i den relevante særlovgivning.Hvis et produkt ikke er omfattet af særlovgivningen, men det alligevel må anses for at have en sådan nærsammenhæng med de produkter, der er omfattet heraf, vil den myndighed, der er ansvarlig i medfør af sær-lovgivningen, være den, der er nærmest til at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved produktet. Da pro-duktet imidlertid ikke er reguleret i særlovgivningen, vil myndigheden skulle anvende produktsikkerhedslo-vens bestemmelser i alle henseender.Bestemmelsen hjemler endvidere, at lovens indgrebsbeføjelser mv. kan indpasses i det administrative hie-rarki, som særlovsmyndigheden er en del af. Det sker ved bemyndigelsen til, at andre ressortministre vedbekendtgørelse kan fastsætte regler om sagsbehandling, der afviger fra produktsikkerhedslovens regler. Detkan fx være bestemmelser om klageadgang.Bestemmelsen berører ikke kontrolmyndighedernes mulighed for efter egen lovgivning at fastsætte materi-elle krav til produkterne herunder om indretning, mærkning mv.Forslagetsstk. 2er en videreførelse af den gældende § 18, stk. 2. Det er væsentligt, at der fortsat er mulig-hed for at overføre kompetence efter loven til et andet ressortministerium. I det omfang et produkt ikkeumiddelbart hører under et bestemt ministeriums ressort, vil det således være Økonomi- og Erhvervsministe-riet, ved Sikkerhedsstyrelsen, der vil være kontrolmyndigheden. Såfremt det imidlertid ligger meget langt fra

Sikkerhedsstyrelsens specialviden, men i øvrigt har nær sammenhæng med den specialviden, der er tilgænge-lig i et andet ministerium, vil det være nærliggende at overføre kompetence til det relevante ministerium forat sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Det er en forudsætning for kompetenceoverførslen, atden sker på baggrund af en forhandling mellem de relevante ministre.Til § 23Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 20, der gennemfører direktivets artikel 18. For såvidt angår bestemmelsen om afskæring af klageadgang og mulighederne for domstolsprøvelse henvises tilforslagets § 41.Til § 24Den gældende lov indeholder i § 21 en hjemmel til, at kontrolmyndighederne kan kræve at få meddelt deoplysninger, der skønnes nødvendige for myndighedens virksomhed. I § 22 er der endvidere hjemmel til atudtage stikprøver. Bestemmelserne gennemfører direktivets artikel 8, stk. 1, litra a, pkt. i.- iii.Indholdet videreføres som udgangspunkt i en samlet bestemmelse i forslagets § 24. Bestemmelsen inde-holder istk. 1en beskrivelse af de beføjelser, kontrolmyndigheden kan benytte sig af i forhold til ethvertprodukt. Det er således ikke en forudsætning, at produktet er farligt. Det er hensigten med bestemmelsen, atkontrolmyndigheden i videst muligt omfang udfører kontrollen i samarbejde med erhvervslivet og på en så-dan måde, at der uden at svække kontrollens effektivitet tages størst muligt hensyn til de erhvervsdrivende.Bestemmelsen skal for det første sikre, at kontrolmyndigheden kan foretage den fornødne vurdering af, omet produkt overhovedet er omfattet af lovens anvendelsesområde, eller om det eventuelt omfattes af særlov-givning. For det andet skal den give myndighederne mulighed for at vurdere, om et produkt er sikkert.Myndigheden kan kræve de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at foretage vurderingen pået tilstrækkeligt oplyst grundlag. Der vil som regel være sammenhæng mellem oplysningerne og dokumen-terne. Dog vil det kunne forekomme, at oplysninger af relevant karakter ikke er udskrevet på papir, men fxalene findes elektronisk. Sådanne oplysninger vil være omfattet af bestemmelsen på samme måde som deci-derede dokumenter, hvilket fremgår af det foreslåedestk. 2.Med bestemmelsen indføres som noget nyt en udtrykkelig hjemmel til, at myndigheden kan føre kontrol påbaggrund af relevant dokumentation. Dokumentationen kan fremsendes fra enten producenten eller distribu-tøren, og fremsendelsen kan ske i form af brev, pakke, elektronisk eller på anden relevant måde, således somdet fremgår af forslagets stk. 2.Karakteren af den dokumentation der kan kræves, vil variere fra produkt til produkt. De oplysninger, myn-dighederne vil kunne kræve, skal være relevante for det, kontrollen skal belyse, og være let tilgængelige forvirksomheden. Der er således ikke tale om, at myndighederne kan kræve, at virksomhederne foretager nyetest, som efterfølgende dokumenteres over for myndighederne.Derudover giver bestemmelsen hjemmel til at udtage produkter med henblik på test af produktets sikker-hedsmæssige aspekter. Dette er en forudsætning for, at kontrolmyndighederne kan leve op til direktivets kravom, at der skal føres kontrol med, at produkter, der er bragt i omsætning, er sikre. Udtagningen af stikprøverkan umiddelbart ske fra offentligt tilgængelige lokaler, mens udtagning af stikprøver fra ikke offentligt til-gængelige lokaler kræver særskilt hjemmel. Der henvises til forslagets § 25 med tilhørende bemærkninger.Foruden at fungere som redskaber i forbindelse med, at kontrolmyndigheden er blevet opmærksom på etkonkret farligt produkt, er beføjelserne også et vigtigt element i udøvelsen af markedsovervågningen, sombeskrevet i forslagets § 34.Istk. 3foreslås en hjemmel til, at ministeren kan bemyndige andre end kontrolmyndigheden til at udtageprøveeksemplarer af produkter eller bestanddele heraf uden betaling og at foretage relevante og nødvendigeundersøgelser af produktet. Bestemmelsen sikrer, at kontrolmyndigheden kan tilrettelægge sin kontrolindsatsså hensigtsmæssigt som muligt. I det omfang det fx vurderes, at ressourceanvendelsen kan optimeres ved atlade en privat virksomhed udtage prøverne eller ved at indgå i et samarbejde med en anden myndighed, giver

bestemmelsen således mulighed herfor. Den private virksomhed vil i den forbindelse skulle undergives myn-dighedernes kontrol.Den foreslåedestk. 4sikrer, at oplysninger vedrørende virksomhedernes kvalitetsstyringssystemer og kon-trolsystemer, der er indhentet i forbindelse med kontrollen af produkter, ikke omfattes af offentlighedslovensbestemmelser. Det er i den forbindelse uden betydning, om det er myndigheden eller en anden efter bemyn-digelse, der har indhentet oplysningerne. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 21, stk. 2.Bestemmelsen skal skabe det bedste grundlag for, at virksomhederne, som også angivet i forslagetsstk. 5,stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for myndighedernes kontrol, uden at de behøver at frygte, at debliver gjort til genstand for aktindsigt. De oplysninger, myndighederne i den forbindelse kommer i besiddel-se af, er ofte følsomme og af stor økonomisk og konkurrencemæssig betydning for den enkelte virksomhed.Det er derfor af afgørende vigtighed, at der er den fornødne fortrolighed omkring oplysninger, som kræverdet. Såfremt myndighederne ikke sikrer denne fortrolighed, vil den samarbejdsånd, der er lagt op til medlovforslaget, få svære betingelser.Bestemmelsen skal også ses i lyset af forslagets § 36, stk. 2. Af denne bestemmelse fremgår, at myndighe-derne skal sikre, at der ikke viderebringes oplysninger, der er indsamlet i medfør af de foreslåede regler, nårdisse må betragtes som forretningshemmeligheder, og når det ikke er nødvendigt for at beskytte forbrugernessikkerhed og sundhed.

Til § 25Efter den gældende lovs § 22, stk. 1, kan kontrolmyndigheden udtage stikprøver af et produkt. Selve ud-tagningen kan ske fra ikke offentligt tilgængelige lokaler uden retskendelse, hvis der er en formodet risikofor, at produktet kan indebære en fare for forbrugernes sundhed og sikkerhed. Politiet kan yde bistand i for-nødent omfang.Efter produktsikkerhedsdirektivets artikel 8, stk. 1, litra a, nr. i), skal myndighederne kunne foretage egne-de produktsikkerhedsundersøgelser af passende omfang indtil sidste trin af produktets anvendelse eller for-brug, også selvom det er markedsført som et sikkert produkt. Det fremgår ikke af direktivet, om myndighe-den skal kunne få adgang til ikke offentligt tilgængelige lokaler for der at udtage stikprøverne.De kontrolaktiviteter, der i dag foregår i produktsikkerhedslovens regi, er hovedsageligt risikobaserede.Kontrollen foretages primært som fysisk kontrol. Kontrollen foregår enten i butikslokalerne hos detailleddeteller i ikke offentligt tilgængelige lokaler hos producenten, importøren eller detailleddet, hvis der er en for-modet risiko for, at der er produkter, der kan frembyde fare.Den gældende bestemmelse giver dog kun i begrænset omfang mulighed for at udføre kontrol i ikke offent-ligt tilgængelige lokaler, hvis kontrollen er et led i et markedsovervågningsprogram. Det skyldes, at mar-kedsovervågningsprogrammer ikke udelukkende tager afsæt i konkrete farlige produkter. De udarbejdes der-imod på baggrund af en række elementer, der tilsammen peger på, at en given produktkategori bør underka-stes kontrol. Det sker sædvanligvis uden, at der for de enkelte produkter er en konkret formodning for, at deer farlige, men dog således at kontrollen vurderes at være nødvendig for at sikre et højt beskyttelsesniveau.Efter forordningen om akkreditering og markedsovervågning, som også finder anvendelse i forhold til pro-dukter, der er omfattet af produktsikkerhedsdirektivet, skal der i passende omfang foretages kontrol medprodukter. Det følger også af forordningen, at kontrolmyndighederne skal have adgang til de erhvervsdriven-des lokaler og til at udtage stikprøver af produkter, når det er nødvendigt og begrundet. Derudover forudsæt-ter forordningen, at der sker en højere grad af samarbejde på tværs af myndigheder og landegrænser.Forordningen forholder sig ikke til de regler, de enkelte medlemsstater eventuelt måtte have om boligensukrænkelighed. Da forordningen imidlertid ikke er begrænset til at gælde kontrol i offentligt tilgængeligelokaler, men handler om adgang til erhvervslokaler i det hele taget, må bestemmelsen forstås således, atmyndighederne skal kunne få adgang til alle dele af erhvervslokalerne, hvor det er nødvendigt og begrundetfor at føre en effektiv kontrol, uanset om det kræver retskendelse eller ej.Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen udformes således, at kontrolmyndigheden kan opnå adgangtil ikke offentligt tilgængelige lokaler for at føre kontrol, hvis det skønnes nødvendigt. I modsætning til for-

ordningens ordlyd foreslås det, at kun kravet ”nødvendigt” angives i bestemmelsen. Det skyldes, at adgan-gen, uanset om det fremgår af bestemmelsen eller ej, kun vil kunne opnås uden retskendelse, hvis det er be-grundet. Heri ligger også et krav om, at adgangsmuligheden kun skal benyttes, hvor den må anses for propor-tional ifølge det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.I modsætning til den gældende bestemmelse forudsætter forslaget ikke, at der er en formodning for, at etprodukt kan udgøre en fare, før myndigheden kan få adgang for at føre kontrol.Den foreslåede ændring bevirker, at der sker en begrænset udvidelse af bestemmelsen i forhold til denrækkevidde, den gældende bestemmelse om adgang uden retskendelse har. Konkret betyder det, at kontrol-myndighederne, hvis det skønnes nødvendigt for at føre en effektiv kontrol, kan udtage stikprøver af produk-ter fra ikke offentligt tilgængelige lagerlokaler mv., uden der på forhånd er en konkret formodning om, atprodukterne er farlige. Det gælder både i relation til gennemførelsen af markedsovervågningsprogrammer ogi relation til kontrol med produkter, der ikke er omfattet af et markedsovervågningsprogram.Om det er nødvendigt at udtage produkterne fra ikke offentligt tilgængelige lokaler beror blandt andet på,om kontrolmyndigheden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af markedet, hvis der kun udtagesprodukter fra offentligt tilgængelige lokaler. Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at skaffeprodukterne på anden måde, om det er nødvendigt, at myndigheden selv kan udvælge de produkter, der øn-skes udtaget til stikprøvekontrol, eller om det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventu-elt fremsender et produkt. Det indgår også i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig, om det ud-valg, myndigheden har i det offentligt tilgængelige lokale, er tilstrækkeligt, eller om det vurderes at udgøreen så lille andel af de produkter, den pågældende erhvervsdrivende er i besiddelse af, at der ikke vil være taleom repræsentative stikprøveeksemplarer. Endelig indgår det i vurderingen, hvordan kontrollen udføres mesteffektivt.Hvis det ud fra en samlet betragtning af blandt andet ovenstående elementer vurderes, at det vil være nød-vendigt at udtage produkter fra ikke offentligt tilgængelige lokaler til test, vil myndigheden således kunneanvende bestemmelsen. Hvis det derimod ikke skønnes at være nødvendigt, herunder proportionalt med detmyndigheden vil opnå ved at få adgang til de pågældende lokaler, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes.Myndigheden er så henvist til at udtage stikprøveeksemplarer fra lokaler, der er offentligt tilgængelige, ellertil at bede om at få tilsendt produkterne.I forhold til internetbutikker, butikker, der sælger via postordre og lignende beror vurderingen på, hvor vig-tigt det er, at det er myndigheden selv, der udvælger det produkt, der ønskes testet. Denne mulighed forelig-ger kun, hvis myndigheden kan få adgang til de ikke offentligt tilgængelige lokaler. Hvis det ikke vurderes atvære nødvendigt, at myndighederne selv udvælger produkterne, vil de kunne bede om, at der tilsendes eteksemplar af et eller flere eksemplarer af et givet produkt til myndigheden.Såfremt internetbutikken drives fra privatboligen, vil adgang dog alene kunne ske til de dele af boligen, deranvendes til erhvervsformål. Der vil således ikke være adgang til stuen, hvis produkter, der sælges via eninternetvirksomhed, alene befinder sig i et kontor eller et anneks.Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 2.Til § 26Den gældende lovs § 11 omfatter de situationer, hvor der kan gribes ind overfor produkter, der endnu ikkeer bragt i omsætning. Produktsikkerhedsdirektivet indeholder ikke bestemmelser, der fastsætter retningslinjerfor tiden før et produkt markedsføres, eller bringes i omsætning, som det er oversat til i den gældende pro-duktsikkerhedslov.Det foreslås, at der opretholdes mulighed for at forbyde, at farlige produkter bringes i omsætning. Det skalsamtidig kunne påbydes at destruere produkterne, hvis det er nødvendigt.Bestemmelsen tager særligt sigte på de situationer, hvor SKAT i forbindelse med kontrol af produkter derkommer ind i Danmark fra lande uden for EU, bliver opmærksom på et produkt, der umiddelbart kan fore-komme farligt.

Ifølge artikel 27 i forordningen om akkreditering og markedsovervågning kan toldmyndighederne suspen-dere frigivelse af et produkt, hvis det fx formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sikkerhed ellersundhed, ikke er ledsaget af lovmæssig dokumentation eller uretmæssigt er påført CE-mærket. Hvis frigivel-se af et produkt er blevet suspenderet af toldmyndighederne, skal frigivelse ifølge forordningens § 28 ske,hvis ikke toldmyndighederne inden 3 arbejdsdage efter suspensionen har modtaget en meddelelse om, atkontrolmyndighederne har truffet foranstaltninger overfor produktet.I den forbindelse vil myndighederne kunne have behov for at forbyde, at farlige produkter bringes i om-sætning.Muligheden for at påbyde destruktion skal, som det også gælder foranstaltningerne efter forslagets § 27,anvendes med særlig omtanke. For nærmere beskrivelse henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 27.Til § 27Der er i den gældende lovs §§ 11-13 fastsat bestemmelser om kontrolmyndighedens muligheder for at ud-stede påbud og forbud om afhjælpning af forhold, der gør et produkt farligt, om tilbagekaldelse og tilbage-trækning samt om destruktion af et farligt produkt. Bestemmelserne omhandler både produkter, der ikke erbragt i omsætning, og produkter, der er bragt i omsætning. Der er endvidere hjemmel til at fastsætte nærmereregler om forbud mod forhandling af konkrete produkter, hvis dette skønnes nødvendigt. Bestemmelsernegennemfører produktsikkerhedsdirektivets artikel 8, stk. 1, litra f, idet Europa-Kommissionen dog har stilletspørgsmål ved, om artikel 8, stk. 1, litra f, punkt ii, er implementeret i dansk ret. Punkt ii indeholder be-stemmelsen om, at myndighederne, hvis det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt, sammen med producenterog distributører kan sørge for, at de nødvendige forholdsregler træffes.Den foreslåede bestemmelse omhandler alene den situation, hvor det er konstateret, at et produkt er farligt,og hvor de tiltag producenten og distributøren har foretaget i medfør af forslagets §§ 14-17 ikke er tilstræk-kelige til at imødegå faren. Myndigheden kan derfor være nødt til at gribe ind med et påbud. Et produkt kangodt være farligt, og indgreb påkrævet, uanset det lever op til det almindelige sikkerhedskrav i forslagets §12.Forslagetsstk. 1beskriver de foranstaltninger, myndigheden kan benytte sig af, når der gribes ind overforet farligt produkt, der er bragt i omsætning. Som bestemmelsen er formuleret, kan påbuddet ikke alene rettesig mod den, der har bragt produktet i omsætning. Også senere led i afsætningskæden vil kunne mødes medet påbud i medfør af bestemmelsen, hvis det er relevant.Under hensyn til ønsket om at føre en målrettet og effektiv kontrol og i den forbindelse at genere erhvervs-livet så lidt som muligt, vil påbud og forbud i medfør af bestemmelsen som hovedregel blive udstedt til pro-ducenten.Bestemmelsen er formuleret så de mindst indgribende foranstaltninger nævnes først, mens de mest indgri-bende nævnes til sidst. I overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip bør der ikkebruges en mere indgribende foranstaltning end nødvendigt for at opnå formålet.Uanset produktet er farligt, vil det således i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at advare behørigt om de risi-ci, der er ved produktet, som angivet i forslagetsstk. 1, nr. 1.Sådanne advarsler kan fx udformes som anført ibemærkningerne til § 29. I forbindelse med vurderingen af hvilken foranstaltning, der skal anvendes, vil deneffekt, der forventes at kunne opnås, skulle afvejes i forhold til de til omkostninger, der vil være ved fx atkalde produktet tilbage fra forbrugerne. Hvis relevant advarselsinformation er tilstrækkelig til at forhindreskader, i hvad der må anses for et rimeligt omfang, når man også har taget de mulige skaders alvorlighed ibetragtning, vil den foranstaltning skulle anvendes frem for fx tilbagekaldelse.Det vil være relevant at kræve afhjælpning, som anført i forslagetsstk. 1, nr. 2,i situationer, hvor et pro-dukt eventuelt ved forbrugerens egen udskiftning af bolt og skrue vil opnå den fornødne sikkerhed, som an-givet i forslagets § 12. I sådanne situationer vil virksomheden ofte kunne tilbyde sine kunder, at de kan frem-sende kontaktdata, hvorefter de vil modtage de nødvendige reservedele.

Som anført i forslagetsstk. 1, nr. 3,er det også muligt at påbyde, at produktet trækkes tilbage fra markedet.Det vil sige, at de erhvervsdrivende påbydes at sikre, at de produkter, der er tilgængelige for, men endnu ikkeerhvervet af forbrugerne, skal returneres til producenten.Hvis det er nødvendigt at tilbagekalde et produkt, som angivet i forslagetsstk. 1, nr. 4,kan der ikke fra denerhvervsdrivendes side stilles krav om, at forbrugerne foreviser kvittering eller lignende i den forbindelse.Det vil være tilstrækkeligt, at forbrugeren er i besiddelse af varen. Kun hvor den erhvervsdrivende kan do-kumentere, at den pågældende vare ikke er udbudt af vedkommende, vil denne kunne undlade at tage varentilbage.Reglerne om tilbagekaldelse af produkter har et andet sigte end købelovens regler om forbrugerkøb. Mu-ligheden for i forbindelse med en tilbagekaldelse at gøre et mangelsansvar gældende i medfør af købelovenafhænger således af de konkrete omstændigheder omkring erhvervelsen af produktet.Det vil som oftest fremgå af den information om tilbagekaldelsen, som den erhvervsdrivende udsender el-ler på anden måde giver, om forbrugeren kan forvente omlevering, refundering af købesummen eller andetmed henblik på at afhjælpe manglen ved det farlige produkt.Hvis der er tale om et brugt produkt, vil et påbud om tilbagekaldelse både kunne meddeles den, der oprin-deligt har solgt produktet som nyt, og den, der erhvervsmæssigt har bragt det brugte produkt i omsætning. Etpåbud kan endvidere rettes til enhver anden, der har været et led i afsætningen. Et eksempel på ”enhver an-den,” der har været et led i omsætningen, er fx et auktionshus, der alene formidler et salg, uden at vedkom-mende kan siges at være distributør. Det er uden betydning, om formidlingen sker via internettet eller påanden måde.Påbud om tilbagekaldelse af produkter, som i brugt stand er solgt videre af privatpersoner, kan alene med-deles de erhvervsdrivende, der har udgjort et led i afsætningskæden, da produktet var nyt.Tilbagekaldelsen skal tilrettelægges, så den ikke medfører væsentlige ulemper for indehaveren af det farli-ge produkt. Det vil i praksis ikke være muligt helt at friholde indehaveren af produktet for opgaver i relationtil tilbagekaldelsen.Den sidste og mest indgribende foranstaltning der beskrives i forslagetsstk. 1, nr. 5,er muligheden for atpåbyde destruktion af farlige produkter. Foranstaltningen vil kunne have væsentlige økonomiske konsekven-ser for den, påbuddet rettes imod, og vil derfor kun kunne begrundes, hvor ingen af de øvrige foranstaltnin-ger vurderes at være tilstrækkelige til at forhindre de farlige produkter i at blive tilbudt forbrugerne.Forslagetsstk. 2er tiltænkt de situationer, hvor produktet er bragt i omsætning. Det vil sige, at det er gjorttilgængeligt på Fællesskabets marked, mens det endnu ikke er leveret med henblik på salg eller anden over-dragelse til forbrugerne. Hvis myndigheden er blevet opmærksom på produktet, fx på baggrund af indberet-ninger i det fælleseuropæiske system RAPEX, fra et andet EU-land eller på anden måde, vil salg mv. kunnepåbydes standset med hjemmel i denne bestemmelse. Se nærmere om RAPEX i bemærkningerne til § 40.Forslagetsstk. 3har til hensigt at implementere direktivets artikel 8, stk. 1, litra f, punkt ii, og hjemler såle-des udtrykkeligt muligheden for, at myndigheder og erhvervsdrivende kan samarbejde om relevante indsat-ser, uden at der nødvendigvis udstedes et påbud herom. Der er ikke i den gældende lov en bestemmelse, dermodsvarer direktivets.Hensigten med bestemmelsen er blandt andet, at myndigheden som udgangspunkt ikke behøver at udstedeet påbud over for hver enkelt erhvervsdrivende, der har været et led i omsætningskæden, men at de erhvervs-drivende samarbejder om at opnå det bedste resultat. Heri ligger blandt andet en forventning om, at den pro-ducent, der har fået et påbud, kontakter de relevante distributører og beder dem om i fornødent omfang atmedvirke til, at påbuddet efterkommes. Hvis ikke der samarbejdes om indsatsen på en sådan måde, at derreelt kan ske en forebyggelse af risici, vil myndigheden kunne rette et påbud mod relevante parter i medfør afforslagets stk. 3.Efter forslagetsstk. 4kan kontrolmyndigheden, hvis det er nødvendigt, bestemme, at enhver anden endproducenten eller distributøren skal bidrage til at begrænse og hindre risici i at opstå. Bestemmelsen skalsikre tilstrækkelig gennemførelse af direktivets artikel 8, stk. 4, litra c. Denne bestemmelse angiver, at kra-vene om tilbagetrækning, tilbagekaldelse mv. som udgangspunkt bør rettes mod producenten, dernæst distri-

butøren og i sidste instans enhver anden, hvis det er nødvendigt for at sikre, at der sker det fornødne samar-bejde om, at de produkter, der er bragt i omsætning, er sikre.Bestemmelsen omfatter enhver anden, også selv om denne ikke er en erhvervsdrivende, og selvom ved-kommende ikke kan siges at være en del af afsætningskæden. Et eksempel er en skole, som har fået et stortantal gaver til uddeling blandt børnene. Det er ikke skolen, der har bedt om at få gaverne, men det kan fxvære en forælder, der har formidlet kontakten mellem giveren og modtageren.Hvis det produkt, som skolen deler ud på nogens vegne, viser sig at være farligt, vil skolen, der ikke kanbetragtes som erhvervsdrivende, kunne omfattes af bestemmelsen. Det vil i den forbindelse fx kunne be-stemmes, at skolen ved opslag skal oplyse om de farlige produkter, eleverne har modtaget.Til § 28Den gældende lov indeholder i § 11, stk. 1, nr. 3, en hjemmel til, at kontrolmyndigheden midlertidigt kanforbyde, at et produkt eller et parti heraf, der endnu ikke er bragt i omsætning, tilbydes, leveres eller udstil-les. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 8, stk. 1, litra d., som imidlertid ikke sondrer mellem, omproduktet er bragt i omsætning eller ej.Efter den foreslåede § 28 kan myndigheden på samme måde midlertidigt forbyde, at et produkt leveres,markedsføres, udstilles eller på anden måde gøres tilgængeligt for forbrugerne, hvis produktet vurderes atkunne være farligt. Bestemmelsen giver alene denne mulighed i forhold til produkter, der er bragt i omsæt-ning. Produkter, der endnu ikke er bragt i omsætning, vil skulle behandles i overensstemmelse med frem-gangsmåden i forslagets § 26.Forbuddet kan rettes mod den, der har bragt produktet i omsætning samt senere led i afsætningskæden.Angivelsen af, at forbuddets varighed ikke kan strække sig ud over, hvad der er nødvendigt for at foretagede nævnte undersøgelser, er udtryk for det almindelige proportionalitetsprincip. Det betyder, at de midler,der anvendes, ikke må være mere indgribende end nødvendigt i forhold til det formål, kontrolmyndighedenønsker at opnå.Til § 29Den gældende lovs § 11, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1, indeholder bestemmelser om i hvilke situatio-ner, der skal gives advarsler i forbindelse med et farligt produkt. Bestemmelserne gennemfører direktivetsartikel 8, stk. 1, litra b.Som følge af ønsket om at gøre lovens struktur mere klar og entydig foreslås en bestemmelse, der i højeregrad lægger sig op ad direktivet.Det foreslåedestk. 1omhandler den situation, hvor et produkt viser sig at frembyde farer i særlige situatio-ner. Det kan fx være, når det anvendes på en bestemt måde, eller når det anvendes ud over den forventedelevetid. Bestemmelsen kan anvendes, hvis faren vurderes at kunne imødegås med passende advarsler ellerved fx at foretage relevant tilpasning eller opbevaring af produktet. I disse situationer vil der som udgangs-punkt hverken være hjemmel til eller behov for at kræve mere indgribende foranstaltninger, end bestemmel-sen rummer mulighed for.Passende advarsler kan gives på selve produktet, på indlægssedler eller i brugsanvisninger, på skilte i bu-tikken, der sælger produkterne, eller på anden måde, som myndigheden måtte finde nødvendig for at oplysede forbrugere, der anvender produktet i de særlige situationer, hvor produktet har vist sig at være farlige. Derkan være tale om at angive alderskrav, håndteringsvejledning, oplysninger om materialets holdbarhed ellerrelevante sikkerhedsforanstaltninger, der skal udøves af forbrugeren.Hvis produktet endvidere er særligt farligt for visse kategorier af personer, som beskrevet istk. 2,skal ad-varslen målrettes denne gruppe, og hvis det er nødvendigt, skal advarslen udsendes som en særlig advarsel.Der kan altså i disse situationer være behov for at anvende andre og mere direkte kanaler for meddelelsen afadvarslen.

I begge tilfælde skal advarslen være på dansk. Dette udelukker dog ikke, at advarslen derudover kan angi-ves på andre sprog.Som det fremgår af forslagets § 16, stk. 3, er udgangspunktet, at de relevante foranstaltninger foretages påfrivilligt grundlag. Kontrolmyndighederne bør således kun anvende bestemmelsen, hvis de foranstaltninger,den erhvervsdrivende selv har foretaget, ikke vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdrivendeikke har foretaget nogen foranstaltninger.Påbuddet vil som udgangspunkt blive rettet mod producenten, hvis denne er etableret i Danmark. I det om-fang det ikke er tilfældet, rummer bestemmelsen også mulighed for, at påbuddet kan rettes mod en anden,der har været et led i afsætningskæden, fx distributøren. Det vil således også være muligt at rette et påbudmod andre end den, der første gang har gjort produktet tilgængeligt på Fællesskabets marked.Såfremt påbuddet rettes mod producenten, vil senere led i afsætningskæden kunne påbydes at medvirke til,at påbuddet efterkommes som foreslået i § 27, stk. 4.Til § 30Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 22, stk. 3. Der er alene foretaget mindre sprogli-ge tilpasninger.Til § 31Der foreslås som noget nyt en hjemmel til, at myndigheden kan kræve oplyst, på hvilken måde en foran-staltning efter §§ 26-29 og 35 er udført og effekten heraf. Det er uden betydning, om det er en frivillig elleren påbudt foranstaltning. Bestemmelsen skal sikre, at myndigheden kan kræve de nævnte oplysninger udennødvendigvis at foretage fysisk kontrol. Det vil bero på myndighedens konkrete vurdering, om der er behovfor at kræve sådanne oplysninger. Hvis der er tale om et påbud, vil kravet om oplysningerne sædvanligvisblive stillet som et led i påbuddet, mens der vil blive anmodet særskilt herom, hvis der er tale om en frivilligforanstaltning.Oplysningerne er væsentlige for myndighedens vurdering af, om effekten af det frivillige eller påbudte til-tag har været tilstrækkelig. Det vil sige, om der er advaret i behørigt omfang, om de farlige produkter entener blevet ændret, fjernet fra markedet eller kaldt tilbage fra forbrugerne og eventuelt destrueret, hvis det harværet nødvendigt. I det omfang det i forbindelse med myndighedernes opfølgning viser sig, at foranstaltnin-gerne ikke har været tilstrækkelige, vil der således kunne iværksættes yderligere tiltag med henblik på atsikre, at forbrugerne ikke udsættes for farlige produkter.Til § 32Produktsikkerhedsdirektivet indeholder i artikel 8, stk. 2, 3. sektion, en bestemmelse om, at medlemssta-terne selv skal kunne foretage de foranstaltninger, der er omfattet af lovforslagets §§ 27-29. Bestemmelsen erikke implementeret i den gældende produktsikkerhedslov.Forslaget indeholder istk. 1en bestemmelse om, at myndigheden selv kan foretage det fornødne, hvis deforanstaltninger, de erhvervsdrivende eller andre har foretaget på frivillig basis, ikke har været tilstrækkelige,eller hvis et påbud ikke er efterkommet eller et forbud ikke overholdt. Bestemmelsen kan også anvendes,hvis det ikke er muligt at finde den, et påbud eller forbud skal rettes imod.Kontrolmyndigheden kan benytte sig af de foranstaltninger, der er anført i §§ 27-29 og skal i den forbin-delse foretage samme afvejning, som når den udsteder et påbud eller forbud. Det vil sige, at der skal tagesstilling til, hvilken foranstaltning det er nødvendigt at anvende. Foranstaltningen skal således leve op til kra-vet om, at både kontrol og ressourceanvendelsen skal være effektiv.Forslagetsstk. 2giver hjemmel til, at myndigheden kan kræve de omkostninger, den har afholdt i forbin-delse med varetagelse af opgaver i medfør af stk. 1, refunderet af den, der skulle have afholdt dem. Bestem-melsen er hovedsageligt relevant i de situationer, hvor myndigheden har grebet ind, fordi et påbud ikke erfulgt. Den vil som udgangspunkt ikke have nogen betydning i de situationer, hvor det ikke er muligt at findeden, et påbud eller et forbud skulle have været rettet imod, da det så heller ikke vil være muligt at finde den,

det økonomiske krav ville kunne rettes imod. Hvis vedkommende på et senere tidspunkt dukker op, vil detafhængigt af omstændighederne være muligt at rejse kravet om refusion overfor den pågældende.Til § 33Bestemmelsen er en fortsættelse af den gældende lovs § 13, stk. 1, hvorefter det kan forbydes at forhandleog annoncere med farlige produkter. På grund af lovforslagets struktur kan bekendtgørelse i medfør af be-stemmelsen udstedes med henblik på at forhindre, at noget bringes i omsætning, eller at forhindre salg elleranden tilgængeliggørelse hvis produktet allerede er bragt i omsætning.Bestemmelsen vil fx kunne anvendes, når kontrolmyndigheden vurderer, at der er så mange impliceredeparter i forbindelse med et konkret farligt produkt, at den eneste hensigtsmæssige måde at gribe ind på er vedbekendtgørelse.Bestemmelsen er hidtil kun anvendt i et begrænset omfang, og den forventes også fremover at blive an-vendt i særlige situationer. Det kan fx være, hvis der er tale om et produkt, der kun sælges i Danmark, hvissalget af produktet har været meget omfattende, eller hvis produktet sælges i mange forskelligartede butik-ker, og et indgreb efter forslagets øvrige bestemmelser vil kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer.Det er ikke hensigten, at hjemlen skal anvendes til udstedelse af regler, der implementerer EU-retsakter,herunder kommissionsbeslutninger. Sådanne regler udstedes med hjemmel i forslagets § 37.Til § 34Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser om tilrettelæggelsen af markedsovervågningsprogrammerog strategier. Det ligger dog som en forudsætning for hele loven, at myndigheden foretager markedsover-vågning, herunder på baggrund af strategier om hvordan en sådan markedsovervågning kan foretages mesteffektivt i lyset af, at formålet med loven er, at produkter er sikre.I direktivets artikel 9, stk. 1, er der fastsat en bestemmelse om, at der skal fastsættes strategier for overvåg-ningen af markedet, og at strategierne skal baseres på fx sektorbestemte overvågningsprogrammer for kate-gorier af produkter eller risici samt opfølgning herpå, løbende ajourføring af faglig relevant viden og vurde-ring af om de relevante overvågningsmekanismer er tilstrækkelige og hensigtsmæssige.Umiddelbart vil det i dansk ret være op til myndighederne at tilrettelægge strategien for en sådan markeds-overvågning. Dette er også årsagen til, at bestemmelsen ikke er gennemført direkte som en bestemmelse iloven.I lyset af at forordningen om akkreditering og markedsovervågning sætter langt større fokus på effektivmarkedsovervågning, end der hidtil har været, foreslås med bestemmelsen en præcisering af, at hovedpartenaf myndighedernes kontrol baserer sig på markedsovervågning.Et markedsovervågningsprogram skal være tilrettelagt på en måde, så det medfører en effektiv kontrol medhenblik på et mere sikkert marked. Både tilrettelæggelse og udførelse af et markedsovervågningsprogramkan forudsætte et samarbejde mellem en række myndigheder, der hver især skal foretage kontrol med pro-dukter, der er udvalgt på baggrund af objektive kriterier. Det kan også være en fokuseret indsats, der foreta-ges af en enkelt myndighed, som på tilsvarende måde har udvalgt de produkter, der skal omfattes af mar-kedsovervågningsprogrammet.Kontrolmyndighederne lægger som udgangspunkt objektive kriterier til grund for deres vurdering af, om etprodukt eller en produktserie skal omfattes af et markedsovervågningsprogram. Som eksempler på sådannekriterier kan nævnes antallet af skadesindberetninger og statistikker over forekomne ulykker, der stammer fradet pågældende produkt. Det kan også være det forhold, at der er en begrundet sandsynlighed for, at en typeaf produkter er farlige, eventuelt baseret på erfaringer fra andre EU-lande. Også den situation, hvor et pro-dukt retter sig mod en meget sårbar forbrugergruppe, fx babyer, og hvor der tidligere har været problemermed disse produkter, kan pege på, at de pågældende produkter bør underkastes nærmere undersøgelser.Tilrettelæggelsen af markedsovervågningsprogrammer vil således skulle ske ud fra en vurdering af sum-men af relevante kriterier.

I forbindelse med udarbejdelsen af et markedsovervågningsprogram vil kontrolmyndighederne kunne fåbehov for at anvende hjemlen i § 25 til at få adgang til ikke offentligt tilgængelige lokaler for at sikre, at deprodukter, der udtages til kontrol, er repræsentative stikprøver.Til § 35Der foreslås som noget nyt en bestemmelse, hvorefter den, der er ansvarlig for uretmæssigt at have mærketet produkt med CE-mærket, kan påbydes at fjerne dette. Direktivet omhandler ikke CE-mærkning, og derkræves ikke CE-mærkning af de produkter, der omfattes af produktsikkerhedsloven.I Europa-Parlamentets og Rådets forordning om akkreditering og markedsovervågning mv. fremgår det afartikel 30, stk. 6, at medlemsstaterne skal sikre, at reglerne om CE-mærkning gennemføres korrekt. Med-lemsstaterne skal desuden tage passende skridt i tilfælde af uretmæssig anvendelse af mærkningen og skaldesuden indføre sanktioner i tilfælde af overtrædelser. Sanktionerne kan også omfatte strafferetlige sanktio-ner for alvorlige overtrædelser. Disse sanktioner skal stå i forhold til, hvor alvorlig overtrædelsen er, og skalhave en effektiv præventiv virkning mod uretmæssig anvendelse af CE-mærkning.Bestemmelsen skal give kontrolmyndighederne hjemmel til at kontrollere, om produkterne er uretmæssigtCE-mærket, idet der, hvis det er tilfældet, ikke vil være en særlov, der kan anvendes til at gribe ind over forden uretmæssige mærkning. Der skal således kunne stilles krav om at få mærkningen fjernet eller at kræveen strafferetlig sanktion for overtrædelsen.Der er i forslagets § 42 fastsat straffebestemmelser, der tager sigte på uretmæssig CE-mærkning. Straf kanpålægges både ved overtrædelse af et påbud om at fjerne et CE-mærke og direkte uden påbud, hvis mærk-ningen har haft til hensigt at skaffe økonomisk vinding.Til § 36Produktsikkerhedsdirektivets artikel 16 omhandler myndighedernes videregivelse af oplysninger om farli-ge produkter til forbrugerne. Bestemmelsen er ikke implementeret i den gældende produktsikkerhedslov, idetder dog i dennes § 14 er fastsat regler, der giver myndigheden mulighed for at offentliggøre oplysninger omfaren ved et produkt. Derudover lægger den gældende lov op til, at de bestemmelser, der er i offentlighedslo-ven, er med til at sikre, at offentligheden har mulighed for at få alle relevante oplysninger fra myndigheder-ne. Det gælder også oplysninger om farlige produkter.Da produktsikkerhedsdirektivet imidlertid lægger op til en mere aktiv og udadvendt myndighedsrolle, endder umiddelbart ligger i offentlighedsloven, foreslås det, at direktivets artikel 16 gennemføres i produktsik-kerhedsloven. Det er imidlertid ikke med forslaget afgjort, hvordan offentligheden skal have adgang til op-lysningerne. Om myndigheden således vælger at lægge oplysningerne ud på internettet, oplyse via avisereller andre medier eller noget helt tredje vil afhænge af de konkrete omstændigheder.Bestemmelsen tager umiddelbart sigte på, at myndighederne skal gøre de oplysninger, som er beskrevet ibestemmelsen, tilgængelige for offentligheden. Bestemmelsen er således ikke begrænset på samme mådesom den gældende lovs § 14, der giver myndigheden mulighed for at oplyse om faren ved et produkt, når derer behov for det.Offentliggørelse af oplysninger om et farligt produkt vil tidligst kunne forekomme, når der er konstatereten fare ved produktet. Dette betyder, at der ikke kan ske offentliggørelse før kontrolmyndigheden konkrethar vurderet, at produktet er farligt. Det kræves ikke, at der i øvrigt er foretaget indgreb mod produktet. Kon-trolmyndighedens offentliggørelse vil ofte falde sammen med, at den erhvervsdrivende foretager relevant ognødvendig advarsel om faren eller tilbagetrækker eller tilbagekalder produktet. Kombinationen af myndighe-dens offentliggørelse og den erhvervsdrivendes handlinger vil medvirke til at skabe et mere sikkert marked,fordi der hurtigt kan oplyses om en konkret fare.Efterstk. 1skal offentliggørelsen indeholde informationer, der er egnede til at identificere produktet og ori-entere om faren ved produktet. Den skal endvidere indeholde oplysning om de foranstaltninger, der er truffet,samt om hvordan forbrugerne bør forholde sig. Bestemmelsen giver hjemmel til offentliggørelse af alle nød-vendige oplysninger til identifikation af produktet, herunder billedmateriale og informationer om navn og

adresse på tidligere afsætningsled. Ved offentliggørelsen gives forbrugeren de oplysninger, der gør det mu-ligt at medvirke til en effektiv tilbagekaldelse af produktet efter lovens bestemmelser herom.Efter forslagetsstk. 2påhviler det kontrolmyndigheden at sikre, at de oplysninger, der har væsentlig øko-nomisk betydning for den pågældende virksomhed, og som derfor kan betegnes som forretningshemmelig-heder, ikke viderebringes. I de situationer hvor det er nødvendigt af hensyn til at beskytte forbrugernes sik-kerhed og sundhed, vil oplysningerne dog kunne viderebringes, selv om de indeholder forretningshemmelig-heder. Der vil være tale om helt særegne situationer, hvor de oplysninger, der ikke kan betegnes som forret-ningshemmeligheder, ikke vil være tilstrækkelige til at sikre offentligheden den information, der gør det mu-ligt at undgå, at der opstår fare.Det foreslås istk. 3,at myndigheden i visse situationer kan undlade at offentliggøre oplysninger som angi-vet i forslagets stk. 1. Bestemmelsen giver myndigheden mulighed for at foretage en afvejning, der bådetilgodeser forbrugerne, som skal beskyttes mod farlige produkter, og virksomheden, der ønsker at bibeholdesit gode renommé. Hvis kontrolmyndigheden således er positivt vidende om, at der alene er bragt 2 farligeprodukter i omsætning, og at disse allerede er tilbagekaldt af producenten, samt at producenten også rentfaktisk har modtaget produkterne retur, er der således som udgangspunkt ikke behov for yderligere advarslerog offentliggørelse. Offentliggørelse i sådanne situationer vil alene få den funktion, at virksomheden hængesud for at have produceret et produkt, der er farligt, selv om det ikke længere er tilgængeligt for forbrugerne.Hvis myndigheden imidlertid har grundlag for at antage, at man ikke med den aktuelle tilbagekaldelse harfået fjernet alle eller en tilfredsstillende del af de farlige produkter, vil undladelse af offentliggørelse ikkekunne ske med hjemmel i det foreslåede stk. 3.Til kapitel 6Gennemførelse af EU-retsakterKapitlet indeholder hjemler til gennemførelse af EU-retsakter. Med begrebet EU-retsakter forstås retsakteri bred forstand. Begrebet dækker således også kommissionsbeslutninger, som træffes af Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel 13. Kapitlet indeholder bestemmelser, der svarer til den gæl-dende lovs kapitel 5 samt hjemlen til at udstede retsakter i § 25, stk. 3.Til § 37Efter den gældende lovs §§ 15 og 25, stk. 3, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler til gen-nemførelse af EU-retsakter. Den gældende § 16 indeholder en beskrivelse af det indhold, reglerne kan gives.For at skabe det bedst mulige administrationsgrundlag foreslås det, at bestemmelserne samles til én hjem-mel, og at alle relevante EU-retsakter gennemføres med hjemmel i den samme bestemmelse.De retsakter, der vil kunne gennemføres med hjemmel i bestemmelsen, skal relatere sig til produktområdet.Det foreslås dog ikke, at det som i den gældende lovs § 15 udtrykkeligt angives hvilke retsakter, der kangennemføres i medfør af bestemmelsen. De retsakter, der efter gældende ret er specifik hjemmel til at gen-nemføre i medfør af loven, er Rådets direktiv 88/378/EØF af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af med-lemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj og Rådets direktiv 87/357/EØF af 25. juni 1987 omindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtrædenkan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.Hjemlen istk. 1skal i første omfang anvendes til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/48/EF af 18. juni 2009, om sikkerhedskrav til legetøj. Direktivet erstatter det gældende legetøjsdirektiv.Hvis der derudover skal gennemføres større og meget væsentlige indholdsmæssige ændringer af de retsak-ter, der hjemles i gældende ret, eller hvis der skal ske gennemførelse af helt nye typer af produktdirektiver,som ikke hidtil har været gennemført i dansk ret, vil dette ske ved parlamentarisk behandling i Folketinget.I regler, der gennemføres i medfør af forslagets stk. 1, kan der blandt andet fastsættes bestemmelser omkrav vedrørende fremstilling af visse produkter i overensstemmelse med standarder, krav om typegodkendel-se og mærkning, herunder sporbarhedsmærkning, regler om kontrol og markedsovervågning, herunder be-stemmelser om hvordan adgang til de erhvervsdrivendes lokaler kan forekomme i forbindelse med udøvelse

af kontrolvirksomhed, regler om betaling af gebyr for typegodkendelser og pligt til at afgive relevante oplys-ninger til forbrugere og myndigheder. Der kan også fastsættes regler om betaling af omkostninger forbundetmed myndighedernes kontrol, såfremt det i forbindelse med kontrollen konstateres, at produktet ikke opfyl-der de væsentlige sikkerhedskrav eller ikke er fremstillet i overensstemmelse med standarderne eller en god-kendt prototype, forbud mod fremstilling og udbud af visse nærmere angivne produkter, herunder forbudmod indførsel til Danmark og eksport fra Danmark, bestemmelser om myndighedernes indgrebsbeføjelser,herunder om muligheden for at påbyde advarselsmærkning, tilbagetrækning, tilbagekaldelse, destruktionsamt regler om muligheden for at påbyde tilbagekøb.Efter forslagets § 42 kan der fastsættes regler om straf for overtrædelse af de bestemmelser, der fastsættes imedfør af § 37. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 42.Beskrivelsen af det indhold, reglerne kan gives, er ikke udtømmende.Forslaget hjemler også gennemførelse af kommissionsbeslutninger, der er truffet i medfør af produktsik-kerhedsdirektivets artikel 13. Hvis Europa-Kommissionen konstaterer, at en bestemt produktkategori udgøren risiko for forbrugernes sikkerhed og sundhed i flere medlemsstater, kan den vedtage en beslutning, sompålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at gribe ind over for de pågældende produkter. Det kan fx kræ-ves, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det i forbindelse med sal-get af et produkt angives hvilke særlige forholdsregler, forbrugeren skal iagttage, for at produktet kan ansesfor sikkert.Med bestemmelsen skal det være muligt at gennemføre disse beslutninger i dansk ret inden for 20 dage ef-ter deres vedtagelse.Sædvanlig praksis ved udstedelse af regler i dansk ret er, at der gives offentligheden en vis rimelig frist tilat komme med bemærkninger til de regler, der foreslås. Såfremt der i en kommissionsbeslutning er fastsat enfrist på 20 dage for gennemførelse af beslutningen, vil fristen for at give bemærkninger blive endog ganskekort. Det er i den forbindelse væsentligt, at myndighederne sørger for at give offentligheden de bedste mu-ligheder for at ytre sig på de givne præmisser.Hvis en kontrolmyndighed ikke i almindelighed er bemyndiget til at udstede regler på ministerens vegneinden for det pågældende særlovsområde, vil der, i relation til muligheden for at kunne føre kommissionsbe-slutninger ud i livet inden for en frist på 20 dage, kunne gives den relevante kontrolmyndighed en konkretbemyndigelse til at udstede de nødvendige regler med hjemmel i forslagets stk. 1. Det bør således ikke værebegrænsninger i de kompetencer, en myndighed har fået tilført, der bevirker, at det ikke er muligt at gennem-føre kommissionsbeslutninger inden for den givne frist. De relevante kontrolmyndigheder bør i stedet søgepå forhånd at tage stilling til, hvordan gennemførelse af kommissionsbeslutninger inden for deres særlovs-område kan ske inden for fristen.Det foreslås, at der istk. 2indsættes en hjemmel til, at ministeren kan henlægge sine beføjelser i medfør afregler udstedt med hjemmel i stk. 1 til statslige eller kommunale myndigheder eller private virksomheder.Bestemmelsen er til dels en videreførelse af den gældende lovs § 19 og er blandt andet tiltænkt anvendt irelation til overensstemmelsesvurderinger, der varetages af bemyndigede organer. Den vil også kunne an-vendes til at overføre kompetencer vedrørende kontrolvirksomhed, således som beskrevet under forslagets §24, stk. 3, hvortil der henvises.Muligheden i den gældende § 19 for, at styrelsen kan bemyndige andre til at udstede forbud eller påbud, erikke videreført med denne ordlyd. Muligheden indeholdes i den foreslåede bestemmelse, hvorefter ministe-ren kan henlægge sine beføjelser herunder også beføjelser til at udstede påbud og forbud til de nævnte parter.Den foreslåede bestemmelse istk. 3angiver udtrykkeligt, at forvaltningsloven finder anvendelse, hvis mi-nisteren udnytter hjemlen til at bemyndige andre til at varetage sine opgaver, men at offentlighedsloven kunfinder anvendelse i samme begrænsede omfang, som beskrevet under forslagets § 24, stk. 3, hvortil der hen-vises.

Til kapitel 7Administrative bestemmelser mv.Kapitlet indeholder administrationsbestemmelser, der over for offentligheden angiver, hvilke forpligtelsermyndighederne er underlagt herunder vedrørende samarbejde mellem relevante kontrolmyndigheder, indbe-retninger til RAPEX mv. Kapitlet er væsentligt kortere i forhold til den gældende lovs kapitel 6 om lovensadministration. Det er dog ikke udtryk for, at bestemmelserne ikke længere findes i produktsikkerhedsloven,men for ønsket om en mere klar og enkel lov. De bestemmelser, som mere hensigtsmæssigt hører under ka-pitlet om kontrol og markedsovervågning, er således placeret i forslagets kapitel 6.Til § 38Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 17 a. Der er alene foretaget en sproglig tilpas-ning.Til § 39De foreslåede stykker,1 og 2,er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende lovs §§ 17, stk. 2, 2.led, og 25, stk. 1. Bestemmelserne fastlægger, hvem der er ansvarlig for, at der sker den fornødne koordina-tion mellem de relevante kontrolmyndigheder. Bestemmelsen i § 25, stk. 1, er udmøntet i bekendtgørelse nr.1037 af 8. december 2003 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven.Stykkerne 1 og 2 gennemfører sammen med forslagets § 40 produktsikkerhedsdirektivets artikel 11 og 12,der omhandler medlemsstaternes forpligtelser til at underrette Europa-Kommissionen i tilfælde af, at dertræffes foranstaltninger eller forholdsregler over for farlige produkter.Som led i koordinationsfunktionen har Sikkerhedsstyrelsen blandt andet til opgave at administrere dendanske deltagelse i EU-kommissionens varslingssystem om farlige produkter - RAPEX (Fællesskabssyste-met for hurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter) – også kaldet notifikationssystemet. Systemeter beskrevet nærmere i bemærkningerne til forslagets § 40.Forslagetsstk. 3viderefører den gældende lovs § 25, stk. 2, idet der dog er foretaget enkelte sproglige til-pasninger.Til § 40Den gældende lov indeholder i § 24 bestemmelser om kontrolmyndighedernes pligter i forhold til under-retning af EU-kommissionen om farlige produkter. Bestemmelsen har til formål at gennemføre direktivetsartikler 11 og 12, der omhandler medlemsstaternes forpligtelser til at give underretning i tilfælde af, at dertræffes foranstaltninger eller forholdsregler over for farlige produkter.Som et led i denne myndighedsopgave modtager Sikkerhedsstyrelsen meddelelser (notifikationer) om far-lige produkter fra Europa-kommissionen samt udarbejder og udsender de endelige meddelelser (notifikatio-ner) til Europa-Kommissionen om farlige produkter fundet på det danske marked. Der er dels tale om afgø-relser udarbejdet i Sikkerhedsstyrelsen, dels afgørelser udarbejdet af andre myndigheder, der administrererproduktsikkerhedsloven.Da der er mere end én kontrolmyndighed inden for produktsikkerhedslovens område, foreslås der istk. 1en bestemmelse om, at kontrolmyndigheden, såfremt denne ikke er Sikkerhedsstyrelsen, straks underretterSikkerhedsstyrelsen om påbud og forbud, forholdsregler, henstillinger og frivillige foranstaltninger vedrø-rende produkters sikkerhed truffet i medfør af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller efteranden lov, i det omfang kommissionen skal underrettes efter produktsikkerhedsdirektivet. Sikkerhedsstyrel-sen videresender denne underretning til Kommissionen.Det foreslås således, at bestemmelsen i store træk opretholdes. Da Kommissionen imidlertid har stilletspørgsmål om, hvorvidt direktivets artikler 11 og 12 er gennemført på tilstrækkelig måde, foreslås det, at derindføjes etstk. 2.Bestemmelsen skal sikre fuldstændig gennemførelse af artiklerne 11 og 12, således at dersondres mellem de situationer, hvor et produkt udgør risiko, og de situationer, hvor et produkt udgør en al-vorlig risiko, som defineret i forslagets § 6. Når der er tale om alvorlig risiko, kræver det en meget hurtig

reaktion fra myndighedernes side for at sikre, at der ikke sker unødig skade. Dette præciseres med det fore-slåede stk. 2.Med henblik på at klargøre de forpligtelser kontrolmyndigheden har i medfør af produktsikkerhedsdirekti-vet, foreslås det endvidere istk. 3,at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om an-vendelsen af RAPEX og underretningen af Kommissionen. Regler fastsat i medfør af bestemmelsen skalsærligt indeholde bestemmelser, der nærmere beskriver de procedurer, der er fastsat i produktsikkerhedsdi-rektivets bilag II.Disse regler og retningslinjer indgår allerede i administrationen af området i dag. Hjemlen er således ikkeudtryk for, at kontrolmyndighederne skal ændre den måde, de anvender RAPEX på. Med fastsættelsen afreglerne i en bekendtgørelse gøres det blot mere synligt for andre end de forpligtede myndigheder, hvordanunderretningssystemet fungerer og anvendes.Til kapitel 8Klage og søgsmålKapitlet indeholder forslagets klage og søgsmålsbestemmelse.Til § 41Der er i den gældende lovs § 23 fastsat bestemmelser om klage og søgsmål. Bestemmelsen sikrer gennem-førelse af den gældende artikel 18, stk. 2, i produktsikkerhedsdirektivet, der omhandler muligheden for dom-stolsprøvelse.Den foreslåede bestemmelse er i udgangspunktet en fortsættelse af § 23. Der er dog istk. 2indsat en fristfor at den, der ønsker, at kontrolmyndigheden skal indbringe et påbud eller et forbud for domstolen, skalanmode kontrolmyndigheden herom inden for 3 måneder efter påbuddet eller forbuddet er meddelt. Derud-over foreslås det, at påbud om at fjerne CE-mærker, der er anvendt uretmæssigt, kan indbringes for domsto-lene. Det skyldes, at påbud af denne art vil kunne have store økonomiske konsekvenser for virksomheden.Forslaget søger at imødegå de situationer, hvor en virksomhed af forskellige årsager ønsker at trække ensag i langdrag. Hensynet til blandt andet konkurrerende virksomheder, detailleddets eventuelle regresmulig-heder og myndighedernes ressourceanvendelse bevirker, at en frist for at bede myndigheden om at indbringesagen vil kunne føre til en mere tilfredsstillende proces for alle parter.Fristen på 3 måneder løber fra påbuddet eller forbuddet er meddelt, det vil sige, når det er kommet frem tilmodtageren, eller når det efter normale omstændigheder må antages at være kommet frem. Hvis adressatend. 28. april har modtaget et påbud eller forbud, der er dateret den 27. april, udløber fristen for at anmode kon-trolinstansen om at indbringe sagen for domstolen således den 28. juli, hvis denne er en hverdag.Bestemmelsen berører ikke muligheden for at den, der har fået et påbud eller forbud, uafhængigt af tidsfri-sten, selv kan indbringe afgørelsen for domstolene.Til kapitel 9StrafKapitlet indeholder lovens straffebestemmelser. Bestemmelserne er ikke umiddelbart udtryk for skærpedebestemmelser i forhold til den gældende lovs kapitel 8 om straffebestemmelser, men som det fremgår af be-mærkningerne til § 42, bør straffen fastsættes på en sådan måde, at bestemmelserne får en reel præventiveffekt, hvormed sanktionsbestemmelserne får karakter af en de facto skærpelse.Til § 42Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 27. Udover de muligheder for straf, der ligger iden gældende bestemmelse, foreslås der indført en mulighed for at straffe for uretmæssig anvendelse af CE-mærket.

Det foreslås, at straffen for overtrædelse af produktsikkerhedslovens bestemmelser er bøde, medmindre hø-jere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der henvises her hovedsageligt til straffelovens § 188, stk. 1,nr. 2, og kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, hvor der også er mulighed for at ifalde fængselsstrafi tilfælde af simpel uagtsomhed. Der er således ikke mulighed for at idømme fængselsstraf efter bestemmel-serne i produktsikkerhedsloven, selv når der foreligger skærpede omstændigheder.Da lovforslagets formål er at skabe sikkerhed ved at undgå farlige produkter på markedet, således at risikofor ulykkestilfælde og sundheds- og sygdomsskader forebygges og derved undgås, bør de strafferetlige sank-tioner have en reel præventiv effekt. Bøderne bør derfor stå i et passende forhold til den farlige situation,som overtrædelsen af reglerne har medført. Derudover skal antallet af forekomne skader, gentagen overtræ-delse af reglerne og virksomhedens omsætning kunne tillægges vægt ved udmålingen af straffen.Producenter såvel som distributører skal medvirke til, at sikkerhedskravene overholdes, og at kun sikreprodukter bringes i omsætning. Når der kræves forsæt efter forslagetsstk. 1, nr. 1,skyldes det, at gernings-indholdet i §§ 13, 14 og 17, stk. 1 og 2, er så upræcist, at der kun bør straffes for overtrædelser i de tilfælde,hvor det var klart for den erhvervsdrivende, at bestemmelsen rent faktisk var overtrådt.Det foreslås istk. 1, nr. 2,at den der ved forsæt eller grov uagtsomhed eller ved simpel uagtsomhed gen-tagne gange undlader at efterkomme et påbud eller overtræder et forbud straffes med bøde. Der foreliggergentagne overtrædelser, selv om vedkommende erhvervsdrivendes overtrædelser ikke er identiske, når dedog er ensartede. Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis har udstedt påbud om, at et produkt kun må udby-des, hvis nærmere angivne krav om sikkerhedsemballage er opfyldt, og den erhvervsdrivende på trods her afanvender en anden og ringere form for sikkerhedsemballage, vil dette være at betragte som en gentagelse,uanset der ikke reelt er tale om at gentage præcist samme forhold.Hvis myndigheden fx har påbudt den ansvarlige at annoncere på en særligt angivet måde, og dette påbudikke efterkommes, vil en sådan forsætlig undladelse kunne straffes i medfør af bestemmelsen. Det samme ertilfældet, hvis den, der er ansvarlig for at have påsat et CE-mærke uretmæssigt, påbydes at fjerne mærketinden for en nærmere angivet frist, og dette ikke sker.Det foreslås istk. 1, nr. 3,at der kan fastsættes bødestraf for den, der ikke giver de oplysninger, som kon-trolmyndigheden forlanger.Simpel uagtsomhed er her tilstrækkeligt til at medføre strafansvar.Når simpel uagtsomhed i disse tilfælde er tilstrækkeligt, skyldes det, at det ofte er meget væsentligt forkontrolmyndighedens mulighed for hurtigt at tage stilling til, om et produkt er farligt, at de ønskede oplys-ninger stilles til rådighed uden unødig forsinkelse.Det foreslåedestk. 1, nr. 4 og nr. 5,er en videreførelse af den gældende lovs § 27, stk. 4, hvorefter der påtilsvarende måde kan pålægges bødestraf for producenter og distributører, som ikke efterkommer pligten tilat opbevare og videreformidle oplysninger, der er nødvendige for at spore produkternes oprindelse.Producenter og distributører kan straffes for manglende indberetning til kontrolmyndighederne, såfremt deved eller burde vide, at et produkt, de har bragt i omsætning, ikke opfylder de almindelige sikkerhedskrav.Istk. 2foreslås det, at uretmæssig anvendelse af CE-mærket er umiddelbart strafbart, hvis det er sket medforsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økono-misk fordel for den pågældende selv eller andre. Bestemmelsen finder i modsætning til det foreslåede stk. 1,nr. 2, anvendelse i de situationer, hvor hensigten med mærket har været økonomisk vinding, men hvor den,der har påsat mærket, har fulgt påbuddet om at fjerne mærket. I sådanne situationer vil mærkningen kunnestraffes, uanset påbuddet er efterkommet.Det foreslås istk. 3,at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser, der udstedes medhjemmel i §§ 18, stk. 2, 19, stk. 2, 33 og 37. Bestemmelserne indeholder hjemlerne til, at ministeren kanfastsætte nærmere regler om producenters og distributørers oplysningspligt. Derudover kan den relevanteminister fastsætte nærmere regler om producenternes og distributørernes samarbejde med kontrolmyndighe-derne, om forbud mod særligt farlige produkter og regler, der gennemfører EU-retsakter. I disse tilfælde vildet være relevant at kunne indføre straffebestemmelser.

Bilag 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/95/EF af 3. december 2001 omproduktsikkerhed i almindelighedEUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),efter proceduren i traktatens artikel 251(3) på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 2. au-gust 2001, ogud fra følgende betragtninger:(1) Ifølge artikel 16 i Rådets direktiv 92/59/EØF af 29. juni 1992 om produktsikkerhed i alminde-lighed(4), skulle Rådet fire år efter den dato, der er fastsat for gennemførelsen af nævnte direktiv,på grundlag af en rapport fra Kommissionen om de indhøstede erfaringer og ledsaget af hensigts-mæssige forslag, træffe afgørelse om, hvorvidt direktivet eventuelt burde tilpasses. Det er nødven-digt at foretage adskillige ændringer af direktiv 92/59/EØF for at supplere, skærpe eller tydeliggørevisse af dets bestemmelser på baggrund af de opnåede erfaringer og den nyeste, væsentlige udvik-ling for så vidt angår sikkerheden ved forbrugsvarer, samt ændringer i traktaten, navnlig i artikel152 om folkesundhed og artikel 153 om forbrugerbeskyttelse, og på baggrund af forsigtighedsprin-cippet. Af hensyn til klarheden bør direktiv 92/59/EØF nyaffattes. Tjenesteydelsers sikkerhed faldermed denne nyaffattelse uden for nærværende direktivs anvendelsesområde, eftersom Kommissionenagter at fastslå behovene, mulighederne og de vigtigste mål for Fællesskabets indsats vedrørendetjenesteydelsers sikkerhed og leverandørers ansvar, med henblik på forelæggelse af relevante for-slag.(2) Der bør træffes foranstaltninger med henblik på at forbedre funktionen af det indre marked, sombestår af et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser ogkapital.(3) I mangel af fællesskabsforskrifter kan medlemsstaternes horisontale lovgivning om produktsik-kerhed, som navnlig pålægger erhvervslivet en generel forpligtelse til kun at markedsføre sikre pro-dukter, variere for så vidt angår den beskyttelse, den yder forbrugerne. Sådanne forskelle og denmanglende horisontale lovgivning i visse medlemsstater kan skabe handelshindringer og konkur-renceforvridning inden for det indre marked.(4) For at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bør Fællesskabet bidrage til at forbedre forbru-gernes sikkerhed og sundhed. Horisontale fællesskabsforskrifter, der indfører et almindeligt pro-duktsikkerhedskrav og omfatter bestemmelser om producenters og distributørers generelle forplig-telser, kontrol med Fællesskabets produktsikkerhedskrav samt hurtig udveksling af oplysninger ogindgriben på fællesskabsplan i bestemte tilfælde, bidrager til at nå dette mål.(5) Det er meget vanskeligt at vedtage fællesskabsforskrifter for alle eksisterende eller fremtidigeprodukter. Der er behov for brede, horisontale lovgivningsrammer for sådanne produkter og for atudfylde lakunerne, navnlig indtil den eksisterende specifikke lovgivning er blevet revideret, og forat supplere bestemmelserne i de gældende eller kommende specifikke forskrifter, bl.a. med henblikpå at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sikkerhed og sundhed som foreskrevet i trak-tatens artikel 95.(6) Der bør derfor på fællesskabsplan fastlægges et almindeligt sikkerhedskrav for alle produkter,som markedsføres eller på anden måde leveres eller stilles til rådighed for forbrugerne, som er be-stemt for forbrugerne, eller som kan forventes anvendt af forbrugerne under rimeligt forudsigeligebetingelser, selv om produkterne ikke er bestemt for dem. I alle disse tilfælde kan de pågældende

produkter udgøre en risiko for forbrugernes sikkerhed og sundhed, som bør forhindres. Visse varer,som sælges brugt, bør dog ifølge sagens natur undtages herfra.(7) Dette direktiv bør gælde for produkter, uanset hvorledes de sælges, herunder fjernsalg og elek-tronisk salg.(8) Produkternes sikkerhed bør vurderes under hensyntagen til alle relevante aspekter, bl.a. de kate-gorier af forbrugere, der kan være særlig udsat for de risici, de pågældende produkter udgør, navnligbørn og ældre.(9) Dette direktiv omfatter ikke tjenesteydelser, men for at sikre, at målene om beskyttelse opfyldes,bør dets bestemmelser ligeledes finde anvendelse på produkter, som i forbindelse med en tjeneste-ydelse leveres eller stilles til rådighed for forbrugerne med henblik på at blive anvendt af dem. Sik-kerheden af udstyr, der anvendes af tjenesteyderne selv ved leveringen af en tjenesteydelse til for-brugerne, hører ikke under dette direktiv, da den skal ses i forbindelse med sikkerheden ved denpræsterede tjenesteydelse. Navnlig er udstyr, med hvilket forbrugerne bevæger sig eller rejser, ogsom betjenes af en tjenesteyder, udelukket fra direktivets anvendelsesområde.(10) Produkter, som udelukkende er bestemt til erhvervsmæssig brug, men som efterfølgende erkommet ind på forbrugermarkedet, bør være omfattet af kravene i dette direktiv, da de kan udgørerisici for forbrugerens sikkerhed og sundhed, når de anvendes under rimeligt forudsigelige betingel-ser.(11) Hvis der ikke findes mere specifikke sikkerhedsbestemmelser inden for rammerne af den fæl-lesskabslovgivning, der omfatter de pågældende produkter, bør alle bestemmelserne i dette direktivfinde anvendelse for at sikre beskyttelsen af forbrugernes sikkerhed og sundhed.(12) Hvis der i specifik fællesskabslovgivning fastsættes sikkerhedskrav, som kun omfatter bestem-te risici eller kategorier af risici i forbindelse med de pågældende produkter, er de erhvervsdriven-des forpligtelser, for så vidt angår disse risici, de forpligtelser, der er fastsat i de specifikke forskrif-ter, hvorimod det almindelige sikkerhedskrav i dette direktiv gælder for de øvrige risici.(13) Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende producenters og distributørers øvrige forpligtelser,medlemsstaternes forpligtelser og beføjelser, udvekslinger af oplysninger og situationer, hvor hurtigindgriben er nødvendig, samt videregivelse af oplysninger og fortrolighed finder anvendelse i for-bindelse med produkter, som er omfattet af specifikke fællesskabsforskrifter, hvis disse forskrifterikke allerede indeholder bestemmelser om sådanne forpligtelser.(14) For at gøre det lettere at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af det almindelige sikkerheds-krav i dette direktiv er det vigtigt at fastsætte ikke-bindende europæiske standarder, der omfatterbestemte produkter og risici, således at et produkt, som er i overensstemmelse med en nationalstandard, der gennemfører en europæisk standard, formodes at være i overensstemmelse med nævn-te krav.(15) For så vidt angår målene i dette direktiv bør europæiske standardiseringsorganer fastlægge eu-ropæiske standarder på grundlag af mandater fastsat af Kommissionen med bistand fra de relevanteudvalg. For at sikre, at produkter, som er i overensstemmelse med standarderne, opfylder det almin-delige sikkerhedskrav, bør Kommissionen, der bistås af et udvalg bestående af repræsentanter formedlemsstaterne, fastsætte de krav, standarderne skal opfylde. Disse krav bør anføres i mandaternetil standardiseringsorganerne.(16) Hvis der ikke findes specifikke forskrifter, og hvis der ikke foreligger europæiske standarder,der er fastlagt efter mandat fra Kommissionen, eller hvis der ikke gøres brug af disse standarder, børproduktsikkerheden navnlig vurderes under hensyntagen til nationale standarder, der gennemførerandre relevante europæiske eller internationale standarder, Kommissionens henstillinger, nationalestandarder, internationale standarder, adfærdskodekser, det aktuelle tekniske stade samt den sikker-hed, forbrugerne med rimelighed kan forvente. I den forbindelse kan Kommissionens henstillingerlette den sammenhængende og effektive anvendelse af dette direktiv, indtil der foreligger europæi-

ske standarder, eller for risici og/eller produkter, hvor disse standarder ikke anses for mulige ellerrelevante.(17) En relevant uafhængig certificering, der anerkendes af de kompetente myndigheder, kan gøredet lettere at dokumentere, at gældende kriterier for produktsikkerhed overholdes.(18) De erhvervsdrivendes forpligtelse til at overholde det almindelige sikkerhedskrav bør suppleresmed andre forpligtelser, da det er nødvendigt, at de erhvervsdrivende gør en indsats for at forebyggerisiciene for forbrugerne under bestemte forhold.(19) De supplerende forpligtelser for producenterne bør omfatte pligt til at vedtage foranstaltninger,der står i et rimeligt forhold til produkternes karakteristika, og som gør det muligt for producenterneat gøre sig bekendt med de risici, produkterne kan frembyde, at stille oplysninger til rådighed forforbrugerne, som sætter disse i stand til at vurdere og forebygge risiciene, at advare forbrugerne omrisiciene ved farlige produkter, de allerede har fået leveret, at tilbagetrække disse produkter fra mar-kedet og i sidste instans at tilbagekalde dem, når det er nødvendigt, hvilket kan indebære en passen-de form for kompensation, f.eks. ombytning eller godtgørelse, alt efter hvilke bestemmelser dergælder i medlemsstaterne.(20) Distributørerne bør være med til at sikre, at produkterne er i overensstemmelse med gældendesikkerhedskrav. De forpligtelser, der er pålagt distributørerne, anvendes forholdsmæssigt på deresrespektive ansvar. Det kan især i forbindelse med velgørende aktiviteter vise sig umuligt at give dekompetente myndigheder oplysninger og dokumentation om eventuelle risici og om varens oprin-delse, når der er tale om enkelte brugte genstande, der er stillet til rådighed af privatpersoner.(21) Producenter og distributører bør samarbejde med de kompetente myndigheder om at forebyggerisici og underrette dem, når de konstaterer, at bestemte allerede leverede produkter er farlige. Be-tingelserne for denne underretning bør fastsættes i dette direktiv for at lette en effektiv anvendelseaf det og samtidig undgå at pålægge de erhvervsdrivende og myndighederne for store byrder.(22) For at sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der påhviler producenter og distributø-rer, bør medlemsstaterne oprette eller udpege myndigheder, der har ansvaret for at overvåge pro-duktsikkerheden, og som har beføjelse til at træffe passende foranstaltninger, herunder beføjelse tilat anvende effektive sanktioner, som står i forhold til overtrædelsen og virker afskrækkende, og tilat sikre en hensigtsmæssig samordning mellem de forskellige udpegede myndigheder.(23) Det er navnlig nødvendigt, at disse foranstaltninger omfatter medlemsstaternes beføjelse tilstraks og effektivt at påbyde eller sørge for tilbagetrækning af farlige produkter, som allerede ermarkedsført, og i sidste instans at påbyde, koordinere eller sørge for tilbagekaldelse af farlige pro-dukter, som allerede er leveret til forbrugerne. Disse beføjelser bør anvendes, når producenter ogdistributører undlader at forebygge risiciene for forbrugerne i overensstemmelse med deres forplig-telser. Myndighederne bør, når det er påkrævet, have de fornødne beføjelser og procedurer for hur-tigt at træffe beslutning om og gennemføre alle de foranstaltninger, der er nødvendige.(24) Forbrugernes sikkerhed afhænger i vid udstrækning af en aktiv kontrol med overholdelsen afFællesskabets produktsikkerhedskrav. Medlemsstaterne bør derfor fastlægge systematiske strategierfor at sikre et effektivt markedstilsyn og andre kontrolaktiviteter, og de bør sikre, at disse er gen-nemskuelige for offentligheden og de berørte parter.(25) Det er nødvendigt, at medlemsstaternes kontrolmyndigheder samarbejder for at sikre, at dettedirektivs mål om beskyttelse opfyldes. Der er derfor behov for at fremme et europæisk produktsik-kerhedsnetværk mellem medlemsstaternes kontrolmyndigheder med henblik på i samordning medandre fællesskabsprocedurer, navnlig fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger(RAPEX), at fremme et bedre operationelt samarbejde i forbindelse med markedstilsynet og andrekontrolaktiviteter, herunder navnlig risikovurdering, afprøvning af produkter, udveksling af know-how og videnskabelig viden, gennemførelse af fælles tilsynsprojekter og opsporing samt tilbage-trækning eller tilbagekaldelse af farlige produkter.

(26) For at sikre et ensartet, højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sikkerhed og sundhed og sikreensartede vilkår overalt i det indre marked er det nødvendigt at Kommissionen underrettes om alleforanstaltninger, som begrænser markedsføringen af et produkt, eller hvorved det trækkes tilbagefra markedet eller tilbagekaldes. Sådanne foranstaltninger skal være i overensstemmelse med trakta-ten, særlig artikel 28, 29 og 30.(27) Effektiv kontrol med produktsikkerheden kræver, at der på nationalt plan og fællesskabsplanetableres et system for hurtig udveksling af oplysninger i situationer, hvor der består en alvorligrisiko, der kræver hurtig indgriben for så vidt angår et produkts sikkerhed. Der bør desuden i dettedirektiv fastlægges nærmere regler for forvaltningen af systemet, og Kommissionen bør bemyndi-ges til at tilpasse disse regler med bistand af et udvalg.(28) Ifølge dette direktiv skal der udarbejdes ikke-bindende retningslinjer, som angiver enkle ogklare kriterier og praktiske regler, som kan videreudvikles, navnlig for at muliggøre en effektiv un-derretning om foranstaltninger, som begrænser markedsføringen af produkter i de tilfælde, der eromfattet af dette direktiv, under hensyntagen til de mange forskellige situationer, medlemsstaterneog de erhvervsdrivende står over for. Retningslinjerne bør navnlig omfatte kriterier for brugen afbegrebet alvorlige risici med henblik på at lette en sammenhængende anvendelse af de relevantebestemmelser i tilfælde af sådanne risici.(29) Det er først og fremmest medlemsstaterne, som under overholdelse af traktatens bestemmelser,særlig artikel 28, 29 og 30, skal træffe de nødvendige forholdsregler med hensyn til farlige produk-ter, der befinder sig på deres område.(30) Hvis medlemsstaterne imidlertid anvender forskellige fremgangsmåder for at håndtere risikoeni forbindelse med bestemte produkter, kan det medføre uacceptable forskelle i forbrugerbeskyttelsenog udgøre en hindring for handelen inden for Fællesskabet.(31) Der kan opstå alvorlige produktsikkerhedsmæssige problemer, som kræver hurtig indgriben, ogsom umiddelbart berører eller kan berøre hele eller en stor del af Fællesskabet, og som på grund afkarakteren af det sikkerhedsmæssige problem, produktet frembyder, ikke kan behandles effektivt påen måde, der svarer til problemets hastende karakter, efter de procedurer, der er fastsat i de speci-fikke fællesskabsforskrifter for de pågældende produkter eller den pågældende produktkategori.(32) Det er derfor nødvendigt at indføre en mekanisme, der som en sidste udvej gør det muligt iform af en beslutning rettet til medlemsstaterne at vedtage foranstaltninger, som finder anvendelse ihele Fællesskabet, for at imødegå situationer, der er opstået som følge af produkter, som frembyderen alvorlig risiko. En sådan beslutning bør omfatte et forbud mod eksport af det pågældende pro-dukt, medmindre særlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde gør det muligt at beslutte atindføre et delvist forbud eller slet intet forbud, navnlig når der er indført en ordning med forudgå-ende samtykke. Der bør desuden tages stilling til et eksportforbud med henblik på at imødegå risicifor forbrugernes sundhed og sikkerhed. Da en sådan beslutning ikke er umiddelbart bindende for deerhvervsdrivende, bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til dens gennemførel-se. Foranstaltninger, som vedtages efter denne procedure, er midlertidige, medmindre de gælder forindividuelt fastlagte produkter eller partier af produkter. Med henblik på at sikre en passende vurde-ring af behovet for og den bedst mulige forberedelse af sådanne foranstaltninger bør de vedtages afKommissionen, der bistås af et udvalg, efter konsultationer med medlemsstaterne og, hvis der fore-ligger videnskabelige spørgsmål, som hører under et af Fællesskabets videnskabelige udvalg, sam-men med det videnskabelige udvalg, der har kompetence med hensyn til den pågældende risiko.(33) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overens-stemmelse Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår forudøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5).(34) For at lette en effektiv og sammenhængende anvendelse af dette direktiv kan der være behovfor at drøfte de forskellige aspekter vedrørende dets anvendelse i et udvalg.

(35) Det bør sikres, at offentligheden har adgang til de oplysninger vedrørende produktsikkerhed,som myndighederne råder over. Forretningshemmeligheder skal imidlertid i overensstemmelse medtraktatens artikel 287 beskyttes på en måde, der er forenelig med behovet for at sikre et effektivtmarkedstilsyn og effektive beskyttelsesforanstaltninger.(36) Dette direktiv berører ikke de skadelidtes rettigheder efter Rådets direktiv 85/374/EØF af 25.juli 1985 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte be-stemmelser om produktansvar(6).(37) Medlemsstaterne bør sørge for passende muligheder for at klage til de kompetente retsinstanserover foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder, som begrænser markedsføringen af etprodukt eller trækker det tilbage fra markedet eller tilbagekalder det.(38) I øvrigt skal foranstaltninger vedrørende importvarer til imødegåelse af sikkerheds- og sund-hedsmæssige risici for forbrugerne, f.eks. eksportforbud, træffes under overholdelse af Fællesska-bets internationale forpligtelser.(39) Kommissionen bør regelmæssigt undersøge, hvorledes dette direktiv anvendes, og hvilke resul-tater der er opnået, navnlig i forbindelse med den måde, hvorpå markedstilsynsordningerne, denhurtige udveksling af oplysninger og foranstaltningerne på fællesskabsplan fungerer, sammen medandre spørgsmål af relevans for forbrugsvaresikkerhed, og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet herom.(40) Dette direktiv påvirker ikke medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår fristen for gen-nemførelse og anvendelse af direktiv 92/59/EØF -UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:KAPITEL IFormål - Anvendelsesområde - DefinitionerArtikel 11. Dette direktiv skal sikre, at markedsførte produkter er sikre.2. Dette direktiv finder anvendelse på alle de produkter, der er defineret i artikel 2, litra a). Hver afdirektivets bestemmelser finder anvendelse, medmindre der findes fællesskabsforskrifter med speci-fikke bestemmelser om sikkerheden ved de pågældende produkter, som har samme mål.Når produkter er omfattet af specifikke sikkerhedskrav ifølge fællesskabslovgivningen, finder dettedirektiv kun anvendelse på de aspekter og de risici eller kategorier af risici, som ikke er omfattet afdisse krav. Således:a) finder artikel 2, litra b) og c), og artikel 3 og 4 ikke anvendelse på disse produkter, for så vidtangår de risici eller kategorier af risici, der er omfattet af den specifikke lovgivningb) finder artikel 5 til 18 anvendelse, medmindre der findes specifikke bestemmelser, som gælder forde aspekter, der er omfattet af disse artikler, og som har samme mål.Artikel 2I dette direktiv forstås ved:a) "Produkt": ethvert produkt, som - også i forbindelse med levering af en tjenesteydelse - er be-stemt for forbrugerne, eller som under rimeligt forudsigelige betingelser kan forventes anvendt afforbrugerne, selv om det ikke er bestemt for dem, og som mod betaling eller gratis leveres eller stil-les til rådighed som led i en handelsvirksomhed, hvad enten det er nyt, brugt eller istandsat.Denne definition finder dog ikke anvendelse på brugte produkter, som har karakter af antikviteter,eller som forud for deres brug skal repareres eller sættes i stand, hvis leverandøren klart underretterden person, til hvem levering sker, herom.b) "Sikkert produkt": ethvert produkt, som under almindelige eller rimeligt forudsigelige anvendel-sesbetingelser, herunder anvendelsestid og i givet fald ibrugtagning, installering og vedligeholdel-

seskrav, ikke frembyder nogen risiko eller kun minimale risici, der er forenelige med produktetsanvendelse, og som under hensyntagen til et højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sikkerhed ogsundhed anses for acceptable, navnlig i betragtning af følgende forhold:i) produktets egenskaber, herunder dets sammensætning og emballering samt betingelser for monte-ring og i givet fald installering og vedligeholdelseii) produktets virkning på andre produkter, såfremt det med rimelighed kan forudses anvendt sam-men med andre produkteriii) produktets præsentationsmåde, mærkning, eventuelle advarsler og anvisninger vedrørende detsanvendelse og bortskaffelse samt alle andre angivelser eller oplysninger om produktetiv) de kategorier af forbrugere, for hvem anvendelse af produktet udgør en risiko, navnlig børn ogældreMuligheden for at skabe større sikkerhed eller for at skaffe andre, mindre farlige produkter er ikketilstrækkelig grund til at betragte et produkt som farligt.c) "Farligt produkt": ethvert produkt, som ikke svarer til definitionen på "sikkert produkt" i litra b).d) "Alvorlig risiko": enhver alvorlig risiko, som kræver de offentlige myndigheders omgående ind-griben, herunder risici, der ikke har øjeblikkelige virkninger.e) "Producent":i) fabrikanten af et produkt, såfremt denne er etableret i Fællesskabet, og enhver, der optræder somfabrikant ved at påføre produktet sit navn, mærke eller andet kendetegn, eller som sætter produktet istandii) fabrikantens repræsentant, såfremt fabrikanten ikke er etableret i Fællesskabet, eller, i mangel afen sådan repræsentant i Fællesskabet, importøren af produktetiii) andre erhvervsdrivende i afsætningskæden, såfremt deres virksomhed kan påvirke de sikker-hedsmæssige egenskaber ved et produkt.f) "Distributør": enhver erhvervsdrivende i afsætningskæden, hvis virksomhed ikke påvirker pro-duktets sikkerhedsmæssige egenskaberg) "Tilbagekaldelse": enhver foranstaltning med henblik på returnering af et farligt produkt, somproducenten eller distributøren tidligere har leveret eller stillet til rådighed for forbrugeren.h) "Tilbagetrækning": enhver foranstaltning med henblik på at forhindre, at et farligt produkt distri-bueres, udstilles og tilbydes forbrugeren.KAPITEL IIAlmindeligt sikkerhedskrav - Kriterier for vurdering af produktets overensstemmelse - EuropæiskestandarderArtikel 31. Producenterne må kun markedsføre sikre produkter.2. Et produkt betragtes som sikkert for så vidt angår de aspekter, der er omfattet af bestemmelsernei national lovgivning, når det, hvis der ikke findes specifikke fællesskabsbestemmelser vedrørendedet pågældende produkts sikkerhed, er i overensstemmelse med de nationale specifikke bestemmel-ser i den medlemsstat, på hvis område det markedsføres, såfremt disse bestemmelser er i overens-stemmelse med traktaten, særlig artikel 28 og 30, som fastlægger de sikkerheds- og sundhedskrav,det pågældende produkt skal opfylde for at kunne markedsføres.Et produkt formodes at være sikkert for så vidt angår de risici og risikokategorier, der er omfattet afde pågældende nationale standarder, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationalestandarder, der gennemfører europæiske standarder, for hvilke Kommissionen i overensstemmelsemed artikel 4 har offentliggjort referencer i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Medlemsstater-ne offentliggør referencerne for disse nationale standarder.

3. Under andre omstændigheder end dem, der er omhandlet i stk. 2, vurderes et produkts overens-stemmelse med det almindelige sikkerhedskrav på grundlag af bl.a. følgende elementer, når de fin-des:a) de nationale ikke-bindende standarder, der gennemfører andre relevante europæiske standarderend dem, der er omhandlet i stk. 2b) de standarder, der gælder i den medlemsstat, hvor produktet markedsføresc) henstillinger fra Kommissionen, som fastsætter retningslinjer for vurdering af produktsikkerhedd) adfærdskodekser for produktsikkerhed inden for den pågældende sektore) den aktuelle viden og teknologif) den sikkerhed, som forbrugerne med rimelighed kan forvente.4. At et produkt er i overensstemmelse med de kriterier, der skal sikre, at det almindelige sikker-hedskrav overholdes, især de i stk. 2 eller 3 omhandlede bestemmelser, udelukker ikke, at medlems-staternes myndigheder træffer passende foranstaltninger for at begrænse markedsføring af produkteteller kræve dets tilbagetrækning fra markedet eller dets tilbagekaldelse, hvis produktet på trods afdets overensstemmelse med kravene viser sig at være farligt.Artikel 41. Med henblik på anvendelsen af dette direktiv udarbejdes de europæiske standarder, der er om-handlet i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, således:a) de krav, der stilles for at sikre, at produkter, som er i overensstemmelse med disse standarder,opfylder det almindelige sikkerhedskrav, fastsættes efter proceduren i artikel 15, stk. 2b) på grundlag af disse krav anmoder Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniskestandarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester(7) de europæiskestandardiseringsorganer om at udarbejde standarder, som opfylder disse kravc) på grundlag af disse mandater vedtager de europæiske standardiseringsorganer disse standarder ioverensstemmelse med principperne i de generelle retningslinjer for samarbejdet mellem Kommis-sionen og disse organerd) i forbindelse med den i artikel 19, stk. 2, omhandlede rapport aflægger Kommissionen hvert tred-je år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens programmer for fastsættelse af krav og stan-dardiseringsmandater som omhandlet i litra a) og b). Rapporten skal navnlig analysere de trufneafgørelser om krav og standardiseringsmandater som omhandlet i litra a) og b) og om standardersom omhandlet i litra c). Rapporten skal også oplyse om de produkter, som Kommissionen agter atfastsætte de pågældende krav og mandater for, de risici ved produkterne, der skal tages i betragt-ning, og resultaterne af alt forberedende arbejde på dette område.2. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende referencerne for de europæi-ske standarder, som således er vedtaget og udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 1 nævntekrav.Hvis en standard, der er vedtaget af de europæiske standardiseringsorganer inden dette direktivsikrafttræden, sikrer overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav, beslutter Kommissio-nen at offentliggøre dens referencer i De Europæiske Fællesskabers Tidende.Hvis en standard ikke sikrer overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav, tilbagetrækkerKommissionen helt eller delvis offentliggørelsen af referencerne for denne standard.I de tilfælde, der er omhandlet i andet og tredje afsnit, træffer Kommissionen på eget initiativ ellerpå anmodning af en medlemsstat og efter proceduren i artikel 15, stk. 2, afgørelse om, hvorvidt denpågældende standard er i overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav. Kommissionentræffer beslutning om offentliggørelse eller tilbagetrækning efter at have hørt det udvalg, der ernedsat ved artikel 5 i direktiv 98/34/EF. Den underretter medlemsstaterne om sin beslutning.

KAPITEL IIIAndre forpligtelser for producenter og forpligtelser for distributørerArtikel 51. Producenterne skal inden for rammerne af deres respektive virksomhed give forbrugeren de rele-vante oplysninger, således at denne kan vurdere de risici, der er forbundet med et produkt i detsnormale eller med rimelighed forventede anvendelsestid, hvis disse risici ikke er umiddelbart indly-sende uden passende advarsel, og således kan sikre sig herimod.En sådan advarsel fritager ikke for forpligtelsen til at overholde dette direktivs øvrige krav.Producenterne skal ligeledes inden for rammerne af deres respektive virksomhed træffe foranstalt-ninger, som står i et rimeligt forhold til de leverede produkters egenskaber, og som gør det muligtfor producenterne:a) at gøre sig bekendt med de risici, produkterne måtte frembydeb) at træffe passende forholdsregler, herunder - hvis det er nødvendigt for at undgå disse risici -tilbagetrækning af produkterne fra markedet, hensigtsmæssig og effektiv advarsel af forbrugerneeller tilbagekaldelse af produkterne fra forbrugerne.Foranstaltningerne i tredje afsnit omfatter f.eks.:a) angivelse på produktet eller på dets emballage af producentens identitet, adresse mv. samt pro-duktets reference eller i givet fald det produktparti, det tilhører, medmindre udeladelse af denneangivelse er berettiget, ogb) i alle tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, stikprøvekontrol af de markedsførte produkter, be-handling af klager og i givet fald føring af et register over klager samt underretning af distributører-ne om overvågningen af produkterne.De forholdsregler, der er nævnt i tredje afsnit, litra b), træffes frivilligt eller på de kompetente myn-digheders anmodning i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra f). Tilbagekaldelse er sidsteudvej, når andre forholdsregler ikke er tilstrækkelige til at forebygge risiciene, i de tilfælde, hvorproducenterne finder det nødvendigt eller er forpligtede til det som følge af en foranstaltning truffetaf den kompetente myndighed. Tilbagekaldelsen kan iværksættes inden for rammerne af en eventu-el adfærdskodeks på området i den pågældende medlemsstat.2. Distributørerne skal med fornøden omhu bidrage til at sikre, at sikkerhedskravene er opfyldt, isærved ikke at levere produkter, som de på grundlag af de foreliggende oplysninger og i deres egen-skab af fagfolk ved eller burde have vidst ikke opfylder disse krav. De skal endvidere inden forrammerne af deres respektive virksomhed deltage i overvågningen af de markedsførte produkterssikkerhed, navnlig ved at videregive oplysninger om risici ved produkterne, ved at opbevare og vi-dereformidle den dokumentation, der er nødvendig for at opspore produkternes oprindelse, samt vedat deltage i de forholdsregler, producenterne og de kompetente myndigheder træffer for at undgådisse risici. De skal inden for rammerne af deres respektive virksomhed træffe foranstaltninger til eteffektivt samarbejde.3. Hvis producenterne og distributørerne på grundlag af de foreliggende oplysninger og i deresegenskab af fagfolk ved eller burde vide, at et produkt, de har markedsført, frembyder risici for for-brugeren, som er uforenelige med det almindelige sikkerhedskrav, skal de straks som fastsat i bilagI underrette medlemsstaternes kompetente myndigheder herom og navnlig om, hvilke forholdsreg-ler de har truffet for at forebygge risici for forbrugerne.Kommissionen tilpasser efter proceduren i artikel 15, stk. 3, de særlige krav vedrørende denne un-derretningspligt, som er anført i bilag I.4. Producenterne og distributørerne samarbejder inden for rammerne af deres respektive virksom-hed med de kompetente myndigheder, når disse anmoder derom, om de forholdsregler, der tages forat undgå risiciene ved de produkter, de leverer eller har leveret. De kompetente myndigheder fast-

lægger reglerne for dette samarbejde, herunder procedurerne for dialogen med producenter og di-stributører om spørgsmål i forbindelse med produktsikkerhed.KAPITEL IVMedlemsstaternes specifikke pligter og beføjelserArtikel 61. Medlemsstaterne sikrer, at producenter og distributører overholder deres forpligtelser i medfør afdette direktiv på en sådan måde, at markedsførte produkter er sikre.2. Medlemsstaterne opretter eller udpeger myndigheder, der har beføjelse til at føre kontrol med, atprodukterne overholder det almindelige sikkerhedskrav og sørger for, at disse myndigheder har ogudøver de fornødne beføjelser til at træffe de egnede foranstaltninger, der påhviler dem i medfør afdette direktiv.3. Medlemsstaterne fastlægger disse myndigheders opgaver, beføjelser og organisation og de nær-mere bestemmelser for deres samarbejde. De underretter Kommissionen, som videresender oplys-ningerne til de øvrige medlemsstater.Artikel 7Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser vedrørende de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde afovertrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer allenødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i for-hold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissio-nen disse bestemmelser senest den 15. januar 2004 og underretter den straks om eventuelle ændrin-ger.Artikel 81. Med henblik på anvendelsen af dette direktiv, særlig artikel 6, kan medlemsstaternes kompetentemyndigheder bl.a. træffe de foranstaltninger, der er anført i litra a) og i litra b)-f), alt efter omstæn-dighederne:a) for ethvert produkt:i) foretage egnede produktsikkerhedsundersøgelser af passende omfang indtil sidste trin af produk-tets anvendelse eller forbrug, også selv om det er markedsført som et sikkert produktii) kræve alle nødvendige oplysninger fra de berørte parteriii) udtage prøver af produkter for at analysere dem med henblik på deres sikkerhedb) for ethvert produkt, som kan frembyde risici under bestemte forhold:i) kræve, at der på produktet anføres passende advarsler om de risici, der kan være forbundet meddet, som skal være udformet klart og letforståeligt på det eller de officielle sprog i den medlemsstat,hvor produktet markedsføresii) stille betingelser forud for produktets markedsføring for at gøre det sikkertc) for ethvert produkt, som kan frembyde risici for bestemte personer:påbyde, at disse personer rettidigt og på passende måde advares mod denne risiko, bl.a. ved udsen-delse af særlige advarslerd) for ethvert produkt, som kan være farligt:midlertidigt, så længe det er nødvendigt med henblik på gennemførelsen af sikkerhedskontrol, -undersøgelser eller -vurderinger, forbyde, at produktet leveres, tilbydes leveret eller udstillese) for ethvert farligt produkt:forbyde produktets markedsføring og fastsætte de nødvendige ledsageforanstaltninger for at sikre, atforbuddet overholdesf) for ethvert farligt produkt, der allerede er på markedet:

i) påbyde eller sørge for, at produktet øjeblikkeligt og effektivt trækkes tilbage, og at forbrugerneadvares om de risici, der er forbundet med detii) påbyde eller koordinere eller i givet fald sammen med producenterne og distributørerne sørgefor, at produktet tilbagekaldes fra forbrugerne, og at det destrueres under forsvarlige forhold.2. Når medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer foranstaltninger som dem, der er om-handlet i stk. 1, navnlig foranstaltningerne i litra d)-f), skal de gøre det i overensstemmelse medtraktaten, særlig artikel 28 og 30, således at foranstaltningerne iværksættes på en måde, der står iforhold til risikoens alvor og under behørig hensyn til forsigtighedsprincippet.Medlemsstaterne tilskynder til og støtter i forbindelse med disse foranstaltninger de frivillige for-holdsregler, producenterne og distributørerne træffer i overensstemmelse med de forpligtelser, derpåhviler dem i henhold til dette direktiv, navnlig kapitel III, i givet fald ved udformning af adfærds-kodekser.Medlemsstaterne sørger for eller påbyder om nødvendigt gennemførelse af de foranstaltninger, derer omhandlet i stk. 1, litra f), hvis de forholdsregler, producenterne og distributørerne har truffet ihenhold til deres forpligtelser, ikke er tilfredsstillende eller er utilstrækkelige. Tilbagekaldelse ersidste udvej. Den kan iværksættes inden for rammerne af en eventuel adfærdskodeks på området iden pågældende medlemsstat.3. De kompetente myndigheder har navnlig beføjelse til at træffe de nødvendige forholdsregler tilmed den fornødne hurtighed at anvende passende foranstaltninger, f.eks. dem, der er omhandlet istk. 1, litra b)-f), i forbindelse med produkter, som udgør en alvorlig risiko. Medlemsstaterne fast-lægger og vurderer konkret i hvert enkelt tilfælde disse omstændigheder efter deres særlige kende-tegn under hensyntagen til retningslinjerne i bilag II, punkt 8.4. De foranstaltninger, de kompetente myndigheder skal træffe i medfør af denne artikel, rettes, altefter det konkrete tilfælde:a) til producentenb) inden for rammerne af deres respektive virksomhed, til distributørerne og navnlig til den ansvar-lige for det første led i distributionskæden på det nationale markedc) til enhver anden, når det viser sig nødvendigt med henblik på samarbejde om forholdsreglerne tilundgåelse af de risici, der er forbundet med et produkt.Artikel 91. For at sikre et effektivt markedstilsyn med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau for for-brugernes sikkerhed og sundhed, hvilket indebærer et samarbejde mellem medlemsstaternes kompe-tente myndigheder, sørger medlemsstaterne for, at der fastlægges strategier, som indebærer hen-sigtsmæssige midler og foranstaltninger, som navnlig kan omfatte:a) udformning, regelmæssig ajourføring og gennemførelse af sektorbestemte tilsynsprogrammer forkategorier af produkter eller risici samt opfølgning af tilsynsaktiviteter, observationer og resultaterb) opfølgning og ajourføring af videnskabelig og teknisk viden om produktsikkerhedc) periodisk gennemgang og vurdering af, hvorledes kontrolaktiviteterne fungerer, om de er effekti-ve og, om nødvendigt, ændring af den fastlagte strategi for og tilrettelæggelse af tilsynet.2. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne og de øvrige berørte parter kan indgive klager til de myn-digheder, der har ansvaret for produktsikkerhed og for tilsyns- og kontrolaktiviteterne, og at disseklager følges op på passende måde. Medlemsstaterne underretter aktivt forbrugerne og andre berør-te parter om de procedurer, der fastsættes med henblik herpå.Artikel 101. Kommissionen fremmer og deltager i et europæisk netværk mellem de myndigheder i medlems-staterne, der har ansvaret for produktsikkerhed, navnlig i form af et administrativt samarbejde.

2. Dette netværk, der fungerer i samordning med de øvrige eksisterende fællesskabsprocedurer, isærRAPEX, har især til formål at lette:a) udveksling af oplysninger om risikovurdering, farlige produkter, afprøvningsmetoder og -resultater, den seneste videnskabelige udvikling samt om andre aspekter, der er relevante for kon-trolaktiviteterneb) etablering og gennemførelse af fælles projekter vedrørende kontrol og afprøvningc) udveksling af knowhow og god praksis samt samarbejde om uddannelsesaktiviteterd) forbedring af samarbejdet på fællesskabsplan med hensyn til opsporing, tilbagetrækning og tilba-gekaldelse af farlige produkter.KAPITEL VUdveksling af oplysninger - Situationer, hvor hurtig indgriben er påkrævetArtikel 111. Når en medlemsstat træffer foranstaltninger efter artikel 8, stk. 1, litra b)-f), til begrænsning afmarkedsføringen af produkter eller til deres tilbagetrækning eller tilbagekaldelse, underretter denKommissionen om disse foranstaltninger og baggrunden herfor, såfremt en sådan underretning ikkeer foreskrevet i medfør af artikel 12 eller specifikke fællesskabsbestemmelser. Den underretter des-uden Kommissionen om ændringer i eller ophævelse af sådanne foranstaltninger.Hvis den pågældende medlemsstat finder, at virkningerne af risikoen ikke rækker ud over eller ikkekan række ud over dens område, underretter den Kommissionen om de i første afsnit nævnte foran-staltninger, hvis de omfatter oplysninger, der kan være af betydning for produktsikkerheden i med-lemsstaterne, især hvis de vedrører en ny risiko, som der endnu ikke er gjort opmærksom på i andremeddelelser.Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 15, stk. 3, de i bilag II, punkt 8, nævnte ret-ningslinjer, idet den sørger for, at systemet er effektivt og fungerer tilfredsstillende. Disse retnings-linjer omfatter forslag til indholdet og standardudformningen af de meddelelser, der er omhandlet inærværende artikel, og navnlig forslag til præcise kriterier for fastlæggelse af de omstændigheder,hvor meddelelsen er relevant i henhold til andet afsnit.2. Kommissionen sender meddelelsen til de øvrige medlemsstater, medmindre den efter en gen-nemgang af foranstaltningen på grundlag af oplysningerne i meddelelsen konkluderer, at foranstalt-ningen ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten. I så fald underretter den øjeblikkelig denmedlemsstat, der har truffet forholdsreglen.Artikel 121. Hvis en medlemsstat træffer eller beslutter at træffe foranstaltninger eller forholdsregler, at rettehenstillinger til eller at indgå aftaler med producenter og distributører, uanset om dette sker frivil-ligt, om sådanne foranstaltninger eller forholdsregler med henblik på at forhindre, begrænse ellerindføre særlige bestemmelser for den eventuelle markedsføring eller brug af produkter på sit egetområde på grund af en alvorlig risiko, underretter den øjeblikkelig Kommissionen herom gennemRAPEX. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om enhver ændring eller ophævelse af depågældende foranstaltninger og forholdsregler.Hvis den pågældende medlemsstat finder, at virkningerne af risikoen ikke rækker ud over eller ikkekan række ud over dens eget område, går den frem efter de bestemmelser, der er fastlagt i artikel 11,under hensyntagen til de relevante kriterier i de retningslinjer, der er omhandlet i bilag II, punkt 8.Med forbehold af første afsnit kan medlemsstaten, inden den beslutter at træffe sådanne foranstalt-ninger eller forholdsregler, meddele Kommissionen alle foreliggende oplysninger om eksistensen afen alvorlig risiko.

I tilfælde af en alvorlig risiko giver medlemsstaten Kommissionen meddelelse om de frivillige for-holdsregler, jf. artikel 5, som producenterne og distributørerne har truffet.2. Ved modtagelsen af disse meddelelser kontrollerer Kommissionen, om de er i overensstemmelsemed denne artikel og med de krav, der gælder for RAPEX, og sender dem til de øvrige medlemssta-ter, der ligeledes straks underretter Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de træffer.3. De nærmere regler for RAPEX er anført i bilag II. Kommissionen tilpasser disse regler efter pro-ceduren i artikel 15, stk. 3.4. Der er adgang til RAPEX for kandidatlande, tredjelande og internationale organisationer indenfor rammerne af aftaler mellem Fællesskabet og disse lande eller internationale organisationer på devilkår, der er fastsat i disse aftaler. Sådanne aftaler skal bygge på gensidighed og indeholde be-stemmelser om fortrolighed svarende til dem, der gælder inden for Fællesskabet.Artikel 131. Bliver Kommissionen bekendt med, at bestemte produkter udgør en alvorlig risiko for forbruger-nes sikkerhed og sundhed i flere medlemsstater, kan den efter at have hørt medlemsstaterne og, hvisder foreligger videnskabelige spørgsmål, som hører under et af Fællesskabets videnskabelige ud-valg, det videnskabelige udvalg, der er kompetent med hensyn til den pågældende risiko, på grund-lag af resultaterne af disse høringer vedtage en beslutning efter proceduren i artikel 15, stk. 2, sompålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger blandt de i artikel 8, stk. 1, litra b)-f), omhand-lede, hvis:a) det af de forudgående høringer af medlemsstaterne fremgår, at de anvender eller agter at anvendevidt forskellige fremgangsmåder for at imødegå den pågældende risiko, ogb) risikoen, på grund af arten af det pågældende produktsikkerhedsproblem, ikke i medfør af andreprocedurer i specifikke fællesskabsforskrifter vedrørende de pågældende produkter kan imødegåspå en måde, der svarer til sagens hastende karakter, ogc) risikoen kun kan imødegås effektivt ved vedtagelse af passende foranstaltninger på fællesskabs-plan til sikring af et ensartet og højt beskyttelsesniveau for forbrugernes sikkerhed og sundhed og afdet indre markeds tilfredsstillende funktion.2. De i stk. 1 omhandlede beslutninger gælder i en periode på højst et år og kan efter samme proce-dure forlænges med yderligere perioder, hver gang med højst et år.Gyldigheden af beslutninger vedrørende specifikke, individuelt fastlagte produkter eller partier afprodukter er dog ikke tidsbegrænset.3. Eksport af farlige produkter fra Fællesskabet, for hvilke der er vedtaget en beslutning, jf. stk. 1,er forbudt, medmindre beslutningen bestemmer andet.4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af de i stk. 1 omhand-lede beslutninger inden for en frist på under 20 dage, medmindre en anden frist er fastsat i dissebeslutninger.5. De kompetente myndigheder, der skal anvende de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger, giverinden for en måned de berørte parter lejlighed til at fremføre deres synspunkter og underretterKommissionen herom.KAPITEL VIUdvalgsprocedurerArtikel 141. De nødvendige foranstaltninger til iværksættelse af dette direktiv vedtages, for så vidt angår deemneområder, der er nævnt nedenfor, efter forskriftsproceduren i artikel 15, stk. 2:a) de i artikel 4 nævnte foranstaltninger vedrørende standarder, der er vedtaget af de europæiskestandardiseringsorganer

b) de i artikel 13 nævnte beslutninger, som pålægger medlemsstaterne pligt til at træffe de foran-staltninger, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra b)-f).2. De nødvendige foranstaltninger til iværksættelse af dette direktiv vedtages, for så vidt angår alleandre emneområder, efter rådgivningsproceduren i artikel 15, stk. 3.Artikel 151. Kommissionen bistås af et udvalg.2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel8.Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 15 dage.3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel8.4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.KAPITEL VIIAfsluttende bestemmelserArtikel 161. Offentligheden skal i overensstemmelse med kravene om transparens, med forbehold af de be-grænsninger, der er nødvendige af hensyn til kontrol- og undersøgelsesaktiviteterne, generelt haveadgang til de oplysninger om produktrelaterede risici for forbrugernes sikkerhed og sundhed, sommedlemsstaterne eller Kommissionen råder over. Offentligheden skal navnlig have adgang til op-lysninger om identifikation af produkterne, om risikoens art og om de foranstaltninger, der er truf-fet.Medlemsstaterne og Kommissionen træffer dog de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deresembedsmænd og andre ansatte ikke viderebringer oplysninger, der er indsamlet i henhold til dettedirektiv, og som i behørigt begrundede tilfælde ifølge deres natur er forretningshemmeligheder,medmindre viderebringelse af oplysninger om produkters sikkerhedsmæssige egenskaber undervisse omstændigheder er nødvendig for at beskytte forbrugernes sikkerhed og sundhed.2. Beskyttelsen af forretningshemmeligheder er ikke til hinder for videregivelse til de kompetentemyndigheder af oplysninger, der er af betydning for effektive kontrolaktiviteter og for et effektivtmarkedstilsyn. Myndigheder, der modtager oplysninger, som er forretningshemmeligheder, sikrerbeskyttelsen af dem.Artikel 17Dette direktiv berører ikke anvendelsen af direktiv 85/374/EØF.Artikel 181. Alle beslutninger om begrænsning af markedsføringen af et produkt eller om dets tilbagetrækningeller tilbagekaldelse, der træffes i medfør af dette direktiv, skal begrundes behørigt. Den berørtepart skal snarest muligt underrettes om beslutningen, om klagemuligheder i henhold til gældende reti den pågældende medlemsstat og klagefrister i forbindelse hermed.De berørte parter skal så vidt muligt have lejlighed til at fremkomme med deres synspunkter, indenforanstaltningen træffes. Har der på grund af sagens hastende karakter ikke fundet en høring stedforinden, skal den gennemføres inden for en rimelig tid efter iværksættelsen af den pågældende for-anstaltning.Foranstaltninger, som foreskriver et produkts tilbagetrækning eller tilbagekaldelse, skal udformesunder hensyn til ønsket om at tilskynde distributører, brugere og forbrugere til at medvirke til, at degennemføres.

2. Medlemsstaterne sikrer, at alle foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder, som be-grænser markedsføringen af et produkt eller foreskriver dets tilbagetrækning eller tilbagekaldelse,kan indbringes for de kompetente domstole.3. En beslutning truffet i medfør af dette direktiv om begrænsning af markedsføringen af et produkteller dets tilbagetrækning eller tilbagekaldelse berører på ingen måde vurderingen af det ansvar ihenhold til de nationale strafferetlige bestemmelser på området, der påhviler den part, beslutningener rettet til.Artikel 191. Kommissionen kan forelægge det udvalg, der er omhandlet i artikel 15, ethvert spørgsmål omanvendelsen af dette direktiv, især spørgsmål om kontrol og markedstilsyn.2. Kommissionen forelægger hvert tredje år efter den 15. januar 2004 Europa-Parlamentet og Rådeten rapport om anvendelsen af dette direktiv.Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om sikkerheden ved forbrugsprodukter, bl.a. om for-bedring af produkternes sporbarhed, markedstilsynets funktion, standardiseringsarbejdet, hvorledesRAPEX fungerer, og om fællesskabsforanstaltninger, der er truffet på grundlag af artikel 13. Medhenblik herpå foretager Kommissionen på grundlag af kravene i dette direktiv og andre fællesskabs-forskrifter vedrørende produktsikkerhed de relevante vurderinger, navnlig af de strategier, systemerog fremgangsmåder, der anvendes i medlemsstaterne. Medlemsstaterne yder al den bistand og leve-rer alle de oplysninger, Kommissionen har brug for for at kunne foretage disse vurderinger og udar-bejde rapporterne.Artikel 20Kommissionen skal fastslå behovene, mulighederne og de vigtigste mål for Fællesskabets indsatsvedrørende tjenesteydelsers sikkerhed og inden den 1. januar 2003 forelægge Europa-Parlamentetog Rådet en rapport herom, i givet fald ledsaget af relevante forslag.Artikel 211. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efter-komme dette direktiv med virkning fra den 15. januar 2004. De underretter straks Kommissionenherom.Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dettedirektiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler forhenvisningen fastsættes af medlemsstaterne.2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale retsforskrifter, som de udsteder på detområde, direktivet omfatter.Artikel 22Direktiv 92/59/EØF ophæves med virkning fra den 15. januar 2004, uden at det berører medlems-staternes forpligtelser for så vidt angår den i bilag III anførte frist for gennemførelse og anvendelseaf nævnte direktiv.Henvisninger til direktiv 92/59/EØF gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses eftersammenligningstabellen i bilag IV.Artikel 23Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.Artikel 24Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2001.På Europa-Parlamentets vegneN. FontaineFormandPå Rådets vegneF. VandenbrouckeFormand(1) EFT C 337 E af 28.11.2000, s. 109, ogEFT C 154 E af 29.5.2001, s. 265.(2) EFT C 367 af 20.12.2000, s. 34.(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 15.11.2000 (EFT C 223 af 8.8.2001, s. 154), Rådets fællesholdning af 12.2.2001 (EFT C 93 af 23.3.2001, s. 24) og Europa-Parlamentets afgørelse af16.5.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 4.10.2001 og Rådetsafgørelse af 27.9.2001.(4) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 24.(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.(6) EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF(EFT L 141 af 4.6.1999, s. 20).(7) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18).BILAG IKRAV TIL DE OPLYSNINGER VEDRØRENDE PRODUKTER, SOM IKKE OPFYLDER DETALMINDELIGE SIKKERHEDSKRAV, SOM PRODUCENTER OG DISTRIBUTØRER SKALFORELÆGGE DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER1. Oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 3, eller i givet fald i henhold til specifikke bestemmelser ifællesskabslovgivningen om det pågældende produkt meddeles de kompetente myndigheder, som erudpeget til dette formål i de medlemsstater, hvor de pågældende produkter er eller har været mar-kedsført eller på anden måde er eller har været leveret til forbrugerne.2. Kommissionen fastlægger med bistand fra det i artikel 15 omhandlede udvalg indholdet og stan-dardudformningen af de meddelelser, der er omhandlet i dette bilag, og sørger for at sikre, at syste-met er effektivt og fungerer tilfredsstillende. Navnlig skal den, eventuelt i form af en vejledning,fremsætte forslag til enkle og klare kriterier for fastlæggelse af de særlige betingelser, især vedrø-rende isolerede produkter eller omstændigheder, hvor meddelelse ikke er relevant for formålenemed dette bilag.3. I tilfælde af alvorlige risici skal disse oplysninger mindst indeholde følgende:a) oplysninger, der gør det muligt præcist at identificere det pågældende produkt eller produktpartib) en fuldstændig beskrivelse af den risiko, de pågældende produkter frembyderc) alle tilgængelige oplysninger, der kan være nyttige for at opspore produktetd) en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge risici for forbrugerne.BILAG IIREGLER FOR ANVENDELSE AF RAPEX OG RETNINGSLINJERNE FOR UNDERRETNING1. RAPEX omfatter produkter som defineret i direktivets artikel 2, litra a), der udgør en alvorligsikkerheds- og sundhedsmæssig risiko for forbrugerne.Farmaceutiske produkter, der er omfattet af direktiv 75/319/EØF(1) og 81/851/EØF(2), falder ikkeind under anvendelsesområdet for RAPEX.2. RAPEX skal først og fremmest sikre hurtig udveksling af oplysninger i tilfælde af en alvorligrisiko. De under punkt 8 omhandlede retningslinjer fastsætter de specifikke kriterier for, hvorledesalvorlige risici fastslås.

3. Medlemsstater, som i medfør af direktivets artikel 12 underretter Kommissionen, giver alle fore-liggende oplysninger. Meddelelsen skal navnlig indeholde de oplysninger, der er anført i de i punkt8 omhandlede retningslinjer, og mindst:a) oplysninger, der gør det muligt at identificere produktetb) en beskrivelse af den pågældende risiko, herunder et resumé af resultaterne af alle afprøvningerog analyser og de konklusioner heraf, der gør det muligt at vurdere risikoniveauetc) i givet fald arten og varigheden af de trufne eller vedtagne foranstaltninger eller forholdsreglerd) oplysninger om de forskellige omsætningsled og om distributionen af produktet, navnlig be-stemmelseslandene.Oplysningerne fremsendes ved hjælp af det særlige standardmeddelelsesskema og efter de nærmereregler, der er anført i de i punkt 8 nævnte retningslinjer.Når medlemsstater i medfør af direktivets artikel 11 eller 12 giver meddelelse om en foranstaltning,der sigter mod at begrænse markedsføringen eller anvendelsen af et kemisk stof eller præparat,fremlægger de snarest muligt et resumé af eller henvisningerne til de relevante data om det pågæl-dende stof eller præparat og kendte og tilgængelige erstatningsstoffer, når sådanne oplysninger fore-ligger. De meddeler desuden foranstaltningens forventede virkninger for forbrugernes sikkerhed ogsundhed samt resultaterne af den risikovurdering, der er foretaget i overensstemmelse med de gene-relle principper for risikoevaluering af kemiske stoffer som omhandlet i artikel 10, stk. 4, i forord-ning (EØF) nr. 793/93(3) i tilfælde af et eksisterende stof eller artikel 3, stk. 2, i direktiv67/548/EØF(4) i tilfælde af et nyt stof. I de retningslinjer, der henvises til i stk. 8, fastsættes nærme-re oplysninger og regler for de oplysninger, der kræves i den henseende.4. Når en medlemsstat i overensstemmelse med direktivets artikel 12, stk. 1, tredje afsnit, har under-rettet Kommissionen om en alvorlig risiko, inden den træffer beslutning om foranstaltninger, skalmedlemsstaten inden 45 dage meddele Kommissionen, om den bekræfter eller ændrer disse oplys-ninger.5. Kommissionen kontrollerer hurtigst muligt, at de oplysninger, den har modtaget via RAPEX, er ioverensstemmelse med direktivets bestemmelser, og kan, når den finder det nødvendigt, selv iværk-sætte en undersøgelse for at vurdere produktsikkerheden. I tilfælde af en sådan undersøgelse skalmedlemsstaterne i videst muligt omfang give Kommissionen de oplysninger, den anmoder om.6. Ved modtagelsen af en meddelelse i henhold til direktivets artikel 12 skal medlemsstaterne senestinden udløbet af det tidsrum, der er fastsat i de i punkt 8 omhandlede retningslinjer, give Kommis-sionen meddelelse om følgende:a) om produktet er markedsført på deres områdeb) hvilke foranstaltninger med hensyn til det pågældende produkt de eventuelt vedtager som følgeaf deres egen situation, med en begrundelse, navnlig den afvigende vurdering af risikoen og alleandre særlige forhold, som berettiger deres beslutning, især manglende foranstaltninger eller op-følgningc) alle yderligere relevante oplysninger, som de har modtaget om den pågældende risiko, herunderresultater af afprøvninger eller analyser.I de i punkt 8 omhandlede retningslinjer opstilles der præcise kriterier for underretning om foran-staltninger, hvis rækkevidde er begrænset til det nationale område, og for hvorledes meddelelser omrisici, som medlemsstaten mener ikke rækker ud over dens eget område, skal behandles.7. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om eventuelle ændringer eller om ophævelseaf den eller de pågældende foranstaltninger eller forholdsregler.8. Efter proceduren i direktivets artikel 15, stk. 3, udarbejder og ajourfører Kommissionen regel-mæssigt retningslinjer for Kommissionens og medlemsstaternes forvaltning af RAPEX.9. Kommissionen kan underrette de nationale kontaktpunkter om produkter, der frembyder alvorligerisici, og som er importeret til eller eksporteret fra Det Europæiske Fællesskab og Det EuropæiskeØkonomiske Samarbejdsområde.